Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2869+2870 - Almindelige anl. Bilag 7
Offentligt
562475_0001.png
14.
Burma
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. maj 2008 ventes EU-kommissær,
Louis Michel, at briefe om situationen i Burma. Briefingen og den efterfølgende drøftelse forventes baseret på
resultatet af donorkonferencen i Rangoon den 25. maj 2008 og de fortsatte bestræbelser på at sikre en effektiv
nødhjælpsindsats.
2. Baggrund
Den 2. og 3. maj ramte cyklonen Nargis Burma. Cyklonen har forårsaget omfattende
ødelæggelser. De officielle tabstal er ca. 78.000 døde, 20.000 sårede og 56.000 savnede. FN
vurderer, at 2,4 mio. mennesker har behov for nødhjælp.
FN udsendte fredag den 9. maj en nødhjælpsappel på i USD 187 mio. Appellen er senere
opjusteret til USD 200 mio. IFRC har også udsendt appeller. Den internationale finansielle
respons har været positiv, men der er store vanskeligheder med at få nødhjælpen frem, især til
ofrene i det hårdt ramte deltaområde. Dette skyldes ikke mindst den burmesiske regerings uvilje
mod at lade internationale FN-ansatte og fra andre nødhjælpsorganisationer få adgang til at
distribuere nødhjælpen i deltaområdet. Det ser dog ud til, at der efter ASEAN
udenrigsministermødet mandag er sket et gennembrud i forhandlingerne med den burmesiske
regering om adgang til landet for nødhjælp og personel og at der er et vist momentum for så
vidt angår uddeling af nødhjælpen. Det anslås, at omkring 500.000 mennesker har modtaget en
eller anden form for internationale nødhjælp.
FNs nødhjælpschef fik mandag adgang til de mest berørte områder og mødtes i går med
Burmas leder Than Shwe. FNs generalsekretær ankommer til Burma torsdag. Han vil også
besøge de berørte områder og mødes med Burmas leder. Han har sammen med ASEANs
formandskab (Singapore) indkaldt til internationalt donorkonference i Rangoon på søndag.
Konferencen skal skabe klarhed over situationen, øge international støtte til hjælpeindsatsen og
skabe fokus på behovene for den umiddelbare genopbygning. Danmark ventes at deltage, men
niveau for deltagelse er endnu ikke fastlagt.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Det slovenske EU-formandskab med kort varsel sat Burma på dagsordenen for rådsmødet
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser). Det forventes, at EU-kommissær, Louis
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Michel, vil briefe om situationen i Burma. Briefing og den evt. efterfølgende drøftelse forventes
baseret på resultatet af donorkonferencen i Rangoon den 25. maj 2008 og de fortsatte
bestræbelser på at sikre en effektiv nødhjælpsindsats.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Orienteringen har ikke direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens holdning, at Danmark skal bakke fuldt op om FNs og ASEAN-landenes
bestræbelser på at sikre, at nødhjælpen hurtigst muligt kommer ud til ofrene for cyklonen
Nargis. EU må i fællesskab lægge maksimalt pres på regimet i Burma for at åbne grænserne for
nødhjælpen og tillade udenlandske nødhjælpsarbejdere mulighed for at hjælpe med
distributionen.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige EU lande ventes at dele vurderingen af situationen og ønsket om en fortsat aktiv
indsats fra EU’s side i den videre proces.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europavalg til orientering den 13. maj 2008.