Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             2. marts 2009

Dok.id        796793

J. nr.           004-U18-859

  

 

Trafikudvalget har i brev af 5. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål 10 vedrørende L 99 – Forslag til lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

 

Spørgsmål 10:

 

"Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt vedligeholdelsesomkostningerne ved en bro over Femern Bælt, vil være større end ved en sænketunnel eller en boret tunnel."

Svar:

 

På baggrund af de hidtidige beregninger skønnes drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for en fast forbindelse over Femern Bælt udformet som en sænketunnel at være ca. 20 pct. højere end en fast forbindelse udformet som en skråstagsbro.

Beregningerne er baseret på de realiserede udgifter forbundet med drift og vedligeholdelse af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed