Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) (L 105), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2009.
Brian Mikkelsen
/
 Jens-Christian Bülow
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) (L 105):
â€Hvad er grunden til, at Justitsministeriets bemærkninger ikke er lige sÃ¥ "indsnævrende" som retssikkerhedsudvalgets, hvor det fremgÃ¥r, at udvalget mener, at der kun skal være tale om helt ekstraordinære situationer, og hvor forældrene "absolut ingen forældreevne har"?â€
Svar:
Som anført i Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 3 er adgangen til at gennemføre adoption uden samtykke efter de gældende regler meget restriktiv. Med lovforslaget gennemføres en vis udvidelse i adgangen til adoption uden samtykke.
Det fremgår af pkt. 2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det var retssikkerhedsudvalgets opfattelse, at det – som noget nyt – i helt ekstraordinære situationer skal være muligt at bortadoptere et barn under 1 år, eventuelt spædbørn, mod forældrenes ønske, og uden at forældrene sikres mulighed for kontakt efter adoptionen. Det er dog en betingelse, at forældrene absolut ingen forældreevne har, og at de må antages heller aldrig at ville kunne udvikle en sådan i tilstrækkelig grad.
I lovforslagets § 9, stk. 2, foreslås det, at adoption af et barn uden samtykke kan meddeles i særlige tilfælde, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3, fremgår det desuden, at adoption af et barn under 1 år kan meddeles efter stk. 2, hvis det er godtgjort at forældrene varigt til være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og heller ikke vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær. Det er Justitsministeriets opfattelse, at selv om ordvalget er et andet end i retssikkerhedsudvalgets forslag, vil adoption uden samtykke af et barn under 1 år alene kunne ske i samme omfang som forudsat af udvalget.
Endvidere ligger det efter Justitsministeriets opfattelse i betingelsen om, at forældrene skal være varigt ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, at myndighederne har vurderet, at forældrene absolut ingen forældreevne har. Det er således ikke med lovforslaget hensigten, at vurderingen af forældreevnen skal være anderledes end den, som retssikkerhedsudvalget har foreslået.
Det fremgår af pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det ved vurderingen af forældreevnen er nødvendigt at inddrage forældrenes livsforløb for at kunne opstille en prognose for, om det er sandsynligt, at forældreevnen kan genvindes. Forældrenes forhold vil skulle vurderes på tværs af situationer, tid, psykisk og fysisk tilstand. Der vil desuden skulle iværksættes en eller flere specialundersøgelser fra eksempelvis en psykiater, psykolog eller anden relevant fagperson med henblik på at afklare forældreevnen. Herudover er det nødvendigt at vurdere, om forældrene har været tilbudt relevant behandling, om de har kunnet samarbejde om behandlingen og den eventuelle effekt af behandling.
Det forhold, at forældrene i en kort periode har været (absolut) uden forældreevne, er ikke ensbetydende med, at det derved kan lægges til grund, at forældrene er varigt uden forældreevne.
Det er pÃ¥ baggrund af det anførte ikke Justitsministeriets opfattelse, at retssikkerhedsudvalgets bemærkninger er mere â€indsnævrende†end lovforslagets bemærkninger, og at der efter lovforslaget sÃ¥ledes skulle indføres adgang til bortadoption uden samtykke i videre omfang end forudsat af retssikkerhedsudvalget.
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til pkt. 2.4 og 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6.