Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2856 - miljø Bilag 3
Offentligt
529339_0001.png
MILJØMINISTERIET
EU-koordinationen
21. februar 2008
Samlenotat FMPU & Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (miljø) den 3. marts 2008
(Miljødelen)
1.
Bidrag til DER’s forårstopmøde
Vedtagelse af rådskonklusioner
(Evt.) Forslag til direktiv om brændstofkvalitet
Politisk debat
Eftersendes
COP 9 - Biodiversitetskonventionen
Vedtagelse af rådskonklusioner og forberedelse af konfenrence
COP-MOP 4 – Categenaprotokollen
Vedtagelse af rådskonklusioner og forberedelse af konference og muligvis
review af Rådsbeslutning
Side 2
2.
Side
3.
Side 9
4.
Side 13
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
529339_0002.png
Punkt 1
Forslag til Miljørådets konklusioner som bidrag til Det Europæiske Råds forårstopmøde (13.
– 14. marts 2008)
DS 71/08
Resumé
Stats- og regeringscheferne skal på forårstopmødet 13.14. marts drøfte retningslinjer for
implementering af Lissabon-strategien i perioden 2008-2010. Miljørådet afgiver bidrag til DER i
form af rådskonklusioner. Formandskabets udkast til rådskonklusioner peger på 5 prioriterede
emner: klimaforandringer og energi, biodiversitet, miljøteknologi, bæredygtig forbrug og
produktion samt bedre regulering. Der er bl.a. fokus på klima- og energipakken, mulighederne for
at opnå 2010 biodiversitetsmålet, fokus for miljøteknologi, anvendelse af ”lead markets”, mål og
initiativer i de kommende handlingsplaner for bæredygtigt forbrug og produktion og bæredygtig
industripolitik samt fastholdelse af initiativerne i forhold til bedre regulering.
Danmark kan generelt støtte formandskabets forslag til konklusioner, idet disse dog ikke må være
mindre ambitiøse end tidligere vedtagne konklusioner eller mål. Danmark finder at Miljørådet skal
anerkende hidtidig indsats og pege frem mod de kommende års prioriteringer, være fremadrettede
og fokuserede.
1. Status
I forbindelse med midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien besluttede Det Europæiske Råd i
marts 2005 at iværksætte en ny treårig cyklus for at forbedre implementeringen af strategien.
Den nuværende cyklus går fra 2005 til 2008. EU’s stats- og regeringschefer vil på baggrund af en
meddelelse og fremskridtsrapport fra Kommissionen for implementering af strategien drøfte
retningslinierne for strategien i perioden 2008-2010 på mødet i Det Europæiske Råd i 13.-14. marts
2008.
Forberedelsen af forårstopmødet vil være på dagsordenen for ØKOFIN den 22. januar 2008, 12.
februar 2008 og 4. marts 2008, Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse den 31. januar 2008 og 29. februar 2008, Miljørådet den 3. marts 2008,
Uddannelsesrådet den 14. februar 2008 samt Konkurrenceevnerådet den 25. februar 2008.
Formandskabet har udarbejdet forslag til rådskonklusioner, som er Miljørådets bidrag til DER’s
forårstopmøde.
Konklusionerne er sat på dagsordenen til vedtagelse på rådsmødet(miljø) den 3. marts 2008.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europa Udvalg og Miljø- og Planlægnings
Udvalg.
2. Formål og indhold
I udkast til rådskonklusioner hilser Miljørådet Kommissionens strategiske rapport om den fornyede
Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse for 2008-2010 velkommen og herunder
Kommissionens fokus på klimaforandringer, energieffektivitet og fornybare ressourcer. Rådet
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, i den kommende periode at sætte særligt fokus på
miljøteknologi, ressourceeffektivitet og biodiversitet.
Miljørådet opfordrer medlemsstaterne og EU-Kommissionen til at fortsætte reformbestræbelserne
under Lissabonstrategien ved at overveje passende politikker som en del af den multilaterale
overvågningsproces, og tilskynder til yderligere udvikling af indikatorer til at måle fremskridt i
forhold til de fælles målsætninger i Lissabonstrategien, som for eksempel energi og
ressourceeffektivitet, fornybare ressourcer, eco-innovation og biodiversitet.
I udkast til rådskonklusioner peges på 5 prioriterede områder i forhold til DER:
Klimaforandringer og energi
Bremse tabet af biodiversitet
Miljøteknologi
Bæredygtigt forbrug og produktion samt
Bedre regulering
Klimaforandringer og energi
Miljørådet hilser resultatet fra Bali klimakonferencen, som igangsatte en forhandlingsproces, der
skal afsluttes i december 2009 i København, meget velkomment. Rådet erindrer om, at den globale
post-2012 aftale nødvendigvis skal omfatte en fælles vision for langsigtede, fælles initiativer,
operative komponenter med hensyn til tilpasning samt teknologi, investering og finansiering.
Rådet lægger vægt på, at en fælles vision, inklusiv et langsigtet mål for emissionsreduktioner er
uomgængelige, hvis det endelige mål for konventionen skal holdes inden for rækkevidde.
Miljørådet understreger, at Bali handlingsplanen indeholder forpligtigelser for både udviklede lande
og udviklingslande til at tage deres fair andel af udfordringen om at afhjælpe klimaforandringerne
og peger på, at krav om tilpasning må integreres i alle beslutningsprocesser.
Rådet understreger, at vejen mod en europæisk lav-emissionsøkonomi kræver at alle tager andel i
politiske, sociale og økonomiske initiativer og er overbevist om at omstilling af den europæiske
økonomi vil give nye muligheder som vil understøtte konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse i
hele EU.
Rådet byder Kommissionens lovgivningsmæssige initiativer i den omfattende klima og energi
pakke velkommet og ser pakken som velegnet til at opfylde de ambitiøse forpligtigelser i forhold til
klimabeskyttelse og vedvarende energi, som DER besluttede i marts 2007. Miljørådet understreger,
at indenfor de rammer som er angivet af DER, vil betimelige overvejelser i Miljørådet tillade
enighed om disse forslag som en samlet pakke tidligt i 2009 i samarbejde med Europa-Parlamentet.
Rådet lægger vægt på at de følgende principper bør guide omsættelsen af Det Europæiske Råds
beslutninger til praktiske politiske initiativer
Initiativerne bør gøre det muligt at nå målene for reduktion af drivhusgas emissioner og
udbygning af vedvarende energi, og sætte fart på forandringer uden at sætte
forsyningssikkerheden over styr.
Den nødvendige indsats bør fordeles på basis af principper som sikrer retfærdighed,
gennemsigtighed og solidaritet mellem medlemslandene og sektorer, reflekterende
forskellige omstændigheder
Omkostningseffektivitet bør være centralt i initiativerne med henblik på at fastholde og
styrke konkurrenceevnen
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Initiativerne bør gøre EU i stand til at gå videre end 2020 horisonten med det endelige mål
at halvere de globale emissioner i 2050
Øgning til det mere ambitiøse 30 % reduktionsmål, idet en international aftale skal nås og
konstrueres sikkert og balanceret og demonstrere EU's lederskab og globale ansvar og bør
facilitere en omfattende post-2012 international aftale.
Rådet anerkender, at i en global kontekst, og i tilfælde af at andre lande ikke forpligter sig til at tage
tilstrækkelige initiativer til at reducere udledningen af drivhusgasser, skal der tages hånd om
”carbon leakage” (udflytning af virksomheder) snarest.
Miljørådet understreger ligeledes, på linje med konklusionerne fra DER’s møde i marts 2007, at
opnåelse af ambitiøse mål for anvendelse af biobrændsler må gå hånd i hånd med at opnå stringente
bæredygtighedsstandarder.
Bremse tabet af biodiversitet
Miljørådet understreger behovet for at opnå større synergier mellem klimaforandringer og
biodiversitetspolitikker for dermed at sikre fordele for begge områder. Dette skal bl.a. ske gennem
gensidigt støttende aktiviteter og mål for klimatilpasning og for at afværge klimaforandringer,
inklusiv reduktion af emissioner fra afskovning og skovnedbrydning.
Rådet ansporer medlemsstaterne og EU-Kommissionen til at styrke bestræbelserne på at bremse
tabet af biodiversitet gennem implementering af initiativer i en meddelelse om biodiversitet - og
fremover - opretholdelse af økosystemfunktioner til gavn for menneskeheden” og initiativer i
Handlingsplanen til sikring af biodiversiteten. Rådet tilskynder EU-Kommissionen og
medlemsstaterne til at udvikle kost-effektive virkemidler med henblik på integration af
biodiversitetshensyn i alle relevante sektorers politikker og programmer, og til at sikre at yderligere
økonomisk udvikling ikke skader biodiversiteten.
Rådet understreger behovet for at styrke implementering af Konventionen om Biologisk
Mangfoldighed (CBD) og reducere hastigheden i tab af biodiversitet i 2010. Rådet understreger i
den forbindelse behovet for, at den 9. Partskonference opnår signifikante resultater. Rådet opfordrer
til at der tilvejebringes innovative mekanismer til at mobilisere ressourcer fra offentligheden og
private på internationalt og nationalt niveau med henblik på at nå 2010-målet.
Miljøteknologi
Miljørådet gentager vigtigheden af eco-design og livscyklus tilgangen til at støtte eco-innovation og
miljøteknologi, som et af de hurtigst voksende markeder for Lissabonstrategien. Rådet minder om
behovet for at integrere eco-innovation på tværs af alle relevante politikker for at fremme det over
en bred kam og give nyt momentum til Lissabonstrategien. Rådet lægger vægt på værdien af at
forbedre ressourceeffektiviteten gennem miljøteknologi og andre midler, efterhånden som øget
global efterspørgsel efter energi og ressourcer lægger endnu større pres på miljøet. Rådet byder
Kommissionens ”Lead Market Initiative” velkomment, særligt på områder som bæredygtigt
byggeri, biobaserede produkter, genanvendelse og fornybare energiressourcer, hvor udviklingen af
innovationsvenlige markeder kan befordre eller forstærke de globale muligheder for europæiske
virksomheder indenfor miljøteknologier.
Rådet anerkender små og mellemstore virksomheders betydning for EU's økonomi, men også for
deres væsentlige påvirkning af miljøet og særlige udfordringer i forhold til at øge
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
529339_0005.png
ressourceeffektiviteten. Rådet lægger vægt på de små og mellemstore virksomheders rolle i at
ændre den Europæiske økonomi i en mere bæredygtig retning.
Rådet understreger vigtigheden af målrettede initiativer, særligt gennem den miljøteknologiske
handlingsplan. Derudover er det vigtigt at øge efterspørgslen efter og mobilisere finansiering af eco-
innovation og miljøteknologi, særligt på lovende områder som byggeri, fødevarer og drikkevarer,
transport, genanvendelse og spildevand. Eco-innovation og miljøteknologi bør danne ”Lead
Markets” og anvendes i offentlige indkøb, samt i verifikationer af miljøpræstationer og andre
instrumenter.
Bæredygtigt forbrug og produktion
Miljørådet gentager at fremme af bæredygtigt forbrug og produktion er en nøgleudfordring for EU
og at økonomisk vækst skal yderligere afkobles fra negative miljøeffekter.
Rådet hilser EU-kommissionens intention om at præsentere ”Handlingsplanen for bæredygtigt
forbrug og produktion” og ”Handlingsplanen for bæredygtig industripolitik” som en pakke i 2008
velkomment. Rådet forventer at handlingsplanen vil indeholde konkrete initiativer som reduktion af
negative miljøeffekter ved at give en ny ramme for design af produkter og etablering af favorable
markedsbetingelser for miljøvenlige teknologier, produkter og services, sætte mål for forbedring af
ressourceeffektiviteten og samtidig fremme bæredygtige forbrugs- og produktionslivsmønstre.
Rådet inviterer Kommissionen til at præsentere sin meddelelse om Grønne Offentlige Indkøb, og
opfordrer Kommissionen til at udforske muligheden for at fastsætte mål, som skal gøre EU i stand
til at nå målsætningen om, at EU gennemsnittet for offentlige grønne indløb senest i 2010 svarer til
resultaterne i medlemsstater med de bedste resultater og til at etablere en formel proces, hvor der
skal identificeres kriterier for grønne offentlige indkøb og monitorering.
Bedre Regulering
Rådet byder den anden strategiske vurdering af Bedre Reguleringsinitiativet velkomment, og
understreger at bestræbelserne på at reducere de administrative byrder på EU og nationalt niveau
ikke kun skal reducere unødvendige omkostninger for erhvervslivet, men også fremme en mere
effektiv opnåelse af miljømålsætninger gennem streamlining af processer for implementerings- og
håndhævelsesmyndigheder. Rådet opfordrer derfor EU-Kommissionen og medlemslandene til at
øge opmærksomheden på implementeringsmål i deres konsekvensanalyser af ny lovgivning.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i forbindelse med vedtagelsen af de integrerede retningslinier og
Fællesskabets Lissabon-program for den kommende cyklus 2008-2010. Europa-Parlamentet ventes
at komme med en udtalelse forud for Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. konsekvenser for Danmark
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
529339_0006.png
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslag til rådskonklusioner
har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser: Forslag til rådskonklusioner
forventes ikke at medføre direkte statsfinansielle, kommunaløkonomiske eller samfundsøkonomiske
konsekvenser, idet konklusionerne angiver prioriteter for de kommende års indsats inden for
allerede eksisterende mål og tiltag. Hvis konklusionerne fører til nye forslag til direktiver el.lign. vil
de eventuelle økonomiske konsekvenser skulle undersøges.
Konklusionerne vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Beskyttelsesniveau: Konklusionerne har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet. I
det omfang meddelelsen fører til nye forslag til direktiver el.lign. kan disse have konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
6. Høring
Rammenotat om forslag til rådskonklusioner har været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlig
høring den 13. februar 2008, hvor der alene er indkommet bemærkninger fra Det Økologiske Råd.
Rådet anfører, at Danmark bør arbejde for, at det i konklusionernes klimadel udmeldes: At EU´s
reduktionsmål i 2020 bør være 30%, uanset om der opnås en global aftale; At der i VE reguleringen
ikke stilles krav om 10% biofuels i 2020, da de foreslåede certificeringskriterier ikke er
tilstrækkelige til at sikre bæredygtighed; At der bør sikres en lineær udbygningstakt for VE; At der
indskrives egentlige sanktionsmuligheder overfor lande, som ikke når deres VE-målsætninger; At
der med forskellige instrumenter, herunder økonomiske incitamenter, sikres større og tidligere
momentum i udbygningen af VE, samt at der sættes større fokus på energispareindsatsen i EU.
Rådet anfører endvidere, at Danmark i konklusionernes miljøteknologidel bør arbejde for en
udmelding om, at gennemførelse af miljøteknologihandlingsplanen forudsætter anvendelse af påbud
eller økonomiske virkemidler, samt at Danmark overfor konklusionernes afsnit om bæredygtigt
forbrug og produktion arbejder for bestemmelser, som fastslår påbud og økonomiske virkemidler
som nødvendige for at realisere effektive offentlige grønne indkøb.
7. Forhandlingssituationen
Der indledes forhandlinger om formandskabets forslag til miljørådets bidrag til DER’s
forårstopmøde i rådsarbejdsgruppen (miljø) den 8. februar.
Der var generel støtte til formandskabets forslag til konklusioner, men også en række forslag til
forbedring. En række af disse forslag handlede om at konklusionerne som minimum skal være på
niveau med tidligere beslutninger.
I forhold til afsnittet om klimaforandringer og energi vedrørte hovedsynspunkterne behovet for en
global international aftale og tidsplan for vedtagelse af klima- og energipakken i forhold til denne.
EU’s lederskab, hensynet til nationale forhold i opnåelsen af målene, inddragelse af CO
2
lagring og
carbon leakage.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
529339_0007.png
I forhold til afsnittet om biodiversitet var der forslag om at omtale genetiske ressourcer og adgang
til disse.
Der blev endvidere stillet forslag om mere konkrete beskrivelser af den miljøteknologiske indsats
ligesom der var forslag om at indbefatte et europæisk ”top-runner” program i konklusionsteksten.
Kommissionen var generelt ikke positive overfor forslag som opfordrede Kommissionen til
yderligere initiativer.
Der var generel støtte til afsnittet om bæredygtigt forbrug og produktion. Der var et forslag om at
inkludere en tekst om at mindske Europas afhængighed af naturressourcer og fossile brændstoffer
for derigennem at afkoble de negative påvirkninger af miljøet fra den økonomiske vækst. Flere
lande gav støtte til intentionen i forslaget.
8. Regeringens foreløbige holdning
Regeringen hilser formandskabets forslag til rådskonklusioner velkomment og er generelt enig i, at
Miljørådet i forhold til DER prioriterer klimaforandringer og energi, biodiversitet, miljøteknologi,
bæredygtig forbrug og produktion og bedre regulering.
Regeringen finder i forhold til klimaforandringer og energi, at konklusionerne ikke må være mindre
ambitiøse end tidligere beslutninger, og finder, at idet Rådet anerkender hidtidige fremskridt i
forhandlingerne, er det vigtigt at få en vellykket forhandlingsproces frem mod COP 15 i
København.
Regeringen finder, at Rådet må træffe beslutning om alle de centrale elementer i klima- og
energipakken i 2008 med henblik på endelig vedtagelse af pakken i begyndelsen af 2009.
Regeringen støtter at målsætningerne fra DER i marts 2007 som udmøntet i klima- og
energipakken, skal nås, idet den hidtidige indsats inden for udbygningen af vedvarende energi
anerkendes og den miljømæssige integritet sikres.
Regeringen mener, at nærværende rådskonklusioner bør reflektere rådskonklusionerne fra oktober
2007 f.s.v.a. nødvendigheden af, mindst at halvere de globale drivhusgasudledninger i 2050 i
forhold til 1990 (for EU og andre industrilande 60-80 %).
Regeringen er tillige enig i formandskabets udkast til konklusioner vedrørende biodiversitet.
Regeringen finder, at konklusionerne bør udtrykke støtte til, at der udvikles et internationalt regime
under Biodiversitetskonventionen om adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling senest i
2010.
For så vidt angår miljøteknologi finder Regeringen, at teksten bør være mere fremadrettet og
anerkende de fremskridt, der er sket på området siden vedtagelsen af EU’s handlingsplan for
miljøeffektiv teknologi. Danmark finder, at der i de kommende år bør sættes mere fokus på
udvikling af miljøeffektive landbrugsteknologier, og miljøregulering som driver for innovation og
brug af miljøeffektiv teknologi. Regeringen finder, at Kommissionen bør reflektere dette i den
kommende strategi for eco-innovation og de kommende handlingsplan for bæredygtig forbrug og
produktion og industripolitik. Regeringen er positiv overfor et evt. europæisk forslag om et top-
runner program og finder det skal ses i sammenhæng med det nyligt iværksatte ”Lead Market
Initiative”.
Regeringen er enig i udkastets formuleringer om bæredygtig forbrug og produktion og er positiv
overfor forslaget om at inkludere en tekst om at mindske Europas afhængighed af naturressourcer
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og fossile brændstoffer for derigennem at afkoble de negative påvirkninger af miljøet fra den
økonomiske vækst.
Regeringen er enig i formandskabets udkast vedrørende bedre regulering. Regeringen kan støtte
forslaget om at inkludere en tekst om at bestræbelserne på at reducere de administrative
omkostninger ikke må have negative effekter på bevarelsen af EU’s aquis
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
529339_0009.png
Punkt 3
Forberedelse af den 9. partskonference under Biodiversitetskonventionen 19. 30. maj 2008 i
Bonn. 5627/08
- Vedtagelse af rådskonklusioner
Nyt notat
Resumé
Rådskonklusionerne fastlægger EU's holdninger til de væsentligste dagsordenspunkter på
Biodiversitetskonventionens 9. partskonference i Bonn 19. – 30. maj 2007 (COP) og skal ses i
sammenhæng med rådskonklusioner om forberedelsesprocessen til COP9 vedtaget 29, juni 2007.
Rådet retter fokus mod sammenhængen mellem biodiversitet og klimaændringer, specielt i forhold
til skove, behovet for et internationalt regime for adgang til og udbyttedeling fra genetiske
ressourcer, behovet for bedre beskyttelse af biodiversitet i havet, nødvendigheden af at videreføre
arbejdet med netværk af beskyttede områder på globalt, regionalt og nationalt niveau, samt
vigtigheden af at erhvervslivet involveres mere i indsatsen for biodiversitet.
1. Status
Formålet med rådskonklusionerne er at fastlægge EU’s holdninger på Biodiversitetskonventionens
9. partskonference i Bonn 19. – 30. maj 2007 (COP 9). Rådskonklusionerne ventes vedtaget på
Rådsmødet (miljø) 3. marts 2008. Der er ikke tidligere oversendt grundnotat til Folketingets
Europaudvalg om dette sæt rådskonklusioner.
Den 28. juni 2007 vedtog Rådet et sæt mere omfattende rådskonklusioner til brug for EU’s
forberedelse af COP 9. Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om dette sæt
rådskonklusioner den 18. juni 2007. Der er generel forståelse for, at det tidligere sæt
rådskonklusioner fortsat har gyldighed, og at det foreliggende sæt rådskonklusioner derfor har
karakter af ekstrakt og opdatering af rådskonklusionerne af 28. juni 2007.
2. Formål og indhold
Rådet understreger, at synergi mellem klima- og biodiversitetspolitik, beskyttede områder -
herunder særligt udpegning af beskyttelsesværdige naturtyper i havområder uden for national
jurisdiktion - samt forhandlingerne om et internationalt regime om adgang til genetiske ressourcer
og udbyttedeling, skal være EU’s prioriterede emner for COP 9.
Rådet opfordrer kraftigt til et tættere samarbejde på alle niveauer med de to andre Rio-konventioner
og de øvrige biodiversitetsrelaterede konventioner. Det gælder ikke mindst i forhold til arbejdet
under klimakonventionen med at reducere CO2 fra afskovning og skovforringelse med det formål at
skabe maksimalt fælles udbytte af indsatsen for klima og biodiversitet.
Vigtigheden af at implementere konventionens arbejdsprogram om beskyttede områder
understreges som et middel til at opfylde målene om et globalt netværk af beskyttede områder inden
2010 på land og 2012 til havs. I den forbindelse understreges behovet for økonomisk og teknisk
bistand til at etablere og forvalte beskyttede områder. Rådet tilskynder medlemsstaterne og
Kommissionen til at deltage i det såkaldte ”Life Web-initiativ, der har til formål at matche konkrete
ønsker fra de enkelte lande om at udpege beskyttede områder med frivillige bidrag fra donorer
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
herunder både private og offentlige.
Rådet opfordrer COP 9 til at vedtage et sæt kriterier for at identificere havområder, der har behov
for beskyttelse og på den måde fremme udviklingen af en international aftale under FN til
beskyttelse af biodiversitet i havområder udenfor national jurisdiktion.
Med bekymring noterer Rådet sig, at det ifølge UNEP’s miljøtilstandsrapport Global Environmental
Outlook 4 stadig står dårligt til med den globale biodiversitet. Med kun to år til at opfylde 2010-
målet anmodes medlemsstaterne og Kommissionen om at annoncere særlige nationale indsatser til
gavn for biodiversiteten inden 2010 på ministerdelen af COP 9.
Rådet hilser resultat af det 6. møde i arbejdsgruppen om adgang til genetiske ressourcer 21. – 25.
januar 2008, om udvikling af et internationalt regime på området, velkommen. Man udtrykker på ny
åbenhed overfor yderligere tiltag, herunder juridisk bindende regler for at sikre, at brugere af
genetiske ressourcers overholder oprindelseslandenes regler om forudgående samtykke og gensidigt
aftalte vilkår. Samtidig kæder man sådanne tiltag sammen med udvikling af minimumstandarder for
disse regler i oprindelseslandenes lovgivning. Formålet hermed er at sikre gennemskuelighed og
retlig sikkerhed for brugerne.
Rådet understreger, at erhvervslivet har en meget vigtig rolle i konventionens udmøntning, Man
hilser det velkomment, at Portugal afholdt en højniveau-konference om erhvervsliv og biodiversitet
i november 2007, som har givet grundlag for udvikling af et EU ”Business and Biodiversity”-
initiativ. Rådet opfordrer til øget opmærksomhed om de konkurrencemæssige fordele, som kan
opnås gennem beskyttelse af biodiversitet og til øget brug af markedsorienterede virkemidler.
COP 9 opfordres til at vedtage en strategi for ressourcemobilisering og alle donorer, såvel statslige
som private, opfordres til at give yderligere økonomiske bidrag til udmøntning af konventionen
gennem innovative mekanismer og nye finansieringskilder herunder betaling for økosystemydelser.
Rådet fremhæver på ny behovet for bedre sammenhæng mellem politik og forskning og finder, at
konsultationsprocessen om behovet for en international videnskabsmekanisme for biodiversitet
(IMoSEB) har ydet et væsentligt bidrag til denne forståelse. En sådan mekanisme skal vurderes i
sammenhæng med en eventuel opfølgning af den globale miljøtilstandsrapport ”Millennium
Ecosystem Assessment”.
Rådet fremhæver den stigende trussel, invasive arter udgør for biodiversitet og understreger behovet
for at identificere mangler og uoverensstemmelser i den internationale regulering på dette område.
Man understreger på ny, at der er behov for en EU-strategi for invasive arter og et effektivt ”early
warning”-system.
Der udtrykkes dyb bekymring over tabet af biodiversitet i landbruget og følgerne heraf for
fødevareproduktion, men også vilje til handling, som kan stoppe tabet, fremme fødevaresikkerhed
samt forberede ernæringstilstanden og udviklingen i landdistrikterne. FAO’s globale handlingsplan
for dyregenetiske ressourcer hilses velkommen.
Rådet opfordrer konventionens parter til at tage FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder i
betragtning i forbindelse med arbejdet under konventionen om oprindelige folks viden og genetiske
ressourcer.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
529339_0011.png
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Konsekvenser for Danmark
Forslaget har ikke konsekvenser for Danmark. Afhængig af dets endelige udformning vil det
internationale regime om adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling, som der forhandles om
frem til 2010, kunne få lovgivningsmæssige konsekvenser for EU og Danmark.
6. Høring
Forslaget har ikke været udsendt til høring.
Sagen har den 6. februar 2008 været forelagt specialudvalget for miljøspørgsmål. På mødet
fremkom følgende bemærkninger.
Nepenthes tilkendegav støtte til, at der fokuseres på at skabe sammenhæng mellem konventionerne.
Foreningen tilkendegav desuden støtte til, at FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder i
videst muligt omfang afspejles i biodiversitetskonventions arbejde med relation til oprindelige folk.
Foreningen tilkendegav undren over, at skove ikke fremhæves som et selvstændigt prioriteret
område. Vedrørende ulovligt tømmer fremhævede foreningen, at Biodiversitetskonventionen kan
medvirke til at dæmme op for de klimaproblemer, ulovlig tømmerhugst skaber. I forhold til
nationale virksomheder, som beskæftiger sig med tømmer, ønsker foreningen ikke, at konventionen
kan blive en syltekrukke. For så vidt angår beskyttede områder fremhævede foreningen behovet for,
at EU sikrer øget økonomisk støtte i form af flere donorer. Endelig bemærkede foreningen
vedrørende regelsættet om adgang til genetiske ressourcer (ABS), at regeringen bør støtte, at
regelsættet bliver juridisk bindende. Samtidig opfordrede foreningen til, at det i lyset af den seneste
udvikling i Geneve snarligt overvejes nærmere, hvordan ABS-regimet mere præcist skal
sammensættes.
Danmarks Naturfredningsforening tilkendegav støtte til linien i den kommenterede dagsorden, og
tilkendegav, at man finder det særligt positivt, at der kommer mere fokus på beskyttelsen af havet.
Foreningen tilkendegav samtidig håb om, at EU vil sikre, at europæisk landbrug ikke forårsager tab
af biodiversitet.
Greenpeace tilkendegav overordnet støtte til Nepenthes’ synspunkter, og fremhævede behovet for,
at der tilføres flere midler, hvis målene skal indfries. Særligt fremhævede organisationen desuden
påvirkning fra produktion af biobrændsel.
7. Forhandlingssituationen
Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe. Der er blandt
medlemslandende generel enighed om udkastet. Der er dog ikke helt enighed om Fællesskabets
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
529339_0012.png
holdning til det tyske såkaldte Life Web-initiativ, der har til formål at tilvejebringe midler til
etablering af beskyttede områder.
8. Regeringens foreløbige holdning
Regeringen er generelt enig i udkastet til rådskonklusioner som genbekræfter Rådets konklusioner
fra 28. juni 2007. Regeringen henholder sig til de tidligere konklusioner og kan støtte, at de
opdateres mht. prioriteter for EU’s indsats.
Klimakonventionens COP 13 på Bali satte fokus på afskovningens bidrag til
drivhusgasudledningerne og skabte grundlag for, at skove vil indgå i en post-2012 klimaaftale. For
at få skabt yderligere momentum i skovindsatsen vil regeringen bidrage til, at der bliver skabt større
opmærksomhed om det enorme potentiale for synergi og sidegevinster i forhold til biodiversitet og
udvikling.
Regeringen støtter, at der udvikles et internationalt regime om adgang til genetiske ressourcer og
udbyttedeling senest i 2010. Regeringen støtter i den forbindelse, at tiltag til at understøtte
overholdelse af oprindelseslandenes regler om forudgående samtykke og aftalte vilkår kædes
sammen med, udvikling internationale minimumstandarder for oprindelseslandenes nationale
adgangslovgivning, så der skabes gennemsigtighed og retlig sikkerhed for brugerne. Regeringen
mener, at COP 9 skal identificere de væsentligste elementer, der skal indgå i det internationale
regime og fastlægge forhandlingsprocessen frem til 2010.
Regeringen stiller sig umiddelbart positiv, og vil nærmere overveje sin stillingtagen til det tyske
Life Web-initiativ om frivillig økonomisk støtte til beskyttede områder
Regeringen støtter, at FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder fra 2007 i videst muligt
bliver afspejles i Biodiversitetskonventionens arbejde med relation til oprindelige folk.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
529339_0013.png
Punkt 4
Formandskabets udkast til Rådets konklusioner i forbindelse med forberedelsen af
partskonferencen/partsmødet (COP/MOP 4) under Cartagena protokollen om biosikkerhed
(Bonn, 12. maj til 16. maj 2008).
- Vedtagelse af rådskonklusioner
Nyt notat
Resumé
Formandskabet har den 21. januar 2008 udsendt et forslag til Rådets konklusioner forud for
partskonferencen/partsmødet (COP/MOP 4) under Cartagena protokollen om biosikkerhed, der
afholdes i Bonn fra den 12. maj til den 16. maj 2008. Konklusionerne er sat på dagsordenen for
Rådsmødet(miljø) den 3. marts 2008 med henblik på vedtagelse.
Formålet med konklusionerne er at sikre et fælles grundlag for medlemsstaternes deltagelse i den
forestående partskonference/partsmøde under Cartagena protokollen. I forhold til dagsordenen for
partsmødet fremhæves i konklusionerne de mål, der bør opnås på en række prioriterede emner,
hvilket først og fremmest vil sige arbejdet med en beslutning om internationale regler og
procedurer for ansvar og erstatning og genopretning (liability
and redress)
af skade som følge af
grænseoverskridende overførsler af levende genetisk modificerede organismer.
1. Status
Formandskabet har den 21. januar 2008 udsendt et forslag til Rådets konklusioner forud for
partskonferencen/partsmødet (COP/MOP 4) under Cartagena protokollen om biosikkerhed (herefter
Cartagena protokollen), der afholdes i Bonn fra den 12. maj til den 16. maj 2008.
Konklusionerne er sat på dagsordenen for Rådsmødet(miljø) den 3. marts 2008 med henblik på
vedtagelse.
Cartagenaprotokollens artikel 27 indeholder et krav om, at det første partsmøde skal fastsætte en
proces til udarbejdelse af regler og procedurer for ansvar for og genopretning af skader forårsaget af
grænseoverskridende handel med GMOer. Processen skal efter artiklen være afsluttet efter 4 år, dvs.
på det fjerde partsmøde i 2008.
På miljørådsmødet den 28. juni 2007 vedtog rådet rådsbeslutninger om fællesskabets deltagelse i
forhandlingerne om internationale regler og procedurer vedrørende ansvar og erstatning under
Cartagena protokollen. Heri blev det vedtaget at give Kommissionen bemyndigelse til at føre
forhandlingerne for EU i forhold under fællesskabskompetence, mens forhandlingerne videreføres
som hidtil i spørgsmål, hvor der er delt kompetence.
2. Formål og indhold
Formålet med konklusionerne er at sikre et fælles grundlag for medlemsstaternes deltagelse i den
forestående partskonference/partsmøde under Cartagena protokollen.
I forhold til dagsordenen for partsmødet fremhæves i konklusionerne de mål, der bør opnås på en
række prioriterede emner.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Først og fremmest nævnes arbejdet med en beslutning om internationale regler og procedurer for
ansvar og erstatning og genopretning (liability
and redress)
af skade i forbindelse med
grænseoverskridende overførsler af levende genetisk modificerede organismer.
Rådet opfordrer til, at der på COP/MOP 4 træffes beslutninger om internationale regler og
procedurer for ansvar og erstatning og genopretning for skade i forbindelse med
grænseoverskridende overførsler af levende genetisk modificerede organismer.
Rådet finder desuden, at disse beslutninger følger forhandlingsdirektivet om fællesskabets
deltagelse i forhandlingerne om internationale regler og procedurer vedrørende ansvar og erstatning
under Cartagena Protokollen om biosikkerhed som Rådet vedtog den 28. juni 2007. Heri lægges der
op til en COP/MOP beslutning, der ikke er juridisk bindende for protokollens parter, og som ikke
forudsætter, at hver enkelt part tilslutter sig regler ved ratifikation.
Herudover opfordrer Rådet COP/MOP 4 til at tage de nødvendige skridt der resulterer i et effektivt
internationalt biosikkerheds-system:
a) ved at skabe forskellige muligheder for implementering af
risikovurdering og risikohåndtering
som bygger på de workshops som blev organiseret forud for COP/MOP 4 – specielt ved at forbedre
informations og vejledningsdokumenter.
b) ved at opnå et klart billede af de internationale bestræbelser på at etablere
standardiserede
procedure for prøvetagning og analyse
af levende genetisk modificerede organismer og
protokollens potentielle roller på dette område
c) ved at fremme forskning om den
socio-økonomiske påvirkning
af levende genetisk
modificerede organismer for yderligere forståelse af dette emne – særlig i relation til de oprindelige
folk, lokalsamfundene og bevaringen af bæredygtig brug an den biologiske mangfoldighed.
d) ved at medvirke til videre udvikling af
Biosafety Clearing House (BCH)
som er væsentlig for
implementering af protokollen ved at fremme gennemsigtighed og nem adgang til biosikkerheds-
relateret information
e) ved at enes om et realistisk budget i overensstemmelse med de vedtagne prioriteter og
arbejdsprogrammet for protokollen og ved at sikre effektive og ansvarlige
finansielle mekanismer
og ressourcer
til at understøtte kapacitetsopbygnings projekter. EU søger i den forbindelse
forsikringer fra GEF om, at introduktionen af Ressource Allokation Framework (RAF) på ingen
måde vil forhindre parters adgang til finansiering. Der er således her ikke tale om nye
finansieringskilder udenfor GEF.
Til slut understreger Rådet vigtigheden af kapacitetsopbygning for en effektiv implementering af
protokollen.
Udarbejdelsen af fælles EU positioner på disse områder foregår i den internationale arbejdsgruppe i
Bruxelles hvor formandskabet har fremlagt en række forslag til positionspapirer.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
529339_0015.png
Jf. Rådets beslutning af 28. juni 2007 vil Kommissionen på partskonferencen føre forhandlingerne
på vegne af Det Europæiske Fællesskab for så vidt angår forhold under fællesskabskompetence.
Mht. spørgsmål, hvor der er delt kompetence, skal medlemsstaterne og Kommissionen arbejde tæt
sammen under forhandlings-processen med henblik på at sigte mod enighed i den internationale
repræsentation af Det Europæiske Fællesskab.
3. Europaparlamentets udtalelser
Ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
5. Konsekvenser for Danmark
En vedtagelse af konklusionerne har hverken juridiske, økonomiske eller administrative
konsekvenser for Danmark.
6. Høring
Udkastet til rådskonklusioner har ikke været sendt i høring.
På EU-specialudvalgsmøde for miljø den 6. februar fremkom følgende bemærkning:
Greenpeace spurgte til logikken bag at støtte et ikke-juridisk bindende system for ansvar og
erstatning og genopretning for skader i forbindelse med grænseoverskridende overførsler af levende
genetisk modificerede organismer.
7. Forhandlingssituationen
Forslaget har endnu ikke været til forhandling i Rådet og er sat på dagsordenen til vedtagelse på
Rådsmødet(miljø) den 3. marts 2008.
8. Regeringens foreløbige holdning
Danmark er enig i den prioritering af emner på COP/MOP 4 som fremgår af udkastet til
Rådskonklusionerne.
Danmark er således enig i, at det er vigtigt, at der på COP/MOP 4 træffes beslutninger om
internationale regler og procedurer for ansvar og erstatning og genopretning (liability
and redress)
for skader forårsaget af grænseoverskridende overførsler af levende genetisk modificerede
organismer.
Danmark kan støtte EU’s forslag, hvorefter regler og procedurer for ansvar og genopretning får
form af en partsmøde-beslutning og ikke en retligt bindende protokol. Dette begrundes med, at det
vil være hurtigere at implementere, og man vil have et – ikke-bindende – ensartet regelsæt, der
gælder for alle Parterne til Cartagenaprotokollen.
15