Spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adopti-

on uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn

fra fødslen m.v.) (L 105):

”Hvordan vil ministeren under henvisning til besvarelsen af L105 – spørgsmål 4 sikre, at kommunerne ikke rejser sager omtvangsadoption, som er ubegrundede, men som alene på grundaf, at de rejses, efterlader forældrene i en konstant paniksituationaf frygt for at miste deres barn for altid?”

Svar:

Som det fremgår af Justitsministeriets tidligere besvarelse af spørgsmålnr. 4 og 26 fra Folketingets Retsudvalg, er det Justitsministeriets opfattel-se, at myndighedsstrukturen ved behandlingen af sager om adoption udensamtykke sikrer, at sådanne afgørelser træffes på et ensartet grundlag ihele landet ud fra en vurdering af, om adoption vil være den bedste løs-ning fra barnet.Sager om adoption uden samtykke kan rejses af en kommune. Hviskommunen finder, at betingelserne for adoption uden samtykke er op-fyldt, herunder at adoption må antages at være bedst for barnet, senderkommunen sagen til Ankestyrelsen, der skal samtykke i anbefalingen omadoption. Den egentlige adoptionssag behandles derpå af statsforvaltnin-gen, som også er den myndighed, der træffer afgørelse i sagen. Statsfor-valtningen skal forelægge sagen for justitsministeren (Familiestyrelsen),før den endelige afgørelse træffes, hvis statsforvaltningen påtænker atgive tilladelse til adoption uden samtykke.Det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at An-kestyrelsen i perioden fra 2000 til midten af 2008 ikke har afvist at til-træde indstillinger fra kommunerne om adoption uden samtykke.Justitsministeriet har på baggrund af de hidtidige erfaringer derfor ikkenoget grundlag for at antage, at kommunerne uberettiget vil rejse sagerom adoption uden samtykke.