Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 3. april 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. marts 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 15 (Ad L 136). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 15:

 

”Kan en kommune i beregningen af BPA lægge til grund, at en rask ægtefælle udfører alle - eller næsten alle - praktiske opgaver i hjemmet?”

 

 

Svar:

 

Spørgsmålet forstås således, at det vedrører udmålingen af hjælpen i antallet af timer til dækning af den enkelte borgers behov. L 136 vedrører imidlertid udelukkende udmålingen af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere.

 

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, sker der ingen ændringer i reglerne om udmålingen af hjælpen. Ved udmåling af hjælpen skal der derfor fortsat foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov med udgangspunkt i, hvad den enkelte selv kan klare, herunder hvilke praktiske opgaver i hjemmet der skal løses. Den individuelle behovsvurdering skal ses i sammenhæng med formålet med BPA om at skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, herunder muligheden for at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt.

 

I kommunalbestyrelsens vurdering bør der tages udgangspunkt i borgerens samlede situation og netværk herunder opgavefordeling i husstanden og børn i hjemmet. Der kan i vurderingen ikke stilles krav, der ligger udover de krav, der normalt stilles til ægtefællen. Desuden kan der være forhold, som eksempelvis børn i husstanden, der tilsiger, at den raske ægtefælle ikke kan forventes at udføre størstedelen af de praktiske opgaver. Det vurderes derfor ikke at være inden for rammerne for udmåling af hjælp i form af BPA at lægge til grund, at en ægtefælle udfører alle eller næsten alle praktiske opgaver i hjemmet.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann