PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2891 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget

Rådsmøde (konkurrenceevne - forskningsdelen)

den 25.-26. september 2008.

Rumpolitik:

Punkt 8: Rådsresolution om fremtiden for europæisk rum-

Side 2

forskning.

KOM-dokument foreligger ikke.

Vedtagelse af Rådsresolution om fremtiden for europæisk rumforsk-

ning.

Forskningsdelen:

Punkt 9: Nanoteknologi:

KOM(2008) 366,

Vedtagelse af Rådskonklusioner

Punkt 10: Forskermobilitet:

KOM(2008) 317.

Vedtagelse af Rådskonklusioner

Punkt 11: Mod fælles programmering inden for forskning.

Samarbejde for at tackle fælles udfordringer mere

effektivt,

KOM(2008) 468.

Præsentation ved Kommissionen

Orienterende debat

Punkt 12: Fælles indsats mod neurodegenerative

sygdomme, særligt Alzherimers:

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse af Rådskonklusioner

Side 7

Side 13

10. september 2008

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Side 19

Sagsnr.

Dok nr.

Side

08-039269

672671

1/26

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 8:

Rådsresolution om fremtiden for europæisk rumforskning.

KOM-dokument foreligger ikke.

Vedtagelse af Rådsresolution om fremtiden for europæisk rum-

forskning.

1. Resumé

Hovedpunktet på dagsordenen for Rumrådet er en Rådsresolution om Den

europæiske rumpolitik.I resolutionsteksten om en europæisk rumpolitik anerken-

der parterne fortsat, at rumfart og rumforskning er centrale og strategisk vigtige

områder for Europa.

Resolutionsforslaget følger derudover op på diskussionerne på det uformelle mi-

nistermøde i Kourou den 21.-22. juli 2008.

Udover de to igangværende fælles initiativer GMES og Galileo, behandles føl-

gende fire temaer i resolutionsforslaget: 1. Rummet og klima, 2. Bidrag fra Rum-

området til Lissabonstrategien, 3. Rummet og sikkerhed og 4. Udforskningen af

rummet.

Baggrund

I maj 2004 indgik Den europæiske Rumorganisation (ESA) og EU en

rammeaftale om det fremtidige samarbejde inden for rummet. Aftalen blev

oprindeligt indgået for en 4-årig periode, men blev forlænget på det fjerde møde i

Rumrådet i maj 2007 for en yderligere periode til 2013.

Aftalen fastlægger en række formål og områder for samarbejdet, specielt

udvikling af en europæisk rumpolitik, som kan sammenkoble EU´s efterspørgsel

på serviceydelser og anvendelse af rumteknologi til gennemførelser af EU´s

politikker med den ekspertise, som ESA råder over.

En række områder for samarbejdet er blevet identificeret, og der er åbnet op for

en udvidelse af samarbejdet, som formelt vil tage form af fælles initiativer enten

gennem inddragelse af rumrelaterede opgaver i EU´s initiativer eller gennem

EU´s deltagelse i ESA´s frivillige programmer. Hidtidige eksempler på konkrete

projekter

satellitnavigationssystemet

Galileo

samt

miljø-

klimaovervågningssystemet GMES (Global Monitoring of Environment and

Security).

Gennemførelsen af disse fælles initiativer er regelmæssig blevet forelagt på

fælles EU/ESA Ministermøder, de såkaldte Rumråds-møder.

Der er aftalt følgende fire elementer som retningslinier for udarbejdelsen af det

europæiske rumprogram:

En europæisk rumstrategi indeholdende målsætninger for rumprogrammet

Prioriteter og aktiviteter i rumprogrammet til realisering af strategien

Definition af deltagende aktører samt rolle-og ansvarsfordeling

Principper for gennemførelse af rumprogrammet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som konsekvens af den oprindelige rammeaftale er hidtil afholdt fire

Rumrådsmøder, hvor man fra Kommissionens og ESA´s side har søgt at sikre

fremdriften i europæisk rumpolitik. Det seneste Rumrådsmøde blev afholdt i maj

2007.

På dette møde understregede Kommissionen, at en række vigtige politikker (f.eks.

klima-, miljø-, udenrigs-, og sikkerhedspolitik) er afhængige af rumbaserede sy-

stemer. Endvidere blev det anerkendt, at rumfart er et meget vigtigt industrielt, tek-

nologisk og forskningsmæssigt område, hvor der samtidig er skarp konkurrence fra

bl.a. USA, Kina, Japan og senest Indien.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forberedelse af Rumrådet og godkendelse af resolution

Efter forberedelsen af rumrådsmødet i Konkurrenceevnerådet (forskningsdelen)

forventes det, at mødet i Konkurrenceevnerådet vil blive hævet, hvorefter Rum-

rådet (bestående af EU- og ESA-ministre) vil træde sammen - reelt for at gøre

plads til ESA-landene Norge og Schweiz.

De eneste punkter på dagsordenen for Rumrådet er Kommissionens fremskridts-

rapport samt vedtagelse af en Rådsresolution om den europæiske rumpolitik.

Efter Rumrådets møde træder Konkurrenceevnerådet og ESA-ministerrådet

sammen for hver for sig på EU- og ESA-niveau at godkende resolutionsteksten

anbefalet af Rumrådet.

Resolutionsteksten inviterer overordnet EU til at:

tage politisk ansvar og styring for koordinering af indsatsen i rummet i Eu-

ropa til gavn for EU’s borgere og den økonomiske udvikling, herunder fort-

sat udnyttelse af Galileo og GMES til fællesskabets fordel,

tage rollen som ny global rummagt og europæisk koordinator for globalt

samarbejde i udforskningen af rummet,

undersøge muligheden for en selvstændig budgetlinje i EU’s budget dedike-

ret til rummet.

GMES

Resolutionsudkastet påpeger behovet for en forvaltningsstruktur af foretagendet,

som kan stå for overgangen fra et forskningsfinansieret projekt til den

operationelle

fase.

Derudover

pointeres

behovet

for

langsigtede

finansieringsmuligheder fra EU. Endelig understreges GMES som et offentligt

gode, og at alle data såvidt muligt skal være til fuld rådighed for alle relevante

aktører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Galileo

Resolutionsudkastet opfordrer Kommissionen til at analysere og lære af

processen i EU’s og ESA’s første store fælles flagskib, Galileo. Projektet har

været omgærdet af økonomiske, politiske, teknologiske såvel som ledelsesmæs-

sige problemer. Galileo var oprindeligt planlagt som et offentlig-privat partner-

skab ledet af et privat konsortium. Denne konstruktion brød imidlertid sammen,

og EU-Kommissionen har overtaget ledelsen og finansieringen af Galileo, mens

det teknologiske og produktionsmæssige ansvar er placeret hos ESA.

Resolutionsudkastet koncentrerer sig derefter om følgende 4 nye temaer:



Rummet og klima

Bidrag fra rumområdet til Lissabonstrategien

Rummet og sikkerhed

Udforskningen af rummet

Rummet og klima

Jordobservationer fra rummet udgør et vigtigt redskab til at monitorere foran-

dringerne i klimaet. Det vil være relevant for Europa fortsat at følge udviklingen

og de andre lande/regioner, der er langt fremme med hensyn til anvendelsen af

satellitteknologi til klimamonitorering. GMES blev iværksat netop med henblik

på bedre koordinering af satellitdata med in-situ data til gavn for forståelsen af

miljø og klima.

Samtlige punkter i resolutionsudkastets afsnit om rummet og klima er relevante

og er i tråd med dansk holdning. Der er henvisninger til eksisterende programmer

i ESA og EUMETSAT (den europæiske meteorologiske organisation), samt et

nyt frivilligt program i ESA, der vil blive præsenteret på den kommende ESA

ministerkonference til november 2008, benævnt ”Climate Change Initiative”.

Bidrag fra rumområdet til Lissabonstrategien

EU´s stats-og regeringschefer besluttede i foråret 2005 en reform af Lissabon-

strategien med mere fokus på vækst og beskæftigelse inden for rammerne af en

bæredygtig social og miljømæssig udvikling.

Ifølge EU-retningslinierne for investeringer i forskning og udvikling sigtes der

mod, at de samlede investeringer i 2010 bør ligge på 3% af BNP.

Resolutionsteksten nævner, at R&D aktiviteter inden for rumfart, udover sit

primære formål, også støtter andre aspekter af EU’s økonomiske, sociale og

miljømæssige ambitioner og politikområder. Således opfordrer resolutionsteksten

til, at rumområdet bliver omfattet af ”lead market” initiativet.

Danmark har på et tidligere Rumrådsmøde støttet, at de midler, der er afsat til

rumaktiviteter under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

udvikling anvendes til GMES.

Rummet og sikkerhed

Sikkerhedsaspektet af rumfart har mange sider. Dels anvendes mange rum-

teknologier i både civile og militære sammenhænge (det såkaldte dual-use

koncept). Dels er selvsamme teknologier og applikationer efterhånden af så

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vigtig betydning for samfundet, at et satellit-driftstop anses som yderst kritisk.

Kommunikation, navigation og alle typer overvågning er åbenlyst sårbare

områder af central betydning for samfundets sikkerhed. Dertil kommer oplagte

militærer interesser i rumbaserede systemer som GMES, Galileo og

telekommunikation.

Resolutionen understreger den civile og fredlige udnyttelse af rummet, men at der

fortsat er behov for koordinering mellem europæiske aktører med interesse for

sikkerhedsspørgsmål, herunder Rådet, Kommissionen, Det europæiske

forsvarsagentur (EDA) og medlemslandene.

Resolutionsteksten nævner derudover opstarten på et nyt frivilligt ESA program

(Space Situational Awareness, SSA), som skal sikre Europa uafhængig viden og

mulighed for risikovurdering af kritisk rumbaseret infrastruktur, herunder særligt

observation og kortlægning af rumaffald, rumvejrudsigter samt detektering af

mulige fjendtlige handlinger i rummet mod europæiske interesser. Endelig skal

SSA sørge for yderligere koordinering mellem civil rumfart, sikkerhedsaktører og

militære interesser i rummet.

Udforskningen af rummet

Ansvaret for den europæiske udforskning af rummet ligger i dag primært hos

ESA. ESA vedtog i 2001 AURORA programmet, der omhandler udforskningen

af det nære solsystem. I første omgang planlægges robotmissioner til Mars, men

på længere sigt også bemandede rejser til Mars.

I resolutionen pointeres, at interessen for solsystemet er global, og at udforsknin-

gen bør ske i internationalt samarbejde – også med lande uden for Europa. Reso-

lutionen opfordrer derfor EU til, at engagere sig mere i området, da sådan en op-

gave i høj grad er politisk. Tanken er, at udforskning af solsystemet bliver næste

fredelige globale forskningssamarbejde. Der er således ønske om at videreføre

det succesfulde samarbejde, der kendetegner Den Internationale Rumstation.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Resolutionen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser

for EU’s budget. En eventuel efterfølgende oprettelse af en selvstændig budget-

linje dedikeret til rummet kan på sigt have konsekvenser for EU’s budget.

Høring

Udkastet til resolutionstekst har været sendt i høring i EF-specialudvalget for

forskning.

10. Regeringens

foreløbige

generelle

holdning

Regeringen støtter forslaget til resolutionstekst, der giver et godt afsæt til fortsat

samarbejde mellem ESA og EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Resultatet af drøftelserne på det uformelle ministermøde i Kourou har været

retningsgivende for udformningen af det endelige resolutionsudkast til

rumrådsmødet den 26. september 2008.

Enkelte lande har udtrykt reservation over introduktionen af en specifik

budgetlinje dedikeret til space i EU’s budgetter, da spørgsmålet efter deres

opfattelse ikke kan løsrives fra de generelle budgetforhandlinger.

Resolutionsudkastet behandles i High Level Space Policy Group (HLSPG), i

COREPER og i ESA’s råd.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Resolutionen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 9:

Nanoteknologi: KOM(2008) 366, K(2008) 424

Vedtagelse af Rådskonklusioner

Resumé

Meddelelsen om de lovgivningsmæssige aspekter af nanomaterialer gennemgår

relevant lovgivning i forhold til nanomaterialer, dens gennemførelse samt hvor-

ledes manglerne i vidensgrundlaget kan udbedres for at undersøge, om den nu-

værende lovgivning er dækkende.

Kommissionens henstilling om en adfærdskodeks for ansvarsbevidst nanoviden-

skabelig og nanoteknologisk forskning retter sig mod alle interessenter og inde-

holder forslag til en adfærdskodeks med retningslinier, der fremmer en ansvars-

bevidst og åben måde at drive nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning

på i Fællesskabet.

Der forventes vedtaget konklusioner på Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-

26. september 2008 med afsæt i Kommissionens meddelelse og henstilling.

Baggrund

I 2004 udsendte Kommissionen meddelelsen

Mod en europæisk strategi for na-

noteknologi

, hvori det fastslås, at FoU og de teknologiske fremskridt nødvendig-

vis må ledsages af en videnskabelig undersøgelse og vurdering af sundheds- eller

miljørisici, der kan være forbundet med nanoteknologi. Rådet (konkurrenceevne)

bifaldt meddelelsen i sine konklusioner af 24. september 2004 og særligt Kom-

missionens hensigt om at udarbejde en handlingsplan om nanoteknologi.

Kommissionen præsenterede sin handlingsplan i meddelelsen

Nanovidenskab og

nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009

, og her blev det

fremhævet, at alle produkter og al brug af nanovidenskab og nanoteknologi

(N&N) skal være i overensstemmelse med Fællesskabets høje beskyttelsesniveau

for sundhed, sikkerhed, forbrugere, arbejdstagere og miljø. Kommissionen for-

pligtede sig heri til at undersøge fællesskabslovgivningen og i givet fald foreslå

tilpasninger af EU-reglerne i de relevante sektorer. Meddelelsen

De lovmæssige

aspekter ved nanomaterialer

er et resultat heraf, og den gennemgår den for na-

nomaterialer relevante lovgivning.

Den første rapport om gennemførelsen af den nanovidenskabelige og nanotekno-

logiske handlingsplan udsendte Kommissionen i 2007. Her annoncerede Kom-

missionen sin hensigt om at foreslå en frivillig adfærdskodeks for ansvarsbevidst

nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning. Kommissionens henstilling af

7. februar 2008

indeholder en sådan adfærdskodeks, hvis formål er at fremme in-

tegreret, sikker og ansvarsbevidst forskning i Europa til gavn for samfundet som

helhed.

KOM(2004) 338 Endelig

KOM(2005) 243 Endelig

K(2008) 424 Endelig af 7.2.2008

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Formål og indhold

5.1 Meddelelsen om de lovgivningsmæssige aspekter af nanomaterialer

Nanoteknologier har et højt gevinstpotentiale for samfundet, og på samme tid kan

de nye teknologier medføre ukendte risici for mennesker og miljø. Derfor ligger

udfordringen i at lægge forholdene til rette, sådan at Europa kan drage nytte af de

socioøkonomiske fordele, som den nye nanoteknologi fører med sig samtidig

med, at der sikres et højt beskyttelsesniveau for sundheden, sikkerheden og mil-

jøet.

Meddelelsen sætter fokus på lovgivningen, dens gennemførelse samt hvorledes

manglerne i videngrundlaget kan udbedres.

I forhold til lovgivningens gennemførelse henvises der også til Kommissionens

henstilling vedrørende en adfærdskodeks for ansvarsbevidst nanovidenskabelig

og nanoteknologisk forskning.

5.1.1 Gennemgang af lovgivningen

Kommissionen gennemgår i meddelelsen relevant lovgivning, som for så vidt an-

går

kemikalier, arbejdstagerbeskyttelse, produkter

miljøbeskyttelse.

De vigtigste lovgivninger på området er REACH-forordningen

, rammedirektivet

til forbedring af arbejdstageres sikkerhed

, produktlovgivningen

, IPPC-

direktivet

, Seveso II-direktivet

, rammedirektivet for vandpolitik

og direktivet

om affald

Fælles for al lovgivning på området er, at de ikke indeholder specifikke bestem-

melser om nanoteknologi og nanomaterialer, men i samtlige forordninger og di-

rektiver på området skal nanomaterialer – på linie med andre materialer – opfylde

betingelserne i lovgivningen såsom mængde, risikovurdering og egenskaber.

5.1.2 Gennemførelse af lovgivningen

Der skal gøres en indsats for så vidt angår gennemførelse af lovgivningens be-

stemmelser. Foranstaltninger for gennemførelse af lovgivningen skal være base-

ret på forsigtighedsprincippet

, og de skal være baseret på de almindelige prin-

EUT L 396/1 af 30.12.2006

EFT L 183/1 af 29.6.1989

EFT L 23/4 af 15.1.2002

EUT L 24/8 af 29.1.2008

EFT L 10/13 af 14.1.1997

EUT L 327/1 af 22.12.2000

EFT L 114/9 af 27.4.2006

Ifølge Kommissionens meddelelse om forsigtighedsprincippet – KOM(2000) 1 – så

kan anvendelsen af dette princip indebære brugen af en række aktiviteter eller foranstal t-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cipper om risikostyring, og skal derfor være forholdsmæssige, ikke-

diskriminatoriske og sammenhængende.

Fælleskabsaktioner for at opfylde lovgivningens krav bør derfor tage udgangs-

punkt i følgende.

Forbedring af videngrundlaget

Der er behov for at forbedre videngrundlaget til støtte for lovgivningsarbejdet.

Der foretages i øjeblikket forskning på området inden for rammerne af EU’s 7.

rammeprogram for forskning og på nationalt og internationalt niveau især inden

for områder, der kan støtte risikovurdering og risikostyring. Der er ligeledes be-

hov for udvikling af standarder og prøvningsmetoder, hvilket kræver et tæt sam-

arbejde på internationalt niveau.

Forbedring af lovgivningens gennemførelse

Det bør løbende undersøges, hvorvidt der er behov for aktioner for at forbedre

lovgivningens gennemførelse. Der vil hovedsageligt være tale om gennemførel-

seslovgivning, som kan vedtages gennem udvalgsprocedure. Det drejer sig for

eksempel om fastsættelse af grænseværdier, godkendelse af stoffer og ingredien-

ser, klassificering af affald som farligt affald, styrkelse af overensstemmelsesvur-

deringen gennem omklassificering, indførelse af begrænsninger af i hvilket om-

fang kemiske stoffer og præparater kan bringes i omsætning og anvendes.

Ligeledes er der behov for instrumenter til frivillig brug, herunder lovgivnings-

mæssig vejledning, europæiske og internationale standarder og rådgivning fra vi-

denskabelige udvalg.

Forbruger oplysning

Produktlovgivningen indeholder ingen specifikke bestemmelser om nanomateria-

ler, men nanomaterialerne skal imidlertid overholde de gældende bestemmelser

om etikkering af produkter, advarsler til forbrugere og brugere på basis af pro-

dukternes egenskaber og andre informationskrav. Dette udelukker ikke, at der er

behov for specifikke etiketteringskrav.

Der er endvidere krav i REACH-direktivet om dataformidling om risici for miljø,

sikkerhed og sundhed ved hjælp af sikkerhedsblade både opad og nedad i forsy-

ningskæden, til industrielle brugere og via internettet til det brede publikum.

Markedsovervågning og interventionsmekanismer

Gennem markedsovervågning og interventionsmekanismer kan myndighederne

gribe ind på alle stadier, når der konstateres særlige risici i forbindelse med na-

nomaterialer i produkter, der allerede findes på markedet.

5.1.3 Konklusion

I meddelelsen konkluderes det generelt, at den eksisterende lovgivning på rele-

vante områder er dækkende for de risici, der er forbundet med nanomaterialer.

Men det udelukkes ikke, at det kan blive nødvendigt at ændre lovgivningen, ef-

ninger, herunder juridisk bindende foranstaltninger, forskningsprojekter eller anbefalin-

ger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terhånden som der kommer nye oplysninger frem, f.eks. med hensyn til grænse-

værdier.

Endvidere ligger der en særlig udfordring i lovgivningens gennemførelse og an-

vendelse, og der bør derfor foretages en gennemgang af de dokumenter, som støt-

ter lovgivningens gennemførelse for at sikre, at de er hensigtsmæssige i forhold

til de risici, der er forbundet for nanomaterialer. Samtidig bør videngrundlaget

forbedres for at sikre en optimal lovgivning.

5.2 Kommissionens henstilling om en adfærdskodeks for ansvarsbevidst

nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning

Kommissionens henstilling retter sig mod alle interessenter og indeholder en ad-

færdskodeks med retningslinier, der fremmer en ansvarsbevidst og åben måde at

drive nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning på i Fællesskabet.

Kommissionens henstilling er et supplement til lovgivningen, hvori medlemssta-

terne opfordres til at følge de i henstillingen skitserede generelle principper og

handlingsretningslinier, der skal fremme en ansvarsbevidst og åben måde at drive

nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning på i Fællesskabet.

Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke for-

anstaltninger de har truffet som følge af denne henstilling, og om de første resul-

tater af dens anvendelse samt til at fremlægge eksempler på god praksis.

5.3 Udkast til Rådskonklusioner

I udkastet til Rådskonklusioner bekræftes nanovidenskabens og nanoteknologiens

vigtige rolle og potentiale på mange områder såsom sundhedsvæsenet, informati-

onsteknologi, materialevidenskab, fremstilling, instrumenter, energi, miljø, sik-

kerhed og rumfart, og den rolle, nanovidenskaben og nanoteknologien har for

livskvalitet og Europas konkurrenceevne samt for at opnå de økonomiske, sociale

og miljømæssige mål i den fornyede Lissabonstrategi.

Endvidere anerkender Rådet den europæiske nanovidenskab- og nanoteknologi-

ske forsknings fremskridt og understreger behovet for yderligere at intensivere

denne forskningsindsats.

Rådet noterer sig Kommissionens meddelelse af 17. juni 2008 om de lovgiv-

ningsmæssige aspekter ved nanomaterialer og udtrykker tilfredshed med den fo-

reslåede tilgang for at forbedre det videnskabelige videngrundlag, der kan støtte

risikovurdering og risikostyring.

Rådet noterer sig Kommissionens henstilling af 7. februar 2008 om en adfærds-

kodeks for ansvarsbevidst N&N forskning og opfordrer medlemsstaterne og rele-

vante interessenter til at notere sig Kommissionens henstilling.

Rådet opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte N&N forskning i Europa og

fremme offentlig debat og offentlig opmærksomhed gennem at sprede informati-

on om N&N forskning.

Endvidere opfordrer Rådet Kommissionen til inden september 2009 og regel-

mæssigt derefter og i tæt konsultation med medlemsstaterne at evaluere og even-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tuelt forbedre sin henstilling. Dette bør ske i lyset af udviklingen i denne sektor i

Europa og på verdensplan, og Kommissionen opfordres regelmæssigt til at rap-

portere om emnet.

Endelig opfordres Kommissionen til at deltage i arbejdet, der udføres i relevante

internationale organisationer med hensyn til terminologien relateret til nanotek-

nologier for at sikre sammenhæng mellem europæisk terminologi og den termi-

nologi, der anvendes på verdensplan på dette område.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning. Der fremkom føl-

gende bemærkninger:

LO finder det af største vigtighed, at medarbejdernes sikkerhed og sundhed prio-

riteres højt, når det gælder forskning, innovation, produktion og anvendelse af

nanoprodukter og teknologier. LO finder det positivt, at der er stor opmærksom-

hed på behovet for mere forskning og gennemførelse af initiativer i forhold til ri-

sikovurderinger. Samtidig er det også vigtigt, at fokus sættes på substitution,

grænseværdier og personlige værnemidler mv. Det skal som udgangspunkt un-

dersøges, hvilke eventuelle negative virkninger nanoteknologien kan have inden

den indføres, og forsigtighedsprincippet skal være bærende, når nanoteknologi og

materialer skal godkendes og anvendes. LO gør endvidere opmærksom på, at per-

sonlige værnemidler, der skal anvendes til beskyttelse mod gennemtrængning ved

arbejde med nanopartikler, skal være testet og godkendt.

Det Strategiske Forskningsråd finder overordnet meddelelsen konstruktiv, herun-

der at det er vigtigt at holde en balance så initiativerne til ansvarsbevidst nano-

forskning ikke blokerer for de muligheder forskningen i nanoteknologi og na-

novidenskab giver.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Kommissionens meddelelse og henstilling

Den danske regering hilser Kommissionens meddelelse og henstilling velkom-

men.

Det er vigtigt for Danmark, at forholdene lægges til rette, så Europa kan drage

nytte af de socioøkonomiske fordele den nye nanoteknologi fører med sig samti-

dig med, at der sikres et højt beskyttelsesniveau for sundheden, sikkerheden og

miljøet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast til Rådskonklusioner

Danmark støtter det foreliggende udkast til Rådskonklusioner og hilser velkom-

men, at problemstillingen vedrørende ansvarsbevidst nanovidenskabelig og nano-

teknologisk forskning adresseres via det europæiske samarbejde. Det er vigtigt, at

der skabes tillid blandt forbrugere til, at de produkter, der er baseret på nanotek-

nologi, er sikre for miljø og sundhed. Nanoteknologien samt dens mange potenti-

elle anvendelsesmuligheder har en udpræget international karakter. Derfor er en

fælleseuropæisk indsats i forhold til såvel ny forskning og innovation som even-

tuelle risici og lovgivning afgørende.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen har ikke været præsenteret for forskningsgruppen.

Henstillingen blev præsenteret af Kommissionen og drøftet første gang i Forsk-

ningsgruppen den 7. juli 2008.

Det franske formandskab præsenterede udkastet til Rådskonklusioner vedrørende

ansvarsbevidst nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning på Forsknings-

gruppens møde den 14. juli 2008. Udkastet er endnu ikke færdigbehandlet i

Forskningsgruppen, men det forventes, at Rådet (konkurrenceevne) kan vedtage

en endelig tekst til Rådskonklusioner på sit møde den 25.-26. september 2008.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 10:

Forskermobilitet: KOM(2008) 317

Vedtagelse af Rådskonklusioner

Resumé

Formålet med meddelelsen er at udvikle et handlingsorienteret partnerskab mel-

lem medlemsstaterne og Kommissionen for at sikre, at de nødvendige forskere er

til rådighed i Europa. For at kunne konkurrere globalt og opfylde Lissabon-

strategiens målsætninger skal Europa kunne uddanne, fastholde og tiltrække de

bedste forskningstalenter.

Kommissionen finder, at der er behov for en afbalanceret strategi til sikring af,

at forskere i hele EU får mulighed for at få den rette uddannelse og spændende

karrierer, og at hindringerne for deres mobilitet fjernes. Det foreslåede partner-

skab skal således sikre tilslutning til mål og aktioner, hvilket vurderes af afgø-

rende betydning for i fællesskab at få sat skub i en række målrettede prioriterede

aktioner på udvalgte nøgleområder.

Det er Kommissionens hensigt, at partnerskabet bør forpligte sig til inden ud-

gangen af 2010 at opnå hurtige, målelige fremskridt med henblik på at: a) Syste-

matisk at åbne adgangen til ansættelse, b) imødekomme mobile forskeres behov

for social sikring og supplerende pensioner, c) tilbyde attraktive ansættelses- og

arbejdsvilkår og d) styrke forskeres uddannelse, kvalifikationer og erfaringer. I

den forbindelse ønsker Kommissionen, at medlemsstaterne senest i begyndelsen

af 2009 vedtager nationale handlingsplaner, som fastsætter specifikke mål og ak-

tioner.

Det forventes, at meddelelsen giver anledning til, at Rådet vedtager konklusioner

herom på sit møde den 25.-26. september 2008.

Baggrund

Behovet for tilstrækkelige menneskelige ressourcer til FoU blev allerede identifi-

ceret som en central udfordring ved lanceringen af Lissabon-strategien i 2000,

hvilket løbende er blevet bekræftet og senest på det Europæiske Råds forårsmøde

2008.

Meddelelsen er en konkret opfølgning på Kommissionens grønbog

Nye perspek-

tiver på det europæiske forskningsrum

fra 2007. Med grønbogen iværksatte

Kommissionen en bred offentlig debat om, hvordan der kan opnås et mere åbent,

konkurrencepræget og attraktivt europæisk forskningsrum. Et antal fokusområder

er blevet identificeret, hvor effektive aktioner, der iværksættes omkring fælles

mål på grundlag af et partnerskab mellem medlemsstaterne og Fællesskabet, vil

medføre betydelige gevinster for det europæiske forskningssystem og bidrage til

at skabe en ”femte frihed” til det indre marked – fri bevægelighed for viden.

Blandt fokusområderne er gennemførelsen af et fælles arbejdsmarked for forske-

re, der skal sikre, at det nødvendige antal forskere er til rådighed, hvilket skal bi-

drage til at Europa kan opfylde den fornyede Lissabon-strategi for vækst og be-

skæftigelse.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Formål og indhold

5.1 Meddelelsen

Et handlingsorienteret partnerskab

Formålet med meddelelsen er at udvikle et handlingsorienteret partnerskab mel-

lem medlemsstaterne og Fællesskabet for at sikre, at de nødvendige forskere er til

rådighed. Som de centrale skabere af ny viden og drivkraften bag overførslen og

udnyttelsen heraf er forskere absolut nødvendige for at kunne skabe en konkur-

rencedygtig, videnbaseret EU-økonomi. For at kunne konkurrere globalt og op-

fylde Lissabon-strategiens målsætninger skal Europa imidlertid kunne uddanne,

fastholde og tiltrække de bedste forskningstalenter. Omfanget af denne udfor-

dring vil for Europa blive yderligere forstærket som følge af små ungdomsårgan-

ge og store årgange tæt på pensionsalderen.

Kommissionen finder således, at der er behov for en strategi til sikring af, at for-

skere i hele EU får mulighed for at få den rette uddannelse og spændende karrie-

rer, og at hindringerne for deres mobilitet fjernes. Derfor foreslår Kommissionen

at udvikle et partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne, som skal

sikre tilslutning til mål og aktioner. Dette vurderes af afgørende betydning for i

fællesskab at få sat skub i en række målrettede, prioriterede aktioner på nøgleom-

råder, som er udvalgt på baggrund af deres potentielle indvirkning på fælles-

skabsplan, samt nationalt og institutionelt plan.

Kommissionen vurderer, at der kan hentes megen erfaring fra tidligere og eksiste-

rende initiativer på både fællesskabsplan og nationalt plan, og der er mange ek-

sempler på god praksis i EU. Der vil være en betydelig EU-merværdi i et sådant

initiativ for forskere, som kunne bygge på igangværende reformer og aktioner.

En højnelse af alle nationale systemers og institutioners niveau, så de nærmer sig

de bedstes niveau, vil medvirke til at skabe et europæisk forskningssystem i ver-

densklasse. Det er Kommissionens vurdering, at de enkelte initiativer vil få langt

større virkning, hvis det sikres, at de planlægges og gennemføres på en sammen-

hængende, konsekvent og gensidigt styrkende måde, på grundlag af i fællesskab

fastlagte mål og med fokus på nøgleområder.

Aktioner på fire nøgleområder

Det er intentionen, at partnerskabet bør forpligte sig til inden udgangen af 2010 at

opnå hurtige, målelige fremskridt med henblik på at:

–

systematisk at åbne adgangen til ansættelse, således at en åben, gennemsigtig

og konkurrencebaseret rekruttering sikres på tværs af institutioner, sektorer

samt landegrænser

imødekomme mobile forskeres behov for social sikring og supplerende pen-

sioner

tilbyde attraktive ansættelses- og arbejdsvilkår

styrke forskeres uddannelse, kvalifikationer og erfaringer.

I meddelelsen foreslås en række prioriterede aktioner inden for hvert af de fire

nøgleområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Koordinerede aktioner på disse områder, sideløbende med en yderligere indsats i

forbindelse med eksisterende initiativer, f.eks. øget fokus på de vejledende prin-

cipper i det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af

forskere, vil give forskere bedre jobmuligheder og mere vellønnede karrierer og

gøre det lettere for dem at veksle mellem institutioner, mellem den offentlige og

private sektor og på tværs af grænserne.

Gennemførelse af partnerskabet

For at partnerskabet på bedste vis kan bidrage til skabelsen af et europæisk forsk-

ningssystem i verdensklasse, bør medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen for-

pligte sig til at understøtte de fælles mål og støtte de foreslåede foranstaltninger. I

den forbindelse bør medlemsstaterne senest i begyndelsen af 2009 vedtage en na-

tional handlingsplan, som fastsætter specifikke mål og aktioner til at nå partner-

skabets formål. Hvert lands handlingsplan forventes at have fokus på forskellige

og varierende aspekter af partnerskabets overordnede mål som følge af medlems-

staternes forskellige udgangspunkter.

Da Kommissionen finder, at der mere end nogen sinde er behov for afgørende

foranstaltninger til fordel for Europas forskere, bør de prioriterede aktioner, der

er identificeret, gennemføres inden udgangen af 2010. Kommissionen vil i den

henseende søge at optimere eksisterende EU-instrumenter, herunder mobilitets-

og uddannelsesstipendier, ligesom Kommissionen og medlemslandene i fælles-

skab skal:

– identificere god praksis og udvikle fælles retningslinjer, når det er relevant

– overvåge fremskridtene på nationalt plan og EU-plan og årligt aflægge be-

retning på grundlag af endnu ikke fastsatte indikatorer

– udnytte eksisterende EU-lovrammer i videst muligt omfang til fordel for for-

skere

Ved udgangen af partnerskabets første fase i 2010 vil der blive foretaget en sam-

let evaluering af situationen og resultaterne af aktioner gennemført som led i

partnerskabet. På baggrund heraf vurderes, om der er behov for yderligere tiltag

fra EU’s side med henblik på at løse specifikke udestående problemer. Forsker-

nes egne synspunkter bør indgå fuldt ud i evalueringen.

5.2 Udkast til Rådskonklusioner

I udkastet til rådskonklusioner understreger Rådet behovet for at accelerere ud-

viklingen med henblik på at sikre, at de nødvendige forskere er til rådighed. For

at kunne konkurrere globalt og opfylde Lissabon-strategiens målsætninger skal

Europa kunne uddanne, fastholde og tiltrække de bedste forskningstalenter.

Rådet fremhæver den afgørende rolle, som politikker, der støtter mobilitet og

forbedrede karrieremuligheder, har i forhold til at garantere en tilfredsstillende

afstemning mellem arbejdsliv og privatliv for kvindelige og mandlige forskere.

Rådet understreger behovet for en styrket koordinering af Lissabon-strategien

med Bologna-processen omkring forskeruddannelse og modernisering af højere

uddannelse. Rådet noterer sig i den forbindelse vigtigheden af innovation og be-

hovet for et styrket samarbejde mellem offentlig forskning og industrien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet hilser Kommissionens meddelelse ”Bedre karrieremuligheder og øget mo-

bilitet: et europæisk partnerskab for forskere” velkommen, som foreslår, at med-

lemsstaterne giver deres opbakning til fælles og supplerende målsætninger for

forskeres karrieremuligheder og mobilitet. Det bemærkes videre, at meddelelsen

overholder respekten for nærhedsprincippet, og Rådet inviterer i den sammen-

hæng medlemsstaterne til at implementere partnerskabets mål på baggrund af

Lissabon-strategien.

Rådet anerkender, at Kommissionens foreslåede partnerskabsmodel konstituerer

en nødvendig tilgang for at styrke koordination på europæisk plan. De prioritere-

de aktioner, som implementeres af medlemsstaterne, afspejler hver enkelt lands

specifikke situation og bidrager til den fælles målsætning og inkluderer om nød-

vendigt en tilpasning af national lovgivning.

Rådet opfordrer til, at medlemsstaterne i konsultation med relevante interessenter

trækker på Kommissionens foreslåede aktioner, når de nationale målsætninger og

konkrete aktioner skal fastlægges. Medlemsstaterne opfordres i den forbindelse

til at have udarbejdet en første fremskriftsrapport ved udgangen af 2009. Med-

lemsstaterne opfordres endvidere til at rapportere om disse mål i deres nationale

reformprogrammer (2008-2010) og de årlige implementeringsrapporter i forhold

til Lissabon-strategien.

Rådet anerkender endvidere, at der skal findes en balanceret tilgang mellem på

den ene side at åbne adgang til ansættelse på europæisk plan og på den anden

side respektere universiteternes autonomi.

Rådet understreger, at emner, som angår social sikring og supplerende pensions-

rettigheder, falder under andre af Rådets konfigurationer. Relevante ”stakehol-

ders” inden for disse områder bør arbejde sammen for at sikre korrekt anvendelse

af Fællesskabets lovgivning herom i udviklingen af konkrete løsninger. Rådet

understreger i den forbindelse behovet for at anvende den allerede eksisterende,

europæiske, retlige ramme og særligt udnytte de muligheder, som Fællesskabets

forordning om koordinering af socialsikringsordninger tilbyder.

Ligeledes inviterer Rådet medlemsstaterne til at fortsætte implementeringen af

”forskervisum”-pakken

og forstærke indsatsen for en effektiv implementering

af det europæiske charter for forskere samt adfærdskodeksen for ansættelse af

forskere.

Rådet opfordrer til, at medlemsstaterne og Kommissionen 1) definerer og anven-

der relevante indikatorer til monitoreringen, 2) involverer relevante interessenter,

3) styrker gensidige læringsaktiviteter via informationsudveksling, ”best prac-

tice” samt, hvor passende, brugen af eksterne bedømmere (peer-review), 4) ud-

vikler fælles vejledninger, når disse kan styrke en sammenhængende implemente-

ring af aktioner af fælles interesse samt 5) undersøges hvordan man bedst kan

implementere visse af de foreslåede aktioner.

Bl.a. Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure

for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning, EUT L 289 af

3.11.2005, s. 15. Direktivet gælder ikke for Danmark på grund af retsforbeholdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens meddelelse har i sig selv ikke konsekvenser for gældende dansk

ret.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning. Der fremkom føl-

gende bemærkninger:

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder det positivt, at Kommissionen

fortsat arbejder for at gøre karrieremulighederne for forskere mere attraktive, så

tilstrækkelig mange kvalificerede ønsker at gå ind i professionen set i forhold til

det fremtidige behov for forskere. AC finder det derfor også positivt, at den danske

regering vil gå aktivt ind i drøftelserne af det foreslåede partnerskab mellem Kom-

missionen og medlemsstaterne for at sikre, at de nødvendige forskere er til rådig-

hed. Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt med fokus på de ansættelses- og

karrierevilkår forskernes tilbydes, hvis både Danmark og EU for alvor skal opfylde

Lissabon-strategien. AC finder imidlertid, at der også bør formuleres en forudsæt-

ning om, at partnerskabet skal bygge på, at kompetencen til at indgå aftaler om vil-

kår på arbejdsmarkedet ligger i medlemsstaterne. Der er en meget vigtig balance

mellem øget fleksibilitet i aftalereglerne og respekten for nationale aftaleforhold.

AC finder endvidere, at der bør arbejdes for, at prioriteter, som ikke fremgår af

Kommissionens meddelelse, men som er vigtige i forhold til at gøre en forskerkar-

riere attraktiv, kan indgå i arbejdet med partnerskabet. AC nævner i den forbindelse

specifikt a) forskningsfriheden, b) muligheden for fastansættelse, c) muligheden for

som en del af en fast ansættelse at kunne tage ophold ved andre institutioner

(gerne i udlandet) og d) gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Kommissionens meddelelse

Den danske regering hilser Kommissionens meddelelse velkommen og vil aktivt

deltage i drøftelserne af udviklingen af partnerskabet under forudsætning af en

realistisk og fleksibel tidsplan, hvor det vil være muligt at foretage den fornødne

nationale koordination, hvor der vil blive taget hensyn til nationale forskelle, og

hvor institutionernes autonomi og nærhedsprincippet vil blive respekteret.

Udkast til Rådskonklusioner

Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til Rådskonklusioner, idet regerin-

gen finder, at initiativer, der har til hensigt at uddanne, fastholde og tiltrække til-

strækkelige menneskelige ressourcer i en forskerkarriere og nedbryde barrierer i

forhold til forskeres uhindrede mobilitet, skal understøttes.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens meddelelse blev præsenteret på Forskningsgruppens møde den 9.

juni 2008. De efterfølgende drøftelser har båret bræg af, at medlemslandene ge-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nerelt set stiller sig positiv over for det overordnede mål at sikre, at de nødvendi-

ge forskere er til rådighed i Europa. Imidlertid har flere lande påpeget, at det er

vigtigt at respektere såvel universiteternes autonomi som nærhedsprincippet.

Desuden har et flertal af lande tilkendegivet, at de finder den foreslåede tidsplan

for ambitiøs, og at der er behov for tid til den fornødne nationale koordination. Et

par lande har ligeledes udtrykt ønske om et fælles forsknings- og socialminister-

rådsmøde med henblik på drøftelse af social sikring, i forlængelse heraf er det

også blevet påpeget, at social sikring og supplerende pensionsrettigheder bør

drøftes i en bredere sammenhæng end forskning.

På baggrund af drøftelserne har Formandskabet fremlagt udkast til Rådskonklu-

sioner på Forskningsgruppens møde den 25. juli 2008. Den indledende drøftelse

bar bræg af, at flere lande generelt set kunne støtte udkastet. Imidlertid udtrykte

Kommissionen et ønske om en klar formulering vedrørende en handlings- og

tidsplan.

Det forventes, at Rådskonklusioner kan vedtages på Rådsmødet den 25.-26. sep-

tember 2008.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 11:

Fælles Mod fælles programmering inden for forskning.

Samarbejde for at tackle fælles udfordringer mere effektivt,

KOM(2008) 468

Præsentation ved Kommissionen

Orienterende debat

1. Resumé

Som led i etableringen af det europæiske forskningsrum (ERA) har Kommissio-

nen udarbejdet en meddelelse med forslag til en proces, der kan føre til flere og

bedre fælles programinitiativer i EU. Med meddelelsen lægger Kommissionen op

til, at der udarbejdes en fælles vision for, hvordan større samfundsmæssige ud-

fordringer skal imødekommes. Med udgangspunkt i denne vision skal der udar-

bejdes en række fælleseuropæiske dagsordenspunkter, som kan danne grundlag

for en række fælles forskningsprogrammer, der enten er baseret på strategisk

samarbejde mellem eksisterende nationale programmer eller etableringen af nye

fælles programmer. I begge tilfælde indebærer samarbejdet en form for samfi-

nansiering, udvælgelse og evt. udvikling af nye instrumenter, implementering

samt kollektiv monitorering og evaluering.

I meddelelsen fremhæves behovet for medlemsstaternes fulde engagement i pro-

cessen, idet der argumenteres for, at hvert eneste forskningsområde er unikt, og

derfor kræver en skræddersyet tilgang til udviklingen af fælles programmer.

Meddelelsen vil blive præsenteret på Rådsmødet den 25.-26. september 2008 ef-

terfulgt af en politisk drøftelse. Det forventes, at meddelelsen giver anledning til,

at Rådet vedtager konklusioner på sit møde den 1.-2. december 2008.

2. Baggrund

Siden 2000 har det været en central målsætning for Det Europæiske Forsknings-

rum at sikre konsekvens inden for nationale og regionale forskningsprogrammer

og forskningsprioriteringer i spørgsmål af europæisk interesse.

I Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum”

fra 2007 lægges der op til betydelige offentlige forskningsinvesteringer, som skal

planlægges i fællesskab på europæisk plan, og som omfatter fælles prioriteringer,

koordineret gennemførelse og fælles evaluering,

På baggrund af Grønbogen og ”Follow up the ERA Green Paper – Developing

the Partnership” fra 2008 har Kommissionen haft drøftelser med adskillige med-

lemslande og associerede lande om fælles programmer og gensidig åbning af na-

tionale programmer.

Udbyttet af disse drøftelser har tjent som indspil til Kommissionens meddelelse

"Towards Joint Programming in research: Working together to tackle common

challenges more effectively".

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at iværksætte en strategisk og struktureret proces,

der fører til øget programkoordinering og samarbejde som udgangspunkt for flere

og bedre fælles programinitiativer i EU.

Utilstrækkeligt samarbejde og koordination har følgende konsekvenser for den

offentlige forskning i EU:



Nationale forskningsprogrammer duplikerer hinanden, og nationale pro-

grammer mangler forskningshøjde og forskningsfaglig rækkevidde.



Forskelle i nationale procedurer komplicerer iværksættelse af tværgående

programmer og afholder forskere fra internationalt forskningssamarbejde.



Fælles udfordringer bliver ikke i tilstrækkelig grad adresseret, data og erfa-

ringer bliver ikke i tilstrækkelig grad opsamlet og videreformidlet og inter-

national forskermobilitet og forskeruddannelse vanskeliggøres.



Udarbejdelse af en fælleseuropæisk dagsorden for strategisk forskning og

horisontal policy-koordinering umuliggøres.

I meddelelsen fremhæves behovet for medlemsstaternes fulde engagement i pro-

cessen som en selvstændig pointe, idet der argumenteres for, at hvert eneste

forskningsområde er unikt (målt i forhold til investeringsniveauet og graden af

international koordination), og derfor kræver en skræddersyet tilgang til udvik-

lingen af fælles programmer.

Fælles programmer: konceptet og dets fordele

Ideen med fælles programmer er, at der, med udgangspunkt i en fælles vision for

hvordan større samfundsmæssige udfordringer skal imødekommes, udarbejdes en

række fælleseuropæiske dagsordenspunkter for strategisk forskning. Baseret på

disse dagsordenspunkter samt medlemsstaternes frivillige og individuelle enga-

gement iværksættes fælles programmer for forskning. Disse kan enten basere sig

på strategisk samarbejde mellem eksisterende nationale programmer eller nye

fælles programmer. I begge tilfælde indebærer samarbejdet en form for samfi-

nansiering, udvælgelse og evt. udvikling af nye instrumenter, implementering og

kollektiv monitorering og evaluering.

Fælles programmer fordrer pragmatisme og fleksibilitet. Dette indebærer:



At medlemsstaterne er villige til at reorganisere den måde, hvorpå nationale

forskningsprogrammer udformes og implementeres, således at de i højere

grad retter sig imod fælleseuropæiske målsætninger.



At medlemsstaterne er i stand til at tilvejebringe de fornødne ressourcer.

Dette indebærer imidlertid ikke, at alle medlemslande skal være (lige) in-

volverede i specifikke initiativer, idet der i meddelelsen lægges vægt på, at

fælles programmer skal baseres på frivillighed og et princip om ”variabel

geometri” og åben adgang for deltagelse.



At processen bliver realistisk, fleksibel og trinvis (operationaliserbar).



At medlemslandene definerer fælles strategiske forskningsområder og afsæt-

ter nationale midler til implementering af konkrete samarbejdsprojekter.

Dette indebærer ikke, at der

a priori

skal være tale om medfinansiering fra

Fællesskabets side. Omvendt udelukker det heller ikke muligheden, såfremt

dette viser sig mest hensigtsmæssigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fælles programmer vil have følgende fordele:



Det bliver lettere at adressere fælles samfundsmæssige udfordringer, udvikle

fælles løsninger og tale med én stemme på den internationale arena.



Høje startomkostninger (’barriers to entry’) overkommes lettere



Man undgår, at nationale forskningsprogrammer duplikerer hinanden, og na-

tionale programmer opnår større forskningsfaglig rækkevidde.



Øget konkurrence om midlerne øger projektansøgningernes kvalitet.



Data og erfaringer opsamles og videreformidles, og international forskermo-

bilitet og forskeruddannelse fremmes.



I kraft af øget programsynlighed styrkes koordineringen med relaterede poli-

tikområder, og omkostningerne til administration af programmer reduceres.

Desuden er der mulighed for øget mellemstatslig forståelse og transparens i

offentlige forskningsprogrammer.

Fælles programmer: operationalisering

I meddelelsen lægger kommissionen op til en pragmatisk tilgang til etableringen

af fælles programmer inden for et begrænset antal vedtagne områder. Denne pro-

ces skal operationaliseres i overensstemmelse med følgende cyklus:

1) Programdefinition: udvikling af fælles visioner der udstikker langsigtede mål-

sætninger inden for de aftalte forskningsområder.

2) Implementering: formulerede visioner skal omsættes til en strategisk forsk-

ningsdagsorden.

3) Monitorering og evaluering. Alle relevante offentlige myndigheder skal tilret-

telægge deres programmer og finansiering på en sådan måde, at de støtter op om

en sammenhængende implementering af den strategiske forskningsdagsorden.

Følgende rammebetingelser bør være opfyldt, før processen indledes:



Der skal være enighed om en række fælles principper og procedurer for peer

review (”the scientific rules of the game”).



Der skal udvikles fælles metodologier for fremsynethed og evaluering af na-

tionale/regionale programmer eller investeringer inden for specifikke forsk-

ningsområder.



Nationale eller regionale myndigheder skal definere en række fælles prin-

cipper for tværnational forskningsfinansiering (”the financial rules of the

game”).



Der skal etableres effektive midler til at sikre beskyttelsen af intellektuelle

ejendomsrettigheder (IPR) samt udbredelsen og den optimale udnyttelse af

forskningsresultater.

Fælles programmer: identifikation af fælles forskningsområder

I kommissionens meddelelse opstilles en række kriterier, der skal være styrende

for udvælgelsen af de specifikke områder for fælles programmer:



Områderne skal adressere fælleseuropæiske/ globale socioøkonomiske eller

miljømæssige udfordringer.



Offentligt finansieret forskning skal være centralt for adressering af pågæl-

dende udfordringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Områderne skal tilføres betydelig merværdi gennem fælles programmer,

dvs. der skal være behov for offentlig finansieret forskning, der i størrelse

og omfang ligger ud over, hvad individuelle medlemsstater kan honorere.

Inden for et givent område skal fælles programmer bidrage til at overvinde

fragmentering og dobbeltarbejde inden for offentlig finansieret forskning.

Desuden skal fælles programmer bidrage til mere effektiv udnyttelse af of-

fentlige midler.

Fælles programmer skal involvere centrale offentlige initiativer inden for et

givent område, og de skal baseres på fuld opbakning og engagement fra de

deltagende medlemslande.

Kommissionen indstiller på dette grundlag følgende:



At Rådet inden udgangen af 2008 godkender konceptet og målsætningerne

for fælles programmer



At Rådet beder sine ministre indstille højtstående repræsentanter der til

sommeren 2009 kan identificere og motivere specifikke områder for fælles

programmer (med udgangspunkt i specificerede kriterier og høringer af cen-

trale interessenter), idet Kommissionen tilbyder at være sekretariat herfor.



At anbefalinger, der sigter mod lancering af fælles program-initiativer inden

for de specifikke områder, som de højtstående repræsentanter har identifice-

ret, fremsættes til godkendelse i rådet inden udgangen af 2009.



At samarbejde mellem interesserede organisationer og myndigheder iværk-

sættes med henblik på at forbedre rammebetingelserne for fælles program-

mer.



At Rådet vil føre tilsyn med og monitorere fremdriften af processen mod

fælles programmer og - om nødvendigt - overveje yderligere tiltag for at sik-

re effektiv implementering.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens meddelelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-

et eller sikkerhedsniveauet

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i EF-Specialudvalget vedrørende forsk-

ning, Det Frie Forskningsråd (DFF), Det Strategiske Forskningsråd (DSF) og Rå-

det for Teknologi og Innovation (RTI).

DFF finder overordnet, at konceptet er meget løst beskrevet, og rådet anbefaler,

at en egentlig stillingtagen til initiativet afventer at konceptet er yderligere konkre-

tiseret, ikke mindst hvad angår spillereglerne vedrørende finansiering og beslut-

ningsprocesser i det foreslåede samarbejde. Det er uklart, hvorledes der vil være

det fornødne incitament for potentielle deltagerlande til at indgå i den foreslåede

konstruktion, hvis der ikke er tilsagn om en vis medfinansiering fra Kommissio-

nens side. For så vidt angår

udvælgelsen

af de fælles programmer og kriterier

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herfor finder rådet, at en sådan udvælgelse bør ske på et tværfagligt grundlag, der

sikrer inddragelse af alle relevante videnskabelige områder, herunder også de

humanistiske og samfundsfaglige dimensioner. Hvad angår eventuelle fælles

forskningsprogrammer i form af fælles opslag til forskningsprojekter finder DFF,

at der bør stiles efter etablering af ”common pot”-konstruktioner, dvs. at udmønt-

ning af forskningsmidler alene sker på grundlag af faglig kvalitet og ikke ud fra

et princip om

juste retour.

Samtidig ønsker DFF at understrege behovet for mere

fleksible støtteformer og for enklere og mere gennemsigtige ansøgningsprocedu-

rer. Endvidere finder rådet anledning til at påpege - hvad meddelelsen også kort

berører - at en del regionalt forankrede forskningsområder vil være uegnede til

”Joint Programming”. Endelig er DFF ikke enig i, at Joint Programming vil kun-

ne bidrage til at nedbringe omkostningerne ved programadministrationen

("redu-

ces programme management costs".)

DFF’s erfaring fra engagementer i fx EU-

ROCORES og ERA-NET viser tværtimod, at programsamarbejder af denne type

er endog særdeles ressourcekrævende.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har en positiv holdning til kommissionens

initiativ og vil gerne indgå i samarbejde i den forbindelse. Rådet lægger vægt på,

at initiativet skal ses i sammenhæng med nationale initiativer. Rådet mener, at

der kan være behov for en økonomisk deltagelse i samarbejdet fra Kommissonens

side, da det vil kunne tilskynde medlemslandene til at indgå i samarbejdet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering tager Kommissionens meddelelse til efterretning og vil i

drøftelserne af den videre proces mod etableringen af fælles programmer lægge

vægt på at få afklaret den egentlige merværdi af Kommissionens meddelelse i

forhold til allerede eksisterende initiativer til fremme af fælles programmer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen vil blive præsenteret på Rådsmødet den 25.-26. september 2008 ef-

terfulgt af udveksling af synspunkter. Det forventes, at meddelelsen giver anled-

ning til, at Rådet vedtager konklusioner på sit møde den 1.-2. december 2008.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 12: Fælles indsats mod neurodegenerative

sygdomme, særligt Alzheimers: KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse af Rådskonklusioner

Resumé

Kroniske, aldersbestemte og aldersbetingede sygdomme er et stigende problem i

en aldrende europæisk befolkning. Forskning inden for disse sygdomme, herun-

der Alzheimers og andre neurodegenerative sygdomme, er derfor vigtig for at

sikre en god alderdom for Europas ældre.

Det franske formandskab har taget initiativ til, at problemstillingen tages op på

europæisk plan. De lægger op til, at der dannes et forum for at samle de vigtigste

aktører i europæisk forskning med det formål at forstå de grundlæggende meka-

nismer ved Alzheimers og finde en behandling for sygdommen.

Det forventes, at der på Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. september

2008 vedtages Rådskonklusioner vedrørende et fælleseuropæisk engagement mod

neurodegenerative sygdomme, særligt Alzheimers.

Baggrund

De store kroniske folkesygdomme udgør en central sundhedsmæssig udfordring.

Omkring en tredjedel af den danske befolkning – 1,5 millioner mennesker – lever

med én eller flere kroniske sygdomme. Et tal der vil stige, idet antallet af ældre sti-

ger med 80 procent frem til år 2044. Ca. 80 procent af de samlede sundhedsudgifter

anvendes i dag til behandling af sygdomme, der kan betegnes som kroniske.

Kendetegnende for kroniske sygdomme er, at de har et eller flere af følgende ka-

rakteristika: De er varige, efterlader blivende følger, skyldes ikke-reversible pato-

logiske forandringer, de kræver en særlig rehabiliteringsindsats eller må forventes

at kræve langvarig overvågning, observation eller behandling. En længere levetid

betyder, at flere personer vil pådrage sig kroniske sygdomme som kræft, knogle-

skørhed, sukkersyge, kredsløbssygdomme og Alzheimers sygdom.

Det franske formandskab oplyste på mødet i Forskningsgruppen den 14. juli

2008, at Alzheimers var et meget højt prioriteret forskningsområde i Frankrig.

Sygdommen var et stort problem i hele Europa, og der var behov for at koordine-

re forskningsindsatsen. Formandskabet meddelte, at de agtede på basis af diskus-

sionerne under workshoppen ved det uformelle Rådsmøde (Konkurrenceevne)

den 17. juli 2008 at udarbejde et udkast til rådskonklusioner med henblik på ved-

tagelse på Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. september 2008.

Det bemærkes, at den franske forskningsminister Valérie Pecresse har rettet hen-

vendelse til alle medlemsstater, hvor hun opfordrer medlemsstaterne til at deltage

i en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til et

fælleseuropæisk initiativ til bekæmpelse af Alzheimers inden årets udgang. Hun

lægger endvidere op til, at arbejdsgruppen inden Rådsmødet (Konkurrenceevne)

den 25.-26. september 2008 skal have lavet et idéudkast til et fælles europæisk

initiativ.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Formål og indhold

I udkastet til konklusioner minder Rådet om, at udfordringerne ved neurodegene-

rative sygdomme er tæt knyttet til en aldrende europæisk befolkning. Sygdom-

mene medfører både store menneskelige lidelser og sociale og helsemæssige be-

lastninger. Alzheimers er specielt vigtig, fordi den står for 70 % af alle neurode-

generative sygdomme.

Rådet anerkender behovet for at bedre kundskaberne om neurodegenerative syg-

domme, særligt Alzheimers ved at støtte forskning på området. Samtidig aner-

kendes relevansen af højere uddannelse, forskning og innovation (videntrekan-

ten) i kampen mod neurodegenerative sygdomme, især ved at fremme og sikre

tværfaglighed, tværsektoralt arbejde samt geografisk mobilitet.

Rådet tilråder oprettelsen af et europæisk initiativ, som vil samle medlemsstater-

ne, Kommissionen og andre interessenter med det formål at mobilisere og behol-

de forskere i Europa samt uddanne et tilstrækkeligt antal specialister for at redu-

cere antal tilfælde af neurodegenerative sygdomme, særligt Alzheimers.

Rådet anerkender, at Alzheimers er et godt tema at samarbejde om for at teste in-

novative løsninger for at samle national ekspertise og ressourcer på frivillig basis

for at nå fælleseuropæiske målsætninger. Derfor inviteres Kommissionen og

medlemsstaterne til at danne et forum, som samler de vigtigste aktører i europæ-

isk forskning med det formål at forstå de grundlæggende mekanismer ved Alz-

heimers og finde en behandling for sygdommen, hvor man tager hensyn til natio-

nale forskningsprogrammer på området, samt udforske forslag for medlemssta-

terne indgå i fællesindsatser for at etablere tættere og mere robuste samarbejder

ved blandt andet at mobilisere relevante instrumenter under det 7. rammeprogram

for forskning og innovation.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den demografiske fremskrivning af både den danske og den europæiske befolk-

ning generelt viser, at der bliver markant flere ældre mennesker i de kommende

år. Der vil derfor være et stort behov for forskning inden for sygdomme, som er

aldersbetinget og aldersrelateret, herunder Alzheimers og andre neurodegenerati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ve sygdomme. I Danmark eksisterer der flere miljøer, som er langt fremme i

forskning inden for neurodegenerative sygdomme.

Danmark støtter derfor et fælleseuropæisk initiativ på området, hvor de bedste

forskere samles med henblik på at finde en behandling for Alzheimers og andre

lignende neurodegenerative sygdomme.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det franske udkast til Rådskonklusioner om medlemsstaternes fælles engagement

mod Alzheimers og relaterede sygdomme blev præsenteret første gang i Forsk-

ningsgruppen den 28. juli 2008 og fik en meget positiv modtagelse.

Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne komme til enighed om et konklusi-

onsudkast, som kan vedtages på Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. sep-

tember 2008.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.