Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 154 - Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms.

 

Hermed sendes supplerende svar på spørgsmål nr. 6 af 27. februar 2009 og spørgsmål 23 af 4. marts 2009.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Henrik Ludolph


Spørgsmål 6: Med hvilken konkret hjemmelsbestemmelse kan SKAT håndhæve de foreslåede men endnu ikke vedtagne regler, således at virksomhederne allerede fra fremsættelsestidspunktet gives lov til at undlade at indbetale A‑skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, der i henhold til gældende skatteregler er forfaldne til betaling? Har Justitsministeriet eller andre foretaget en vurdering af de juridiske aspekter forbundet med, at reglerne håndhæves af myndighederne allerede fra fremsæt­tel­ses­tids­punktet?

Spørgsmål 23: Ministeren bedes indhente Justitsministeriets vurdering af, om myndigheder kan håndhæve foreslåede regler forud for reglernes vedtagelse, stadfæstelse og kundgørelse samt Justitsministeriets vurdering af, om den førte administration, hvorefter SKAT allerede fra fremsættelsestidspunktet administrerer efter de i lovforslaget foreslåede regler, er forenelig med grundlovens § 22. Der henvises bl.a. til Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet, juni 2005, side 39 til 40, afsnit 4.3.3. Tilbagevirkende kraft:

”Grundlovens § 22 indeholder følgende bestemmelse om loves ikrafttræden og kundgørelse:

”§ 22. Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.”

For at afgøre, hvilket tidspunkt lovgivningsmagten kan fastsætte for en lovs ikrafttræden, kan det være hensigtsmæssigt at sondre mellem to problemstillinger:

a) Det tidspunkt, fra hvilket myndighederne kan anvende loven (håndhævelsestidspunktet), og

b) det tidspunkt, fra hvilket kendsgerninger afføder retsvirkninger i overensstemmelse med loven (gyldighedstidspunktet).

Det antages, at en lov først kan håndhæves, når den er vedtaget, stadfæstet og kundgjort."

Samme formulering fremgår tillige af www.lovprocesguide.dk, (det elektroniske værktøj til ansatte i centraladministrationen, der er ansvarlige for at udarbejde lovforslag) og af Justitsministeriets notat af 9. maj 2001, som var bilagt skatteministerens endelige besvarelse af L 51 – spørgsmål 1, folketingsårets 2000-01.

 

Supplerende svar:

Skatteministeriet oplyste i den oprindelige besvarelse af spørgsmål 6 og spørgsmål 23, at Justitsministeriet ikke i forbindelse med den lovtekniske gennemgang af lovforslag L 154 om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms havde bemærkninger til den valgte fremgangsmåde for ikrafttrædelsen.

Skatteministeriet er efterfølgende blevet opmærksom på, at der på dette punkt har foreligget en beklagelig misforståelse, idet Justitsministeriet efter besvarelsen af spørgsmål 23 har oplyst overfor Skatteministeriet, at Justitsministeriet fremkom med bemærkninger i forbindelse med den lovtekniske gennemgang vedrørende spørgsmålet om håndhævelse af de regler, som blev foreslået ved L 154.

 

Misforståelsen skal ses i sammenhæng med, at Justitsministeriets bemærkninger blev fremsat i en telefonsamtale, og at udarbejdelsen af lovforslaget foregik under et meget betydeligt tidspres.

På den baggrund skal Skatteministeriet meget beklage formuleringen af det oprindelige svar på spørgsmål 23. Samtidig skal det understreges, at det fortsat ved Skatteministeriets afgivelse af svaret af 4. marts 2009 var Skatteministeriets opfattelse, at Justitsministeriet ikke var fremkommet med bemærkninger af den omhandlede karakter.

PÃ¥ baggrund af det særdeles uheldige forløb er det selvsagt ogsÃ¥ meget beklageligt, at der ikke blev foretaget en høring af Justitsministeriet med henblik pÃ¥ at fÃ¥ en særskilt udtalelse om ikrafttrædelsen og hÃ¥ndhævelsen af lovforslaget, sÃ¥dan som der lægges op til i spørgsmÃ¥let. Â