PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2874 - miljø Bilag 1
Offentligt

KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

S AM L E N O T AT T I L F O L K E T I N G E T S

E U R O P AU D V AL G

21. maj 2008

J.nr.

Ref. PTO/LAHAR

Side 1/61

Rådsmøde (Miljø) den 5. juni 2008

1. Klima- og energipakken

a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af

anvendelsen af vedvarende energikilder (VE-direktivet), KOM(2008)19

- Fremskridtsrapport/ politiske drøftelser

b. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasudledninger for

at opfylde Fællesskabets forpligtelser til reduktion af

drivhusgasudledninger op til 2020 (Afgørelse om byrdefordeling uden for

ETS ), KOM(2008) 17 endelig.

- Fremskridtsrapport/ politiske drøftelser

c. Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgas–emissioner i

Fællesskabet

(Revideret kvotehandelsdirektiv), KOM(2008)16

- Fremskridtsrapport/ politiske drøftelser

d. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring

af kuldioxid og ændring af Rådets direktiver 85/337/EØF, 96/61/EF,

Direktiverne 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF og

forordning (EF) Nr 1013/2006(CCS-direktivet),

KOM(2008)18

- Fremskridtsrapport/ politiske drøftelser

e. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om CO2

emissioner fra biler

- Fremskridtsrapport/ evt. politiske drøftelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af

vedvarende energikilder

(VE-direktivet)

KOM(2008)19

Resume:

Direktivforslaget indeholder en fordeling af EU’s samlede 20 pct. VE-målsætning på de

enkelte medlemslande, hvor Danmark har fået et VE-mål på 30 pct.. Hvert land skal

udarbejde en national handlingsplan, der bl.a. skal indeholde vejledende delmål. Forslaget

åbner mulighed for, at oprindelses-certifikater kan handles. Et medlemsland, der opfylder

egne VE-delmål, vil ligeledes få mulighed for at sælge sit overskud af certifikater til et andet

land.

Endvidere sættes et bindende mål for andelen af vedvarende energi i

transportenergiforbruget i 2020 på mindst 10 pct. i hvert medlemsland, og der fastlægges en

række bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer til transport og flydende biobrændsler til

andre energiformål, som skal opfyldes for at disse kan indregnes i målopfyldelsen.

Bæredygtighedskriterierne omfatter både et drivhusgasreduktionskrav og begrænsninger med

hensyn til hvilke arealer biobrændstoffer må produceres på.

Formandskabet har sat hele klima- og energipakken på dagsordenen for energirådsmødet den

6. juni 2008 med henblik på politiske drøftelser, men har samtidig tilkendegivet, at

hovedfokus vil være på VE-direktivet, hvilket selvsagt også skal ses på baggrund af, at VE-

direktivet er det eneste af de fire forslag til retsakter, der skal vedtages af Rådet (energi).

Formandskabet vil fremlægge nogle spørgsmål med henblik på at fokusere drøftelserne på

hovedproblemstillinger i VE-direktivet.

1. Baggrund

På sit møde i marts 2007 opfordrede DER Kommissionen til at fremsætte et forslag om et nyt

omfattende direktiv om anvendelsen af vedvarende energikilder (VE). Forslaget skulle

indeholde juridisk bindende mål for den overordnede andel af vedvarende energi og andel af

vedvarende energi i transportenergiforbruget.

2. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsendt den 28. januar 2008 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat under

henvisning til Traktatens artikel 175, stk. 1 (Miljø), og artikel 95 (Indre Marked), og skal

vedtages efter proceduren i artikel 251 (fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).

Artikel 175, stk. 2, litra c), som indebærer beslutning med enstemmighed i Rådet efter høring

af Europa-Parlamentet, anvendes når de foreslåede foranstaltninger ”i væsentlig grad berører

en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af

dens energiforsyning”. I forbindelse med den overordnede beslutning om 20 pct. VE i 2020

på forårstopmødet i DER afgav Kommissionen en erklæring til rådsprotokollen om, at ”uanset

hjemlen vil Kommissionen garantere, at hvert medlemsland indvilger i dets nationale VE-

målsætning som vil blive foreslået for at nå frem til den overordnede VE-målsætning for EU”.

Kommissionen anfører som begrundelse for ikke at anvende artikel 175, stk. 2, c), at VE er en

Side 2/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

almindelig erstatning for konventionel energi og forsynes gennem den samme infrastruktur og

logistiske system. Desuden anvender alle medlemsstater VE og har allerede besluttet at øge

andelen af VE. Derfor vil forslaget ikke i væsentlig grad berøre medlemsstaternes valg

mellem forskellige energikilder eller den generelle sammensætning af deres energiforsyning.

3. Nærhedsprincippet

EU-Kommissionen angiver, at formålet med direktivforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan

efterleves ved nationale tiltag, bl.a. fordi der tages udgangspunkt i et fælles EU-mål, som det

ikke kan forventes, at medlemslandene af sig selv vil efterleve ud fra hensyn om ligeværdig

byrdefordeling mellem medlemslandene. Endvidere vil nationale tiltag afstedkomme

usikkerhed blandt investorer grundet manglende gennemskuelighed.

Særskilt nævnes det også for biobrændstoffers vedkommende, at det ville være hindrende for

handlen i EU, hvis hvert medlemsland havde sine egne bæredygtighedskriterier. Der henvises

derfor til, at der er behov for initiativer på fællesskabsniveau.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man

er enig i, at harmoniserede regler er en forudsætning for, at de to bindende VE-målsætninger

kan realiseres.

4. Formål og indhold

Direktivforslaget er en del af EU-Kommissionens udkast til en samlet klima- og energipakke,

som blev offentliggjort den 23. januar 2008. Klima- og energipakken er svaret på

opfordringen fra DER i marts 2007. Den indeholder en række forslag for de vigtigste

sektorpolitikker, der er indbyrdes tæt forbundet. Klima- og energipakken indeholder udkast til

4 retsakter:



et forslag til ændring af EU's emissionshandelsordning (revision af kvotedirektivet)

et forslag til byrdefordelingen i forbindelse med opfyldelsen af Fællesskabets

uafhængige forpligtelse til drivhusgasemissionsreduktioner i sektorer, der ikke

omfattes af EU's emissionshandelsordning (såsom transport, bygninger,

servicesektoren, mindre industrianlæg, landbrug og affald)

et forslag til direktiv om fremme af vedvarende energikilder, der skal bidrage til at nå

begge de ovenfor anførte emissionsmål, og

et forslag til direktiv om CO

opsamling og – lagring i undergrunden (CCS-direktivet).



Desuden rummer pakken to andre initiativer af betydning for klima- og energipolitikken:



en meddelelse om demonstration af CO

opsamling og – lagring, og



nye retningslinjer for statsstøtte på miljøområdet.

Rådet havde sin første orienterende drøftelse af forslaget på energi- og miljørådsmøderne

henholdsvis den 28. februar og 3. marts 2008. Substansbehandlingen af forslaget finder sted i

energirådsregi. Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget på sin plenarforsamling

den 23. september 2008. Udvalgsbehandlingen (ITRE) er foreløbig sat til den 16. juli 2008

Forslaget vil med virkning fra den 1. januar 2012 fuldt ud ophæve direktiv 2001/77/EF af 27.

september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for

Side 3/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det indre marked for elektricitet (VE-eldirektivet) og direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om

fremme af anvendelsen biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport

(biobrændstofdirektivet).

Formålet med forslaget er at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder (VE) for

herigennem at mindske udledningen af drivhusgasser, bidrage til en bæredygtig udvikling,

øge forsyningssikkerheden og fremme teknologiudviklingen til gavn for den økonomiske

vækst, konkurrencedygtighed og regionaludvikling m.v.

Forslaget er en del af en samlet klima- og energipakke, hvis hovedindhold er forslag til et

revideret kvotehandelsdirektiv, en beslutning om byrdefordeling af CO2-reduktion udenfor de

kvoteomfattede sektorer, reviderede miljørammebestemmelser og et direktiv om CO2-

opsamling og – lagring. Disse behandles særskilt i andre notater.

I hovedtræk indeholder forslaget følgende fire hovedelementer:



En fordeling af EU’s samlede 20 pct. VE-målsætning på de enkelte medlemslande,



Bestemmelser om oprindelsescertifikater og rammerne for handel med disse,



Bestemmelser om en 10 pct. målsætning for vedvarende energi til transport, og



Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer.

Målsætning inden for VE

Direktivudkastet indeholder en oversigt over medlemslandenes andele af VE i 2005 og forslag

til fordeling af EU’s samlede mål på 20 pct. på nationale bindende målsætninger i 2020 (bilag

1). De individuelle nationale VE-målsætninger opgøres i forhold til et endeligt energiforbrug,

som er nærmere defineret. Udgangspunktet i 2005 for Danmark er 17 pct., og målsætningen

for 2020 er sat til 30 pct..

Medlemslandenes vedvarende energikilder vist som andel af det endelige energiforbrug i

2005, ift. 2020 målet og som udbygning i procentpoint.

Vedvarende energi-

kilders andel af det

endelige energiforbrug i

2005

2,20 pct.

9,40 pct.

6,10 pct.

17,00 pct.

5,80 pct.

18,00 pct.

3,10 pct.

6,90 pct.

8,70 pct.

10,30 pct.

Mål for vedvarende

energikilders andel af det

endelige energiforbrug i 2020

13 pct.

16 pct.

13 pct.

30 pct.

18 pct.

25 pct.

16 pct.

18 pct.

20 pct.

23 pct.

Udbygning i

procentpoint

10,80 pct.

6,60 pct.

6,90 pct.

13,00 pct.

12,20 pct.

7,00 pct.

12,90 pct.

11,10 pct.

11,30 pct.

12,70 pct.

Side 4/64

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det Forenede

Kongerige

5,20 pct.

2,90 pct.

34,90 pct.

15,00 pct.

0,90 pct.

4,30 pct.

0,00 pct.

2,40 pct.

23,30 pct.

7,20 pct.

20,50 pct.

17,80 pct.

16,00 pct.

6,70 pct.

28,50 pct.

39,80 pct.

1,30 pct.

17 pct.

13 pct.

42 pct.

23 pct.

11 pct.

13 pct.

10 pct.

14 pct.

34 pct.

15 pct.

31 pct.

24 pct.

25 pct.

14 pct.

38 pct.

49 pct.

15 pct.

11,80 pct.

10,10 pct.

7,10 pct.

8,00 pct.

10,10 pct.

8,70 pct.

10,00 pct.

11,60 pct.

10,70 pct.

7,80 pct.

10,50 pct.

6,20 pct.

9,00 pct.

7,30 pct.

9,50 pct.

9,20 pct.

13,70 pct.

Hvert medlemsland skal udarbejde en national handlingsplan. Handlingsplanen skal fastlægge

specifikke mål for VE-andelene inden for transport, elfremstilling og varme/køling i 2020, og

planen skal angive passende foranstaltninger til at nå målene. Forslaget indeholder desuden

fastsættelse af vejledende delmål for den samlede VE-andel i fire trin som en ’sti’ på vej til

opfyldelsen af VE-målet i 2020. Der er dog ingen delmål for transport (se nærmere nedenfor).

Den gradvise indfasning er nærmere fastlagt med en større stigning i den sidste del af

perioden. Hvis et medlemsland ikke lever op til sine delmål skal der udarbejdes en revideret

handlingsplan for, hvordan man så i stedet vil nå sit mål i 2020. Endvidere skal hvert

medlemsland hvert andet år foretage en afrapportering af den faktiske VE-anvendelse i de

foregående to år og om omfanget og indholdet af de støtteforanstaltninger, der gælder i

medlemslandet for VE-produktionen.

Oprindelsescertifikater og rammerne for handel med disse.

Enhver producent af enten elektricitet fra vedvarende energikilder eller af VE-varme/køling

fra anlæg med en kapacitet på over fem MW (termisk) har ret til at få udstedt et

oprindelsescertifikat for hver én MWh produceret VE. Certifikatet er et bevis på, at en given

energiproduktion er baseret på vedvarende energikilder og svarer derfor til en

”varedeklaration”.

Side 5/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere åbner forslaget mulighed for, at oprindelsescertifikaterne kan handles. Hvis der er

tale om handel mellem personer - det være sig juridiske eller fysiske - kan handlen alene

vedrøre certifikater for nye VE-anlæg eller for kapacitetsudvidelser af eksisterende anlæg,

som er opført eller foretaget efter direktivforslagets ikrafttræden.

Et medlemsland, der opfylder sine egne vejledende VE-delmål, har mulighed for at sælge sit

overskud af oprindelsescertifikater til et andet land.

Såfremt handel med certifikater risikerer

forringe et medlemslands muligheder for at sikre

energiforsyningssikkerheden, eller

underminere miljøhensynene bag nationale

støttesystemer, eller

underminere medlemslandets muligheder for at nå sine vejledende

VE-delmål, kan medlemslandet gøre personers handel med certifikater betinget af

forudgående tilladelse. Reglerne for tildeling af tilladelser må ikke diskriminere arbitrært og

skal anmeldes til Kommissionen, som herefter skal offentliggøre anmeldelsen.

Direktivforslaget giver ikke Kommissionen eksplicitte beføjelser til at afvise sådanne regler.

En producent, som har modtaget hjemlig støtte til sin produktion fra et givet VE-anlæg, eller

hvor certifikater herfra er blevet brugt til opfyldelse af en national VE-forpligtelse, kan under

ingen omstændigheder handle med oprindelsescertifikaterne for dette anlæg. VE-producenten

er efter forslaget forpligtet til at sørge for, at certifikaterne for VE-produktionen i al fremtid

afleveres til medlemslandet og dermed indgår i landets VE-målopfyldelse.

Forslaget åbner også mulighed for at medregne VE-elektricitet fra tredjelande i

målopfyldelsen, forudsat at det er forbrugt i EU, produceret på anlæg sat i drift efter

direktivets ikrafttrædelse og forsynet med oprindelsescertifikater i overensstemmelse med

direktivets regler.

Forslaget fastslår også, at det skal være en enkelt myndighed, som udsteder

oprindelsescertifikaterne, fører et nationalt register over disse og registrerer al af- og tilgang

til registeret, der sker i forbindelse med aflysninger og eventuel handel mellem to

medlemslande eller mellem personer. På denne måde sikres det, at et oprindelsescertifikat

kun tæller med i ét medlemslands opfyldelse af sit VE-mål.

En revisionsbestemmelse fastsætter, at Kommissionen senest inden udgangen af 2015 skal

vurdere fordele og ulemper ved handlen med oprindelsescertifikater og om nødvendigt

fremsætte ændringsforslag.

Målsætning for VE i transport

Forslaget sætter et bindende mål for andelen af vedvarende energi i transportenergiforbruget i

2020 på mindst 10 pct. i hvert medlemsland. Forbruget af andre fossile olieprodukter end

benzin og dieselolie indgår ikke i opgørelsen af det relevante transportenergiforbrug. Andre

former for VE i transportenergiforbruget end bilbrændstoffer, f.eks. VE-el eller VE-baseret

brint, vil kunne medregnes i målopfyldelsen.

Forslaget indfaser et markedsføringspåbud for visse tankstationer, idet der på disse

tankstationer ved indfasningens afslutning den 31. december 2014 skal udbydes dieselolie

med et indhold på mindst fem pct. biodiesel efter volumen.

Side 6/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover skal medlemsstaterne etablere en mærkningsordning for brændstof iblandet mere

end 10 pct. biobrændstof.

Forslaget fastsætter også en række krav til afrapportering fra hvert enkelt medlemsland til

Kommissionen vedrørende støtteordninger, markeds- og miljøforhold. Endvidere skal

Kommissionen overvåge oprindelsen af biobrændstof anvendt i EU og implikationer af

biobrændstofproduktionen i både EU og tredjelande.

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

Direktivet fastlægger med hjemmel i traktatens artikel 95 (totalharmonisering-indre marked)

en række bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler til andre

energiformål, der skal sikre, at miljøhensyn tilgodeses ved produktionen af disse.

Efterlevelsen af bæredygtighedskriterierne er en forudsætning for, at de kan indregnes i de

nationale andele for vedvarende energi eller komme i betragtning til støtteordninger.

Overordnet tager direktivforslaget afsæt i fire kriterier:



Brugen af biobrændstoffer skal lede til en direkte reduktion i udledningen af

drivhusgasser på 35 pct. i hele brændstoffets livscyklus.

Med afsæt i hensyn til biodiversitet, må biobrændstoffer ikke være produceret af

råmaterialer, der er udvundet på skovjord, som har ligget uforstyrret af menneskeskabt

aktivitet, områder der er udpeget til at varetage naturbeskyttelseshensyn eller

græsområder med høj biodiversitet. Kommissionen vil senere definere nærmere, hvad

sidstnævnte omfatter.

Af hensyn til naturens egen optag af kulstof (carbon storage) må råmateriale til

biobrændstoffer ikke være udvundet fra vådlandsarealer eller skovområder på over en

hektar m.v., hvis sådanne landområder derved ændrer status i forhold til 2008.

Med udgangspunkt i øvrige miljøhensyn skal arealer i EU, der anvendes til dyrkning

af bioafgrøder efterleve bestemmelserne om ”miljø” i Rådsforordning 1782/2003/EF.



Biobrændstoffer, som opfylder kriterierne og samtidig er fremstillet på basis af affald,

restprodukter, halm, græsser, træ m.v. – såkaldt 2. generations biobrændstoffer, kan nyde

særlig støtte derved, at aktørerne (benzinselskaber etc.) som får pålagt iblandingspligt kan

lade 2. generations biobrændstofferne tælle dobbelt. Dette indebærer dog ikke nogen

reduktion i den nationale forpligtelse til at have 10 pct. VE til transport. Den pligtige

iblandingsprocent vil således skulle justeres opefter i takt med andelen af 2. generations

biobrændstoffer, med henblik på at 10 pct. målsætningen kan fastholdes.

Medlemsstaterne skal pålægge udbydere af biobrændstoffer en rapporteringsforpligtigelse

omkring efterlevelsen af ovenstående kriterier, og sikre at udbydernes rapportering er omfattet

af en hensigtsmæssig revisionskontrol.

EU-Kommissionen kan endvidere godkende bi- og multilaterale aftaler med tredjelande, samt

frivillige internationale ordninger for produktionsstandarder af biomasse.

Ved beregningen af drivhusgasfortrængningen indeholder forslaget en række standardværdier

for forskellige typer biobrændstoffer, der spænder fra nul pct. (ethanol fremstillet på basis af

hvede i en uspecificeret proces) til 95 pct. (Fischer Tropsch diesel fremstillet på resttræ) samt

en metode til beregning af drivhusgasfortrængningen.

Side 7/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det påhviler medlemsstaterne inden den 31. marts 2010 at fremsende en rapport, der

indeholder en liste over de såkaldte NUTS2-områder, for hvilke det typisk kan forventes at

drivhusgasudledningen fra landbrugsproduktion af råvarer ikke overstiger udledningsværdier

specificeret i direktivet.

Andre bestemmelser

For at sikre en smidig og hurtig godkendelsesprocedure for opførsel af nye VE-anlæg stiller

forslaget også administrative krav til sagsbehandlingen og krav om oplysning om eventuelle

tekniske specifikationskrav, udtrykt efter EU’s standarder. Endvidere indeholder forslaget

også krav om, at medlemsstaten skal sørge for, at netudbygningen sker i takt med den fysiske

VE-udbygning, ligesom elektricitet fra VE-anlæg skal have forrang til nettet. Tilsvarende skal

vilkår, tariffer og betaling for brug af nettet og eventuelle kompensationsordninger, for så vidt

angår netforstærkning og udbygning, offentliggøres og gælde ensartet for alle brugere af

nettet.

Endvidere foreslås det, at hvert medlemsland skal udvikle et certificeringssystem for

installatører af små VE-anlæg i overensstemmelse med nærmere angivne kriterier.

Endelig foreslås det, at en medlemsstat ved nybyggeri eller renovering af eksisterende byggeri

skal overveje brugen af vedvarende energikilder og i bygningsreglementet anføre

minimumskrav til forbruget af vedvarende energi.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget, men vil blive inddraget i forbindelse med

fælles beslutning. Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget på sin plenarforsamling

den 23. september 2008. Udvalgsbehandlingen (ITRE) er foreløbig sat til den 16. juli 2008.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det gældende VE-eldirektiv er implementeret i den danske elforsyningslov, som vil skulle

ændres i lyset af forslaget. Der er ikke i danske retsregler om anvendelse af vedvarende energi

og biobrændstoffer i transportsektoren.

Herudover skønnes forslaget ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske konsekvenser af EU-pakken for Danmark er meget følsomme

overfor ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og teknologiudvikling. En

omkostningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således være forbundet med

betydelig usikkerhed.

EU-pakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra mankoen fra

Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren, (der indeholder allerede besluttede

virkemidler) i forhold til opfyldelse af EU-pakkens nationale byrder for 2020. Med

basisfremskrivningens grundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og teknologipriser

har Energistyrelsen opstillet et målopfyldende scenario bestående af energibesparelser,

Side 8/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udbygning med VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og omkostninger vedr.

kvoteomfattede emissioner. Scenariet har på flere punkter karakter af regneeksempel,

herunder især vedrørende VE-udbygningens fordeling på teknologier og omkostningerne ved

nationale virkemidler uden for ETS.

De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020, udover

omkostningerne til allerede besluttede virkemidler, er med udgangspunkt i dette foreløbige

beregningseksempel opgjort til 5-7 mia. kr.. Intervallet udtrykker årlige omkostninger i 2020,

når målene er fuldt realiseret. I 2013-20 vil der være årlige omkostninger, der stiger gradvist

til dette niveau. Det er forudsat, at den af Kommissionen foreslåede adgang til køb af kreditter

i de ikke-kvoteomfattede sektorer udnyttes fuldt ud. I modsat fald vil omkostningerne for

Danmark være væsentligt større.

Som følge af det særskilt høje danske reduktionskrav for ikke-kvoteomfattede sektorer

vurderes pakken at udgøre en særlig stor udfordring for de danske landbrugs- og

transportsektorer. Der vil blive foretaget yderligere undersøgelser af de samfundsøkonomiske

konsekvenser for bl.a. transport- og landbrugssektoren.

Såfremt EU’s samlede CO2-reduktionsmål øges fra 20 pct. op mod 30 pct. som konsekvens af

en global aftale øges omkostningerne for Danmark betydeligt.

Udover de opgjorte omkostninger vil der være (allerede besluttede) omkostninger forbundet

med at nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre

mia. kroner årligt.

Derudover vil EU-pakken påføre EU som helhed ikke ubetydelige omkostninger, bl.a. i form

af en stigende elpris som følge af CO

-kvotesystemet.

De anførte omkostninger skal samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceret

klimapåvirkning, samt at pakken vil medvirke til at fremme teknologiudviklingen.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Fra et erhvervsmæssigt synspunkt vil forslaget have både negative og positive effekter:

Negative effekter i form af højere energipriser, men på den anden side positive effekter ved at

give danske virksomheder mulighed for at udbygge deres styrkepositioner inden for

vedvarende energi og energieffektivisering, da efterspørgslen herefter vil blive forøget

væsentligt i hele EU. Således udgør den danske eksport af energiteknologi og -udstyr i dag

omkring 50 mia. kr. om året og stigningstakten har været væsentligt højere end for den

samlede vareeksport.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Den omfattende udbygning med vedvarende energi, effektivisering af energiforbruget og

reduceret drivhusgasudledning har gunstige konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

30 pct. VE, samt en øget indsats mht. energibesparelser, anslås at reducere Danmarks udslip

af drivhusgasser i 2020 med overslagmæssigt 3-4 mio. tons på årsbasis uden for den

kvoteomfattede sektor i forhold til situationen uden nye initiativer.

Side 9/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring.

Forslaget blev sendt i høring den 24. januar 2008 til en bred kreds med frist for bemærknigner

den 8. februar 2008.

Følgende fremgår af høringssvarene opdelt efter de emner, som har været nævnt i

høringssvarene.

Byrdefordeling og målsætninger

Energi Industrien, CO-Industri, Landbrugsrådet, Dansk Metal, Dansk Energi,

Vindmølleindustrien, Greenpeace, Dansk Skovforening, Organisationen for Vedvarende

Energi (OVE), Danmarks Vindmølleforening og Foreningen af Rådgivende Ingeniører er

positive overfor ambitionsniveauet i direktivforslaget og den danske VE-andel på 30 pct.. Det

Økologiske Råd og WWF støtter beslutningen om 20 pct. VE i EU, men mener at

målsætningen skal skærpes som følge af, at opgørelsen baseres på endeligt energiforbrug. LO

mener, at der er potentiale for yderligere VE-udbygning, og 3F foreslår et EU-mål på 30 pct.

i 2020.

Dansk Industri er positiv overfor det samlede ambitionsniveau, men mener ikke at danske

virksomheder skal pålægges større omkostninger end deres (vest)europæiske konkurrenter.

Fastlæggelse af delmålsætninger på vejen mod 2020

Ifølge Dansk Industri og Energi Industrien skal delmålene være af ikke-bindende karakter for

at sikre den fornødne fleksibilitet i VE-udbygningen. Heroverfor står Greenpeace og Det

økologiske Råd, der foreslår bindende delmål. Vindmølleindustrien, WWF, Dansk

Naturfredningsforening, Greenpeace, Det Økologiske Råd og Landbrugsrådet foreslår en

mere jævn udbygning, da den foreslåede ’sti’ har for høj vækst i slutningen af perioden.

Vindmølleindustrien, Greenpeace og Det Økologiske Råd foreslår, at Kommissionen får

stærkere muligheder for sanktioner hvis delmålene ikke overholdes.

Nationale handlingsplaner

Dansk Industri, Energi Industrien og Vestas foreslår at EU Kommissionen udarbejder fælles

retningslinjer for udarbejdelse af nationale handlingsplaner for at gøre dem operationelle.

Nationale støttesystemer

Flere påpeger, at nationale støttesystemer ikke bør ændres pludseligt af hensyn til

investortilliden og en stabil udbygningstakt (Dansk Industri, Vestas, Vindmølleindustrien,

Greenpeace, Danmarks Vindmølleforening). Landbrugsrådet tager stærkt afstand fra forslaget

fordi det kan føre til konkurrence mellem nationale støttesystemer. Energinet.dk og

Energitilsynet mener at der er behov for en harmonisering af de nationale støtteordninger.

VE-handel

Høringssvarene indeholder mange udmeldinger omkring spørgsmålet om handel med

oprindelsesgarantier eller VE-certifikater. En del interessenter noterer sig med tilfredshed at

direktivforslaget giver mulighed for handel med VE-certifikater i et fleksibelt system (CO-

industri, Dansk Metal, Energinet.dk, Dansk Erhverv, Greenpeace). Andre går skridtet videre

og ønsker, at der med tiden udvikles et markedsorienteret system, der sikrer fælles rammer for

støtte/finansiering af VE-udbygningen (Dansk Industri, Energi Industrien,

Vindmølleindustrien, Danmarks Vindmølleforening og Vestas). Andre igen (Landbrugsrådet,

Side 10/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LO, Dansk Energi) finder det vigtigt, at der på kort sigt etableres en fælles markedsbaseret

system, der kan suppleres med støttesystemer.

Handelsaktører

Greenpeace og Organisationen for Vedvarende Energi mener, at VE-handel alene skal foregå

mellem medlemslande og ikke mellem private aktører. Flere peger på, at forslagets

bestemmelser om at medlemslandene kan begrænse handel er for uklart formuleret og bør

gøres mere klare og baseret på objektive kriterier (Dansk Industri, Energi Industrien). Andre

(Det Økologiske Råd og Dansk Energi) går videre og mener, at medlemslandene ikke skal

have muligheder for at begrænse handel med VE, som ikke modtager national støtte. Det

Økologiske Råd mener endvidere, at grupper af medlemslande skal have mulighed for at

indgå i et handelssamarbejde.

Dansk Industri, Energi Industrien, Dansk Energi og Det Økologiske Råd finder det

unødvendigt begrænsende for handel at en VE-producent, der vælger at modtage økonomisk

støtte, skal være bundet i hele anlæggets levetid. Der er forslag om en kortere bindingsperiode

på f.eks. 3-5 år. Dansk Industri og Energi Industrien støtter forslaget om, at Kommissionen

senest i 2014 revurderer handelselementet.

Oprindelsesgarantier

Energi Industrien og Dansk Fjernvarme mener, at grænsen på fem MW for udstedelse af

oprindelsesgarantier til varme og køling bør fjernes (evt. nedsættes til én MW) fordi

garantierne alene udstedes på anmodning og dermed er frivillige. Dansk Fjernvarme finder

ikke, at nationale oprindelsesgarantiordninger giver den fornødne sikkerhed, de bør derimod

baseres på internationale anerkendte standarder. Dansk Energi mener ikke, at der skal være en

udløbsdato på oprindelsesgarantierne og det skal være muligt at sætte garantierne i ’banken’

til senere brug.

Infrastruktur

CO-industri, Landbrugsrådet, Dansk Metal, Energinet.dk, Vestas, Vindmølleindustrien og Det

Økologiske Råd understreger, at der er behov for investeringer i infrastruktur samtidig med

den fysiske VE-udbygning. KL peger på at kommunerne har behov for redskaber for

yderligere at fremme vedvarende energi i den kommunale planlægning. I den forbindelse

nævnes at der er behov for revision af de kommunale varmeplaner og udarbejdelse af

energiplaner med henblik på at medvirke til en opfyldelse af målsætningerne.

Administrative procedurer

Der er støtte fra Dansk Industri og Energi Industrien til at mindske de administrative byrder fx

ved at oprette ”one-stop-shops” for at myndighedsbehandlingen kan klares i et sagsforløb.

Erhvervs- og selskabsstyrelsen vurderer, at forslaget vil påføre virksomhederne administrative

og erhvervsøkonomiske byrder.

Målsætning for VE i transport

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi, Det Økologiske Råd, Organisationen for

Vedvarende Energi og Vindmølleindustrien støtter, at målet om 10 pct. VE i transportsektoren

ikke er begrænset til biobrændstoffer, men også åbner for f.eks. VE-el i elbiler. Dansk Energi

og Vindmølleindustrien finder behov for at præcisere, hvordan VE-el indregnes i transporten,

samt at sikre korrekt, ligestillet behandling af de forskellige VE-former.

Side 11/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Erhverv, Dansk Transport og Logistik (DTL) og Det Økologiske Råd henleder

opmærksomheden på, at andre alternative drivmidler end biobrændstoffer kan bidrage til at

realisere de overordnede politiske mål. Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) ønsker, at

andre VE-drivmidler end biobrændstoffer indfases i takt med, at de bliver tilgængelige og

omkostningseffektive alternativer. Greenpeace advarer mod alvorlige miljømæssige og

sociale virkninger, hvis målopfyldelsen sker ved biobrændstoffer. Landbrugsraadet vurderer,

at biobrændstoffer for nærværende er det eneste realistiske CO2-begrænsende alternativ for

transportsektoren. Danske Erhverv, Dansk Transport og Logistik (DTL), Det Økologiske Råd

og OVE påpeger mulighederne for energieffektiviseringer. OVE henviser til mere effektive

transportformer.

Danmarks Naturfredningsforening, Danske Erhverv, DTL, og Organisationen for Vedvarende

Energi stiller spørgsmålstegn ved biobrændstoffernes miljøprofil. Dansk Industri og Energi

Industrien bemærker, at 10 pct. målet bør forudsætte bæredygtige og konkurrencedygtige 2.

generations biobrændstoffer, jf. Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2007.

Greenpeace finder, at Rådets forudsætning om bæredygtige biobrændstoffer næppe ser ud til

at kunne opfyldes.

Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Erhverv, HTS Handel, Transport og Service

(HTS), International Transport Danmark (ITD), Dansk Kollektiv Transport (DKT) advarer

om, at biobrændstoffer kan være en meget dyr løsning.

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

HTS Handel, Transport og Service, ITD og DKT er positiv overfor

bæredygtighedskriterierne. Fagligt Fælles Forbund 3F, Landbrugsraadet, LO og

Oliebranchens Fællesrepræsentation anbefaler bæredygtighedskriterier, som også udstrækkes

internationalt. Organisationen for Vedvarende Energi ønsker offentlig høring, inden

Kommissionen kan godkende internationale aftaler om bæredygtighedskriterier. OFR

understreger, at kriterierne ikke må komme til at virke som handelshindringer overfor

tredjelande.

Greenpeace og WWF opfordrer til kraftigt skærpede kriterier gældende alle former for

biobrændsler. Danmark Naturfredningsforening mener, at kriterierne bør skærpes løbende i

takt med den teknologiske udvikling. OFR ønsker, at der skabes mulighed for at justere 10

pct. målet, såfremt de endelige bæredygtighedskriterier gør det vanskeligt at realisere det.

Det Økologiske Råd finder CO2-fortrængningskravet på mindst 35 pct. meget lavt, og

Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace synes, at det bør hæves til mindst 60 pct.

Greenpeace finder, at Kommissionens beregningsmetoder bør revideres, da den opgivne

drivhusgasreduktion for rapsbaseret biodiesel forekommer markant overvurderet.

Danmark Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWF finder, at der er

taget utilstrækkeligt hensyn til afledte negative effekter på arealanvendelsen. Det Økologiske

Råd efterlyser kriterier om mest energieffektiv anvendelse af biomassen. Greenpeace ønsker

generelt, at der tages højde for flere miljøaspekter. Danmark Naturfredningsforening ønsker,

at kriterierne udstrækkes til at omfatte anvendelse af gødning og pesticider. Oliebranchens

Fællesrepræsentation (OFR) fremhæver hensynet til grundvand og luftkvalitet. Danmark

Naturfredningsforening, OFR og WWF fremhæver hensynet til fødevareproduktion og -

priser. OVE ønsker, at kravene om biodiversitet bør tage udgangspunkt i status for

Side 12/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arealanvendelsen per 1. januar 2005 og ikke 2008. Landbrugsraadet ønsker uddybet

argumentation for begrænsninger på brug af biomasse fra specielle områder.

3F, Danmark Naturfredningsforening, Greenpeace, LO, OVE og WWF ønsker, at

bæredygtighedskriterierne også indbefatter sociale forhold. 3F og LO nævner i den

forbindelse, at bioenergien bør fremstilles i overensstemmelse med ILO’s konventioner.

Greenpeace og OVE ønsker mulighed for at stille egne mere ambitiøse nationale

bæredygtighedskrav.

Greenpeace finder, at der er utilstrækkelig garanti for håndhævelsen af kriterierne.

DTL, Danske Erhverv, HTS, ITD, DKT og Oliebranchens Fællesrepræsentation opfordrer til,

at der vedrørende biobrændstoffer koordineres i forhold til den igangværende forhandling af

brændstofkvalitetsdirektivet.

Støttesystemer for biobrændstoffer

Oliebranchens Fællesrepræsentation finder det hensigtsmæssigt, at nye bioprodukter indføres

ved krav om iblanding og vurderer, at ”dobbelttællingen” af 2. generations biobrændstoffer

vil forringe det nuværende europæiske system med ensartede brændstofspecifikationer. Dansk

Energi synes det er positivt, at 2. generations biobrændstoffer kan tælle dobbelt, men at

medlemsstaterne skal pålægges at redegøre for deres fremgangsmåde vedr. dette. WWF

ønsker stærkere incitamenter til at anvende biobrændstoffer med høj drivhusgasreduktion.

Det Økologiske Råd og Greenpeace afviser tvungen markedsføring af specielle

biobrændstofer.

Dansk Energi ser et potentielt problem i, at medlemsstaterne vil undlade at støtte fremstilling

af biobrændstof, fordi biobrændstoffet efterfølgende kan eksporteres og derved ikke tæller

med i den nationale målopfyldelse.

Tekniske forhold vedr. biobrændstoffer

HTS Handel, Transport og Service, ITD, DKT og Oliebranchens Fællesrepræsentation mener,

at reglerne for brug af biobrændstoffer skal udformes på EU-niveau. Oliebranchens

Fællesorganisation ønsker, at regelsættet fortsat defineres i brændstofkvalitetsdirektiv og

europæiske CEN-standarder.

Søfartsstyrelsen gør opmærksom på, at biobrændstoffer kun må transporteres i

kemikalietankere, hvilket skaber en potentiel risiko for tonnagemangel.

Andet

Energi Industrien finder det positivt, at forslaget også har fokus på fjernvarme og –køling.

Energi Industrien støtter anvendelsen af EU minimumsstandarder som instrument til at

udpege de støtteberettigede anlæg.

Dansk Metal foreslår, at der udvikles en fælles EU-indsats for at kunne evaluere og

dokumentere performance af forskellige energisystemer.

Dansk Energi foreslår, at direktivet gøres konsistent med målet om et velfungerende indre

marked for energi således at energi fra vedvarende energi integreres med EU’s øvrige

energipolitik.

Side 13/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vindmølleindustrien finder det forkert at give adgang til at medtælle anlæg, som først

tilsluttes efter 2020 og mener at force majeure bestemmelsen skal strammes op og foreslår

endvidere at der sker en normalisering af vindproduktionen.

Organisationen for Vedvarende Energi mener, at der er behov for særlig opmærksomhed i

forhold til indregning af VE fra varmepumper for at undgå at den el, der anvendes til at drive

varmepumperne, tælles med som VE.

Danmarks Naturfredningsforening støtter forslaget om, at VE skal fremmes i forbindelse med

renovering af eksisterende bygninger og ved nybyggeri og ønsker et mere vidtgående forslag

for at udbrede energineutrale bygninger.

Dansk Fjernvarme mener, at biomasse også bør omfatte marin biomasse.

Specialudvalgsdrøftelse

Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-

specialudvalgsmøde for energi og miljø d. 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de

overordnede kommentarer som blev fremsat.

Ingen af deltagerne kommenterede byrdefordelingen af 20 pct. VE-målet.

Med hensyn til ”stien” for gennemførelsen af VE-målsætningen anbefalede

Vindmølleindustrien en ikke-lineær sti, dvs. en sti der var progressiv i sin udformning, men

ikke så ekstremt som den foreslåede ’hængekøje’. Økologisk Råd kritiserede også

”hængekøje” stien for at være for ekstrem.

For så vidt angår VE-handel støttede Dansk Energi, at der blev åbnet op for handel med VE-

beviser, men der mangler de nødvendige elementer for at handel faktisk bliver mulig, f.eks.

binder forslaget til hele projekter, der er ikke mulighed for banking og levetiden for

oprindelsesgarantierne er på kun ét år. Økologisk Råd var principielt positivt indstillet over

for etablering af et certifikatmarked, når blot det fandt sted gradvist og under hensyntagen til

investortilliden, og mente, at man godt kunne have et certifikat marked og støttesystemer

parallelt. Vindmølleindustrien støttede direktivets balance mellem handel og støttesystemer

og henviste til, at Kommissionen har offentliggjort en rapport, der viser at de tilpassede

støttesystemer er de mest effektive. Greenpeace støttede synspunktet om at certifikaterne skal

udvikles langsomt. OVE var bekymret for VE-certifikat handel, som man fandt var skadelig

for støttesystemerne. NOAH var imod et VE-certifikat marked

Med hensyn til biobrændstoffer påpegede Oliebranchens Fællesrepræsentation, at EU er et

sammenhængende brændstofmarked og derfor kunne for stor fleksibilitet i VE til transport

føre til at der bliver handelshindrende forskelle mellem brændstoffer i de forskellige lande.

Hvis man satsede på VE-el til transport skulle det være i hele EU. Desuden fandt man det

uklart, hvordan man kunne dokumentere VE-el til transport. Vindmølleindustrien, NOAH og

Organisationen for Vedvarende Energi støttede at inddrage VE-el i transport. Dansk

Naturfredningsforening og NOAH var imod biobrændstoffer.

Vedrørende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer påpegede Dansk Erhverv, at det var

helt centralt, at der var fælles bæredygtighedskriterier for VE-direktivet og

brændstofkvalitetsdirektivet. Greenpeace mente, at bæredygtighedskriterierne var for svage,

men støttede inddragelse af sociale kriterier. NOAH fandt, at 35 pct. kriteriet skulle strammes

op. Dansk Naturfredningsforening fandt bæredygtighedskriterierne gode, men kritiserede at

de ikke omfattede arealanvendelses problemstillingen. Dansk Naturfredningsforening mente

Side 14/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

endvidere, at 35 pct. kriteriet var sat for lavt og fandt, at der burde være en planlagt stramning

over tid. Økologisk Råd mente at bæredygtighedskriterierne skulle opgøres landeafgrænset

for at undgå uhensigtsmæssig transport af biomasse.

Sagen er endvidere blevet drøftet i Klima- og Energipolitisk specialudvalg den 15. maj 2008.

Det økologiske Råd (DØR)og NOAH mener at der skal være bindende delmål, at der løbende

skal moniteres med hensyn til opfyldelsen af disse og at der skal være sanktioner for ikke at

nå disse mål. DI mente derimod ikke at landenes delmål skal være bindende idet det vil

svække landenes fleksibilitet og omkostningseffektiviteten.

NOAH var stadig imod handel med VE-beviser. Dansk Energi støtter derimod handel med

VE-beviser og mente at virksomheder også burde kunne handle med VE-beviser.

Vindmølleindustrien støttede ligeledes handel med VE-beviser.

DI mente at Landene skulle kunne opfylde en del af deres VE forpligtelser gennem handel

med VE-beviser. Energinet.dk mente at der bør strammes op omkring handel med VE-

beviser.

Mht. biobrændstoffer mente DØR at det var vigtigt at der bliver stillet en række

bæredygtighedskriterier. OVE fremhævede at man havde oplevet store negative sociale

konsekvenser ifm. Produktionen af biobrændstoffer i udviklingslande. Desuden mente OVE at

en evt. biobrændstofmålsætning burde tage hensyn til krav og energieffektivitet.

NOAH gik stadig ind for en højere fortrægningskvotient når det gjaldt biobrændstoffer;

mindst 60%. Desuden skal det være frit om et Medlemsland vælger at implementere mål for

biobrændstoffer i transportsektoren. Greenpeace støtter, at målet om 10 pct. VE i

transportsektoren ikke er begrænset til biobrændstoffer. Landbrugsrådet fremhævede at det

ikke nødvendigvis er produktionen af biobrændstoffer der presser fødevarepriserne i vejret.

Oliebranchens Fællesrepræsentation satte spørgsmålstegn til hvordan man ville sikre den

infrastrukturelle udbyggelse ift. fx elbiler.

Vindmølleindustrien bekræftede at man stadig ønsker en mere lineær sti set ift.

Kommissionens foreslåede ’hængekøje’. Opfølgningen på de nationale stier bør være mere

præcis for at sende de rette signaler bagud i systemet.

Landbrugsrådet efterspurgte indsigt baggrunden for regnskaber fsva. de samfundsøkonomiske

konsekvenser af VE-direktivet for Danmark.

WWF ville vide hvilken mekanisme der var tænkt på ifm. Samlenotatets formulering om en

’mekanisme der sikrer at lande som markant afviger fra sine delmål, vedtager foranstaltninger

der kan sandsynliggøre en tilstrækkelig VE-udbygning frem mod VE-målet.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelt:

Fra dansk side er der grundlæggende støtte til formålet med direktivet om at fremme

vedvarende energi. Direktivforslaget anses således som en naturlig opfølgning på

konklusionerne fra DER den 8. og 9. marts 2007.

Side 15/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er den danske regerings holdning generelt, at Kommissionens pakke, herunder VE-

direktivet, bør forhandles samlet, og

regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rådet

om klima- og energipakken i 2008.

Fokuseringen på omkostningseffektive løsninger er helt centralt. Den nødvendige fleksibilitet

i implementeringen af målene må sikres, herunder velfungerende handelssystemer for

emissioner og for VE. Endvidere bør virkemidlerne til opnåelse af EU’s overordnede klima-

og energimål og samspillet mellem disse jævnligt være genstand for evaluering i forhold til

såvel omkostningseffektivitet og bidrag til det overordnede mål.

Den nationale målsætning som foreslået af regeringen i 2007 om 30 pct. VE i 2025 (målt i

forhold til bruttoenergiforbrug) svarer med en lineær indpasning til ca. 29,6 pct. i 2020 målt i

endeligt energiforbrug. Det anerkendes, at Kommissionen har taget hensyn til landenes

hidtidige indsats.

VE-handelssystemet og nationale støtteordninger

Danmark er positiv over for forslaget, fordi det opstiller den nødvendige ramme på

fællesskabsniveau for udbygning af vedvarende energi i energiproduktionen. Den danske

regering er positiv over for, at handel mellem lande introduceres som en mulighed, for at

medlemslandene samlet set kan nå målsætningen i 2020 på en omkostningseffektiv måde. Fra

dansk side kan man støtte, at medlemslande, der i deres nationale handlingsplan ønsker at

opfylde deres forpligtelse gennem en national VE-udbygning, får mulighed for at sikre sig, at

en sådan udbygning kan tælle med i opfyldelsen af den nationale forpligtelse. Det er i dansk

interesse, at opfyldelsen af den danske forpligtelse gennem etablering af ny VE-kapacitet kan

gennemføres nationalt.

Regeringen er enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at foreslå en

fuldstændig harmonisering af den økonomiske støtte som en nødvendighed for at fremme øget

anvendelse af vedvarende energi. Regeringen lægger vægt på at handelssystemet for VE-

beviser bliver velfungerende. Samtidig støttes, at Kommissionen inden 2015 overvejer om

handelssystemet med de begrænsninger, der ligger i det, er hensigtsmæssigt på længere sigt.

VE og beregning af målopfyldelse

Elproduktion fra vindmøller kan variere betydeligt, op mod 20 pct. fra år til år. For at tage

højde for denne variation på grund af klimatiske forhold, vil det være i dansk interesse, at der

ved dokumentation af opfyldelsen af mål bliver mulighed for at anvende en normal

vindproduktion. Der bør derfor indføres en korrektionsmetode, hvorefter den faktiske

produktion kan omregnes til produktionen i et normalår. Ifølge direktivforslaget gælder det

allerede for vandkraft, at der skal ske en omregning til normale nedbørsforhold.

Vejledende delmål

Danmark støtter, at forslaget indeholder delmål. Fra dansk side vil der imidlertid blive

arbejdet for, at de sikres et stærkere incitament for medlemslandene til at gøre en effektiv

indsats for at fremme etableringen af VE, eksempelvis ved at de vejledende delmål i stedet får

mere forpligtende karakter eller at der på anden måde etableres en mekanisme, som sikrer at

lande, som markant afviger fra sine delmål , vedtager foranstaltninger, der kan sandsynliggøre

en tilstrækkelig VE-udbygning frem mod delmålet.

Side 16/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark ser positivt på, at Kommissionen via de nationale handlingsplaner og

rapporteringsforpligtelser kan følge medlemslandenes udbygning med ny kapacitet til

udnyttelse af vedvarende energi og hvert enkelt lands ”sti” til opfyldelse af VE-målsætningen.

Fra dansk side finder man, at disse mekanismer bør udformes på en måde, som giver

medlemslandene rimelige og nødvendige muligheder for at dokumentere, at en faktisk

udbygning finder sted.

Danmark lægger vægt på, at udbygningstaksten bliver mere jævn i perioden, end den som

Kommissionen har foreslået.

Danmark støtter desuden behovet for smidige og administrative krav til sagsbehandlingen i

forbindelse med opførsel af nye VE-anlæg. Der er sympati for, at forslaget stiller krav til

medlemsstaterne om at sørge for, at netudbygningen i EU sker i takt med VE-udbygningen og

der i øvrigt er ensartede betingelser og vilkår for alle brugere af nettet, også nye der tilslutter

sig.

VE i transportsektoren

Fra dansk side finder man det væsentligt, at målet på 10 pct. vedvarende energi i

transportsektoren giver medlemslandene fleksibilitet til selv at finde de mest velegnede

vedvarende energikilder til efterlevelse af målet.

Forslaget om særlig støtte til 2. generations biobrændstofteknologier hænger tæt sammen med

spørgsmålet om det rette CO2-fortrængningskrav. Udviklingen af de mest miljøvenlige

biobrændstof teknologier vil med fordel kunne stimuleres ved et krav om en væsentlig CO2-

fortrængning og en på forhånd annonceret gradvis stramning heraf over tid.

Generelt finder Danmark det væsentligt, at energieffektive løsninger som VE-el til eldrevne

køretøjer/plug-in hybridbiler tillægges en vægt i opfyldelsen af VE-transportmålet, der tager

højde for deres større energieffektivitet i forhold til andre VE-former i transporten.

Danmark ser positivt på, at bæredygtighedskriterierne for biobrændstof omhandler krav til

biobrændstoffernes direkte effekt på CO2-fortrængning, kul-binding i jord og biomasse samt

biodiversitet. Dog forholder man sig fra dansk side skeptisk overfor det bureaukrati, der kan

opstå i forbindelse med det foreslåede system, som kræver, at der skal holdes øje med den

nuværende og fremtidige anvendelse af landbrugsjord i samtlige lande i EU/verden.

I forhold til drivhusgasbesparelse lægger man fra dansk side særlig vægt på, at der sker en

væsentlig reduktion af drivhusgasemissioner i hele brændstoffets livscyklus i forhold til

fossile brændsler og at disse løbende strammes i forhold til de teknologiske muligheder,

således at innovative teknologier med høj fortrængning fremmes. Danmark ønsker således at

mindstekravet til fortrængningsprocent øges fra 35 til op mod 45% i 2010, og at den

endvidere øges til 50-60% i 2015.

Det bør sikres, at initiativet ikke kolliderer med EU’s mål om at standse tilbagegangen i

biodiversitet senest i 2010. Der er i den forbindelse behov for en begrebsmæssig præcisering

af ”arealer med høj biodiversitetsværdi” samt i øvrigt ”arealer med store kulstoflagre”.

Endvidere efterlyses kriterier, der forholder sig til centrale forhold som energieffektiviteten i

anvendelsen af den knappe biomasse ressource og til de eventuelle afledte sociale

Side 17/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uhensigtsmæssige konsekvenser i form af højere fødevarepriser ved stadig mere intensiv drift

af bioafgrøder på bekostning af fødevareafgrøder.

Herudover forholder forslaget sig ikke til, at dyrkning af bioafgrøder på bekostning af

fødevareafgrøder kan føre til, at der som kompensation dyrkes fødevareafgrøder på arealer,

som ikke er omfattet af bæredygtighedskriterier, og dermed kan være miljøbelastende og i

sidste ende indebære en stigning i verdens udslip af drivhusgasser. På den baggrund lægges

fra dansk side vægt på, at der som minimum indarbejdes en revisionsklausul, der sikre at det

løbende evalueres om biobrændstofsmålet har skadelige virkninger, som der ikke er taget

højde for, samt at der kan foreslås passende modgående foranstaltninger.

Det er væsentligt, at der sker en international udbredelse af bæredygtighedskrav for at

modvirke, at de mindst bæredygtige biobrændstoffer blot omdirigeres til anvendelse uden for

EU.

Det er fra dansk side vigtigt, at der bør gælde sammenlignelige, høje krav til biobrændstoffer

produceret inden for og uden for EU, således at kravene til bæredygtighedskriterierne ikke får

karakter af tekniske handelshindringer.

Fra dansk side vil man lægge til grund, at rapporteringsforpligtigelser m.v. ikke må være

unødig ressourcetunge og i videst muligt omfang bør begrænse sig til egentlige

verifikationsrapporter.

VE-mål i bygninger

Fra dansk side er man imod forslag om et særskilt mål for VE-udbygning i bygninger, idet det

kan hindre omkostningseffektive valg til opfyldelse af det overordnede VE-mål.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Klima-energipakken generelt:

Der var en indledende drøftelse af klima-energipakken i Rådet på rådsmøderne den 28.

februar 2008 (energi) og 3. marts 2008 (miljø). Denne drøftelse havde en mere generel

karakter, herunder tidshorisonten for forhandlingerne og den overordnede arkitektur i pakken.

Langt hovedparten af EU-landene gav udtryk for, at det var væsentligt, at der blev indgået en

aftale senest i begyndelsen af 2009. Der var ikke på dette tidlige tidspunkt en diskussion af

byrdedelingen. Det Europæiske Råd blev i marts enige om at søge at opnå en aftale for hele

klima og energipakken i 2008.

VE-direktivet har været drøftet på arbejdsgruppeniveau siden februar. Der er fortsat mange

bemærkninger og ændringsforslag til teksten, men samtidig en konstruktiv stemning til at

bidrag til løsninger fra alle sider.

Bæredygtighedskriterier

Forhandlingerne om bæredygtighedskriterierne er fremskyndet i en særlig ad hoc

arbejdsgruppe, som er nedsat af Coreper. Baggrunden for denne særlige procedure er, at

bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer skal fremgå af såvel VE-direktivet som af

brændstofkvalitetsdirektivet. Arbejdet med brændstofkvalitetsdirektivet, der forhandles af

Miljørådet, er langt fremme.

Side 18/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En række medlemslande synes umiddelbart at gå ind for, at mindstekravet til biobrændstoffers

drivhusgasfortrængning hæves over tid. Flere medlemslande synes foreløbigt at støtte, at der

skal opstilles kriterier for andre miljømæssige og sociale virkninger i tredjelande.

Byrdefordeling

Med hensyn til byrdefordelingen har der generelt været tale om en positiv modtagelse af

direktivforslaget. De fleste lande har tilkendegivet, at der for deres vedkommende er tale om

meget store byrder. Formandskabet har udskudt drøftelsen af byrdefordelingen til der er

opnået enighed om de øvrige bestemmelser i VE-direktivforslaget, idet fordelingen skal ses i

sammenhæng med den samlede balance i hele klima-energipakken og det samlede VE-

direktivforslag.

Handelssystemet

VE-handelssystemet er et af de vigtigste spørgsmål. En gruppe lande ønsker større fleksibilitet

og frygter, at der ikke kommer handel med oprindelsesbeviser i tilstrækkeligt omfang.

Landene der ønsker mere fleksibilitet og handel satser i vid udstrækning på at købe sig til

deres VE-målopfyldelse i andre EU-lande. Heroverfor står en gruppe lande, som ønsker at

opfylde deres VE-mål ved hjælp af nationale initiativer. Disse lande er bekymrede for, om

bestemmelsen med forhåndsgodkendelse er juridisk holdbar i henhold til EU's

konkurrenceregler med hensyn til at sikre, at et medlemsland kan begrænse handel med

oprindelsesbeviser.

Nationale handlingsplaner

Der er generel opbakning til udarbejdelse af nationale handlingsplaner for hvordan de enkelte

lande påtænker at nå det endelige VE-mål. En stor gruppe af lande er dog afvisende over for

behovet for at have vejledende delmål.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2008.

Side 19/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasudledninger for at opfylde

Fællesskabets forpligtelser til reduktion af drivhusgasudledninger op til 2020

(Afgørelse om byrdefordeling uden for ETS )

KOM(2008) 17 endelig.

Resumé

Forslaget er en del af den pakke af forslag, som skal gennemføre DER’s klima- og

energipolitiske målsætninger, herunder beslutningen om i 2020 at reducere med 20 pct. og op

til 30 pct. i tilfælde af, at der indgås en international klimaaftale, der medfører yderligere

reduktionsforpligtelser for EU. Forslaget pålægger medlemsstaterne at bidrage til EU's

målsætning og reducere udledningerne i de sektorer, der ligger uden for

kvotehandelssystemet, herunder inden for transport, landbrug, affald samt den ikke

kvotebelagte del af energisektoren og industrien. Med afsæt i en BNP-baseret fordelingsnøgle

tildeles Danmark en af de relativt største byrder med et krav om reduktioner på 20 pct. i

forhold til 2005 niveauet og et krav på 26 - 30 pct., hvis EU i forbindelse med indgåelse af en

eventuel international post-2012 klimaaftale skal reducere med 30 pct. Forslaget indeholder

herudover regler om køb af kreditter fra klimaprojekter i ulande og Østeuropa, herunder

indførelsen af et kreditloft. For at fastholde en høj grad af kontrol med medlemsstaternes

opfyldelse af deres andel af EU's reduktionsforpligtelse i 2020 foreslås, at medlemsstaterne

skal gennemføre reduktionerne lineært med begrænsede muligheder for fleksibilitet.

1. Baggrund

Forslaget fremsættes i sammenhæng med DER’s beslutning i marts 2007 om at gennemføre

reduktioner i drivhusgasudledningerne i 2020 på minimum 20 pct. i forhold til 1990, samt

EU's beslutning om at reducere med 30 pct. i forhold til 1990, som led i en global aftale, hvor

andre i-lande påtager sig en tilsvarende forpligtelse i 2020.

2. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175 (1), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget opfylder nærhedsprincippet med henvisning til at målene

ikke kan opfyldes af medlemsstaterne uden regulering på Fællesskabsniveau, og at forslaget

ikke går videre end hvad der er nødvendigt for at opfylde målene. Regeringen vurderer, at

forslaget overholder nærhedsprincippet i TEF artikel 5.

4. Formål og indhold

Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet og EU Parlamentet.

Forslaget foreligger i en dansk sprogversion. Formandskabet har sat sagen på dagsordenen til

politisk drøftelse for energi- og miljørådsmøderne den 5. og 6. juni 2008.

Substansbehandlingen af forslaget finder sted i miljørådsregi. Formålet med afgørelsen er at

fastlægge medlemsstaternes forpligtelser til at reducere drivhusgasudledningerne fra kilder,

som ikke er dækket af kvotedirektivet (non-ets).

Side 20/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at en omkostningseffektiv opfyldelse af disse reduktionsmål

forudsætter, at medlemsstaterne som supplement til reduktionerne opnået gennem

kvotehandelssystemet implementerer tiltag, som reducerer drivhusgasudledningerne i

sektorerne uden for kvotedirektivets anvendelsesområde, dvs. transport, landbrug, affald samt

den ikke-kvotebelagte del af energisektoren og industrien. Medlemsstaternes opfyldelse af

deres forpligtelser i 2020 vil blive målt i forhold til niveauet for deres udledninger i 2005.

Fordelingen af reduktionsforpligtelsen uden for kvotesystemet skal følge princippet om

solidaritet og behovet for at sikre en bæredygtig økonomisk vækst i hele Fællesskabet.

Medlemsstaterne, som har et relativt lavt BNP per indbygger og dermed en høj forventning

om vækst, skal have mulighed for at øge deres udledninger i sammenligning med niveauet i

2005. Medlemsstater med et relativt højt BNP per indbygger skal derimod reducere deres

udledninger i sammenligning med udledningsniveauet i 2005.

Forslaget opstiller som betingelse, at hver enkelt medlemsstats udledning af drivhusgasser

uden for kvotedirektivets anvendelsesområde i 2013 ikke må overstige den gennemsnitlige

årlige udledning i de ikke-kvotebelagte sektorer i medlemsstaten i perioden 2008-2010. I

Danmarks tilfælde er der tale om 38,2 mio. tons i forhold til den nyeste fremskrivning.

Medlemsstaterne forpligtes desuden til at gennemføre reduktionerne lineært frem mod 2020.

Der gives dog mulighed for at underopfylde det årlige reduktionsmål med op til to

procentpoint af det årlige mål. Den enkelte medlemsstat er forpligtet til at opfylde den

resterende del af reduktionsmålet i det efterfølgende år. Såfremt en medlemsstat til gengæld

overopfylder sin årlige reduktionsforpligtelse, åbnes der mulighed for at lade den ekstra

indsats tælle med som en del af opfyldelsen af det følgende års reduktionsforpligtelse.

I forslaget tillades medlemslandene at opfylde en del af deres reduktionsforpligtigelser

gennem køb af reduktionskreditter i tredjelande. Den maksimale andel af kreditkøb afhænger

af EU’s samlede forpligtigelse. Ved en 20 pct. forpligtelse vil kreditter opnået fra

investeringer i JI- og CDM-projekter i begrænset omfang kunne anvendes af medlemsstaterne

til at opfylde deres reduktionsforpligtelse i sektorerne uden for kvotesystemet. Kommissionen

foreslår et årligt loft for anvendelse af kreditter på tre procent af de samlede

drivhusgasemissioner i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2005. Medlemsstater, som bruger

færre kreditter end deres loft kan overføre (sælge) den uudnyttede del af loftet til andre

medlemsstater.

Medlemsstaterne vil kunne bruge kreditter i det omfang, de er genereret før 2013 eller kan

henføres til projekter, som er registreret før 2013. Derudover skaber forslagene et incitament

til, at kreditter fra projekter i de mindst udviklede lande anvendes, ved også at gælde

projekter, der påbegyndes efter 2012 i disse lande. Såfremt indgåelsen af en international

klimaaftale forsinkes udover 2013 kan medlemsstaterne ligeledes anvende kreditter fra

projekter i de tredjelande med hvem Kommissionen indgår aftaler. Det vil ikke være muligt at

købe kreditter i de industrialiserede lande (såkaldt Joint Implementation) før der er indgået en

international klimaaftale og landene har fået tildelt landekvoter.

Forslaget fastlægger desuden årlige rapporteringsforpligtelser. Forslaget pålægger endeligt de

nationale kvoteregistre at registrere medlemsstatens handel med kreditter.. Kommissionen

skal overvåge og evaluere indsatsen løbende, herunder tilse, at medlemsstaternes registrering

af kreditter sker i overensstemmelse med de fastlagte krav.

Side 21/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-byrdefordeling ved 20 pct. reduktion

For at sikre en rimelig fordeling af medlemsstaternes bidrag foreslås det, at ingen medlemsstat

kan forpligtes til at reducere med mere end 20 procent under 2005-niveau, og at ingen

medlemsstat skal have tilladelse til at øge udledningerne med mere end 20 procent over 2005-

niveau i 2020. Således lægger forslaget også en vis begrænsning på vækstraten i

udledningerne i de relativt fattige lande.

Forslaget omfatter drivhusgasudledninger, som dækker over samtlige typer af drivhusgasser:

Kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorocarboner (HFC),

perfluorocarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6). Optag af CO2 i jord og skov (sinks) er

ikke omfattet af beslutningen medmindre der indgås en post-2012 klimaaftale

Ved en samlet EU reduktionsforpligtigelse på 20 pct. i forhold til 1990, pålægges de ikke

kvotebelagte sektorer en samlet reduktionsbyrde på 10 pct. i 2020 i forhold til emissionerne i

2005.

I det tilfælde, at en international klimaaftale ikke indgås skal medlemsstaterne reducere

udledningerne uden for kvotedirektivets anvendelsesområde efter procentsatser, som er

fastlagt i annekset til afgørelsen. Den følgende tabel viser fordelingerne:

Oversigt over krav til medlemsstaternes reduktioner i 2020 i sammenligning med 2005

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cybern

Letland

Lithauen

Luxemborg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

- 15 pct.

20 pct.

9 pct.

- 20 pct.

- 14 pct.

11 pct.

- 20 pct.

- 4 pct.

- 10 pct.

- 14 pct.

- 13 pct.

- 5 pct.

17 pct.

15 pct.

- 20 pct.

10 pct.

5 pct.

- 16 pct.

14 pct.

1 pct.

19 pct.

4 pct.

13 pct.

- 16 pct.

- 17 pct.

Side 22/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Storbritannien

- 16 pct.

Konsekvenser for Danmark

En 20 pct. reduktion betyder, at der kun må udledes 29,9 mio. tons CO2-ækvivalenter i de

ikke kvoteomfattede sektorer i Danmark i 2020. Baseret på Energistyrelsens nyeste

fremskrivning på basis af et Business as Usual (BaU) scenarie vurderes de ikke-

kvoteomfattede emissioner til at være 37,1 mio. tons i 2020. Den forventede manko for

Danmark ved en 20 pct. reduktionsforpligtelse vil derfor være på 7,2 mio. tons i 2020.

For Danmarks betyder det foreslåede årlige loft på tre pct., at der kan købes kreditter svarende

til ca. 1,1 mio. tons årligt, hvis EU's reduktionsforpligtelse er 20 procent i 2020.

EU-byrdefordeling ved 30 pct. reduktion

Ved indgåelsen af en international klimaaftale, der fører til fastlæggelse af bindende

reduktionsforpligtelser for EU, som er større end de 20 procent, vil Kommissionen stille

forslag om en tilpasning af medlemsstaternes reduktionsforpligtelser.

De ikke-kvoteomfattede sektorer i EU skal samlet set bære den samme relative andel af en

øget reduktionsbyrde, som ved fordelingen af reduktionsbyrden på 20 procent.

Hver medlemsstat skal inden for de ikke-kvoteomfattede sektorer bidrage i forhold til deres

nationale andel af de samlede tilladte drivhusgasudledninger fra de ikke-kvoteomfattede

sektorer EU.

Ved en 30 pct. reduktion forslår Kommissionen, at medlemsstaterne får øget mulighed for at

bruge kreditter. Udover muligheden for at bruge kreditter svarende til tre pct. af emissionerne

i de ikke-kvotebelaget sektorer i 2005 åbnes for at medlemslandende kan opfylde 50 pct. af

den ekstra reduktionsforpligtelse via kreditter. Herudover er der fortsat mulighed for at købe

kreditlofter internt mellem EU-landene. De projekttyper, der bliver tilladt skal leve op til

kravene i det nye aftaleregime.

Kommissionen vil i øvrigt tilpasse reglerne for medlemsstaternes brug af kreditter i

overensstemmelse med indholdet af den internationale aftale. Kommissionens forslag om

tilpasninger af reduktionsforpligtelserne og brugen af kreditter vil blive behandlet af den

eksisterende klimakomite.

Foreløbige beregninger indikerer, at Danmark ved en EU-målsætning på 30 pct. vil få en

reduktionsforpligtelse på 26-30 pct. Tabel 2 og figur 1 viser en foreløbig beregning af

Danmarks reduktionssti ved en 20 pct. og en 30 pct. reduktionsforpligtelse.

Tabel 2: Energistyrelsens

foreløbige

beregninger over årlig reduktion, kreditloft og reduktionsmanko efter

kreditloft

EU påtager sig samlet 20 pct. reduktion

Mio.

Ton

2013

2014

Dansk

reduktion

0,9

1,8

Dansk

kreditloft

1,1

Manko eksklusiv

kreditloft

-0,2

0,7

EU påtager sig samlet 30 pct. reduktion

Dansk

reduktion

1,3

2,7

Dansk

kreditloft

2,1

Manko eksklusiv

kreditloft

-0,8

0,6

Side 23/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2015

2016

2017

2018

2019

2,7

3,6

4,5

5,4

6,3

1,1

1,6

2,5

3,4

4,3

5,2

4,0

5,3

6,7

8,0

9,4

2,1

1,9

3,3

4,6

5,9

7,3

2020

7,2

1,1

6,1

10,7

2,1

8,6

1) Det antages, at den ekstra adgang til kreditter beregnes som andel af den samlede mængde ekstra

reduktioner over perioden 2013-2020. Tallene er baseret på et business as usual fremskrivningsscenariet,

der estimerer et emissionsniveau på omkring 37,1 mio. ton CO2 i 2020. Disse tal er forbundet med en vis

usikkerhed. Ved en 30 pct. reduktion er der i tabellen angivet den maksimale reduktionsforpligtelse på 30

pct. for Danmark. Forpligtelsen kan dog blive mellem 26 og 30 pct..

Figur 1

Fremskrivning og målsætning

2012

2013

2014

2015

2016

år

2017

2018

2019

2020

Målsætning 20 %

Fremskrivning

Målsætning 30 %

Note: Danmarks emissionsfremskrivning (BaU), samt emissionsmål ved en 20 pct. og en 30 pct. målsætning.

Den stiplede linje markere det mest restriktive scenario på 30 pct. reduktion.

Såfremt anvendelsesområdet for kvotedirektivet udvides til at omfatte sektorer, som i dag ikke

er kvoteomfattede, vil der automatisk ske en tilsvarende tilpasning af det maksimalt tilladte

udledningsniveau i 2013-2020 uden for kvoteområdet. Kommissionen offentliggør de nye tal.

Kommissionen skal bistås af en klimakomité, som tidligere er nedsat i henhold til en tidligere

afgørelse (280/2004/EF). Komiteen skal bistå Kommissionen, når denne træffer beslutninger,

som er nødvendige for at gennemføre afgørelsen. Det drejer sig f.eks. om de nødvendige

tilpasninger af reglerne efter indgåelsen af en ny international klimaaftale.

Beslutningsprocessen i komiteen skal følge den såkaldte forskriftsprocedure med kontrol.

Denne procedure indebærer, at Kommissionen skal have støtte fra et kvalificeret flertal af

medlemsstaterne for at kunne vedtage et forslag, og at Europa-Parlamentet kan blokere

forslaget.

Kommissionen skal evaluere implementeringen af afgørelsen og aflevere en rapport til Rådet

og Europa-Parlamentet senest den 31. oktober 2016.

Side 24/64

mio. tons CO2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke givet sin udtalelse. Europa-Parlamentet vil ikke have

kommentarer til de nationale målsætninger for medlemsstater, som anses for at være en

diskussion for medlemsstater. Parlamentet forventes at ville plenar-behandle forslaget i

oktober 2008 som led i behandlingen af den samlede klima- og energipakke.

Europa-Parlamentet har i sin foreløbige behandling af forslaget bl.a. uofficielt ytret at

forslaget bør forholde sig til EU's reduktionsforpligtelse på 30 pct. i lyset af en international

aftale. Desuden har Parlamentet givet udtryk for, at man ønsker en begrænset adgang

til kreditter og efterlyst sanktionsmuligheder i tilfælde af manglende overholdelse af

forpligtelserne i beslutningen. Endelig ønsker Parlamentet, at emissioner fra skibsfart også

omfattes.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om et

forslag, som overlader det til medlemsstaterne at gennemføre de tiltag, der er nødvendige for

at opfylde de nationale reduktionsforpligtelser. Gennemførslen af forpligtelsen forventes dog

at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen vil indledningsvis analysere

reduktionsmulighederne i de ikke-belagte sektorer.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget kan få betydelige konsekvenser for statens budget. En nærmere vurdering heraf vil

dog være afhængig af hvilke nationale initiativer man fra dansk side beslutter at sætte i værk

for at opfylde reduktionsforpligtelserne 2013-2020, samt i hvilket omfang staten vælger at

købe kreditter. Regeringen iværksætter de nødvendige analyser af potentielle tiltag.

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Forslaget kan få administrative konsekvenser for erhvervslivet. En nærmere vurdering vil dog

være afhængig af hvilke nationale initiativer, regeringen beslutter at sætte i værk for at

opfylde reduktionsforpligtelserne 2013-2020.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

De samfundsøkonomiske konsekvenser af EU-pakken for Danmark er meget følsomme over

for ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og teknologiudvikling. En

omkostningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således være forbundet med

betydelig usikkerhed.

EU-pakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra mankoen fra

Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren, der indeholder allerede besluttede

virkemidler i forhold til opfyldelse af EU-pakkens nationale byrder for 2020. Med

basisfremskrivningens grundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og teknologipriser

har Energistyrelsen opstillet et målopfyldende scenario bestående af energibesparelser,

udbygning med VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og omkostninger vedr.

kvoteomfattede emissioner. Scenariet har på flere punkter karakter af regneeksempel,

Side 25/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herunder især vedrørende VE-udbygningens fordeling på teknologier og omkostningerne ved

nationale virkemidler uden for ETS.

De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020, udover

omkostningerne til allerede besluttede virkemidler, er med udgangspunkt i dette foreløbige

beregningseksempel opgjort til 5-7 mia. kr. Disse tal afventer imidlertid en opdatering.

Intervallet udtrykker årlige omkostninger i 2020, når målene er fuldt realiseret. I 2013-20 vil

der være årlige omkostninger, der stiger gradvist til dette niveau. Det er forudsat, at den af

Kommissionen foreslåede adgang til køb af kreditter i de ikke-kvoteomfattede sektorer

udnyttes fuldt ud. I modsat fald vil omkostningerne for Danmark være væsentligt større.

Såfremt EU’s samlede CO

-reduktionsmål øges fra 20 op mod 30 pct. som konsekvens af en

global aftale forventes omkostningerne for Danmark at stige betydeligt. Der foreligger dog

endnu ikke beregninger for omkostningerne ved en 30 pct. reduktion.

Udover de opgjorte omkostninger vil der være (allerede besluttede) omkostninger forbundet

med at nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre mia. kroner årligt.

Derudover vil EU-pakken som helhed påføre EU ikke ubetydelige omkostninger, bl.a. i form

af en stigende elpris som følge af CO

-kvotesystemet.

De anførte omkostninger skal samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceret

klimapåvirkning, samt at pakken vil medvirke til at fremme teknologiudviklingen.

Beskyttelsesniveau

Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet, idet forslaget lægger op til at reducere

drivhusgasudledningen fra de ikke-kvotebelagte sektorer i EU27 med 10 pct. i 2020 ift.

udledningen i 2005.

8. Høring

Den samlede klima- og energipakke er sendt i høring med frist den 8. februar 2008.

De modtagne høringssvar kan resumeres som følger:

Fagligt Fælles Forbund 3F

mener ikke, at EU-Kommissionens klimaudspil er ambitiøst nok.

Der bør reduceres med minimum 30 pct., således at det ligger inden for de 25-40 pct. IPCC

taler om i deres seneste rapport. 3F peger på, at der skal ske reduktioner særligt inden for

transport- og landbrugsområdet, bl.a. gennem investeringer i bedre offentlig transport og

indførelse af vejafgifter. Ligeledes bør EU igangsætte initiativer, der kan gøre transport el-

dreven.

CO-Industri

støtter Kommissionens udspil til et dansk reduktionsmål og vurderer, at der er

plads til yderligere reduktion, hvis det kommende COP15-møde i København medfører en

international aftale, der udløser det skærpede EU-mål på 30 pct. i 2020.

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

mener ikke, at forslaget udviser det lederskab, der

er behov for i lyset af de seneste års forskningsresultater, som viser, at der er behov for en

langt mere radikal reduktion af drivhusgasudledningerne. DN mener derfor, at EU som

minimum skal forpligte sig til en reduktion på 30 pct., således at EU's målsætning om at

Side 26/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

temperaturen ikke må stige over to grader på globalt plan afspejles i EU's

reduktionsforpligtelse.

Dansk Erhverv

støtter overordnet Kommissionens pakke, men er stærkt kritisk overfor den

store danske byrde på 20 pct. reduktioner uden for kvoteordningen. Der er langt flere

lavthængende frugter at plukke på energibesparelser i andre europæiske lande bl.a. på grund

af de høje adfærdsregulerende energiafgifter. Byrdefordelingen kan have betydelige

konsekvenser for danske virksomheders konkurrenceevne – især transportsektoren. Dansk

Erhverv opfordrer på det kraftigste regeringen til at arbejde for en mere omkostningseffektiv

byrdefordeling.

Dansk Fjernvarme

er generelt positiv over for indholdet i klima- og energipakken. Dansk

Fjernvarme vil bidrage positivt til opfyldelse af de fastsatte mål.

Dansk Industri (DI)

opfordrer regeringen til ikke at acceptere reduktionsmålsætningen på 20

pct. DI henviser til, at der er lande, som har et langt større energieffektiviseringspotentiale

både i husholdninger og virksomheder, og at Danmark har fået en væsentlig større andel af

EU's forpligtelse end de lande, som vi normalt sammenligner os med, som f.eks. Tyskland og

England. DI vurderer, at det kan blive meget vanskeligt at realisere den danske andel, og at

det som minimum vil kræve, at Danmark får langt større adgang til køb af JI og CDM-

kreditter.

Dansk Metal

støtter Kommissionens udspil til et dansk reduktionsmål og vurderer, at der er

plads til yderligere reduktion, hvis det kommende COP15-møde i København medfører en

international aftale, der udløser det skærpede EU-mål på 30 pct. i 2020.

Dansk Transport og Logistik (DTL)

udtrykker bekymring for den store danske byrde på de

ikke-kvotebelagte sektorer og understreger, at ingen reduktion bør opnås gennem

nedskæringer i den økonomiske aktivitet i Danmark. DTL kan ikke acceptere, at

reduktionerne medfører en forvridning af konkurrencen fra andre EU-lande. DTK peger på, at

forslaget pålægger lande, der typisk er konkurrenter med danske transportoperatører som

f.eks.Holland og Tyskland, lavere reduktionsmål, og at forslaget ikke indeholder detaljer om

hvorledes reduktionerne fordeles på sektorer.

Dansk Vand- og SpildeVandsforening (DANVA)

støtter, at de ikke-kvotebelagte sektorer

bidrager til at reducere CO2-udledningen. DANVA vurderer, at vandsektoren har gode

muligheder for at bidrage til at nå målet med 20 pct. inden 2020.

Danske Regioner

hilser Kommissionens udspil velkommen og finder at udspillet rummer

mange gode elementer. Danske regioner vurderer, at der er tale om en stor udfordring for alle

dele af transportsektoren og foreslår at der udarbejdes en samlet, helhedsorienteret

mobilitetsplan efter hollandsk forbillede, der både kan afhjælpe trængselsproblemerne samt

bidrage til at nedbringe transportsektorens samlede CO2-udledninger.

Det Økologiske Råd

mener, at en 20 pct. reduktion i 2020 slet ikke er nok og foreslår et

bindende reduktionsmål på 30 pct. reduktion i 2020. Dette mål skal gennemføres inden for

EU's grænser. Oveni bør der lægges et yderligere krav på f.eks. 10 pct. reduktion, som kan

gennemføres ved anvendelse af CDM og dermed bidrage til den helt nødvendige teknologi-

overførsel til u-lande. Det Økologiske Råd mener, at det er nødvendigt, at en rig region som

Side 27/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU går forrest med en egentlig omstilling til et low-carbon samfund og ikke blot køber sig til

en udsættelse af omstillingen gennem mere eller mindre tvivlsomme CDM projekter. Det

Økologiske Råd mener desuden, at valget af 2005 som basisår belønner lande, som i 2005 slet

ikke er på vej til at opfylde deres reduktionsmål i 2008-2012. Det Økologiske Råd foreslår

derfor at manglende målopfyldelse i 2005 i forhold til en lineær fremskrivning mellem

udledningen i 1990 og krav i 2008-2012 tillægges det reduktionskrav, som udmeldes i forhold

til 2005.

Energiindustrien (EI)

opfordrer regeringen til at sikre en langt større adgang til køb af JI- og

CDM-kreditter. EU-Kommissionen vil efter EI’s vurdering ødelægge JI- og CDM-

mekanismerne og dermed være en barriere for overførslen af klimavenlig teknologi til de

lande, som i fremtiden forventes at stå for de største stigninger i udslippet af klimagasser.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

støtter den for Danmark særligt ambitiøse

målsætning på reduktion af CO2 udledning. For danske rådgivere er det væsentligt at kunne

opbygge referencer i et krævende hjemmemarked for at kunne eksportere viden og

serviceydelser til udlandet.

Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE)

ønsker et højere ambitionsniveau på

transportområdet og foreslår, at der laves et særligt direktiv om besparelser på

transportområdet.

Greenpeace

finder det problematisk, at Danmark forholder sig kritisk til forslaget i lyset af at

Danmark har værtskabet for COP15 og fremstiller sig selv som foregangsland. Greenpeace

støtter en byrdefordeling baseret på BNP og mener, at EU fra start bør byrdefordele 30 pct. i

2020, som er det minimale EU bør forpligte sig til, hvis EU skal respektere dets egen

målsætning om at holde den globale opvarmning under to grader. Greenpeace mener, at hele

EU's 30 pct. mål i 2020 skal opfyldes uden brug af CDM/JI-kreditter, og at disse kun skal

anvendes til at opfylde mål derudover. Greenpeace vurderer, at valget af 2005 som basisår

favoriserer medlemsstater som f.eks. Spanien, Italien, Østrig og Danmark, som i 2005 ikke

havde gjort fremskridt i forhold til at nå deres andel af EU's Kyoto-forpligtelse i 2008-2012,

og at der bør korrigeres herfor i byrdefordelingen. Greenpeace mener endelig, at forslaget om

en obligatorisk reduktionssti skal fastholdes uden ret til at underopfylde med to pct. og at der

bør være mulighed for at straffe de medlemsstater, som ikke opfylder deres forpligtelser.

Handel Transport Service (HTS)

har koordineret høringssvaret med

International

Transport Danmark (ITD)

Dansk Kollektiv Transport (DKT). HTS

støtter det

overordnede mål om at reducere udledningen af CO2 i EU, men mener, at de fleste løsninger

på transportens CO2-emissioner skal løftes på EU-niveau af hensyn til ikke at forringe

transportbranchens konkurrenceevne. HTS udtrykker bekymring over, at Danmark har fået et

meget højere reduktionskrav end f.eks. Tyskland, Sverige og Holland. HTS peger på behovet

for fælles EU-regler, der tillader brugen af modulvogntog i hele EU, eftersom disse kan

reducere emissionerne fra vejtransporten. HTS peger også på reduktionspotentialet i at

liberalisere markedet for vejgodstransport yderligere. Samtidig skal der investeres massivt i

en styrkelse af den kollektive transport, der skal være et reelt alternativ til privatbilismen.

Landbrugsraadet

støtter en øget fælles klima- og energipolitik i EU, men understreger

samtidig, at de ambitiøse mål opfyldes på en måde, så det ikke skaber konkurrenceforvridning

for fødevareerhvervet. Landbrugsraadet ønsker en nærmere redegørelse for, hvilke

Side 28/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

styringsinstrumenter den danske regering kunne tænkes at anvende overfor sektorer, der ikke

er kvotebelagt.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

bakker op om forslaget og mener, at Danmark bør

arbejde for allerede nu at få EU til at opstille mere ambitiøse mål end de 20 pct. En aktiv

klimapolitik vil kræve store investeringer i forskning og udvikling ikke mindst inden for

transportsektoren. Danmark skal arbejde aktivt for at fremme el-drevne transportmidler. LO

støtter desuden, at teknologioverførsel gennem Clean Development Mechanisms og Joint

Investments får høj prioritet.

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR)

er enig i, at det er nødvendigt med reduktioner

uden for de kvotebelagte sektorer, men mener at det må være op til nationalstaterne at

fastlægge ”byrdefordelingen” mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede

virksomheder/sektorer ud fra, hvad der er mest omkostningseffektivt for det pågældende land.

Organisationen for Vedvarende Energi (OVE)

tilslutter sig de opstillede målsætninger,

herunder den danske del af byrdefordelingen, men mener at EU allerede nu bør forpligte sig

til en 30 pct. målsætning og byrdefordeling. Samtidig bør Danmark opstille egne, mere

vidtgående målsætninger, idet potentialet er til stede.

Verdensnaturfunden (WWF)

opfordrer Danmark til at fastholde, at EU skal reducere sine

udledninger med 30 pct. i 2020, samt at arbejde for at ny viden om klimaproblemet kan føre

til at EU's målsætning for 2020 bør strammes yderligere. WWF mener endvidere, at Danmark

bør arbejde for at grænser og vilkår for brug af fleksible mekanismer først fastlægges, når der

er indgået en global klimaaftale, som gælder for perioden efter 2012. WWF mener at det er

rimeligt at medlemsstater bidrager i forhold til deres økonomiske formåen. WFF peger på, at

ændringen af basisår fra 1990 til 2005 er unødvendig, men har som bieffekt, at lande, der ikke

i særlig stort omfang har reduceret deres udslip i de ikke-kvotebelagte sektorer frem til 2005,

stilles bedre, end de ville være, hvis 1990 fortsat var anvendt som basisår. WWF foreslår

desuden, at muligheden for at underopfylde det årlige reduktionsmål fjernes.

Grønlands hjemmestyre

bemærker at Grønland på grund af klima, geografiske forhold,

forsyningsnet og erhvervsstruktur har stor afhængighed af olie, og at det kan tale for mindre

reduktionskrav til grønland. Grønland forventer, at olieafhængigheden i el-sektoren

efterhånden kan nedbringes, og at produktion af el og varme med CO2 neutrale energikilder

på sigt vil overstige Danmarks målsætning på 30%. På kort vil erhvervsudviklingen medføre

øget CO2 udslip og det er derfor ikke realistisk med et 20% reduktionsmål i 2020 for

Grønland isoleret. Grønland ønsker aftale med Danmark om særlige hensyn til Grønland.

Specialudvalgsdrøftelse

Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-

specialudvalgsmøde for energi og miljø den 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de

overordnede kommentarer som blev fremsat.

Dansk Erhverv var overordnet enig med regeringens foreløbige holdning. Heroverfor stod

bl.a. Greenpeace, Verdensnaturfonden, Organisationen for Vedvarende Energi og NOAH,

som anførte at regeringens foreløbige holdning var alt for negativ.

Side 29/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til byrdefordelingen, mente bl.a. Organisationen for Vedvarende Energi og Det

Økologiske Råd ikke, at der er belæg for den danske kritik af byrdefordelingen. NOAH fandt

det uheldigt at nogle medlemslande får lov til at have stigende udledning. Det Økologiske

Råd fremførte, at man burde indarbejde løsninger, der belønner dem der er på den rette

reduktionssti. Dansk Erhverv mente at mål og byrde burde afpasses i forhold til hidtidig

indsats. HTS fremførte at skævdelingen i byrderne var uheldig på transportområdet fordi

transportsektoren fungerer på et fælles marked.

Med hensyn til modstanden mod at bruge elementer i EUs klima- og energipakke til

økonomisk omfordeling mellem medlemslandene, fremførte Verdensnaturfonden at

referencerne til strukturfonde burde fjernes fra dansk holdning.

I forhold til reduktionsstien var Verdensnaturfonden og Organisationen for Vedvarende

Energi af den klare opfattelse at Danmark ubetinget bør støtte en lineær reduktionssti.

Endelig kritiserede NOAH regeringen for at være fortaler for øgede muligheder for brug af

JI/CDM kreditter.

Forslaget blev endvidere drøftet i Specialudvalget den 15. maj 2008.

NOAH mente at der mangler forpligtigelse og mulighed for sanktioner i Kommissionens

forslag.

Ligeledes mener NOAH af køb af kvoter indenfor ETS systemet af non-ETS sektorer bør

undgås. Det Økologiske Råd (DØR) og Greenpeace støtter op om denne holdning.

Greenpeace begrunder holdningen med, at det er vigtigt at sikre et stabilt kvotemarked med en

tilstrækkelig høj kvotepris.

NOAH mener at byrdefordelingen i EU generelt er sat for lavt, mens DI mente at

byrdefordelingen mellem EU lande ikke skal bygge på de enkelte landes BNP. I stedet skal

man reducere der hvor der er størst potentiale.

DØR fremhævede at reduktionsforpligtelser primært skulle foregå nationalt. Dette synspunkt

var støttet af OVE, som samtidig spurgte om der var mulighed for bilateralt samarbejde

mellem EU lande. DI mente at kreditloftet for JI/CDM burde løftes, set ift. Kommissionens

forslag,

DØR mente ikke at 2005 er det rette basisår for byrdefordelingen idet flere medlemslande,

herunder Danmark og Spanien vil blive belønnet for dette.

Greenpeace er i øvrigt modstander af samtlige af regeringens forslag til større fleksibilitet ift.

Kommissionens forslag.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Forslaget er en integreret del af den

samlede klima- og energipakke, som skal gøre det muligt for medlemsstaterne

omkostningseffektivt at opfylde EU's ambitiøse klima- og energipolitiske målsætninger.

Regeringen ser derfor også forslaget som en del af en kommende samlet pakkeløsning og

byrdefordeling.

Side 30/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pakken sender et vigtigt signal til det internationale samfund om, at EU er parat til at gå foran

globalt og kan sætte handling bag ordene.

Det er den danske regerings holdning generelt, at Kommissionens pakke bør forhandles

samlet, og regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rådet om klima- og

energipakken i 2008, jf. enigheden på DER herom.

Overordnet anses det for rimeligt at nogle medlemsstater bærer en større del af byrderne end

andre. Regeringen er klar til at påtage sig sin retfærdige og realistiske andel.

I de forestående forhandlinger vil der fra dansk side blive fokuseret på at skabe øge

fleksibilitet i gennemførelsen af klima- og energipakken. Danmark lægger således vægt på, at

der skabes fleksibilitet til at overføre kreditrettigheder mellem kalenderår for at undgå spild af

kreditmuligheder i starten af perioden og for at øge kreditmulighederne imod slutningen af

perioden.

Kreditter kan blive et væsentligt virkemiddel til at opfylde især meget høje

reduktionsforpligtelser inden for en omkostningseffektiv ramme.

Fra dansk side er man enig i, at forslaget skal ses i sammenhæng med de internationale

forhandlinger, og at det er vigtigt, at der sendes et signal om, at EU er parat til at åbne for en

større adgang til kreditter, hvis ulandene vælger at indgå i en forpligtende international aftale.

Danmark kan støtte at lande med høje reduktionsmål og store omkostninger ved reduktioner

uden for ETS får adgang til øget fleksibilitet f.eks. ved større relativ adgang til kreditter.

Danmark finder herudover, at der er andre muligheder for at give medlemsstaterne en større

fleksibilitet, og som samtidig kan sikre en omkostningseffektiv balance mellem reduktioner

inden for og uden for kvotesystemet. En mulighed er at give medlemsstaterne mulighed for at

opkøbe en vis mængde kvoter inden for ETS-systemet til opfyldelse af landenes forpligtelser

uden for ETS-systemet. Alternativt ser Danmark det som en mulighed at muliggøre en

stigende profil i den årlige kreditadgang over perioden.

Forslag om lineær reduktionssti

Indfasningsprofilen for opfyldelsen af det nationale reduktionsmål har væsentlig betydning

for medlemsstaternes mulighed for at minimere omkostningerne. Kommissionens forslag om

en bindende lineær reduktionssti skal formentlig ses i sammenhæng med ønsket om at bevare

en høj grad af kontrol med den nationale implementering og derved bevare muligheden for at

gribe ind i tide. Denne del af forslaget supplerer således de årlige indrapporteringer ved

medlemsstaterne samt indsatsevalueringerne foretaget af Kommissionen som fastlagt i artikel

5. Tilsammen skal disse elementer styrke EU's troværdighed i de internationale forhandlinger.

Risikoen er, at den enkelte medlemsstat tvinges til at gennemføre unødvendigt dyre tiltag,

hvor effekten til gengæld er sikker på kort sigt.

Kommissionens forslag om en mulighed for at medlemsstaterne kan underopfylde det årlige

reduktionsmål med op til to procentpoint, indfører en vis fleksibilitet og synes at

imødekomme hensynet til omkostningseffektivitet. Konsekvenserne af Kommissionens

forslag om en lineær reduktionssti, samt mulighederne for at underopfylde med to

Side 31/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

procentpoint årligt, bør dog undersøges nærmere med henblik på at fastslå, om der er den

rigtige balance mellem hensynet til kontrol og hensynet til fleksibilitet især for lande med høj

byrde.

Komité-procedure

Regeringen kan støtte forslaget om en forskriftsprocedure med kontrol med henvisning til

aftalen med Europa-Parlamentet i 2006 om anvendelsen af den nye procedure, når der er tale

om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i

retsakten.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været genstand for en indledende drøftelse på energirådsmødet den 28. februar

og på miljørådsmødet den 3. marts. Flere lande har givet udtryk for at byrdefordelingen for

deres vedkommende er for hård, men en reel drøftelse af byrdefordelingen har endnu ikke

fundet sted.

Forslaget har siden februar 2008 været drøftet flere gange i arbejdsgruppen for miljø.

Diskussionerne har været præget af ønsker om større fleksibilitet samt ændring af basisår

(2005).

Det er forventningen, at de østeuropæiske lande vil forholde sig kritiske i forhold til

differentierede rettigheder til at anvende JI/CDM kreditter således at lande med høje

reduktionsmålsætninger får relativt større adgang til kreditter.

En række lande ønsker øget fleksibilitet i implementeringen af reduktionsmålene, og har

fremsat en række forslag hertil, herunder både forslag der berører byrdefordelingen og som

undgår dette. Ønsket om øget adgang til kreditter er fremført af flere lande. Kommissionen

har været afvisende over for dette ønske med henvisning til, at der allerede er en tilstrækkelig

adgang til anvendelse af kreditter. Kommissionen afviser således både at øge adgangen til

kreditter inden for og uden for kvotehandelssystemet. Kommissionens primære fokus synes

dog at være, at sikre et stabilt kvotemarked med en tilstrækkelig høj kvotepris, der kan

bidrage til at sikre teknologiudvikling samt støtte indførelsen af vedvarende energi.

En række lande, herunder Danmark, ønsker i større eller mindre omfang at gøre det muligt at

opkøbe kvoter inden for kvotehandelssystemet til opfyldelse af mål uden for kvotesystemet.

Kommissionen har ikke været fuldstændigt afvisende over for en vis åbning for dette. Men en

række østeuropæiske lande ønsker modsat at kunne benytte ikke-kvoteomfattede

reduktionsmuligheder i kvotehandelsystemet. Det har Kommissionen afvist.

Endeligt har nogen medlemslande foreslået, at der skal gives mulighed for at købe ikke-

kvoteomfattede udledningsrettigheder internt i EU, ligesom det er blevet foreslået , at indføre

mere fleksibilitet i anvendelsen af kreditter ved at kreditadgangen ikke begrænses til de

enkelte kalenderår, men frit kan benyttes over hele perioden.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2008.

Side 32/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en

ordning for handel med kvoter for drivhusgas–emissioner i Fællesskabet

(Revideret kvotehandelsdirektiv)

KOM(2008)16

Resume

EU's kvotehandelssystem har siden 2005 været et vigtigt virkemiddel i EU's klimapolitik. I det

foreliggende forslag til revision af kvotedirektivet lægges der op til, at den samlede

kvotemængde fremover skal fastlægges på EU-niveau og at kvotemængden gradvist skal

reduceres med henblik på at de kvotebelagte sektorer skal bidrage til at EU reducerer

drivhusgasudledningen med 20 pct. i 2020.

I handelsperioden 2008-12 er CO2-udledningen fra større anlæg indenfor el- og

varmeproduktion, industri og offshore inkluderet under kvotehandelssystemet. Kommissionen

har desuden i december 2006 fremlagt forslag om at inkludere luftfarten under EU's

kvotesystem og EU's miljøministre (miljørådet) besluttede i december 2007, at luftfarten skal

inkluderes fra 2012.

Revisionsforslaget foreslår en række ændringer af kvotedirektivet gældende fra 2013.

Kvotehandelssystemet foreslås bl.a. udvidet til at inkludere flere sektorer og drivhusgasser og

der lægges op til i højere grad at auktionere kvoterne frem for at tildele gratis kvoter.

Tildelingen af gratis kvoter udfases gradvist frem mod 2020, hvorefter alle kvoter

auktioneres. Dog kan der midlertidigt tildeles gratis kvoter til virksomheder i sektorer der

vurderes at være i risiko for udflytning af produktion (såkaldt carbon leakage). Kvoterne til

auktionering gives til medlemslandene, som skal stå for auktioneringen og dermed modtage

provenuet, idet der dog lægges op til, at der i 2010 skal vedtages fælles EU regler om timing,

administration m.v. i forbindelse med auktionerne. I 2011 skal der gennemføres analyser af

hvorvidt kvotesystemet medfører, at visse typer produktion flytter ud af EU som følge af

højere kvotepriser (carbon leakage) hvorefter Kommissionen kan fremsætte forslag om at

gennemføre forebyggende initiativer.

1. Baggrund

Forslaget til revision af kvotedirektivet sigter mod at udvide og effektivisere kvoteordningen,

og herunder at rette op på en række problemer, der er identificeret i den første handelsperiode

2005-07, samt ved forberedelsen af den anden handelsperiode for 2008-12.

2. Hjemmelsgrundlag

Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har

hjemmel i TEF artikel 175 stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter proceduren om fælles beslutningstagen i medfør af TEF artikel 251.

3. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kvotedirektivet var oprindeligt begrundet i en erkendelse af, at EU's enkeltlande vanskeligt

kan pålægge energi- og emissionsintensive industrier nationale begrænsninger på deres

udledninger af drivhusgasser uden at påføre dem konkurrence problemer. Ved at indføre en

fælles kvoteordning håbede man, at virksomhederne fik nogenlunde ens konkurrencevilkår

Side 33/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

internt i EU. Det vedtagne kvotedirektiv overlod stor kompetence til medlemslandene til at

fastsætte nationale lofter og allokeringsregler i nationale allokeringsplaner – dog således at

Kommissionen skulle godkende disse planer.

Erfaringerne fra den første handelsperiode 2005-07 har vist, at den hidtidige, decentrale

fastsættelse af nationale kvotelofter ikke var i stand til at sikre reduktioner af drivhusgasser i

de omfattede sektorer, jf. ovenfor.

Samtidig har den decentrale model medført meget forskellige allokeringsregler i de enkelte

medlemsstater, hvilket har medført betydelige konkurrenceforvridninger.

Der er således ingen tvivl om, at den hidtidige model med høj grad af national kompetence i

fastlæggelse af nationale kvotelofter og allokeringsregler, ikke er et effektivt instrument til at

sikre reelle reduktioner af drivhusgasser i de omfattede sektorer. For at kunne indfri det

ambitiøse drivhusgasreduktionsmål og målsætningen for anvendelse af vedvarende energi

som EU's stats- og regeringschefer vedtog under DER’s møde i marts 2007, er det nødvendigt

at ændre kvotedirektivet.

4. Formål og indhold

Forslaget fremlægges som del af en pakke, hvori også indgår direktiver om CO2-lagring og

fastsættelse af målsætninger for medlemsstaternes anvendelse af vedvarende energi samt en

beslutning om fordeling mellem medlemslandene af CO2-reduktionsmålsætninger i de ikke-

kvotebelagte sektorer. De enkelte forslag i denne pakke er afstemt i forhold til hinanden, og

skal således ses i sammenhæng.

Der er følgende hovedelementer i Kommissionens forslag:

Fra nationale kvotelofter til ét EU kvoteloft

Kommissionen foreslår, at der fremover fastlægges ét fælles EU-loft over tilladte emissioner.

Hidtil har medlemslandene fastlagt nationale kvotelofter i nationale allokeringsplaner, som

har skullet godkendes af Kommissionen. Hovedbegrundelsen for at foreslå ét EU-loft er, at

den hidtidige procedure for fastlæggelse af det tilladte emissionsniveau har vist sig ineffektiv

og meget konfliktfyldt – nationalt og i forholdet mellem medlemslandene og Kommissionen.

Ved fastsættelse af kvoteloftet på EU-niveau opnås bedre mulighed for at afstemme den

samlede kvotemængde, og herunder adgangen til JI/CDM kreditter, i forhold til EU's

overordnede målsætninger for brug af vedvarende energi og reduktion af

drivhusgasudledningen.

For første handelsperiode 2005-07 gennemtvang Kommissionen betydelige reduktioner i en

række foreslåede nationale kvotelofter. På trods heraf viste det sig, at stort set alle

medlemslandene havde udstedt flere kvoter, end deres virksomheder fik behov for. Det fik

kvoteprisen til at falde til næsten nul, og dermed har direktivet formentlig ikke haft en særlig

stor effekt på drivhusgasudledningen.

Under godkendelsen af nationale allokeringsplaner for anden handelsperiode, 2008-12, har

Kommissionen igen måttet gennemtvinge betydelige reduktioner af i alt 23 medlemslandes

forslag til nationale kvotelofter for at sikre, at det samlede antal kvoter reelt bliver reduceret

tilstrækkeligt til at sikre overholdelsen af EU's forpligtelser under Kyoto-protokollen.

Side 34/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Summen af de nationale forslag til emissionslofter for 2008-12 oversteg således de faktiske

emissioner i 2005 med næsten ni pct. Resultatet af Kommissionens godkendelser for 2008-12

er samlet set en reduktion på 1,8 pct. i forhold 2005-emissionerne, men enkelte lande har fået

pålagt at nedsætte deres nationale kvotelofter med op til 55 pct. Efterfølgende har en række

østeuropæiske lande anlagt sag mod Kommissionen for at få hævet de emissionslofter,

Kommissionen har villet tillade for disse lande. Tilsvarende har virksomheder omfattet af

kvotereguleringen rejst en række retssager mod deres nationale regeringer på grund af

utilfredshed med deres kvote-tildeling.

Kommissionen har på det grundlag konkluderet, at den nuværende ordning med nationalt

fastsatte kvotelofter, og herunder adgangen til JI/CDM kreditter, ikke vil kunne sikre

gennemførelse af EU’s ambitiøse reduktionsmål for drivhusgasser samt målet om øget brug af

vedvarende energi, som stats- og regeringslederne vedtog i marts 2007.

Kommissionen foreslår, at kvoteloftet skæres gradvist ned år for år frem til 2020 og i alt med

21 pct. i forhold til det gennemsnitlige loft for 2005 (inkl. udvidelsen af direktivets dækning

med nye sektorer og gasser, jf. nedenfor), hvis der ikke opnås enighed om en ambitiøs

international aftale. Loftet reduceres yderligere, hvis en sådan enighed opnås. Hidtil har loftet

været fastsat for en hel handelsperiode ad gangen, men ændringsforslaget foreslår en fast årlig

reduktion af loftet på 1,74 pct. udover udløbet af næste handelsperiode 2013-20, dog således

at Kommissionen skal gennemføre et review af denne procentsats senest i 2025.

Sektorer og gasser omfattet af direktivet:

Forslaget sigter mod at lovfæste en bred fortolkning af direktivets dækning, som hidtil har

voldt visse fortolkningsproblemer, samt udvide med en række sektorer og drivhusgasser.

Omvendt gives der mulighed for at undtage anlæg med en kapacitet under 25 MW og med

udledninger under 10.000 t/år, hvor administrationsomkostningerne kan overstige fordelene

ved at deltage i ordningen.

De nye sektorer og gasser der foreslås inkluderet er:



CO2 fra petrokemisk industri, fremstilling af visse andre kemikalier, ammoniak samt

aluminium



Lattergas (N2O) fra fremstilling af salpetersyre, adipic og glyoxylic acid



PFC fra fremstilling af aluminium



Udskilning, transport og lagring af CO2.

Kommissionen har omvendt besluttet, at land- og sø-transport ikke skal inkluderes fra 2013,

mens der allerede er stillet forslag om at inddrage luftfart fra 2012.

Kvotedirektivet har hidtil dækket ca. 41 pct. af EU's samlede emissioner i 2005. Hvis de

ovennævnte sektorer og luftfart inkluderes, vil direktivet fremover dække ca. 44 pct. af 2005

emissionerne under systemet. Hvis alle virksomheder med en indfyret effekt under 25 MW og

emissioner under 10.000 t/år fritages, vil antallet af virksomheder under ordningen kunne

falde med ca. 40 pct., mens disse virksomheders emissioner kun svarer til ca. 0,7 pct. af

emissionerne under kvotedirektivet.

Kriterier for tildeling af kvoter, herunder auktionering og gratis tildeling:

Side 35/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringsforslaget vil overordnet set medføre tre væsentlige ændringer i måden at tildele

kvoter til omfattede virksomheder:



Andelen af kvoter som virksomhederne kan få tildelt gratis, vil falde markant og en

stigende andel skal købes på auktioner og handles mellem virksomheder. I de to første

handelsperioder har næsten alle kvoter været tildelt gratis. Ifølge forslaget skal

elproducenter og aktiviteter til CO2-lagring købe 100 pct. af deres kvotebehov fra 2013.

Øvrige virksomheder vil i 2013 modtage gratiskvoter svarende til 80 pct. af en sektor

benchmark. Denne benchmark vil formentlig blive fastsat som gennemsnitlige emissioner

pr. produceret enhed hos en effektiv producent i den pågældende sektor. Frem til 2020

udfases gratiskvoter helt. Kommissionen skal dog medio 2011 oversende en rapport til

Rådet og EU-Parlamentet om, hvilke typer virksomheder, der er særligt udsat for

konkurrence fra tredje-lande uden klimapolitiske begrænsninger på deres udslip.

Rapporten skal indeholde forslag til, hvorledes man undgår, at sådanne produktioner

flytter ud af EU (carbon leakage) – herunder evt. i form af fortsat tildeling af gratiskvoter

eller i form af kvotepligt for import af konkurrerende produkter.

Tildeling af gratiskvoter vil fremover ske i henhold til fælles EU-kriterier – så vidt muligt

såkaldte benchmarks, jf. ovenfor. Tildelingen i de første to handelsperioder er overvejende

sket i forhold til virksomhedernes historiske emissioner, såkaldt ”grandfathering”.

Tildeling til nye virksomheder sker fra en EU pulje på fem pct. af det samlede kvoteloft

og begrænses til de virksomheder, der fortsat modtager gratiskvoter. Kriterierne

harmoniseres med kriterierne for tildeling til eksisterende virksomheder.



Kommissionen begrunder ændringerne med flere problemer identificeret i den første

handelsperiode og forberedelsen af den anden:



Tildelingskriterier for såvel eksisterende som nye virksomheder er meget forskellige i de

enkelte EU-lande, hvilket har medført betydelige konkurrenceforvridninger mellem

virksomheder i samme brancher.

Nogle lande har udformet deres kriterier for gratistildeling til nye og eksisterende

virksomheder på en måde, der har givet virksomhederne incitament til at investere i de

mest forurenende teknologier ved nyinvesteringer eller større renoveringer – f.eks. i form

af tildeling efter det planlagte brændsel, hvilket giver incitament til at vælge det mest

forurenende brændsel. Det gælder især indenfor elproduktion og andre industrier, der kun

i begrænset omfang konkurrerer med virksomheder udenfor EU.

Tildeling af gratis kvoter i forhold til anlæggenes historiske emissioner, såkaldt

”grandfathering”, har været hovedreglen i de fleste lande. Grandfathering belønner anlæg,

der har haft en høj historisk udledning, men tager ofte ikke hensyn til anlæg der har

reduceret deres emissioner eller som slet ingen emissioner har (eksempelvis vindkraft og

biomasse). Grandfathering kan desuden bidrage til at gamle forurenende anlæg ikke

lukker eller udskiftes med mere effektiv teknologi.

Gratistildeling har medført, at især el-producenter har tjent betydelige beløb på

kvoteordningen. Virksomheder, der ikke er i konkurrence med virksomheder udenfor EU -

som f.eks. el-producenter – har i vid udstrækning kunnet overvælte kvoteprisen i

varepriserne, selvom kvoterne for stor dels vedkommende er tildelt gratis.



Auktionering:

Side 36/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Auktionering af kvoter vil skabe et betydeligt årligt provenu til medlemslandene. Ved fuld

auktionering af alle kvoter i 2020 vil provenuet kunne beløbe sig til omkring 420 mia. kr.

årligt ved en kvotepris på ca. 225 kr./ t CO2e.

Retten til at auktionere kvoter, og dermed også provenuet herfra, tildeles medlemslandene,

som skal gennemføre auktionerne efter harmoniserede regler. Reglerne vil i 2010 blive fastsat

i en forordning, der senere skal vedtages i komitologi-procedure.

En andel på 90 pct. af kvoterne til auktionering skal fordeles mellem medlemslandene i

forhold til landenes andel af de verificerede emissioner i 2005 fra de kvotebelagte områder.

Kommissionen åbner i en fodnote til et Explanatory Memorandum for, at der anvendes et

gennemsnit af 2005 og 2006. De resterende 10 pct. af auktioneringsrettighederne skal fordeles

mellem de fattigste medlemslande ift. BNP pr. capita og vækstforventninger samt til visse af

de rigere lande med særligt høje omkostninger under EU-pakken, således at omfordelingen

samlet set udgør 10 pct. Medlemslande med et BNP/capita på mere end 20 pct. over EU's

gennemsnit skal som hovedregel bidrage til omfordelingen, og Danmark vil med et af de

højeste BNP/capita i EU blive bidragsyder. Belgien, Luxembourg og Sverige bidrager dog

kun i ringe omfang til omfordelingen, fordi de skønnes at få særligt høje omkostninger ved

pakken i andel af deres bruttonationalprodukt.

20 pct. af provenuet ved auktionering foreslås øremærket til klimaformål – herunder

tilpasning til klimaforandringer, forskning og udvikling, VE, CO2-lagring, forebyggelse af

afskovning i udviklingslande, kompensation til socialt udsatte grupper for klimapolitiske

tiltag m.v.

Kriterier for tildeling af gratiskvoter:

Kriterierne for tildeling af gratiskvoter harmoniseres på tværs af EU, men ændringsforslaget

indeholder ikke de konkrete regler. De vil blive nærmere fastlagt ved forordning senest den

30. juni 2011 og senere vedtaget i komitologi-procedure. Reglerne skal så vidt muligt give

incitamenter til at reducere udledningerne af drivhusgasser og forventes i vid udstrækning

fastsat som et antal gratiskvoter pr. produceret enhed.

I lyset af udfaldet af de internationale klimaforhandlinger vil Kommissionen senest i juni

2010 rapportere om, hvilke sektorer der er særligt udsat for konkurrence fra virksomheder i

tredjelande. Undersøgelsen vil senest den 30. juni 2011 munde ud i forslag til, hvorledes det

undgås, at særligt udsat produktion rykker ud af EU til lande uden begrænsninger på

udledningerne. Ændringsforslaget åbner mulighed for, at det kan ske i form af ekstra

gratiskvoter eller i form af kvotepligt på import af de særligt udsatte produktgrupper.

Pulje til nye virksomheder

Kommissionen foreslår at etablere en fælles EU-pulje for tildeling af gratiskvoter til nye

virksomheder svarende til fem pct. af det samlede kvoteloft. Tildeling begrænses til de

virksomheder, der fortsat modtager gratiskvoter. Kriterierne harmoniseres med kriterierne for

tildeling til eksisterende virksomheder og vedtages i komitologi-procedure.

Ved at etablere en fælles EU-pulje og begrænse tildelingen til virksomheder, der stadig

modtager gratiskvoter, vurderer Kommissionen at kunne minimere de ovenfor nævnte,

Side 37/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uheldige incitamentsvirkninger af sådanne puljer. Samtidigt sikres, at nye virksomheder kan

konkurrere på lige vilkår med eksisterende virksomheder, hvorved en naturlig modernisering

ikke forhindres.

JI/CDM:

Den årlige adgang til brug af JI og CDM kreditter til dækning af virksomhedernes

kvoteforpligtelser indskrænkes en del i forhold til perioden 2008-12 medmindre, der indgås

en bindende, international post-2012-klimaaftale. Virksomheder, der ikke har udnyttet

rettigheder til at købe JI/CDM-kreditter 2008-12 fuldt ud, får adgang til at udnytte disse efter

2012 i nærmere bestemt omfang. Der åbnes muligheder for brug af kreditter i henhold til

aftaler indgået med tredjelande inden en ny, international klimaaftale. Sådanne kreditter kan

kun komme fra projekter eller aktiviteter, der fremmer energieffektivitet eller VE.

Kommissionen begrunder den restriktive adgang til JI/CDM med hensynet til at sikre en pris

på kvoter, der giver virksomhederne et tilstrækkeligt incitament til at foretage reduktioner af

deres emissioner. Den samtidige udbygning med VE ventes primært at ske indenfor

kvotebelagte sektorer. Det vil medføre så betydelige reduktioner af emissionerne set i forhold

til den samlede reduktionsmålsætning, at der er risiko for en lav kvotepris, hvis der samtidig

gives adgang til en stor andel af JI/CDM kreditter.

I den anden handelsperiode for 2008-12 har virksomhederne fået tilladelser til at købe op til

280 mio. t/år, hvilket er væsentlig mere end den reduktion på ca. 140 mio. t/år set i forhold til

de faktiske emissioner i 2005, som er resultatet af det samlede kvoteloft for 2008-12. Hvis alle

JI/CDM-tilladelserne udnyttes i 2008-12, vil den kvotedækkede sektor kunne øge EU´s

emissioner betydeligt i perioden 2008-12 frem for at begrænse dem, og kvoteprisen kan blive

relativt lav. Dog kan virksomhederne til en vis grad overføre deres rettigheder til at benytte

JI/CDM kreditter til perioden efter 2012.

Mulighed for at undtage virksomheder med emissioner under 10.000 t CO2e/år fra

forbrænding:

Direktivforslaget åbner for, at virksomheder med samlede emissioner under 10.000 t CO2e pr.

år og samlet termisk input under 25 MW kan undtages fra direktivet mod at de pålægges

andre virkemidler med samme emissionsreducerede effekt som kvotedirektivet. Muligheden

for undtagelse gælder dog kun, hvis emissionerne stammer fra såkaldte

forbrændingsinstallationer. Procesemissioner fra brænding af mursten eller kalk kan således

ikke undtages, selvom virksomheden samlet set har emissioner under 10.000 t CO2e pr. år og

har et samlet termisk input under 25 MW.

Forslaget er begrundet i de relativt høje administrationsomkostninger for mindre udledere.

Regler om monitering, verifikation og overholdelse:

Regler vedrørende monitering, verifikation og rapportering af emissioner fastsættes fremover

i en forordning, der vedtages i komitologi-procedure. Disse regler har hidtil været fastlagt i

retningslinjer fra Kommissionen, og har ikke været juridisk bindende. Udstedelse af en

forordning sigter mod større harmonisering af kravene på EU-plan. Forordningen skal

vedtages i komitologi-procedure.

Side 38/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Parlamentets udtalelse forventes i oktober 2008

i forbindelse med den samlede plenar-behandling af klima-energipakken.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kvotedirektivet er implementeret i dansk lovgivning i Kvoteloven (lov af 9.juni 2004 som

ændret ved lov 410 af 1. juni 2005, § 63 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 71 i lov nr. 431 af 6.

juni 2005, § 10 i lov nr. 571 af 9. juni 2006 og lov nr. 554 af 6. juni 2007).

Forslaget til ændring af kvotedirektivet er meget omfattende, og det vil nødvendiggøre en

grundlæggende revision af Kvoteloven.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Statsfinansielle konsekvenser:

Forslaget indebærer at Danmark får tildelt auktioneringsrettigheder svarende til 90 pct. af

Danmarks andel af udledningerne i ETS i 2005 (eller 2005-06, jf. ovenfor). Kommissionen

har estimeret, at der for EU under ét vil være et auktionsprovenu på ca. 417 mia.kr/år i 2020

ved en kvotepris på 30 €/ t CO2e, hvis alle kvoter auktioneres. Provenuet for Danmark i 2020

kan med betydelig usikkerhed og under forskellige antagelser om fordelingskriterier beregnes

som anført i tabel 1:

Tabel 1: Dansk auktionsprovenu 2020 ved fuld auktionering til alle omfattede

virksomheder ved en kvotepris på 30 €/t

Fordelingskriterium

Dansk provenu årligt, mia. DKK

Provenu = danske virksomheders udgift til kvotekøb (dvs.

3,9 mia.

ingen omfordeling i EU), EU-Kommisionens skøn

Provenu = danske virksomheders udgift til kvotekøb (dvs.

4,8 mia.

ingen omfordeling i EU), Energistyrelsens skøn

90 pct. & Dansk andel af EU's emissioner 2005

4,8 mia.

90 pct. & Dansk andel af EU's emissioner 2005 og 2006

5,5 mia.

Kommissionens skøn, Joint Impact Assessment tabel 9 (her dog antaget kvotepris på 30 €/t).

Faktiske emissioner i 2005 med tillæg af overslag over emissioner fra flytrafik og udvidelse af kvotedirektivets

dækning.

Energistyrelsens reviderede fremskrivning primo maj 2008 (endnu ikke offentliggjort) , excl. auktionering vedr.

flytrafik

Som det fremgår af tabel 1, kan Danmark høste fordele, hvis basisåret ændres fra 2005 til et

gennemsnit af årene 2005 og 2006 set i forhold til en model, hvor der ikke sker nogen

omfordeling i EU. Energistyrelsens skøn over de danske emissioner i 2020 er imidlertid

behæftet med betydelig usikkerhed. Ifølge disse skøn vil Danmark være netto-importør af el i

2020. Men selv små ændringer i brændsels- og kvotepriser kan gøre Danmark til netto-

eksportør, hvilket vil medføre væsentlig højere emissioner.

Hvis Kommissionens forslag følges vil brug af et gennemsnit af 2005 og 2006 som basisår

frem for 2005 øge det danske provenu betydeligt, da Danmark i 2005 havde et relativt lavt

CO2 udslip. Det skal understreges, at der er tale om foreløbige beregninger med betydelig

usikkerhed, da Kommissionens beregningsforudsætninger kun er belyst i ringe omfang.

Side 39/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forslaget bør mindst 20 pct. af provenuet øremærkes til klimapolitiske formål –

herunder til tilpasning til klimaændringer, forskning og udvikling, VE-udbygning, CO

lagring, afværgning af afskovning i udviklingslande, bidrag til klimatilpasning i

udviklingslande, kompensation til lavindkomst familier samt administration af pakken.

Herudover forventes der fortsatte udgifter til administration af kvotedirektivet. Ændringen af

kvotedirektivet vil formentlig medføre visse administrative forenklinger: Der skal bl.a. ikke

længere udarbejdes en egentlig national allokeringsplan.

Staten skal dog fortsat overvåge, hvilke virksomheder, der er omfattet af kvotedirektivet,

udstede udledningstilladelser samt modtage og kontrollere rapporter over deres emissioner. På

basis af EU benchmarks beregner og fordeler staten hvert år gratiskvoter, så længe tildeling

heraf fortsættes. Desuden skal staten arrangere auktioner af kvoter.

Konsekvenser for erhvervslivet

Ændringsforslaget indikerer væsentlige, erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske

virksomheder. Omfanget afhænger umiddelbart især af to parametre:



Kvotepris: Kvoteprisen fastlægges på det samlede EU-marked, og afhænger af samlet

udbud og efterspørgsel.

Auktionering: Hovedparten af dansk elproduktion vil skulle købe alle deres kvoter fra

2013, mens andelen af gratiskvoter for de øvrige virksomheder og varmeproduktion

aftrappes gradvist fra 80 pct. af et benchmark for den pågældende sektor til 0 pct. i 2020

– dog med mulighed for gratiskvoter til særligt konkurrence udsatte virksomheder.

Der er usikkerhed om den forventede kvotepris: Kommissionens konsekvensanalyse

indikerer en kvotepris på mellem 30 €/t ved den foreslåede klima- og energipakke – dvs. inkl.

virkningerne af VE-målet på 20 pct. mv.

Hvis auktionering kommer til at omfatte 100 pct. af alle kvoter i 2020 kan danske

virksomheders udgifter til kvotekøb ved en kvotepris på 30 €/t (med stor usikkerhed)

estimeres til ca. 4,8 mia. kr. pr. år, jf. Energistyrelsens skøn i tabel 1.

Kommissionen forventer, at mange af virksomhederne under kvotesystemet i vid udstrækning

vil kunne overføre udgifter til kvotekøb til deres salgspriser. Det vil derfor i høj grad være

slutforbrugerne, der i sidste ende vil komme til at bære omkostningerne. For særligt

konkurrenceudsatte virksomheder kan det vise sig vanskeligt, at overføre meromkostningen

pga. konkurrencepres fra tredjelandes virksomheder med mindre skrappe krav. For disse

virksomheder vil Kommissionen fremsætte et forslag til, hvorledes det undgås at de flytter ud

af EU i 2011.

Forslaget skønnes ikke at ændre de administrative omkostninger væsentligt for de omfattede

virksomheder, forudsat de fortsat deltager i kvotesystemet.

Der åbnes mulighed for at medlemsstaterne kan undtage virksomheder med

forbrændingsrelaterede emissioner under 10.000 t CO2e/år i tre år i træk og en samlet indfyret

Joint Impact Assessment – Package of implementation relating to the EU's objectives on climate change and

renewable energy for 2020.

Side 40/64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effekt under 25 MW. Ca. 89 af de ca. 380 virksomheder, der er omfattet af kvotedirektivet i

Danmark, har årlige udledninger under 10.000 t CO2e og en indfyret effekt under 25 MW –

heraf er 35 erhvervsvirksomheder, mens 54 er fjernvarme- og kraftvarme-anlæg. Af de 39

erhvervsvirksomheder er 16 dog teglværker, som har en mindre procesrelateret CO2-

emission, og som derfor ikke vil kunne undtages ifølge Kommissionens forslag.

Betingelsen for at blive undtaget er dog, at de undtagne virksomheder underkastes virkemidler

med samme effekt som kvotedirektivet – f.eks. en CO

-afgift på størrelse med kvoteprisen.

Der er ikke taget stilling til, om Danmark skal undtage nogen virksomheder i henhold til

denne nye regel.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

De samfundsøkonomiske konsekvenser af klima-energipakken for Danmark er meget

følsomme overfor ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og

teknologiudvikling. En omkostningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således

være forbundet med betydelig usikkerhed.

Pakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra mankoen fra

Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren (der indeholder allerede besluttede