Kommunaludvalget 2008-09
L 189
Offentligt
688013_0001.png
688013_0002.png
688013_0003.png
Folketingets Kommunaludvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 19. maj 2009
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
BJS/ J.nr. 2009-3868
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 4. maj2009 følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 9 (KOU ad L 189).
Spørgsmål nr. 9:”"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. maj 2009 fra borgme-ster Lars Erik Hornemann, jf. L 189 - bilag 6."”
Svar:Henvendelsen fra borgmester Lars Erik Hornemann, Svendborg Kommune,er rettet til formand for KL Erik Fabrin.Borgmester Lars Erik Hornemann skriver i henvendelsen, at den kommendeaftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi bør rumme enpulje til fordeling mellem de kommuner, hvor der efter borgmesterens opfat-telse skulle være påvist en underkompensation på det sociale område.Puljen kaldes en ”pulje til kortsigtet afhjælpning af underkompensation pådet sociale område”. En pulje som af borgmesteren betragtes som en kort-sigtet løsning, indtil permanente ændringer i udligningen kan træde i kraft fra2012.Borgmesteren skriver endvidere, at der skulle være ”opnået den fælles er-kendelse – fra både KL og forligspartierne bag udligningsreformen – at træf-sikkerheden i opgørelsen af udgiftsbehovet, specielt på det sociale område,ganske enkelt er for dårlig i den eksisterende udligningsmodel”.Borgmesteren skriver i sammenhæng hermed, at det vil være ”helt naturligt,at både regeringen og KL bakker positivt op om en kortsigtet løsning i form
2
af en pulje til fordeling mellem de kommuner, som utilsigtet er ramt af denskæve byrdefordeling”.Hertil skal jeg bemærke følgende:De fynske kommuners kritik er baseret på en isoleret betragtning af ét enkeltelement i udligningen, hvor det forudsættes, at der kan skelnes skarpt mel-lem sociale og ikke-sociale kommunale udgifter.Ved at tage et enkelt element ud af sin sammenhæng i tilskuds- og udlig-ningssystemet – opgørelsen af sociale udgiftsbehov - kommer de fynskekommuner frem til, at de skulle være ”underkompenserede”. Denne ”under-kompensation” er beregnet ved, at det opgjorte sociale udgiftsbehov ersammenholdt med kommunernes realiserede sociale udgifter defineretskarpt som primært udgifter til overførsler og det specialiserede sociale om-råde.Men det er ikke realistisk at skelne så skarpt mellem sociale og ikke-socialeudgifter. Der vil i nogle af de mere socialt belastede kommuner også ske enpåvirkning fra kommunens socioøkonomiske struktur til udgifterne til f.eks.daginstitutionsområdet, folkeskoler, forebyggelse og ældrepleje. Det er der -så vidt det er muligt - søgt at tage højde for i opgørelsen af socioøkonomiskeudgiftsbehov. Men det tager de fynske kommuners kritik ikke højde for.Der kan heller ikke sættes lighedstegn mellem faktiske udgifter og udgiftsbe-hov, som henvendelsen synes at forudsætte. Endelig er der også en ten-dens til, at de kommuner, som ud fra ovennævnte metode opgøres til at blive”underkompenserede” i forhold til de skarpt afgrænsede sociale udgiftsom-råder, så vil kunne opgøres til at være i den omvendte situation på de øvrigeudgiftsområder.Jeg kan derfor ikke være enig i, at der på baggrund af de fynske kommunerskritik skulle være grundlag for at konkludere, at en række bestemte kommu-ner er ramt af underkompensation på det sociale område. Jeg må såledesogså afvise, at de fynske kommuners beregninger kan danne grundlag foren særlig puljeordning, som må formodes at skulle tilgodese 40 kommunerpå bekostning af de øvrige 58.Det udelukker dog ikke, at der fortsat kan være behov for at udvikle detkommunale finansieringssystem, så det løbende tilpasses til de udfordringer,som kommunerne står overfor.Der er således en forståelse mellem partierne bag opfølgningen på finansie-ringsreformen, at der med forholdsvis jævne mellemrum kan være behov forat følge op på, om opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov i udligningenfortsat er dækkende for de faktiske forhold – og i forlængelse heraf er det
3
aftalt, at der igangsættes et nyt arbejde om udgiftsbehovsopgørelsen i In-denrigs- og Socialministeriets Finansieringsudvalg.Det er i den sammenhæng vigtigt, at eventuelle behov for justeringer i opgø-relsen kan underbygges af et solidt fagligt grundlag, hvilket en analyse iudvalget af regnskabsoplysninger for de tre år 2007, 2008 og 2009 forventesat kunne give.Endelig bemærkes, at der kan være kommuner, som ud fra en samlet vurde-ring af deres økonomiske situation, må anses at være i en sådan økonomiskpresset situation, at der kan være behov for tilskud, som ydes uden for detgenerelle tilskuds- og udligningssystem.
Karen Ellemann/ Dorte Lemmich Madsen