Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2885+2886 - Almindelige anl. Bilag 4
Offentligt
581943_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 28. juli 2008
REFERAT
Rådsmøde (almindelige anliggen-
der og eksterne forbindelser) den
22.-23. juli 2008.
1. WTO/DDA
Henvisning til referat af det ekstraordinære rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 18. juli 2008.
2. (Evt.) Somalia
Rådskonklusionerne blev godkendt efter en ganske kort drøftelse. Enkelte medlemslande un-
derstregede behovet for en EU-indsats overfor pirateri og håbede på beslutning herom i sep-
tember.
3. Forholdet til Ukraine
Formandskabet udtrykte på rådsmødet tilfredshed med, at det var lykkedes at opnå tilslutning
til navnet på den nye aftale mellem EU og Ukraine, nemlig ”associeringsaftalen”. Kommissio-
nen redegjorde for, at det var lykkedes at afslutte vigtige forhandlinger om indre anliggender,
energi samt det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde, hvilket samtidig forventedes at
ville fremme den interne reformproces i Ukraine.
4. Iran
Under frokosten afrapporterede EU’s Høje Repræsentant, Javier Solana, fra sit møde i Ge-
nève 19. juli med Irans chefforhandler i atomsagen, Saeed Jalili. Rådet havde efterfølgende en
drøftelse af EU’s implementering af FN-Sikkerhedsrådsresolution 1803.
5. Tchad/Centralafrikanske Republik
Emnet blev kort drøftet under frokosten. Det blev understreget, at der var behov for en snar-
lig FN-beslutning om opfølgningsstyrke til beskyttelse af flygtningelejrene i Øst, når mandatet
for ESDP-missionen ophørte.
6. Zimbabwe
Rådet besluttede at udvide person-kredsen på sanktionslisten, således at 170 personer/Zanu-
PF-virksomheder nu er ramt af visumforbud og indefrysning af økonomiske aktiver (mod
tidligere 125). Der blev vedtaget rådskonklusioner, hvori EU giver udtryk for, at resultatet af
2. runde af præsidentvalget betragtes som illegitimt. AU og SADC opfordres til at opnå hurti-
ge og konkrete resultater. Indgåelsen af aftale mellem regeringspartiet Zanu-PF og oppositi-
onspartiet MDC d. 21. juli om at indlede en dialog noteres. Der var på mødet enighed om
vigtigheden af at opretholde presset på præsident Mugabe og hans regime.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
581943_0002.png
2
7. Det vestlige Balkan
Der blev på rådsmødet opnået enighed om rådskonklusioner om Serbien, der var blevet revi-
deret i lyset af anholdelsen af den krigsforbryderanklagede bosnisk-serbiske Radovan Karad-
zic. Rådet bød arrestationen af Karadzic velkommen og konkluderede, at arrestationen var et
væsentligt skridt på vejen for Serbiens EU tilnærmelse.
8. Mellemøsten
Rådet drøftede fredsprocessen i Mellemøsten med Kvartettens repræsentant, Blair. Der var
generel enighed om, at EU svedvarende skulle støtte fredsprocessen aktivt samt opbakning til
Blairs virke med at bistå palæstinenserne med at opbygge bæredygtige institutioner. Fra rådets
side blev der udtrykt ønske om at udvide EU’s fokus til også at omfatte det Israelsk-syriske
spor i fredsprocessen. Der blev ikke vedtaget rådskonklusioner.
9. Eventuelt
Georgien
Den tyske udenrigsminister orienterede om sit nylige besøg i Georgien. Der var enighed om,
at den aktuelle situation var vanskelig. Fra dansk side udtryktes støtte til de internationale be-
stræbelser inden for rammerne af OSCE og vennegruppen i New York på at finde en fredelig
løsning for såvel Abkhasien-konflikten som konflikten i Syossetien.
Transatlantisk forbindelser
Der var en kort drøftelse om de transatlantiske relationer. Formandskabet oplyste, at dette
emne ville blive drøftet på det uformelle udenrigsministermøde den 5.-6. september 2008 i
Avignon.