Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2857 - økofin Bilag 4
Offentligt
26. februar 2008
Supplerende samlenotat dagsorden vedr. rådsmødet (ECOFIN)
den 4. marts 2008
Dagsordenspunkt 2b:
Resumé
Foreløbig rapport om finansiel stabilitet
ECOFIN ventes at drøfte en rapport vedrørende udviklingen på de finansielle markeder samt
mulige ændringer af rammerne heraf med henblik på at understøtte den finansielle stabilitet bedst
muligt. Rapporten ventes forelagt Det europæiske Råd.
Baggrund og indhold
På det kommende ECOFIN forventes en drøftelse af udviklingen på de finansiel-
le markeder og mulige ændringer af rammerne heraf med udgangspunkt i en inter-
im rapport.
Udviklingen på de finansielle markeder
Siden august 2007 har turbulensen på de globale finansielle markeder foranlediget
af tab på amerikanske subprimelån (boliglån til mindre kreditværdige personer)
påkaldt sig særlig bevågenhed.
Der er tegn på, at årsagen til turbulensen bl.a. er, at kreditvurderingen af boligkø-
bere har været for lempelig. Lånene blev i en vis udstrækning sammensat i kom-
plekse strukturerede kreditobligationer, som blev solgt til investorer både i og
uden for USA. Ratingselskaber og store investeringsbanker bidrog til at skabe
tillid til disse værdipapirer, som der viste sig ikke at være grundlag for.
Traditionelt har det været långiver – almindeligvis en bank - der påtog sig risikoen
for et boliglåns misligholdelse (kreditrisiko). Innovationer i den finansielle sektor
har ledt til mange nye produkter og forretningskoncepter, bl.a. har långivere i
stigende grad fået mulighed for at frasælge risici på udlån og afkoble sig fra
risikoen.
Ved udstedelse af værdipapirer på grundlag af sikkerhed i aktiver blev risici på
subprimelån i princippet overført til de investorer, der investerer i denne type
værdipapirer - herunder europæiske investorer. For at opnå en høj rating (sikker
investering) har en eller flere banker ofte givet tilsagn om back-up likviditet. De
banker, der gav disse tilsagn, påtog sig dermed en indirekte rolle som risikotager,
idet de i realiteten overtog lånene, såfremt en løbende adgang til
kapitalmarkedsfinansiering udeblev. Dermed blev risici ikke i praksis frasolgt.