PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2843 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

10. januar 2008

FVM 482

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. januar 2008

____________________________________________________________________

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2008

Forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om

fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte

og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (krydsoverensstemmelse)

- Orienterende debat

KOM (2007) 484

Side 6

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og til Rådet: ”Forberedelser til

”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik”

- Spørgeskema fra formandskabet

KOM (2007) 722

Side 9

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om opsigelse af protokollen om de fiskerimuligheder

og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien

Eventuel vedtagelse

KOM (2007) 782

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 21. januar 2008

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2008

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Det slovenske formandskab har annonceret, at de på landbrugsområdet vil afsætte meget tid på

drøftelser af Kommissionens meddelelse om Sundhedstjekket. Slovenien forventer, at der kan vedta-

ges rådskonklusioner om Sundhedstjekket på rådsmødet i marts 2008. På fødevareområdet vil det

slovenske formandskab arbejde for en fortsat øget fødevare- og forbrugersikkerhed bl.a. med revi-

sion af flere større forordninger på fødevareområdet. På fiskeriområdet vil Slovenien koncentrere

formandskabet om bæredygtigt fiskeri og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

Formandskabets program vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Baggrund

Slovenien har den 1. januar 2008 overtaget formandskabet for EU efter Portugal. Slovenien er det

sidste formandskabsland i den trojka, der sammen med Tyskland og Portugal har været formand for

EU siden 1. januar 2007. Slovenien er samtidig det første land blandt de nye medlemslande, der

skal bestyre formandsposten.

Det forventes, at Slovenien på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. januar 2008 vil præsentere

sit formandskabsprogram for første halvår af 2008 vedrørende fødevarer, landbrug og fiskeri.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Formål og indhold

Det slovenske formandskab vil forfølge det reformspor, som den fælles landbrugspolitik har gen-

nemgået siden 2003. Dette vil ske med afsæt i Kommissionens meddelelse om Sundhedstjekket af

den fælles landbrugspolitik, som Kommissionen præsenterede på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i

november 2007. Sundhedstjekket indeholder eftersyn af en række væsentlige elementer i den fælles

landbrugspolitik, herunder forenkling af enkeltbetalingsordningen, eftersyn af krydsoverensstem-

melsessystemet, forslag om ophør af udtagningsordningen, reform af mælkekvoter og øget modula-

tion m.m. Behandlingen af Sundhedstjekket vil komme til at fylde meget i det slovenske formand-

skabsprogram.

Det slovenske formandskab forventer, at der på rådsmødet i marts 2008 kan vedtages rådskonklusi-

oner i forhold til Kommissionens udspil om Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Yderligere landbrugssager:

EU’s mælkekvotesystem skal være afviklet i 2015. Kommissionen har på rådsmødet i december

2007 præsenteret et forslag om en forøgelse af mælkekvoterne med 2%. Forøgelsen foreslås at skul-

le træde i kraft den 1. april 2008.

Både under tysk og portugisisk formandskab har der været forhandlinger om, hvordan kontrol- og

sanktionsaspektet ved krydsoverensstemmelsessystemet kan forbedres. Denne sag forventes snarest

muligt afsluttet under det slovenske formandskab.

Formandskabet har derudover annonceret, at det vil søge Kommissionens forslag til reform af mar-

kedsordningen for bomuld vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i marts 2008.

Endelig vil Slovenien følge op på det portugisiske formandskabs arbejde med den sammenskrevne

markedsordning (én enkelt markedsordning eller ”fusionsmarkedsordningen”), som blev vedtaget i

efteråret 2007, idet man vil søge at få inkorporeret nye regler om frugt og grønt, sukker og frø.

Yderligere skal der inkorporeres regler i fusionsmarkedsordningen om mærkning af okse- og kalve-

kød.

Det ventede forslag om ændring af mærkningsreglerne for foder er sat på formandskabets program.

Forslaget forventes at blive fremlagt ultimo januar 2008. Forslaget har til formål at forenkle og mo-

dernisere de eksisterende mærkningsregler.

Fødevare- og veterinærsager:

”4-pakken” af forordningsforslag omhandler aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer samt en fælles

godkendelsesprocedure for de tre stofgrupper. Indenfor de tre områder bliver der fastsat anvendel-

sesbetingelser, og senere skal der fastsættes fællesskabslister over tilladte stoffer for henholdsvis

aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer – såkaldte positivlister. Den fælles godkendelsesprocedure

gør sig gældende for både aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer. Der vil således ske en ensretning

af godkendelsesproceduren for disse tre områder. Forslaget indeholder en ”sundhedsklausul”, som

giver medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at foretage hasteindgreb, såfremt stoffer,

som er angivet på fællesskabslisten, viser sig at indebære hidtil upåagtede sundhedsmæssige betæn-

keligheder.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. -19. december 2007 vedtog Rådet ”politisk enighed” om

de fire forslag. Såfremt forhandlingerne med Europa-Parlamentet forløber planmæssigt, forventes

pakken vedtaget som en 2. læsnings aftale medio 2008.

En ny forordning om generelle mærkningsregler forventes fremsat i januar 2008. Forordningen vil

erstatte en række direktiver, herunder det horisontale (generelle) mærkningsdirektiv, der regulerer

mærkning af færdigpakkede fødevarer samt næringsdeklarationsdirektivet. Endelig forventes, at der

vil blive lagt op til en større revision af de gældende regler om næringsdeklaration, herunder, at der

vil blive åbnet for angivelsen af næringsdeklarationsoplysninger på forsiden af fødevarerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Primo 2008 forventes Kommissionen at fremsætte forslag til revision af novel food-forordningen.

Forordningen regulerer forhåndsgodkendelse af importerede produkter, som ikke kendes på EU's

indre marked. Formålet er dels at præcisere og afgrænse forordningens omfang og dels at skabe

bedre betingelser for nytænkning indenfor fødevareindustrien, og at fremme handel medlemsstater

imellem og med tredjelande.

Det forventes, at Kommissionen fremsætter forslag til revision af biproduktforordningen i løbet af

1. halvår 2008 med henblik på bl.a. at tydeliggøre forordningens anvendelsesområde.

Kommissionen præsenterede på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i oktober 2007 sin meddelelsen om

en samlet strategi for dyresundhedsområdet for perioden 2007 til 2013. Visionen med strategien er,

at forebyggelse er bedre end helbredelse. Som følge af rådskonklusionerne vedtaget på rådsmødet

(landbrug og fiskeri) i december 2007, iværksætter det slovenske formandskab nu en udmøntning af

dyresundhedsstrategien i form af en handlingsplan, som forventes fremsat på rådsmødet (landbrug

og fiskeri) i maj 2008.

Det bemærkes, at sagerne vedrørende 4-pakken, mærkning og novel food behandles på rådsmødet

for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO) i juni 2008.

Fiskerisager:

Det slovenske formandskab vil fokusere indsatsen på fiskeri-området omkring bæredygtigt fiskeri

med udgangspunkt i bekæmpelse af illegalt fiskeri og med henblik på at drøfte, hvordan fiskerires-

sourcerne kan beskyttes.

På rådsmødet i november 2007 præsenterede Kommissionen et forslag om en EF-ordning, der skal

forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Slovenien meddelte på

samme rådsmøde, at man vil søge at fremme forhandlingerne om dette forslag mest muligt. Der er

lagt op til at opnå politisk enighed og eventuelt vedtagelse af forslaget på rådsmødet i juni 2008.

På baggrund af Kommissionens meddelelse om ødelæggende fiskerimetoder i internationalt farvand

og beskyttelse af sårbare marine økosystemer og på baggrund af forslag til Rådets forordning om

beskyttelse af sårbare marine økosystemer i internationalt farvand mod negativ påvirkning af bund-

fiskeredskaber fra oktober 2007 har Slovenien meddelt, at de vil tage emnet op under deres for-

mandskab.

Der vil i foråret 2008 være drøftelser af Revisionsrettens særberetning (7/2007) om fiskerikontrol.

Endvidere forventes det, at Kommissionen i løbet af den slovenske formandskabsperiode fremlæg-

ger forslag om tilbagebetalingen af den polske kvoteoverskridelse i forhold til torsk i den østlige

Østersø, hvor fiskeriet blev lukket.

Endelig vil man under det slovenske formandskab have en første drøftelse af TAC/kvoter for 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet. Den slovenske premiermini-

ster Janez Janša vil på Europa-Parlamentets plenarforsamling fra den 14. – 17. januar 2008 præsen-

tere formandskabsprogrammet for Europa-Parlamentet.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabsprogrammet forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser.

Høring

I forbindelse med skriftlig høring i §2-udvalget den 9. januar 2008 har Landbrugsraadet anført, at

man i lyset af at Kommissionen den 20. november 2007 fremlagde en meddelelse vedrørende det

såkaldte sundhedstjek af EUs fælles landbrugspolitik, finder det forventeligt, at dette vil dominere

det slovenske formandskabs dagsorden på landbrugsområdet. Landbrugsraadet lægger vægt på, at

Ministerrådet så hurtigt som muligt træffer sine konklusioner i forhold til meddelelsen, således at

Kommissionen kan fremsætte de egentlige juridiske forslag. Dette er vigtigt for at sikre, at der så

tidligt som muligt i løbet af 2. halvår 2008 kan opnås enighed – og dermed give erhvervet den nød-

vendige tid til at forberede sig på eventuelle ændringer.

Af andre landbrugspolitiske sager i 1. halvår lægger Landbrugsraadet vægt på, at der vedtages en

forhøjelse af mælkekvoten for 2008/09, samt at der i forhold til krydsoverensstemmelsessystemet

sikres et mere enkelt og gennemskueligt kontrolsystem. Det bør blandt andet sikres, at kontrolprin-

cipperne er harmoniseret med andre kontrolforanstaltninger på veterinær-, foder og fødevareområ-

det. I forbindelse med reformen af markedsordningen for frugt og grønt er der aftalt en proces med

henblik på at etablere en skolefrugtordning. Dette omtales beklageligvis ikke i de slovenske priori-

teringer. Det er Landbrugsraadets opfattelse, at Danmark bør arbejde på at fremme sagen.

På det fødevarepolitiske område bør forslaget til forordning om mærkning af fødevarer (generelle

mærkningsregler og regler om næringsdeklaration) fremhæves. Næringsdeklaration af fødevarer gi-

ver forbrugerne reelle handlemuligheder i forhold til at træffe det sunde valg. Det bør nøje overve-

jes, hvordan reglerne i endnu højere grad kan medvirke til at bibringe forbrugerne en større forståel-

se om kost og ernæring. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at der foretages en massiv og un-

derstøttende oplysningsindsats om næringsdeklarationen. Endelig ser Landbrugsraadet ser frem til

en revision af novel food forordningen, idet der er et behov for en mere præcis angivelse af anven-

delsesområdet, herunder i forhold til tilsætningsstofområdet.

§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til punktet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de slovenske prioriteter

for arbejdet til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ord-

ninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbru-

gere og forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne

fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-

FUL) (krydsoverensstemmelse)

KOM (2007) 484

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. december 2007.

Ændringer er markeret i marginen

Resumé

I sin rapport til Rådet om gennemførelsen af krydsoverensstemmelseskravene af 29. marts 2007

fremsatte Kommissionen forenklingsforslag til krydsoverensstemmelsessystemet. Rådet anmodede

på rådsmødet den 11. juni 2007 Kommissionen om at sikre, at de planlagte lovgivningsmæssige

foranstaltninger vedtages hurtigt og om muligt anvendes allerede i 2007. På den baggrund har

Kommissionen den 29. august 2007 fremsat forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003

og forordning (EF) nr. 1698/2005.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 484 af 29. august 2007 fremsat forslag om ændring af enkelt-

betalingsordningen, for så vidt angår reglerne om krydsoverensstemmelse og om landbrugerens rå-

dighedsperiode. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. august 2007.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, stk. 2, tredje afsnit og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. januar 2008 med hen-

blik på orienterende debat og eventuelt til senere vedtagelse som a-punkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførslen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget indebærer følgende ændringer af forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr.

1698/2005:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Hjemmel til at indføre bagatelgrænser på krydsoverensstemmelsesordningen:

- Medlemsstaterne kan vælge at undlade at gennemføre nedsættelser på 50 EUR og derunder

pr. landbruger pr. kalenderår. Kontrolmyndigheden skal underrette landbrugeren om alle

konstaterede overtrædelser og foretage opfølgende kontrol det efterfølgende kalenderår.

- Medlemsstaterne kan beslutte at undlade at sanktionere mindre overtrædelser, medmindre

der er tale om overtrædelser, der udgør en direkte risiko for mennesker eller dyrs sundhed.

Kontrolmyndighederne skal dog foretage en særlig opfølgning, medmindre landbrugeren

umiddelbart foretager afhjælpende foranstaltninger, der bringer overtrædelsen til ophør.

10-måneders rådighedsperioden ændres, således at ansøger skal have arealet til rådighed på

en dato fastsat af medlemsstaten. Datoen kan dog ikke være senere end sidste dato i med-

lemsstaten for ændring af støtteansøgningen.

Præcisering af landbrugernes ansvar i forhold til krydsoverensstemmelse i tilfælde af over-

dragelse af arealer i løbet af kalenderåret:

- Støtteansøger holdes ansvarlig for overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne i hele

støtteåret, hvis overtrædelsen direkte kan tilskrives ham selv eller erhverver, såfremt han har

overdraget sin landbrugsjord i løbet af det pågældende kalenderår.

- Støtteansøger holdes tillige ansvarlig for overtrædelser, der direkte kan tilskrives overdra-

ger, såfremt han inden rådighedsdatoen har erhvervet arealer, der medtages i støtteansøgnin-

gen.

Indfasning af krydsoverensstemmelsesordningen i de nye medlemsstater:

- Krydsoverensstemmelsesreglerne indfases over en 3-årig periode fra 1. januar 2009 re-

spektivt 1. januar 2012 (Rumænien og Bulgarien).

- Samme indfasningsperiode gælder for krydsoverensstemmelsesreglerne under landdi-

striktsordningerne.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 11. december 2007 afgivet udtalelse. Af udtalelsen fremgår, at Europa-

Parlamentet overordnet kan tilslutte sig Kommissionens forslag, særligt mulighederne for forud-

varsling af kontrolbesøg, afskaffelse af 10-måneders rådighedsperioden og lempeligere behandling

af ”små” overtrædelser. I relation til de minimis grænsen foreslår Europa-Parlamentet, at grænsen

sættes op til 100 EUR i stedet for 50 EUR som foreslået af Kommissionen. Endvidere er Europa-

Parlamentet af den opfattelse, at den krævede opfølgning i disse tilfælde alene bør ske som led i det

efterfølgende års risikoanalyse, ligesom der i tilfælde af mindre overtrædelser, hvor reaktionen ale-

ne er en advarsel, ikke samtidig bør stilles krav om opfølgende foranstaltninger. Yderligere er Eu-

ropa-Parlamentet af den opfattelse, at der ikke samtidigt bør kunne foretages støttetræk og pålægges

en bøde for den samme overtrædelse. Endelig er Europa-Parlamentet af den opfattelse, at de ”nye

lande” skal gives længere tid til at implementere krydsoverensstemmelsessystemet.

Konsekvenser

Forslaget indebærer ændring af bekendtgørelse nr. 279 af 22. marts 2007 om krydsoverensstem-

melse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget kan indebære statsfinansielle konsekvenser, idet forpligtelsen for kontrolmyndigheden til

at gennemføre en særlig opfølgning – afhængig af den nærmere forpligtelse i forbindelse hermed -

kan forøge arbejdet i forbindelse med gennemførelsen af kontrollen.

Den nuværende 10-måneders rådighedsperiode har medvirket til at vanskeliggøre ejendomshandler,

forpagtninger m.v., ligesom den har været en stor administrativ byrde for ansøger og administratio-

nen. Fastsættelsen af en rådighedsdato vil imødekomme disse vanskeligheder.

Høring

Notatet er sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug) den 12. september 2007.

Landbrugsraadet skriver i høringssvar af 13. september 2007, at Landbrugsraadet finder det positivt,

at Kommissionen vil afskaffe den gældende 10 måneders rådighedsperiode. I stedet vil man dog

indføre den 15. juni som skæringsdato. Det vil de facto indebære, at der fortsat vil være en rådig-

hedsperiode, nemlig tidsrummet mellem ansøgningsdagen og den 15. juni. Dette finder Landbrugs-

raadet unødigt og anbefaler derfor, at skæringsdatoen bliver lig med den dato, som de enkelte lande

har fastsat som ansøgningsfrist i de enkelte år.

Landbrugsraadet kan tiltræde forslagets bagatelgrænse for støttereduktioner, idet man dog finder, at

den foreslåede grænse på 50 EUR er meget lav.

Endelig er Landbrugsraadet meget tilfreds med, at der foreslås hjemmel i Rådets forordning (EF) nr.

1782/2003 til at indføre en tolerancetærskel for mindre overtrædelser af kravene under ordningen

for krydsoverensstemmelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder, at krydsoverensstemmelse er, og fortsat skal være, et centralt element i den fælles

landbrugspolitik. Danmark hilser derfor forslaget velkomment, idet det ses som et skridt i retning af

at sikre en mere ensartet implementering og enkel ordning omkring krydsoverensstemmelse, der

samtidig er lettere at administrere.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt en positiv holdning til idéen med forslaget, selvom der er delte holdninger til en

række elementer. Et flertal af medlemsstaterne giver udtryk for, at bagatelgrænsen bør hæves fra 50

€ til 100 €. Flere medlemsstater lægger vægt på, at krydsoverensstemmelseskravene ikke finder an-

vendelse for landbrugsarealer som i støtteåret overgår til ikke-landbrugsformål, og at der åbnes mu-

lighed for opdeling af betalingen af støtte i rater. Et flertal af de nye medlemsstater ser gerne, at ind-

fasningsperioden for krydsoverensstemmelseskravene forlænges til 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget indgik i samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. december 2007 forud

for Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-19. december 2007 samt i samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 16. november 2007 forud for Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-

27. november 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2007 forud for Rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 22.- 23. oktober 2007 jf. samlenotat af 4. oktober 2007 og den 21. septem-

ber 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2007 jf. samlenotat af 13.

september 2007

Kommissionens beretning til Rådet om anvendelse af krydsoverensstemmelsessystemet (KOM

(2007) 147) blev forelagt Folketingets Europaudvalg senest den 8. juni 2007 forud for Rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11. – 12. juni 2007, jf. samlenotat af 1. juni 2007.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og til Rådet: ”Forbere-

delser til ”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik”

KOM (2007) 722

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. december 2007.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen præsenterede på rådsmødet den 26.- 27. november 2007 sin meddelelse om sund-

hedstjekket af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik. Konkrete forslag forventes fremlagt i

maj 2008. Det forventes, at sundhedstjekkets initiativer vil gælde for perioden 2009 til 2013 og

sundhedstjekket forventes brugt til at justere centrale elementer i anvendelsen af enkeltbetalings-

ordningen samt justere finansielle aspekter i forbindelse med såvel markedsordningerne som land-

distriktsforordningen.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 20. november 2007 en meddelelse om sundhedstjekket af 2003-

reformen af den fælles landbrugspolitik. Meddelelsen er fremsendt på dansk den 26. november

2007.

Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i maj 2008. Forslag forventes vedtaget i efteråret

2008 under det franske formandskab med henblik på ikrafttræden januar 2009.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet den 21. januar 2008 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse om principper for den fælles landbrugspolitik og ikke om forslag til

konkrete retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

I forbindelse med reformen af EU’s landbrugspolitik i 2003 blev det besluttet, at der i 2008 på flere

områder skulle udarbejdes evalueringer og konsekvensanalyser med henblik på revision af refor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mens elementer. Kommissionen har siden udvidet revisionsklausulerne til et generelt ”sundheds-

tjek” af den fortsatte reform fra 2003.

Der er ikke lagt op til, at resultatet af sundhedstjekket vil være en ny grundlæggende reform, men

derimod en gennemgang af, hvorvidt der er forhold i EU´s landbrugspolitik, som fungerer uhen-

sigtsmæssigt, med henblik på evt. ændringer af disse politikker. Beslutninger truffet indenfor sund-

hedstjekket forventes at gælde for perioden frem til 2013.

I det følgende vil indholdet af Kommissionens meddelelse blive beskrevet:

Det fastslås indledningsvist, at den fælles landbrugspolitik (CAP’en) har ændret sig radikalt gennem

de seneste 15 år. Med reformen i 2003 blev afkoblede direkte betalinger indført via enkeltbetalings-

ordningen i de fleste sektorer (søjle I), og landdistriktspolitikken (søjle II) blev styrket. Processen

fortsatte med reformer af sukker og frugt og grønt og pågår lige nu på vin.

Kommissionen finder det nødvendigt at evaluere CAP’ens instrumenter for at teste, om de virker,

som de skal, og for at fastslå, hvilke justeringer der skal foretages for at nå de erklærede mål, og at

tilpasse CAP’en til nye udfordringer.

På den baggrund er Kommissionens formål med sundhedstjekket at undersøge følgende tre spørgs-

mål:



Hvordan kan enkeltbetalingsordningen gøres mere effektiv og enklere?



Hvordan kan markedsstøtteinstrumenterne, der oprindeligt var udtænkt til et fællesskab med

seks medlemslande, ændres, så de fortsat er relevante i en stadigt mere globaliseret verden

og et EU med 27 medlemslande?



Hvordan klarer vi nye udfordringer som klimaændringer, biobrændstoffers tiltagende betyd-

ning og vandforvaltning og løser bestående udfordringer som faldende biodiversitet ved at

tilpasse os nye risici og muligheder?

1. Status over gennemførelsen og forenklingen af enkeltbetalingsordningen

Forenkling af enkeltbetalingsordningen

Medlemslandene i EU-15 skulle gennemføre enkeltbetalingsordningen senest i 2007. De kunne an-

vende en historisk model eller en regional model, eller en blanding af de to. Det individuelle støtte-

niveau baserer sig i begge modeller på tidligere priskompensationer, og efterhånden vil det blive

vanskeligere at retfærdiggøre støtteforskellene, særligt i den historiske model. Derfor bør medlems-

landene have mulighed for at tilpasse deres model til en mere ensartet sats i perioden 2009 - 2013.

De nye medlemslande kan anvende SAPS (den forenklede generelle arealbetaling) indtil udgangen

af 2010 (Bulgarien og Rumænien til 2011). Det bør overvejes, om medlemslande, der anvender

SAPS, skal have lov til at fortsætte hermed frem til 2013.

Kommissionen foreslår, at der i sundhedstjekket laves ændringer og forenklinger af systemet uden

at ændre ordningens fundamentale struktur (fx bagatelgrænser).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præcisere anvendelsesområdet for krydsoverensstemmelse

Krydsoverensstemmelse er og skal fortsat være et essentielt element i CAP’en. Men der er behov

for forenkling. Forenklingsprocessen er allerede påbegyndt, men skal videreføres. Krydsoverens-

stemmelsessystemet skal være et nyttigt værktøj og afbalanceret i forhold til omkostningseffektivi-

tet. Sundhedstjekket skal på den baggrund sanere krydsoverensstemmelsesordningen således, at be-

stemmelser, som ikke har direkte relevans for formålet med krydsoverensstemmelse, afskaffes, lige-

som nye og mere relevante bestemmelser kan tilføjes.

Delvis koblet støtte

Bevægelsen mod fuld afkobling bør videreføres. De seneste reformer gør delvis koblet støtte mindre

og mindre relevant. Dette gælder særligt den vegetabilske sektor. Delvis koblet støtte kan dog fort-

sat være relevant i nogle regioner, hvor produktionen generelt er lille, men økonomisk eller miljø-

mæssigt betydningsfuld (fx ammekøer i områder med ekstensiv oksekødproduktion). Fastholdelse

af delvis koblet støtte skal vurderes i en regional kontekst og Kommissionen foreslår derfor en ”ca-

se-by-case” analyse, hvor potentielle risici ved fuld afkobling og mulige alternativer udpeges.

Øvre og nedre støttegrænser

Kommissionen foreslår, at muligheden for at indføre afgrænsninger af støtten overvejes.

I relation til det øvre niveau (capping) nævner Kommissionen en model, hvor støtteniveauet grad-

vist nedsættes i takt med, at den samlede direkte støtte til den enkelte landmand stiger. I en fodnote

nævnes som eksempel på en model, der lægger op til, at udbetalinger der overstiger 300.000 euro

pr. år, vil blive reduceret med 45 pct. af den del af udbetalingen der overstiger 300.000 euro. Den

del af udbetalingen der ligger mellem 200.000 og 300.000 euro, vil blive beskåret med 25 pct. En-

deligt vil udbetalinger mellem 100.000 og 200.000 euro blive beskåret med 10 pct. af den del, der

ligger i dette interval. Grænserne skal tage hensyn til, at den økonomiske bæredygtighed for store

landbrug bevares. Endvidere skal omgåelse via opsplitning hindres.

Den nedre bagatelgrænse kan etableres enten som et minimumsniveau for udbetalinger og/eller via

en forøgelse af det gældende minimum arealkrav. De opnåede besparelser i et medlemsland foreslås

anvendt til at håndtere nye udfordringer, især i regi af en revideret art. 69 i forordning (EF) nr.

1782/2003.

2. Udnyttelse af nye muligheder og bedre markedsorientering

Intervention og udbudsstyring

Kommissionen vurderer, at det globaliserede marked og et EU på 27 medlemslande gør det nød-

vendigt at se på de resterende instrumenter fra den ”gamle” fælles landbrugspolitik (fx kvoter, in-

tervention, prisstøtte og eksportrestitutioner). Det er yderligere aktuelt som følge af de aktuelle

markedsudsigter, som er særligt favorable for korn og mejeriprodukter. Kommissionen vil se på, om

de eksisterende instrumenter tjener et gyldigt formål, om interventionssystemet skal erstattes af et

sikkerhedsnet, eller om det blot hæmmer landbrugets tilpasning til markedssignaler.

Intervention af korn

Som følge af en nylig rådsbeslutning (for majs) er Kommissionen i gang med en analyse af inter-

ventionsordningen på korn. Det kan forekomme relevant at overføre majsmodellen, hvor interventi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onsloftet er nulstillet men ikke afskaffet, til andre former for foderkorn. Det voksende marked for

biobrændstoffer og den stigende efterspørgsel på korn inddrages også.

Udtagning: afskaffelse af udbudsstyring og forøgelse af miljøfordele

Udtagning blev indført som et produktionsbegrænsende instrument. Som følge af markedsudviklin-

gen og indførelsen af enkeltbetalingsordningen er dette ikke længere aktuelt. Kommissionen finder,

at markedssituationen betinger, at udtagningskravet bør ophæves.

De opnåede miljøfordele ved udtagningsordningen skal dog bevares og øges. Det kan fx ske via lo-

kale foranstaltninger under landdistriktspolitikken, fx miljørelateret braklægning, beskyttelse af

bræmmer, skovrejsning og foranstaltninger knyttet til tilpasning til klimaforandringer, som fx bio-

diversitetskorridorer.

Forberedelse af en ”blød landing” af udløbet af mælkekvoterne

Mælkekvoterne udløber den 31. marts 2015. Det skal derfor overvejes, om der skal træffes foran-

staltninger og i givet fald hvilke, for at sikre en smidig overgang til udløbet.

En gradvis kvoteforhøjelse kan i den sammenhæng være den bedste form for ”blød landing”.

Kommissionen vil lave en analyse, der skal vise, hvilke virkninger kvoternes bortfald vil få i de en-

kelte lande og områder, og hvilke ledsageforanstaltninger (fx tilpasning i interventionsordningen el-

ler superafgiften (tillægsafgiften)), der kan sikre en blød overgang.

Det forventes, at nogle områder, fortrinsvis bjergområder, vil få svært ved at opretholde en mini-

mumsproduktion. Det kan løses via landdistriktspolitikken med sigte på at øge mejeriprodukters

merværdi. Med henblik på at opretholde produktionen kan en mulighed være at indføre særlige støt-

teforanstaltninger via en revideret art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Andre foranstaltninger til udbudsstyring

I forbindelse med sundhedstjekket vil det nøje blive vurderet, hvor godt de eksisterende instrumen-

ter til udbudsstyring og koblede betalinger fungerer i en række mindre sektorer (tørret foder, stivel-

se, hør og hamp), og om de er hensigtsmæssige.

3. Nye udfordringer og måder at gribe dem an på

Risikostyring

Det er Kommissionens opfattelse, at det i hvert fald så længe intervention udgør et sikkerhedsnet,

ikke er hensigtsmæssigt med en samlet EU-løsning for risikostyring. Kommissionen finder i stedet,

at medlemslandene bør tilskyndes til at benytte landdistriktspolitikken, til at give målrettede løsnin-

ger, idet ikke alle lande, områder og sektorer er lige disponeret for markeds- og vejrrisici.

Kommissionen finder på den baggrund, at en del af de modulerede midler skal kunne anvendes til

risikostyring inden for søjle II på betingelse af, at de overholder kriterierne i WTO’s grønne boks,

samt at det undersøges, om der er behov for yderligere instrumenter i forbindelse med fremtidige

tilpasninger af markedsmekanismerne og endelig, at der gennemføres en generel undersøgelse af ri-

sikostyring efter 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klimaforandringer, bioenergi, vandforvaltning og biodiversitet

EU's landbrug står over for nye udfordringer, i form af klimaforandringer, bioenergi, vandforvalt-

ning og beskyttelse af biodiversitet. EU´s landbrug skal bidrage til mindskelsen af klimaforandrin-

ger, samtidig med at man skal tilpasse sig nye nedbørsmønstre, ekstreme vejrforhold, temperaturer,

vandressourcer og jordbundsforhold.

I relation til bioenergi vil det i forbindelse med sundhedstjekket blive undersøgt, om den aktuelle

støtteordning for energiafgrøder stadig er omkostningseffektiv set i lyset af de nye incitamenter til

biomasseproduktion (obligatoriske energimål og høje priser). Ligeledes vil det blive undersøgt,

hvordan vandforvaltningsspørgsmål yderligere kan integreres i den fælles landbrugspolitiks rele-

vante instrumenter, således at en bæredygtig vandforvaltningspolitik sikres. Efterspørgslen efter

vand og klimaforandringer vil medføre en nedgang i biodiversiteten, som landbruget også får som

udfordring at bremse i lyset af medlemsstaternes tilsagn om at standse nedgangen i biodiversiteten

snarest i 2010.

I forbindelse med sundhedstjekket skal det undersøges, om og i så fald hvordan disse udfordringer

kan håndteres gennem eksempelvis krydsoverensstemmelse, udbygning af søjle II, via forskning og

innovation for at klare de nye miljø- og produktivitetsudfordringer, herunder udvikling af anden ge-

nerations biobrændstoffer.

Forstærkning af søjle II

Da den fælles landbrugspolitiks budget er fastsat indtil 2013, kan der kun skaffes flere midler til

landdistriktsudvikling ved, at den medfinansierede obligatoriske modulation (graduering) øges.

Kommissionen foreslår derfor, at den nuværende obligatoriske modulation forhøjes med 2 pct. om

året i regnskabsårene 2010-2013 (dvs. i alt 13 pct. i 2013). Endvidere skal det undersøges, hvordan

der kan tages hensyn til den fremtidige obligatoriske modulation i EU-10.

4. Finansiering

Af meddelelsen fremgår det, at Kommissionen ikke forventer, at sundhedstjekket vil kræve yderli-

gere EU-finansiering for søjle I og søjle II i perioden 2007-2013. Inden for det finansielle perspek-

tiv vil udgiftsloftet være faldende i faste priser, og for søjle I forventes dette at medføre en situation,

hvor en faldende udgiftsprofil skal kombineres med stigende udgifter til de nye medlemslandes ind-

fasning i søjle I. Det betyder, at den finansielle disciplin vil kunne komme til at gælde for land-

mændene i den periode.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse vil i sig selv ikke have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-budget

Initiativerne i Kommissionens meddelelse forventes ikke at kræve yderligere EU-finansiering for

søjle I og søjle II i perioden 2007-2013. Inden for det finansielle perspektiv vil udgiftsloftet være

faldende i faste priser, og for søjle I forventes dette at medføre en situation, hvor en faldende ud-

giftsprofil skal kombineres med stigende udgifter til de nye medlemslandes indfasning i søjle I. Det

betyder, at den finansielle disciplin vil kunne komme til at gælde for landmændene i den periode.

Konsekvenserne for EU’s budget vil blive analyseret nærmere i forbindelse med, at Kommissionen

fremlægger konkrete juridiske forslag.

Statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at enkelte af de foreslåede ændringer af den fælles landbrugspolitik vil have

væsentlige statsfinansielle konsekvenser, ligesom meddelelsen lægger op til væsentlige ompriorite-

ringer på EU-budgettet inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. De statsfinansielle kon-

sekvenser vil blive analyseret i forbindelse med fremlæggelse af konkrete forslag til retsakter, her-

under evt. administrative konsekvenser.

Øget obligatorisk modulation på 2 pct. årligt i regnskabsårene 2010-2013 vil skønsmæssigt medføre

en årlig stigning i modulerede midler i Danmark på ca. 16 mio. € svarende til ca. 110-120 mio. kr.

(2006-tal). Dette vil under de gældende forudsætninger medføre krav om national medfinansiering.

Såfremt den gældende omfordelingsnøgle fortsætter uændret, vil det betyde, at Danmark vil få til-

bageført 80 % af de modulerede midler, svarende skønsmæssigt til ca. 13 mio. €, eller ca. 100 mio.

kr. I Danmark forventes de ekstra modulerede midler således ifølge Kommissionens forslag at ville

udgøre ca. 100 mio. kr. i 2010 stigende til ca. 400 mio. kr. i 2013.

Eventuel indførelse af udbetalingslofter for beløb, støttemodtagere må modtage, forventes at kunne

medføre en skønsmæssig årlig reduktion på ca. 8 mio. € svarende til ca. 60 mio. kr. (2006-tal), for

Danmark til brug for artikel 69-foranstaltninger i Danmark.

Lovgivnings- og administrative konsekvenser

Meddelelsens initiativer ventes at have lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser, som

endnu ikke er kortlagt.

Konsekvenser for natur og miljø

Meddelelsens initiativer skønnes at medføre konsekvenser for natur og miljø. Der vil blive foretaget

analyser af de konkrete forslag til retsakter, herunder vurdering af statsfinansielle, erhvervsøkono-

miske og miljømæssige konsekvenser.

Høring

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. november 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man

kunne tilslutte sig Kommissionens tanker om, at sundhedstjekket alene er en tilpasning af den nu-

værende landbrugspolitik og ikke en egentlig reform af denne. Landbrugsraadet ønskede, at den af-

talte afkoblingsmodel skal fastholdes indtil 2013, hvilket indbefatter, at den hidtidige delvise kob-

ling for handyr og moderfår videreføres. Såfremt man ville ændre dette, skulle ændringerne ske på

tværs af sektorerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere understregede Landbrugsraadet behovet for en forenkling af krydsoverensstemmelses-

reglerne. De mente ikke, at der var brug for yderligere regler men en sortering, således at irrelevante

regler fjernedes og uklare regler blev ændret.

Angående markedsinstrumenterne fremførte Landbrugsraadet, at den nuværende situation med me-

get høje kornpriser viser behovet for en stabil kornpris. Man ønsker derfor at bevare et sikkerheds-

net og ønsker ikke, at intervention af korn begrænses til brødhvede, men også inkluderer foderkorn.

Man støtter, at udtagningsforpligtelsen bringes til ophør og er endvidere enig med Kommissionen i,

at mælkekvoterne udfases ved en blød landing. Landbrugsraadet stiller sig skeptisk overfor indfø-

relse af krisestyringsordninger.

Landbrugsraadet afviste tanken om et støtteloft (capping), da man fandt, at dette ville medføre en

urimelig forskelsbehandling og samtidig ville det ikke have den store betydning for EU’s budget.

Landbrugsraadet kan ikke tilslutte sig en ændring af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og ej

heller en eventuel vurdering af koblede ordninger i regional sammenhæng. Vedr. obligatorisk mo-

dulation kan Landbrugsraadet acceptere en overførsel af midler til søjle 2. Det nærmere omfang må

dog diskuteres.

FødevareIndustrien understregede, at FødevareIndustrien ønsker en liberalisering så hurtigt som

muligt, idet et sundhedstjek ikke vurderes som tilstrækkeligt. Man ønsker en forbedret adgang til

råvarer og en permanent udfasning af produktionsbegrænsende ordninger, såsom mælkekvoter og

udtagning (brak). FødevareIndustrien vil i forbindelse med de konkrete forslag fremføre mere speci-

fikke holdninger til forslagene.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles land-

brugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Den fælles landbrugs-

politik bør fortsat udgøre en fælles politik for landbruget i EU, og den fælles finansiering skal fast-

holdes, således at konkurrenceforvridning undgås. En disciplinering og reduktion af landbrugsstøt-

ten vil lettere kunne håndteres inden for rammerne af én fælles landbrugspolitik.

Regeringen vil i sundhedstjekket arbejde for øget obligatorisk modulation. Det vil være et ønske fra

dansk side, at sundhedstjekket medfører en lavere grad af national medfinansiering af modulerede

midler i størrelsesordenen 25-33 pct. Endvidere vil regeringen arbejde for en ændret omfordelings-

nøgle for modulationsmidler med henblik på, at en større del tilfalder det land, hvor midlerne er ge-

nereret.

Regeringen støtter som udgangspunkt ikke et udbetalingsloft (”capping”), da en sådan ordning ikke

skønnes at ville være omkostningseffektiv, og vil modarbejde en strukturtilpasning. Danmark kan

dog acceptere en begrænset reduktion for de allerstørste brug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter, at ophævelse af udtagningsforpligtelsen gøres permanent, og finder at eventuelle

miljø- og naturmæssige konsekvenser skal håndteres i forbindelse med Kommissionens konkrete

forslag herom.

Regeringen vil generelt arbejde for, at sundhedstjekket bidrager til at sikre, at den fælles landbrugs-

politik indrettes på en måde, så den i videst mulig omfang tilgodeser hensynet til natur, miljø, kli-

maforandringer, vandforvaltning og dyrevelfærd.

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen fastholdes på sin forpligtelse til at gennemføre konse-

kvensvurderinger, herunder vurdering af miljøkonsekvenser af de forslag, som Kommissionen

fremsætter i forbindelse med sundhedstjekket.

Regeringen lægger vægt på, at eksportstøtten afvikles senest i 2013, og at der sker en afvikling af

markedsinstrumenter såsom intervention, anden prisstøtte og kvoter. Bortfald af markedsordninger

bør afspejles i budgetbesparelser.

Regeringen lægger vægt på, at der sker en fuld afkobling af den direkte støtte, herunder at energiaf-

grødeordningen afskaffes, og at EU påbegynder en varig reduktion af udgifterne til landbrugspoli-

tikkens søjle 1 (direkte udbetalinger og markedsordninger). De aktuelle gunstige markedsforhold

bør være en anledning hertil.

Sundhedstjekket bør endvidere føre til en reel forenkling af landbrugspolitikken. Dette gælder såvel

reglerne om krydsoverensstemmelse som reglerne om enkeltbetaling, i relation hertil støtter rege-

ringen indførelsen af en bagatelgrænse for støttebeløb med henblik på at undgå støtteudbetalinger,

hvor de administrative omkostninger overstiger støtteudbetalingen.

Regeringen vil arbejde for en ændring af art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003, som begrænser

muligheden for at anvende midlerne til markedsføring af landbrugsprodukter, men gør art. 69 til et

muligt og mere fleksibelt virkemiddel i forbindelse med gennemførelsen af EU’s politikker i for-

hold til kvalitet, miljø, natur og dyrevelfærd,

Regeringen vil arbejde for, at krisestyring og forsikring som udgangspunkt forbliver en opgave for

erhvervet selv, samt at evt. nye krisestyringsinstrumenter ikke bruges til at genindføre gamle mar-

kedsinstrumenter. Regeringen vil endvidere arbejde for at evt. EU-finansierede krisestyringstiltag

bliver transparente i form og begrænset i indhold samt tidsbegrænsede.

Endelig vil regeringen lægge vægt på, at sundhedstjekkets tiltag er i overensstemmelse med WTO.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemslande lægger stor vægt på, at der ikke må ske store forandringer før efter 2013,

og at sundhedstjekket derfor ikke må få karakter af at være en ny reform. Et mindretal af landene

ventes at arbejde for, at sundhedstjekket kommer til at indeholde mest mulig reform.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt folketingsgrupperne ved møde i Statsministeriet den 23. november 2007 forud

for rådsmødet den 26.-27. november 2007, jf. samlenotat oversendt den 16. november 2007.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 19. december 2007.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om opsigelse af protokollen om de fiskerimu-

ligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaf-

talen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Maureta-

nien

KOM (2007) 782

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører opsigelsen af protokollen om fiskerimuligheder mellem EU og Den Islamiske

Republik Mauretanien. Protokollen ønskes opsagt, idet udnyttelsen af fiskerimulighederne under

protokollen ikke har været optimal, da der har været en ringe udnyttelse af mulighederne.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2007) 782 af 13. december 2007 fremsendt ovennævnte forslag til

Rådets afgørelse om opsigelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydel-

se, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islami-

ske Republik Mauretanien. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. december 2007.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 300, stk. 2, sammenholdt med artikel 37, og kan

ifølge Kommissionen vedtages af Rådet med kvalificeret flertal i henhold til førstnævnte bestem-

melse.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. januar

2008 formentlig med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget om opsigelse af fiskeriprotokollen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik,

hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Forslaget tager sigte på at opsige den gældende protokol, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsafta-

len mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien. Protokollen øn-

skes opsagt, idet udnyttelsen af fiskerimulighederne under protokollen ikke har været optimal, da

der har været en ringe udnyttelse af mulighederne. Protokollen er indgået for en periode på 2 år

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gældende fra 1. august 2006 og fornyes stiltiende af parterne for yderligere to perioder på to år,

medmindre den opsiges af en af parterne.

I henhold til protokollens artikel 13 kan den part, der ønsker at opsige protokollen, mindst 6 måne-

der inden udløbet af den oprindelige gyldighedsperiode, meddele den anden part, at protokollen øn-

skes opsagt.

Protokollen indeholder fiskerimuligheder vedrørende 11 fiskerikategorier. Den finansielle modydel-

se er fastsat til 86 mio. EUR om året. Fiskerikategorierne er ikke blevet udnyttet maksimalt af med-

lemslandene og protokollens finansielle og økonomiske rentabilitet er begrænset. Protokollen fore-

slås derfor opsagt for at nye forhandlinger, der vil tilbyde nye fiskerimuligheder til medlemslande-

ne, som er tilpasset EU’s flådestørrelse og være mere finansiel rentabel kan gennemføres.

Fiskerimulighederne i den gældende protokol, der ønskes opsagt er fordelt mellem medlemsstaterne

således:

1) Fiskefartøjer specialiseret til fiskeri efter krebsdyr (bortset fra languster og krabber) –

9.440 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien

7.183 bruttotonnage

Italien

1.371 bruttotonnage

Portugal

886 bruttotonnage

2) Trawlere og langlinefartøjer til fiskeri efter kulmule med bundline – 3.600 bruttotonnage,

fordelt som følger:

Spanien

3.600 bruttotonnage

3) Fartøjer, som fisker efter andre demersale arter end kulmule med andre redskaber end

trawlere – 2.324 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien

1.500 bruttotonnage

Storbritannien

800 bruttotonnage

Malta

24 bruttotonnage

4) Pelagiske frysetrawlere, som fisker efter demersale arter, 750 bruttotonnage, fordelt som

følger:

Grækenland

750 bruttotonnage

5) Blæksprutter - 18.600 bruttotonnage – 43 licenser, fordelt som følger:

Spanien

39 licenser

Italien

4 licenser

6) Languster – 300 bruttotonnage, fordelt som følger:

Portugal

300 bruttotonnage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7) Notfartøj til tunfiskeri med fryseanlæg – 36 licenser, fordelt som følger:

Spanien

15 licenser

Frankrig

20 licenser

Malta

1 licens

8) Stangfartøjer til tunfisker og langlinefartøjer – 31 licenser fordelt som følger:

Spanien

23 licenser

Frankrig

5 licenser

Portugal

3 licenser

9) Pelagiske frysetrawlere - 22 licenser med et maksimum loft på 440.000 t, fordelt som følger:

Holland

194.000 t

Litauen

128.000 t

Letland

77.000 t

Tyskland

15.000 t

Storbritannien

8.000 t

Portugal

6.000 t

Frankrig

6.000 t

Polen

6.000 t

10) Krabbefiskeri - 300 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien

300 bruttotonnage

11) Fartøjer uden fryseanlæg til pelagisk fiskeri - 15.000 bruttotonnage pr. måned, i gennem-

snit over året

Ufordelt

For at sikre fortsættelse af fiskeriaktiviteterne fra den dato, hvor den således opsagte protokol udlø-

ber, bør der ifølge Kommissionen indledes nye forhandlinger for at genforhandle en protokol, der er

bedre tilpasset de opståede behov i medlemslandenes flåder, samt en finansiel modydelse, som er

tilpasset i overensstemmelse hermed.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Opsigelsen af protokollen vil kunne medfø-

re en positiv indvirkning på EU-budgettet, idet fiskeripartnerskabsaftalen medfører en udgift på

EU’s budget på årligt 86 mio. EUR, som finansiel modydelse.

Danmark betaler ca. 2 procent af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 1,72

mio. EUR årligt (ca. 13,1 mio. DKK) ved en budgetudgift for EU på 86 mio. EUR årligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som ovenfor anført forventes der indledt nye forhandlinger med henblik på en tilpasset protokol.

Det vil afhænge af disse forhandlinger, hvilke konsekvenser en tilpasset protokol vil have.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side støtter man generelt bestræbelser på at opnå en tilfredsstillende udnyttelsesgrad

af indgåede fiskeripartnerskabsaftaler. Regeringen finder, at mulighederne for at tilvejebringe en

bedre udnyttelsesgrad af indgåede fiskeripartnerskabsaftaler må undersøges. Fra regeringens side

finder man endvidere i den sammenhæng, at der må tages hensyn til det pågældende tredjelands in-

teresse i en genforhandling.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mange lande med fiskeriinteresser i området forventes at være modstandere af Kommissionens for-

slag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til opsigelse af protokollen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.