Text Box: j.nr. 08-165667
Dato : 26. november 2008

                                                                                                              

 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

 L 43 - forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om skattenedslag for seniorer. (Ændringer vedrørende skatte-, vurderings- og motorankenævn m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8 af 19. november 2008.

(L 43)

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /  Anne Katrine Salling


Spørgsmål 8:

”Hvordan vil ministeren sikre, at de enkelte medlemmer af skatteankenævnene repræsenterer nogenlunde samme befolkningsantal?”

 

Svar:

Det nuværende forslag om 247 skatteankenævnsmedlemmer er baseret på en forudsætning om, at et bestemt antal indbyggere i en nævnskreds medfører et bestemt antal medlemmer, således:

 

Under 200.000 indbyggere:                                  7 nævnsmedlemmer

Mellem 200.000 og 500.000 indbyggere:              10 nævnsmedlemmer

Over 500.000 indbyggere:                                    20 nævnsmedlemmer

 

Jeg har besluttet, at et nævn ikke må have under 7 medlemmer. Dermed sikres en arbejdsmæssig robusthed og fleksibilitet i de mindste nævn.

 

Det er ikke så vigtigt for mig, om nævnsmedlemmerne repræsenterer præcis det samme befolkningstal. Det er derimod vigtigt, at de enkelte nævn kan løfte opgaven på forsvarlig vis.

 

Der ud over, er jeg bekendt med, at der er forskel i klagefrekvensen fra nævn til nævn. Et eksempel på forskellig klagefrekvens ses f.eks. ved at sammenligne Skatteankenævn Århus, Skatteankenævn Københavns Vestegn og Skatteankenævn Nærum, der hver har 10 medlemmer:

-    Kredsen i Ã…rhus har 369.789 indbyggere og gennemsnitlig 162 klager.

-    Kredsen i Nærum har 236.793 indbyggere og gennemsnitlig 172 klager.

-    Kredsen i Københavns Vestegn har 247.874 indbyggere og gennemsnitlig 78 klager.

 

Det gennemsnitlige antal klager pr. år er opgjort på baggrund af modtagne klager fra 1. juli 2006 til 30. juni 2008.

Hvis det skulle ske, at et nævn får ekstraordinært mange klager, kan der tildeles yderligere nævnsmedlemmer efter følgende retningslinier:

Et nævn, der jf. ovenstående har 7 medlemmer, men som modtager over 100 klager på årsbasis, vil få 10 medlemmer. Et nævn, der jf. ovenstående har 10 medlemmer, men som modtager mere end 300 klager på årsbasis, vil få 20 medlemmer. Metoden har ikke været anvendt i den aktuelle fordeling.