Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2852 - Konkurrenceevne Bilag 5
Offentligt
532780_0001.png
27. februar 2008
IS
/kdd-dep
Referat
Rådsmøde (Konkurrenceevne) d. 25. februar 2008
1. Den økonomiske reformproces i henhold til Lissabonstrategien
Sagen var sat på dagsordenen med henblik på politisk debat, samt vedta-
gelse af et Key Issue Paper, som er Konkurrenceevnerådsmødets indspil
til Det Europæiske Rådsmøde i marts.
Kommissionen henviste indledningsvis til, at deres strategiske meddelel-
se generelt gav en positiv vurdering af Lissabonstrategien, og at der var
sket store fremskridt i forhold til den europæiske vækst og beskæftigelse.
Kommissionen havde ikke fundet behov for at ændre på Lissabonstrate-
gien og de integrerede retningslinier, og de var tilfredse med, at med-
lemsstaterne i det store og hele delte denne vurdering.
Formandskabet havde til brug for drøftelsen stillet tre spørgsmål, som der
kunne tages udgangspunkt i. Næsten alle medlemsstater tog ordet og
fremkom med bemærkninger i relation til bl.a. Konkurrenceevnerådets
rolle i forhold til Lissabonstrategien, herunder i forhold til initiativer der
påvirkede den europæiske konkurrenceevne, innovationsstrategien, Small
Business Act-initiativet (SBA) og bedre regulering, navnlig i forhold til
SMV’er.
Formandskabet afsluttede drøftelsen med at konkludere, at Key Issue Pa-
piret var blevet vedtaget.
2. Indre Markedsstrategien
Sagen var sat på dagsordenen med henblik på vedtagelse af rådskonklusi-
oner. Kommissionen gav indledningsvis en kort forklaring om det indre
marked og de initiativer, der var sat i værk, eller som vil blive sat i værk.
En række medlemsstater kommenterede generelt på forskellige af indre
markeds-sagerne.
Formandskabet kunne dog afslutningsvis konkludere, at rådskonklusio-
nerne om Single Market Review’et var blevet godkendt.