L 150 - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelse af 1/4-09 fra Dansk Vand- og Spildevandsforening, til miljøministeren

VANDSEKTORLOVEN L 150§ 2 Definitioner - serviceselskaber:DANVA rejser spørgsmålet om, hvorfor der ikke er indsat en definition af serviceselskaber i forsla-get til vandsektorlov.Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lig-nende. Sådanne funktioner kan placeres i et selvstændigt selskab – ofte således at der opnås sy-nergieffekter sammen med andre forsyningsarter som el, varme m.v. Der kan også være tale om,at hele en forsynings bemanding placeres i serviceselskabet, således at dette løser alle opgaver forde anlægsejende selskaber. Der er ikke en entydig definition af, hvad et serviceselskab er og hvilkeopgaver det helt præcist udfører. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at definere et service-selskab i selve lovteksten.§ 6 Prisloftet:DANVA ønsker oplyst, om tømningsordninger indgår i prisloftet og i givet fald hvordan.Tømningsordninger er ikke en spildevandsforsyningsaktivitet. Selvom det med L151 (samleloven)foreslås at lade vandselskabet varetage tømningsordninger, skal tømningsordningen fortsat hvile isig selv, dvs. de opkrævede bidrag hos brugerne skal finansiere de omkostninger, der er forbundetmed vandselskabets varetagelse af tømningsordningen uafhængigt af vandselskabets almindeligespildevandsforsyningsaktiviteter. Bidrag fra tømningsordningen indgår således ikke i prisloftet, menhvis en spildevandsforsyning modtager betaling fra en tømningsordning for at behandle spilde-vand/slam, skal indtægten naturligvis behandles på lige fod med andre indtægter.§ 12 Forbrugerindflydelse:DANVA ønsker oplyst, om der er større demokratisk beskyttelse af forbrugerne i et kommunalt sel-skab i forhold til forbrugerne i et privat selskab i en multiforsyningskoncern.Vandsektorloven fastsætter ikke en nærmere regulering af forbrugerindflydelsen i vandselskaberne,men indeholder en bemyndigelse til ministeren om at fastsætte nærmere regler. Ved en eventueludnyttelse af bemyndigelsen er der en lang række spørgsmål, der skal tages højde for bl.a., hvormange stemmer den enkelte forbruger skal have. Det har betydning i forhold til selskaber, der f.eks.

også leverer el, hvor der allerede er valgt forbrugerrepræsentanter. Det skal overvejes, om forbru-gerne så alene vælge repræsentanter til moderselskabets bestyrelse, hvis der er flere selskaber isamme koncern. Endvidere skal det overvejes, om selskaber, der er kommunalt ejede eller forbru-gerejede, også skal have forbrugerrepræsentation.§ 14 Offentlighed:DANVA ønsker bekræftet, at § 14 i lovforslaget skal forstås sådan, at serviceselskaber oprettet ihenhold til lovforslagets § 19, stk. 3, ikke er omfattet af offentlighedsloven.Lovforslagets § 14 fastsætter, at offentlighedsloven gælder for vandselskaber, der er omfattet aflovens § 2, stk. 1, nr. 1, dvs. alle vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber,der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt er ejet af en kommune.Offentlighedsloven gælder således efter lovforslaget ikke for serviceselskaber, idet disse ikke erforsyningsselskaber.Den retstilstand, som vandsektorlovforslaget fastlægger, er parallel til retstilstanden på el-området.Dog findes bestemmelsen om, at offentlighedsloven gælder for elforsyningsvirksomheder, i selveoffentlighedsloven og således ikke i elforsyningsloven.§ 15 Tvungen selskabsgørelsea Inddrivelse af restancerSe under L 151 - inddrivelse af restancer.b Udførelse af serviceopgaverDANVA ønsker afklaret, i hvilket omfang kommunerne kan udføre serviceopgaver for vandselska-berne efter udskillelsen af vand- og spildevandsforsyningen, og hvilke serviceopgaver dette i givetfald vil være.Lovforslaget skal sikre adskillelse mellem myndigheds- og driftsansvar gennem en udskillelse af dekommunale forsyninger fra den kommunale forvaltning. Netop fordi hensigten med lovforslaget eradskillelse af ansvarsområderne, er det en naturlig konsekvens af lovforslaget, at kommunerne ikkekan udføre servicefunktioner for et vandselskab. Der er derfor ikke hjemmel i lovforslaget til en fort-sat kommunal varetagelse af disse funktioner efter lovens ikrafttræden.§ 16 Kommunernes garantistillelse:DANVA spørger, om det er hensigten at ophæve lånebekendtgørelsen, således at den ikke omfat-ter kommunalt ejede selskaber, og bestemmelsen dermed giver kommuner adgang til at stille sik-kerhed for lån.Det er hensigten med bestemmelsen, at den kommunale lånegaranti skal kunne udnyttes af alleselskaber uanset ejerforhold. På baggrund af DANVA’s bemærkninger undersøges nærmere, omder er behov for en præcisering.§ 19 Serviceselskabera+bDANVA ønsker oplyst, hvem serviceselskaber, der er oprettet med hjemmel i vandsektorloven, kanudføre serviceopgaver for.

Den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 3, om serviceselskabers mulighed for at varetage opgaverefter andre regelsæt er udtømmende. Efter lovforslagets fremsættelse er det dog blevet påpeget, atder kan være behov for, at serviceselskaber også kan servicere selskaber, der udfører aktiviteterforbundet med affaldshåndtering. Der vil derfor blive fremsat et ændringsforslag til lovforslaget, somgiver mulighed for etablering af serviceselskaber, der kan varetage serviceopgaver for aktiviteterforbundet med affaldshåndtering. For så vidt angår muligheden for at etablere et serviceselskab,der er ejet af to kommuner i fællesskab, er den ikke reguleret i § 19, stk. 3. Da hensigten med lov-forslaget er at sikre adskillelsen af myndigheds- og driftsansvar, vil det være naturligt at mindrekommuner vil vælge at etablere fælles serviceselskaber. Den mulighed vil blive indarbejdet, så denfremgår af ændringsforslaget.c 1 kostpris:DANVA anfører, at det følger af indberetningsbekendtgørelsen, der gælder på el- og varmeforsy-ningsområdet, at den omfatter fælles servicevirksomheder, som indgår i en koncernstruktur med el-og varmeforsyningsområdet. Disse serviceselskaber kan afregne til markedsprisen, selvom denneoverstiger de faktiske omkostninger, men kan ikke afregne til de faktiske omkostninger, såfremtdisse overstiger markedsprisen.DANVA anmoder på den baggrund bl.a. om en besvarelse af, om der på vand- og spildevandsom-rådet er behov for regulering, der afviger fra el- og varmeforsyningsområdet i relation til prisfastsæt-telsen i serviceselskaber.Hensynet bag § 19, stk. 4 og 5, i lovforslaget om vandsektoren er at sikre, at forsyningsarterne be-taler for deres ressourcetræk på servicefunktionerne, således at forbrugerne ikke indirekte kommertil at betale for ydelser, de ikke modtager. Når det er anført i bemærkningerne, at serviceselskaber,der er kommunalt ejede, ikke kan opkræve mere end kostprisen, skyldes det bl.a., at det ikke er enkommunal opgave at drive virksomhed med fortjeneste for øje.På baggrund af DANVA’s bemærkninger vil det blive undersøgt nærmere, om der er behov for enuddybning af sammenhængen med reglerne på el- og varmeforsyningsområdet i forbindelse medudvalgsbehandlingen.c 2 Den interne overvågningsordning:DANVA ønsker nærmere belyst, hvad formålet med overvågningsordningen er, og hvilke forholdordningen skal regulere og sikre.Den forslåede overvågningsordning har til formål at sikre kontrollen af, at et vandselskab ikke køberfor dyrt eller sælger for billigt og derved overfører midler til interesseforbundne selskaber. Den skalsikre, at den pris vandselskabets kunder betaler, ikke belastes af unødvendige omkostninger forselskabet. Det er et overordnet princip, at alle aftaler skal være indgået til varetagelse af selskabetsinteresser og således, at hverken kunder eller leverandører diskrimineres. Det vurderes derforuproblematisk at anvende betegnelsen ”interne overvågning” i forbindelse med et vandselskabsindgåelse af aftaler, uanset at andre forsyningsområder også anvender en tilsvarende betegnelsefor ordninger på disse forsyningsområder.De skatteretlige regler regulerer det skattemæssige regnskab og ikke den pris, som vandselskaberkøber eller sælger ydelser for, og dermed den pris, som vandselskabets kunder betaler.

§ 19/20 m.fl.:DANVA ønsker bekræftet, at det sikres, at vandselskaberne, på betingelse af at der ikke er fælleshæftelse må indgå aftaler om rentenetting.Spørgsmålet er ikke reguleret af de to lovforslag, og de nærmere regler om cashpool-ordninger ogrentenetting skal fastsættes i de opfølgende bekendtgørelser, som forligskredsen inddrages i.§ 31 Ikrafttrædelse:DANVA ønsker bekræftet, at prisloftet ikke gælder fra den 1. juli 2009 og beder om, at det overve-jes, om der skal ske en præcisering af ikrafttrædelsestidspunktet.Når visse bestemmelser træder i kraft den 1. juli 2009 skyldes det, at nogle af lovens initiativer skalvære igangsat eller være på plads inden den 1. januar 2010. Således skal prisloftet for året 2010være fastsat inden den 1. januar 2010. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 8, at pris-loftet vil blive fastsat med virkning fra 1. januar 2010. Det fremgår endvidere, at prisloftet for 2010fastsættes af vandselskaberne selv, idet Forsyningssekretariatet, der etableres i anden halvdel af2009, ikke vil kunne nå at udmelde prislofter for 2010. På denne baggrund vurderes der ikke at væ-re behov for yderligere præcisering af ikrafttrædelsestidspunktet for prisloftsreguleringen.§ 34 Tjenestemænd:DANVA spørger, om lovforslagets § 34 om tjenestemandsforhold også omfatter udlån til service-selskaber.Det fremgår af lovforslagets § 34, at de kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i enkommunal forsyningsvirksomhed omfattet af vandsektorloven på tidspunktet for kommunens etab-lering af de selskaber, som nødvendiggøres af vandsektorloven, er forpligtet til at gøre tjeneste i eteller flere af disse selskaber med bevarelse af deres ansættelsesforhold til kommunen. Endviderefremgår det, at de pågældende selskaber skal tilbyde tjenestemændene ansættelse i de pågæl-dende selskaber.Med vandsektorlovforslaget stilles der ikke krav til selskabsmodellen ved selskabsudskillelsen af dekommunale forsyninger. Den enkelte kommune kan således bl.a. vælge om forsyningen skal etab-leres som en holdingkonstruktion med et serviceselskab og et eller flere vandselskaber. Vælger enkommune en model med et serviceselskab, vil serviceselskabet således være nødvendiggjort afden valgte selskabsmodel, som er en konsekvens af kravet om selskabsudskillelse. Dermed villovforslagets bestemmelser om tjenestemandsforhold også gælde for serviceselskabet.

alene, at bidragene dækker udgifter tiludførelse, drift og vedligeholdelseaf forsyningens anlæg.Disse ”samlebegreber” dækker således over alle udgifter, som er nødvendige for at drive spilde-vandsforsyning, herunder udgifter, som en forsyning er pålagt ved anden lov, f.eks. spildevandsaf-giften efter lov om afgift af spildevand. Da forsyningerne via vandsektorlovforslagets § 10 pålæggesat betale til Forsyningssekretariatet, er disse udgifter tilsvarende udgifter, som skal indeholdes ibidragene, der opkræves hos brugerne. Den gældende formulering er således videreført i L 151.Der er dog foretaget en udvidelse af bestemmelsen, således at udgifter til opgaver under Vandsek-torlovens Teknologiudviklingsfond eksplicit er nævnt, idet disse udgifter ikke tilsvarende kan betrag-tes som nødvendige forsyningsudgifter.bDANVA påpeger, at der kan være risiko for, at der som konsekvens af vandsektorlovens formule-ringer om prisloftet skal etableres to selskaber for at kunne anvende to forskellige takster for to for-skellige forsyningsområder inden for ét selskab. DANVA beder derfor om, at det præciseres i lov-tekst og bemærkninger, at det vil være muligt at fusionere og sammenlægge selskaber i vandsekto-ren, uden at dette i sig selv kræver etablering af yderligere selskaber.Det gældende betalingsprincip på spildevandsområdet bygger på solidaritetsprincippet, hvorefterder betales ens takst inden for en forsyning. Dette princip er foreslået videreført, således at derfastsættes en takst inden for et vandselskab.Den foreslåede prisloftsregulering medfører, at der skal fastsættes et prisloft for hver forsyningsart iet vandselskab, dvs. et for vandforsyning og et for spildevandsforsyning. Selskabet fastsætter der-efter taksten for vand eller spildevand under overholdelse af det udmeldte prisloft. Denne udform-ning af prisloftmodellen er valgt for at videreføre det gældende solidaritetsprincip på spildevands-området og for at det skal være så administrativt enkelt som muligt for Forsyningssekretariatet atfastsætte prisloftet for det enkelte selskab. Dermed sikres samtidig den størst mulige gennemsig-tighed i prisloftets sammensætning for den enkelte forbruger. Såfremt to selskaber ønsker at sam-arbejde, er dette muligt (f.eks. gennem et holdingselskab), og der vil fortsat kunne fastsættes for-skellige takster i hvert selskab. Denne mulighed kan f.eks. udnyttes, hvis der ønskes opretholdtforskelle i taksten fra kommune til kommune.VandforsyningslovenaDANVA spørger, med hvilket selvstændigt formål den kommunale godkendelse ønskes fastholdt,når den kommunale godkendelse skal ske i overensstemmelse med det udmeldte prisloft.Formålet er at fastholde en sammenhæng mellem den politiske fastlæggelse af servicemål mv. ogtakstfastsættelsen.bDANVA spørger, om det kan bekræftes, at vandforsyningslovens begreb ”almene vandforsynings-anlæg” i relation til, hvilken kommune der skal godkende taksten, skal opfattes som et ”vandsel-skab” som juridisk enhed og defineret i vandsektorloven.Det kan bekræftes, at taksten kun skal godkendes i vandselskabets hjemstedskommune.

Inddrivelse af restancerDANVA ønsker at det bekræftes, at den foreslåede ophævelse af de offentlige forsyningsvirksom-heders fortrinsstilling i betalingsloven og vandforsyningsloven er sket for at sidestille offentlige ogprivate vand- og spildevandsforsyninger.Det er korrekt, at den foreslåede ophævelse af de offentlige forsyningsvirksomheders fortrinsstillinghar til formål at sidestille de offentlige og private vand- og spildevandsforsyninger. For så vidt angårudpantningsretten er de regler der er ophævet i betalingsloven og vandforsyningsloven, erstattet aftilsvarende regler i inddrivelsesloven. Det betyder, at 100% kommunalt ejede vand- eller spilde-vandsforsyninger skal anvende SKAT til at inddrive restancer. Da formålet med at samle inddrivel-se af gæld til det offentlige i SKAT bl.a. var at sikre en enstrenget inddrivelse af restancer, bør dekommunalt ejede vand- og spildevandsforsyninger ikke have valgmulighed i forhold til, hvem derskal inddrive restancer.

Skatteministerens bidrag til kommentar til DANVA’s henvendelse af 1. april 2009 til Miljø- ogPlanlægningsudvalget:By- og Landskabsstyrelsen har til brug for besvarelsen af den del af DANVA’s henvendelse, dervedrører ”Beskatning af forsyninger”, ”Skattemæssige forhold i øvrigt” og ”Omstruktureringer m.v.”,indhentet bidrag fra skatteministeren.Skatteministeren oplyser følgende:”Beskatning af forsyningerDANVA har stillet en række spørgsmål, der i deres essens handler om, at de mener, at vand- ogspildevandsforsyninger er almennyttige, hvorfor den hidtidige skattefrihed bør opretholdes under eneller anden form.Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgikden 1. februar 2007 en aftale om en mere effektiv vandsektor. Den overordnede hensigt bag denindgåede aftale er at opnå en mere professionel og effektiv drift af vandsektoren. Dette opnåsbedst ved et krav om, at driften skal ske i selskabsform og med en almindelig beskatning. Som etelement i aftalen indgik således, at vand- og spildevandsforsyninger skal underlægges de alminde-lige regler for selskaber om skattepligt. Hermed tvinges vand- og spildevandsforsyningerne til attænke mere professionelt. Der foreligger med andre ord en politisk beslutning om, at vand- og spil-devandsforsyninger skal være skattepligtig og at skattepligten skal følge de regler, der gælder forselskaber.En sådan skattepligt betyder, at der skal betales en skat på 25 pct. af et opgjort overskud. Skatte-pligten vil dog ikke nødvendigvis udløse en skattebetaling, idet forsyningerne langt hen ad vejen vilkunne investere sig ud af skattebetalingen. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil skulle betalesskat. Det kan f.eks. være tilfældet i år, hvor der er store engangsindtægter. Selskaber kan ikke vedindkomstopgørelsen foretage fradrag for midler, der henlægges med henblik på fremtidige investe-ringer.I dag er forbrugerne via høje takster med til at finansiere store anlæg som straksafskrives regn-skabsmæssigt, uanset at disse reelt har en lang levetid (holdbarhed). Med skattepligten vil storeanlæg ikke kunne straksafskrives skattemæssigt. I stedet vil de almindelige afskrivningsregler findeanvendelse. Dette indebærer en forskel i den tidsmæssige udstrækning af afskrivningerne. Detforhold, at der ikke kan straksafskrives skattemæssigt, betyder, at der vil kunne udløses en skatte-betaling. Men dette vil tvinge forsyningerne til at tænke mere rationelt og erhvervsmæssigt til gavnfor forbrugerne. F.eks. kan man nedsætte taksterne for forbrugerne, således at de mere svarer til,hvad der løbende er behov for. Herved bliver indtægterne lavere og dermed nedsættes en eventuelskattepligtig indkomst. Finansiering af større investeringer kan i stedet ske efter samme model,som den andre erhvervsvirksomheder anvender, nemlig gennem optagelse af lån. Herved skerfinansieringen via tredjemand, f.eks. en bank og ikke via forbrugerne.Hvorvidt en vand- eller spildevandsforsyning, der drives i selskabsform kan udbetale udbytte er ikkeet skattemæssigt spørgsmål. Aktie og anpartsselskabsloven indeholder regler om udbetaling afudbytte til aktionærerne, herunder hvilke midler der kan anvendes til udbytteudlodning. Medmindreder andet sted i lovgivning måtte være fastsat et forbud med udlodning af udbytte, vil der såledesefter de nævnte selskabsretlige regler kunne ske udbytteudlodning.

Det er opfattelsen, at vand- og spildevandsforsyninger ikke i skattemæssig henseende kan ansesfor almennyttige. Vandsektorens formål er reelt set at levere henholdsvis bortlede vand. Forsynin-gerne gør ikke dette gratis. Der er tværtimod tale om levering af en vare/ydelse, som der betalesfor. Forsyningerne varetager således økonomiske og erhvervsmæssige interesser. De sælger envare/ydelse. Der er ikke tale om udlodninger, men om handel. Vandforsyninger, der under gælden-de regler er organiseret som foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er skat-tepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed – det gælder også deres omsætning medvandforbrugerne.Skattemæssige forhold i øvrigtDANVA spørger til skattemæssige indgangsværdier.Hvilke værdier, der skal anvendes ved forsyningernes overgang til skattepligt eller overgang til enanden skattepligtsbestemmelse, inklusive den foreslåede nye bestemmelse for vand- og spilde-vandsforsyninger, følger af reglerne i selskabsskattelovens §§ 5 B-D. Hovedreglen er, at aktiverneskal sættes til handelsværdien på overgangstidspunktet. Er overgangen omfattet af selskabsskatte-lovens § 5 C, indtrædes i aktivernes oprindelige anskaffelsessum og de hidtidige afskrivninger. Dis-se regler gælder, uanset om overgangen sker før eller efter den 1. januar 2010. Som det fremgår,kan forsyningerne ikke anvende nedskrevne genanskaffelsespriser som sådan, som indgangsvær-dier. Det vil kræve, at det kan dokumenteres, at det således opgjorte beløb svarer til aktivets han-delsværdi.Henvisningen i bemærkningerne til opdelingen city/by/land/ går på, at handelsværdien kan værepåvirket heraf.Omstruktureringer m.v.DANVA mener, at der bør gives mulighed for vederlagsfri overdragelse mellem forbrugerejede for-syninger og fra forbrugerejet til kommunalt ejede forsyninger. Endvidere ønskes en amnesti-regel,således at forsyninger, der har opført sig som omfattet af skattefrihedsbestemmelsen, uagtet at deikke opfyldte betingelserne herfor, får mulighed for at anvende overgangsreglen i § 20 i L 151. En-delig ønskes overgangsreglen i § 20 ændret, således at overdragelse udover skattefrihed ogsågiver mulighed for vederlagsfri overdragelser.Det er bevidst, at overgangsreglen i § 19 i L 151 er udformet således at den har et begrænset an-vendelsesområde og kun omfatter overgang fra kommune til forbrugerejet forsyning. Det er kunkommuner, der er pålagt et krav om udskillelse. Når overgangen skal ske inden 1. januar 2010 erbegrundelsen, at kravet om, at kommunerne skal have udskilt deres forsyninger, træder i kraft den1. januar 2010.Betingelserne for skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 fremgår klart af bestem-melsen. Det er selvfølgelig beklageligt, at der kan være vandforsyninger, der har henført sig til be-stemmelsen uden at opfylde betingelserne. Men blot at give en generel amnesti vil ikke være denrette måde at imødegå dette problem på.Overgangsreglen i § 20 har til formål at give mulighed for skattefrie omstruktureringer, selv om om-struktureringerne falder uden for fusionsskattelovens regler. Det er ikke en regel om adgang til atyde gaver uden skattemæssige konsekvenser.”