Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2861 - Transport, tele og energi Bilag 6
Offentligt
548573_0001.png
16. april 2008
Eksp.nr. . 534462
/nwa-dep
Referat
Rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 7. – 8.
april 2008
Dagsordenspunkt 9 og 10 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.
De øvrige dagsordenspunkter hører under Transportministeriet.
9. Kommissionens forslag til direktiv om opfyldelse af kravene til
flagstater - KOM(2005) 586 af 23. november 2005
Sagen var sat på dagsordenen med henblik på politisk drøftelse. En læn-
gere debat fandt sted med indlæg fra næsten alle medlemsstater. Debatten
viste modstand fra et klart flertal af medlemslande mod forslaget. Det
slovenske formandskab konkluderede, at der ikke forelå kvalificeret fler-
tal for forslaget. Rådet havde bekræftet sin opbakning til de underliggen-
de målsætninger, men formandskabet havde ikke fået politisk støtte til at
gå videre på basis af Kommissionens oprindelige forslag. Det slovenske
formandskab vil ikke arbejde videre med forslaget.
Kommissionen fastholdt sit oprindelige forslag.
10. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om rederes erstatningsansvar og om finansiel garanti - KOM
(2005) 593 af den 23. november 2005
Forslaget var på rådsmødet med henblik på politisk drøftelse. En længere
debat fandt sted med indlæg fra næsten alle medlemsstater. Også i for-
hold til dette forslag var der modstand fra et klart flertal af medlemslande,
idet Rådet samtidig bekræftede sin opbakning til de underliggende mål-
sætninger. Det slovenske formandskab konkluderede således, at der ikke
forelå et kvalificeret flertal for forslaget. Formandskabet vil ikke arbejde
videre med forslaget.
Kommissionen fastholdt sit oprindelige forslag.