Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2874 - miljø Bilag 3
Offentligt
568039_0001.png
Miljøminister Troels Lund Poulsen
Cc: MPU, FLF og EUU
(Sendt på mail)
København 3. juni 2008
Kære Troels
Vedr: GMO diskussion på Ministerrådsmødet(Miljø) 5. juni
Som bekendt skal der, på foranledning af Frankrig, som overtager formandskabet til sommer,
diskuteres GMO på miljøministerrådsmødet 5. juni 2008. Da det desværre ikke var muligt at
arrangere et møde inden da, sender jeg mine bemærkninger og forslag både til dig selv og med
kopi til udvalgene.
På det overordnede plan er Greenpeace ikke uenig med regeringens holdning om, at EU's GMO-
regler langt hen af vejen er gode nok. Hovedproblemet lige nu er at reglerne ikke bliver fulgt. At
reglerne ikke følges på andre områder af GMO-lovgivningen er allerede kendt (f.eks. at EUs
forbud mod GMO med antibiotikaresistens gener ignoreres). Det samme gælder desværre
miljørisikovurderingen.
Miljøministeriets notat undlader, at redegøre for den seneste positive udvikling i EU-regi
omkring den miljømæssige risikovurdering af GMO, som det franske dagsordenpunkt skal ses i
sammenhæng med. Som bekendt er det ifølge 2001/18 udsætningsdirektivets (Bilag II),
lovbestemt at risikovurderingen af GMO skal omfatte vurderinger af langsigtet miljøeffekt af
GMO. Dette lovkrav er hidtil blevet ignoreret. EU-kommissionen har derfor arbejdet med at finde
en løsning, der skal sikre at risikovurderingen opfylder lovens krav til miljørisikovurdering.
EFSA som EEFSA?
Kommissionens nye løsning på miljørisikovurdering er at bede EFSA om at opbygge kapacitet,
så EFSA bliver i stand til at foretage den langsigtede risikovurdering af GMO som
udsætningsdirektivet foreskriver. EU-kommissionen har i en aftale mellem Kommissionen og
EFSA givet EFSA 24 måneder (fra april 2008) til at tilegne sig denne kapacitet (se vedlagte
”Mandates
related to the environmental risk assessment of GM plants”).
EFSA (EU's fødevare autoritet) består som navnet antyder af fødevareeksperter. Af de 21
personer i EFSAs GMO panel har blot tre en miljøfaglig baggrund. Den nye aftale betyder
således en større kapacitetsopbygning hvis EFSA skal blive til ”EEFSA” (det ekstra ”E” for
”environment”). Kommissionens løsning, med at give EFSA 24 måneder til at udbygge
miljøkapaciteten, er ikke en umulig løsning. Det er under alle omstændigheder en forbedring
frem for den nuværende situation. Men der er mulighed for en bedre løsning.
Mulighed for Dansk model i EU
En anden og måske bedre løsning er at bede EU's miljøagentur EEA om at stå for den
miljømæssige risikovurdering, mens EFSA leverer fødevarerisikovurdering (også med
fødevarerisikovurderingerne bør EFSA forbedre praksis, bl.a. foreslår Frankrig forbedret
toksikologisk vurdering). En sådan løsning, hvor flere forskellige ekspertorganer leverer
uafhængige vurderinger (Frankrig foreslår endvidere at der også bør indgå en socioøkonomisk
vurdering), vil ligne den danske model hvor ministeren og folketinget modtager uafhængige
risikovurderinger fra ekspertorganerne (DMU, Fødevareinstituttet, Plantedirektoratet, Skov- og
naturstyrelsen) hvorefter der på grundlag af disse vurderinger og indkomne høringssvar træffes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
568039_0002.png
beslutning (risikomanagement). Jeg mener at Danmark burde foreslå denne løsning på rådsmødet
5. juni.
Da EU's miljøagentur (EEA) jo er placeret i København, er det også af denne grund oplagt, at
Danmark bør have en holdning til om den kapacitet, der nu skal opbygges mht. miljømæssig
risikovurdering af GMO, bør opbygges hos fødevareautoriteten eller i miljøagenturet.
Risikovurdering og risikomanagement bør adskilles
En stor fordel ved den danske model (EEA løsningen) er at uafhængige risikovurderinger fra
flere forskellige organer vil tvinge EU-kommissionen til at påtage sig rollen som ”risk manager”,
i modsætning til nu hvor EFSAs risikovurdering reelt også afgør beslutningen om godkendelse
(risikostyring). Selv når et flertal af medlemslande stemmer imod godkendelse. Denne praksis er i
kontrast til, at behovet for adskillelse mellem risikovurdering og risiko management som netop
forklares i den lov hvorved EFSA blev oprettet (EU's fødevarelov 178/2002):
”
Det må erkendes, at videnskabelige risikovurderinger I nogle tilfælde ikke i sig selv kan omfatte alle de
oplysninger, som en beslutning om risikostyring bør baseres på, hvorfor der også kan være grund til at tage
hensyn til andre forhold af relevans for det spørgsmål, der er under overvejelse, herunder samfundsmæssige,
økonomiske, traditionelle, etiske og miljømæssige forhold samt kontrolmulighederne. (178/2002 præamble 19)
»risikovurdering«: en videnskabeligt baseret proces bestående af fire led: konstatering af faren, karakterisering
af faren, vurdering af eksponeringen og karakterisering af
Risikoen (178/2002 Art 3,11).
»risikostyring«: den proces, der til forskel fra risikovurderingen består i en afvejning af de forskellige muligheder
for indsats i samråd med interesserede parter, evaluering af
risikovurderingen og af andre relevante faktorer og om nødvendigt en udvælgelse af passende forebyggelses-
og kontrolmuligheder (178/2002 Art 3,12).
Miljøministeriets notat er lidt ubalanceret
(særligt mht punkt 1 og 2)
Greenpeace opfordrer udvalgets medlemmer til selv at læse originalen (engelsk version
vedhæftet).
Herunder en gennemgang af de franske spørgsmål der er sat på ministerrådets dagsorden:
1 – Franske spørgsmål mht. udvidelse af risikovurderingen, særligt miljørisikovurderingen
af GMO:
- For de insesktgiftproducerende GMO ønskes forbedret toksikologisk undersøgelser af GMOen,
ved feks at inddrage mere fintfølende statistiske metoder end der anvendes I dag. Og øget
opmærksomhed på uhensigtmæssig ”non-target” effekt på andre arter.
- for GMOer der kan overleve ukrudtsgift bør effekten af ukrudtsgiften medtages i mellemlange
og langsigtede risikoanalyser
- Også den socio-økonomiske indvirkning på land og mellemlangsigt bør medtages i
risikovurderingen.
Disse ønsker bør kunne støttes af DK da der er tale om væsentlige forbedringer i
risikovurderingspraksis, ikke ændringer i eksisterende regler. Også inddragelse af
socioøkonomisk indvirkning er der allerede belæg for i gældende regler, hvilket som allerede
nævnt direkte fremgår af EU's Fødevarelov (178/2002).
Bemærk at mens miljøministerietsnotat skriver at det er fordelene ved GMO, der ønskes
inddraget i vurderingerne, så står der i originalen
”… the collective benefits and costs of certain
GMOs in the medium or long term, the agronomic impact and the impact from the use of the
GMOs on the various production methods”.
Forslaget er altså netop IKKE en ubalanceret
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
568039_0003.png
inddragelse af eventuelle fordele, men tværtimod at der i vurderingerne redegøres for både de
samfundsmæssige omkostninger og fordele.
2 – Franske spørgsmål mht forbedring af den videnskabelige risikovurderingen af GMO
- forslag om harmonisering af videnskabelig praksis hos medlemslandene
- forslag om at en bredere vifte af videnskabelige discipliner skal inddrages
- vurderinger fra medlemslandenes eksperter bør gives øget indflydelses i den vurdering der
fremlægges fra EFSA
Greenpeace støtter dette forslag. Den bedste løsning ville være den ”danske model” hvor de
forskellige ekspertorganer (EEA, EFSA, osv) leverer uafhængige vurderinger og hvor
kommentarer fra medlemslandene gives reel indflydelses på de endelige vurderinger. Herved kan
der dels opnås en bedre kvalitet af vurderinger, og dels, at de videnskabelige og politiske
ansvarsområder, hhv risikovurdering og risikostyring, adskilles.
3 – Regler for GMO forurening af almindelig såsæd
- Frankrig mener at der af hensyn til produktgaranti i landbruget hurtigts bør indføres grænser
vedrørende utilsigtet GMO indhold i GMO-fri såsæd.
Greenpeace er absolut modstander af en tærskelværdi for GMO-forurening af såsæd.
Det er endvidere en direkte forudsætning for den danske sameksistenslov, at der anvendes ren
såsæd. Den danske holdning bør ikke blot være at tærskelværdien er
”så lav som mulig”.
Dansk
holdning bør være at ”såsæden skal holdes GMO-fri”.
EU's regler tillader en forsigtighedsmargin på 0,9% GMO-forurening i det endelge produkt, hvis
det er utilsigtet forurening. Denne margin skal deles af hele fødevarekæden fra jord til bord. Hvis
en andel af denne margin allerede sættes over styr inden afgrøden er kommet i jorden vil det
betyde, at alle øvrige operatører vil blive pålagt større udgifter for at kunne holde det endelige
produkt under 0,9%.
Samfundsøkonomisk er det langt billigere at holde såsæden ren, end at flytte problemet til hele
høsten, hvor problemet bare på baggrund af volumenforskellen er langt dyrere at kontrollere.
Selv en meget lille andel såsædsforurening vil resultere i, at adskillige millioner GMO-planter
udsættes på danske marker – hos de landmænd der har valgt ikke at dyrke GMO. Planter som
ikke kan overvåges eller spores og derfor heller ikke ville kunne trækkes tilbage.
4 – Styrke medlemslandenes mulighed for selv at administrere hvor i dets territorium der
må anvendes GMO.
Det er ikke særligt klart hvad der præcis menes. Medlemslandene har generelt ret til selv, at
afgøre hvor og hvordan et EU-godkendt produkt må anvendes på deres territorier.
Medlemslandene beslutter f.eks. selv, at biler kun må benyttes på veje, at fly kun må lande i
lufthavne. Den ret omfatter også hvilke biler og fly der må anvendes. Overlydsflyet, Concorden,
er f.eks, godkendt til brug i EU, uden at det betyder at Concorden må anvende danske lufthavne.
Det er fornuftigt at få præciseret at der ikke er noget i EU's GMO-lovgivning der fratager
medlemslandene den samme ret mht anvendelse af GMO på deres territorium.
Mvh Dan Belusa
Greenpeace