PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2853 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

12. februar 2008

Det Internationale

Kontor

2008-3061/1-0038

CDH43898

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau med

deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 28. fe-

bruar 2008.

Side:

3-19

Dagsordenspunkt 1

20-22

Dagsordenspunkt 2

23-33

Dagsordenspunkt 3

Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig beskyttelse af mil-

jøet

statusorientering

KOM(2007)0051

SIS II

a) Status

- statusorientering

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230

og KOM(2005)0237

b) Ny køreplan

- vedtagelse

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230

og KOM(2005)0237

Rådsafgørelse om oprettelse af Den

Europæiske Politienhed (Europol):

udestående spørgsmål vedrørende en

eventuel beslutning om fællesskabsfi-

nansiering

drøftelse og eventuel politisk enighed

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

KOM(2005)0236 er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34-36

Dagsordenspunkt 4

37-44

Dagsordenspunkt 5

KOM(2006)0817

Ratifikation af aftaler mellem EU og

USA af 25. juni 2003 om udlevering

og gensidig retshjælp samt af bilaterale

aftaler

- statusorientering

KOM-dokument findes ikke

Rådets rammeafgørelse om ændring af

rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om

bekæmpelse af terrorisme

(2002/475/RIA)

- statusorientering

KOM(2007)0650

45-49

Dagsordenspunkt 6

50-53

Dagsordenspunkt 7

Rådets afgørelse om at bemyndige

Formandskabet bistået af Kommissi-

onen til at indlede forhandlinger med

Australien om indgåelse af en aftale

om behandling og videregivelse af

PNR-oplysninger (passenger name

records) til de kompetente australske

myndigheder

vedtagelse

A-punkt

KOM-dokument findes ikke

Rådets beslutning om gennemførelse

af forordning (EF) nr. 168/2007 for

så vidt angår vedtagelse af en flerårig

ramme for Den Europæiske Unions

Agentur for Grundlæggende Ret-

tigheder for 2007-2012

- vedtagelse

A-punkt

KOM(2007)0515

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

strafferetlig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)0051)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Ved dom af 13. september 2005, sag C-176/03, annullerede EF-

Domstolen Rådets rammeafgørelse om strafferetlig beskyttelse af miljø-

et, der var vedtaget under det mellemstatslige samarbejde i EU-

Traktatens afsnit VI om strafferetlige og politimæssige spørgsmål (søjle

3). EF-Domstolen fandt, at rammeafgørelsens artikel 1-7 på grund af be-

stemmelsernes formål og indhold havde miljøbeskyttelse som overordnet

mål, hvorfor de gyldigt kunne – og derfor skulle – have været vedtaget

med hjemmel i EF-Traktatens artikel 175, dvs. efter det overstatslige

samarbejde på miljøområdet (søjle 1). Kommissionen har i lyset heraf

fremlagt et forslag til et direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet.

En stor del af direktivforslagets bestemmelser er identiske med de be-

stemmelser, som var indeholdt i den annullerede rammeafgørelse, men

der er dog også medtaget flere nye bestemmelser i direktivforslaget, her-

under ikke mindst detaljerede regler vedrørende strafniveauet (straffe-

rammekrav) i relation til lovovertrædelser, som er omfattet af direktivfor-

slaget. Ved dom af 23. oktober 2007, sag C-440/05 Kommissionen mod

Rådet, annullerede EF-Domstolen Rådets rammeafgørelse om skærpelse

af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen

til bekæmpelse af forurening fra skibe, der var vedtaget efter EU-

Traktatens afsnit VI om det mellemstatslige strafferetlige og politimæssi-

ge spørgsmål (søjle 3). EF-Domstolen fandt, at rammeafgørelsens artikel

2, 3 og 5 på grund af bestemmelsernes formål og indhold, der var at for-

bedre søfartssikkerheden og beskytte miljøet, skulle have været vedtaget

efter artikel 80, stk. 2, om den fælles søtransportpolitik i den overstatslige

EF-Traktat. EF-Domstolen fastslog endvidere, at EF-Traktaten ikke in-

deholder hjemmel til at pålægge medlemsstaterne at indføre bestemte

straffetyper og straffeniveauer.

Direktivforslaget har efter EF-

Domstolens dom i skibsforureningssagen været behandlet i arbejdsgrup-

pen om materiel strafferet senest på et møde den 31. januar og 1. februar

2008. Der er på nuværende tidspunkt opnået bred enighed om forslaget,

men der udestår fortsat to hovedspørgsmål. Det drejer sig for det første

om, i hvilket omfang medlemsstaterne skal være forpligtet til at krimina-

lisere visse handlinger, som er omfattet af et direktiv om beskyttelse af

såkaldte beskyttede levesteder (habitatdirektivet). Det andet hoved-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spørgsmål handler om, hvilke fællesskabsretsakter der skal være omfattet

af direktivet, og som derfor skal medtages i de to tilknyttede bilag.

Sagen

vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Direktiv-

forslaget vurderes efter en foreløbig gennemgang ikke umiddelbart at

ville få lovgivningsmæssige konsekvenser, men den endelige afklaring

heraf udestår.

Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle kon-

sekvenser.

Fra dansk side kan man generelt støtte forslaget. Det forven-

tes, at det slovenske formandskab på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 28. februar 2008 vil forelægge sagen for Rådet med henblik

på at orientere om status i forhandlingerne, herunder hvor langt man er

nået med hensyn til de to udeståender.

Der foreligger ikke offentlige til-

kendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til forslaget.

Baggrund

Rådet vedtog den 27. januar 2003 en rammeafgørelse (2003/80/RIA) om

strafferetlig beskyttelse af miljøet. Rammeafgørelsen blev vedtaget inden

for rammerne af det mellemstatslige samarbejde i EF-traktatens afsnit VI

om strafferetlige og politimæssige spørgsmål (søjle 3).

Ved dom af 13. september 2005, sag C-176/03, Kommissionen mod Rå-

det, annullerede EF-Domstolen den pågældende rammeafgørelse under

henvisning til, at bestemmelserne i rammeafgørelsens artikel 1-7 henset

til deres formål og indhold havde miljøbeskyttelse som overordnet mål,

hvorfor de gyldigt kunne – og derfor skulle – have været vedtaget med

hjemmel i EF-Traktatens artikel 175, dvs. under det overstatslige samar-

bejde på miljøområdet (søjle 1).

Kommissionen fremlagde i lyset heraf et forslag til direktiv om strafferet-

lig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)51). En stor del af direktivforsla-

gets bestemmelser er identiske med de bestemmelser, som var indeholdt i

den annullerede rammeafgørelse, men der blev dog også medtaget flere

nye bestemmelser i direktivforslaget, herunder ikke mindst detaljerede

regler vedrørende strafniveauet (strafferammekrav) i relation til lovover-

trædelser, som er omfattet af direktivforslaget.

Direktivforslaget er fremlagt under henvisning til EF-Traktaten, særlig

artikel 175, stk. 1. Af denne bestemmelse følger, at Rådet – efter frem-

gangsmåden i artikel 251 (om fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet) – træffer afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fællesskabet med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel

174 om Fællesskabets politik på miljøområdet.

EF-Domstolen tog den 23. oktober 2007 i sag C-440/05, Kommissionen

mod Rådet, stilling til spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i Rådets

rammeafgørelse 2005/667/RIA om skærpelse af de strafferetlige rammer

med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forure-

ning fra skibe gyldigt kunne – og derfor skulle – vedtages efter EF-

Traktatens artikel 80, stk. 2, om den fælles søtransportpolitik. Domstolen

fandt på den ene side, at rammeafgørelsens artikel 2, 3 og 5 på grund af

bestemmelsernes formål og indhold, der var at forbedre søfartssikkerhe-

den og beskytte miljøet, skulle have været vedtaget efter artikel 80, stk.

2, om den fælles søtransportpolitik i den overstatslige EF-Traktat. Dom-

stolen fastslog imidlertid på den anden side, at EF-Traktaten ikke inde-

holder hjemmel til at pålægge medlemsstaterne at indføre bestemte straf-

fetyper og straffeniveauer. Rammeafgørelsens artikel 4 og 6, der inde-

holdt sådanne regler, kunne derfor ikke have været vedtaget af fælles-

skabslovgiver inden for rammerne af EF-Traktaten. Sagen havde tæt

sammenhæng med forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af

miljøet, der netop indeholdt detaljerede regler om straffeniveauet.

Direktivforslaget om strafferetlig beskyttelse af miljøet har efter dommen

været behandlet på en række møder i arbejdsgruppen om materiel straf-

feret senest den 31. januar og 1. februar 2008.

Det forventes, at det slovenske formandskab på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 28. februar 2008 vil orientere Rådet om status i

forhandlingerne, herunder hvor langt man er nået med hensyn til de to

hovedspørgsmål om henholdsvis direktivet om beskyttelse af levesteder

(habitatdirektivet) og gennemgangen af de to bilag, som skal opregne de

fællesskabsretsakter, der skal være omfattet af direktivet.

Indhold

2.1.

Det følger af direktivforslagets formålsbestemmelse, at direktivet har

til formål at beskytte miljøet gennem strafferetlige foranstaltninger.

Direktivforslaget oplister på den baggrund en række ulovlige handlinger,

som efter forslaget skal være strafbare i medlemsstaterne, når de er begå-

et forsætligt

og for visse overtrædelser også når de er begået

ved grov

uagtsomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fastsættes i den nuværende udformning af forslaget, at der ved be-

grebet ”ulovlig” skal

forstås overtrædelser af dels retsakter vedtaget med

hjemmel i TEF (som optages i bilag A til direktivet), dels - med hensyn til

aktiviteter omfattet af Euratom-Traktaten - retsakter vedtaget med hjem-

mel i denne (som optages i bilag B til direktivet). Hertil kommer love,

administrative bestemmelser eller afgørelser truffet af en kompetent

myndighed i en medlemsstat, som giver effekt til denne fællesskabsret.

Med denne formulering lægges der ikke længere op til at forpligte med-

lemsstaterne til at gøre overtrædelser af rent nationale regler på miljøom-

rådet strafbare.

De handlinger, som medlemsstaterne forpligtes til at kriminalisere, svarer

i vidt omfang til dem, som var omfattet af den annullerede rammeafgø-

relse. Det drejer sig om udledning af skadelige stoffer eller (ioniserende)

stråling til luft, jord eller vand, ulovlig behandling af affald, ulovlig drift

af fabriksanlæg, hvor der udføres farlig aktivitet eller anvendes farlige

stoffer, ulovlig fremstilling, anvendelse mv. af nukleart materiale, ulovlig

besiddelse mv. af beskyttede vilde dyr eller planter samt ulovlig handel

med eller fremstilling, markedsføring eller brug af stoffer, der nedbryder

ozonlaget.

Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne efter direktivforslaget til også

at kriminalisere ulovlig overførsel (dvs. transport over grænserne) af af-

fald samt ulovlig ødelæggelse af beskyttede levesteder.

Medvirken til og anstiftelse af de handlinger, som er omfattet af direktiv-

forslaget, skal – ligesom efter den annullerede rammeafgørelse – være

strafbart.

Det oprindelige direktivforslag, som Kommissionen fremlagde, fastsatte

detaljerede bestemmelser om, hvilke strafferammer medlemsstaternes

nationale lovgivning skulle indeholde i relation til de forskellige former

for strafbare handlinger på området. Der stilledes krav om, at medlems-

staterne sikrede, at de i direktivforslaget omhandlede strafbare handlinger

kunne straffes med strafferetlige sanktioner, der var effektive, stod i et

rimeligt forhold til den strafbare handling og havde afskrækkende virk-

ning. I tilknytning hertil opstilledes der – for så vidt angik nogle nærmere

definerede (grove) lovovertrædelser – krav til strafferammen i medlems-

staternes nationale lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under behandlingen af direktivforslaget er de detaljerede bestemmelser

om, hvilke strafferammer medlemsstaternes nationale lovgivning skal

indeholde i relation til de forskellige former for strafbare handlinger på

området, udgået med henvisning til bl.a. EF-Domstolens dom i den om-

talte skibsforureningssag. Efter direktivets nuværende formulering for-

pligtes medlemsstaterne alene til at have sanktioner, der er effektive, står

i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virk-

ning.

Ligesom den annullerede rammeafgørelse fastsætter direktivforslaget, at

juridiske personer skal kunne drages til ansvar for de strafbare handlin-

ger, som direktivforslaget omfatter. Oprindeligt indeholdt direktivforsla-

get en række detaljerede regler om strafniveauet for juridiske personer.

Disse er på tilsvarende måde som beskrevet ovenfor i forhold til fysiske

personer udgået af forslaget, således at det i sin nuværende formulering

alene pålægger medlemsstaterne at have effektive sanktioner, der står i

forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virkning.

Direktivforslaget indeholder – i modsætning til den annullerede ramme-

afgørelse – ikke bestemmelser om henholdsvis jurisdiktion samt udleve-

ring og retsforfølgning.

2.2.

Et af de to hovedspørgsmål, som formandskabet vil orientere om,

drejer sig om, i hvilket omfang medlemsstaterne skal være forpligtet til at

kriminalisere visse handlinger, som er omfattet af et direktiv om beskyt-

telse af såkaldte beskyttede levesteder (habitatdirektivet). Den relevante

bestemmelse – artikel 3, litra h - om beskyttelse af såkaldt beskyttede le-

vesteder er en af de nye bestemmelser i forhold til den annullerede ram-

meafgørelse. Efter Kommissionens forslag skal medlemsstaterne forplig-

tes til at kriminalisere den forsætlige eller groft uagtsomme betydelige

ødelæggelse af beskyttede levesteder.

Bestemmelsen i artikel 3, litra h, har under drøftelserne i arbejdsgruppen

om materiel strafferet givet anledning til en del drøftelser med hensyn til

fællesskabets kompetence til at vedtage strafferetlige regler inden for søj-

le 1. Det har i den forbindelse været anført, at habitatdirektivets artikel

6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger

for at undgå forringelse af beskyttede levesteder, ikke indeholder et klart

forbud, som kan kræves sanktioneret, og at der som følge heraf ikke er

fællesskabskompetence til at fastsætte strafferetlige regler til håndhævel-

se af bestemmelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det andet hovedspørgsmål handler om, hvilke fællesskabsretsakter der

skal være omfattet af direktivet, og som derfor skal medtages i de to til-

knyttede bilag. Medlemsstaternes pligt efter direktivet til at kriminalisere

skal kun gælde på områder, som er dækket af fællesskabsretsakter, der er

nævnt på et af de to bilag.

Gældende ret

Strafansvaret

Direktivforslaget berører en række love og bekendtgørelser inden for

miljøområdet. Det drejer sig bl.a. om miljøbeskyttelsesloven, havmiljø-

loven, naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, kemikalieloven, og

loven om brug af radioaktive stoffer.

De pågældende miljølove med tilhørende bekendtgørelser er karakterise-

ret ved, at de regulerer en række miljøskadelige handlinger og fastsætter

strafferetlige sanktioner, der spænder fra bødestraf til fængsel i op til 2

år.

Herudover følger det af straffelovens § 196, at særligt grove overtrædel-

ser af miljølovgivningen, der indebærer betydelig skade på miljøet eller

fremkalder nærliggende fare derfor, eller er af mere systematisk karakter,

kan straffes med fængsel i op til 6 år.

Ansvar for medvirken og anstiftelse

Efter straffelovens § 23, stk. 1, omfatter den for en lovovertrædelse givne

straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket

til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en

mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når

forbrydelsen ikke er fuldbyrdet, eller en tilsigtet medvirken er mislykke-

des.

Det følger af § 23, stk. 3, at for så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for

medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end

fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde

en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når

hans medvirken skyldes uagtsomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ansvar for juridiske personer

Der kan efter straffelovens § 306 pålægges selskaber m.v. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27) for

overtrædelser af straffeloven.

Det følger af straffelovens § 25, at juridiske personer kan straffes med

bøde.

Endvidere følger det af straffelovens § 26, at strafansvar for selskaber

m.v. omfatter enhver juridisk person, herunder bl.a. statslige myndighe-

der, medmindre andet er bestemt. Statslige myndigheder kan dog alene

straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksom-

hed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private,

jf. straffelovens § 27, stk. 2. Myndigheders bødeansvar omfatter således

ikke handlinger, der må opfattes som led i myndighedsudøvelse.

Endelig følger det af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at strafansvar for

en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begå-

et en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person

knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

Uagtet det i bemærkningerne til lov nr. 474 af 12. juni 1996, der fastsatte

reglerne om strafansvar for juridiske personer i straffeloven, er forudsat,

at virksomhedsansvaret som udgangspunkt er det primære, udelukker

bestemmelserne ikke, at der tillige rejses tiltale mod en eller flere fysiske

personer. I Retsudvalgets betænkning over lovforslaget afgivet den 7.

maj 1996 (Folketingstidende 1995-96, Tillæg B, side 784) er det i øvrigt

anført, at Retsudvalgets flertal har bemærket sig, at der ikke med lov-

forslaget er tilsigtet en indskrænkning i den hidtidige praksis om, at såvel

en virksomhed som en overordnet kan straffes.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1.

På baggrund af en foreløbig gennemgang af forslaget vurderes di-

rektivet ikke umiddelbart at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser,

men den endelige afklaring heraf udestår. Det er således muligt, at direk-

tivforslagets afgrænsning af, hvilke handlinger som skal anses for straf-

bare handlinger, vil kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Direktivforslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konse-

kvenser.

Høring

Forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet er sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommer-

forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspolitichefen, Rigsadvoka-

ten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Ad-

vokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Rets-

sikkerhedsfonden, Amnesty International og Institut for Menneskeret-

tigheder, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd, Kom-

munernes Landsforening, Københavns Kommune - Miljøkontrollen, Af-

fald Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Bat-

teriforeningen, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beredskabs-

styrelsen, Centralforeningen af autoreparatører i Danmark, Centralorga-

nisationen af industri-ansatte i Danmark (CO Industri), Centralorganisa-

tionernes fællesudvalg, DAKOFA (Dansk Komité for affald), Danmarks

Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks

Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk

Erhvervsfremme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Galvanisør Union,

Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Handel og Service,

Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk

Transport og Logistik, Danske Fjernvarmeværkers forening, Danske

Havne, Danske Maritime, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DAN-

VA), Dansk Automobilsports Union (DASU), DELTA, DONG, Elsam,

Emballageindustrien, Energi E2, ENERGINET.DK, Energistyrelsen, Er-

hvervs- og Boligstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansrådet,

Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Grus- og

Stenindustrier, Foreningen af Danske Jordbrugskalkværker, Foreningen

af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, For-

eningen af Vandværker i Danmark, Foreningen af danske ral- og sandsu-

gere, Forsikring og Pension, Genvindingsindustrien, Green Network,

Greenpeace Danmark, HORESTA, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsor-

ganisationen, HTSI Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet, IMOKA,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Kalk-

og Teglværksforeningen, Kommunekemi, Konkurrencestyrelsen, Land-

brugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Mejeriforeningen, Mærsk Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom,

NOAH, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plastindustrien i Danmark,

Procesindustrien, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre

skibe, RenoSam, Returbat, Skovdyrkerne, Spildevandsteknisk forening,

Teknologirådet, Teknologisk Institut.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Advo-

katrådet, Landsforeningen af beskikkede Advokater, Datatilsynet, Institut

for Menneskerettigheder, Affald Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Landbrugsrådet, Foreningen af Vandværker i Danmark og Dansk Fjern-

varme.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

præsidenterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Institut for

Menneskerettigheder, Foreningen af Vandværker i Danmark

Dansk Fjernvarme

har ingen bemærkninger til direktivforslaget.

Rigsadvokaten

har anført, at man for så vidt angår de mere EU-retlig

aspekter af forslaget fuldt ud kan tilslutte sig den foreløbige danske hold-

ning, der er gengivet i grundnotatet.

Rigsadvokaten har ingen bemærkninger til artikel 3 og 4, der i hovedtræk

svarer til indholdet i den nu annullerede rammeafgørelse om strafferetlig

beskyttelse af miljøet.

For så vidt angår artikel 5, stk. 1-3, er det Rigsadvokatens opfattelse, at

dansk ret formentlig lever op til strafferammekravene. Den relevante

lovgivning bør dog nøje gennemgås for at sikre, at dette gælder i alle til-

fælde.

For så vidt angår artikel 5, stk. 4, finder Rigsadvokaten, at rækkevidden

af bestemmelsen er noget uklar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt bestemmelsen skal forstås således, at gerningsmandens forsæt

skal dække alle aspekter af det kriminelle forhold, herunder de indtrufne

skader/virkninger af forholdet, er det Rigsadvokatens opfattelse, at dansk

ret lever op til de nævnte strafferammekrav.

Såfremt bestemmelsen skal forstås således, at forsættet alene retter sig

mod den kriminelle handling, og at skader/virkninger heraf ikke skal til-

regnes gerningsmandens som forsætlige, finder Rigsadvokaten det tvivl-

somt, om dansk ret i alle tilfælde lever op til den foreslåede bestemmelse.

For så vidt angår artikel 5, stk. 5, anfører Rigsadvokaten, at de her fore-

slåede sanktioner ses at være nye i forhold til den tidligere rammeafgø-

relse. Da bestemmelsen er fakultativ giver den dog ikke anledning til

bemærkninger.

For så vidt angår artikel 7, stk. 2, vedrørende sanktioner over for juridi-

ske personer, er det Rigsadvokatens opfattelse, at spørgsmålet om, hvor-

vidt man ønsker at fastsætte minimumsgrænser for maksimumbødestør-

relser, er et spørgsmål af hovedsagelig politisk karakter, hvorfor Rigsad-

vokaten ikke har bemærkninger dertil. Det er Rigsadvokatens opfattelse,

at en gennemførelse af forslaget ikke vil kræve lovændringer.

Rigsadvokaten anfører videre, at artikel 7, stk. 4, litra a, ses at være ny i

forhold til den tidligere rammeafgørelse. Da bestemmelsen er fakultativ,

giver den dog ikke anledning til bemærkninger.

Advokatrådet

har indledningsvist anført, at hvis direktivforslaget vedta-

ges uændret vil det indebære en ændret balance mellem EU-

institutionernes kompetence og medlemslandenes suverænitet på det

strafferetlige område. Hvorvidt en sådan ændring er hensigtsmæssig, er i

høj grad et politisk spørgsmål, som Advokatrådet ikke udtaler sig om.

Set i lyset af direktivforslagets potentielt store juridiske konsekvenser for

det strafferetlige område, og det tvivlsomme hjemmelsgrundlag, er Ad-

vokatrådet dog fremkommet med følgende bemærkninger:

Med dommen i sagen C-176/03 banede EF-Domstolen vejen for fælles-

skabets strafferetlige kompetence inden for 1. søjle. Regler om strafferet-

lige sanktioner kan nu fastsættes i direktiver. En lang række EU-lande –

herunder Danmark – bestred en sådan kompetence, og dommen er udtryk

for en meget dynamisk fortolkning af traktatgrundlaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med direktivforslaget har Kommissionen givet dommen en vidtgående

fortolkning. For det første fastsættes i direktivforslaget arten af den straf-

feretlige sanktion (frihedsstraf). For det andet regulerer direktivet med-

lemslandenes strafferammer. For det tredje beskæftiget direktivet sig

med de dele af strafferetten, som er reguleret i straffelovens almindelige

del (regler om forsøg og medvirken). Og endelig – for det fjerde – kan

direktivet læses således, at reglerne om straf ikke er begrænset til at gæl-

de overtrædelser af direktivets materielle regler, men finder anvendelse

på alle strafferegler vedrørende national miljølovgivning.

Der er således tale om et vidtgående direktivforslag, og hjemmelsgrund-

laget i EF-Traktaten er tvivlsomt og omdiskuteret.

Det kan diskuteres, om det danske EU-forbehold på området for retlige

og indre anliggender kan siges at hvile på den forudsætning, at der ikke

er hjemmel til at fastsætte strafferetlige sanktioner inden for rammerne af

1. søjle. Hvis dette er tilfældet, kan det overvejes, om den strafferetlige

kompetence, som er fastslået med dommen i sagen C-176/03 udhuler

forbeholdet, og om direktivforslaget vil indebære en yderligere udhuling.

Det rejser en række spørgsmål af både juridisk og politisk karakter. Indtil

disse er afklaret, bør Danmark efter Advokatrådets opfattelse nøje over-

veje, om der bør afgives yderligere strafferetlig kompetence inden for 1.

søjle.

Advokatrådet henviser i den forbindelse til, at der for tiden verserer en

sag for EF-Domstolen, som formentlig vil afklare en række af spørgsmå-

lene vedrørende rækkevidden af den strafferetlige kompetence inden for

1. søjle. Indtil disse er afklaret, bør direktivforslaget efter Advokatrådets

opfattelse begrænses til at angå de dele af den strafferetlige kompetence,

som dommen i sagen C-176/03 med sikkerhed giver hjemmel for. Det vil

sige, at direktivforslaget bør begrænses, så der alene kræves strafferetlige

sanktioner for overtrædelse af direktivets regler.

Landsforeningen af beskikkede Advokater

har anført, at man deler

Justitsministeriets betænkeligheder ved, om alle de foreslåede elementer

kan reguleres i et direktiv vedtaget efter EF-Traktatens artikel 175, og at

man på den baggrund ikke kan tiltræde det foreslåede.

Landsforeningen af beskikkede Advokater har i den forbindelse særligt

peget på de foreslåede regler om strafniveauet, som går ud over, hvad der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i forvejen gælder i dansk ret, samt på afgrænsningen af de strafbare hand-

linger. I den forbindelse fremhæves, at forslaget ikke alene omfatter

overtrædelse af fællesskabsretlige bestemmelser, men også omfatter

overtrædelse af medlemsstaternes nationale miljølovgivning.

Datatilsynet

har anført, at det fremgår af artikel 5, stk. 5, litra b, og arti-

kel 7, stk. 4, litra g, at der kan idømmes sanktioner i form af offentliggø-

relse af retsafgørelsen vedrørende domfældelsen eller idømte sanktioner

eller forholdsregler. Datatilsynet forudsætter, at en sådan offentliggørelse

vil omfatte offentliggørelse af personoplysninger.

Den foreslåede offentliggørelse rejser således spørgsmål i forhold til da-

tabeskyttelsesdirektivet og persondataloven. Eftersom direktivforslaget

ikke er fremsat på det strafferetlige område, men med hjemmel i EF-

traktatens artikel 175 efter det overstatslige samarbejde på miljøområdet,

forudsætter Datatilsynet umiddelbart, at databeskyttelsesdirektivet finder

anvendelse.

Datatilsynet kan ikke se af det foreliggende materiale, at forholdet til da-

tabeskyttelsesdirektivet har været overvejet i forbindelse med fremsættel-

se af direktivforslaget. Datatilsynet har på den baggrund anbefalet, at det-

te overvejes, og har i den forbindelse særligt henledt opmærksomheden

på databeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 5.

I forhold til implementeringen af forslaget i dansk ret har Datatilsynet

henledt opmærksomheden på persondatalovens § 8, stk. 2, hvorefter op-

lysninger om strafbare forhold som udgangspunkt ikke må videregives.

Videregivelse kan dog ske, såfremt en af betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1-

4, er opfyldt. Herudover følger det at § 8, stk. 6, at videregivelse i øvrigt

kan finde sted, hvis betingelserne i § 7 er opfyldt.

Det er Datatilsynets vurdering, at en eventuel offentliggørelse af oplys-

ninger om navngivne personer, der har overtrådt lovgivningen, ikke vil

kunne ske efter de ovennævnte bestemmelser.

Datatilsynet har i den forbindelse også henledt opmærksomheden på

retsplejelovens § 1017d.

Datatilsynet har endvidere bemærket, at tilsynet ikke af det foreliggende

materiale kan se, hvem der skal være dataansvarlig for en sådan offent-

liggørelse. Tilsynet har derfor henledt opmærksomheden på, at personda-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

talovens § 8 kun gælder for den offentlige forvaltning og dermed ikke for

domstolene. Såfremt domstolene er dataansvarlig for offentliggørelsen,

vil denne skulle vurderes i forhold til persondatalovens § 6.

Datatilsynet har endvidere anført, at det ikke fremgår af det fremsendte

materiale, hvorvidt forslaget medfører udveksling af personoplysninger

mellem medlemslandene. Tilsynet forudsætter, at en eventuel udveksling

skal ske inden for rammerne af persondataloven.

Endelig har Datatilsynet bemærket, at det følger af persondatalovens §

57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende

generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet,

skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Affald Danmark

har anført, at man bifalder en øget beskyttelse af miljø-

et, men at man finder, at direktivet indeholder to forhold, som er uheldi-

ge.

For det første finder man, at definitionerne af gerningsindholdet er eks-

tremt vage. Affald Danmark har i den forbindelse peget på, at selv om

man overtræder en miljøretlig regel i forbindelse med behandling af af-

fald eller med drift af et fabriksanlæg, og selv om affaldet eller stoffet

under de rette forhold kan volde betydelig skade, betyder dette ikke, at

overtrædelsen forøger risikoen for en faktisk skade. Man kan således

straffes for overtrædelser af formaliteter, indberetningskrav eller andet,

som ikke har medført en forøget risiko for miljøet eller sundheden. Ger-

ningsindholdet i en strafferetlig regel bør efter almindelig dansk praksis

være langt klarere og samtidig have en klar relation til varetagelsen af

beskyttelsesinteressen bag reglen.

For det andet finder man, at det krævede niveau for strafferammerne for

en umiddelbar bedømmelse ligger langt over det normale niveau i Dan-

mark.

På den baggrund har Affald Danmark henstillet til, at man under forhand-

lingerne om direktivet lægger afgørende vægt på ved implementeringen

at kunne leve op til den sædvanlige nøjagtighed i beskrivelsen af ger-

ningsindholdet samt på, at straffen bør kunne lægges på et sædvanligt

niveau for dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere har Affald Danmark peget på, at der er en klar interesse i at få

en ensartet, stærk håndhævelse af miljøreglerne på tværs af EU, da dan-

ske virksomheder ellers ofte vil blive stillet ringere i konkurrencen end

virksomhederne i resten af EU. Affald Danmark har på den baggrund an-

befalet, at fokus på håndhævelsen af direktivet øges.

Dansk Erhverv

har anført, at man har forståelse for, at et frit marked for

varer og tjenesteydelser i EU betyder, at det er vigtigt at sikre, at reglerne

for beskyttelse af miljøet overholdes i de enkelte lande. Dansk Erhverv

har i den forbindelse peget på, at det er konkurrenceforvridende for dan-

ske virksomheder, hvis det ikke sikres, at regler for bl.a. behandling af

affald og udledning af skadelige stoffer til luft, jord eller vand overhol-

des.

Dansk Erhverv er dog enig i, at direktivforslaget i sin nuværende ud-

formning er for vidtgående i relation til de foreslåede regler om strafni-

veau og afgrænsningen af de strafbare handlinger, og kan derfor støtte

den foreløbige danske holdning, hvorefter direktivforslaget vurderes at

rejse væsentlige spørgsmål i relation til, hvad der kan reguleres med

hjemmel i EF-Traktatens artikel 175.

Dansk Industri

har anført, at man ikke er bekendt med en generelt sti-

gende miljøkriminalitet som angivet i direktivets betragtning 2. Tværti-

mod er indtrykket for danske industrivirksomheder, at miljøkriminalitet

er stort set ikke-eksisterende.

Dansk Industri er som udgangspunkt positiv overfor ensartede regler, idet

man finder, at virksomhederne bør sikres lige konkurrencevilkår i hele

EU, hvilket også de strafferetlige bestemmelser på miljøområdet bør bi-

drage til.

Dansk Industri har dog samtidig peget på, at manglende bestemmelser

om straffe for miljøkriminalitet i visse medlemsstaters lovgivning kun er

en del af problemet. Det er en forudsætning for, at sådanne bestemmelser

kan få betydning, at medlemsstaterne dels har implementeret de fælles

EU-miljøregler, dels i deres administration foretager en effektiv håndhæ-

velse af reglerne. Så længe der fortsat eksisterer betydelige forskelle i

implementeringen og administrationen af miljøreglerne landene imellem,

er det Dansk Industris opfattelse, at den skærpelse af sanktionerne, som

direktivet lægger op til, snarere vil føre til en forøgelse af forskellen på

betingelserne for virksomheder i lande, som loyalt har implementeret og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følger EU’s miljølovgivning, og for virksomheder i andre lande. Det er

på den baggrund Dansk Industris vurdering, at en skærpelse af sanktio-

nerne først og fremmest vil få betydning i lande som Danmark, men ikke

i tilsvarende grad i land, som har en mindre effektiv håndhævelse af reg-

lerne, idet straffesager ikke nødvendigvis kan forventes rejst i disse lan-

de, selv om straffebestemmelserne er til stede. Dansk Industri finder der-

for, at direktivet ideelt set først bør følge efter en effektiv indsats fra

Kommissionens side for at sikre fuld implementering af de allerede ved-

tagne EU-miljøregler.

Dansk Industri har videre anført, at såfremt man sammenholder det lave

niveau for miljøkriminalitet med de gældende danske strafniveauer, der –

sammenlignet med direktivforslaget – er relativt lave, kan det konstate-

res, at de gældende strafniveauer er tilstrækkelige til at virke afskræk-

kende i en dansk kontekst. Dansk Industri finder, at dette indikerer, at

implementering og håndhævelse sammen med kulturelle faktorer har

større betydning end strafniveauerne isoleret set. På den baggrund finder

Dansk Industri, at direktivets strafniveauer er ude af proportioner set i en

dansk kontekst, hvorfor de enten bør lempes generelt eller give mulighed

for, at medlemsstaterne kan tilpasse strafniveauerne efter nationale for-

skelle, så længe de fortsat er effektive, står i et rimeligt forhold til den

strafbare handling og har en afskrækkende virkning.

Danmarks Naturfredningsforening

har anført, at man finder det posi-

tivt, hvis der som følge af direktivforslaget skabes stærkere incitamenter

til at undgå miljøkriminalitet. Naturfredningsforeningen peger i den for-

bindelse på, at der gennem tiden har været mange eksempler på, at straf-

ferammen for miljøkriminalitet har været alt for lav i forhold til de øko-

nomiske fordele, som en overtrædelse har givet skadevolderen.

Danmarks Naturfredningsforening har endvidere anført, at man altid har

været tilhænger af forureneren betaler-princippet, som man mener også

bør gælde i tilfælde af miljøkriminalitet. Naturfredningsforeningen fin-

der, at såfremt der sker en overtrædelse af miljølovgivningen, bør dette

give anledning til bøder, der som minimum dækker de økonomiske for-

dele, skadevolderen har opnået, således at det sikres, at der ikke kan spe-

kuleres i at begå miljøkriminalitet.

Danmarks Rederiforening

har oplyst, at man generelt kan tilslutte sig

bemærkningerne i grundnotatet, og at man særligt finder det vigtigt, at

der foretages en langt klarere afgrænsning af de strafbare handlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rederiforeningen har i den forbindelse peget på, at flere af direktivfor-

slagets bestemmelser forekommer mærkværdige:

- Det synes vanskeligt at kunne tilslutte sig direktivets definition i

artikel 2, litra a, af hvad der forstås ved en ”ulovlig” overtrædelse,

når denne bestemmelse også henviser til love og afgørelser i ”en

medlemsstat”.

- Bestemmelsen i artikel 3, litra a, som indebærer et objektivt straf-

ansvar, som udløses alene af det forhold, at et dødsfald eller en

alvorlig personskade forårsages, men uden hensyn til, om der fo-

religger en ulovlig handling, er ikke acceptabel. Der bør også i ar-

tikel 3. litra a, refereres til ”ulovlig” handling.

- Forholdet mellem på den ene side artikel 3, litra a, og på den an-

den side artikel 5, stk. 4, litra a, og artikel 7, stk. 2, litra b, i, er

uklart.

- I artikel 6 bør der tages forbehold for det selskabsretlige ansvar,

hvor der er tale om, at en ansat begår abnorme handlinger.

Endelig har Rederiforeningen peget på, at det er væsentligt, at der tilve-

jebringes klarhed over forholdet mellem det foreslåede direktiv og det

ventede direktiv på skibsfartsområdet, jf. at det foreslåede direktiv også

omfatter transport.

Landbrugsrådet

har anført, at man som udgangspunkt finder, at der bør

være stor ensartethed i reglerne landene imellem, idet dette fremmer ens-

artede konkurrenceforhold. Samtidig anerkender Landbrugsrådet også

Europarådets protokol og tilslutter sig, at lovovertrædelser på miljøområ-

det sanktioneres.

Landbrugsrådet finder imidlertid, at Kommissionen på det omhandlede

område foreslår et redskab, som er unødvendigt, og som er ude af propor-

tioner i forhold til at sikre en ensartet anvendelse af fællesskabets miljø-

regler. Landbrugsrådet peger i den forbindelse på, at hovedproblemet

ifølge flere af Kommissionens rapporter om regelimplementering er, at

reglerne anvendes forskelligt i de enkelte lande.

Landbrugsrådet har på den baggrund anført, at man finder, at Kommissi-

onen i stedet bør bruge kræfterne på at få medlemsstaterne til at anvende

de regler, som de i forvejen har fået Kommissionens godkendelse af im-

plementeringen af. Kommissionen har med denne notifikationsproces

ansvaret for konsekvensen i regelanvendelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsrådet har endvidere anført, at man finder, at de foreslåede bø-

detakster og strafferammer er eksorbitante og bør reduceres væsentligt.

Endelig har Landbrugsrådet peget på, at der bør ske en afklaring af sam-

menhængen mellem genopretningspligten i artikel 5, stk. 5, litra c, og

miljøansvarsdirektivet, som netop vedrører genopretning af miljøskader.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters

holdninger til direktivforslaget.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Sagen er ikke forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 12. februar 2008.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et grundnotat om forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af mil-

jøet (KOM(2007)51) blev den 22. marts 2007 oversendt til Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg.

Sagen har endvidere tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

og Folketingets Retsudvalg til orientering - senest forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: SIS II: Status og ny køreplan

Nyt notat.

Resumé

Rådet forventes på det kommende møde at blive forelagt en statusrapport

om arbejdet med SIS II samt udkast til rådskonklusioner om en ny køre-

plan for SIS II. Køreplanen forventes at indebære, at overgangen fra SIS

1+ til SIS II skal ske gradvist, og at tidsplanen for SIS II ændres, så sy-

stemet forventes parat senest i september 2009. Sagen har ikke lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses

ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk

side agter man at tage statusrapporten til efterretning og tilslutte sig råds-

konklusionerne om en ny køreplan for SIS II.

Baggrund

De løbende forsinkelser i arbejdet med SIS II har ført til, at man nu anser

den nuværende tidsplan med sluttidspunkt i december 2008 for ureali-

stisk. Samtidig har flere lande udtrykt bekymring over de tekniske risici,

der er forbundet med den hidtidige strategi for overgangen fra det nuvæ-

rende system (SIS 1+) til SIS II. Strategien har hidtil været, at samtlige

Schengen-lande skulle overgå til SIS II på én gang. Problemet er, at en

mislykket overgang i bare ét land vil skabe problemer for alle lande. I

værste fald risikerer man i en periode at stå uden et funktionsdygtigt SIS,

som alle lande er koblet op på.

Sagen blev drøftet på det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggen-

der) den 24.-26. januar 2008. Der var på mødet opbakning til en ny stra-

tegi for overgangen til SIS II, hvorefter overgangen skal ske gradvist. På

denne måde garderer man sig mod eventuelle tekniske problemer i de

enkelte lande. Samtidig var der opbakning til en ny tidsplan, hvorefter

SIS II skal være klar til brug allersenest i september 2009. I den nye tids-

plan er der taget højde for strategien om en gradvis overgang til SIS II.

Indhold

Rådet forventes på det kommende møde den 28. februar 2008 at få fore-

lagt en statusrapport for arbejdet med SIS II. Formandskabet har desuden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lagt op til, at Rådet skal vedtage en række konklusioner om en ny køre-

plan for SIS II, herunder om en ændret tidsplan samt om en ændret stra-

tegi for overgangen fra SIS 1+ til SIS II.

Hvad angår status for arbejdet med SIS II, befinder man sig nu i testfa-

sen. Afprøvningen af den centrale del af systemet blev med enkelte for-

behold afsluttet i december 2007. Det næste trin, hvor også samspillet

med medlemsstaternes nationale systemer inddrages, blev påbegyndt i

januar 2008.

Hvad angår den nye køreplan for SIS II, lægges der op til, at Rådet skal

vedtage en række konklusioner i forlængelse af drøftelserne på det ufor-

melle rådsmøde i januar 2008. Der forventes således fremlagt et udkast

til rådskonklusioner hvoraf det bl.a. fremgår, at overgangen til SIS II skal

ske gradvist, og at SIS II forventes klar til brug allersenest i september

2009.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage statusrapporten til efterretning og tilslut-

te sig rådskonklusionerne om en ny køreplan for SIS II.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II har været drøftet på et møde i Specialudvalget for poli-

timæssigt og retligt samarbejde den 14. februar 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet

den 6.-7. december 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske

Politienhed (Europol): udestående spørgsmål vedrørende en eventuel

beslutning om fællesskabsfinansiering.

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 blev der

vedtaget rådskonklusioner om Europols fremtid, hvoraf det bl.a. fremgår,

at der i forskellige fora skal arbejdes videre med fremtidens Europol,

herunder i form af en eventuel omdannelse af Europol-konventionen til

en rådsafgørelse. Kommissionen fremlagde på den baggrund den 5. janu-

ar 2007 et forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk poli-

tienhed (Europol) (KOM(2006)817). Formålet med forslaget er at erstatte

den nuværende Europol-konvention (samt de tre dertil hørende protokol-

ler) med en rådsafgørelse, som dels indeholder alle de ændringer, der

indgår i protokollerne, dels indfører yderligere forbedringer med henblik

på at gøre Europol i stand til at klare de nye udfordringer, som Europol

står over for. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni

2007 blev der konstateret politisk enighed om kapitel 1 i forslaget,

og på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007 samt

den 6.-7. december 2007 blev der opnået enighed om henholdsvis kapitel

2-3 og 4, 6, 7 og 9. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender) den 28. februar 2008 vil forelægge en række

udestående spørgsmål, der hænger sammen med en eventuel beslutning

om at lade Europol blive finansieret over fællesskabsbudgettet, med hen-

blik på at opnå politisk enighed. De pågældende spørgsmål drejer sig om

1) immunitet og instruktionsbeføjelser i forhold til Europol-ansatte under

deltagelse i fælles efterforskningshold, 2) rotation og særlige stillinger

samt 3) budgetneutralitet.

Forslaget til rådsafgørelse må anses for at være

i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Sagen forventes

–

når råds-

afgørelsen vedtages i sin helhed

–

at ville have lovgivningsmæssige kon-

sekvenser i form af en ændring af Europol-loven. Forslaget vurderes

umiddelbart ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning,

men den endelige vurdering heraf afhænger bl.a. af den valgte finansie-

ringsmodel. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side ser man

generelt positivt på forslaget til rådsafgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 blev der

vedtaget rådskonklusioner om Europols fremtid, hvoraf det bl.a. fremgår,

at der i forskellige fora skal arbejdes videre med fremtidens Europol,

herunder i form af en eventuel omdannelse af Europol-konventionen til

en rådsafgørelse, samt hvordan man allerede indenfor de eksisterende

rammer kunne forbedre Europols arbejde. Kommissionen fremlagde på

den baggrund den 5. januar 2007 et forslag til Rådets afgørelse om opret-

telse af en europæisk politienhed (Europol) (KOM(2006)817).

Formålet med forslaget er at erstatte den nuværende Europol-konvention

(samt de tre dertil hørende protokoller) med en rådsafgørelse, som dels

indeholder alle de ændringer, der indgår i protokollerne, dels indfører

yderligere forbedringer med henblik på at gøre Europol i stand til at klare

de nye udfordringer, som Europol står over for. Det drejer sig bl.a. om

ændringer med hensyn til Europols organisering, finansiering og perso-

naleforhold, mandat og opgaver, databehandling samt databeskyttelse og

styrkelse af Europa-Parlamentets rolle.

Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om den Europæiske

Union (TEU), særligt artikel 30, stk. 1, litra b), hvoraf det fremgår, at

fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter indsamling, opbe-

varing, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger, her-

under oplysninger som de retshåndhævende myndigheder er i besiddelse

af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle transaktioner,

navnlig via Europol, under overholdelse af relevante bestemmelser om

beskyttelse af personoplysninger. Endvidere henvises der til artikel 30,

stk. 2, der fastslår, at Rådet skal fremme samarbejdet via Europol, herun-

der især ved hjælp af en række nærmere opregnede tiltag, der bl.a. frem-

hæver at sætte Europol i stand til at lette og støtte forberedelsen og

fremme samordningen og gennemførelsen af særlige efterforskningsakti-

oner mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Endelig henvi-

ses der til artikel 34, stk. 2, litra c), hvorefter Rådet med henblik på op-

fyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller

Kommissionen med enstemmighed kan vedtage (andre) afgørelser i et-

hvert andet øjemed, uden at det dog indebærer nogen indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev

der konstateret politisk enighed om kapitel 1 i forslaget,

og på rådsmø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derne den 8.-9. november 2007 samt den 6.-7. december 2007 blev der

opnået enighed om henholdsvis kapitel 2-3 og kapitel 4, 6, 7 og 9. Det

forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 28. februar 2008 vil forelægge en række udestående spørgsmål, der

hænger sammen med en eventuel beslutning om at lade Europol blive

finansieret over fællesskabsbudgettet, med henblik på at opnå politisk

enighed. De pågældende spørgsmål drejer sig om 1) immunitet og in-

struktionsbeføjelser i forhold til Europol-ansatte under deltagelse i fælles

efterforskningshold, 2) rotation og særlige stillinger samt 3) budgetneu-

tralitet.

Indhold

2.1. Indledning

De spørgsmål, som formandskabet ønsker behandlet på det kommende

rådsmøde, vedrører ikke det materielle indhold af forslaget til rådsafgø-

relse om Europol.

Der er derimod tale om, at formandskabet ønsker at opnå politisk enig-

hed i forhold til visse udestående spørgsmål, der hænger sammen med en

eventuel beslutning om at lade Europol blive finansieret over fælles-

skabsbudgettet.

Det drejer sig om spørgsmålene vedrørende 1) immunitet og instrukti-

onsbeføjelse i forhold til Europol-ansatte, som deltager i fælles efter-

forskningshold, 2) rotation og særlige stillinger samt 3) budgetneutrali-

tet.

Spørgsmål nr. 1 og 2 er begge opstået, fordi en eventuel beslutning om

fra og med 2010 at lade Europol finansiere over fællesskabsbudgettet vil

betyde, at EU's personalevedtægt og protokollen om privilegier og im-

muniteter – i modsætning til efter den nuværende ordning – vil finde an-

vendelse for Europol-ansatte.

I forhold til spørgsmål nr. 3 om budgetneutralitet har der navnlig været

fokus på de økonomiske konsekvenser af en omklassificering af Europols

ansatte fra Europols lønsystem til EU’s lønsystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Immunitet og instruktion i forhold til Europol-ansatte, som delta-

ger i fælles efterforskningshold

2.2.1.

I medfør af artikel 3a i 2. tillægsprotokol af 28. november 2002 til

Europol-konventionen kan Europol deltage i de såkaldte fælles efter-

forskningshold, der efter beslutning af den enkelte medlemsstat kan op-

rettes i vedkommende medlemsstat.

Europol-ansatte, der måtte deltage i et sådant efterforskningshold, udfø-

rer efter den gældende ordning deres opgaver under ledelse af holdets

(nationale) leder, og de er under udførelse af deres opgaver omfattet af

den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat. Endvidere side-

stilles Europol-ansatte med nationale myndighedspersoner, der udfører

lignende funktioner, for så vidt angår strafbare handlinger, som måtte

blive begået mod eller af dem. De øvrige vilkår for deltagelsen i efter-

forskningsholdet fastlægges i en aftale mellem Europol og den pågæl-

dende medlemsstats kompetente myndigheder.

Ved en overgang til fællesskabsfinansiering af Europol vil EU's persona-

levedtægt og protokollen om privilegier og immuniteter skulle anvendes

generelt på Europol-ansatte – herunder også på de ansatte, der måtte

deltage i fælles efterforskningshold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår protokollen om privilegier og immuniteter, vil dette

som udgangspunkt indebære, at Europol-ansatte, der under deltagelse i

et fælles efterforskningshold begår en lovovertrædelse, ikke vil kunne

strafforfølges herfor, medmindre Europols direktør efterfølgende ophæ-

ver immuniteten.

Formandskabet har udarbejdet et kompromisforslag, der skal tage hånd

om den beskrevne ændring med hensyn til immunitet. Formålet med

kompromisforslaget er, at der heller ikke efter en beslutning om at lade

Europol overgå til fællesskabsfinansiering vil være immunitet i de om-

handlede tilfælde.

Efter kompromisforslaget lægges der op til, at medlemslandene accepte-

rer, at immuniteten for Europol-ansatte – på samme måde som det gæl-

der for f.eks. det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) –

kun kan hæves efter en eventuel lovovertrædelse måtte være begået.

Dette skal dog kun gælde i en begrænset periode, idet Rådet og Kommis-

sionen – ifølge kompromisforslaget – skal vedtage en fælles erklæring,

der bl.a. fastslår, at Kommissionen forpligter sig til at fremlægge et for-

slag, der ændrer den nævnte protokol, således at Europol-ansatte, som

deltager i et efterforskningshold, ikke har immunitet.

Det skal endvidere påpeges i fælleserklæringen, at Europol-ansatte ikke

kan udføre tvangsindgreb under deres deltagelse i fælles efterforsknings-

hold, og at medlemsstater, der ikke er tilfredse med den beskrevne over-

gangsordning, kan undlade at lade Europol-ansatte deltage i fælles efter-

forskningshold.

2.2.2.

En overgang til fællesskabsfinansiering vil som nævnt bl.a. betyde,

at EU's personalevedtægt gælder for Europol-ansatte, og det følger i gi-

vet fald af personalevedtægten, at Europol-ansatte skal varetage deres

pligter udelukkende med EU’s interesser for øje og ikke må tage imod

instrukser fra nogen, som ikke er en del af EU-systemet.

Dette vil indebære en ændring i forhold til den nuværende ordning, hvor

Europol-ansatte, der måtte deltage i et efterforskningshold, efter den

gældende ordning udfører deres opgaver under ledelse af holdets (natio-

nale) leder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det slovenske formandskab har om dette spørgsmål foreslået, at det i den

aftale, som i alle tilfælde vil skulle indgås mellem Europol og vedkom-

mende medlemsstat om vilkårene for Europols deltagelse i efterforsk-

ningsholdet, præciseres, under hvilke betingelser deltagende Europol-

ansatte er under instruktion af efterforskningsholdet.

2.3. Rotation og særlige poster

I det gældende personalereglement for Europol er fastlagt en række stil-

linger, som kun kan besættes af personer fra de myndigheder i medlems-

staterne, der har til opgave at forebygge og bekæmpe kriminalitet – de

såkaldte ”bold posts”. Personer, der ansættes i disse stillinger, kan end-

videre kun beklæde stillingen for en periode af maksimalt 5 år med mu-

lighed for forlængelse op til en samlet ansættelsesperiode på i alt 9 år.

Formandskabet har foreslået at bevare kernen i den nuværende ordning,

men at den ændres således, at Europols Styrelsesråd fremover beslutter,

hvilke stillinger der skal besættes efter de ovennævnte retningslinier –

uden at dette nærmere fastlægges i selve rådsafgørelsen.

2.4. Budgetneutralitet

Den planlagte fællesskabsfinansiering af Europol medfører som nævnt

anvendelse af EU’s personalevedtægt, herunder også EU’s lønrammer. I

den forbindelse vil Europol-ansatte skulle omklassificeres fra Europols

lønsystem til EU’s lønsystem, ligesom en række andre forskelle vil gøre

sig gældende i forhold til det nuværende Europol-system.

Formandskabet har fremlagt resultatet af drøftelserne i en arbejdsgrup-

pe, der var nedsat med henblik på at undersøge, om omklassificeringen

af Europol-ansatte kunne ske budgetneutralt. Arbejdsgruppen, der bestod

af repræsentanter fra bl.a. Europol og Kommissionen, er ifølge formand-

skabet nået frem til, at omdannelsen af Europol til et EU-organ på kort

sigt formentlig vil medføre en begrænset stigning i udgifterne, men at en

række forhold på længere sigt forventes at udligne denne stigning.

På baggrund heraf konkluderer formandskabet, at omdannelsen af Euro-

pol til et EU-organ overordnet set kan ske budgetneutralt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed

(Europol-konventionen) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10.

juni 1997. I overensstemmelse med lovens § 6 er det fastsat (ved be-

kendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov om gennem-

førelse af Europol-konventionen), at loven trådte i kraft den 1. juli 1999.

Europol-loven er ændret ved lov nr. 1435 af 22. december 2004 (om

gennemførelse af tillægsprotokoller til Europol-konventionen m.v.). Æn-

dringsloven satte protokol af 30. november 2000 (1. tillægsprotokol) og

protokol af 28. november 2002 (2. tillægsprotokol) til Europol-

konventionen i kraft den 29. marts 2007 og protokol af 27. november

2003 (3. tillægsprotokol) til Europol-konventionen i kraft den 18. april

2007.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1.

Sagen vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser i

form af en ændring af Europol-loven (lov nr. 415 af 10. juni 1997 med

senere ændringer).

Den nuværende lovgivning på området fastsætter bl.a., at Europol-

konventionen med tilhørende protokoller gælder her i landet. Som tidli-

gere nævnt ophæves disse EU-instrumenter i forbindelse med gennemfø-

relsen af en ny rådsafgørelse på området.

4.2.

Europol har hidtil været finansieret via bidrag fra medlemsstaterne

(og gennem andre lejlighedsvise indtægter).

Ifølge forslaget til rådsafgørelse vil Europol fremover (fra og med 1. ja-

nuar 2010) skulle finansieres via et tilskud fra Fællesskabet opført på

Den Europæiske Unions almindelige budget (dog uden at det berører an-

dre former for indkomst).

Medlemsstaternes udgifter til Europol forventes dog

som nævnt ifølge

Kommissionen, Europol og formandskabet

som udgangspunkt ikke at

ville stige som følge heraf, og forslaget vurderes således af Kommissio-

nen ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning (set i

forhold til den

nuværende

finansieringsmåde).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har i forbindelse med fremsættelsen af forslaget til råds-

afgørelse anført, at der er afsat i alt 334 mio. euro til at finansiere Euro-

pol over Fællesskabets budget i perioden 2010-2013. Disse tal er – ifølge

Kommissionen – i overensstemmelse med Europols seneste femårige fi-

nansieringsplan. Europols årsbudget for 2007 er på ca. 68 mio. euro. Det

samlede antal ansatte finansieret over dette budget vil i 2007 være på

406.

Høring

Forslaget til rådsafgørelse er sendt i høring hos Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenterne for samtlige

byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

Beskikkede Advokater, Datatilsynet, Retssikkerhedsfonden, Amnesty

International samt Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget svar fra

Præsidenten for Østre Lands-

ret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenterne for byretterne

og Dommeren på Bornholm, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Advokat-

rådet

Datatilsynet.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenterne for byretterne og Dommeren på Bornholm, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Advokatrådet

er ikke

fremkommet med bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

bemærker, at forslaget kun indirekte vedrører anklage-

myndighedens forhold, og Rigsadvokaten finder derfor ikke anledning til

at kommentere forslaget i detaljer. Rigsadvokaten deler den foreløbige

generelle danske holdning, som er nævnt i grundnotatet.

Rigsadvokaten kan endvidere tilslutte sig, at der ikke længere stilles krav

i Europols mandat om, at kriminaliteten skal være knyttet til organiseret

kriminalitet, men at man fremover vil give Europol kompetence ved grov

kriminalitet, navnlig organiseret kriminalitet og terrorisme. Dette kan

ifølge Rigsadvokaten sammenholdes med Eurojusts kompetence efter

artikel 3 i rådsafgørelsen af 28. februar 2002 om Eurojust.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten finder det desuden betydningsfuldt, at det fremgår af for-

slaget, at alle Europols aktiviteter skal foretages i samarbejde og i forstå-

else med myndighederne i den eller de medlemsstater, hvis område er

berørt, og at Europol således ikke tillægges egentlige operative beføjelser

i medlemsstaterne.

Politiforbundet i Danmark

bemærker, at man ikke har bemærkninger til

den ændrede finansieringsmodel, således at det fra 2010 bliver et anlig-

gende for EU og dermed indgår i EU’s almindelige driftsbudget i stedet

for bidrag fra de enkelte medlemslande.

Der er endvidere – som forbundet ser det – indlagt en bedre kontrol, idet

budgetterne efter 2010 både skal forelægges Kommissionen og godken-

des af Rådet og Europa-Parlamentet.

Med hensyn til personalereglementet bemærker forbundet, at det ikke

indenfor den meget kort høringsfrist har haft de nødvendige forudsætnin-

ger for at afgøre, om der i de ansættelsesmæssige forhold, der henvises til

i artikel 37 og 38, er lagt op til radikale ændringer, som får betydning for

Politiforbundets medlemmer. På den baggrund tages der fra forbundets

side forbehold, idet der ved eventuel ansættelse af forbundets medlem-

mer forudsættes, at de danske ansættelsesbetingelser og -vilkår respekte-

res.

Datatilsynet

bemærker, at man kan henvise til en udtalelse fra henholds-

vis Den Fælles Kontrolinstans og Den europæiske tilsynsførende for da-

tabeskyttelse vedrørende forslaget til Rådets afgørelse om oprettelse af

en fælles europæisk politienhed (Europol).

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om rådsafgørelsen anført følgende vedrørende nær-

hedsprincippet:

”Målene med forslaget kan af følgende grunde ikke i til-

strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne har ikke mulighed for alene at oprette en

europæisk instans, der skal samordne deres indsats for bedre

at kunne bekæmpe kriminalitet og terror over grænserne, bl.a.

gennem en centraliseret analyse og udveksling af oplysnin-

ger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets anvendelsesområde er begrænset til at stille de in-

strumenter til rådighed for Europol, der sætter organisationen

i stand til at bistå og støtte medlemsstaternes retshåndhæven-

de myndigheder og til at øge Europols muligheder i den hen-

seende.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritets-

princippet.”

Regeringen kan tilslutte sig det, som er anført af Kommissionen, og det

er således vurderingen, at forslaget ikke kan anses for at være i strid med

nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man generelt positivt på forslaget til rådsafgørelse.

Europa-Parlamentet

Forslaget til rådsafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet,

der den 17.

januar 2008 har afgivet udtalelse. Parlamentet har i sin udtalelse frem-

sat en lang række ændringsforslag til den eksisterende tekst, som dog ik-

ke vedrører de omhandlede udestående spørgsmål.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

12. februar 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et grundnotat om forslaget til rådsafgørelse blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 13. marts 2007 og til Folketingets Retsudvalg den

14. marts 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen er endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Retsudvalg til orientering forud for flere rådsmøder – senest forud for

rådsmødet den

6.-7. december 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Ratifikation af aftaler mellem EU og USA af 25.

juni 2003 om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager samt af

bilaterale aftaler

Nyt notat.

Resumé

EU og USA har undertegnet to aftaler henholdsvis om udlevering og om

gensidig retshjælp i straffesager. Medlemsstaterne har efterfølgende un-

dertegnet bilaterale aftaler herom med USA, men visse medlemsstater

har endnu ikke afsluttet deres nationale forfatningsmæssige procedurer.

Derudover mangler visse medlemsstater at afslutte deres nationale forfat-

ningsmæssige procedurer for så vidt angår aftalerne mellem EU og USA.

Formandskabet forventes på det kommende rådsmøde at orientere Rådet

om status for så vidt angår ratifikation af aftalerne mellem EU og USA

samt de bilaterale aftaler mellem USA og de enkelte medlemsstater.

Danmark og USA har den 23. juni 2005 undertegnet to bilaterale aftaler

henholdsvis om udlevering og om gensidig retshjælp i straffesager, og

Danmark har ingen udestående forfatningsmæssige procedurer.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2003 vedtog

Rådet en afgørelse om undertegnelse af to aftaler mellem EU og USA

henholdsvis om udlevering og om gensidig retshjælp i straffesager. Beg-

ge aftaler blev undertegnet den 25. juni 2003.

Efter rådsafgørelsen skal medlemsstaterne – som opfølgning på de under-

tegnede aftaler mellem EU og USA – træffe de nødvendige foranstalt-

ninger med henblik på at udarbejde bilaterale aftaler med USA om udle-

vering og gensidig retshjælp i straffesager. De to aftaler mellem EU og

USA vil træde i kraft, når der er indgået bilaterale aftaler mellem de en-

kelte medlemsstater og USA.

Alle medlemsstater har undertegnet bilaterale aftaler med USA, men vis-

se medlemsstater har endnu ikke afsluttet deres nationale forfatnings-

mæssige procedurer. Derudover mangler visse medlemsstater at afslutte

deres nationale forfatningsmæssige procedurer for så vidt angår aftalerne

mellem EU og USA.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark og USA har den 23. juni 2005 undertegnet to bilaterale aftaler

henholdsvis om udlevering og om gensidig retshjælp i straffesager.

Danmark har endvidere ingen udestående forfatningsmæssige procedu-

rer, hverken for så vidt angår aftalerne mellem EU og USA eller de bila-

terale aftaler med USA.

Det forventes, at formandskabet på det kommende rådsmøde vil orientere

Rådet om status for så vidt angår ratifikation af aftalerne mellem EU og

USA samt de bilaterale aftaler mellem USA og de enkelte medlemsstater.

Indhold

EU og USA har som nævnt undertegnet to aftaler henholdsvis om udle-

vering og om gensidig retshjælp i straffesager.

For så vidt angår gensidig retshjælp i straffesager indeholder aftalerne

bl.a. bestemmelser om identifikation af bankoplysninger, fælles efter-

forskningshold, videokonferencer og databeskyttelse. Med hensyn til ud-

levering indeholder aftalerne bl.a. bestemmelser om, hvilke lovovertræ-

delser der kan føre til udlevering, om midlertidig overførelse, om forenk-

let udleveringsprocedure ved samtykke samt om forenklede regler for

fremsendelse mv. af udleveringsbegæringer.

Aftalerne indebærer ikke, at medlemsstaterne direkte forpligtes over for

USA. Rådet har derfor vedtaget en rådsafgørelse, hvorefter medlemssta-

terne i kraft af intern EU-ret vil være forpligtet til at anvende aftalerne

om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager. Det fremgår af råds-

afgørelsen, at alle medlemsstater og USA forud for aftalernes ikrafttræ-

den skal udveksle diplomatiske noter, hvor parterne tilkendegiver at ville

anvende aftalerne i deres bilaterale samarbejde.

De bilaterale aftaler, som forudsættes indgået mellem USA og medlems-

staterne, har til formål at supplere national ret i medlemsstaterne og de

bilaterale aftaler, der allerede er indgået mellem medlemsstaterne og

USA vedrørende udlevering og gensidig retshjælp i straffesager.

Gældende dansk ret

Sagen (om formandskabets statusorientering) giver ikke anledning til at

redegøre for gældende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side vil man tage formandskabets statusorientering til efterret-

ning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. februar 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg og Euro-

paudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Rådets rammeafgørelse om ændring af ramme-

afgørelsen af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme

(2002/475/RIA) (KOM (2007) 650)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionens forslag til ændring af rammeafgørelsen om bekæmpelse

af terrorisme har til formål at opdatere rammeafgørelsen og bringe den på

linie med Europarådets konvention om forebyggelse af terror, således at

rammeafgørelsen også kommer til at omfatte offentlig opfordring til at

begå en terrorhandling, hvervning til at begå en terrorhandling og træ-

ning til at begå en terrorhandling. Forslaget vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes i sin nuværende udformning

ikke at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdning til forslaget.

Det portugisiske formandskab præsenterede

forslaget for Rådet i forbindelse med rådsmødet den 6.-7. december

2007. Det forventes, at det slovenske formandskab på rådsmødet den 28.

februar 2008 vil orientere om status for forhandlingerne.

Fra dansk side

er man positiv over for Kommissionens forslag.

Baggrund

Kommissionen har den 6. november 2007 som en del af sin terrorpakke

fremlagt et forslag til ændring af EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse

af terrorisme (KOM (2007) 650).

Kommissionen har som begrundelse for forslaget bl.a. anført følgende:

”Moderne informations- og kommunikationsteknologier spiller en

vigtig rolle i spredningen af terrortruslen. Specielt er internettet bil-

ligt, hurtigt, let tilgængeligt og stort set verdensomspændende. Alle

disse fordele, som værdsættes højt af lovlydige borgere, der nyder

godt af internettet i hverdagen, udnyttes desværre også af terrori-

ster. De bruger internettet som et middel til at udbrede propaganda,

der sigter mod mobilisering og rekruttering, og instruktioner og on-

line-manualer til brug for uddannelse eller planlægning af angreb.

Begge dele henvender sig til nuværende og potentielle terrorstøtter.

Internettet fungerer på denne måde som en af de væsentligste fak-

torer, der fremmer radikalisering og rekruttering, og det anvendes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også som en kilde til oplysninger om terroristernes midler og me-

toder og fungerer dermed som en "virtuel træningslejr". Udbredelse

af terrorpropaganda og terrorekspertise via internettet supplerer og

øger den indoktrinering og uddannelse, som foregår offline, og

medvirker til, at der udvikles en stærkere og bredere platform af

terroraktivister og terrorstøtter.

[…] Dette forslag opdaterer rammeafgørelsen om bekæmpelse af

terrorisme […] og bringer den i overensstemmelse med Europarå-

dets konvention om forebyggelse af terrorisme ved at medtage of-

fentlig opfordring til at begå terrorhandlinger, rekruttering til at be-

gå terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger i begre-

bet terrorisme.”

Herudover anfører Kommissionen om baggrunden for forslaget, at det er

vigtigt, at de ovenfor nævnte lovovertrædelser medtages i rammeafgørel-

sen, idet de herved bliver en del af EU’s institutionelle ramme, hvilket

bl.a. indebærer en hurtigere implementering i medlemsstaterne, da de

langvarige undertegnelses- og ratifikationsprocedurer, der skal gennem-

føres i forbindelse med Europarådskonventionen, undgås. Hertil kommer,

at der anvendes hensigtsmæssige opfølgningsmekanismer, samt at der er

en fælles fortolkning fra EF-Domstolen.

Det kan endvidere oplyses, at der i henhold til EU's strategi og hand-

lingsplan for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering, som Rådet

(RIA) vedtog på sit møde i december 2005, skal indføres foranstaltninger

til bekæmpelse af terroristernes brug af internettet, samt at Det Europæi-

ske Råd i sine konklusioner af 15. og 16. juni 2005 udtrykkeligt bad Rå-

det og Kommissionen om under iagttagelse af fundamentale rettigheder

og principper at udarbejde foranstaltninger til at forebygge misbrug af

internettet til terroristformål.

Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særlig artikel 29, artikel 31, stk. 1, litra e, og artikel 34, stk. 2, lit-

ra b. Artikel 29 omhandler målsætningen med politisamarbejdet og det

retlige samarbejde i kriminalsager. Det følger af artikel 31, stk. 1, litra e,

at den fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager om-

fatter gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af mindstereg-

ler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for organi-

seret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel. Ifølge artikel

34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af

Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissio-

nen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes love og administrative bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det portugisiske formandskab præsenterede forslaget for Rådet i forbin-

delse med rådsmødet den 6.-7. december 2007.

Det forventes, at det slovenske formandskab vil orientere om status for

forhandlingerne i forbindelse med det kommende rådsmøde den 28. fe-

bruar 2008.

Indhold

2.1. Indledning

Kommissionens forslag har, som det fremgår ovenfor, til formål at bringe

rammeafgørelsen på linie med Europarådskonventionen, således at ram-

meafgørelsen også kommer til at omfatte:

1) offentlig opfordring til at begå en terrorhandling,

2) rekruttering til at begå en terrorhandling og

3) oplæring til at begå en terrorhandling

Forslaget tilsigter en yderligere harmonisering af medlemsstaternes straf-

felovgivning med hensyn til de anførte handlinger, og medlemsstaterne

forpligtes således til at gøre de pågældende handlinger strafbare.

2.2. Ændring af rammeafgørelsens artikel 3 om strafbare handlinger

med forbindelse til terroraktivitet

Den yderligere harmonisering af medlemsstaternes straffelovgivning,

som der lægges op til, skal efter forslaget ske ved en ændring af ramme-

afgørelsens artikel 3 om strafbare handlinger med forbindelse til terrorak-

tivitet.

Med forbillede i Europarådskonventionens artikel 5 forslår Kommissio-

nen, at offentlig opfordring til at begå en terrorhandling gøres strafbart.

Efter forslaget skal medlemslandene træffe de nødvendige foranstaltnin-

ger for at sikre, at det er strafbart offentligt at opfordre til at begå terror-

handlinger, jf. forslaget til artikel 3, stk. 2, litra a. Ved offentlig opfor-

dring til at begå en terrorhandling forstås det at udbrede eller på anden

måde gøre en meddelelse til offentligheden tilgængelig med forsæt til at

tilskynde nogen til at begå en terrorhandling, hvor denne adfærd – uanset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om der derved direkte plæderes for terrorhandlinger eller ej – medfører

fare for, at en eller flere terrorhandlinger begås, jf. forslaget til artikel 3,

stk. 1, litra a.

Med henblik på at bringe rammeafgørelsen på linie med artikel 6 i Euro-

parådskonventionen foreslår Kommissionen endvidere, at rekruttering til

at begå en terrorhandling skal være strafbart.

Efter forslaget skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltnin-

ger for at sikre, at det er strafbart at rekruttere personer til at begå terror-

handlinger, jf. forslaget til artikel 3, stk. 2, litra b. Ved rekruttering til at

begå terrorhandlinger forstås det at rekruttere en anden til at begå eller

deltage i en terrorhandling eller til at lede en terroristgruppe eller deltage

i en terroristgruppes aktiviteter, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1, litra b.

For at bringe rammeafgørelsen på linie med Europarådskonventionens

artikel 7 foreslår Kommissionen herudover, at oplæring af en person til at

begå en terrorhandling skal være strafbart.

Medlemsstaterne skal således efter forslaget sikre, at det er strafbart at

oplære personer til at begå eller deltage i en terrorhandling, jf. forslaget

til artikel 3, stk. 2, litra c. Herved forstås instruktion af andre i at fremstil-

le eller bruge sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige

eller farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med

henblik på at udføre eller bidrage til, at en terrorhandling begås, med vi-

den om, at det er hensigten, at de givne færdigheder skal bruges til dette

formål, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1, litra c.

Det skal efter forslaget ikke være en betingelse for at ifalde et strafansvar

for de ovenfor beskrevne handlinger, at en terrorhandling faktisk begås,

jf. forslaget til artikel 3, stk. 3. Heri ligger, at det f.eks. ikke skal være en

betingelse for at ifalde strafansvar for rekruttering, at den person, der er

blevet rekrutteret til at begå en terrorhandling, faktisk begår en sådan.

2.3. Ændring af rammeafgørelsens artikel 4, stk. 2 om forsøg

Det er fastsat i den gældende rammeafgørelses artikel 4, stk. 2, at forsøg

på at begå en handling omfattet af bl.a. rammeafgørelsens artikel 3 er

strafbart.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget til ændring af artikel 4, stk. 2, undtages imidlertid forsøg

på offentlig opfordring til at begå en terrorhandling samt forsøg på

hvervning og træning til at begå en terrorhandling fra det strafbare områ-

de. På dette punkt adskiller Kommissionens forslag sig fra Europaråds-

konventionen, hvor også forsøg på at hverve en person til at begå en ter-

rorhandling samt forsøg på at træne en person til at begå en terrorhand-

ling skal være strafbart.

2.4. Ændring af rammeafgørelsens artikel 9 om straffemyndighed

Kommissionen foreslår endeligt en ændring af rammeafgørelsens artikel

9 om straffemyndighed, således at medlemsstaterne forpligtes til at have

straffemyndighed, når en af de nye strafbare handlinger enten sigtede til

eller medførte en overtrædelse omfattet af rammeafgørelsens artikel 1

(terrorhandling), og denne forbrydelse er omfattet af medlemsstatens

straffemyndighed efter artikel 9, stk. 1, litra a-e, jf. forslaget til artikel 9,

stk. 1 a.

Efter artikel 9, stk. 1, litra a-e skal medlemsstaterne sikre straffemyndig-

hed i følgende tilfælde: a) når en handling er begået på dens område, b)

når handlingen er begået på et skib, der fører dens flag eller et luftfartøj,

der er registreret i medlemsstaten, c) når gerningsmanden er statsborger

eller har fast bopæl i medlemsstaten, d) når handlingen er begået for at

skaffe en juridisk person, som har hjemsted på dens område, vinding og

e) når handlingen er begået mod medlemsstatens institutioner eller be-

folkning eller mod en af Den Europæiske Unions institutioner eller et

organ, der er oprettet i overensstemmelse med traktaten om oprettelsen af

Det Europæiske Fællesskab eller traktaten om Den Europæiske Union og

som har hjemsted i den pågældende medlemsstat.

Gældende dansk ret

Det strafferetlige værn mod terror findes hovedsageligt i straffelovens

kapitel 12 og 13.

Bestemmelserne i kapitel 13 blev senest ændret ved lov nr. 542 af 8. juni

2006 (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.), der havde

til formål at gennemføre de ændringer, som var nødvendige for, at Dan-

mark i 2006 kunne ratificere bl.a. Europarådskonventionen om forebyg-

gelse af terror.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev der af hensyn til Europarådskonven-

tionen indsat to nye bestemmelser i straffeloven – § 114 c og § 114 d –

om henholdsvis hvervning og oplæring til at begå terrorhandlinger.

I forbindelse med overvejelserne om, hvilke lovændringer der var nød-

vendige af hensyn til Europarådskonventionen, vurderede Justitsministe-

riet, at pligten efter konventionens artikel 5 til at forbyde offentlig opfor-

dring til at begå en terrorhandling måtte anses for opfyldt ved bestem-

melsen i straffelovens § 136, stk. 1, der kriminaliserer offentlig tilskyn-

delse til en forbrydelse, uanset om tilskyndelsen kan henføres til en kon-

kret terrorhandling eller ej.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som det fremgår ovenfor, har Kommissionens forslag til ændring af

rammeafgørelsen til formål at bringe rammeafgørelsen på linie med Eu-

roparådskonventionen, som Danmark ratificerede i 2006 efter at have

gennemført de lovgivningsmæssige ændringer, der blev anset for nød-

vendige.

På den baggrund vurderes forslaget på det foreliggende grundlag ikke at

nødvendiggøre lovændringer. Forslaget vurderes heller ikke at have stats-

finansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget til Rådets rammeafgørelse om ændring af rammeafgørelsen af

13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme er med frist til den 10. marts

2008 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for samtlige

byretter, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsfor-

eningen af beskikkede forsvarere, Institut for Menneskerettigheder,

Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Nærhedsprincippet

Kommission har i begrundelsen for forslaget anført følgende med hensyn

til overholdelse af nærhedsprincippet:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Målene for dette forslag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af

medlemsstaterne af følgende årsager:

Moderne terrorisme er et verdensomspændende fænomen. Udbre-

delse af propaganda, der sigter mod mobilisering og rekruttering,

og instruktioner og online-manualer, der skal bruges til oplæring

eller planlægning af angreb, via internettet, har i sagens natur en in-

ternational og grænseoverskridende karakter. Truslen er internatio-

nal, og det må i det mindste en del af reaktionen også være.

EU's politik for bekæmpelse af terrorisme og cyberkriminalitet

kræver en koordineret indsats fra medlemsstaternes side og samar-

bejde på internationalt plan, hvis målene skal nås. Forskellene i den

retlige behandling i de enkelte medlemsstater hæmmer den koordi-

nerede indsats, som er nødvendig på EU-plan, og vanskeliggør

samarbejdet på internationalt plan.

En indsats på EU-plan vil af nedenstående grunde være et mere ef-

fektivt redskab til at nå målene med forslaget:

Der er et klart behov for at udvide de nuværende komplementære

bestræbelser på nationalt plan og på EU-plan med hensyn til terror-

bekæmpelse til også at omfatte terroristernes nye modus operandi.

Ved at udvide den nuværende fælles definition af terrorisme for-

hindrer man, at terroristerne kan benytte sig af smuthuller og for-

skelle i den nationale lovgivning. Det praktiske retshåndhævelses-

arbejde med henblik på at bekæmpe kriminelle aktiviteter på tværs

af grænserne vil blive lettet betydeligt. Fælles regler for alle med-

lemsstaterne vil også lette samarbejdet på internationalt plan og

dermed styrke EU's position i internationale fora.

Øget samarbejde om retshåndhævelse på EU-plan og internationalt

plan vil føre til en mere effektiv efterforskning og retsforfølgning,

hvilket vil øge sikkerheden.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincip-

pet.”

Regeringen finder, at forslaget ikke kan anses for at stride mod nærheds-

princippet, da formålet med forslaget er at fremme forebyggelsen og be-

kæmpelsen af terrorisme, der - som det også anføres af Kommissionen -

ofte er af grænseoverskridende karakter.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdning til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for Kommissionens forslag, da forsla-

get har til formål at bringe rammeafgørelsen på linie med Europaråds-

konventionen om forebyggelse af terror, som Danmark ratificerede i

2006 efter at have gennemført de lovgivningsmæssige ændringer, der

blev anset for nødvendige.

Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 12. februar 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget og et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg og til Folketingets Retsudvalg den 25. januar 2008.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud

for rådsmødet den 6.-7. december 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Rådets afgørelse om bemyndigelse af formand-

skabet bistået af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Au-

stralien om indgåelse af en aftale om behandling og videregivelse af

passageroplysninger (PNR-oplysninger) til de kompetente australske

myndigheder

Nyt notat

Resumé

Forslaget lægger op til at bemyndige formandskabet til med bistand fra

Kommissionen at føre forhandlinger med Australien om indgåelse af en

aftale om behandling og videregivelse af passageroplysninger (såkaldte

PNR-oplysninger). Det forventes, at forslaget vil blive forelagt på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 28. februar 2008 med henblik på

vedtagelse. Forslaget vurderes ikke at ville være i strid med nærhedsprin-

cippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser. Det vurderes desuden, at forslaget ikke vil have statsfinansielle kon-

sekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdning til forslaget. Fra dansk side kan man tilslut-

te sig udkastet til bemyndigelse af formandskabet til med bistand fra

Kommissionen at føre forhandlinger med Australien om indgåelse af en

aftale på området.

Baggrund

Australske toldmyndigheder har i medfør af den australske lovgivning

om grænsekontrol kompetence til at foretage risikovurdering af internati-

onale luftfartsselskabers passageroplysninger (PNR-oplysninger) forud

for passagerernes ankomst til Australien. Lovgivningens formål er bl.a. at

fremme sikkerheden ved den australske grænse.

I lufttransport er passagerlisten (”Passenger Name Record” – PNR) en

liste over hver passagers rejseforhold, som omfatter alle nødvendige op-

lysninger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af det luft-

fartsselskab, der foretager reservationen, og af medvirkende luftfartssel-

skaber. Oplysningerne kan bl.a. omfatte navnet på og kontaktinformation

om den pågældende passager, afrejsedato, betalingsoplysninger og billet-

og bagageinformationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Luftfartsselskaber har efter australsk lovgivning pligt til at give de au-

stralske toldmyndigheder adgang til visse af de PNR-oplysninger, som er

indsamlet og registreret i luftfartsselskabets automatiske reservationssy-

stem. De australske toldmyndigheders adgang til, anvendelse af og vide-

regivelse af PNR-oplysninger til tredjemand er undergivet nærmere regu-

lering i australsk lovgivning, herunder bl.a. i lovgivning om beskyttelse

af privatlivets fred (databeskyttelse).

Hvis luftfartsselskaberne ikke stiller de omhandlede PNR-oplysninger til

rådighed for de australske myndigheder, løber de i dag en potentiel risiko

for sanktioner for at have overtrådt australsk lovgivning. Omvendt vil

luftfartsselskaberne ved at stille sådanne oplysninger til rådighed for de

australske myndigheder kunne krænke de databeskyttelsesbestemmelser,

der gælder i EU’s medlemsstater.

Indhold

Det foreslås at bemyndige formandskabet til – efter nogle nærmere an-

givne retningslinier og med bistand fra Kommissionen – at føre forhand-

linger med Australien om indgåelse af en aftale om behandling og vide-

regivelse af PNR-oplysninger til de kompetente australske myndigheder.

Det foreliggende udkast til de nærmere retningslinier for forhandlingerne

indeholder følgende elementer:

Aftalen skal forhandles og indgås i henhold til TEU artikel 24 og 38, idet

det præcise retsgrundlag vil blive fastlagt på grundlag af aftalens indhold.

Aftalen bør indgås for en periode på 7 år og bør indeholde en bestemmel-

se, hvorefter aftalen kan opsiges eller forlænges af parterne for et tilsva-

rende tidsrum, medmindre den opsiges af en af parterne. Aftalen skal in-

deholde en bestemmelse om, at aftalen kan tages op til revision efter 4 år.

Formålet med at videregive PNR-oplysninger skal i aftalen defineres som

en styrkelse af effektiviteten af forebyggelsen og bekæmpelsen af terro-

risme og dermed forbunden kriminalitet samt anden grov grænseover-

skridende kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet.

Aftalen skal herudover sikre fuld respekt af fundamentale frihedsret-

tigheder, jf. artikel 6 (2) TEU, herunder navnlig retten til privatliv for så

vidt angår til behandling af personoplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftalen skal skabe retssikkerhed og give de garantier, som EU’s borgere

forventer med hensyn til beskyttelsen af deres privatliv, og skal endvide-

re opfylde EU’s høje standarder for databeskyttelse. Disse garantier skal

formuleres på en sådan måde i aftalen, at de er retligt bindende for de

australske myndigheder.

De garantier, der skal indeholdes i aftalen, bør – ifølge udkastet til for-

handlingsretningslinjer – tage sigte på at begrænse de potentielle modta-

gere af PNR-oplysninger (herunder videregivelse til bestemte myndighe-

der, hvis funktioner er direkte relateret til de i aftalen angivne formål).

Videregivelse til bestemte myndigheder i tredjelande bør være underlagt

passende beskyttelsesforanstaltninger, herunder navnlig samtykke fra den

afsendende part, formålsbegrænsning og et tilsvarende databeskyttelses-

niveau i det modtagende tredjeland. Endvidere bør der tages sigte på at få

præciseret, hvilke PNR-oplysninger – med undtagelse af følsomme op-

lysninger – der skal videregives, samtidig med at det sikres, at omfanget

af videregivne oplysninger står i et rimeligt forhold til de formål, der er

angivet i aftalen. Der bør herudover i de garantier, der skal indeholdes i

aftalen, tages sigte på en efter forholdene rimelig og begrænset varighed

af opbevaringen af oplysninger og på passende bestemmelser om regel-

mæssig fælles gennemgang af aftalens gennemførelse, herunder af data-

sikkerheden.

Ifølge udkastet til forhandlingsretningslinier bør overførsel af PNR-

oplysninger ske på grundlag af et ”push-system”, og aftalen bør sikre, at

de personer, som oplysningerne vedrører, har rettigheder i henhold til

australsk databeskyttelseslovgivning, herunder mulighed for at klage. Et

”push-system” bygger på, at de europæiske luftfartsselskaber vil skulle

overføre de relevante PNR-oplysninger til de australske myndigheder.

Push-systemet adskiller sig derved fra et ”pull-system”, hvor de austral-

ske myndigheder selv kan trække oplysninger fra luftfartsselskabernes

databaser.

Det følger endvidere af udkastet til forhandlingsretningslinier, at det i

aftalen – i betragtning af, at de australske myndigheder har givet udtryk

for, at de ikke har til hensigt at anmode om adgang til følsomme oplys-

ninger – bør sikres, at følsomme oplysninger ikke behandles af de au-

stralske myndigheder, og at de øjeblikkelig slettes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tilfælde af videre-udveksling af PNR-oplysninger bør aftalen sikre, at

modtageren af oplysninger i Australien eller et tredjeland skal være un-

derkastet relevante betingelser vedrørende behandlingen af oplysninger,

som svarer til dem, der gælder for den oprindelige modtager. Udveksling

af oplysninger må ikke medføre, at opbevaringsperioder forlænges i for-

hold til dem, der er fastsat i aftalen, og det bør i aftalen præciseres, at

yderligere oplysninger, der kan udledes af PNR-oplysninger, kun kan

indhentes via lovlige kanaler og kun til det formål, der i aftalen er fastsat

for anvendelse af PNR-oplysninger. Aftalen bør endvidere indeholde be-

stemmelser om de foranstaltninger, der skal træffes for at beskytte PNR-

oplysninger.

Endelig er det i udkastet til forhandlingsretningslinier anført, at aftalen

skal sikre et retsgyldigt grundlag for luftfartsselskabernes videregivelse

af PNR-oplysninger. Aftalen bør revideres, hvis eller når det vil kunne

lette funktionen af et europæisk PNR-system. I forhold til politi- og rets-

samarbejdet bør aftalen give mulighed for, at de kompetente australske

myndigheder kan videregive analytiske oplysninger på grundlag af PNR-

oplysninger til politi- og retsmyndigheder i medlemsstaterne samt til Eu-

ropol og Eurojust.

Det er i et udkast til rådserklæring i tilknytning til forhandlingsretningsli-

nierne anført, at løsningerne i udkastet til forhandlingsretningslinier ikke

på nogen måde foregriber indholdet af den kommende rammeafgørelse

om et europæisk PNR-system.

Gældende dansk ret

Luftfartsselskabers overførsel af PNR-oplysninger til Australien er om-

fattet af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger

(persondataloven). Dette indebærer bl.a., at persondatalovens materielle

behandlingsbetingelser i §§ 6-8 skal være opfyldt. Da der vil være tale

om overførsel af personoplysninger til et tredjeland, skal overførelsen

endvidere ligge inden for rammerne af den særlige bestemmelse i lovens

§ 27. Bestemmelsen i § 27 fastsætter, at der som udgangspunkt kun kan

ske overførsel af personoplysninger til et tredjeland, såfremt dette land

sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig, at formandskabet bemyndiges til

med bistand fra Kommissionen at indlede forhandlinger med Australien

om behandling og videregivelse af PNR-oplysninger til de kompetente

australske myndigheder.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke afgive en udtalelse om sagen.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har ikke været drøftet i specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Rådets beslutning om gennemførelse af forord-

ning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en flerårig

ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder for 2007-2012 (KOM(2007) 0515)

Revideret notat. Ændringer er fremhævet i kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til Rådets beslutning om gennem-

førelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en

flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder for 2007-2012. Rådsbeslutningen skal navnlig – ud fra de

kriterier, der er fastlagt i forordningen – fastlægge de tematiske områder,

som agenturet skal beskæftige sig med frem til 2012.

Baggrund

Rådet vedtog den 15. februar 2007 forordning (EF) nr. 168/2007 om op-

rettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Ret-

tigheder. Forordningen trådte i kraft den 1. marts 2007.

Målet med agenturet er at tilvejebringe bistand og ekspertise vedrørende

grundlæggende rettigheder til Fællesskabets og medlemsstaternes rele-

vante institutioner, organer, kontorer og agenturer, når de gennemfører

fællesskabsret, og bistå dem med fuldt ud at overholde de grundlæggende

rettigheder, når de træffer foranstaltninger eller tager initiativer inden for

deres respektive kompetenceområder.

Agenturet udfører sine opgaver med henblik på at opfylde dette mål in-

den for rammerne af Fællesskabets kompetencer som fastlagt i EF-

traktaten og skal i sit arbejde referere til grundlæggende rettigheder som

defineret i artikel 6, stk. 2, i EU-traktaten.

Agenturets opgaver omfatter bl.a. indsamling og analyse af oplysninger

og data, offentliggørelse af rapporter og udtalelser samt samarbejde med

civilsamfundet for at øge offentlighedens bevidsthed.

Ifølge artikel 5 i forordningen er det Rådet, der vedtager de tematiske

områder for agenturets arbejde gennem en flerårig ramme. Inden for dis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se tematiske områder skal agenturet udføre sine opgaver i fuldstændig

uafhængighed.

Formålet med forslaget til rådsbeslutning er at fastlægge den flerårige

ramme for agenturet som fastsat i forordningens artikel 5.

Udkastet til Rådets beslutning om gennemførelse af forordning (EF) nr.

168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en flerårig ramme for Den Euro-

pæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012

forventes forelagt på rådsmødet (RIA) den

28.-29. februar 2008

med

henblik på vedtagelse.

Indhold

Retsgrundlaget for den foreslåede rådsbeslutning er artikel 5, stk. 1, i Rå-

dets forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en fler-

årig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder for 2007-2012.

Det fremgår af forordningens artikel 5, stk. 2, at den flerårige ramme skal

dække fem år, og at de tematiske områder for agenturets arbejde bl.a.

skal omfatte bekæmpelse af racisme, fremmedhad og intolerance i for-

bindelse hermed. I forordningens præambel er det præciseret, at ud over

fænomenerne racisme, fremmedhad og antisemitisme skal agenturet som

efterfølger for det Europæiske Observationscenter for Racisme og

Fremmedhad i sit arbejde fortsat også dække beskyttelse af rettighederne

for personer, der tilhører mindretal, samt ligestilling mellem kønnene

som væsentlige elementer i beskyttelsen af de grundlæggende rettighe-

der.

Den flerårige ramme skal endvidere være i overensstemmelse med EU’s

prioriteter under behørig hensyntagen til de linjer, der udstikkes i Euro-

pa-Parlamentets beslutninger og Rådets konklusioner vedrørende grund-

læggende rettigheder.

I forslagets artikel 2, som ændret i løbet af forhandlingerne, foreslås det,

at følgende tematiske områder kommer til at indgå i den flerårige ramme

for agenturet for 2007-2012:

a) racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed

b) forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse,

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af personer, der tilhører mindretal, og enhver kombination af dis-

se grunde (multidiskrimination)

kompensation til ofre

børns rettigheder, herunder beskyttelse af børn

asyl, indvandring og integration af migranter

visum og grænsekontrol

Unionsborgernes deltagelse i den demokratiske proces i EU

Informationssamfundet og særligt respekt for privatliv og beskyt-

telse af persondata

Adgang til et effektivt og uafhængigt retsvæsen

Forslagets artikel 3 fastlægger, at agenturet sikrer en hensigtsmæssig ko-

ordinering med relevante fællesskabsorganer, -kontorer og -agenturer,

medlemsstaterne, internationale organisationer og civilsamfundet på de

betingelser, der er fastlagt i forordningens artikel 7, 8 og 10, og at agen-

turet navnlig koordinerer sin virksomhed med Europarådets virksomhed

på de betingelser, der er fastlagt i artikel 9 i forordningen og i den aftale,

der henvises til i artikel 9.

Endvidere fastlægges det, at agenturet kun beskæftiger sig med spørgs-

mål vedrørende forskelsbehandling på grund af køn som led i og i den

udstrækning, det er relevant for det arbejde, der skal udføres om generel-

le spørgsmål om forskelsbehandling, som omhandlet i artikel 2, litra b),

under hensyntagen til de overordnede mål for Det Europæiske Institut for

Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, og at agenturet udfører sine op-

gaver på området menneskerettighedsanliggender i informationssamfun-

det, uden at dette griber ind i ansvarsområdet for Den Europæiske Til-

synsførende for Databeskyttelse.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget ses ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Høring

Forslaget har ikke været i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Forslaget ses ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Det forventes, at forslaget vil kunne vedtages.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen har under forhandlingerne navnlig lagt vægt på, at forordning

nr. 168/2007 ikke giver agenturet kompetence i forhold til det politimæs-

sige og strafferetlige samarbejde i afsnit VI (TEU), og at de tematiske

områder for agenturets arbejde derfor heller ikke bør omfatte disse områ-

der.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet,

der har afgivet en udtalelse

den 17. januar 2008.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde

den 12. februar 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt for Retsudvalget den 29. november

2007 og for Folketingets Europaudvalg den 30. november 2007 forud for

rådsmødet den 6.-7. december 2007, hvor det dog blev taget af dagsor-

denen, inden rådsmødet.