PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3
Offentligt

SAMLENOTAT

Velfærdsministeriet (Ligestillingsafdelingen)

Beskæftigelsesministeriet

20. maj 2008

Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og

sociale anliggender den 9. juni 2008

J.nr. 7113-0019

JAIC/she

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

(Evt.) Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ændring af direktiv 93/104/EF vedrørende

organisering af arbejdstiden

- Politisk enighed

KOM(2005)0246

(Evt.) Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

vikaransattes arbejdsforhold

- Politisk enighed

KOM(2002)0701

Styrket administrativt samarbejde vedrørende udstationering

af medarbejdere

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker

Politisk enighed

KOM-dokument foreligger ikke

Kompetencer, jobs og unge

a) Forudsige og matche arbejdsmarkedets behov særligt med

henblik på unge

- Rådskonklusioner

KOM-dokument forligger ikke

b) EMCO udtalelse om unges overgang fra uddannelse til

arbejde

- Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO)

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

procedurer for implementering af forordning 883/04 om koordination

af sociale sikringsordninger.

- Afsnit IV, Finansielle bestemmelser, kapitel III, Tilbagesøgning af

for meget udbetalt ydelse og foreløbige udbetalinger, modregning og

bistand ved inddrivelse af fordringer

- Delvis generel indstilling

s. 3

s. 12

s. 21

s. 23

s. 25

s. 27

s. 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM(2006)0016

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning til ændring af

bilagene til forordning 883/04 om koordination af sociale sikrings-

ordninger

- Delvis generel indstilling

KOM(2007)0376

(Evt.) Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

overførsel og bevarelse af supplerende pensionsrettigheder

til fremme af arbejdstagermobilitet

- Politisk enighed

KOM(2007)0603

Opfølgning på Beijing-handlingsplanen

a) Indikatorer vedrørende pigers situation

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

b) Kvinder og politisk deltagelse

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

10.

Nedbrydning af kønsstereotyper i samfundet

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets fælles beslutning om det

europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)

- Beslutning

KOM(2007)0797

s. 35

s. 37

s. 47

s. 49

s. 51

11.

s. 53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Evt.) Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv 93/104/EF vedrørende organisering af

arbejdstiden

- Politisk enighed

KOM(2005)0246

Revideret notat

1. Resumé

Ovennævnte forslag er fremsat dels som en konsekvens af en revisionsforpligtelse i

direktivets artikel 22 om den såkaldte opt out-mulighed, dels som en konsekvens af EF-

domstolens to principielle domme om anvendelsen af arbejdstidsdirektivet.

Afgørelserne giver anledning til vanskeligheder for en række medlemsstater for så vidt

angår arbejdstidstilrettelæggelsen (arbejdstidsopgørelsen) – særligt for læger. På

rådsmødet i december 2005 kunne Rådet ikke nå til enighed om forslaget, da

spørgsmålet om opt out fortsat delte vandene, hvorefter det østrigske og siden også det

finske formandskab forgæves søgte at nå til enighed om at ændre direktivet. Der er ikke

fremkommet yderligere forslag siden det finske kompromisforslag fra efteråret 2006,

men Kommissionen bad i første halvår 2007 ved en såkaldt præ-åbningsskrivelse

medlemsstaterne om at redegøre for deres situation i relation til arbejdstidsdirektivet,

og Kommissionen har efterfølgende meldt ud, at man fortsat håber at kunne løse

problemerne uden at skulle åbne sager mod en række lande.

Sagen var sat på dagsordenen på rådsmødet den 5. december 2007 som en del af

det portugisiske formandskabs forsøg på en samlet løsning i forhold til

arbejdstids- og vikardirektivet. Sagen blev taget af dagsordenen, da ikke alle lande

kunne støtte en samlet løsning på det foreliggende grundlag.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde i september 2004 et direktivforslag om ændring af direktiv

2003/88/EF vedr. visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden (KOM(2004)607).

Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den 11. maj 2005. Kommissionen fremlagde på

den baggrund et revideret direktivforslag (KOM(2005)246) den 31. maj 2005. Forslaget

er blevet drøftet på flere rådsmøder, senest i juni 2006, uden at man har kunnet nå til

enighed.

Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til

arbejdstilrettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-dommen og

forstærket med Jaeger-dommen.

Om SIMAP- og Jaeger-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom fastslog, at

rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til arbejdstiden, hvilket

betød, at det i en række brancher, herunder i særdeleshed sundhedssektoren, ville blive

meget vanskeligt at opfylde direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om

ugen i gennemsnit. Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte desuden, at

kompenserende hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart efter arbejdstids

ophør.

Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-bestemmelse i

artikel 22 tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det fremsatte forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under det østrigske formandskab blev der gennemført en række uformelle

konsultationer med medlemslandene enkeltvis eller i mindre grupper. Selvom

formandskabet ikke herved øjnede muligheder for et gennembrud i sagen, fremlagde

Østrig et nyt kompromisforslag i maj 2006, som blev behandlet på rådsmødet den 1.

juni. På mødet var det igen spørgsmålet om opt out, som blev den store knast. Der var

til gengæld i princippet enighed om de andre dele af direktivet (dvs. spørgsmålet om

inaktiv rådighedstid og om afvikling af kompenserende hviletid – de problemer, som

domstolens praksis har skabt). Endelig tilvejebragtes der på mødet stort set enighed om

ikke i denne omgang at forholde sig til den strid om direktivfortolkning, som har været

rejst siden Europa-Parlamentets udtalelse – altså om direktivet skal fortolkes som

gældende pr. kontrakt eller pr. lønmodtager (jf. nedenfor).

Det finske formandskab fremlagde den 19. oktober 2006 et kompromisforslag, som

først og fremmest vedrører et kompromis om adgangen til opt out’en, og som hverken

trækker i den ene eller den anden retning med hensyn til fortolkningsspørgsmålet.

Selvom dette forslag heller ikke kunne samle tilstrækkelig tilslutning, idet der fortsat

ikke kunne opnås enighed om opt out’en, udgør dette forslag udgangspunktet for

fortsættelsen af forhandlingerne.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.

4. Nærhedsprincippet

Direktivforslaget vurderes som værende i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da

der er tale om et forslag om ændring af et direktiv på baggrund af to domme, der har

givet anledning til betydelige problemer i medlemslandene.

5. Formål og indhold

Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 indeholder tre hovedelementer, som

netop har de problemstillinger, der udspringer af SIMAP- og Jaeger-dommene, for øje.

Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at den ovenfor nævnte ”opt out”

(hvorefter lønmodtagere individuelt kan fraskrive sig loftet på maksimalt 48 timers

arbejde om ugen i gennemsnit) ophører efter 3 år, men dog eventuelt vil kunne

forlænges af Kommissionen efter ansøgning herom. Endvidere indeholder forslaget en

bestemmelse om at forene arbejds- og familieliv og en betragtning om, at direktivets

minimumskrav gælder for alle arbejdstagere som defineret i artikel 3, litra a i direktiv

89/391/EF. Endelig er der med Europa-Parlamentets ændringsforslag dukket et nyt

element op i forhandlingerne, som vurderes at kunne påføre medlemslandene

betydelige forpligtelser. Disse elementer gennemgås nedenfor:

1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden, med mindre

andet bestemmes nationalt. Der kan dog ikke afvikles hviletid i den inaktive

rådighedstid, som i øvrigt med inddragelse af arbejdsmarkedets parter vil kunne

fastsættes ud fra gennemsnitstimetal i de forskellige sektorer. I den forbindelse indføres

nye definitioner af rådighedstid og inaktiv rådighedstid og arbejdsplads.

2) Det foreslås, at der gives mulighed for ved lov at udvide referenceperioden for

beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra udgangspunktet på fire

måneder op til 12 måneder, idet medlemsstaterne dog skal sikre, at arbejdsgiver i så

fald opfylder visse betingelser. Hidtil har det kun været muligt at udvide

referenceperioden i medfør af kollektiv overenskomst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) Det foreslås, at kompenserende hviletid skal afvikles inden for en rimelig frist, der

fastsættes nationalt.

4) ”Opt out”-en foreslås som udgangspunkt afskaffet tre år efter implementeringsfristen

for et ændringsdirektiv, men en sådan ordning vil kunne forlænges af Kommissionen

efter anmodning herom fra en medlemsstat. Den opt out, der kan anvendes i de tre år og

eventuelt forlænges, er i øvrigt beskåret, og der kan eksempelvis ikke arbejdes mere

end 55 timer i én enkelt uge, hvis andet ikke er aftalt ved kollektiv overenskomst.

5) Det foreslås, at medlemsstaterne skal opfordre arbejdsmarkedets parter til at indgå

aftaler, der gør det lettere at forene arbejdsliv og familieliv. I den forbindelse skal

medlemsstaterne sikre, at arbejdsgiverne i god tid informerer medarbejderne om

ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet, og at arbejdsgiverne overvejer anmodninger

fra medarbejderne om ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet.

6) Et af Europa-Parlamentets ændringsforslag er, at direktivets loft over den samlede

ugentlige arbejdstid på 48 timer i gennemsnit skal gælde pr. lønmodtager.

Kommissionen har i sit reviderede forslag (af 31. maj 2005) søgt at imødekomme

forslaget ved at indsætte en betragtning om, at direktivets forskrifter finder anvendelse

på alle arbejdstagere.

Det finske formandskab fremlagde den 19. oktober 2006 et kompromisforslag, som

hverken trækker i den ene eller den anden retning med hensyn til

fortolkningsspørgsmålet, men først og fremmest vedrører et kompromis om adgangen

til opt out’en. I forhold til fortolkningsspørgsmålet viderefører det finske forslag den

løsning, man fandt på rådsmødet den 1. juni 2006, hvor det overlades til det enkelte

medlemsland, hvordan direktivet skal fortolkes. Ligesom det forudgående østrigske

forslag (omdelt på rådsmødet den 1. juni 2006), indeholder det finske forslag således

ingen betragtningstekst om spørgsmålet. Samtidig løser forslaget på samme vis som

tidligere forslag problemet vedr. de to principielle domme fra EF-Domstolen om inaktiv

rådighedstid og kompenserende hviletid (SIMAP og Jaeger), jf. pkt. 5.1 og 5.3 ovenfor.

Den grundlæggende idé i udspillet er, at en medlemsstat, som ønsker at anvende

adgangen til opt out, samtidig må give afkald på muligheden for at udvide

referenceperioden til 12 måneder i henhold til lov. Det fremgår af en ny artikel, hvor

der gives mulighed for, at medlemsstater, der anvender opt out, vil kunne operere med

en referenceperiode på op til seks måneder i henhold til lov. Da valget mellem opt out

og en etårig referenceperiode i henhold til lov tilsyneladende – som forslaget

umiddelbart må læses – skal træffes på det nationale niveau og ikke på fx

virksomhedsniveau, er der reelt tale om, at en medlemsstat helt overordnet skal

beslutte, om man foretrækker at tillade enten en højere gennemsnitlig ugentlig

arbejdstid eller betydelige udsving over et år. Det er ikke muligt at gennemføre begge

dele, hvis forslaget vedtages.

Ved anvendelsen af opt out foreslås en såkaldt ”cap”, som begrænser den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 60 timer (med en referenceperiode på 3

måneder). Forslaget rummer også visse andre opstramninger vedr. anvendelsen af opt

out, som kendes fra tidligere forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig indeholder forslaget en revisions- eller evalueringsbestemmelse, der sigter mod

en senere genovervejelse af opt out’en med henblik på gradvist at udfase den.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget har været igennem første læsning i Europa-Parlamentet, som den 11. maj

2005 vedtog en række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag. En del af

disse ændringsforslag genfindes i Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005.

Blandt Europa-Parlamentets næsten 200 ændringsforslag kan fremhæves forslagene

om, at adgangen til opt out afskaffes i løbet af 36 måneder, og at loftet over den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal anskues i forhold til samtlige en lønmodtagers

ansættelsesforhold. Det er eksempler på, at Europa-Parlamentet generelt har lagt mere

vægt på arbejdstagerbeskyttelse og mindre vægt på fleksibilitet end det, der var lagt op

til i Kommissionens oprindelige forslag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante i den

forbindelse, findes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.

Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal behandles i

den forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om

hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljøloven.

De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er

gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om fiskeres hviletid

mv.

For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse nr. 630 af

1. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på

havanlæg, som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg med

senere ændringer. Idet man gennem denne bekendtgørelse har gennemført regler, der

som minimum svarer til direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om gennemførelse af

dele af arbejdstidsdirektivet ikke for dette område, jf. § 1, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr.

896 af 24. august 2004.

Med de to nævnte domme skal også de danske regler forstås på en måde, der giver

vanskeligheder omkring tilrettelæggelsen af vagter, placeringen af hviletid og

bemandingsmæssige forhold i visse brancher.

De nye definitioner og bestemmelserne om forening af arbejds- og familieliv vil skulle

indarbejdes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. En eventuel

udvidelse af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid

vil kunne gennemføres med hjemmel i § 9, som bemyndiger ministeren til efter

forhandlinger med arbejdsmarkedets parter at fastsætte nærmere regler vedrørende

udnyttelse af direktivets undtagelsesmuligheder.

Hvis direktivforslaget vedtages, vil der endvidere skulle foretages ændringer i

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn

mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vedtagelse af bestemmelse om at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv

rådighedstid, vil betyde, at visse gældende danske overenskomster ikke vil kunne

opretholdes.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Hvis forslaget vedtages i den foreliggende form, vurderes det ikke at få konsekvenser

for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og det samlede arbejdsudbud. Dermed vurderes

forslaget heller ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien og de offentlige

finanser. Gældende overenskomster vil i så fald kunne opretholdes, og det vil endvidere

heller ikke på anden måde være nødvendigt at stramme op i forhold til den regulering,

der gælder i dag.

Den fortolkning af direktivet som gældende pr. lønmodtager, som Kommissionen

tidligere via betragtningstekst har lagt op til, vil i yderste konsekvens kunne have

vidtrækkende konsekvenser for fleksibiliteten på det offentlige såvel som det private

arbejdsmarked med mulig negativ indvirkning på serviceniveau og arbejdsudbud og

dermed for samfundsøkonomien og de offentlige finanser. Det finske formandskab gav

dog udtryk for, at man betragtede fortolkningsspørgsmålet som lukket med den løsning,

man fandt på rådsmødet den 1. juni 2006, hvor man blev enige om, at direktivet ikke

skal forholde sig til spørgsmålet og dermed overlader det til det enkelte medlemsland,

hvordan direktivet skal fortolkes. Ligesom det sidste østrigske forslag (omdelt på

rådsmødet den 1. juni 2006), indeholder det finske forslag således ingen

betragtningstekst om spørgsmålet, og det har heller ikke efterfølgende været bragt til

diskussion.

Hvis der ikke vedtages et ændringsdirektiv, vil domstolens fortolkning af

arbejdstidsdirektivet i SIMAP og Jaeger stå fast som gældende ret. Uden at omfanget

kan angives præcist, kan det slås fast, at det også vil have samfundsøkonomiske

konsekvenser og konsekvenser for de offentlige finanser, f.eks. i forhold til

sundhedssektoren, hvis kompenserende hviletid skal afvikles straks, og hvis inaktiv

rådighedstid skal medregnes til arbejdstiden. Omfanget af konsekvenserne vil bl.a.

afhænge af, om der indføres opt-out i Danmark, hvis ikke direktivet ændres.

9. Høring

Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 har ikke været sendt i høring i EU-

specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

Kommissionens oprindelige forslag fra september 2004 blev sendt i høring i udvalget,

hvorfra der indkom følgende høringssvar:

DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig grad

bidrager til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA finder mere

konkret, at fastholdelsen af en referenceperiode på som udgangspunkt fire måneder ikke

afspejler den europæiske virkelighed. Efter DAs opfattelse burde direktivet i stedet

direkte hjemle parternes adgang til at aftale en længere referenceperiode end de

foreslåede 12 måneder. DA støtter, at medlemsstaterne får mulighed for ved lov at

fastsætte referenceperioden for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måneder.

Herved bliver der mulighed for at ligestille den del af arbejdsmarkedet, hvor

reguleringen sker på grundlag af individuelle kontrakter med den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at

definitionerne af rådighedstid og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer for

alle virksomheder med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et

beredskab. DA fastholder samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred,

hvilket også er årsag til problemerne med rådighedsvagter. Efter DA’s opfattelse er det

vanskeligt at se den nærmere begrundelse for indførelsen af en 72 timers-grænse ved

afholdelse af kompenserende hvileperioder. Man burde i denne forbindelse i højere

grad tage udgangspunkt i praksis i de forskellige medlemsstater. DA savner endvidere

argumenter i forslaget for at foretage stramninger i adgangen til individuelt at aftale, at

48-timersreglen ikke finder anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne mulighed

for at fravige 48-timers reglen ved individuel aftale i god overensstemmelse med

reglerne på den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved

individuel kontrakt.

FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og udvidelsen af

referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med hensyn til

regelafklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har forskellige

hjælpeordninger, eksempelvis efter lov om socialservice § 77.

FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne angiveligt

forringer lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov for at give mulighed

for en udvidelse af referenceperioden til 12 måneder ved lov, da der i dag er mulighed

for en sådan udvidelse via kollektive overenskomster. I den forbindelse nævner FTF, at

det forekommer uacceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge over en meget lang

periode. I relation til forslagene om rådighedstid, inaktiv tid og kompenserende hviletid

finder FTF, at der er tale om en forringelse af lønmodtagernes sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold og af forholdet mellem arbejds- og familieliv. Endelig finder

FTF, at forslaget om generel adgang til ved individuel aftale at fravige reglen om

gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer udgør en forringelse af lønmodtagernes

vilkår på det danske arbejdsmarked.

AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser

arbejdsgiversidens ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det danske

overenskomstsystem, da muligheden for at indgå individuelle aftaler om at fravige

arbejdstidsbestemmelserne kan udgøre et incitament til ikke at indgå nye kollektive

aftaler og til ikke at forny de eksisterende. AC fraråder dansk opbakning til de af

Kommissionen foreslåede ændringer. AC fraråder desuden indførelsen af de to nye

arbejdstidsbegreber, da betydningen og rækkevidden af dem skaber betydelig

usikkerhed og uklarhed. Hvis de nye tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som et

minimum anmode om, at usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng,

herunder hvorvidt inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direktiv

vedtages. I relation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder AC, at

fravigelse fra hovedreglen om en fire måneders referenceperiode kun bør kunne ske på

basis af aftaler mellem parterne. AC finder endvidere forslaget om kompenserende

hviletid meget uheldigt, da det vil kunne medføre urimeligt lange og helbredstruende

arbejdsperioder for lønmodtagere. AC mener, at en sådan bestemmelse helt bør udgå,

da referenceperioderne allerede i dag kan udvides efter nærmere aftale. I forhold til ”opt

out”-en ser AC positivt på, at Kommissionen har søgt at stramme op på anvendelsen

heraf, men foretrækker, at muligheden helt fjernes. Efter AC’s opfattelse sættes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdstiden reelt op til 65 timer om ugen, og de beskyttelsesforanstaltninger, direktivet

opstiller, er intet værd. Som minimum foreslår AC, at arbejdsgiver tillægges

bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende ”opt out”-en er iagttaget.

Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at Kommissionen i et

arbejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af lønmodtagernes sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold. KK vurderer, at denne nye praksis ikke er i

overensstemmelse med traktatens mål. Mere konkret betragter KK forslaget om

kompenserende hviletid som en klar forringelse. KK foreslår, at direktivet som

minimum bør indeholde bestemmelser om, hvor ofte en hvileperiode kan udskydes, og

om det kan gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en periode er dybt

kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.

KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden af, at de

nye definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget gennemføres. KL opfordrer

til, at eventuelle mindre problemer, der måtte blive påpeget, ikke kommer til at

dominere den danske holdning til forslaget.

LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den forkerte

retning. De nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at skabe sammenhæng

mellem arbejds- og familieliv, og det vil rejse nye fortolkningsspørgsmål. Hvis det

skulle være muligt at definere rådighedstid som andet end arbejdstid, bør det ikke

kunne ske uden hjemmel i kollektiv overenskomst. LO er betænkelig ved muligheden

for at udskyde afvikling af kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en sådan

forringelse af arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får endog meget

lange arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra forslaget om, at

referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal kunne

udvides til 12 måneder ved lov alene efter konsultation med arbejdsmarkedets parter, da

en sådan mulighed vil svække incitamentet til at indgå kollektive overenskomster. Dog

finder LO, at de foreslåede præciseringer omkring referenceperioden er

hensigtsmæssige. Efter LO’s opfattelse burde direktivforslaget indeholde en udfasning

af ”opt out’en” frem for blot en mindre indskrænkning heraf. Det er således

uacceptabelt, at det fortsat er muligt at have en ugentlig arbejdstid på 65 timer på det

europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for givet, at ”opt out’en” heller ikke vil

blive udnyttet i Danmark fremover.

Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er et

konstruktivt forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og Jaegerdommen

skabte for arbejdstilrettelæggelsen i blandt andet sygehusvæsenet og på sociale

døgninstitutioner. ARF vurderer, at indførelsen af begrebet inaktiv tid under vagt er helt

essentielt for at imødegå nogle af de problemer, som EF-domstolens afgørelser skabte

for varetagelsen af den offentlige service i Danmark. ARF støtter derfor varmt

Kommissionens forslag om indførelse af begrebet inaktiv tid. ARF finder endvidere, at

forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksibilitet i

arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med eksempelvis vakante

stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet. ARF hilser ligeledes

Kommissionens forslag om udvidelse af referenceperioden velkomment, da også det vil

bidrage til at sikre fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget om en

stramning af ”opt out”-mulighederne ikke kommer til at blokere for gennemførelsen af

Kommissionens øvrige ændringsforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) finder det godt, at direktivet

lægger op til en regulering af inaktiv rådighedstid. SALA finder det endvidere vigtigt,

at der er mulighed for en 12 måneders referenceperiode i direktivet. SALA tager dog

afstand fra, at der ikke skabes en endelig afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt reglerne

gælder pr. lønmodtager eller pr. kontrakt. SALA finder, at der bør arbejdes for, at

reglerne gælder pr. kontrakt, og at dette spørgsmål bør afklares i forbindelse med

forhandlingerne om direktivet. Såfremt reglerne gælder pr. lønmodtager, finder SALA,

at det vil have en afgørende negativ indflydelse på fleksibiliteten på det danske

arbejdsmarked.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Direktivet indebærer en vis tvetydighed med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt

bestemmelserne skal fortolkes som gældende pr. kontrakt eller pr. lønmodtager.

Kommissionens forslag om en tilføjelse i betragtningsteksten om, at

minimumsforskrifterne finder anvendelse på alle arbejdstagere, vurderes ikke i sig selv

at være problematisk. Men Kommissionen tilkendegav i forbindelse med fremsættelsen

af forslaget, at denne betragtningstekst imødekom Europa-Parlamentets

ændringsforslag om, at arbejdstiden summeres i tilfælde af flere ansættelsesforhold, og

at direktivet hele tiden har skullet anskues som gældende pr. lønmodtager og ikke i

forhold til det enkelte ansættelsesforhold. En sådan fortolkning vurderes at ville skabe

vanskeligheder i medlemsstaterne og have vidtrækkende konsekvenser for de

europæiske arbejdsmarkeder. Det er vanskeligt at se, hvordan direktivet i så fald skal

kunne håndhæves i praksis.

Det britiske formandskab fremlagde på rådsmødet den 8. december 2005 et

kompromisforslag, som umiddelbart vurderet dels ville indebære en lovliggørelse af

gældende danske overenskomster, og dels ville fastholde den nuværende fortolkning af

direktivet i forhold til spørgsmålet om pr. lønmodtager/pr. kontrakt. Forslaget kunne

derfor støttes fra dansk side, men et flertal var imod af forskellige årsager, og forslaget

faldt. Det østrigske formandskab fremlagde sit kompromisforslag forud for rådsmødet

den 1. juni 2006, som kunne støttes fra dansk side, da det ikke trak i retning af en pr.

lønmodtager-fortolkning, men uenigheden om opt out’ens fremtid forhindrede igen

enighed om en løsning.

På rådsmødet den 1. juni 2006 var der lang debat om direktivforslaget, dog uden at der

kunne nås enighed om opt out’en. For Danmark var det et vigtigt udfald af diskussionen

imidlertid, at det nu syntes at være alment anerkendt, at det overlades til det enkelte

medlemsland, hvorvidt direktivet fortolkes i forhold til pr. lønmodtager eller pr.

kontrakt. Der indgik derfor i formandskabets sidste forslag til tekst (omdelt på

rådsmødet den 1. juni 2006) ikke længere nogen betragtningstekst herom. På den

baggrund vurderes det danske problem vedr. fortolkningsspørgsmålet at være løst.

Fra regeringens side har man siden i forbindelse med bilaterale kontakter på

ministerniveau og ved uformelle konsultationer med efterfølgende formandskaber og

andre medlemslande arbejdet for, at man når et kompromis, herunder med

udgangspunkt i de tidligere fremsatte kompromisforslag, som Danmark kunne støtte.

Det vil fra dansk side være et problem, hvis striden om direktivfortolkningen (pr.

kontrakt eller pr. lønmodtager) igen tages op. Imidlertid vurderes det, at en ny dom fra

EF-domstolen (C-484/04) giver støtte til det danske synspunkt om en fortolkning pr.

kontrakt. På den baggrund finder regeringen, at det finske kompromisforslag fortsat

udgør et fornuftigt grundlag for vedtagelse af en fælles holdning i rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har hidtil været tre hovedgrupperinger blandt medlemsstaterne. Én gruppe

medlemsstater har talt for en afskaffelse eller udfasning af adgangen til opt out. En

anden gruppe har ønsket at bibeholde adgangen til opt out og har lagt vægt på

fleksibilitet, mens en tredje gruppe har placeret sig imellem de to andre.

Pr. lønmodtager-fortolkningen har ikke åbenlyst været et tema siden juni 2006, men det

kan dog fx fortsat tænkes, at flere lande vil støtte bibeholdelse af adgangen til opt out,

hvis reglerne fremover skal anskues i forhold til den enkelte lønmodtager frem for i

forhold til det enkelte ansættelsesforhold.

Formandskabet har tilkendegivet, at man vil forsøge at nå til politisk enighed om en

fælles holdning i denne formandskabsperiode. Situationen er dog fortsat helt uafklaret,

og selvom kompromisforslaget fra det finske formandskab ser ud til at være

udgangspunkt for drøftelserne, kan såvel justeringer som mere grundlæggende

ændringer af dette udgangspunkt meget vel blive præsenteret, og det er under alle

omstændigheder antageligt, at der igen bliver tale om vanskelige forhandlinger i

bestræbelserne på at nå et kompromis.

Sagen har været blokeret i Rådet af to solide blokerende mindretal. I tilfælde af

afstemning forventes Danmarks stemme ikke at være udslagsgivende.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens oprindelige ændringsforslag har været forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 7. december 2004, hvor et

flertal var imod regeringens forhandlingsoplæg, og til orientering forud for Rådsmødet

den 3. marts 2005. Regeringen forelagde igen et forhandlingsoplæg i sagen for

Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 2. juni 2005, hvor et flertal var

imod regeringens forhandlingsoplæg. Regeringen forelagde på baggrund af

Kommissionen reviderede ændringsforslag af 31. maj 2005 et forhandlingsoplæg for

Folketingets Europaudvalg den 11. november 2005, hvor der ikke var et flertal imod

regeringens oplæg. Sagen har desuden været forelagt til orientering for Folketingets

Europaudvalg forud for rådsmøderne den 8. december 2005, den 1. juni 2006 og den 7.

november 2006.

Senest har forslaget været forelagt Europaudvalget til orientering

forud for rådsmødet den 5.-6. december 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Evt.) Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om vikaransattes arbejdsforhold (’vikardirektivet’)

- Politisk enighed

KOM(2002)0701

Revideret notat

1. Resumé

Kommissionen oversendte den 25. marts 2002 et direktivforslag om arbejdsvilkår for

vikaransatte til Rådet (KOM (2002)149). Kommissionen har den 28. november 2002

efter Europa-Parlamentets behandling fremsat et ændringsforslag (KOM(2002)701)

med mindre ændringer og præciseringer.

Formålet med direktivforslaget er at etablere et generelt ikke-forskelsbehandlings-

princip, hvorefter vikarbureauansatte vikarer med hensyn til basale arbejdsbetingelser

ikke må behandles ringere end sammenlignelige arbejdstagere, der defineres som

arbejdstagere i brugervirksomheden med et identisk eller tilsvarende arbejde.

Det græske formandskab forsøgte i 2003 at opnå politisk enighed på baggrund af et

kompromisforslag, hvilket dog ikke var muligt – primært pga. modstand fra UK, IRL,

Tyskland og DK. Herefter lå direktivforslaget stille, indtil det hollandske formandskab i

efteråret 2004 kortvarigt tog forslaget op. De emner, der blev taget op, var spørgsmålet

om karensperioder og fjernelse af restriktioner og forbud. På Rådsmødet den 4. oktober

2004 var der en frokostdrøftelse af direktivforslaget, hvor konklusionen var, at et muligt

kompromis fortsat skulle findes i spændet mellem permanente undtagelser,

overgangsperioder og venteperiod(er). Det hollandske formandskab valgte dog at tage

direktivforslaget af rådmødedagsordenen for decembermødet i 2004, efter at det i

Coreper kunne konstateres, at der fortsat var et blokerende mindretal.

Siden har Kommissionen formentlig forsøgt at få efterfølgende formandskaber til at

genoptage forhandlinger om direktivforslaget.

Portugal fulgte Kommissionens ønske og

satte såvel vikar- som arbejdstidsdirektivet på dagsordenen. Der tegnede sig ved

rådsmødet i december 2007 en mulighed for en vedtagelse af de to sammenkædede

direktiver. Formandskabet valgte imidlertid at trække forslaget tilbage inden

afstemning af hensyn til at undersøge yderligere muligheder for at opnå så bred en

tilslutning som muligt. Der har efterfølgende alene været enkelt bilaterale sonderinger

i forhold til en løsning. Særligt situationen i UK har påkaldt sig stor interesse. I UK har

arbejdsmarkedets parter den 20. maj 2008 indgået en aftale med regeringen, der bl.a.

indebære, at man vil kunne acceptere en 12 ugers karensperiode i forhold til

vikararbejde.

2. Baggrund

Kommissionen oversendte den 25. marts 2002 et direktivforslag om arbejdsvilkår for

vikaransatte til Rådet (KOM (2002)149 endelig).

Forslaget blev fremsat i umiddelbar forlængelse af en række tidligere forslag fra

Kommissionens side om vikaransatte og forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter

på europæisk plan (i henhold til artikel 3 i den sociale protokol, nu TEF art. 138), der

blev afsluttet uden resultat den 21. maj 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parternes forhandlinger muliggjorde dog efter Kommissionens opfattelse, at der kunne

identificeres en fælles platform, der indikerede, at parterne havde været tæt på at nå til

enighed. De punkter, hvor parterne angiveligt nåede til enighed, er inkorporerede i

forslaget, og der er udarbejdet forslag til yderligere bestemmelser, som skal løse de

resterede problemer.

Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmødet den 3. juni 2002.

Kommissionen har efter Europa-Parlamentets behandling den 28. november 2002

fremsat et ændringsforslag (KOM(2002)701 endelig). Forslaget indeholder mindre

ændringer og præciseringer.

Det græske formandskab fremlagde en række ændringsforslag op til rådsmødet i juni

2003, hvor der imidlertid ikke kunne opnås enighed. Enkelte af de efterfølgende

formandskaber har foretaget sonderinger om evt. ændrede holdninger.

På Rådsmødet den 4. oktober 2004 var der en frokostdrøftelse af direktivforslaget, hvor

konklusionen var, at et muligt kompromis fortsat skulle findes i spændet mellem

permanente undtagelser, overgangsperioder og venteperiod(er). Muligheden af en

permanent karensperiode, som man fra dansk side har prioriteret, blev ikke afvist.

Det hollandske formandskab tog direktivforslaget af dagsordenen for rådsmødet i

december i 2004, efter at det i Coreper kunne konstateres, at der fortsat var et

blokerende mindretal.

Det formodes, at Kommissionen siden har forsøgt at få de efterfølgende formandskaber

til at genoptage forhandlingerne.

Portugal fulgte Kommissionens ønske og satte såvel

vikar- som arbejdstidsdirektivet på dagsordenen på rådsmødet i december 2007.

Sagen blev dog taget af dagsordenen, da ikke alle lande kunne støtte en samlet

løsning på det foreliggende grundlag.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er et minimumsdirektiv og fremsættes med hjemmel i TEU artikel 137, stk. 2,

hvilket indebærer fælles beslutningsprocedure, jf. artikel 251 i TEU.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget ligger inden for proportionalitetsprincippets rammer,

da der foreslås minimumsbeskyttelse, og det herefter overlades til medlemsstaterne og

arbejdsmarkedets parter at lave enhver tilpasning, som måtte være nødvendig for at tage

hensyn til særlige nationale forhold. Den ramme, der etableres ved direktivforslaget, er

således ifølge Kommissionen fleksibel.

Kommissionen finder endvidere, at denne ramme først og fremmest er egnet til at

konsolidere eller styrke god praksis i medlemsstaterne og giver medlemsstaterne

mulighed for at anvende ikke-forskelsbehandlingsprincippet i udstrakt grad, når vikarer

har en varig kontrakt. Medlemsstaterne kan også vælge at delegere denne opgave til

arbejdsmarkedets parter uanset hvilken type kontrakt, der er tale om.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering af forslagets forhold til nærheds- og

proportionalitetsprincippet ud fra en bredere europæisk betragtning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Kommissionen begrunder et fællesskabsdirektiv om vikaransattes arbejdsforhold med,

at der er behov for at udvide princippet om ikke-forskelsbehandling mellem

vikaransatte og sammenlignelige arbejdstagere fra brugervirksomheden, som for

indeværende kun gælder i ni medlemsstater, til hele EU. Kommissionen peger

endvidere på, at EU-lovgivningsprogrammer om vikaransatte vil imødekomme et ønske

fra arbejdsmarkedets parter og brancheorganisationer på EU-plan samt

arbejdsmarkedsparter inden for vikarsektoren.

Kommissionens direktivforslag, KOM(2002)701 (erstatter KOM(2002)149)

Forslaget har til formål at etablere et generelt ikke-forskelsbehandlings-princip,

hvorefter vikarbureauansatte vikarer med hensyn til basale arbejdsbetingelser ikke må

behandles ringere end sammenlignelige arbejdstagere, der defineres som arbejdstagere i

brugervirksomheden med et identisk eller tilsvarende arbejde.

Undtagelse fra ikke-forskelsbehandlingssprincippet kan gøres, når den vikaransatte har

en permanent kontrakt med vikarbureauet, og hvor den vikaransatte er aflønnet af

vikarbureauet i perioder mellem vikaransættelse i to brugervirksomheder.

Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne kan overlade det til

arbejdsmarkedets parter, gennem kollektive aftaler, at etablere arbejdsvilkår, som

afviger fra ikke-forskelsbehandlingssprincippet, når der sikres et passende

beskyttelsesniveau for de vikaransatte.

Anvendelsesområde (artikel 1)

Direktivet skal finde anvendelse på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold

mellem et vikarbureau (arbejdsgiver) og en arbejdstager, der placeres hos en

brugervirksomhed og arbejder under dennes overvågning/instruktion.

Efter høring af arbejdsmarkedets parter kan medlemsstaterne bestemme, at direktivet

ikke skal finde anvendelse på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold indgået

under et særligt offentligt eller offentligt støttet uddannelses-, integrations- eller

efteruddannelsesprogram.

Formål (artikel 2)

Formålet med forslaget er at forbedre væsentlige ansættelsesforhold for vikaransatte

ved at sikre overholdelse af princippet om ikke-forskelsbehandling for vikarer.

Formålet er endvidere at etablere en passende ramme for anvendelsen af vikararbejde

med henblik på at bidrage til et gnidningsfrit arbejdsmarked.

Definitioner (artikel 3)

Forslaget indeholder definitioner af følgende begreber: arbejdstager, sammenlignelig

arbejdstager, mission, og basale arbejds- og ansættelsesvilkår.

Arbejdstagerbegrebet skal i henhold til direktivets art. 3, stk. 1 litra a defineres ud fra

det nationale arbejdstagerbegreb, dvs. som personer, der i henhold til national

ansættelsesret nyder beskyttelse som arbejdstager.

En sammenlignelig arbejdstager defineres i art. 3, stk. 1 litra b som en arbejdstager i

brugervirksomheden som indtager en identisk eller tilsvarende stilling som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdstageren (vikaren), der er formidlet af vikarbureauet, hvor der skal tages højde for

anciennitet, kvalifikationer og evner.

Mission defineres i artikel 3, stk. 1 c som den periode, hvor vikaren er placeret i

brugervirksomheden.

Som basale arbejds- og ansættelsesvilkår defineres i artikel 3, stk. 1, litra d arbejds- og

ansættelsesvilkår, der relaterer sig til følgende fire punkter:



Arbejdstid, hvileperioder, natarbejde, betalt ferie og offentlige fridage.

Løn.

Arbejde udført af gravide og ammende mødre, børn og unge.

Initiativer med henblik på at bekæmpe diskrimination på grund af køn, race eller

etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Direktivet berører i henhold til artikel 3, stk. 2 ikke national lovgivning vedrørende

definitionen af ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

Revurdering af restriktioner eller forbud (artikel 4)

Medlemsstaterne skal mindst hvert femte år revurdere restriktioner eller forbud mod

vikararbejde for visse grupper af arbejdstagere eller erhvervssektorer for at afgøre, om

de særlige forhold fortsat er til stede. Kommissionen skal orienteres om revurderingen,

og hvor en restriktion opretholdes, skal medlemsstaten informere Kommissionen om,

hvorfor man anser restriktionen for nødvendig og begrundet. Restriktioner eller forbud

mod vikararbejde, som kan opretholdes, skal være begrundet med en generel interesse

særligt med hensyn til beskyttelsen af arbejdstagerne.

Ikke-forskelbehandlingssprincippet (artikel 5)

Hovedreglen i artikel 5, stk. 1 er, at vikaransatte under deres mission skal have mindst

lige så gunstig behandling med hensyn til basale arbejds- og ansættelsesvilkår, herunder

anciennitet i jobbet, som en sammenlignelig arbejdstager i brugervirksomheden,

medmindre forskellig behandling kan begrundes objektivt.

Forslagets artikel 5, stk. 2 gør det muligt at afvige fra princippet, når vikarer har en

permanent ansættelseskontrakt med et vikarbureau og modtager løn herfra i

mellemperioder mellem to missioner

Medlemsstaterne kan give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indgå kollektive

aftaler, der afviger fra ikke-forskelsbehandlingsprincippet, forudsat at der bevares et

rimeligt beskyttelsesniveau for vikaransatte. Undtagelse kan endvidere ifølge forslagets

artikel 5, stk. 4 gøres for vikarer, der har en eller flere opgaver for den samme

brugervirksomhed, når opgaven kan blive fuldført i en periode, der ikke overstiger seks

uger.

Der skal introduceres passende foranstaltninger, der skal forhindre misbrug i

anvendelsen af bestemmelsen.

Forslaget fastsætter i artikel 5, stk. 5, at der skal henvises til den kollektive

overenskomst i brugervirksomheden, når der ikke findes en ”sammenlignelig

arbejdstager” i brugervirksomheden. Er der ikke nogen kollektiv overenskomst skal der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammenlignes med den kollektive overenskomst, der anvendes i vikarbureauet. Er der

heller ikke her en kollektiv overenskomst skal de basale arbejds- og ansættelsesvilkår

for vikaransatte fastsættes ud fra national lovgivning og national praksis.

Gennemførelsen af ikke-forskelsbehandlingsbestemmelsen skal fastsættes af

medlemsstaten efter konsultation af arbejdsmarkedets parter. Bestemmelsen kan

endvidere gennemføres via kollektiv aftale mellem arbejdsmarkedets parter på passende

niveau.

Adgang til permanent beskæftigelse (artikel 6)

Forslaget fastsætter, at vikaransatte skal informeres om ledige stillinger i

brugervirksomheden. Klausuler, der forbyder eller som hindrer indgåelse af en

permanent ansættelsesaftale mellem vikaren og brugervirksomheden efter udløbet af en

vikaransættelse, skal betragtes som ugyldige og forbydes.

Endvidere foreslås det, at vikarbureauer ikke må tage gebyr for at formidle, at

arbejdstagere ansættes i en brugervirksomhed. Vikaransatte skal sikres adgang til

sociale goder i brugervirksomheden, medmindre der er objektive grunde til at nægte

dette.

Medlemsstaterne skal tage passende skridt til – eller fremme dialogen mellem

arbejdsmarkedets parter om – forbedring af vikaransattes adgang til uddannelse i

vikarbureauet, også i perioder mellem deres ”missioner”, ligesom adgangen til

uddannelse skal forbedres i brugervirksomheden.

Repræsentation (artikel 7)

Vikaransatte skal ifølge forslaget medregnes i vikarbureauet, når der fastsættes grænser

med hensyn til organer, der repræsenterer arbejdstagere i henhold til national

lovgivning eller fællesskabslovgivning i vikarbureauet.

Information (artikel 8)

Brugervirksomheden skal ifølge forslaget give passende information om anvendelsen af

vikarer, når der gives information om beskæftigelsen i virksomheden til organer, der

repræsenterer arbejdstagerne, og som er nedsat i henhold til national eller

fællesskabslovgivning.

Seneste ændringsforslag i forhold til Kommissionens officielle forslag efter

behandlingen af direktivet under portugisisk formandskab

Formål (artikel 2)

Efter arbejdet under portugisisk formandskab foreslås artikel 2 nu affattet således, at

formålet med forslaget præciseres, så fokus er på at sikre overholdelse af princippet om

ligebehandling for vikarer. Formålet er endvidere at slå fast, at det er vikarbureauet, der

er arbejdsgiver for vikaren, og altså ikke brugervirksomheden. Formålet er endeligt at

etablere en passende ramme for anvendelsen af vikararbejde med henblik på at bidrage

til et arbejdsmarked, hvor man anerkender vikarbranchen som bidrag til fleksibilitet og

som en alternativ indgang til arbejdsmarkedet for visse grupper.

Revision af restriktioner eller forbud (artikel 4)

Af særlig afvigelse i forhold til den oprindelige tekst fremgår det således, at

restriktioner, hindringer eller forbud, der optræder i kollektive overenskomster, kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undersøges og rapporteres direkte af arbejdsmarkedets parter. Kommissionen skal dog

orienteres i en samlet henvendelse fra medlemslandet om revurderingen, og hvor landet

vælger at opretholde en restriktion, skal medlemsstaten informere Kommissionen om,

hvorfor man anser restriktionen for nødvendig og begrundet.

Herudover har Kommissionen særligt i forbindelse med behandlingen af forslaget under

det portugisiske formandskab påpeget, at artikel 4 ikke indeholder nogen

reaktionsmuligheder eller en egentlig straffebestemmelse. Kommissionen begrunder

dette med, at man ønsker frie hænder til at optage dialog med det enkelte medlemsland,

således at man herigennem kan finde det proportionale og mest formålstjenstlige

responsmiddel, der dog i sidste ende kan være en indbringelse for EF-domstolen.

Ligebehandlingsprincippet (artikel 5)

Som følge af seneste forslag udarbejdet under det portugisiske formandskab slås det

fast, at medlemsstaterne som følge af bestemmelsen i art. 5.3 nu kan give

arbejdsmarkedets parter mulighed for at indgå kollektive aftaler, der afviger fra ikke-

forskelsbehandlingsprincippet, forudsat at der bevares et overordnet sammenligneligt

og tilsvarende beskyttelsesniveau for vikaransatte.

Artikel 5.4 stipulerer som en betydelig afvigelse fra det oprindelige forslag, at

medlemslandene med hensyn til løn kan indføre en karensperiode (på engelsk en grace

period eller en qualifying period) på op til 6 uger.

Bestemmelsen statuerer endvidere, at vikaransættelser på over 6 ugers varighed skal

behandles efter direktivet. Alene vikaransættelser på under 6 uger kan omfattes af en

evt. karensperiode. En vikaransættelse på 7 uger vil således være omfattet af direktivet

fra første dag.

Artikel 6

Denne artikels udformning adskiller sig særligt fra det oprindelige direktivforslag ved,

at der indrømmes vikarbureauer mulighed for at tage et omkostningsbestemt gebyr ved

en vikars overgang til brugervirksomheden.

Gennemførelse (artikel 11)

For så vidt angår gennemførelsen adskiller artikel 11 sig fra det oprindelige forslag ved,

at artiklen indeholder bestemmelser om, at direktivet skal være gennemført senest 2 år

efter vedtagelsen. Medlemslandene skal samtidigt informere Kommissionen om

resultatet af de undersøgelser, der bestemmes i art. 4.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har afsluttet sin førstebehandling af det oprindelige forslag den 21.

november 2002. Parlamentet har godkendt Kommissionens forslag til vikardirektivet,

idet man har lagt vægt på, at der skal være en balance mellem fleksibilitet og

beskyttelsen af vikaransatte. Parlamentet har endvidere godkendt muligheden for, at

arbejdsmarkedets parter kan implementere direktivet og i den forbindelse kan afvige fra

direktivets præcise bestemmelser, så længe formålet med direktivet opfyldes.

Parlamentet har som udgangspunkt ikke fundet, at der bør indføres en karensperiode.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er ingen særskilt lovregulering af vikarbureauansattes ansættelsesforhold i

Danmark. Ifølge retspraksis er vikarbureauansatte omfattet af ansættelsesbevisloven,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvorimod vikarbureauansatte, der udfører arbejde dækket af funktionærloven, ifølge

domspraksis ikke er omfattet af funktionærlovens bestemmelser, da der ikke foreligger

et tjenesteforhold.

Vedtagelse af forslaget vil indebære, at der skal gennemføres

(opsamlings-)lovgivning om vikarbureauansatte vikarers ansættelsesforhold, herunder

fastsættelse af et ikke-forskelsbehandlingsprincip. Vikarers retsstilling i forhold til

funktionærloven vil formentlig ligeledes skulle ændres.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Det vurderes, at en gennemførelse af direktivet med en meget kort venteperiode

risikerer at ville kunne medføre mindre fleksibilitet på det danske arbejdsmarked.

Det bemærkes dog, at vilkår for ansættelse af vikarer allerede i meget vid udstrækning

er fastlagt via kollektive overenskomster.

9. Høring

Kommissionens oprindelige forslag blev sendt i høring den 18. april 2002 i EU-

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

Direktivforslaget griber efter DA's, SALA's og KL's opfattelse ind i danske

overenskomstforhold, bl.a. på grund af sammenligningsfaktoren. Rammerne og

behandlingen af lønspørgsmål og overenskomstforhold er efter parternes opfattelse

udelukkende undergivet national kompetence. Dette følger af TEF’s artikel 137, stk. 6,

om organisationsret.

DA finder heller ikke, at Kommissionen i sin begrundelse for direktivforslaget i

tilstrækkeligt omfang har dokumenteret et behov for fællesskabsregler på området.

Direktivforslaget vil næppe skabe flere jobs og er efter DA og KL's opfattelse i

modstrid med både EU’s egen Lissabon-strategi og konklusionerne om bl.a.

fleksibilitet, jobskabelse og forenkling af administrative rammer fra Barcelona-

topmødet. DA kan heller ikke støtte, at man ønsker at regulere lønspørgsmål i

direktivet.

DA finder, at fastlæggelse af en karensperiode (artikel 5, stk. 4) bør ske nationalt.

Perioden bør under alle omstændigheder være længere end seks uger og ikke mindre

end tre måneder.

Samlet set kan DA og SALA ikke støtte, at det foreliggende direktivforslag fremmes.

KL anbefaler, at Danmark arbejder for, at direktivet sendes tilbage til arbejdsmarkedets

parter til fornyede forhandlinger, samt at Danmark sikrer, at alle lønbestemmelser i

direktivet under alle omstændigheder fjernes.

Lederne finder det som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt, at man på europæisk plan

foretager en fælles detailregulering af vikaransattes ansættelsesforhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lederne indstiller, at der fra dansk side arbejdes for, at et eventuelt direktiv i videst

muligt omfang overlader reguleringen af vikarbureauansattes ansættelsesvilkår til

arbejdsmarkedets parter i de enkelte lande.

LO støtter generelt, at der udfoldes bestræbelser for at regulere arbejdsforholdene for

vikarer. LO er uenig i direktivets "indbyggede målsætning" om, at andelen af

vikaransættelser skal øges og lægger i den forbindelse vægt på, at

overenskomstbestemmelser, der f.eks. forpligter arbejdsgivere til at efterspørge

arbejdskraft i de lokale forbund inden vikaransættelse anvendes, ikke må anfægtes af

forslaget.

LO finder, at Kommissionen i den generelle redegørelse for de forudgående

forhandlinger med parterne ikke loyalt har gengivet arbejdstagersidens holdninger, og

at det derfor ikke er korrekt, når Kommissionen giver udtryk for, at direktivet er baseret

på de punkter, hvor parterne under forhandlingerne var nået til enighed.

LO er uenig i den minimumsgrænse på seks uger, som fremgår af artikel 5, stk. 4, idet

man finder, at det vil gøre direktivet virkningsløst på en lang række områder.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Spørgsmålet om vikarbureauansattes ansættelsesvilkår reguleres efter dansk opfattelse

bedst i overensstemmelse med national praksis. Danske arbejdsgivere har generelt og i

sammenligning med andre europæiske lande ikke i særlig høj grad anvendt vikarer,

hvilket skyldes det i øvrigt fleksible danske arbejdsmarked. Antallet af vikaransættelser

har dog været stigende inden for de sidste par år. I øvrigt er en stor del af

vikarbureauansatte vikarer formentligt tilknyttet et bureau, fordi de netop foretrækker

denne arbejdsform.

Imidlertid har man forståelse for, hvis der på europæisk plan er et videregående behov

for regulering f.eks. i lande, hvor vikararbejde er mere udbredt.

Et eventuelt direktivforslag bør være så fleksibelt som muligt, således at der ved

implementeringen gives muligheder for at tilpasse en regulering af vikaransattes

arbejdsforhold til de eksisterende nationale forhold. For Danmark er det vigtigt, at

direktivet ikke kommer til at begrænse mobiliteten og fleksibiliteten i den danske

arbejdsstyrke.

Det er endvidere vigtigt for Danmark, at der gives en bred margin med hensyn til

regulering via kollektive overenskomster, og at såvel vikarbureauer som

brugervirksomheder har incitament til at indgå kollektive overenskomster.

Mere konkret foretrækker man fra dansk side, at der bliver tale om en permanent

mulighed for i en periode at undtage kortere vikaransættelser fra direktivets

ligebehandlingsprincip frem for en karensperiode, der kun er gældende i en

overgangsperiode. Endvidere skal en sådan karensperiode efter dansk opfattelse ikke

begrænses til aflønning, men dække alle væsentlige arbejdsvilkår. Med hensyn til

længden bør det tilstræbes, at karensperioden bliver så lang som muligt.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det helt store konfliktpunkt er fortsat karensperiodens længde, karakter og omfang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En række lande har fremført, at en karensperiode, der er betydeligt længere end 6 uger,

er helt essentiel i forhold til et fleksibelt arbejdsmarked og henset til, at vikaransættelser

fortsat kan give en række lønmodtagergrupper med begrænset tilknytning til

arbejdsmarkedet en mulighed for at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidigt

ønskes det, at karensperioden ikke alene vedrører løn.

Kommissionen og en række lande ser omvendt intet behov for en længere periode end

de foreslåede 6 uger, mens en række lande har fremført, at enhver form for udvidelse af

den foreslåede 6 ugers periode vil medføre, at man ikke vil kunne støtte vedtagelsen af

direktivet. Endelig har en række lande stillet spørgsmålstegn ved direktivets

bestemmelser om arbejdsmarkedets parters muligheder i forhold til implementering og

fravigelse.

Der er ikke sket nogen bevægelse i de enkelte landes officielle holdning. Alene UK

har fremført oplysning om, at parterne i UK sammen med regeringen har truffet

en principbeslutning om, at en karensperiode på 12 uger er udgangspunktet ved

brug af vikarer i UK. Det slovenske formandskab har på den baggrund fremsat et

ændringsforslag om, at direktivets principper kan fraviges på betingelse af, at

det er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau. Samtidig udgår

karensperioden. Medlemslandenes holdninger til dette kendes ikke endnu. Mange

lande bør dog kunne acceptere bestemmelsen, mens enkelte måske ønsker at

bevare en karensbestemmelse.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2002, den 4.

oktober 2002, den 29. november 2002 og den 28. februar 2003 til orientering samt den

28. maj 2003 til forhandlingsoplæg. Forslaget er siden forelagt til orientering forud for

rådsmødet den 4. oktober 2004 samt rådsmødet den 6.-7. december 2004.

Senest har

forslaget været forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg forud for

rådsmødet den 5.-6. december 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusioner vedrørende styrket administrativt samarbejde

vedrørende udstationering af medarbejdere

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Forslaget til rådskonklusioner om styrket administrativt samarbejde i forbindelse med

udstationering indeholder konklusioner, der - med henvisning til Kommissionens

henstilling af 3. april 2008 - tager sigte på et styrket samarbejde mellem de kompetente

myndigheder i de respektive medlemsstater samt etablering af et elektronisk system til

udveksling af oplysninger. Endelig opfordres Kommissionen til at etablere en

rådgivende komite, der skal bidrage til at identificere god praksis og udveksle relevante

oplysninger vedrørende udstationering.

2. Baggrund

Kommissionen anmodede i en henstilling af 3. april 2008 de nationale regeringer om en

hurtig indsats for styrke det administrative samarbejde i relation til arbejdstagere, der

midlertidigt er udstationeret i en anden medlemsstat. I Kommissionens henstilling

opstilles en række konkrete forslag til, hvordan det administrative samarbejde kan

styrkes, herunder hvordan udstationerede og deres arbejdsgivere kan få lettere adgang

til information om løn- og ansættelsesvilkår i værtslandet. Kommissionen foreslår

følgende tre initiativer til støtte herfor: 1) udvikling af et informationssystem, fx en

udvikling af det allerede eksisterende ”Internal Market System, IMI”, 2) styrkelse af de

nationale forbindelseskontorer samt 3) systematisk udveksling af oplysninger om god

praksis blandt andet ved at nedsætte en formel komité bestående af

regeringsrepræsentanter og med inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

Kommissionens henstilling er en opfølgning på Kommissionens meddelelse fra 4. april

2006 om udstationering af arbejdstagere.

3. Hjemmelsgrundlag

Traktatens art. 49.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet inviterer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en bedre og lettere

adgang til de informationer, der er relevante i forbindelse med udstationering – både for

arbejdsgivere og de personer, der udstationeres. Tjenesteydere, som udstationerer

lønmodtagere, som i kortere eller længere tid udfører arbejde i et andet EU-land er i

henhold til udstationeringsdirektivet forpligtet til at give deres udstationerede ansatte en

række arbejdsvilkår, som via lov eller overenskomster finder anvendelse i værtslandet.

Dette gælder fx arbejdsmiljø, arbejdstagerbeskyttelse, løn- og arbejdsvilkår mv.

Et elektronisk informationssystem vil kunne lette adgangen til oplysninger om regler og

rettigheder i de enkelte medlemslande. Rådet inviterer på denne baggrund

Kommissionen til at foretage de foreløbige undersøgelser for at udvikle et system til

understøttelse af elektronisk udveksling af relevant information.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig inviteres Kommissionen af Rådet til at oprette en rådgivende komite, der skal

bidrage til at identificere god praksis og udveksle relevante oplysninger vedrørende

udstationering. Den rådgivende komite skal bestå af repræsentanter fra offentlige

myndigheder, og arbejdsmarkedets parter skal regelmæssigt inddrages.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget til rådskonklusioner har ikke i sig selvstatsfinansielle konsekvenser eller

konsekvenser for EU´s budget. Forslaget om at foretage de foreløbige undersøgelser

med henblik på eventuelt at udvikle et system til understøttelse af elektronisk

udveksling af relevant information vil dog ved en senere udmøntning kunne have

statsfinanselle konsekvenser/konsekvenser for EU´s budget.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Høring

Udkast til rådskonklusioner blev den 9. maj sendt i høring i Specialudvalget for

arbejdsmarkedet og sociale forhold med frist den 15. maj.

FA hilser med tilfredshed, at der etableres et styrket administrativt samarbejde mellem

landene, idet dette vil fremme den frie bevægelighed og samtidig medvirke til, at

konflikter om arbejdsvilkår og ansættelsesbetingelser i højere grad kan undgås. FA

finder det væsentligt, at det specifikt anføres i udkastet, at styrkelsen af det

administrative samarbejde fuldt ud skal respektere arbejdsmarkedets parters rolle og FA

kunne ønske en endnu stærkere formulering herom. FA finder et styrket samarbejde

mellem det administrative led og arbejdsmarkedets parter ønskeligt. FA understøtter

udkastets forslag om større brug af elektronisk information med lette adgangskilder til

viden om arbejdsforhold på alle EU´s sprog. Udveksling af god praksis på området er

FA ligeledes positiv overfor. En evt. rådgivningskomité på dette område bør ligeledes

omfatte repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, som har det daglige praktiske

kendskab til reglerne på de enkelte arbejdsmarkeder i medlemslandene.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en positiv holdning til rådskonklusionerne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at støtte rådskonklusionerne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådsbeslutning om retningslinjer for beskæftigelsen

- Politisk enighed

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til retningslinier for beskæftigelse i december 2007.

Kommissionen foreslår at videreføre retningslinierne for 2007 uændret. EPSCO vedtog

på sit møde den 29. februar 2008 en fælles holdning, der tilsiger, at der ikke ændres i

beskæftigelsesretningslinjerne. Den endelige vedtagelse afventer Europa-Parlamentets

udtalelse, som nu forventes at foreligge omkring 1. juni 2008.

Baggrund

EPSCO skal efter høring af bl.a. Europa-Parlamentet opnå politisk enighed om nye

retningslinier for beskæftigelsen. Den endelige vedtagelse afventer Europa-Parla-

mentets udtalelse, som nu forventes at foreligge omkring 1. juni 2008.

Hjemmelsgrundlag

Traktatens art. 128.

Nærhedsprincippet

Der er tale om retningslinier under den åbne koordinations metode, hvorfor

nærhedsprincippet er opfyldt.

Formål og indhold

Retningslinierne for beskæftigelsen, som indgår i de integrerede retningslinier, er

grundlaget for medlemslandenes udarbejdelse af deres nationale strategi for

beskæftigelsen, som indgår i medlemslandenes nationale reformprogrammer.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet høres i henhold til traktatens art. 128 over Kommissionens forslag

til retningslinier for beskæftigelsen. EP’s udtalelse forventes at foreligge omkring

omkring 1. juni 2008.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen forudses ikke sendt i høring. Lissabon-strategien drøftes løbende i Kontakt-

udvalget for Lissabon-strategien, hvor en bred kreds af interesseorganisationer og

ministerier er repræsenteret, og hvor Udenrigsministeriet er formand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har på møde i EPSCO den 29. februar 2008 tilsluttet sig den fælles

holdning, der tilsiger, at der ikke ændres i beskæftigelsesretningslinjerne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet (EPSCO) har den 29. februar 2008 vedtaget en fælles holdning, der tilsiger, at der

ikke ændres i beskæftigelsesretningslinjerne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde

(EPSCO) den 29. februar 2008 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 a)

Kompetencer, jobs og unge, Forudsige og matche arbejdsmarkedets

behov særligt med henblik på unge

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Formålet med rådskonklusionerne er på nationalt og europæisk niveau at kvalificere

drøftelsen af sammenhængen mellem uddannelsesplanlægning og beskæftigelsesbehov

til gavn for unges beskæftigelse og til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden.

2. Baggrund

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde 2008 opfordres der til, at de

fremtidige kompetencebehov for Europa op til 2020 kortlægges.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er på nationalt og europæisk niveau at kvalificere

drøftelsen af sammenhængen mellem uddannelsesplanlægning og beskæftigelsesbehov

til gavn for unges beskæftigelse og til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden.

Konklusionerne understreger blandt andet:



At en videnskabelig undersøgelse af kompetencebehov frem til 2020 vil være et

væsentligt bidrag til at identificere udviklingstendenser på arbejdsmarkedet samt

kortlægge på hvilke områder, der i fremtiden vil mangle arbejdskraft både på

nationalt og europæisk niveau.



At en undersøgelse af kompetencebehov frem til 2020 vil skabe grundlag for at

etablere en bedre sammenhæng mellem kompetenceudvikling og

arbejdskraftbehov.



At uddannelse og træning i sammenhæng med livslang læring skal medvirke til

at sikre en højt uddannet arbejdskraft, der med brede og efterspurgte

kompetencer kan modsvare fremtidens kompetencebehov.

Medlemslandene – med støtte af Kommissionen – inviteres bl.a. til:



At arbejde for en modernisering af arbejdsmarkederne således at de kan reagere

mere effektivt i forhold til arbejdskraftsprognoser og på denne måde skabe en

bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft.



At involvere alle relevante aktører med henblik på en bedre koordinering af

politikområder og arbejdsmarkedsinstitutioner, i særlig grad den offentlige

arbejdsformidlings service og sociale sikkerhedssystemer, for at sikre en mere

effektiv jobsøgning og dermed modvirke bl.a. strukturel ledighed.



At sikre, at uddannelsessystemet forbedrer evnen til at producere mere og bedre

arbejdskraft, der kan dække arbejdsmarkedets fremtidige behov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At modvirke, at unge forlader uddannelsessystemet for tidligt og dermed ikke får

fodfæste på arbejdsmarkedet.

At tilbyde god vejledning om beskæftigelsesmuligheder for dermed at bidrage til

en sikker overgang fra skole til arbejdsmarked.

At bidrage til kortlægning af de fremtidige arbejdsmarkedsbehov i Europa.

Rådskonlusionerne inviterer Kommissionen til:



At udforske metoder til opgørelse af regelmæssige og systematiske

arbejdskraftprognoser, der indeholder detaljeret information om de enkelte

landes, regioners og sektorers beskæftigelsesbehov for herigennem at sikre bedre

sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft.



At der i særlig grad rettes opmærksomhed på ungdomsledighed og på

overgangen mellem uddannelse og arbejdsmarked.



At den første rapportering af de fremtidige kompetencebehov op til 2020

fremlægges inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2009.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Rådskonklusionerne har været drøftet på møde i EU-Specialudvalget for

arbejdsmarkedet og sociale forhold den 21. maj 2008.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter formandskabets udkast til rådskonklusioner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande kan støtte formandskabets udkast til

rådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 b)

Kompetencer, jobs og unge, EMCO´s udtalelse om unges overgang

fra uddannelse til arbejde

- Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Formandskabet tillægger temaet – unge, færdigheder og jobs – generel stor vægt, og

det forventes, at formandskabet fremlægger et udkast til udtalelse, der fokuserer på

udvalgte politikområder, der har betydning for en indsats, der skal understøtte de unges

generelle integration på arbejdsmarkedet.

2. Baggrund

Formandskabet tillægger temaet - unge, færdigheder og jobs - stor vægt. Fra slovensk

side finder man, at temaet ligger i naturlig forlængelse af indsatsen under det

portugisiske formandskab – herunder EPSCO’s rådskonklusioner fra december, hvor

vigtigheden af øget investering i human kapital indgik i konklusionerne om Den

Europæiske Beskæftigelsesstrategi. Det slovenske formandskab har forud for det

planlagte udkast til udtalelse om unge og beskæftigelse afholdt en konference med

fokus på unge og de fire forbundne temaer: Nye former for beskæftigelse, mobilitet,

integration på arbejdsmarkedet og træning samt balancen mellem unges professionelle

og sociale liv.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabet har endnu ikke fremlagt et udkast til udtalelse, som udarbejdes af

Beskæftigelseskomiteen (EMCO). Komiteens udkast forventes at fokusere på udvalgte

politikområder, der har betydning for en indsats, der skal understøtte de unges generelle

integration på arbejdsmarkedet.

Man har kunnet konstatere et stigende uddannelsesniveau for unge, som træder ind på

arbejdsmarkedet. Jobstrukturen har samtidig undergået store ændringer. Det er således

nødvendigt at få en bedre forståelse af relationen mellem uddannelse/træning og

ændringerne på arbejdsmarkedets efterspørgselsside, herunder udviklingen i

jobstrukturen for at fremme unges beskæftigelse.

Siden etableringen af Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi i 1997 har der generelt

været fokus på forebyggelse. Udkastet forventes at sætte fokus på den offentlige

arbejdsformidlings rolle med henblik på at forebygge ungdomsarbejdsløshed.

Det Europæiske Råd (DER) har sat fokus på nødvendigheden af, at man skaber bedre

klima og rammevilkår for iværksættere med henblik på fremme af iværksætteri. DER

har i den forbindelse opfordret medlemslandene til at styrke deres indsats på dette felt,

og udtalelsen forventes at sætte fokus på en sådan styrket indsats over for unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Udkastet til udtalelse har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Udtalelsen har været drøftet på møde i EU-Specialudvalget for arbejdsmarkedet og

sociale forhold den 21. maj 2008.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventer at kunne støtte en godkendelse af formandskabets udkast til

udtalelse.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande kan støtte udkastet til udtalelse.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets og Rådets forordningsforslag om procedurer

for implementering af forordning 883/04/ om koordination af sociale

sikringsordninger.

- Afsnit IV, Finansielle bestemmelser, kapitel III, Tilbagesøgning af

for meget udbetalte ydelser og foreløbige udbetalinger, modregning

og bistand ved inddrivelse af fordringer.

- Delvis generel indstilling

KOM(2006)0016

Revideret notat

1. Resumé

Der foreslås procedurer for den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i artikel 84

i forordning 883/2004 om tilbagesøgning og inddrivelse af for meget udbetalte sociale

ydelser eller inddrivelse af skyldige bidrag.

2. Baggrund

I henhold til artikel 89 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 af 29.

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger fastsættes de nærmere regler

for forordningens gennemførelse i en særskilt forordning.

Reglerne om koordinering af de enkelte medlemsstaters sociale sikringsordninger

indgår som led i den frie bevægelighed for personer. Koordineringen sikres for tiden af

forordning 1408/71 og gennemførelsesforordningen 574/72. Forordning 883/2004 skal

erstatte forordning 1408/71. De nye koordineringsbestemmelser i forordning 883/2004

kan imidlertid først finde anvendelse, når den tilsvarende gennemførelsesforordning er

blevet vedtaget til afløsning af forordning 574/72.

Det bemærkes, at det er forslagets afsnit IV, kapitel III, der denne gang forelægges for

Rådet. De efterfølgende afsnit vil blive behandlet i de kommende måneder, hvorefter

forslaget skal forelægges i sin helhed.

Først når der er opnået politisk tilslutning til alle forslagets afsnit, vil det samlede

forslag kunne fremlægges til politisk vedtagelse. Da en retsakt kun kan vedtages

endeligt som en helhed, vil en tilslutning ifølge sagens natur kunne tages op igen til

fornyet drøftelse på et senere tidspunkt.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 42 og 308.

I medfør af art. 42 vedtager Rådet efter fremgangsmåden i art. 251 de foranstaltninger

vedrørende social tryghed, som er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie

bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende

arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende: sammenlægning af alle tidsrum,

der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at

indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse betaling af ydelser

til personer, der bor inden for medlemsstaternes område.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den i artiklen omhandlede

fremgangsmåde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter art. 308 udfærdiger Rådet, såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig

påkrævet for at virkeliggøre Fællesskabets mål inden for Fællesskabets rammer, og

Traktaten ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, på forslag af Kommissionen og

efter at have indhentet en udtalelse herom fra Europa- Parlamentet, forskrifter herom.

4. Nærhedsprincippet

Om nærhedsprincippet er i forslaget angivet, at subsidiaritetsprincippet finder

anvendelse i det omfang, forslaget ikke falder ind under Fællesskabets enekompetence.

Målet, nemlig at vedtage gennemførelsesbestemmelser, der skal sikre indførelse af

koordineringsforanstaltninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af

medlemsstaterne, hvilket også udtrykkeligt er nævnt i forordning 883/2004 (betragtning

45). I Traktatens artikel 42 er det således fastsat, at Rådet vedtager de foranstaltninger

vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie

bevægelighed.

Disse bestemmelser er blevet udmøntet i form af en koordineringsforordning, hvis

anvendelsesområde gradvis er blevet udvidet til at omfatte selvstændige erhvervs-

drivende, studerende, pensionister, tjenestemænd og nu samtlige forsikringstagere.

Forordningen har i sig selv kun til formål at fastlægge de foranstaltninger, der er

nødvendige for, at de personer, der er omfattet af den, kan rejse, opholde sig eller bo i

en anden medlemsstat uden at miste deres sociale sikringsrettigheder.

For at garantere at rettigheder bevares, er der i forordningen fastsat forskellige

bestemmelser, der afspejler de specifikke behov i de forskellige sociale sikringsgrene.

Den indeholder dog også nogle generelle principper, der gør det muligt at få

koordineringen til at fungere. Disse principper omfatter princippet om, at kun én

medlemsstats lovgivning finder anvendelse, om ligestilling af begivenheder, og om

ligebehandling. Medlemsstaterne skal overholde disse principper, men har alene

kompetencen til at fastlægge, organisere og finansiere deres nationale sociale

sikringsordninger.

Når det drejer sig om grænseoverskridende tilfælde, kan intet land handle på egen hånd.

De eksisterende bilaterale overenskomster er blevet erstattet af

koordineringsforordningen, som derved har muliggjort forenkling og ligebehandling af

forsikringstagerne, samtidig med at de enkelte landes nationale bestemmelser om social

sikring overholdes.

Koordinering af de nationale socialsikringsordninger giver kun mening, hvis det sker på

fællesskabsplan: Koordineringens grundlag og berettigelse er personers frie

bevægelighed inden for EU. Disse regler berører alle europæiske borgere, der flytter

inden for EU, uanset årsagen hertil. Det er fortsat kun medlemsstaterne, der har

kompetence til at fastlægge, organisere og finansiere deres nationale sociale

sikringsordninger.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Regeringen er enig

i denne vurdering.

5. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fastlægge procedurerne for den praktiske gennemførelse af

bestemmelserne i forordning 883/2004 for alle berørte parter – socialt sikrede, de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sociale sikringsinstitutioner og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Hensigten

er at forbedre de nuværende procedurer ved at forenkle dem og gøre de eksisterende

bestemmelser klarere.

Afsnit IV, Finansielle bestemmelser

Kapitel III: Tilbagesøgning af for meget udbetalte ydelser og foreløbige udbetalinger,

modregning og bistand ved inddrivelse af fordringer

Forslaget omfatter de administrative procedurer i forbindelse med inddrivelse af bidrag

og tilbagesøgning af ydelser, som fastlagt i artikel 84 i forordning 883/04.

Der er lagt op til, at inddrivelse af for meget udbetalte ydelser over landegrænserne

først og fremmest skal ske ved hjælp af modregning. Hvis dette skridt ikke kan

anvendes er der lagt op til, at tilbagesøgning sker ved inddrivelse, hvilket også

anvendes ved opkrævning af skyldige bidrag til social sikring.

Der er ved forslaget lagt op til, på hvilken måde institutionerne i medlemslandene kan

være behjælpelige med denne modregning eller inddrivelse, samt hvilke

tilbagesøgningsregler der er gældende.

Forslaget hviler hovedsagelig på de procedurer, som er fastlagt i Rådets direktiv 76/308

af 15. marts 1976 om gensidig bistand mellem medlemslandenes institutioner ved

inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre

foranstaltninger. Det betyder, at dette arbejde med inddrivelse mv. vil blive tilrettelagt i

et tættere samarbejde med bl.a. skatteforvaltningerne.

Der findes allerede i dag i den gældende gennemførelsesforordning regler om

modregning i ydelser fra én medlemsstat ved tilbagebetaling af for meget udbetalte

ydelser fra anden medlemsstat. Ved afgørelse af om der kan ske modregning i danske

ydelser for udenlandske krav, er det danske regler, der skal følges. Herudover er det et

krav, at modregning er mulig efter reglerne i det land, der anmoder om modregning.

Omvendt kan danske myndigheder bede om modregning i en ydelse, der udbetales fra

en anden medlemsstat, hvis betingelserne i dansk lovgivning for modregning er opfyldt.

Modregning i den udenlandske ydelse vil i givet fald kun finde sted, hvis dette også er

tilladt efter det andet lands lovgivning.

Det er de institutioner, der udbetaler sikringsydelser (i Danmark kommunerne, A-

kasserne mv.), der administrerer reglerne.

De regler, der foreslås om modregning i den ny gennemførelsesforordning, er stort set

identiske med de gældende regler.

Efter reglerne i direktiv 76/308 inddriver den stat, der anmodes om bistand,

udenlandske krav i overensstemmelse med de regler, der gælder for inddrivelse af egne

lignende fordringer. Inddrivelsesmæssigt behandles enhver udenlandsk fordring på

samme måde som en indenlandsk fordring.

Såfremt fordringen eller eksekutionsdokumentet anfægtes under

inddrivelsesforretningen, kan debitor indbringe sagen for den kompetente myndighed i

den stat, der har anmodet om bistanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet efter direktiv 76/308 foregår mellem kompetente myndigheder i

medlemslandene. I Danmark er SKAT den kompetente myndighed.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Rådet

træffer dog afgørelse med enstemmighed. Europa-Parlamentets endelige positioner

kendes endnu ikke, men Social- og Beskæftigelsesudvalget har fremlagt et udkast til

rapport af 13. marts 2008 indeholdende en del forslag til ændringsforslag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslagets anvendelsesområde er i dag reguleret ved forordning 1408/71 om vandrende

arbejdstageres og selvstændiges samt deres familiemedlemmers sociale sikring og den

tilhørende gennemførelsesforordning 574/72. Forordning 883/2004 ophæver forordning

1408/71, men finder først anvendelse, når den nye gennemførelsesforordning træder i

kraft.

Forslaget ligger tæt op ad Inddrivelsesloven og kræver ikke ændring af dansk

lovgivning.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget til gennemførelsesregler for inddrivelse af for meget udbetalte ydelser mv. har

ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Det fremgår af artikel 4, stk. 2 til forslag til

gennemførelsesforordning, at oplysningerne sendes mellem institutionerne elektronisk i

et fælles sikret system. Oprettelsen og finansieringen af dette fælles system er en

opgave for Fællesskabet. Denne opgave (EESSI) er under udvikling i EU-regi.

Medlemslandene har ansvaret for udviklingen og finansieringen af systemet nationalt.

Forslaget til øget digitalisering af dataudvekslingen mellem medlemsstaternes

kompetente myndigheder kan føre til såvel effektiviseringer som øgede udgifter i de

berørte institutioner afhængig af hvilke elektroniske løsninger, der fastlægges. Det er på

nuværende tidspunkt ikke muligt at give et bud på de finansielle konsekvenser af denne

del af forslaget.

Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der udarbejder en foranalyse til

udviklingen af den nationale del. Foranalysen forventes færdig i løbet af juni 2008,

hvor der også forventes at foreligge et estimat for de finansielle konsekvenser ved

digitaliseringen.

Dansk stillingtagen til det samlede forslag vil blive vurderet på baggrund af forslaget i

sin helhed, herunder en beregning af de økonomiske konsekvenser forbundet hermed.

Forslaget har ingen implikationer for samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Forslaget indeholder ingen ligestillingsmæssige aspekter.

Forenklingen af systemerne må forventes at medføre en mindre lettelse for

erhvervslivet.

9. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold første gang den 13. marts 2006 og har senere været forelagt i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse med proceduren til forberedelse af rådsmøder. Følgende høringssvar er

modtaget:

Amtsrådsforeningen har noteret sig, at national dansk lovgivning ikke berøres, men at

forslagets vedtagelse vil kræve, at der sker ændringer i administrative forskrifter

herunder mere specifikt, at de i dag anvendte frister for refusion af sygeudgifter ændres.

Ligeledes noterer foreningen sig, at forslaget til øget digitalisering af dataudvekslingen

mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder kan føre til såvel effektiviseringer

som øgede udgifter i de berørte institutioner.

Endvidere noterer Amtsrådsforeningen sig med tilfredshed, at det fortsat (alene) er

medlemslandenes kompetence at fastlægge, organisere og finansiere de nationale

sociale sikringsordninger. Herved sikres at subsidiaritetsprincippet fortsat tilgodeses.

Amtsrådsforeningen tager forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser for det

regionale niveau som følge af forslagets vedtagelse og gennemførelse.

AC finder det positivt, at forordningen bevirker, at arbejdstagere, der tager arbejde i

andre lande, sikres en bedre service i form af, at det er de kompetente myndigheder og

ikke borgeren/arbejdstageren, der skal belastes i forhold til forskellige administrative

procedurer.

De Samvirkende Invalideorganisationer(DSI) finder det som udgangspunkt positivt, at

formålet med forslaget er at forbedre de nuværende procedurer og servicen for

borgerne. Imidlertid har DSI vanskeligt ved at vurdere forslagets konsekvenser for de

handicapkompenserende ydelser, som for mange mennesker med handicap er en

nødvendig forudsætning for, at de kan tage ophold i andre lande, også for at arbejde.

Konkret ønsker DSI at vide, hvorvidt udlandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om

betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under

midlertidigt ophold i udlandet, nr. 113 af 20. februar 2004) er i overensstemmelse med

denne forordning.

Set i lyset af forordningens formål om at forbedre de nuværende procedurer og servicen

for borgerne, er det afgørende for DSI, at det også gælder for mennesker med handicap.

Center for Ligebehandling af Handicappede har tidligere dokumenteret, at der er en

række problemer især i serviceloven, aktivloven, lov om kompensation til handicappede

i erhverv samt i lov om specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser.

Problemerne relaterer sig til blandt andet servicelovens meget stramme fortolkning af

domicilbegrebet, idet det forudsættes, at man skal opholde sig her i landet og kun i

særlige tilfælde kan få hjælp under midlertidige ophold i udlandet.

Som udlandsbekendtgørelsen er formuleret, vil man ikke have en ubetinget ret til fx at

medbringe sin kørestol eller sin bil under ethvert ophold i udlandet, selvom den enkelte

er afhængig af disse hjælpemidler.

DSI ønsker derfor opklaret, om de danske kompensationsordninger, der fx vedrører

handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, er defineret af forordning 883/2004.

Dette ønske er imødekommet, idet der har været afholdt bilaterale møder mellem DSI

og Socialministeriet.

LO og DA havde ingen bemærkninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen har en positiv holdning til forslaget.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre medlemslande har en generel positiv holdning til forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet den 1. juni

2006 for så vidt angår afsnit I og Afsnit II, og forud for Rådsmødet den 1. december

2006 for så vidt angår Afsnit III, pensioner, forud for Rådsmødet den 31. maj 2007 for

så vidt angår afsnit III, ydelser ved sygdom og moderskab,

samt forud for Rådsmødet

den 5. december 2007 for så vidt angår afsnit III, ydelser ved arbejdsløshed,

familieydelser samt refusion af arbejdsløshedsydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet forordning til ændring af

bilagene til forordning 883/2004 om koordination af sociale

sikringsordninger

Delvis generel indstilling

KOM(2007)0376

Revideret notat

1. Resumé

Forordning 883/04 blev vedtaget i Rådet den 29. april 2004. Siden er der kommet 12

nye medlemslande til. Derfor skal bilagsoptegnelserne ajourføres, så optegnelserne fra

disse 12 nye lande også kommer med i bilagene. Endvidere er bilagene II, X og XI

opført i forordning 883/2004, men selve indholdet er endnu ikke opregnet. Bilag II

omhandler de bestemmelser i bilaterale aftale, indgået mellem EU- medlemslande,

hvori der er bestemmelser, der er mere favorable for borgerne end bestemmelserne i

forordningen er, og som forbliver i kraft, når forordningen kommer til anvendelse.

Bilag X omhandler de nationale særlige ikke - bidragspligtige kontantydelser, der er

omfattet af forordningen, men som ikke er eksportable. Bilag XI indeholder en

beskrivelse af særlige bestemmelser for anvendelse af det enkelte medlemslands

lovgivning, som har betydning for bl.a. tilkendelse af ydelser i det enkelte land ved

anvendelsen af forordning 883/2004. Endvidere er der i forslaget lagt op til ajourføring

af enkelte af de allerede vedtagne bilag.

2. Baggrund

I bilagene II, X og XI til forordning 883/04 er det anført, at indholdet af disse bilag skal

fastlægges af Europa-Parlamentet og Rådet senest den dato, hvor forordningen finder

anvendelse, jf. artikel 91 i forordningen. Når forslag til bilagene bliver vedtaget, vil

disse bilag være en del af forordning 883/2004.

Endvidere er der tale om ajourføring af allerede vedtagne bilag i forbindelse med

optagelsen af de nye 12 medlemslande.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i artiklerne 8, stk.1, 70, stk. 2 samt 83 i forordning 883/2004 og i

Traktatens artikel 42 og artikel 308.

4. Nærhedsprincippet

Om nærhedsprincippet er i forslaget anført, at subsidaritetsprincippet finder anvendelse

i det omfang, forslaget ikke falder ind under Fællesskabets enekompetence.

Målet om at ajourføre bilagene samt udfylde de tomme bilag kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne, hvilket også er nævnt i betragtning nr. 45 til

forordning 883/2004.

Regeringen er enig heri.

5. Formål og indhold

Under behandlingen af forslag til modernisering af forordning 1408/71, og dermed

vedtagelsen af den nye forordning 883/2004, blev det besluttet, at enkelte af de tekniske

bilagsoptegnelser til forordning 883/2004 skulle fastlægges senest på det tidspunkt,

hvor forordning 883/2004 finder anvendelse. Disse bilagsoptegnelser omhandler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bilagene II, X og XI til 883/2004. Formelt er disse bilag opført i forordning 883/2004,

men indholdet mangler.

De enkelte forslag til optegnelser i bilag XI har været behandles samtidig med

behandlingen af de afsnit i forslaget til gennemførelsesforordningen, som de enkelte

optegnelser relaterer sig til.

Det aktuelle forslag til bilag XI omhandler ajourføring af det tidligere forslag til bilag

XI som følge af, at der er kommet 12 nye lande til samt ajourføring på grund af

ændringer i national lovgivning.

Endelig er der tale om ajourføring af de eksisterende bilag som følge af de 12 nye

medlemslande.

Som eksempel på bilag II kan nævnes, at de nordiske lande har indgået konvention om

social sikring, hvor der er mere favorable vilkår for borgerne på området hjemrejse ved

sygdom, end tilfældet er i forordning 883/04. Derfor er disse regler opregnet og

Danmark er nævnt, ligesom de øvrige nordiske lande er.

Som eksempel på bilag X kan nævnes, at Danmark har opregnet boligstøtte til

pensionister, som en ydelse, der ikke er eksportabel. Dette svarer til optegnelsen i

bilaget II a i den gældende forordning 1408/71.

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Dansk lovgivning berøres ikke af forslag til bilagsoptegnelser eller ajourføring af de

eksisterende bilag.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne mv.

9. Høring

Dele af forslag til bilag XI har været drøftet på et møde i EU - Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold første gang den 17. maj 2006 og har senere været

forelagt i forbindelse med proceduren til forberedelse af rådsmøder.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens har en positiv holdning til forslaget.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre medlemslande har en generel en positiv holdning til forslaget.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Dele af forslag til bilag XI blev forelagt forud for Rådsmøderne den 1. juni 2006, den 1.

december 2006, den 31. maj 2007

og den 5.december 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

overførsel og bevarelse af supplerende pensionsrettigheder til

fremme af arbejdstagermobilitet

- Politisk enighed

KOM(2007)0603

Revideret notat

1. Resumé

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt forslag til direktiv om forbedring af

mulighederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder med henblik på at

fremme arbejdskraftens fri bevægelighed. Forslaget lægger bl.a. op til minimumsregler

for tidspunktet for opnåelse af rettigheder. Herudover lægger forslaget op til, at

lønmodtageren får ret til at vælge at beholde sin tidligere pensionsordning eller

overføre denne til et andet pensionsinstitut ved jobskifte inden eller uden for landets

grænser. I Danmark kan der som følge af Jobskifteaftalen i de fleste tilfælde ske

flytning af pensionsmidler til anden pensionskasse ved indenlandsk jobskifte, når der er

tale om bidragsdefinerede ordninger. Der vil med forslaget kun blive tale om at

overføre den værdi/den kapital, som modsvarer de optjente rettigheder.

Forslaget har nu været behandlet på

møder i Rådets Socialgruppe. Drøftelserne i

Socialgruppen har vist, at der er endog meget store forskelle i pensionssystemerne i de

enkelte medlemslande.

Kommissionen har den 9. oktober 2007 fremlagt et revideret direktivforslag (KOM

2007/603).

På rådsmødet den 5. og 6. december 2007 kunne imidlertid ikke opnås enighed om de

nærmere regler for hvornår en lønmodtager skal have ret til at indtræde i en ordning,

der tilbyder sikrede rettigheder.

Overordnet set ønsker en række lande at perioden, hvor lønmodtageren – under

ansættelsen - ikke er med i en ordning, der tilbyder sikrede rettigheder er så kort som

mulig.

Omvendt finder en række lande, at perioden, hvor en lønmodtager ikke er sikret

medlemskab af en pensionsordning, der tilbyder sikrede rettigheder, skal kunne udgøre

op til 5 år.

Det slovenske formandskab har ønsket at præsentere det forslag, som blev afvist på

rådsmødet (EPSCO) i december 2007, dog således at landene fik op til 10 år til at

implementere forslaget i. Forslaget er blevet drøftet på arbejdsgruppe møde i april

måned og mødet bekræftede i sidste ende positionerne fra decembers rådsmøde – med

2 lande i hver sin ende af skalaen og en stor gruppe af lande, der generelt kan

acceptere forslaget ”i kompromisets tegn”.

Overordnet set er man fortsat enig om følgende overskrifter:

Retten til at overføre pensioner i forbindelse med jobskifte udgår af direktivet til fordel

for bestemmelser om sikring af hvilende rettigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der indføres regler om retten til under nærmere omstændigheder at indtræde i en

pensionsordning, der tilbyder sikrede rettigheder.

Direktivets anvendelsesområde begrænses til beskæftigelsesperioder og dermed

pensionsindbetalinger foretaget efter direktivets gennemførsel i national ret.

Arbejdsmarkedets parter får mulighed for at fravige direktivets krav om sikring af

henholdsvis optjeningskriterier og hvilende rettigheder ved gennemførsel af disse

bestemmelser i kollektive aftaler. Det forudsættes dog, at der er tale om tilsvarende

beskyttelse som direktivets mindstekrav.

Direktivet skal gennemføres senest 2 år efter vedtagelsen i Rådet og der gives

herudover mulighed for at udskyde den nationale gennemførsel i op til 60 måneder

efter direktivets vedtagelse. Denne mulighed gælder også for gennemførelse via

kollektive overenskomster.

2. Baggrund

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt et direktivforslag om forbedring af

mulighederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder (KOM(2005)507 final).

Kommissionen har efterfølgende den 9. oktober 2007 fremlagt et revideret

direktivforslag (KOM 2007/603).

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF traktatens art. 42 og 94, hvilket indebærer, at forslaget skal

vedtages med enstemmighed og i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at direktivforslaget bidrager til et af de bærende principper

inden for EU, nemlig arbejdskraftens frie bevægelighed. En fælles ramme for

reguleringen af overførelse af supplerende pensionsrettigheder vil fjerne visse barrierer

for arbejdskraftens mobilitet inden for og over landegrænserne. Det er endvidere

Kommissionens vurdering, at udviklingen på området for arbejdsbetingede supplerende

pensionsordninger har en sådan transnational karakter, samt at området undergår en

sådan udvikling, at det kan være relevant med en fælles referenceramme i form af et

direktiv.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens generelle vurdering.

5. Formål og indhold

Oprindelige forslag (2005/0214)

Formålet med forslaget er dobbelt. For det første ønskes det, at det sikres, at reglerne

om supplerende pensionsrettigheder ikke begrænser arbejdskraftens fri bevægelighed

på tværs af landegrænser. For det andet ønskes lønmodtagernes mobilitet fremmet, også

internt i medlemsstaterne.

Direktivforslaget er et minimumsdirektiv og fastsætter regler for overførsel af

pensionsrettigheder i forbindelse med jobskifte både i den grænseoverskridende

situation og inden for et lands grænser.

Direktivforslaget gælder for supplerende pensionsordninger bortset fra de ordninger,

der er omfattet af forordning 1408/71.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget indeholder en lang række definitioner, der relaterer sig til

pensionsordninger. Heri defineres supplerende pensionsordninger som enhver

erhvervsmæssig baseret ordning, der er etableret i overensstemmelse med national

lovgivning og praksis.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre følgende:



At alle bidrag tilbagebetales eller overføres, hvis et ansættelsesforhold afsluttes,

og pensionsrettigheder endnu ikke er optjent.



At aldersgrænsen for opnåelse af pensionsrettigheder ikke må være højere end

21 år.



At anciennitetskrav for medlemskab af en pensionsordning højst må udgøre et

års ansættelse.



At en lønmodtager optjener pensionsrettigheder efter højst to års medlemskab

af en pensionsordning.

Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal vedtage foranstaltninger, der skal sikre

en rimelig tilpasning af hvilende pensionsrettigheder for at undgå, at udgående

medlemmer straffes.

Den centrale bestemmelse i forslagets artikel 6 indeholder en forpligtelse for

medlemsstaterne til at sikre, at en lønmodtager efter anmodning senest 18 måneder efter

afslutning af beskæftigelse skal have ret til at få overført alle pensionsrettighederne

enten inden for medlemsstaten eller til en anden medlemsstat, hvis lønmodtageren ikke

er omfattet af samme pensionsordning i det nye job. Der er i Kommissionens forslag

endvidere knyttet en række betingelser til behandlingen af pensionsmidler, der

overføres til et andet pensionsselskab.

Direktivforslaget opstiller også et krav til medlemsstaterne om at sikre, at lønmodtagere

informeres om, hvorledes en afslutning af ansættelsesforholdet vil påvirke deres

pensionsrettigheder. Informationen skal afgives af den person, der forvalter

pensionsordningen. Tilsvarende skal der på anmodning oplyses om:



Betingelser for erhvervelse af pensionsrettigheder og effekten af disse i

forbindelse med fratræden.



Forventede pensionsydelser ved fratræden.



Betingelser for bevarelse af hvilende pensionsrettigheder.



Betingelser for overførsel af erhvervede rettigheder.

Der opstilles et krav om, at informationen skal være skriftlig og i en forståelig form.

Direktivforslaget fastsætter, at mere gunstige overførelsesregler i de enkelte

medlemslande vil kunne opretholdes, og at gennemførelsen af direktivet ikke berettiger

til forringelse af eksisterende muligheder for overførsel af pensionsrettigheder.

Ifølge forslaget udløber fristen for implementering af direktivet i 2008.

Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at arbejdsmarkedets parter gennemfører

direktivet i national ret.

Der er mulighed for forlængelse af implementeringsfristen med 60 måneder fra den 1.

juli 2008 for så vidt angår artikel 4 (d) om det to-årige karenskrav for erhvervelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pensionsrettigheder. Danmark har i forbindelse med de seneste forhandlinger om

direktivet fået bekræftet, at forlængelsesmuligheden også gælder, såfremt

arbejdsmarkedets parters overenskomstforhandlings rytme tilsiger dette.

Medlemsstaterne har endvidere mulighed for at undtage ”pay-as-you-go” ordninger,

”support relief funds” og virksomheder, der oparbejder reserver til pensioner fra

anvendelsen af direktivets artikel 6, stk. 1, for at tage højde for særlige betingelser, der

er rimeligt begrundet og sammenkædet med pensionsordningers finansielle

bæredygtighed.

Siden Kommissionen fremsatte sit oprindelige forslag i oktober 2005, har skiftende

formandskaber arbejdet med teksten. Arbejdet har afdækket væsentlige forskelle i,

hvordan landene har indrettet sig i forhold til supplerende pensionsordninger såvel som

forskelle i holdningen til Kommissionens direktivforslag. Da der samtidig er tale om et

kompliceret område, har arbejdet krævet mange drøftelser af hver enkelt af

direktivforslagets artikler. Det finske og tyske formandskab prioriterede sagen højt og

fik også løst mange udeståender – dog uden at der kunne opnås generel enighed. Det

portugisiske formandskab fortsatte den aktive linje,

dog uden resultat. Efterfølgende

har det slovenske formandskab søgt at finde et kompromis.

Kommissionens ændrede forslag, KOM(2007)603

Kommissionen har senest fremlagt revideret direktivforslag, KOM(2007)603 af 9.

oktober 2007, baseret på de ændringsforslag, der er fremkommet under arbejdet med

direktivforslaget under de seneste formandskaber. På baggrund af forskellige

ændringsforslag og Kommissionens reviderede forslag tegner der sig nu mulighed for at

opnå bred enighed blandt medlemslandene og Kommissionen om bl.a. følgende

centrale ændringer:



Artikel 6 i Kommissionens forslag og dermed retten til at overføre pensioner i

forbindelse med jobskifte udgår af direktivet til fordel for bestemmelser om en

rimelig sikring af hvilende rettigheder, herunder hensynet til at der ikke sker en

udhuling af den hvilende pension.

Artikel 4 er senest udformet således, at såfremt medlemskab af en

pensionsordning er betinget af anciennitet, så må denne periode ikke overstige

1 år fra ansættelsen.

Artikel 4 medfører samtidig, at såfremt man anvender en minimumsalder for,

hvornår man opnår sikrede rettigheder, må denne ikke overstige 21 år. Såfremt

man vælger at opbygge ordningen omkring en rettighedsoptjeningsperiode, må

denne ikke være mere en 5 år for personer på 25 og derunder og 1 år for

personer over 25 år. Reglen skal forstås således, at en 24-årig maksimalt kan

pålægges en optjeningsperiode på 2 år.

Såfremt en lønmodtager ikke er blevet sikret rettigheder, skal denne person

have tilbagebetalt evt. indbetalte bidrag ved jobskifte.

Direktivets anvendelsesområde begrænses til beskæftigelsesperioder – og

dermed pensionsindbetalinger – foretaget efter direktivets gennemførsel i

national ret. Kommissionens oprindelige forslag forudsatte, at alle pensioner –

inkl. indbetalinger før direktivets ikrafttræden – blev omfattet af direktivet ved

jobskifte.

Arbejdsmarkedets parter får en direkte adgang til at implementere direktivet via

kollektive overenskomster.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Parterne får mulighed for at fravige direktivets krav om sikring af henholdsvis

optjeningskriterier og hvilende rettigheder ved gennemførsel af disse

bestemmelser i kollektive aftaler. Det forudsættes dog, at der overordnet set

ydes lønmodtageren en sammenlignelig beskyttelse i forhold til direktivets

mindstekrav.

Direktivet anerkender, at det i visse situationer kan godkendes, at en pensionskasse

afviser at tilbyde hvilende rettigheder imod at overføre beløbet til en anden og ny

ordning, der overordnet set opfylder direktivets krav. Der gives mulighed for at

udskyde den nationale gennemførsel i op til 60 måneder efter direktivets vedtagelse.

Kommissionens oprindelige forslag indeholdt ikke en sådan mulighed for udskydelse.

Muligheden for udskydelse gælder også for den del af implementeringen, der skal ske

via kollektive overenskomster.

Spørgsmålet om den endelige afgrænsning af direktivets anvendelsesområde drøftes

fortsat i rådsregi. Det ligger fast at ordninger, der er omfattet af forordning 1408/71

samt ordninger under afvikling, ikke vil være omfattet af direktivet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet behandlede den 20. juni 2007 det kompromisforslag, der

tilnærmelsesvis blev opnået enighed om under det tyske formandskab og har haft en

række tilføjelser. For Parlamentet har det været vigtigt at indikere, at man accepterer

udeladelsen af muligheden for ”transfer”, men at det samtidig skal fremgå af direktivet,

at muligheden for indførelse af ”transfer” ikke er taget endeligt af dagsordenen.

Kommissionen har over for Rådets socialgruppe gentagne gange slået på, at man ikke

kan forvente, at Parlamentet vil kunne acceptere et direktiv, der udelukker muligheden

for at indføre ”transfer” på et senere tidspunkt.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Langt de fleste arbejdsmarkedspensionsordninger er oprettet ved kollektive aftaler. Der

er således ingen lovgivning med hensyn til evt. ret til at have en

arbejdsmarkedspension. Reglerne for overførsel af pensionsrettigheder til andre

pensionsselskaber i forbindelse med overgang til anden ansættelse følger som minimum

§ 20, stk. 1 nr. 7 i lov om finansiel virksomhed, jf. nedenfor. Branchen har udarbejdet

en jobskifteaftale, som gælder for de selskaber, der har tilsluttet sig aftalen. Stort set

alle selskaber har tilsluttet sig Jobskifteaftalen.

Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om forholdene for hvilende

pensionsrettigheder og for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer, jf. § 20, stk. 1

nr. 2. Efter lovens § 20, stk. 1 nr. 7, skal der endvidere ske anmeldelse af regler,

hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som

obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra

eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse

med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 21, stk. 1, gælder, at grundlaget for

beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer skal være betryggende og rimelige over

for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Ved

jobskifte gælder lov om finansiel virksomhed § 20, stk. 1, nr. 7. Heraf fremgår med

hensyn til omkostninger i forbindelse med en jobskifteoverførsel, at det er tilladt for det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgivende selskab at fastsætte et promillegebyr af depotet med en fast beløbsmæssig

overgrænse eller et fast beløb. Det modtagende selskab kan ikke fastsætte noget gebyr.

Implementeringen af direktivet vil efter det foreliggende reviderede forslag kunne

overlades til arbejdsmarkedets parter. Der vil dog være behov for opsamlende

lovregulering for de områder, der ikke er reguleret af kollektive overenskomster.

Der vil på det foreliggende grundlag ligeledes blive tale om tekniske rettelser af et

mindre omfang eksempelvis i den eksisterende lovgivning på det finansielle område,

herunder blandt andet i lov om finansiel virksomhed.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Idet der på det foreliggende grundlag alene lægges op til sikring af hvilende rettigheder

frem for en ret til overførsel af pensioner ved jobskifte, vurderes det, at direktivet ikke

vil få betydning for statsfinanserne eller samfundsøkonomien. Der vil alene skulle ske

mindre justeringer af gældende dansk ret. Disse justeringer vil ikke have nogen

økonomiske implikationer.

9. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold den 4. november 2005. Følgende høringssvar er modtaget:

Danske Regioner er enig i direktivets formål om at sikre de ansattes

pensionsrettigheder, når de tager arbejde i et andet EU-land, men mener at

direktivforslaget går for langt og desuden indeholder utilsigtede

spekulationsmuligheder i EU-landenes forskellige beskatningsregler. Ansattes

pensionsrettigheder kan i stedet sikres ved, at medarbejderen bevarer sine optjente

supplerende pensionsrettigheder i det land, den pågældende forlader, og når

pensionsbegivenheden indtræder, har ret til at oppebære pensionsydelsen i det land, den

pågældende medarbejder nu vælger at bosætte sig i. Den foreslåede

beløbsoverførselsmodel giver for vide muligheder for spekulation i de forskellige

beskatningsregler. ARF er endvidere optaget af at få afklaret, hvorvidt direktivet

omfatter amtskommunernes/regionernes tjenestemænd. Hvis det er tilfældet, vil det

kræve en større tilpasning af det amtskommunale tjenestemandsregulativ. Endelig har

ARF betænkeligheder ved, at der ikke i direktivforslaget kan stilles krav til

ydelsesmønstret i den pensionsordning, der overføres midler til. Således sikres den

begunstigede ikke nødvendigvis en livslang ydelse, som ARF ellers lægger vægt på

som et centralt socialt hensyn.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det væsentligt at fjerne eller nedbryde

barrierer for arbejdskraftens mobilitet i EU. Dog finder man, at visse dele af

direktivforslaget vedrører interne forhold i Medlemsstaterne, hvilket der tages afstand

fra i henhold til nærhedsprincippet. DA fortolker direktivforslagets artikel 6, stk. 3 i

lyset af definitionen af overførsel i artikel 3, litra j, hvorefter en arbejdsgiver kan

overføre en sum, der repræsenterer de optjente rettigheder. Hvis DA’s fortolkning ikke

er korrekt, og direktivet som anført i notatet, stiller krav om at der sker en overførsel til

en pensionsordning med identiske rettigheder, vil det være i strid med de danske regler

på området (grundlagsrentebekendtgørelsen). DA finder det uacceptabelt, hvis

direktivforslaget på denne måde sætter aftalefriheden og konkurrencen mellem

institutionerne ude af kraft. Tilsvarende finder DA, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke må indebære, at de overførte medlemmer stilles markant bedre end nyoptagne

medlemmer i ordningen. Muligheden for, at det modtagende pensionsinstitut kan

behandle overførte medlemmer på samme måde som nyoptagne medlemmer skal stadig

være til stede. Endelig finder DA det afgørende, at forslagets artikel 7 ikke pålægger

pensionsinstitutterne nye informationsforpligtelser, stiller nye krav til indholdet af

information eller måden informationsforpligtelsen løftes på, samt at der ikke stilles krav

om skriftlig information i direktivet.

Landsorganisationen i Danmark (LO) har i sit foreløbige høringssvar givet udtryk for

en anerkendelse af behovet for en fælles EU-regulering. LO lægger vægt på, at

direktivets konsekvenser undersøges grundigt samt at direktivets endelige udformning

tager højde for det danske pensionssystem og det danske aftalesystem. LO opfordrer til

at man undersøger direktivets konsekvenser for så vidt angår tilsagnsordninger,

herunder særligt tjenestemandspensionssystemet samt hvilken indflydelse direktivet

kan have på såkaldte hvilende rettigheder. LO hilser det i øvrigt velkomment, at

direktivet sikrer en mere omkostningsfri overførelse blandt de selskaber der ikke er

tilsluttet jobskifteaftalen. Det er LO’s opfattelse, at det nuværende aftalegrundlag om

pensionsmidler umiddelbart ikke tillader overførelse af rettigheder i forbindelse med

grænseoverskridende jobskifte. LO ønsker at understrege, at der ikke må skabes tvivl

om lønmodtagernes fremtidige pensionsforhold i forbindelse med grænseoverskridende

jobskifte. LO ønsker derfor mulighed for at stille krav om, at pensionen alene kan

overføres til en lignende ordning. LO bemærker, at man anser de danske skatteregler

som en væsentlig barriere for overførelse ved grænseoverskridende jobskifte. LO ser

ikke noget behov for at udvide personkredsen, der skal informeres om

pensionsrettigheder. LO forslår, at et endeligt direktiv gennemføres ved kollektiv

overenskomst, hvilket bør afspejle sig i formuleringen af artikel 9, stk. 1.

Finansrådet bemærker, at direktivforslaget formentlig kun vil have begrænset

indflydelse for pengeinstitutterne. Finansrådet henleder opmærksomheden på, at man

savner en henvisning til pensionsbeskatningsloven, som også må formodes at skulle

ændres som følge af direktivet. Finansrådet peger endvidere på, at rådgivning om

overførsel af pensionsordninger landene imellem vil være meget tung, idet

pensionsordningerne behandles uensartet inden for EU.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter fastlæggelsen af en fælles EU-

ramme for regulering for at sikre, at reglerne for supplerende pensionsordninger ikke

begrænser den fri bevægelighed og mindsker lønmodtagernes muligheder for at

opbygge tilstrækkelige pensioner. Direktivforslaget harmonerer umiddelbart med de

allerede eksisterende overenskomster for den finansielle sektor i Danmark. FA henleder

opmærksomheden på at sikre, at direktivforslaget åbner mulighed for, at

arbejdsmarkedets parter fortsat kan indgå overenskomstaftaler på området for

pensionsrettigheder.

FTF er generelt positivt stemt over for direktivet, der opsætter et fælles overordnet

regelsæt og dermed til en vis grad kan øge den grænseoverskridende mobilitet på

arbejdsmarkedet. Dog henledes opmærksomheden på den nuværende ordning med

hvilende ordninger, som med direktivet ikke bør pålægges ringere betingelser end ved

overflytning af hele ordningen. FTF peger på, at direktivforslaget indeholder specifikke

detailregler, som snarere burde reguleres i national lovgivning. Af samme grund mener

FTF endvidere, at forslaget til en vis grad strider mod subsidiaritetsprincippet, idet de

store forskelle i EU-landenes pensionssystemer gør de nationale lovgivninger mere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

egnede til at varetage visse spørgsmål i direktivforslaget. Der peges også på

vigtigheden af, at forslaget ikke griber ind i det danske kollektive overenskomstsystem,

herunder arbejdsmarkedspensionsordningerne. FTF finder forslagets krav om, at der

ikke opkræves uproportionale gebyrer positivt og støtter endvidere tiltag, der kan være

med til at forbedre informationen til den enkelte pensionsopsparer. Såfremt direktivet –

mod forventning – skulle forringe eksisterende ordninger, kan FTF ikke støtte

direktivforslaget.

(KL) finder direktivets bagvedliggende hensyn om at forbedre mobiliteten på det

europæiske arbejdsmarked positivt. Dog mener KL, at direktivforslaget indeholder en

række uklarheder og uhensigtsmæssigheder bl.a. ved ikke at benytte sig af de tidligere

søjle-begreber, der har været benyttet i de tidligere notater. Direktivet afgrænses

negativt til forordning 1408, som i forvejen ikke er præget af stor klarhed. De

indeholdte absolutte datoer for implementering skaber uklarhed om, hvor lang tid der

reelt er til national implementering. Kommissionens omtale af Danmark i sit impact

assessment angiver ingen løsningsmuligheder herfor. Artikel 6 er uhensigtsmæssig i sit

krav om pensionsoverførsel i forbindelse med jobskift – og der må kunne stilles

betingelser til den pensionsordning, der overføres til, hvis artikel 6 ikke fjernes fra

direktivet. Ellers risikerer man, at hele det danske offentlige

arbejdsmarkedspensionssystem handicappes alvorligt. KL ser i øvrigt frem til en

afgrænsning mellem aftaleimplementering og lovimplementering (som i

arbejdstidsdirektivet) og ønsker bestemmelsen om aftaleimplementering i artikel 9, stk.

1 placeret således, at den også omfatter undtagelsesmulighederne i artikel 9, stk. 3.

Personalestyrelsen (som er hørt i egenskab af aftalepart på det statslige arbejdsmarked)

er generelt positiv over for en regulering af området på EU-niveau. Pensioner, der ydes

i henhold til reglerne om tjenestemandspensionslovgivningen, er dog undtaget fra

direktivforslaget, idet de dækkes af forordning 1408/71. Personalestyrelsen peger på, at

det ikke fremgår klart af direktivforslaget, hvorvidt der kan stilles krav til

ydelsessammensætning mv. til den ordning, hvortil overførslen af

pensionsrettighederne sker. Endelig vurderer Personalestyrelsen, at det vil være

nødvendigt at lovgive på området i forbindelse med implementering af direktivet.

Denne lovgivning bør indeholde mulighed for, at arbejdsmarkedets parter på det

statslige område kan aftaleimplementere i fornødent omfang.

Akademikernes Centralorganisation finder, at der med direktivudkastet er taget et

vigtigt skridt i retning af en bedre sikring af pensionsordningerne for vandrende

arbejdstagere. AC finder, at direktivforslaget ikke synes at omfatte tilsagnsordninger,

hvilket beklages. AC finder at det bør kortlægges hvor mange lande, der har

tilsagnsordninger, og hvor stor en del af arbejdsstyrken, der er omfattet af sådanne. AC

beklager den lange tidshorisont for implementering. AC finder at artikel 6 ikke løser

problemet om pensioners flytbarhed i den transnationale situation. AC tilslutter sig

forslagets bestemmelser om informationspligt.

Forsikring og Pension har i deres høringssvar givet udtryk for skepsis overfor behovet

for et direktiv på området. Årsagen til denne skepsis skal ses i lyset af de store

forskelle på, hvorledes supplerende pensionsordninger er sammensat i de forskellige

lande. Det er F&P´s opfattelse, at direktivet som udgangspunkt primært må tage sigte

på ydelsesdefinerede ordninger. Det bør efter F&P´s opfattelse afklares, hvorvidt der

skal overføres egentlige rettigheder, eller om hvorvidt overførelsen alene drejer sig om

kapitalværdi/reserve. Såfremt der er tale om det sidste, mener F&P, at forslaget må

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anses som uproblematisk. Omvendt finder F&P, at såfremt artikel 6 skal fortolkes som

en ret til overførelse af selve rettighederne, vil dette være problematisk, idet overførelse

altid vil ske til et selskab, hvor rettighederne er forskellige fra rettighederne i det

afgivende selskab. Dette vil efter F&P´s opfattelse være i strid med aftalefriheden, idet

direktivet herved pålægger pensionsinstitutterne at udbyde identiske produkter.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Grundlæggende kan regeringen støtte direktivets formål om at styrke mobiliteten på det

europæiske arbejdsmarked ved at sikre en fælles ramme for reguleringen af området.

Herudover kan man støtte tiltag, der skal fremme lønmodtagernes muligheder for at

opbygge tilstrækkelige pensioner, idet man også i europæisk sammenhæng må

forberede sig på demografiske forskydninger.

Regeringen anerkender relevansen af en transnational regulering, men finder det

nødvendigt, at direktivforslaget tager behørigt hensyn til særlige nationale forhold,

herunder pensionssystemer, der baserer sig på kollektive aftaler.

Regeringen lægger vægt på, at området for arbejdsmarkedspensioner som følge af

forhandlingerne om etablering af supplerende pensioner i slutningen af 1980erne blev

overladt til arbejdsmarkedets parter, og finder det af stor betydning, at den danske

model respekteres i videst muligt omfang i forbindelse med mulighederne for at

gennemføre direktivet. Dette gælder i særlig grad i forhold til de danske

arbejdsmarkedspensionsordninger, som er etableret af arbejdsmarkedets parter efter

aftale med regeringen, og som i forhold til de øvrige medlemslande må anses for at

være et eksempel til efterfølgelse.

Regeringen lægger som følge af ovenstående betragtning særlig vægt på indholdet af

arbejdsmarkedets parters fælles henvendelse i april måned 2006 til Kommissionen,

herunder de fremsatte krav (punkt A-F), som fortsat skal danne udgangspunkt for den

danske linje under det fortsatte arbejde med direktivet.

Fra et dansk synspunkt er særligt to forhold vigtige i Kommissionens reviderede

direktivforslag, KOM(2007)603: 1) at retten til at overføre pension i tilfælde af

jobskifte udgår, og at der i stedet fokuseres på hvilende rettigheder, og 2) at

arbejdsmarkedets parter får mulighed for at implementere direktivet, og at der

indrømmes parterne en vis skønsmargin i den sammenhæng.

Det er dermed regeringens vurdering, at direktivforslaget i den nuværende form tager

behørigt højde for danske forhold. Regeringen lægger i den forbindelse navnlig vægt

på, at forslaget med de seneste ændringsforslag ikke vil nødvendiggøre, at der foretages

væsentlige ændringer i det allerede velfungerende danske

arbejdsmarkedspensionssystem, og at arbejdsmarkedets parters rolle anerkendes.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Som ovenfor anført indtager enkelte lande en afvisende holdning under henvisning

til, at forslaget er henholdsvist for vidtrækkende og for uambitiøst. Langt

hovedparten af landene er fortsat indstillet på at acceptere det forslag, der blev

behandlet på rådsmødet i juni 2007 under det tyske formandskab som en passende

løsning og et samlet kompromis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet den 8. december 2005 og den 1. juni 2006. Forslaget var endvidere angivet

som forhandlingsoplæg, men blev forelagt til orientering forud for rådsmødet den 1.

december 2006.

På anmodning fra Folketingets Europaudvalg er der afholdt en teknisk gennemgang af

direktivet den 24. januar 2007 med deltagelse af medlemmer fra Folketingets

Arbejdsmarkedsudvalg og Folketingets Europaudvalg.

I forlængelse af den tekniske gennemgang blev skema indeholdende Kommissionens

forslag til pensionsdirektiv sammenholdt med de foreløbige resultater af drøftelserne i

Rådets socialgruppe oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2007.

Forslaget har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 11. maj 2007 samt til orientering den 23. maj 2007 i forbindelse med rådsmødet

den 30. maj 2007.

Forslaget har senest den 30. november 2007 været forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 6. december

2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9 a)

Opfølgning på Beijing, Indikatorer vedrørende pigers situation

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Som led i den årlige opfølgning på Beijing handlingsplanen fra 1995 har

formandskabet på baggrund af en rapport om situationen i medlemslandene udarbejdet

tre indikatorer om pigers situation i EU.

2. Baggrund

I 1995 besluttede EU at følge implementeringen af Beijing FN handlingsplanen, og

siden 1999 har man valgt at opstille en række indikatorer på de 12 kritiske områder, der

fremgår af Beijing handlingsplanen (kvinder og fattigdom, adgang til uddannelse,

sundhed, vold mod kvinder, kvinder i konflikt og krig, økonomi, beslutningsprocessen,

institutionelle mekanismer, menneskerettigheder, kønsstereotyper, miljø og pigers

ligestilling). Det slovenske formandskab har valgt at se på pigers situation i

medlemslandene og udarbejdet 3 indikatorer om dette.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabet har på baggrund af en rapport udarbejdet 3 indikatorer:

1. Seksual- og samlivsundervisning – parametre for seksualundervisning i skoler.

2. Selvopfattelse af egen krop – pigers og drenges utilfredshed med deres krop.

3. Uddannelse – sammenligning af 15 åriges præstationer i matematik og

videnskab med andelen af kvindelige studerende på de videregående

uddannelser fsva matematik, videnskab og IT.

Medlemslandene opfordres til at lægge vægt på de 3 områder samt at mainstreame et

unge- og kønsperspektiv i alle beslutninger. Derudover opfordres landene til at sætte

særlig fokus på udsatte grupper af unge og producere kønsopdelt statistik.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionen har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Rådskonklusionen har den 28. april 2008 været sendt i høring i EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarked og Sociale Forhold. Der er ikke kommet bemærkninger til

rådskonklusionen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker generelt op om de årlige evalueringer af implementeringen af

Beijing handlingsplanen og støtter de foreslåede indikatorer i rådskonklusionen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande er generelt positive overfor indholdet i rådskonklusionen.

I rådskonklusionen og ikke mindst i rapporten har der i forbindelse med indikatoren om

seksualundervisning i skolerne og effekten af denne i relation til abort været en del

hårde forhandlinger om formuleringer vedrørende pigers seksuelle og reproduktive

rettigheder og sundhed samt adgang til sundhedsydelser. Fra dansk og en række andre

medlemsstaters side har man ikke accepteret formuleringer, som kunne udvande pigers

seksuelle og reproduktive rettigheder. En række lande kunne dog ikke acceptere

formuleringer, der kunne tolkes som adgang til fri abort, hvorfor løsningen i

indeværende rådskonklusion blev at fokusere på adgangen til- og uddannelse i seksuel

og reproduktiv sundhed og uddannelse.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9 b)

Opfølgning på Beijing handlingsplanen – kvinder og politisk

deltagelse

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Som led i den årlige opfølgning på Beijing handlingsplanen fra 1995 har

formandskabet fulgt op på de 9 indikatorer om kvinder og politisk deltagelse, som man

vedtog i 1999, og på basis heraf udarbejdet en rapport om udviklingen og situationen i

medlemslandene.

2. Baggrund

I 1995 besluttede EU at følge implementeringen af Beijing FN handlingsplanen, og

siden 1999 har man valgt at opstille en række indikatorer på de 12 kritiske områder, der

fremgår af Beijing handlingsplanen (kvinder og fattigdom, adgang til uddannelse,

sundhed, vold mod kvinder, kvinder i konflikt og krig, økonomi, beslutningsprocessen,

institutionelle mekanismer, menneskerettigheder, kønsstereotyper, miljø og pigers

ligestilling)

Det slovenske formandskab har fulgt op på det finske formandskabs 9 indikatorer fra

1999 om kvinder og politisk deltagelse.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabet har udarbejdet en rapport baseret på de oprindelige 9 indikatorer om

kvinders politiske deltagelse. Rapporten konkluderer, at der er sket betydelige

fremskridt i medlemslandene, og at disse skyldes en lang række forskellige nationale

strategier og metoder. Samtidig er der en række tilbageskridt, som f. eks at der i dag er

flere medlemslande med mindre end 20 % kvinder i parlamentet.

I rådskonklusionen opfordres der til at sætte fokus på at øge andelen af kvinder i

politiske beslutningsfora. Medlemslandene opfordres endvidere til at sikre og forbedre

statistik på området.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionen har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Rådskonklusionen har den 28. april 2008 været sendt i høring i EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarked og Sociale Forhold. Der er ikke kommet bemærkninger til

rådskonklusionen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker generelt op om de årlige evalueringer af implementeringen af

Beijing handlingsplanen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande er generelt positive overfor indholdet i rådskonklusionen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Nedbrydning af kønsstereotyper i samfundet

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Det slovenske formandskab har udarbejdet rådskonklusion om nedbrydning af

kønsstereotyper i samfundet. I Rådskonklusionen lægges vægt på at bløde op på

fastlåste kønsroller blandt børn og unge.

2. Baggrund

Temaet for rådskonklusionen er en af det slovenske formandskabs hovedprioriteter på

ligestillingsområdet, og formandskabet har afholdt konference og uformelt

ligestillingsministermøde om emnet. Rådskonklusionen er udarbejdet på baggrund af

Den Europæiske Ligestillingspagt, der har som mål at bekæmpe kønsstereotyper på

arbejdsmarkedet samt Kommissionens Roadmap for ligestilling, hvor en af

hovedprioriteterne er bekæmpelse af kønsstereotyper i uddannelse, på arbejdsmarkedet

og i medierne.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I rådskonklusionen fremhæves behovet for at nedbryde kønsstereotyper i samfundet

med vægt på de strukturer og mekanismer, der er med til at fastholde traditionelle

kønsroller særligt blandt børn og unge. Det understreges, at fastholdelse af traditionelle

kønsroller har alvorlige konsekvenser i form af for eksempel kønsopdelte

uddannelsesvalg og kønsopdelte arbejdsmarkeder med efterfølgende mangel på

kompetencer og arbejdskraft på nogle områder.

Der opfordres i rådskonklusionen til, at der udvikles politikker og programmer, der kan

hjælpe med at nedbryde kønsstereotyper fra en tidlig alder, herunder kønsmainstreamet

materiale til lærere, pædagoger, børnehavebørn og skoleelever såvel som forældre.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres bl.a. i rådskonklusionen til at styrke

kønsmainstreamingindsatsen i forhold til uddannelse, efteruddannelse og

arbejdsmarked og til at bekæmpe kønsstereotyper i uddannelse, beskæftigelse, sport,

sundhed og udforme politikker til at sikre sammenhæng mellem arbejdsliv og

familieliv.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionen har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Rådskonklusionen har den 28. april 2008 været sendt i høring i Specialudvalget for

Arbejdsmarked og Sociale Forhold Der er ikke kommet bemærkninger til

rådskonklusionen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor indholdet i rådskonklusionen, der ligger i fin

forlængelse af regeringens indsats i forhold til børn og kønsroller.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande er generelt positive overfor indholdet i rådskonklusionen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.

Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets fælles beslutning om det

europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

(2010)

- Vedtagelse

KOM(2007)0797

Nyt notat

1. Resumé

Det foreslås i beslutningen, at 2010 gøres til ”året” for bekæmpelse af fattigdom og

social udstødelse. Målene for ”året” er: anerkendelse, accept, samhørighed og

engagement. Inden for disse mål lægges der vægt på emnerne: fattigdom herunder

børnefattigdom og fattigdommens kønsdimension og adgang til hhv. arbejdsmarkedet,

uddannelse og basale ydelser. Endvidere lægges vægt på bekæmpelse af

forskelsbehandling samt hensyntagen til behovet hos mennesker med handicap og

andre udsatte grupper. Der skal nedsættes nationale gennemførelsesorganer. Der

afsættes i EU 17 mio. Euro til gennemførelsen af ”året”. Der forudsættes 50 %

medfinansiering til alle aktiviteter, som gennemføres på nationalt niveau. Sagen

forventes behandlet på et kommende rådsmøde.

2. Baggrund

Kommissionen har i december 2007 fremsendt et forslag til Rådets og Europa-

Parlamentets beslutning om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social

udstødelse (2010).

3. Formål og indhold

Formål: Formålet med forslaget til beslutning er at udpege 2010 til det europæiske år

for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og dermed bekræfte og styrke det

politiske engagement ved lanceringen af Lissabon-strategien om at gøre ”en markant

indsats for at få udryddet fattigdommen”. Det europæiske år bør medvirke til at gøre

borgerne i EU mere bevidste om fattigdom og social udstødelse, modvirke opfattelsen

af at fattigdomsbekæmpelse kun er en udgift for samfundet samt bekræfte betydningen

af det kollektive ansvar, der påhviler beslutningstagerne samt offentlige og private

aktører. ”Året” bør desuden medvirke til, at personer som oplever fattigdom og social

udstødelse kan komme til orde, og disse personer skal inddrages i de aktiviteter, som

har til formål at hjælpe dem.

EU skal desuden bekræfte sit globale ansvar for bekæmpelse af fattigdom i hele verden,

hvilket består i at øge bevidstheden om den globale indbyrdes afhængighed og behovet

for bæredygtig udvikling og solidaritet mellem og inden for generationerne.

Bevidstgørelsen om den globale fattigdom skal være nært knyttet til bevidstgørelsen om

spørgsmål vedrørende udviklingssamarbejde.

Indhold: De specifikke mål, som EU skal arbejde efter i ”året” er:



Anerkendelse - Anerkendelse af fattiges og socialt udstødtes ret til at leve

værdigt og deltage fuldt ud i samfundslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Accept - Forbedring af offentlighedens accept af politikker og foranstaltninger

for social inklusion ved at understrege alles ansvar i forbindelse med bekæmpelse

af fattigdom og marginalisering.

Samhørighed - Fremme af et samfund præget af større samhørighed ved at gøre

borgerne mere bevidste om fordelene for alle ved et samfund, hvor der ikke

findes fattigdom, og hvor ingen er nødt til at leve på randen af samfundet.

Engagement - Bekræftelse af EU's stærke politiske engagement i bekæmpelse af

fattigdom og social udstødelse og fremme af dette engagement på alle

forvaltningsniveauer.



Det foreslås, at der i ”året” lægges vægt på følgende emner:



børnefattigdom og fattigdom, der går i arv fra generation til generation

et rummeligt arbejdsmarked

manglende adgang til uddannelse

fattigdommens kønsdimension

adgang til basale ydelser

bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af inklusion af indvandrere og

social og arbejdsmarkedsmæssig inklusion af etniske minoriteter

hensyntagen til behovet hos mennesker med handicap og andre udsatte grupper

Der vil blive nedsat et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, som

skal bistå Kommissionen ved gennemførelsen af aktiviteterne i forbindelse med det

europæiske år. Dette udvalg skal overvåge gennemførelsen af aktiviteterne på grundlag

af retningslinjer udarbejdet af Kommissionen med henblik på at sikre

overensstemmelse med arbejdet i den åbne koordinationsmetode.

Af hensyn til effektiviteten vil EU søge at inddrage en meget bred vifte af berørte parter

og opfordre disse til at deltage i en dialog om prioriterede områder og

gennemførelsesmetoder i forbindelse med det europæiske år. Kommissionen vil

desuden etablere de nødvendige forbindelser med Komitéen for Social Beskyttelse for

at sikre, at den regelmæssigt informeres om gennemførelsen af aktiviteterne.

Hver medlemsstat forelægger Kommissionen et nationalt program for gennemførelsen

af det europæiske år. Programmet skal udarbejdes i nøje overensstemmelse med de

nationale strategier for social beskyttelse og inklusion samt i nært samarbejde med de

nationale gennemførelsesorganer, som medlemslandene selv udpeger. De nationale

gennemførelsesorganer er administrative eller tilsvarende myndigheder, som har

kompetence og dokumenteret erfaring inden for bekæmpelse af fattigdom og social

udstødelse, og som spiller en vigtig rolle i forbindelse med udarbejdelse, overvågning

og evaluering af de nationale strategirapporter for social beskyttelse og inklusion. De

nationale gennemførelsesorganer skal opstille og gennemføre deres nationale strategier

i nært samarbejde med en national rådgivende gruppe bestående af en bred vifte af

berørte parter, herunder civilsamfundsorganisationer der repræsenterer de fattiges

interesser, repræsentanter for de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter samt

regionale og lokale myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der afsættes i EU 17 mio. Euro for perioden 1. januar 2009 til d. 31. december 2010 til

finansieringen af aktiviteter i ”året”. Der forudsættes 50 % medfinansiering af alle

aktiviteter, som gennemføres på nationalt niveau.

4. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 137, stk. 2.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i

Traktatens artikel 5. Regeringen er enig heri.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for beskæftigelse har vedtaget at stille 66 ændringsforslag

til Kommissionens forslag. Parlamentets plenumforsamling har endnu ikke taget stilling

hertil.

Forslagene har til formål at lægge yderligere vægt på bekæmpelse af fattigdom blandt

børn, herunder overførelsen af fattigdom mellem generationerne. Særlig

opmærksomhed bør vies til store familier, enlige forældre samt børn i institutioner.

Et andet emne, der skal tillægges større vægt er støtte til dårligt stillede regioner,

herunder egne med permanente strukturelle problemer. Hertil kommer fjernt liggende

områder, samt områder der er ramt af industriel tilbagegang.

Det tillægges i øvrigt vægt, at aktiviteterne i ”året” skal tilrettelægges sammen med

mennesker, som har været udsat for fattigdom, med henblik på at styrke deres

kompetence og deltagelse i ”årets” aktiviteter og generelt i samfundet.

Det må forventes, at en stor del af Parlamentets præciseringer kan støttes af

Kommissionen og Rådet, og der foregår for tiden uformelle kontakter mellem

formandskabet og Parlamentet med henblik på at bane vejen for en

førstebehandlingsløsning.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

I det omfang, statslige myndigheder vil søge om at udføre aktiviteter under ”året”, vil

det medføre en forpligtelse for den pågældende myndighed til at finansiere 50 % af

aktivitetens samlede udgifter. Herudover har beslutningen ikke i sig selv

statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige

konsekvenser.

Kommissionen har oplyst, at den vil foretage en omprioritering af midlerne i den

relevante budgetkategori, men har endnu ikke taget stilling til, hvorledes dette vil ske.

9. Høring

Udkastet til beslutningen har været i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og

sociale forhold samt hos Rådet for Socialt Udsatte og EAPN.DK, som er den danske

afdeling af EAPN (European Anti Poverty Network).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanssektorens arbejdsgiverforening kan tilslutte sig udkastet til beslutning.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har ingen generelle bemærkninger, men finder det

væsentligt at understrege, at vejen ud af fattigdom og social udstødelse i vidt omfang

sker igennem beskæftigelse på arbejdsmarkedet. DA finder, at sådanne vinkler også bør

indgå i temaerne for ”året”.

DA påpeger endvidere, at Danmark ikke er det land, der står med de allerstørste

udfordringer på fattigdomsområdet, og derfor bør indsatsen og aktiviteterne i ”året”

dimensioneres i forhold hertil.

Rådet for socialt udsatte hilser beslutningen velkommen, men efterlyser, at der i ”året”

også lægges vægt på manglende adgang til bolig, idet det er en problemstilling, som

ifølge Rådet for socialt udsatte præger hverdagen for et betydeligt antal borgere i EU’s

medlemslande.

Under punktet om adgang til basale ydelser foreslår Rådet for socialt udsatte desuden,

at det præciseres, at det handler om forsørgelsesydelser af en størrelse, som muliggør at

leve værdigt og deltage fuldt ud i samfundslivet, hvilket er det første af de opstillede

mål for ”året”.

EAPN.DK ønsker, at ”året” bliver brugt til en markant, troværdig og virkningsfuld

indsats til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, hvor Danmark med Lissabon-

strategiens hovedmål forpligter sig til at udrydde fattigdom og dennes systemiske

årsager. Lissabon-strategien har ifølge EAPN.DK ikke ført til de lovede resultater og

uligheden i EU er stigende og flere mennesker er havnet i fattigdom.

Ifølge EAPN.DK er antallet af mennesker i Danmark herunder også børn, som lever

under EU’s fattigdomsgrænse på 60 % af medianindkomsten, stigende. Fattigdom

rammer især dem, som er født og opvokset under dårlige vilkår. EAPN.DK finder, at

der er behov for at sætte sig nye mål og tilrettelægge en målrettet, intensiveret og

flerstrenget indsats, hvilket forudsætter en politisk velvilje og opbakning til formålet.

EAPN.DK anerkender, at økonomien og beskæftigelsen er forbedret markant siden

Lissabon-strategiens start, men at dette alene ikke er tilstrækkeligt til at udrydde

fattigdom. Der kræves ligeledes effektive socialpolitikker og en bred vifte af offentlige

servicetilbud.

Fattigdomsåret bør ifølge EAPN.DK anvendes til at identificere hindringer for et

Danmark, hvor der ikke eksisterer fattigdom. Der bør i ”året” lægges vægt på at udvikle

forståelse for fattigdommens årsager og virkninger og skabes en vision om et samfund

uden fattigdom, samt at der planlægges konkrete skridt for udryddelsen af fattigdom.

EAPN.DK er enig i, at størsteparten af resultaterne i fattigdomsåret skal nås ved, at

landene selv gør en indsats, og derfor finder EAPN.DK, at indsatsen i Danmark i

relation til fattigdomsåret bør tilpasses konkrete danske mål og udfordringer på

nationalt, regionalt og lokalt plan.

Udover de nævnte emner i beslutningen bør ”året” ifølge EAPN.DK også lægge vægt

på sammenhængen mellem sociale ydelser og beskæftigelsespolitikken og

boligpolitikken, især for gruppen af kontanthjælpsmodtagere, for hvem en politisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indsats er det eneste, som vil virke. Desuden bør spørgsmålet om sociale rettigheder

inddrages i forbindelse med overførselsindkomster, og EPAN.DK finder, at det bør

være en social rettighed at kunne leve et liv på overførselsindkomst for mennesker, som

ikke er i stand til at varetage et job.

EAPN.DK ønsker, at der i ”året” gøres op med en tendens til at individualisere

fattigdom og social udstødelse, idet fattigdom ikke kun er et individuelt men også et

samfundsmæssigt problem, som truer den økonomiske udvikling og samfundets

sammenhængskraft. EAPN.DK kan derfor tilslutte sig bemærkningen i beslutningen

om, at fattigdomsbekæmpelse ikke kun er en udgift for samfundet.

EAPN.DK støtter forslaget om en rådgivende gruppe bestående af en bred vifte af

berørte parter. EAPN.DK ønsker dog, at gruppen inddrages tidligt i forløbet og er med

til at prioritere indsatserne inden for de givne EU-rammer, og at de personer, som

oplever fattigdom inddrages i tilrettelæggelsen af fattigdomsårets prioriteringer og

kommer til orde. EAPN.DK støtter ikke, at de nationale gennemførelsesorganer alene

består af administrative eller tilsvarende myndigheder. I sådanne organer bør et højt

politisk niveau være synligt repræsenteret, hvilket kan give fattigdomsåret politisk

legitimitet. Desuden bør det sikres, at så mange civilsamfundsorganisationer som

muligt kan deltage i ”året”, og derfor bør medfinansiering ikke være et kriterium for

deltagelse i ”året”. Ligeledes bør der i ”året” ydes teknisk assistance til

civilsamfundsorganisationerne.

EAPN.DK foreslår, at mål 1 om ”anerkendelse” ændres til ”rettigheder”. Desuden bør

der indsættes et nyt mål 2 om ”aktiv medvirken”, således at de fattige bliver inddraget

aktivt i ”året”. EAPN.DK foreslår desuden, at budgetrammen på 17 mio. Euro hæves

mest muligt.

Endvidere foreslår EAPN.DK følgende tilføjelse til beslutningens bilag under II, punkt

1: ”Medlemsstaterne opfordres til at sikre finansieringsmekanismer, som tager særlige

hensyn til små og mellemstore organisationer, f.eks. med hensyn til finansiering af

forberedelser og medfinansiering.”

Under IV. foreslås desuden:

Et nyt tema om, at indsatserne sker ud fra en helhedsforståelse for de mekanismer, som

skaber fattigdom og social udstødelse samt et tema om ”minimum income”.

Det foreslås, at punktet om adgang til basale ydelser, herunder værdige boligforhold,

ændres til: ”Lige adgang til basale ydelser, social service, sundhed, behandling,

uddannelse, arbejde og bolig.

Endelig foreslås det, at punktet hensyntagen til handicappedes og andre udsatte

gruppers behov præciseres til: ”Hensyntagen til handicappedes, hjemløses, misbrugeres

og andre udsatte gruppers særlige behov.”

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at det er særdeles vigtigt for den enkelte og

samfundet at hjælpe personer i risiko for social eksklusion med at vinde og fastholde

fodfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet. Regeringen kan derfor generelt tilslutte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sig udkastet til beslutning om at gennemføre et europæisk år i 2010 for bekæmpelse af

fattigdom og social udstødelse.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslande forventes generelt at støtte udkastet til beslutningen. Dog må det

forventes, at nogle lande vil ønske omfanget af national medfinansiering (50 % af

aktiviteten) reduceret.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til beslutning har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.