Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 11. november 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 25 (Ad L 15) stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S)

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 25:

 

”Vil ministeren oplyse, hvorledes blinde og svagsynede vil kunne leve op til forudsætningen om "ikke uvæsentlige" hjælpeforanstaltninger, når det er almindelig praksis, at mange af de hjælpeforanstaltninger, som blinde og svagsynede har brug for, ikke bevilges?”

 

 

Svar:

 

Indledningsvis skal det understreges, at blinde og svagsynede i lighed med, hvad der gælder for alle med funktionsnedsættelse, efter lovgivningen skal visiteres til relevante hjælpeforanstaltninger efter en konkret og individuel vurdering af hjælpebehovet i hvert enkelt tilfælde.

 

Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 4 ad L 15. Det fremgår heraf, at ved at anvende formuleringen ”… og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger …” er hensigten dels at sikre, at borgere, som fravælger eller har fravalgt en hjælpeforanstaltning, som de ville have ret til, også kan være omfattet af personkredsen for merudgiftsydelsen. Dels er det hensigten at sikre, at også borgere der har en sådan funktionsnedsættelse, at der normalt ville være iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, men hvor dette ikke er sket, kan være omfattet. Det er dermed ikke et krav, at hjælpeforanstaltningerne skal være iværksat.

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann