ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

26. marts 2009

 

 

Besvarelse af spørgsmål 81 ad L 166 stillet af Boligudvalget den 25. marts 2009 efter ønske fra Thomas Jensen (S).    

 

Spørgsmål:

Ministeren bedes uddybe sine udtalelser fra 1. behandlingen af lovforslaget vedrørende spørgsmålet om lejernes problematiske ansøgningsprocedure fra: ”…må jeg sige, at der på ingen som helst måde er tale om nogen som helst form for forfordeling i det her lovforslag. Det er et først til mølle‑princip, så dem, der kommer først, får først.” set i lyset af Lejernes Landsorganisations høringssvar? Herunder om ministeren ikke mener, at hvis man virkelig ville sikre lejernes andel af renoveringspuljen, så skulle lovforslaget ændres således at forskellige boligtyper var sikret en vis andel af puljen på forhånd?

 

Svar:

Lejerne kan søge tilsagn til arbejder, som er omfattet af deres råderet. Råderetten er en egentlig ret for lejeren til at udføre bestemte forbedringer. Lejeren skal ikke indhente tilladelse til arbejdet, med blot meddele det til udlejeren. Udlejeren kan gøre indsigelse, hvis arbejdet falder uden for råderetten.

 

Der er således ingen hindring for, at en lejer kan ansøge om tilskud ligesom alle andre på baggrund af et tilbud fra en håndværker, da ansøgningen ikke skal afvente, at udlejeren tager stilling til, om arbejdet er omfattet af råderetten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk