Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2852 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
526676_0001.png
6. februar 2008
Eksp.nr. 517828
/taf-dep
Samlet aktuelt notat vedr. rådsmøde (Konkurrenceevne) den 25. fe-
bruar 2008
1. Lissabon-strategien – den økonomiske reform proces.
Konkurrenceevnerådets bidrag til forårstopmødet:
vedtagelse af Key Issue Paper, baseret på Kommissions
strategiske rapport om implementeringen af Lissabon-strategiens
første cyklus KOM(2007) 803, Kommissionens forslag til
Fællesskabets Lissabon-program (CLP) KOM(2007) 804,
Kommissionens forslag til Integrerede Retningslinier for den næste
Lissabon-cyklus (2008-10), og Kommissionens forslag til
landespecifikke anbefalinger. ................................................................ 2
2. Kommissionens strategi for det indre marked –
”Et indre marked for det 21. århundrede”,
KOM (2007) 724 ............ 17
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring
af Rådets Forordning (EF) nr. 515/97 KOM(2006)866 endelig.
Forordning om gensidig bistand – Told .............................................. 27
4. Forslag om ændring af Rådets Forordning (EØF) nr. 918/83
KOM(2007)614 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse
for import- og eksportafgifter .............................................................. 30
5. Forslag om ændring af Rådets Forordning (EØF) nr. 2658/87
KOM(2007)615 om told- og statistiknomenklaturen .......................... 35
6. Kommissionens forslag til Europa-parlamentets og Rådets
forordning om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes
struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget og
om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 571/88. KOM(2007)
245 endelig, af 10. maj 2007. ............................................................... 38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/41
1. Lissabon-strategien – den økonomiske reform proces. Konkurren-
ceevnerådets bidrag til forårstopmødet: vedtagelse af Key Issue Pa-
per, baseret på Kommissions strategiske rapport om implementerin-
gen af Lissabon-strategiens første cyklus KOM(2007) 803, Kommis-
sionens forslag til Fællesskabets Lissabon-program (CLP)
KOM(2007) 804, Kommissionens forslag til Integrerede Retningslini-
er for den næste Lissabon-cyklus (2008-10), og Kommissionens for-
slag til landespecifikke anbefalinger.
Resumé
På rådsmøde for konkurrenceevne den 25.-26. februar ventes en drøftelse
af Kommissionens strategiske rapport om implementeringen af Lissabon-
strategiens første cyklus KOM(2007) 803, Kommissionens forslag til Fæl-
lesskabets Lissabon-program (CLP) KOM(2007) 80, Kommissionens for-
slag til Integrerede Retningslinier for den næste Lissabon-cyklus (2008-
10), og Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger. Drøftel-
sen vil resultere i vedtagelse af et Key Issues Papir, som er Konkurrence-
evnerådets bidrag til drøftelsen af Lissabon-strategien på det Europæiske
Råd i marts 2008.
Kommissionen anfører i sin strategiske rapport, at den væsentligste ud-
fordring i næste Lissabon-cyklus er gennemførelse af udestående refor-
mer. Der lægges derfor ikke op til en ændring af de Integrerede Retnings-
linier, og der lægges op til forholdsvis moderate justeringer af den tilhø-
rende tekst. Tilsvarende lægges alene op til ”finjustering” af de lande-
specifikke anbefalinger i lyset af reformfremskridt igennem det seneste
år.
Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde er positiv, og
Danmark er et af 6 lande, hvor Kommissionen ikke foreslår landespeci-
fikke anbefalinger. Fokusområder (points-to-watch) for Danmark er en
forbedring af funktionen af elektricitets og gasmarkedet, forøgelse af ar-
bejdsudbuddet og forbedring af folkeskolen og ungdomsuddannelserne.
Fremskridt i ft. konkurrencelovgivning og emissionsreduktioner gør, at
disse ikke længere medtages som fokusområder.
Kommissionen foreslår, at Fællesskabets Lissabon-program, som udstik-
ker hovedlinierne for Lissabon-reformindsatsen på fællesskabsniveau, for
2008-10 fokuseres indenfor 10 hovedmål, der blandt andet dækker en
”Small Business Act”, reduktion af EU administrative byrder, bedre
rammebetingelser for innovation med skabelse af et fællesskabspatent,
indre marked for el og gas, etablering af rammer til at realisere EU’s
2020-mål for klima og vedvarende energi.
I formandskabets udkast til et Key Issues Papir bekræftes, at Lissabon-
strategiens Integrerede Retningslinier fortsat er gyldige og at fokus i næ-
ste cyklus (2008-2010) i overensstemmelse med Kommissionens udspil
derfor skal være på implementering af reformer. Som bidrag fra Konkur-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0003.png
3/41
renceevnerådet til drøftelsen af Lissabon-strategien på det Europæiske
Råd foreslås en række anbefalinger fsva. øget investering i viden, forsk-
ning og innovation, frigørelse
af forretningsmulighederne hos små og mel-
lemstore virksomheder,
styrkelse af en miljømæssig bæredygtig økonomi
samt tiltag for at sikre europæisk succes på det globale marked.
1.
Baggrund og indhold
På rådsmøde for konkurrenceevne den 25.-26. februar ventes en drøftelse
af Kommissionens strategiske rapport om implementeringen af Lissabon-
strategiens første cyklus KOM(2007) 803, Kommissionens forslag til
Fællesskabets Lissabon-program for 2008-10 (CLP) KOM(2007) 804,
Kommissionens forslag til Integrerede Retningslinier for den næste Lis-
sabon-cyklus (2008-10), og Kommissionens forslag til landespecifikke
anbefalinger. Drøftelsen vil resultere i vedtagelse af et Key Issues Papir,
som er Konkurrenceevnerådets bidrag til drøftelsen af Lissabon-
strategien på det Europæiske Råd i marts 2008, hvor de samlede Integre-
rede Retningslinier, inklusiv landeanbefalinger og Fællesskabets Lissa-
bon-program for 2008-10 (CLP), vil blive vedtaget.
Kommissionens strategiske rapport
Kommissionen har den 11. december 2007 fremlagt sin strategiske rap-
port om Lissabon-strategien, jf. KOM(2007) 803. Konkurrenceevnerådet
ventes den 25.-26. februar 2008 at drøfte Kommissionens forslag.
Kommissionens strategiske rapport til Det Europæiske Råd i foråret 2008
indeholder tre hoveddele: 1. del redegør for Kommissionens forslag til
videreførelse af Lissabon-strategien for perioden 2008-2010, herunder en
samlet vurdering af de nationale reformprogrammer (NRP) inklusiv kon-
krete forslag til handling for fire politikområder, hvor evalueringen af
NRP har tydeliggjort særlige mangler og udviklingspotentiale. 2. del be-
står af kapitler for hvert NRP, hvori Kommissionen giver en landespeci-
fik vurdering. 3. del omfatter forslag til et nyt Lissabon-program for Fæl-
lesskabet for 2008-10, der kan understøtte og supplere de nationale re-
formprogrammers implementering af strategien.
I den generelle evaluering for implementeringen af Lissabon-strategien
konstaterer Kommissionen fsva. den makro-økonomiske situation, at de
økonomiske udsigter for EU er gode. Væksten for 2007 forventes at blive
2,9% (ift. 1,8% i 2005) samt at fortsætte på ca. 2,4% i 2008. Strukturre-
former har bidraget til at øge den anslåede potentielle vækstrate for BNP i
euroområdet med 0,2 procentpoint siden 2005 til ca. 2,25 % i 2007. Der
er fortsat behov for, at enkelte medlemslande forbedrer bæredygtigheden
af deres offentlige finanser og det er ikke alle, der har formået at udnytte
det økonomiske opsving til at få gennemført de nødvendige reformer.
Endelig konstaterer Kommissionen, at alle medlemsstaterne har fastsat et
nationalt mål for investeringer i Forskning og Udvikling (F&U) samt at
ca. halvdelen af medlemslandene har udviklet eller er i gang med at ud-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/41
vikle arbejdsmarkedspolitikker baseret på en flexicurity-tilgang, men at
flere lande fortsat ikke har fået moderniseret deres arbejdsmarkeder.
Kommissionens forslag til Fællesskabets Lissabon-program for 2008-
10 (CLP) KOM(2007) 804
I sit forslag til Fællesskabets Lissabon-program for 2008-10 fremsætter
Kommissionen 10 målsætninger for reformer på EU-niveau, der har til
hensigt at supplere og styrke de nationale foranstaltninger under de natio-
nale reformprogrammer i den kommende treårige cyklus (2008-2010). De
10 målsætninger er baseret på de integrerede retningslinier samt de fire
prioritetsområder for Lissabon-strategien og omfatter følgende hoved-
målsætninger i overskriftsform, der skal være opfyldt i 2010:
Kommissionen vil foreslå en fornyet social og arbejdsmar-
kedspolitisk dagsorden i midten af 2008 samt forstærke aner-
kendelse af kvalifikationer og forbedre muligheder for over-
førsel af pensioner mv. på tværs af EU.
2. Kommissionen vil i 2008 fremsætte forslag om en fælles poli-
tik på immigrationsområdet, herunder et ”EU blue card” for
højtkvalificerede arbejdere.
3. Fællesskabet vil vedtage en " Small Business Act " for at rea-
lisere vækstpotentialet i små og mellemstore virksomheder,
herunder hvor muligt ved fritagelse fra byrdefulde administra-
tive krav i EU-lovgivning.
4. Fællesskabet vil bevæge sig mod målet om reduktion af EU-
drevne administrative byrder med 25 % i 2012, bl.a. ved fuld
gennemførelse af det løbende forenklingsprogram for eksiste-
rende EU-lovgivning.
5. Fællesskabet vil styrke det indre marked, skabe større konkur-
rence inden for tjenesteydelser, herunder fuld gennemførelse
af servicedirektivet, og gennemføre yderligere foranstaltnin-
ger for at integrere markedet for finansielle tjenesteydelser.
6. Den "femte frihedsrettighed" (fri bevægelighed for viden) vil
blive realiseret ved bl.a. at øge mobiliteten for forskere på
tværs af grænser og virkeliggøre Det Europæiske Institut for
Innovation og Teknologi.
7. Fællesskabet vil forbedre rammebetingelserne for innovation,
især i forhold til venturekapital og intellektuelle ejendomsret-
tigheder, herunder ved skabelsen af et fællesskabspatent.
8. Fællesskabet vil færdiggøre det indre marked for energi samt
vedtage en pakke om rammerne til at realisere EU’s 2020-mål
for klima og vedvarende energi.
9. Fællesskabet vil fremme en erhvervspolitik rettet mod en me-
re bæredygtig produktion og forbrug med fokus på vedvaren-
de energi og CO2-effektive produkter, herunder ved et indre
marked for miljøteknologier og revision af energibeskatnings-
direktivet.
10. I tillæg til Doha-runden vil Fællesskabet forhandle bilateralt
med vigtige handelspartnere for at fremme samhandel og in-
1.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0005.png
5/41
tegration med nabo- og kandidatlande samt skabe et fælles
rum for regler og standarder, bl.a. ved udvikling af Det
Transatlantiske Økonomiske Råd og en international aftale
om bekæmpelse af forfalskninger.
De 10 ovennævnte foranstaltninger vurderer Kommissionen at være de
mest hastende og mest betydende for en økonomisk reform, som kan
gennemføres i perioden 2008-2010. De initiativer og tiltag, der skal ud-
fylde 10 hovedmål, er alene beskrevet i overskriftform. På nogle delom-
råder er der tale om videreførelse af pågående arbejde og initiativer, mens
det på andre delområder må påregnes at Kommissionen i løbet af 2008-10
vil fremkomme med nye initiativer. For at sikre opfyldelse af Fællesska-
bets Lissabon-program foreslår Kommissionen udarbejdelsen af en årlig
gennemførelsesrapport, der vurderer med hvor stor succes, Fællesskabet
gennemfører de konkrete foranstaltninger. På grundlag af gennemførel-
sesrapporten vil Det Europæiske Råd på forårstopmøderne skulle gøre
status og om nødvendigt fastsætte nye retningslinier som led i dets årlige
overordnede vurdering af Lissabon-strategien.
Kommissionens forslag til Integrerede Retningslinier for den næste
Lissabon-cyklus 2008-2010
I Kommissionens forslag til videreførelse af Lissabon-strategien under-
streges, at den vigtigste udfordring for medlemsstaterne i den næste cy-
klus er at gennemføre de udestående reformer. Der lægges derfor ikke op
til væsentlige ændringer af de integrerede retningslinier. Det er den gene-
relle vurdering, at der er fremskridt i reformarbejdet i medlemsstaterne –
og Lissabon-strategien er begyndt at levere de ønskede resultater. Derfor
er det af afgørende betydning at fastholde momentum og styrke reform-
indsatsen indenfor områder, hvor der i 2007 var begrænset fremskridt,
specielt i forhold til at fremme konkurrence (særligt i servicesektoren og
på energimarkederne) samt at sikre implementering af ”flexicurity”. Der-
for foreslår Kommissionen at opretholde de nuværende anbefalinger og
udelukkende finjustere dem i lyset af de fremskridt, der er gjort, siden de
blev vedtaget i foråret 2007. Kommissionens forslag til videreførelsen af
de integrerede retningslinier for vækst og beskæftigelse for perioden
2008-2010 er i overskriftsform således:
Makroøkonomiske retningslinier
(1) At sikre økonomisk stabilitet med henblik på bæredygtig
vækst
(2) At sikre den økonomiske og finanspolitiske holdbarhed som
grundlag for øget beskæftigelse
(3) At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret samt ef-
fektiv ressourceallokering
(4) At sikre, at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk
stabilitet og vækst
(5) At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske
politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0006.png
6/41
(6) At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU
Mikroøkonomiske retningslinier
(7) At øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det
private erhvervsliv
(8) At fremme alle former for innovation
(9) At lette spredning og effektiv anvendelse af informations-
og kommunikationsteknologi og udvikle et bredt favnende
og inkluderende informationssamfund
(10) At styrke det europæiske industrielle grundlags konkurren-
cefordele
(11) At tilskynde til bæredygtig ressourceanvendelse og styrke
synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst
(12) At udbygge og uddybe det indre marked
(13) At sikre åbne og konkurrenceprægede markeder i og uden
for Europa og høste fordelene ved globaliseringen
(14) At skabe et mere konkurrencedygtigt erhvervsklima og til-
skynde til privat initiativ gennem bedre regulering
(15) At fremme en mere iværksætterorienteret kultur og skabe et
miljø, der støtter SMV'er
(16) At udvide, forbedre og sammenkoble infrastrukturerne i Eu-
ropa og færdiggøre prioriterede grænseoverskridende pro-
jekter.
Beskæftigelsesretningslinier
(17) At gennemføre beskæftigelsespolitikker, der sigter mod fuld
beskæftigelse, bedre kvalitet og produktivitet i arbejdet og
styrket social og territorial samhørighed
(18) At anlægge en livscyklustilgang til arbejde
(19) At sikre rummelige arbejdsmarkeder, gøre det mere attrak-
tivt at arbejde og sikre, at det betaler sig at arbejde for de
jobsøgende, herunder dårligt stillede og ikke-erhvervsaktive
(20) At forbedre matchningen af arbejdsmarkedsbehovene
(21) At skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i be-
skæftigelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarke-
det, samtidig med at arbejdsmarkedsparternes roller respek-
teres
(22) At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling af arbejds-
kraftomkostninger og lønfastsættelsesmekanismer
(23) At øge og forbedre investeringer i menneskelig kapital
(24) At tilpasse uddannelsessystemerne til de nye kompetence-
krav.
Til hver enkelt retningslinie er knyttet en indledende, uddybende tekst, og
der er generelt set lagt op til forholdsvis moderate justeringer i forhold til
teksten fra den første cyklus af den relancerede Lissabon-strategi i 2005.
Her afspejler en række af tekstjusteringerne rådskonklusioner fra den
mellemliggende periode. Eksempelvis inkluderer teksten i relation til bæ-
redygtig ressourceanvendelse mv. (retningslinie 11) nu en reference til de
2020-mål for reduktion af CO2-udledning som DER vedtog i foråret
2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7/41
Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 fastlagde fire prioritetsområder
for Lissabon-strategien (1. beskæftigelse og investering i mennesker; 2. et
mere dynamisk erhvervsmiljø; 3. forskning, udvikling og innovation;
samt 4. energi og klima). Kommissionen bekræfter i sit forslag til integre-
rede retningslinjer de fire prioritetsområder og foreslår med henblik på
drøftelse på Det Europæiske Råds møde i marts 2008 en række nye for-
anstaltninger
hvert
af
de
fire
områder:
For så vidt angår
investeringer i menneskelig kapital og
modernisering af arbejdsmarkederne
opfordres medlems-
staterne bl.a. til at inddrage flexicurity-strategier i deres 2008-
10 NRP’er, øge udbud af børnepasning, udarbejde handlings-
planer og fastsætte mål for en nedsættelse af antallet af unge,
der forlader skolen for tidligt, og at forbedre de grundlæggen-
de læsefærdigheder. Kommissionen vil bl.a. foreslå en fælles
immigrationspolitik.
Hvad angår
erhvervsklimaet
lægges der op til en såkaldt
”Small Business Act” der har til formål at frigøre vækstpoten-
tialet i små og mellemstore virksomheder. Med en Small
Business Act ønsker man at fastlægger kriterier for og de
konkrete foranstaltninger til støtte for SMV'er i hele deres
livscyklus gennem bl.a. en særlig, privat selskabsvedtægt til-
passet til SMV'ernes behov, fritagelse for byrdefulde retlige
krav, lettere adgang til risikovillig kapital, beskyttelse af virk-
somhedernes ideer, støtte til rekruttering og omskoling af per-
sonale, fremme af deres deltagelse i offentlige udbud samt
tættere forbindelser til universiteter og forskningscentre. Ud
over Small Business Act fastholdes fokus på en reduktion af
EU administrative byrder med 25 pct. i 2012, og medlems-
landene opfordres til at fastsætte tilsvarende mål for reduktion
af administrative byrder. Medlemslandene opfordres endvide-
re til fuld implementering af servicedirektivet og at fortsætte
med modernisering af offentlig administration.
For så videt angår
viden (uddannelse, forskning og udvik-
ling samt innovation),
foreslås tiltag for realiseringen af den
såkaldte "femte frihed" – fri bevægelighed for viden – ved at
oprette et egentligt europæisk forskningsrum og en fælles ju-
risdiktion for patenter på økonomisk rimelige vilkår. På fæl-
lesskabsniveau lægges således bl.a. op til skabelsen af et fæl-
lesskabspatent. Medlemslandene opfordres bl.a. til at udar-
bejde nationale bredbåndsstrategier og tilstræbe at 30% af
EU's befolkning og alle skoler har bredbåndsadgang senest i
2010.
Med hensyn til
energi- og klimaændringer
understreges be-
tydningen af at gennemføre det indre marked for el og gas og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8/41
medlemsstaterne opfordres til at fastsætte obligatoriske mål
for energireduktion i offentlige bygninger og systematisk ind-
drage energieffektivitet som et af tildelingskriterierne i offent-
lige udbud. Medlemslandene opfordres bl.a. til at tage deres
økonomiske instrumenter op til revision, herunder beskatning,
subsidier og gebyrer samt at forbedre sammenkoblingen af
energinet.
Landespecifikke anbefalinger
Kommissionen har på linie med sidste år udarbejdet landespecifikke an-
befalinger/henstillinger som supplement til de integrerede retningslinier.
De landespecifikke anbefalinger afspejler Kommissionens vurdering af,
hvor der for det enkelte land ligger særlige udfordringer og er behov for
øget indsats til håndtering af disse. De landespecifikke retningslinjer om-
fatter desuden en overordnet bedømmelse af landenes reformfremskridt
og udpeger en række fokusområder (points-to-watch) eller anbefalinger
for landenes videre reformarbejde. Kommissionen lægger op til, at de
landespecifikke retningslinier overordnet fastholdes uændret og justeres i
lyset af de fremskridt der er gjort siden de blev vedtaget i foråret 2007.
Landeanbefalingerne er generelt bredt formulerede, således at der inden
for de enkelte områder er frihed for landene i den praktiske politikimple-
mentering. Anbefalingerne er i vid udstrækning fokuseret på styrkelse af
effektiviteten af arbejdsmarkedspolitikkerne blandt andet gennem flexi-
curity, forbedringer af uddannelsessystemerne og livslang læring samt
forbedring af finanspolitisk holdbarhed. Styrket forskning og udvikling
samt forbedring af konkurrencen på produkt- og servicemarkeder og i
energisektoren figurerer også i anbefalingerne for en række lande.
De samme 6 lande som sidste år, herunder Danmark, er tildelt topkarakter
(”meget gode fremskridt”) i den overordnede bedømmelse af reform-
fremskridt, og for disse 6 lande har Kommissionen i lighed med sidste år
ikke foreslået landespecifikke anbefalinger (men alene fokusområder).
For mange af de øvrige lande er Kommissionens forslag til anbefalinger
uændrede, om end de konkrete formuleringer i anbefalingerne i flere til-
fælde kan være ændret. For flere lande er antallet af anbefalinger dog
blevet reduceret. Tilsvarende er antallet af fokusområder blevet reduceret
for mange lande. Det bemærkes, at der nu også kommer landeanbefalin-
ger for Rumænien og Bulgarien, der først blev EU-medlemmer per 1. ja-
nuar 2007.
Vurdering af Danmarks nationale reformprogram
Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde er altovervejende
positiv. I evalueringen understreges, at Danmark overordnet set har opnå-
et meget gode fremskridt med implementeringen af det nationale reform-
program for perioden 2005-2007. Ligeledes påpeges det i rapporten, at
Danmark har fastholdt en stærk økonomisk vækst og har gennemført de
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9/41
nødvendige reformer til at kunne håndtere den makroøkonomiske udfor-
dring, der følger af en aldrende befolkning.
Kommissionen konstaterer, at Danmark fortsat ligger helt i front i forhold
til udviklingen af et videnssamfund og det bemærkes, at der er taget yder-
ligere tiltag til at forbedre det attraktive virksomhedsmiljø med reduktion
af de administrative omkostninger på 9,7% i perioden 2001-2006. Dan-
mark har gjort store fremskridt med at forbedre konkurrencelovgivningen
og der er opnået gode resultater med hensyn til miljømæssig bæredygtig-
hed. Der er gjort en indsats for at forbedre funktionen af elektricitets- og
gasmarkedet, ligesom der er taget en række initiativer for at styrke ud-
dannelsesområdet. Kommissionen påpeger endvidere, at Danmark klarer
sig glimrende for så vidt angår beskæftigelsesindikatorerne, og at der er
gjort fremskridt med den arbejdsmarkedspolitiske udfordring om at øge
arbejdsudbuddet. Endelige fremhæver Kommissionen Lissabon-
kontaktudvalgets positive betydning for at sikre ejerskab af det nationale
reformprogram også på regionalt og lokalt niveau samt hos arbejdsmar-
kedets parter.
Ved sidste års evaluering påpegede Kommissionen fem områder, som
man fra dansk side skulle fokusere på: 1) forøgelse af arbejdskraftudbud-
det på mellemlang sigt, 2) gennemførelse af planlagte reformer af kon-
kurrencelovgivningen, 3) fortsat at forbedre funktionen af elektricitets- og
gasmarkedet ved at øge den indbyrdes sammenkobling af energimarke-
derne, 4) fastlæggelse af yderligere politikker og foranstaltninger til be-
grænsning af emissioner, og 5) styrkelse af folkeskole- og ungdomsud-
dannelser og forøgelse af antallet af studerende, der færdiggør en ung-
domsuddannelse eller en videregående uddannelse.
Kommissionen fastholder, at Danmark fortsat bør være opmærksom på
punkterne 1, 3 og 5, mens punkt 2 om konkurrencelovgivningen samt
punkt 4 om emissionsreduktioner, ikke fortsat er særlige fokusområder
for Danmark. Kommissionen noterer således, at følgende tre fokusområ-
der bør være genstand for videre opfølgning:
Fortsat gennemførelse af forbedringer af funktionen af elektri-
citets- og gasmarkedet ved at øge den indbyrdes sammenkob-
ling af energimarkederne.
Forøgelse af arbejdsudbuddet og arbejdstiden på mellemlang
sigt, herunder yderligere initiativer, der skal styrke incitamen-
terne til at arbejde, og yderligere bestræbelser på at integrere
ældre, indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.
Omkostningseffektiv styrkelse af tiltag, der sigter mod at for-
bedre folkeskolen og ungdomsuddannelserne og øge antallet af
studerende, der gennemfører en ungdomsuddannelse eller en
videregående uddannelse, med henblik på at nå de ambitiøse
mål, som er fastsat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0010.png
10/41
Key issues papir
Formandskabet (Slovenien) har fremlagt et udkast til et Key Issues Papir,
til vedtagelse på Konkurrenceevnerådet d. 25-26. februar. Dette Key Is-
sue Paper vil udgøre Konkurrenceevnerådets bidrag til mødet i Det Euro-
pæiske Råd den 13.-14. marts 2008.
Udkastet til Key Issue Paper hilser Kommissionens strategiske rapport
om iværksættelsen af den ny cyklus (2008-2010) for Lissabon-strategien
for vækst og beskæftigelse velkommen. Desuden deler udkastet til Key
Issue Paper Kommissions analyse af, at de nuværende integrerede ret-
ningslinier fortsat er gyldige for den kommende cyklus. Endvidere under-
streger udkastet til Key Issue Paper behovet for fortsat implementering af
strukturelle reformer samt fælles tiltag på medlemsstats- og fællesskabs-
niveau.
Herudover opstiller udkastet til Key Issue Paper en række konkrete anbe-
falinger indenfor de af Lissabon-strategiens 4 prioritetsområder, der hen-
hører under Konkurrenceevnerådets ressort, dvs.: a) investering i viden,
forskning og innovation samt b)
Frigørelse af forretningsmulighederne,
navnlig hos små og mellemstore virksomheder
(SMV). Derudover er der
desuden anbefalinger fsva. c) miljømæssig bæredygtig økonomi samt d)
europæisk succes på det globale marked.
A. Øget investering i viden, forskning og innovation
Der skal sikres øget og bedre finansiering til forskning, innovation og vi-
deregående uddannelse, og tiltag for at nå Lissabon-strategiens målsæt-
ning om 3 % af BNP til forskning og udvikling (F&U) i 2010 bør styrkes.
Medlemsstaterne bør i de nationale reformprogrammer fremlægge frem-
skridt i forhold til deres nationale målsætninger for investeringer i F&U,
samt hvorledes de nationale F&U-strategier bidrager til realiseringen af
det europæiske forskningsrum (ERA). Konkret anbefales bl.a. videreud-
vikling af initiativer for fælles forskningsprogrammer, udvikling af stra-
tegier for internationalt videnskabeligt og teknologisk samarbejde, hurtig
gennemførelse af de fire vedtagne fælles teknologiinitiativer og en snarlig
vedtagelse af det femte initiativ om brændselsceller og brint, en hurtig
iværksættelse af det europæiske institut for innovation og teknologi
(EIT), styrkelse og videreudvikling af den europæiske forskningsinfra-
struktur samt øget støtte til innovative SMV’er, der udøver forskning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0011.png
11/41
For at sikre en vellykket overgang til en konkurrencedygtig videnøkono-
mi skal skabes "en femte frihed" om fri bevægelighed for viden, og med-
lemslandene og Kommissionen opfordres til at identificere og fjerne bar-
rierer herfor. Kommissionen og medlemslandene opfordres bl.a. til at ta-
ge konkrete initiativer til at øge de menneskelige ressourcer inden for
forskning samt øge mobilitet og karrieremuligheder. Kommissionens
hensigt om at fremlægge en meddelelse herom hilses velkommen. Med-
lemslandene opfordres endvidere til at fortsætte med gennemføre refor-
mer af de videregående uddannelser, herunder modernisere universiteter-
ne, så de kan udfolde deres potentiale i videntrekanten, og sætte stærkere
fokus på livslang læring. Endelig konstateres, at frivillige retningslinier
for håndteringen af intellektuelle ejendomsrettigheder fra offentlig forsk-
ning er nødvendig, og Kommissionen opfordres til at fremlægge sine an-
befalinger og et IP-charter (med sådanne frivillige retningslinier) med
henblik på vedtagelse i indeværende år.
B. Styrkelse af erhvervspotentialet, særligt for SMV’er
Et velfungerede indre marked skal bidrag til at realisere det uudnyttede
potentiale til gavn for borgere, forbrugere og virksomheder. Dette skal
ske gennem vedtagelse af indre markedspakken på vareområdet snarest
muligt og en effektiv implementering af servicedirektivet. For at styrke
EU’s konkurrenceevne skal det indre marked være åbent såvel internt
som eksternt.
Som led i forbedring af EU's konkurrenceevne skal der sikres fremgang i
forhold til bedre regulering. Tiltag for at nå målet om en 25% reduktion
af de administrative byrder i 2012 skal fastholdes.
De små og mellemstore virksomheder (SMV) kan bidrage betydeligt til
vækst og beskæftigelse i Europa. Derfor bør der udarbejdes og vedtages
en såkaldt ’Small Business Act’ med henblik på at styrke SMV’ernes
konkurrenceevne og hjælpe dem til at handle på tværs af grænser. Der
skal introduceres undtagelser til SMV’erne fra EU’s administrative krav.
C. Miljømæssig bæredygtig økonomi
Der skal udvikles en erhvervspolitik rettet mod mere bæredygtig produk-
tion og forbrug med fokus på vedvarende energi og ressourceeffektive
produkter, tjenesteydelser og teknologier. I den forbindelse skal der bl.a.
skabes favorable markedsbetingelser for miljøvenlige teknologier, pro-
dukter og tjenesteydelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0012.png
12/41
D. Europæisk succes på det globale marked
I lyset af de muligheder og udfordringer, der følger med globaliseringen,
skal det sikres, at EU forbliver åbent og at man samtidig søger at øge
markedsadgang i tredjelande således at der opnås gensidige fordele for al-
le involverede parter. EU bør spille en førende rolle i forhold til de multi-
laterale Doha-forhandlinger og samtidig indgå bilaterale aftaler med væ-
sentlige handelspartnere. Herudover forslås det, at EU skal styrke den
strategiske dialog med nøglelande for at skabe gensidige, sikre adgangs-
muligheder til strategiske råvarer, samt promovere højere og øget kon-
vergens mellem standarder.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
3.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4.
Gældende dansk ret
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
5.
Høring
Formandskabets udkast til Key Issue Paper har været i høring i special-
udvalget for konkurrenceevne og vækst med høringsfrist d. 1. februar.
I specialudvalget for konkurrenceevne og vækst er der modtaget hørings-
svar fra Dansk Erhverv, LO, Dansk Industri, Akademikernes Central Or-
ganisation og Forbrugerrådet.
Forbrugerrådet oplyser at de ikke har bemærkninger til udkastet til Key
Issue Paper.
Dansk Erhverv (DE) oplyser at de overordnet set støtter op om fokus på
implementering af igangværende reformer. I forhold til punkt A:
Øget in-
vesteringer i viden, forskning og innovation
nævner DE, at de støtter den
øgede fokus på innovation, herunder bestræbelserne for at etablere en 5.
frihed ”viden”, dog næver DE at realiseringen af et indre marked for vi-
den forudsætter at EU får etableret et fælles EU-patentsystem. I forhold
til punkt B:
Styrkelse af erhvervspotentialet, særligt for SMV’er
som bl.a.
omhandler det indre marked efterlyser DE markedsorienterede tiltag, her-
under et opgør med protektionistiske tendenser. DE understreger også
behovet for en øget fokus på servicesektoren. I forlængelse af dette un-
derstreger DE endvidere behovet for en effektiv implementering af ser-
vice direktivet. I forhold til bedre regulering opfordrer DE til at regerin-
gen fastholder sit pres på Kommissionen for at 25 % reduktionsmålet bli-
ver efterlevet. I forhold til SMV’er hilser DE Small Business Act vel-
kommen, men efterlyser konkrete tiltag i forhold til SMV’er.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13/41
I forhold til punkt D:
Den eksterne dimension
fremfører DE at de bekla-
ger den stigende tendens til protektionisme og efterlyser i denne forbin-
delse en reform af EU’s handelsdefensive, der tager hensyn til de europæ-
iske og danske virksomheder, der producerer i udlandet.
LO oplyser at de overordnet set er positivt indstillet overfor det videre ar-
bejde med Lissabon-strategien og anerkender, at det nu er blevet tilføjet,
at der skal tages hensyn til den sociale dimension i forhold til det indre
marked. LO kommenterer, at i forhold til bedre regulering er det vigtigt at
administrative lettelser ikke underminerer andre formål som fx arbejdsta-
gerrettigheder eller sikkerhedsforpligtelser. LO kommenterer endvidere at
det er vigtigt at indtænke medarbejdernes rolle i forbindelse med styrkel-
sen af rammevilkårene for små og mellemstore virksomheder og i denne
forbindelse så de gerne en fokus på medarbejderdreveninnovation.
Dansk Industri (DI) oplyser i forhold til punkt A:
Øget investeringer i vi-
den, forskning og innovation
at de anser det for vigtigt, at der sker en
fortsat videreudvikling af det Europæiske Forskningsrum (ERA), herun-
der at der bør ske en sammentænkning af de eksisterende forskningspro-
grammer. DI bakker op om den femte frihed og i denne forbindelse be-
mærker de at fokus bør være på vidensoverførsel til og mellem virksom-
heder. Herudover bemærker de at øget forskermobilitet inden for EU også
bør sammentænkes med fokus på tiltrækning af forskere udefra. DI un-
derstreger ligeledes behovet for velfungerende europæisk patentsystem.
I forhold til punkt B:
Styrkelse af erhvervspotentialet, særligt for SMV’er
henviser DI til deres høringssvar af 21.januar 2008 i forbindelse med In-
dre Markeds Strategien. Her fremfører DI bl.a. at de i forhold til SMV’er
hilser Kommissionens plan om en ”small business act” velkommen, da det-
te vil give bedre fokus på SMV’ernes udfordringer, særligt for så vidt angår
administrative byrder, innovation og IPR. Dog må en specifik SMV politik
ikke medføre en skævdeling af konkurrencen eller medføre en lempelse af
produktkrav for SMV’er.
I forhold til C:
Miljømæssig bæredygtig økonomi
bemærker DI at det er vig-
tigt at sammentænke allerede eksisterende retsakter såsom ECO-direktivet,
med nye forslag således at der ikke bliver iværksat sideløbende initiativer
med sammenfaldende indhold.
I forhold til punkt D:
Den eksterne dimension
støtter DI op om tanken at
et velfungerende indre marked er forudsætningen for EU’s konkurrence-
evne udadtil. Herudover støtter DI fuldt ud en flerstrenget tilgang til han-
delsaftaler, der både inkluderer det multi- og bilaterale spor.
Akademikernes Centralorganisation (AC) bemærker i forhold til punkt A:
Øget investeringer i viden, forskning og innovation
at de finder det posi-
tivt, at der fokuseres på human kapital, innovation og iværksætteri. AC
støtter op om den femte frihed ”viden” og bakker ligeledes op om Kom-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0014.png
14/41
missionens strategi om at arbejde med en bred innovationsstrategi. I for-
hold til venturekapital nævner AC, at de gerne ser det tilføjet, at venture-
kapital ikke blot er vigtigt i opstarten, men også er afgørende for at inno-
vative virksomheder fortsætter og kommer ind i et vækstforløb.
Sagen har været behandlet i Specialudvalget for forskning med hørings-
frist d. 1. februar.
I Specialudvalget for forskning er der modtaget høringssvar fra Akade-
mikernes Centralorganisation (AC).
AC finder, at fri bevægelighed for viden både kan understøtte - men også
understøttes af - en videreudvikling af et fælles europæisk forskningsrum,
men AC skal samtidig påpege behovet for fortsat at sikre en beskyttelse
af forskernes ophavsret og publiceringsfrihed.
6.
Andre landes holdninger
Andre landes mere detaljerede holdninger til Kommissionens Lissabon
udspil kendes endnu kun i begrænset omfang. Der vurderes generelt at
være bred tilslutning fra medlemsstaterne til Kommissionens oplæg for
den kommende cyklus af Lissabon-strategien, herunder at ordlyden af de
integrerede retningslinier fastholdes uændret. Ligeledes ventes generelt at
være tilslutning til Kommissionens udkast til Fællesskabets Lissabon-
program for 2008-10.
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen hilser Kommissionens strategiske rapport velkommen, her-
under Kommissionens forslag til at fastholde fokus på implementering af
Lissabon-strategien og videreførelse af de integrerede retningslinier og
nuværende fire udvalgte fokusområder: 1. beskæftigelse og investering i
mennesker; 2. et mere dynamisk erhvervsmiljø; 3. forskning, udvikling
og innovation; samt 4. energi og klima. Tilsvarende støtter regeringen, at
de landespecifikke anbefalinger overordnet set fastholdes uændret, men ju-
steres i lyset af de fremskridt der er gjort siden de blev vedtaget i foråret
2007.
Regeringen hilser Kommissionens fremskridtsrapport velkommen og no-
terer sig med tilfredshed den meget positive vurdering af implementerin-
gen af Danmarks nationale reformprogram. Regeringen er enig med
Kommissionens konklusioner vedrørende Danmarks reformprogram, der
fremhæver behov for yderligere danske tiltag med henblik på at nå mål-
sætningen om at forøge udbud af arbejdskraft, forbedre funktionen af
elektricitets- og gasmarkedet, samt forøge antallet af studerende, der fær-
diggør en uddannelse.
Regeringen hilsen Kommissionens udkast til Fællesskabets Lissabon-
program for 2008-2010 velkommen og kan overordnet støtte, at program-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15/41
met fokuseres på en række hovedmål i overensstemmelse med de 4 priori-
tetsområder identificeret af DER i marts 2006.
Formandskabets udkast til Key Issues Paper indeholder en række anbefalin-
ger, der kan bidrage til et positivt svar på globaliseringens udfordringer og
muligheder. Derfor kan Regeringen overordnet set støtte op om udkastet til
Key Issue Paper.
Udkastet til Key Issue Paper indeholder bl.a. et forslag om øget investe-
ring i viden, forskning og innovation samt forslag om, at der i grundlaget
for samarbejdet i EU tilføjes "en femte frihed" om fri bevægelighed for
viden, der kan understøtte videreudviklingen af det fælles europæiske
forskningsrum.
Regeringen støtter en bredt baseret tilgang til innovation og et bredt inno-
vationsbegreb, der omfatter både den teknologiske og den ikke-
teknologiske innovation. Regeringen hilser derfor anbefalingerne i Key
Issue Paper velkomne, idet der især lægges vægt på implementeringen af
det fælles teknologiinitiativ om brændselsceller og brint (FCH), forsk-
ningsinfrastruktur, Det Europæiske Institut for Teknologi og Innovation
(EIT) og programmet for små og mellemstore virksomheder (Eurostars).
Regeringen støtter endvidere forslaget om, at der i grundlaget for samar-
bejde i EU tilføjes ”en femte frihed” om fri bevægelighed for viden, der
kan understøtte videreudviklingen af det fælles europæiske forsknings-
rum, idet Regeringen ønsker at fremme et forskningsrum, hvor viden,
ideer, forskere og studerende kan færdes frit. Regeringen hilser således
kommende initiativer på området velkommen, herunder Kommissionens
annoncerede meddelelse om forbedret forskermobilitet og karrieremulig-
heder samt forslag til frivillige retningslinier for håndteringen af intellek-
tuelle ejendomsrettigheder fra offentlig forskning.
Udkastet til Key Issue Paper indeholder endvidere en række konkrete an-
befalinger i forhold til styrkelsen af erhvervspotentialet, særligt i forhold
til små og mellemstore virksomheder. Regeringen er positiv overfor disse
tiltag og hilser herunder Kommissions opfordring til en snarlig vedtagelse
af indre markeds pakken for varer samt en effektiv implementering af
service direktivet velkommen. Herudover støtter regeringen aktivt arbej-
det med bedre regulering i EU, herunder 25 pct. reduktionsmål i forhold
til administrative lettelser og i forhold til indsatsen for at konsekvensvur-
dere ny regulering, for at undgå nye unødvendige byrder. Regeringen er i
udgangspunktet positivt indstillet overfor Kommissionens forslag til en
Small Business Act, der kan styrke erhvervspotentialet blandt særligt de
små og mellemstore virksomheder, men afventer en nærmere beskrivelse
af hvad en sådan Small Business Act kan indeholde.
I forhold til udkastet til Key Issue Paper anbefalinger i forhold til miljø-
mæssig bæredygtig økonomi er regeringen positiv indstillet overfor ud-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0016.png
16/41
viklingen af en erhvervspolitik, der kan bidrage til mere bæredygtig pro-
duktion og forbrug.
I forhold til udkastet til Key Issue Paper anbefalinger i forhold til europæ-
isk succes på det globale marked, anser regeringen åbne markeder som en
forudsætning for øget konkurrenceevne, hvorfor tiltag til at sikre øget ad-
gang til tredjelandes markeder samt for at sikre, at EU forbliver åbent,
hilses velkommen.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfi-
nansielle konsekvenser. I det omfang en række af de opstillede målsæt-
ninger vil skulle efterleves, vil det kunne medføre statsfinansielle konse-
kvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Gennemfø-
relsen af retningslinierne forventes generelt at have positive samfunds-
økonomiske konsekvenser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Gennemfø-
relsen af retningslinierne, herunder retningslinjerne om reduktion af ad-
ministrative byrder forventes generelt at have positive administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
11.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Kommissionens strategiske rapport vedr. Lissabon-strategien har tidligere
været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 18. januar 2008 til orientering i
forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (ECOFIN) d. 22. januar 2008.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0017.png
17/41
2. Kommissionens strategi for det indre marked –
”Et indre marked
for det 21. århundrede”,
KOM (2007) 724
1
Resumé
Kommissionen har i november 2007 fremlagt en ny strategi for det indre
marked. Strategien omfatter Kommissionens overordnede retningslinier
for den fremtidige udvikling af det indre marked, der skal sikre et stærkt,
innovativt og konkurrencedygtigt indre marked, med maksimal udnyttelse
af tjenesteydelsespotentialet, og som kommer forbrugere og iværksættere
direkte til gode, samt sætter Europa i stand til at reagere på og forme
globaliseringen.
Der skal vedtages rådskonklusioner om indre markeds strategien på Det
Europæiske Råd 13. -14. marts 200. Forinden skal rådskonklusionerne
drøftes på Konkurrenceevnerådet 25. Februar 2008.
1.
Baggrund og indhold
Baggrund – Ny strategi for indre marked
Kommisionen har den 20. november 2007 fremlagt en ny strategi for det
indre marked –
”Et indre marked for Europa i det 21. århundrede”.
Stra-
tegien er fremlagt som en pakke, der omfatter en meddelelse med selve
strategien samt 7 yderligere dokumenter.
Den fremlagte strategi er et politisk dokument med retningslinier for det
indre marked i den nærmeste fremtid. Kommissionens dokumenter inde-
holder således ingen konkrete initiativer til retsakter, men nævner på flere
områder tiltag som forventes fremlagt indenfor de næste par år.
Forud for udarbejdelsen af Kommissionens nye strategi for det indre
marked udsendte Kommissionen i april 2006 et høringsdokument vedrø-
rende den fremtidige politik for det indre marked til medlemsstaterne.
Danmark fremsendte kommentarer til høringsdokumentet den 31. maj
2006.
I februar 2007 opstillede Kommissionen sin vision for det 21. århundre-
des indre marked. Visionen omfatter et stærkt, innovativt og konkurren-
cedygtigt marked, der udnytter tjenesteydelsespotentialet bedst muligt,
kommer forbrugere og iværksættere direkte til gode og sætter Europa i
stand til bedre at reagere på og forme globaliseringen.
1
Strategien er fremlagt som en pakke med 8 dokumenter i alt. Udover meddelelsen med
selve strategien består pakken af følgende dokumenter; KOM (2007) 725, KOM (2007)
726, samt SEC (2007) 1517, SEC (2007) 1518, SEC (2007) 1519, SEC (2007) 1520,
SEC (2007) 1521
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18/41
Strategiens indhold
I sin meddelelse fremhæver Kommissionen de gode resultater opnået un-
der
etableringen
af det indre marked, herunder særligt skabelsen af ar-
bejdspladser og stimulering af væksten. Kommissionen lægger i den nye
strategi op til, at der nu i højere grad sættes fokus på en bedre
styring
af
det indre marked, hvilket ifølge Kommissionen kræver nye arbejdsmeto-
der og anvendelse af en række
forskelligartede
instrumenter.
Hvor fokus hidtil har været på at fjerne tekniske handelshindringer for
den frie bevægelighed, fortrinsvis gennem retlige foranstaltninger, lægger
Kommissionen nu op til et ændret perspektiv, hvor foranstaltninger træf-
fes mere målrettet på områder, der giver størst gevinst for forbrugere og
iværksættere og i højere grad på baggrund af konsekvensanalyser og for-
udgående høringer. Kommissionen lægger endvidere op til fornyet sam-
arbejde på alle niveauer af EU’s styring, dvs. både nationalt, mellem
medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og EU institutionerne, såle-
des at arbejdet med udviklingen af det indre marked sker mere decentrali-
seret og netværksbaseret.
Endelig fremhæver Kommissionen også kommunikation og formidling
som en særlig vigtig opgave og af stor betydning for den videre udvik-
ling.
Strategien bygger på 4 hovedtemaer, der dækkes af følgende overskrifter
flere resultater for borgere, forbrugere og SMV’er,
en bedre udnyttelse af globaliseringen,
fokus på viden og innovation,
fokus på det indre markeds sociale og miljømæssige dimension
- Flere resultater for borgere, forbrugere og SMV’er
På baggrund af de omfattende resultater som allerede er opnået ved etab-
leringen af det indre marked, understreger Kommissionen nødvendighe-
den af, at der fortsat fokuseres på områder, som dækker forbrugernes
hverdag, såsom områderne for energi, telekommunikation, finansielle tje-
nesteydelser, sundhed og sociale ydelser, samt engros- og detailsalg gene-
relt. Forbrugerne skal ved oplysning trænes i bedre udnyttelse af mulig-
hederne skabt med det indre marked, samtidig med, at forbrugerbeskyt-
telsen styrkes generelt og for særligt udsatte grupper. Kommissionen for-
venter, på baggrund af forbrugeracquis’et, at fremsætte flere konkrete
forslag i løbet af 2008 til lovgivning til beskyttelse af forbrugersikkerhe-
den.
Kommissionen vil introducere et
forbruger scoreboard
i tråd med det ek-
sisterende generelle
indre markeds scoreboard,
der skal kortlægge den
effektive funktion af det indre marked fra et forbrugerperspektiv og sam-
tidig hjælpe til opnåelsen af målsætningen om mere målrettede initiativer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19/41
Kommissionen fastslår endvidere en indsats for til gavn for forbrugerne,
at fastholde høje reguleringsstandarder generelt, bl.a. ved at markeds-
overvågningen styrkes og koordinationen mellem akkrediterings-, certifi-
cerings- og overvågningsorganerne forbedres.
Indenfor specifikke brancher har Kommissionen allerede skitseret tiltag
til gavn for forbrugerne.
På fødevareområdet planlægger Kommissionen således tiltag for bedre
mærkning, herunder vedrørende næringsdeklarationer, samt ny lovgiv-
ning for novel food.
Lægemiddelområdet nævnes også særskilt, hvor Kommissionen forventer
at fremsætte en ny lovgivningspakke med fokus på netop at styrke mar-
kedsovervågningen på lægemiddelområdet, samt sikre bedre information
til forbrugerne om lægemidler og deres virkninger.
Endvidere fremhæver Kommissionen området for finansielle tjeneste-
ydelser, som et særligt fokusområde, hvor Kommissionen finder behov
for nye initiativer for at give næring til mere konkurrence og mulighed
for forbrugerne, at træffe oplyste valg. Kommissionen har udarbejdet et
følgedokument særligt omkring finansielle tjenesteydelser, hvor forskel-
lige initiativer beskrives, herunder bl.a. det fortsatte arbejde med SEPA
(single euro payment area), afdækning af området for hindringer for den
frie udveksling af finansielle tjenesteydelser, samt fremme af uddannelse
indenfor den finansielle sektor.
Kommissionen vil sætte fokus på bedre rammevilkår for SMV’er, der
skal styrke virksomhedernes adgang til markedet, samt styrke deres mu-
ligheder for vækst. Tiltagene skal i tråd med de overordnede retningslini-
er for strategien ske med involvering af virksomhederne ved høringspro-
cesser. Kommissionen vil samle initiativerne på området og præsentere
en
Small Buiness Act for Europe,
som vil omfatte retningslinier og foran-
staltninger til styrkelse af SMV’er i det indre marked, herunder foran-
staltninger der skal sikre SMV’ernes deltagelse i projekter under EU pro-
grammerne og ved offentlige udbud, samt sætte et fokus på skatteregler,
der hindrer SMV’ernes mulighed for at udnytte den frie bevægelighed.
- En bedre udnyttelse af globaliseringen
Kommissionen knytter her indre markeds strategien til EU’s globalise-
ringsstrategi, som i 2006 er fremlagt under titlen ”Global Europe”.
Under globaliseringstemaet fremhæver Kommissionen EU’s rolle med et
stærkt indre marked, som ”standard-setter” på flere områder og under-
streger samtidig vigtigheden af, at EU tager del i en koordineret internati-
onal indsats for at håndtere forskellige globale udfordringer på områder
som klimaforandringer, piratkopiering og falskneri m.m.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20/41
Revisionen af den eksterne dimension af det indre marked skal – i tråd
med EU’s globaliseringsstrategi – koncentreres omkring tre søjler.
1)
Udvidelse af konkurrenceområdet – virksomhederne i EU skal, via
multilaterale og bilaterale aftaler, sikres adgang til og kunne konkurrere
på flere markeder, herunder især de nuværende og fremtidige vækstmar-
keder.
2)
Udvidelse af EU’s reguleringsområde og åbenhed udadtil, herunder
fokus på udbredelse af EU standarder, handelsaftaler og regulatorisk
samarbejde, der gør det europæiske marked attraktivt.
3)
Sikre at forbrugerne i EU får glæde af fordelene ved globalisering.
- Fokus på viden og innovation
Kommissionen understreger vigtigheden af viden og innovation for fort-
sat vækst og velfærd i EU. Virksomheder, borgere og myndigheder skal
blive bedre til at udnytte fordelene ved IKT, og det indre marked skal i
højere grad fungere som en platform for stimulering og udbredelse af vi-
den og innovation i EU. Kommissionen præsenterer en række forskellige
tiltag, der skal styrke det indre marked for viden og innovation, herunder
f.eks. sikring af mobilitet for forskere, modernisering af reguleringen for
e-kommunikation, fokus på IPR, herunder fortsat arbejde med EU paten-
tet, standardisering, e-fakturering, digitale signaturer og implementering
af beslutningen om e-told, som sigter på en samkøring af virksomheder-
nes IT systemer med systemerne hos medlemsstaternes toldmyndigheder.
- Fokus på den voksende sociale og miljømæssige dimension
Endeligt sætter Kommissionen fokus på de voksende sociale og miljø-
mæssige dimensioner ved udviklingen af åbne markeder, der bl.a. følger
af den større mobilitet for personer, som skal tilpasse sig og et øget for-
brug med konsekvenser for miljøet.
Kommissionen har med strategien udsendt specifikke dokumenter vedrø-
rende tjenesteydelser, herunder sociale tjenesteydelser af almen interesse,
samt en overordnet social vision for Europa.
Her understreger Kommissionen vigtigheden af, at der udarbejdes konse-
kvensanalyser i forbindelse med nye tiltag, og at der sikres en bedre data-
indsamling forud for de fælles foranstaltninger. Kommissionen vil såle-
des sikre, at der tages højde for de reelle omkostninger for forbrugeren,
der også skal gøres bevidst om miljømæssige og sociale konsekvenser af
deres valg.
Fokus på den sociale dimension udmøntes særligt i følgedokumenterne
om ”tjenesteydelser
af almen interesse, inklusiv sociale tjenesteydelser af
almen interesse”.
Som ovenfor nævnt er tjenesteydelser af almen interes-
se særligt medtaget i protokollen til Lissabontraktaten, hvilket i Kommis-
sionens optik understreger EU’s ansvar for at fastsætte rammer for ud-
vekslingen af sådanne tjenesteydelser, som skal styrke retssikkerheden og
en ensartet politik på EU’s område. Særligt for de sociale tjenesteydelser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21/41
af generel interesse lægger Kommissionen vægt på, at sociale tjeneste-
ydelser skal være brugbare og tilrettet personlige behov
Det er forventningen at Rådets konklusioner vil have en henvisning til
Konkurrenceevnerådets ”Key
Issues Paper”
for 2008 forårstopmødet.
Det forventes endvidere, at Rådets konklusioner lægger overordnet op til
følgende prioriteter fra Rådet;
Rådet hilser Kommissionens strategi velkommen og understreger
betydningen af det indre marked for Lissabon strategiens gennemfø-
relse.
Rådet understreger behovet for at fremme viden og innovation for
det indre markeds videre udfoldelse.
Rådet er enig med Kommissionen i, at der skal bygges på det indre
markeds succes hidtil, således at det indre marked udfoldes og styr-
kes til at møde udfordringer – og udnytte fordelene – skabt af udvi-
delser, globalisering, innovation og strukturelle ændringer.
Rådet lægger vægt på betydningen af den eksterne dimension for
det indre marked og her nødvendigheden af, at EU arbejder for åbne
markeder som vil føre til de største gensidige fordele.
Rådet er enig med Kommissionen i behovet for at gøre det indre
marked mere erfaringsbaseret og resultatorienteret og opfordrer
Kommissionen til bl.a. at anvende indre markeds test indenfor ram-
merne af bedre regulering.
Rådet hilser endvidere Kommissionens forslag intention om, i sam-
arbejde med medlemsstaterne, at udvikle et forbruger-scoreboard,
som integreres med det eksisterende indre markeds score-board.
Rådet understreger vigtigheden af tættere samarbejde mellem med-
lemsstaternes administrationer og Kommissionen for den videre ud-
vikling af det indre marked.
Rådet opfordrer både medlemsstaterne og Kommissionen til en hur-
tig og effektiv implementering af Servicedirektivet.
Rådet hilser Kommissionens fokus på tjenesteydelser af almen inte-
resse velkomment og erklærer sig samtidig enig i, at der fortsat gø-
res en idnsats for at liberalisere netværksindustrierne.
Rådet lægger særligt vægt på en effektiv opfølgning ag indre mar-
keds strategien, herunder medlemsstaternes og Kommissionens an-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0022.png
22/41
svar for indenfor deres respektive kompetenceområder, at udmønte
strategien i konkrete tiltag.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Strategien er oversendt til Europa-Parlamentet, dog ikke i formel hørings-
procedure.
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om indre markeds strategien.
3.
Nærhedsprincippet
Der er ikke tale om en retsakt og regeringen vurderer, at det ikke er relevant
at drøfte nærhedsprincippet her.
4.
Gældende dansk ret
Der er tale om en overordnet, bred strategi for det indre marked og det er så-
ledes ikke relevant, før der foreligger forslag til konkrete retsakter, at fasts-
lægge hvilken dansk lovgivning der berøres af eventuelle konkrete retsak-
ter.
5.
Høring
Indre markeds strategien har været udsendt i høring i Specialudvalget for
Konkurrenceevne og Vækst med høringssfrist d. 18. januar 2008. I denne
høring er følgende eksterne høringssvar kommet fra LO, DI, Forbrugerrå-
det, og Dansk erhverv;
Organisationerne hilser Kommissionens initiativ med en ny strategi for det
indre marked velkommen og udtrykker næsten alle overordnet tilfredshed
med retningslinierne i strategien.
LO:
LO udtrykker tilfredshed med det konkrete forslag om et forbruger
score-board og et mere gennemskueligt finansielt marked, samt Kommissi-
onens fokus på forbrugernes fordele ved åbne markeder. For så vidt angår
SMV’er finder LO det betænkeligt med en specifik lovgivning for SMV’er,
der ifølge organisationen udgør 90 % af de europæiske virksomheder, og
fremhæver i stedet en lovgivning med fokus på at forbedre konkurrenceev-
nen generelt. LO ønsker mere fokus på medarbejdernes kompetencer i stra-
tegien for viden og innovation. Særligt er LO bekymret for Kommissionens
strategi for så vidt angår fokus på den sociale og miljømæssige dimension
af det indre marked, der ifølge organisationen lægger for lidt vægt på den
rolle som arbejdsmarkedets parter spiller i EU politikken og påpeger det
som en ændring i hidtidig EU praksis. Slutteligt efterlyser organisationen en
mere ambitiøs dagsorden på miljøområdet.
DI:
DI støtter den mere konsekvens- og resultatorienterede tilgang der ud-
trykkes i strategien og understreger vigtigheden af bedre kommunikation og
åbenhed om EU’s succeshistorier. Indledningsvist understreger DI, at det
indre marked skal behandles som ét – ikke som ét marked for forbrugere og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23/41
ét for virksomheder. Endvidere mener DI, at det er vigtigere at fokusere på
forbrugersikkerheden fremfor entydig fokusering på priser ved vurdering af
konkurrenceevne. Forbrugeroplysning og oplysning til SMV’er skal ifølge
DI forbedres og organisationen støtter således Kommissionens forslag om
at samle de forskellige nationale kontakt- og informationspunkter til ét EU-
center. For SMV’er hilser DI Kommissionens plan om en ”small business
act” velkommen, der vil give bedre fokus på SMV’ernes udfordringer, sær-
ligt for så vidt angår administrative byrder, innovation og IPR. Dog må en
specifik SMV politik ikke medføre en skævdeling af konkurrencen eller
medføre en lempelse af produktkrav for SMV’er. DI finder det nødvendigt
med udvikling af anvendelige objektive kriterier for at markedsovervågning
og forudgående analyser kan opfylde målet om mere målrettede tiltag. For
så vidt angår den eksterne dimension finder DI det nødvendigt, at strategien
følges op med flere multi- og bilaterale aftaler med 3. lande, der gøder jor-
den for fælles standarder og udbreder kendskabet til EU’s lovgivning uden-
for unionen. DI støtter en styrket mobilitet ikke blot for forskere, men også
for uddannelser og understreger behovet for en nytænkning i det europæiske
patentsystem, herunder særligt behovet for etablering af en europæisk pa-
tentdomstol. Endelig lægger DI vægt på, at så mange tjenesteydelser af ge-
nerel interesse som muligt defineres som økonomiske og derved skaber et
mere åbent marked.
DE:
DE finder at Kommissionens strategi ikke er dynamisk nok og efterly-
ser fokus på merværdi skabt af synergien mellem servicevirksomheder og
traditionelle produktionsvirksomheder, flere markedsorienterede tiltag og
flere investeringer i alle dele af værdikæden, som bl.a. dækker innovation,
design, logistik, markedsføring og forretningsservice. Særligt for SMV’er
fremhæver DE behov for konkrete tiltag. DE ser positivt på Kommissionens
oplæg til nye metoder for yderligere udvikling af det indre marked, herun-
der Kommissionens fokus på forbrugeren som en aktør på markedet. Her
fremhæves endvidere behovet for en bedre oplysning af forbrugere og virk-
somheder, som vil styrke deres position. For så vidt angår den eksterne di-
mension fremhæver DE særligt behovet for en reform af EU’s handelsfor-
svarsinstrumenter. En effektiv implementering af Servicedirektivet er ifølge
DE afgørende for udviklingen af fremtidens indre marked.
Forbrugerrådet:
Hilser strategien velkommen og udtrykker særlig tilfreds-
hed med det øgede fokus på det indre markeds fordele for forbrugerne og
Kommissionens oplæg til aktiv inddragelse af interessenter ved fremtidige
tiltag, men tager iøvrigt forbehold for fremlæggelsen af konkrete forslag.
Forbrugerrådet fremhæver dog for den eksterne dimension af strategien, at
forbrugerfokus her skal betyde fokus på forbrugersikkerhed frem for lavere
priser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0024.png
24/41
6.
Andre landes holdninger
Indre markeds strategien har alene været drøftet på møder i rådsarbejds-
gruppen for konkurrenceevne og vækst. Der foreligger endnu ikke offentli-
ge tilkendegivelser om andre landes holdninger.
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen hilser generelt den nye strategi for det indre marked velkom-
men, idet den tilgodeser en lang række danske prioriteter.
Centralt for regeringens holdning er, at den fremtidige politik for det indre
marked skal tage udgangspunkt i åbenhed frem for protektionisme, samt
yderligere forbedret konkurrence, samt kommunikation og forbedret infor-
mation om konkrete resultater og fordele for forbrugerne i det indre marked.
Regeringen støtter skiftet fra en ren legislativ tilgang med fokus på lovgiv-
ningsmæssige hindringer i medlemsstaterne for oprettelsen af det indre
marked til mere fokus på økonomiske analyser analyser, administrativ prak-
sis og håndhævelse af indre markedsreglerne.
I Danmark etableres et Indre Marked Center med henblik på at sikre bedre
national koordinering af landets indre markedsaktiviteter samt bedre kon-
trakt til andre EU-landes myndigheder.
For så vidt angår de enkelte temaer, så er regeringens holdning følgende:
Flere resultater for borgere, forbrugere og SMV’er:
Kommissi-
onens fokus på forbrugerne i indre markeds strategien er i over-
ensstemmelse med regeringens opfattelse af, at det indre markeds
succes i høj grad afhænger af oplysning af forbrugerne og en
styrkelse af forbrugersikkerheden, som i sidste ende giver mere
tillid til det indre marked. Regeringen støtter Kommissionens ini-
tiativ om introduktionen af et
forbruger scoreboard
i tråd med
det eksisterende
indre marked scoreboard,
der vil sikre målrette-
de initiativer under den nye strategi.
Regeringen støtter videre, at forbrugerpolitikken ses som en inte-
greret del af målet om at skabe øget vækst og beskæftigelse.
Regeringen støtter Kommissionens fokus på fødevaresikkerheden
som en naturlig følge af et styrket forbruger perspektiv og ser
frem til de kommende initiativer på fødevareområdet.
For så vidt angår finansielle tjenesteydelser, støtter Danmark ge-
nerelt et ensartet sæt beskyttelsesregler, der sætter et højt niveau
for forbrugersikkerheden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0025.png
25/41
Regeringen støtter Kommissionens ønske om at forbedre ramme-
vilkårene for SMV’er i Europa, herunder at forbedre markedsad-
gangen for de mindre virksomheder. Det er dog vigtigt, at SMV
politikken afspejler et overordnet fokus på rammevilkår, værdi-
tilvækst, innovation og udvikling og at der ikke skabes en utilsig-
tet/kunstig favorisering af SMV’er.
En bedre udnyttelse af globaliseringen:
Generelt er regeringen
enig i Kommissionens prioriteringer og målsætninger. Det er væ-
sentligt, at EU's virksomheder får adgang til især de nye vækst-
markeder som f.eks. BRIK landene repræsenterer. Det er i den
forbindelse også vigtigt, at EU selv fortsætter med at åbne det in-
dre marked for konkurrence og input udefra, samtidig med at eu-
ropæiske regler, standarder m.v. udbredes til resten af verden. I
forhold til, at sikre fuldt udbytte for de europæiske forbrugere er
det vigtigt, at konsekvenserne for forbrugerne tænkes ind, når EU
overvejer at anvende defensive handelsinstrumenter.
Mere fokus på viden og innovation:
Regeringen støtter generelt
Kommissionens styrkede fokus på viden og innovation. Det er to
af grundpillerne i fremtidens EU, og det er centralt, at det indre
marked skal bidrage til at stimulere og sprede ideer, forskere mv.
Fokus på den voksende sociale og miljømæssige dimension:
Regeringen ser positivt på Kommissionens inddragelse af miljø-
perspektivet i indre markeds strategien, der også sætter krav til
oplysning af forbrugeren. Det er regeringens holdning af Kom-
missionen bør sikre sammenhæng mellem indre markedspolitik-
ken og relevante fællesskabspolitikker på miljøområdet, herunder
EUs bæredygtighedsstrategi og sammenhængen mellem hand-
lingsplanerne for bæredygtig forbrug og produktion og bæredyg-
tig erhvervspolitik.
Regeringen finder, at de forventede Rådskonklusioner, som beskrevet,
dækker den danske holdning til indre markeds strategien og danner et godt
afsæt for det videre arbejde med konkrete initiativer.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Da hverken rådskonklusionerne eller selve indre markeds strategien er rets-
akter har disse ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Gennemførelsen af konkrete retsakter inden for strategien kan medføre
både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark,
men konsekvenserne skal vurderes fra sag til sag.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0026.png
26/41
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Et forbedret indre marked vil kunne øge konkurrencen og effektiviteten i
EU til gavn for borgere og virksomheder i EU.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der er ikke administrative byrder forbundet med strategien for det indre
marked, som ikke indeholder konkrete forslag til retsakter eller andre tiltag.
11.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0027.png
27/41
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om æn-
dring af Rådets Forordning (EF) nr. 515/97 KOM(2006)866 endelig.
Forordning om gensidig bistand – Told
Resumé
Kommissionens forslag til ændring af Forordning (EF) 515/97 har til
formål at opdatere Forordningen og dermed give medlemslandene nye og
bedre instrumenter til at bekæmpe svig. Der er opnået flertal for Kom-
missionens ændringsforslag i Toldunionsgruppen under Rådet den 16.
december 2007. Forslaget berører ikke gældende dansk ret. Forordnin-
gen forventes behandlet på et kommende Rådsmøde som et A-punkt.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 22. december 2006 fremsat forslag til en ændring af
Forordning (EF) nr. 515/97 med henvisning til Traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab (TEF), artikel 135 og artikel 280 samt efter
proceduren i artikel 251 (fælles beslutningstagen).
Forslaget tager sigte på at ændre visse bestemmelser i Forordning (EF)
515/97. Med disse ændringer søges det at styrke samarbejdet om gensidig
bistand mellem medlemslandenes administrative myndigheder og om sam-
arbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette
anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne.
Med forslaget udvides definitionen ”toldbestemmelser”, således at told-
bestemmelser også giver medlemslandene mulighed for at udveksle in-
formationer inden for momsområdet. Momsspørgsmålet har været gen-
stand for flere drøftelser i Toldunionsgruppen . Rådets Juridiske Tjeneste
har oplyst, at forordningsteksten ikke kan danne grundlag for en glidende
harmonisering af momsen. Der er således udelukkende tale om udveks-
ling af identifikationsoplysninger og ikke om fiskale informationer. For
Danmarks vedkommende er told- og momsmyndighederne én myndighed
(SKAT), og derfor skaber samarbejdet på dette område ikke problemer
for Danmark.
Der oprettes en fælleseuropæisk serviceplatform, hvor Kommissionen har
den koordinerende rolle. Dette indebærer, at oplysninger fra speditører,
transportører m.v., som allerede er tilgængelige i Kommissionen, for frem-
tiden vil blive systematiseret og struktureret af Kommissionen. Etableringen
af denne serviceplatform vil ikke få administrative eller økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
Toldinformationssystemet (CIS) udvides med det nye ændringsforslag. CIS
blev implementeret den 24. marts 2003. Systemet har til formål at give de
administrative myndigheder mulighed for at advare deres europæiske part-
nere om faren for uregelmæssige transaktioner. For fremtiden vil informati-
oner i CIS kunne anvendes til analyser - såvel strategiske som operationelle
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0028.png
28/41
– og analyse indgår derfor som et nyt formål med systemet. Ved udveksling
af personoplysninger, gælder de særlige databeskyttelsesregler for personer.
Endvidere etableres et elektronisk sagsregister på toldområdet (FIDE), der
giver mulighed for administrativ efterforskning af toldsager. Der er tale om
en ”pendant” til det allerede oprettede FIDE-register, som allerede nu giver
mulighed for strafferetlig efterforskning af toldsager. Danmark har ratifice-
ret dette register den 8. maj 2003. Sagsregistret indeholder blot reference til
toldsager, ikke informationer fra disse. Kort fortalt giver FIDE medlems-
landene mulighed for at se, om de arbejder med identiske sager.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Forslaget er blevet godkendt af Udvalget om det Indre Marked og Forbru-
gerbeskyttelse den 22. november 2007. Udvalget har i sin betænkning især
fokuseret på reglerne om databeskyttelse. Blandt andet bør tredjelande der
modtager data fra EU-lande inden for toldsamarbejde, garantere databeskyt-
telsesstandarder der er sammenlignelige med EU-standarder. Udvalget ind-
stiller, at Europa-Parlamentet godkender Kommissionsforslaget.
Det vides ikke pt., hvornår der foreligger en vedtaget udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at de nationale administrationer ikke særskilt kan
etablere en teknisk infrastruktur på fællesskabsplan og sikre fuldstændig
integreret europæisk koordination af den gensidige administration på
told- og landbrugsområdet. Det er derfor nødvendigt at skabe en service-
platform, som kan forbedre det praktiske samarbejde mellem administra-
tionerne. Bortset fra fællesskabstjenesterejser til tredjelande, påhviler den
praktiske gennemførelse af administrative undersøgelser udelukkende
medlemslandene.
Kommissionen vurderer derfor, at ændringsforslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
Forslaget vurderes også fra regeringens side at være i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Forslaget berører ikke gældende dansk ret.
5.
Høring
Forordningen har været i høring fra Specialudvalget for Toldspørgsmål den
5. marts 2007.
Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Skibsmæglerforening og Dansk
Erhverv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0029.png
29/41
Danmarks Skibsmæglerforening har udtrykt bekymring for, at forslaget
vil bevirke et øget ressourceforbrug samt at informationerne, der skal vi-
deregives ikke umiddelbart er tilgængelige.
Dansk Erhverv mener, det bør præciseres, hvorledes et fælleseuropæisk
register skal opbygges, og hvordan indhentningen af oplysningerne fra
speditører, transportører skal foregå i praksis. Særligt findes det relevant
at undersøge, i hvilket omfang der kan skabes interoperabilitet til allerede
eksisterende elektroniske systemer i erhvervet.
Endvidere bør forslaget ifølge Dansk Erhverv indeholde nærmere defini-
tion af sanktioner for (uforvarende eller forsætlig) afgivelse af urigtige
oplysninger. Endelig foreslås det at indføre en ordning vedrørende en
lempeligere håndtering af brugere, som er godkendt af myndighederne,
eller som opfylder visse nærmere betingelser.
6.
Andre landes holdninger
Et flertal af medlemslandene kan støtte Kommissionens ændringsforslag.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark er generelt positiv over for forslaget, der skønnes at fremme et
hurtigt og effektivt samarbejde imellem medlemslandenes myndigheder
blandt andet inden for udveksling af data på toldområdet.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kræver ikke lovændring. Forslaget skønnes ikke at ville få statsfi-
nansielle konsekvenser for Danmark. Datatilsynet har dog vurderet, at gen-
nemførelse af Forordningen vil betyde en mindre omlægning af admini-
strativ praksis.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget til bekæmpelse af svig vurderes generelt at have en positiv sam-
fundsøkonomisk effekt for Danmark.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Gennemførelsen af ændringsforslaget vil ikke pålægge erhvervslivet yderli-
gere administrative byrder, men vil derimod være med til at systematisere
og strukturere afgivne informationer, idet Kommissionen vil være ansvarlig
for koordineringen.
11.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grundnotatet er blevet oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. fe-
bruar 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0030.png
30/41
4. Forslag om ændring af Rådets Forordning (EØF) nr. 918/83
KOM(2007)614 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for
import- og eksportafgifter
Resumé
Kommissionen har den 18. oktober 2007 fremsat forslag til ændring af
Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrøren-
de fritagelse for import- og eksportafgifter. Formandskabet har fremsat
supplerende forslag til ændringer den 21. december 2007. Forordningen
har i det væsentlige været uændret i over femten år, men foreslås ændret i
overensstemmelse med Rådets direktiv 2007/74/EØF af 20. december
2007 (rejsegodsdirektivet), om fritagelse for moms og punktafgifter på
varer indført af rejsende, der kommer fra tredjeland, således at blandt
andet maksimumgrænsen for told- og afgiftsfri indførsel på 175 euro
(1.350 kr.) hæves til 430 euro (ca. 3.225 kr.) for rejsende med fly og skib
og 300 euro (ca. 2.250 kr.) for andre rejsende. Forslaget omfatter derud-
over en række ændringer, som har til hensigt at forbedre forordningens
klarhed og gennemsigtighed, harmonisere anvendelsen af toldbestemmel-
serne i medlemsstaterne og forenkle toldbehandlingen for visse varer. De
øvrige forslag til ændringer indebærer således, at enhedstoldsatsen ikke
anvendes på varer, hvor toldsatsen er 0 i henhold til den fælles toldtarif,
at bestemmelserne om toldfritagelse i forbindelse med flytning af bohave
til sekundærbolig ophæves, og at bestemmelser om småforsendelser æn-
dres til en toldværdigrænse for erhvervsmæssige forsendelser kombineret
med en minimumsregel for opkrævning af told. Forsendelser mellem pri-
vate foreslås omfattet af en minimumsregel.
1.
Baggrund og indhold
Rådets direktiv 2007/74/EØF af 20. december 2007 (rejsegodsdirektivet)
fastsætter en harmonisering af lovgivningen om fritagelse for moms og
punktafgifter på varer indført af rejsende, der ankommer fra tredjelande.
Kommissionen fremsatte den 24. februar 2006 forslag til ændring af di-
rektivet (KOM 2006)76 (rejsegodsdirektivet), jf. 2. reviderede grundnotat
af 22. august 2006, j. nr. 2006-241-0035. I overensstemmelse med æn-
dringen af rejsegodsdirektivet, foreslås Rådets forordning (EØF) nr.
918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og
eksportafgifter ændret for at sikre en vis parallelisme mellem fritagelse
for moms og fritagelse for told.
Varer, der indføres med fritagelse for told er normalt omfattet af be-
grænsninger vedrørende deres anvendelse og/eller toldkontrol efter ind-
førslen med det formål at hindre, at indførte varer, har en negativ økono-
misk virkning på fællesmarkedet. En række af de i forordningen anførte
produkter er imidlertid blevet toldfri i henhold til den fælles toldtarif,
hvorfor der er blevet uaktuelt at give toldfritagelse. Bestemmelser, der
henviser til disse produkter, kan derfor ophæves.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0031.png
31/41
Det foreslås som hensigtsmæssigt, at forordningen kun anvendes på ind-
førsel af varer, for hvilke der er fastsat en tarifmæssig toldsats i henhold
til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenkla-
turen og den fælles toldtarif, og at ophæve bestemmelserne i forordning
(EØF) nr. 918/83, der henviser til særlige produkter, som tarifmæssigt er
blevet toldfri. Ændringen præciserer også, at indførte varer, der falder
ind under toldfritagelsen, ikke bør omfattes af handelspolitiske beskyt-
telsesforanstaltninger, der træffes på grundlag af artikel 133 i traktaten.
Indførsel af flyttegods til en sekundærbolig er ikke fritaget for moms. Det
anses derfor for hensigtsmæssigt at ophæve bestemmelserne om toldfrita-
gelse for flyttegods bestemt til møblering af sekundærbolig.
Bestemmelserne om told ved erhvervsmæssig indførsel af varer af ringe
værdi foreslås udskiftet med en bestemmelse, der indrømmer toldfritagel-
se, når toldværdien er under 200 euro. Derudover foreslås, at toldbeløb på
under 10 euro ikke opkræves, selvom toldværdien udgør mere end 200
euro. På grund af den erhvervsmæssige karakter har småforsendelser med
en egentlig værdi på mere end 22 euro hidtil skullet tariferes i overens-
stemmelse med den fælles toldtarif. Denne værdigrænse er ikke blevet
ændret i over femten år på trods af stigning i postordrekøb og etablering
af internethandel. Forsendelser mellem private foreslås ligeledes omfattet
af en minimumsregel, således at toldbeløb på under 10 euro ikke opkræ-
ves.
På baggrund af en række medlemslandes bekymringer har formandskabet
den 21. januar 2008 på ny udarbejdet en kompromistekst med henblik på
at skabe enighed om forslaget. Teksten indebærer, at forslaget reduceres,
således at det resterende forslag består af:
1. At varer, der importeres med toldfritagelse efter forordning
918/83, ikke er omfattet af handelspolitiske beskyttelsesforan-
staltninger.
2. At bestemmelser om flyttegods til sekundærbolig slettes.
3. At toldværdigrænsen for erhvervsmæssige småforsendelser
hæves fra ECU 22 til 200 euro.
4. At der henvises til maksimumgrænser for rejsendes afgiftsfri
indførsel af varer fra tredjeland i rejsegodsdirektivet. De nu-
værende artikler om maksimumgrænser i forordningen slettes.
Forslagene om minimumsregler på 10 euro for opkrævning af told på så-
vel erhvervsmæssige som private småforsendelser udgår således af for-
slaget.
Forordningen forudsættes at træde i kraft senest 1. december 2008 i over-
ensstemmelse med rejsegodsdirektivets ikrafttrædelsesdato.
2.
Europa-Parlamentets holdning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0032.png
32/41
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 26 i EF-traktaten, hvorefter
Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal fastsætter told-
satser. Europa-Parlamentet skal derfor ikke høres.
3.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4.
Gældende dansk ret
Maksimumgrænser for rejsendes indførsel af varer fra tredjeland fremgår
af kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 656 af 19. juni 2007 med senere æn-
dringer om toldbehandling.
5.
Høring
Forslag til ændring af rejsegodsdirektivet har været sendt i høring hos en
række interesseorganisationer, jf. 2. reviderede grundnotat af 22. august
2006. Nærværende forslag om ændring af forordning (EØF) nr. 918/83
indeholder imidlertid en række yderligere forslag, hvorfor forslaget har
været sendt i høring hos SKATs Toldudvalg samt følgende interesseorga-
nisationer med frist den 15. november 2007:
De Samvirkende Købmænd (DSK), Handel, Transport og Serviceerhver-
vene (HTS), Dansk Handel og Service (DHS), Bryggeriforeningen og
Tobaksfristen samt Dansk Textilunion.
Der er modtaget et høringssvar fra Dansk Industri, som tilkendegiver, at
forslaget peger i den rigtige retning.
Derudover er der modtaget et høringssvar fra Foreningen af Statsautorise-
rede Revisorer (FSR), som generelt er positiv over for forslaget om at
forbedre og forenkle strukturen i Rådets forordning nr. 918/83.
FSR har desuden en række kommentarer til forslaget om ændringer af
forordningen. De støtter fuldt ud forslaget om at præcisere, at varer, der
indrømmes definitiv toldfritagelse, også fritages for krav efter lovgivning
med såkaldte handelspolitiske foranstaltninger. FSR støtter ligeledes for-
slaget om at supplere forordningens artikel 109 med et par nye punkter.
Dog mener FSR, at der mangler en definition af ’primær bolig’ og ’se-
kundær bolig’, og de finder det besynderligt at lade lokal moms- og af-
giftslovgivning bestemme toldfritagelsen. Samtidig stiller de sig undren-
de over for, hvorfor beløbsgrænserne bestemmes af, hvilket transport-
middel en rejsende benytter.
6.
Andre landes holdninger
En række medlemslande giver udtryk for betænkeligheder i forhold til
hensigtsmæssigheden af at ophæve bestemmelserne, der henviser til sær-
lige produkter, som tarifmæssigt er blevet toldfri samt etablering af en
minimumsregel for opkrævning af toldbeløb for erhvervsmæssige små-
forsendelser og for forsendelser mellem private.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0033.png
33/41
På denne baggrund har formandskabet den 21. januar 2008 udarbejdet
førnævnte kompromistekst.
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen ser positivt på forslaget, herunder formandskabets kompro-
misforslag. Forordningen forventes at indebære administrative fordele
uden at tabet af toldindtægter ventes at blive særlig stort.
Imidlertid er det et problem i og med, at de gældende EU-regler for er-
hvervsmæssige småforsendelser til private hidtil blevet drøftet i en ad hoc
arbejdsgruppe under Kommissionen, hvor der er blevet arbejdet på en
fælles told- og momsløsning af problemerne. Fra dansk side finder man
det uhensigtsmæssigt, at der laves særskilte ændringer i toldreglerne for
erhvervsmæssige forsendelser, idet der i stedet bør arbejdes videre med
en samtidig og sammenhængende ændring af told- og momsreglerne. Der
har dog ikke umiddelbart været udvist forståelse for denne holdning.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indebærer, at kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 656 af 19. juni
2007 med senere ændringer om toldbehandling skal ændres.
De budgetmæssige konsekvenser på EU-plan er af Kommissionen
skønsmæssigt anslået til årligt at udgøre 286,1 mio. euro i ikke-opkrævet
told.
Det af Kommissionen beregnede indtægtstab bygger på en antagelse om,
at 30 mio. rejsende med fly og skib vil benytte sig af det supplerende af-
giftsfrie beløb på 155 euro pr. person og 50 mio. andre rejsende af det
supplerende afgiftsfrie beløb på 125 euro pr. person, hvilket resulterer i et
afgiftsfrit beløb på 10,9 mia. euro x 3,5% enhedstoldsats = 381,5 mio. eu-
ro. – 25% = 286,1 mio. euro i indtægtstab for EU. Indtægtstabet for med-
lemsstaterne tilsammen bliver følgelig 95,4 mio. euro, idet medlemssta-
terne selv beholder 25% af de beløb, der betales i told. Danmarks andel af
EU's budget er på 2%, og tabet af toldindtægter vil for Danmarks ved-
kommende derfor skønsmæssigt udgøre 1,9 mio. euro (ca. 14,4 mio. kr.).
Kommissionens beregningsgrundlag er blevet undersøgt, idet de angivne
beløb ikke umiddelbart ses at være helt i overensstemmelse med forsla-
gets elementer. Således vil rejsende med fly og skib ifølge forslaget få et
supplerende told- og afgiftsfrit beløb på 255 euro pr. person og andre rej-
sende et supplerende told- og afgiftsfrit beløb på 125 euro pr. person.
Derudover er enhedstoldsatsen foreslået reduceret med et procentpoint, jf.
forslag om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og
statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (KOM(2007)615). Ind-
tægtstabet vedrørende ændring af enhedstoldsatsen er således indregnet i
de økonomiske konsekvenser af sidstnævnte forslag. Ved anvendelse af
disse beløb kan det årlige indtægtstab på EU-plan skønsmæssigt anslås til
13,9 mia. euro x 2,5% enhedstoldsats = 347,5 mio. euro – 25% = 260,6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0034.png
34/41
mio. euro. Indtægtstabet for medlemsstaterne tilsammen bliver følgelig
86,9 mio. euro. Danmarks andel af EU's budget er på 2%, og tabet af
toldindtægter vil for Danmarks vedkommende skønsmæssigt udgøre 1,7
mio. euro (ca. 12,9 mio. kr.).
Kommissionen har i forbindelse med arbejdsgruppemøderne tilkendegi-
vet, at det supplerende afgiftsfrie beløb på 155 euro pr. person, de har be-
nyttet i første omgang, er et forkert beregningsgrundlag og at de budget-
mæssige virkninger derfor skal tilrettes i forhold til et supplerende af-
giftsfrit beløb på 255 euro pr. person.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at indebære samfundsmæssige konsekvenser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det vurderes, at en forhøjelse af toldværdigrænsen for erhvervsmæssige
småforsendelser vil indebære ressourcebesparelser for erhvervslivet.
11.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Til un-
derretning af Folketingets Europaudvalg er der den 13. december 2007
sendt grundnotat om forslaget, jf. KOM (2007) 614 – bilag 1.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0035.png
35/41
5. Forslag om ændring af Rådets Forordning (EØF) nr. 2658/87
KOM(2007)615 om told- og statistiknomenklaturen
Resumé
Kommissionen har den 18. oktober 2007 fremsat forslag til ændring af
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og stati-
stiknomenklaturen og den fælles toldtarif. Forslaget indebærer, at den
enhedstoldsats (den toldsats, som bruges som alternativ til tarifering af
varer, som indføres af private personer), som anvendes på værdien for
varer, som indføres fra tredjeland i små forsendelser til privatpersoner,
eller som indføres af rejsende i deres personlige bagage, nedsættes fra
3,5% til 2,5%. Forslaget indebærer desuden, at loftet for anvendelse af
enhedstoldsatsen ændres fra 350 euro til 700 euro.
1.
Baggrund og indhold
Siden 1997 er den fælles toldtarifs toldsatser for varer, der normalt indfø-
res af rejsende i deres personlige bagage eller sendes i små forsendelser
blevet mindsket med omkring 20%. Enhedstoldsatsen (den toldsats, som
bruges som alternativ til tarifering af varer, som indføres af private per-
soner) for disse varer bør derfor reduceres med et procentpoint fra 3,5%
til 2,5%, således at også privatpersoner kan få udbytte af disse nedsættel-
ser.
Derudover indikerer udviklingen i prisinflationen i og uden for Fælles-
skabet for varer, der normalt indføres på denne vis, og det voksende antal
rejsende og private forsendelser, at loftet for anvendelse af enhedstoldsat-
sen bør forhøjes fra 350 euro til 700 euro for at lette toldbehandlingen i
disse situationer.
Ifølge Kommissionen vil den foreslåede ændring i væsentlig grad mind-
ske behovet for at tarifere varer, der indføres i Fællesskabet af private rej-
sende, eller som indføres i små forsendelser fra privatpersoner i tredje-
lande til privatpersoner i Fællesskabet i ikke-kommercielt øjemed. Efter-
som den person, der angiver varer til toldvæsenet udover den toldfri
grænse, normalt er forpligtet til at tarifere de indførte varer i henhold til
bestemmelserne i den fælles toldtarif, og eftersom denne tarifering bør
verificeres af toldmyndighederne, vil afskaffelsen af denne formalitet i de
fleste af de pågældende tilfælde medføre en forenkling og fremskyndelse
af den administrative proces forbundet med varernes overgang til fri om-
sætning og dermed gøre toldbehandlingen mere effektiv.
Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til
ændringer af Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsord-
ning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter
(KOM(2007)614), samt Rådets direktiv 2007/74/EØF af 20. december
2007 (rejsegodsdirektivet), som fastsætter en harmonisering af lovgivnin-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0036.png
36/41
gen om fritagelse for moms og punktafgifter på varer indført af rejsende,
der ankommer fra tredjelande.
Ikrafttrædelsesdato for forslaget er angivet til 1. januar 2008. Ikrafttræ-
delsesdatoen må dog forudsættes at blive i overensstemmelse med ikraft-
trædelsesdato for ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 918/83, dvs. at
datoen må forudsættes at blive 1. december 2008.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 26 i EF-traktaten, hvorefter
Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal fastsætter told-
satser. Europa-Parlamentet skal derfor ikke høres.
3.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4.
Gældende dansk ret
Der henvises i kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 656 af 19. juni 2007 med
senere ændringer om toldbehandling til bestemmelserne om anvendelse
af en enhedstoldsats i Rådets forordning nr. 2658/87.
5.
Høring
Forslaget har været i høring hos SKATs Toldudvalg samt følgende inte-
resseorganisationer med frist den 15. november 2007:
De samvirkende Købmænd (DSK), Handel, Transport og Serviceerhver-
vene (HTS), Dansk Handel og Service (DHS), Bryggeriforeningen og
Tobaksindustrien samt Dansk Textilunion.
Der er modtaget et høringssvar fra Dansk Industri, som tilkendegiver, at
forslaget peger i den rigtige retning.
Derudover er der modtaget et høringssvar fra Foreningen af Statsautorise-
rede Revisorer (FSR), som generelt er positiv over for forslaget om at
ajourføre Rådets forordning 2658/87. FSR støtter desuden forslaget om at
sænke enhedstoldsatsen og forhøje beløbsloftet og påpeger, at enheds-
toldsatsen kun bør anvendes på varer, der ikke er tarifmæssig toldfri.
6.
Andre landes holdninger
I Rådet er der for indeværende ikke tilkendegivet grundlæggende indven-
dinger mod forslaget. Det må forventes, at forslaget kan vedtages med
kvalificeret flertal.
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen ser positivt på forslaget, der forventes at indebære admini-
strative fordele uden at tabet af toldindtægter ventes at blive særlig stort.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0037.png
37/41
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
De budgetmæssige konsekvenser er på EU-plan skønsmæssigt anslået til
årligt 7,5 mio. euro i ikke-opkrævet told.
Der findes ingen dokumentation vedrørende værdien af indførte varer,
hvorpå enhedstoldsatsen anvendes. Det af Kommissionen beregnede ind-
tægtstab bygger på en antagelse om, at enhedstoldsatsen ville blive an-
vendt på omkring 10 mio. indførselsangivelser med en gennemsnitlig
værdi på 100 euro. Dette resulterer i et indtægtstab for EU på 100 euro x
10 mio. = 1.000 euro x 1% - 25% = 7,5 mio. euro. Indtægtstabet for med-
lemsstaterne tilsammen bliver følgelig 2,5 mio. euro, idet medlemsstater-
ne selv beholder 25% af de beløb, der betales i told. Danmarks andel af
EU's budget er på 2%, og tabet af toldindtægter vil for Danmarks ved-
kommende derfor skønsmæssigt udgøre 150.000 euro (ca. 1,14 mio. kr.).
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at indebære samfundsmæssige konsekvenser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Gennemførelsen af ændringsforslaget vil ikke pålægge erhvervslivet yderli-
gere administrative byrder.
11.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Til un-
derretning af Folketingets Europaudvalg er der den 13. december 2007
sendt grundnotat om forslaget, jf. KOM (2007) 615 – bilag 1.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0038.png
38/41
6. Kommissionens forslag til Europa-parlamentets og Rådets forord-
ning om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur
og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget og om op-
hævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 571/88. KOM(2007) 245 en-
delig, af 10. maj 2007.
Resumé
Formålet med forslaget er at skabe et retsgrundlag for harmoniseret
strukturstatistik for landbruget. Statistikken bruges af Kommissionen til
planlægning og administration af den fælles landbrugspolitik.
Forslaget indebærer undersøgelser i 2010, 2011, 2013 og 2016, hvor un-
dersøgelsen i 2010 skal gennemføres som en totalundersøgelse, der om-
fatter alle bedrifter.
Forslaget erstatter den eksisterende forordning (EØF) 571/88.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 10. maj 2007 ovennævnte forslag til en for-
ordning om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og
en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget. Forslagets danske
version forelå den 22. maj 2007. Forslagets retsgrundlag er Traktatens ar-
tikel 285. Forslaget skal vedtages af Rådet efter proceduren om fælles be-
slutningstagen i henhold til artikel 251.
Formålet med forslaget er at opdatere lovgrundlaget for en sammenligne-
lig statistik, som belyser landbrugets struktur i alle EU’s medlemslande.
Denne statistik udgør et nødvendigt grundlag for forvaltningen af EU’s
landbrugspolitik.
Ifølge Kommissionen indebærer forslaget en forenkling af fælles-
skabslovgivningen og af de administrative procedurer for nationale myn-
digheder.
I praksis betyder forslaget, at der skal gennemføres følgende statistiske
tællinger vedrørende landbruget:
- En totalundersøgelse i 2010 med temaerne: afgrøder, husdyr, arbejds-
kraft, maskiner, økologisk landbrug, certificeret produktion samt delta-
gelse i støtteprogrammer vedrørende udvikling af landdistrikter. Hertil
kommer visse administrative oplysninger om bedriftens geografiske pla-
cering og retslige status.
- En stikprøveundersøgelse i 2011 med følgende temaer: jordbearbejd-
ningsmetoder, jordbundsbevaring, landskabstræk, dyr på græs, staldfor-
hold, næringsstoffer, opbevaring af husdyrgødning, plantebeskyttelse
samt markvanding.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0039.png
39/41
- Stikprøveundersøgelse i 2013 og 2016, hvor det præcise indhold beslut-
tes senere med udgangspunkt i samme temaer som ved totaltællingen i
2010.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251 vedrø-
rende proceduren for fælles beslutningstagen. Der foreligger endnu ikke en
udtalelse fra Europa-Parlamentet, der forventes at behandle forslaget på
plenarforsamlingen 21. april 2008.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at indsamlingen af sammenlignelige statistikker
over landbrugets struktur i EU bør finde sted på grundlag af en fælles-
skabsretsakt, fordi kun Kommissionen kan koordinere den nødvendige
harmonisering af statistiske oplysninger på fællesskabsplan, mens selve
dataindsamlingen bedst foretages af medlemsstaterne.
Det er regeringens vurdering, at en sammenlignelig statistik for EU bedst
kan gennemføres på fællesskabsniveau og at forslaget derfor overholder
nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Den gældende lovgivning på området er Rådets forordning (EØF) 571/88
om strukturtællinger i landbruget og Lov om Danmarks Statistik.
5.
Høring
Forslaget har været sendt i høring blandt følgende interessenter:
Danish Meat Association, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Land-
brug, Danske Slagterier, Det Danske Fjerkræråd, Kødbranchens Fællesråd,
Landbrugsrådet, Landbrugets Rådgivningscenter, Mejeriforeningen, og
Dansk Pelsdyravl.
Danmarks Statistik har modtaget et samlet høringssvar fra Dansk Landbrug
og Landbrugsrådet. Erhvervsorganisationerne erkender behovet for statistik,
men anfører at der også er behov for at begrænse indberetningsbyrden i for-
hold til det foreliggende forslag. Erhvervsorganisationerne vil dels foreslå,
at den nu gældende forordnings bagatelgrænse fastholdes, og dels vil man
foreslå at nogle spørgsmål udgår, og at man udnytter administrative kilder
til belysning af andre spørgsmål.
6.
Andre landes holdninger
Flere lande har udtrykt bekymring for udsigten til en stigende indberet-
ningsbyrde for erhvervet. Forslaget er endnu ikke færdigbehandlet i Rå-
dets arbejdsgruppe, men de udestående spørgsmål forventes løst i den
kommende tids forhandlinger.
På baggrund af forhandlingerne har det tidligere portugisiske formand-
skab udarbejdet et revideret forslag i samarbejde med Kommissionen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
526676_0040.png
40/41
Formandskabets forslag indebærer forenklinger i forhold til det oprinde-
lige forslag, fx spørgsmål vedrørende landbrugets arbejdskraft og maski-
ner.
7.
Dansk holdning
Regeringen kan tilslutte sig forslagets intention om at sikre harmonisere-
de statistiske undersøgelser i alle EU’s medlemslande.
Der er fra dansk side lagt afgørende vægt på, at forslaget ikke øger er-
hvervets administrative byrder nævneværdigt. I forhold til Kommissio-
nens oprindelige forslag er der opnået en reduktion af de administrative
byrder gennem en mindskelse af undersøgelsens omfang.
Regeringen vurderer, at de skønnede administrative byrder af forslaget er
relativt få, og samtidig giver ekstra, vigtige data, til bl.a. at vurdere mil-
jømæssige aspekter af landbrugsbedrifter og deres produktionsmetoder i
tråd med den overordnede EU landbrugspolitiks øgede fokus på miljø.
De udestående forhandlingsspørgsmål giver ikke anledning til danske
indvendinger. Danmark kan på den baggrund tilslutte sig det foreliggende
kompromisforslag.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget indebærer en merudgift for Danmark, som skal afholdes i peri-
oden 2009 til 2017. Merudgifterne er begrundet i bortfald af EU-
finansiering samt udgifter til udvidelse af undersøgelserne. Omkostnin-
gerne afholdes inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets ramme.
Forslaget indebærer en udgift for EU, som afholdes indenfor EU’s eksi-
sterende budgetrammer, på ca. 108 mio. euro for perioden 2010-2016,
hvor Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter svarende til et dansk bi-
drag på 16 mio. kr.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der er ingen samfundsøkonomiske konsekvenser ud over de under punkt 10
nævnte administrative byrder.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil medføre en mindre øget indberetningsbyrde for landbrugs-
erhvervet som skønnes at være mindre end 1000 timer årligt fordelt på ca.
45.000 landbrugsbedrifter - i perioden 2009 til 2017. Den forøgede indbe-
retningsbyrde er dels begrundet i udvidelse af undersøgelsens indholds-
mæssige omfang, dels i den særlige undersøgelse af bedrifternes produk-
tionsmetoder.
11.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
41/41
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Der er fremsendt grundnotat d. 12. juli 2007.