Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
Ekstraordinært almindelige anl. 18/7-08 Bilag 3
Offentligt
581939_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 28. juli 2008
REFERAT
Ekstraordinært rådsmøde (almin-
delige anliggender og eksterne for-
bindelser) den 18. juli 2008.
1. WTO/DDA
Mødet var indkaldt med henblik på forberedelse af EU’s deltagelse i WTO-ministermødet i
Genève om Doha-runden den 21. juli 2008. Såvel udviklingen i de fattige lande som udviklin-
gen i den globale økonomi lå EU på sinde. Blandt de 26 lande, som tog ordet, var der flere
sammenfaldende udtalelser. Det var nødvendigt med fornyet balance mellem EU’s indrøm-
melser på landbrugsområdet og bedre adgang til især vækstøkonomiernes markeder for indu-
strivarer. Politisk samhørighed og transparens var nu essentielt.
Kommissær Mandelson vurderede, at der var 50 % chance for at lykkes i Genève. De handels-
liberale lande, herunder Danmark støttede Kommissionen og understregede vigtigheden af et
positivt resultat med positiv effekt på verdensøkonomien, herunder ikke mindst udviklings-
landenes integration i verdenshandelen. En række lande udtrykte utilfredshed med Kommissi-
onen og det foreliggende grundlag for de videre forhandlinger. De bilproducerende lande var i
stærk offensiv for denne sektor.