Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af forvaltningsloven og lov om behandling af per-

sonoplysninger (udveksling af oplysninger inden for den offentlige

forvaltning) (L 137):

”Vil ministeren skaffe dokumentation for, at databeskyttel-sesdirektivet er til hinder for, at bestemmelsen i persondata-lovens § 8 ændres, sådan som anført af AC, CFU, OAO ogLO?”

Svar:

1.

De nævnte organisationer har i deres høringssvar over betænkning nr.1500/2008 om udveksling af oplysninger inden for den offentlige for-valtning peget på, at der ifølge betænkningens afsnit 2.2.2.2.1 vil ske envis udvidelse af adgangen til manuelt at videregive oplysninger om en-keltpersoners rent private forhold, idet sådan videregivelse er mulig efterpersondataloven, hvis det er nødvendigt for den modtagende myndighedssagsbehandling.I høringssvarene fra de nævnte organisationer peges der i den forbindelsepå, at det i samme afsnit i betænkningen er anført, at det efter udvalgetsopfattelse ikke vil være muligt at ændre kriterierne for videregivelse afpersonoplysninger efter persondataloven, bl.a. fordi dette bygger på da-tabeskyttelsesdirektivet.Da den foreslåede ændring af reglerne om udveksling af oplysninger in-den for den offentlige forvaltning efter organisationernes opfattelse udgøret stort indgreb i de hensyn, der ligger bag forvaltningslovens § 28, efter-lyser organisationerne dokumentation for, at databeskyttelsesdirektivet ertil hinder for, at bestemmelsen i persondatalovens § 8 ændres.

2.

Med lovforslaget vil der som nævnt ske en vis udvidelse af adgangentil manuelt at videregive oplysninger om enkeltpersoners rent privateforhold, idet der i forhold til de gældende regler vil være en øget mulig-hed for at videregive oplysninger af hensyn til den modtagende myndig-heds sagsbehandling.Baggrunden herfor er, at betingelserne for udveksling af personoplysnin-ger i henholdsvis forvaltningsloven og persondataloven er udformet for-skelligt, og at det således følger af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, atdet er muligt at videregive oplysninger, hvis det er nødvendigt for den2

modtagende myndigheds sagsbehandling, hvilket ikke kan ske efter for-valtningslovens § 28, stk. 2, nr. 4. Der kan herved henvises til pkt.2.1.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til pkt. 2.2.2.2.1i betænkningen om udveksling af oplysninger inden for den offentligeforvaltning.Som det videre fremgår de anførte steder, bygger den nuværende regule-ring i persondataloven på databeskyttelsesdirektivet. Som følge heraf vildet efter udvalgets opfattelse ikke være muligt at ændre de kriterier forvideregivelse af personoplysninger, som fremgår af persondataloven. Deter bl.a. i lyset heraf, at udvalget har anbefalet, at en ny regulering af ad-gangen til at udveksle oplysninger inden for den offentlige forvaltningbør baseres på ”persondata-modellen”, jf. herved nærmere det anførte ibetænkningens pkt. 2.2.2.1.Som anført i pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger kan Ju-stitsministeriet af de grunde, som udvalget har peget på, tilslutte sig, atadgangen til både elektronisk og manuelt at videregive personoplysnin-ger mellem forskellige forvaltningsmyndigheder fremover alene regule-res af persondataloven. Justitsministeriet lægger herved bl.a. vægt på, atdet med ”persondatalov-modellen” – som anført af udvalget – vil blivesikret, at kravene i databeskyttelsesdirektivet til behandling og herundervideregivelse af personoplysninger overholdes.Det skal i den forbindelse særligt fremhæves, at det fremgår af forarbej-derne til persondataloven, at reglerne i persondatalovens § 8, stk. 2, omforvaltningsmyndigheders videregivelse af de typer af oplysninger omenkeltpersoners rent private forhold (som ikke er omfattet af lovens § 7)– navnlig for at undgå, at der rejses spørgsmål om, hvorvidt direktivet ergennemført korrekt – ikke må administreres mere restriktivt end reglernei persondatalovens § 7, der vedrører de personoplysninger, som efter di-rektivet anses for følsomme. Der kan herved henvises til det lovforslagnr. L 147 af 9. december 1999 (side 103 f), som førte til vedtagelsen afpersondataloven.I overensstemmelse hermed er det i persondatalovens § 8, stk. 6, fastsat,at behandling og herunder videregivelse af personoplysninger i de tilfæl-de, der er reguleret i bl.a. § 8, stk. 2, i øvrigt kan finde sted, hvis betin-gelserne i § 7 er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter be-stemmelsen i § 7, stk. 2, nr. 4, kan ske videregivelse af oplysninger ombl.a. racemæssig eller etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevis-3

ning samt oplysninger om helbredsmæssige forhold og seksuelle forhold,hvis det er nødvendigt af hensyn til offentlige myndigheders behandlingaf oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Bestemmelsen i § 7, stk.2, nr. 4, der (også) giver adgang til at videregive følsomme personoplys-ninger af hensyn til den modtagende myndigheds sagsbehandling, er ind-sat i persondataloven med henblik på at gennemføre databeskyttelsesdi-rektivets artikel 8, stk. 2, litra e.Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke anbefale, at de videregivel-sesregler, som følger af persondatalovens § 8, stk. 2, og som åbner mu-lighed for efter en konkret vurdering at videregive personoplysninger afhensyn til den modtagende myndigheds sagsbehandling, erstattes af destrengere videregivelsesregler, som følger af forvaltningslovens § 28, stk.2.Sammenfattende er det således Justitsministeriets opfattelse, at der – forat undgå, at der kan rejses spørgsmål i forhold til gennemførelsen af be-stemmelserne i direktivets artikel 7 og 8 – ikke bør foretages ændringer ide nugældende behandlingsregler i persondatalovens §§ 6-8.

3.

Jeg vil afslutningsvis på ny slå fast, at jeg ikke er enig i den bekym-ring, som de pågældende organisationer har givet udtryk for i relation tilspørgsmålet om adgangen til manuelt at videregive personoplysninger afhensyn til den modtagende myndigheds sagsbehandling.Jeg kan således tilslutte mig udvalgets anbefaling om at fjerne den eksi-sterende forskel mellem videregivelsesreglerne i persondataloven og for-valtningsloven og i stedet indføre en ordning, hvorefter der kan ske ma-nuel videregivelse af personoplysninger på området i samme omfang,som allerede gælder efter persondataloven (med hensyn til elektroniskvideregivelse mv.).Det skal herved navnlig fremhæves, at den ordning, som følger af per-sondataloven (i § 8, stk. 2, nr. 3), blev indført efter nøje overvejelser ogpå baggrund af bl.a., at ordningen ville svare til, hvad der fulgte af dendaværende lov om offentlige myndigheders registre.Der er med andre ord tale om, at en ordning, som har været gældende ilang tid uden at give anledning til principielle betænkeligheder, for frem-tiden også skal gælde for manuel videregivelse.4