PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2890 - RIA Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

12. september 2008

Internationalt

2007/4050-1159

Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i

det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz

den 25. september 2008

Dagsordenspunkt 2): Forslag om en europæisk indvandrings- og asylpagt ............................................2

Dagsordenspunkt 3): Forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for

højtkvalificerede arbejdstagere (KOM(2007)637......................................................................................7

Dagsordenspunkt 4): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktioner

over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(KOM(2007)249) .....................................................................................................................................13

Dagsordenspunkt 5): Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC for

at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse

(KOM (2007) 298 endelig) ......................................................................................................................19

Dagsordenspunkt 6): Opfølgning på asylkonferencen den 8.-9. september 2008,

herunder mulig drøftelse af genbosætning af irakiske flygtninge ...........................................................23

Dagsordenspunkt 7): Udkast til rådskonklusioner om udrulning og udvikling af VIS .............................26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2): Forslag om en europæisk indvandrings- og asylpagt

Revideret

notat.

Resumé:

Formålet med forslaget om en europæisk indvandrings- og asylpagt er at sende et stærkt

politisk signal til EU’s omverden – og særligt til transit- og oprindelseslande for den ulovlige

indvandring – om, at EU har en klar og samlet politisk tilgang til at styre indvandringen, her-

under gennem bekæmpelse af ulovlig indvandring. Forslaget forventes godkendt på råds-

mødet den 25.-26. september 2008. Pagten forventes vedtaget på møde i Det Europæiske

Råd den 15.-16. oktober 2008 som politiske konklusioner. Nærhedsprincippet er ikke rele-

vant for sagen. Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Regeringen er overordnet positivt indstillet overfor, at der gøres en fælles

indsats imod ulovlig indvandring.

1. Baggrund

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juli 2008 præsenterede

det franske EU-formandskab et forslag om en europæisk indvandrings- og asylpagt (herefter

pagten eller pagtforslaget). Formålet med at vedtage en sådan pagt er at sende et stærkt po-

litisk signal til EU’s omverden – og særligt til transit- og oprindelseslande for den ulovlige

indvandring – om, at EU har en klar og samlet politisk tilgang til at styre indvandringen, her-

under gennem bekæmpelse af ulovlig indvandring, ligesom man med pagten vil tilføje EU-

samarbejdet på udlændinge- og integrationsområdet nyt momentum.

Første forhandlinger om pagtforslaget

fandt

sted på rådsmødet den 24.-25. juli 2008. Fore-

løbige udkast til migrationspagten

var

dog

forinden

blevet præsenteret for medlemsstaterne

på

det uformelle rådsmøde den 7.-8. juli 2008.

Pagten skal ses i sammenhæng med Kommissionens to meddelelser af 17. juni 2008 på

henholdsvis asylområdet og lovlig indvandring. Således kan de to meddelelser anses som

Kommissionens indspil i forhold til migrationspagten. Den første sætter rammerne for anden

fase af EU’s asylsamarbejde, mens den anden indeholder de principper, som Kommissionen

mener, der skal ligge til grund for en yderligere udvikling af den fælles indvandringspolitik.

Derudover bemærkes, at den såkaldte Fremtidsgruppe har afgivet en rapport om den fremti-

dige politikudvikling på området.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september 2008 forventes Rådet at

godkende forslaget med henblik på, at forslaget kan

vedtages som en del af de politiske

konklusioner på mødet i Det Europæiske Råd

den 15.-16.

oktober 2008.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Pagtforslaget er opdelt i fem temaer: 1) Lovlig indvandring og integration, 2) Kontrol af ulov-

lig indvandring gennem en effektiv udsendelsespolitik, 3) Bedre beskyttelse af Europa gen-

nem en mere effektiv grænsekontrol, 4) Harmonisering af asylprocedurerne og 5) Styrket

indsats på området migration og udvikling.

Lovlig indvandring og integration: Det foreslås under dette punkt, at medlemsstaterne udvik-

ler politikker vedrørende økonomisk migration for derved at gøre EU mere attraktivt for ar-

bejdstagere og studerende fra tredjelande. Ligeledes bør medlemsstaterne prioritere cirku-

lær eller temporær migration under hensyntagen til behovet for at undgå hjerneflugt. Endvi-

dere opfordres medlemsstaterne til en effektiv regulering af familiesammenføringsområdet

under hensyntagen til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor der tages hen-

syn til ansøgerens integrationsevne, bl.a. sprogkundskaber, og referencens forhold. Behovet

for en ambitiøs politik på integrationsområdet understreges. Det understreges tillige, at med-

lemsstaterne har kompetencen til at fastlægge betingelserne for meddelelse af opholdstilla-

delse til tredjelandsborgere, og at de i deres politikker skal tage hensyn til indflydelsen deraf i

andre medlemsstater.

Kontrol af ulovlig indvandring gennem en effektiv udsendelsespolitik: I dette afsnit understre-

ges behovet for effektiv udsendelsespolitik, hvor medlemsstaterne udsender udlændinge

uden lovligt ophold tvangsmæssigt, hvis de ikke udrejser frivilligt. Endvidere

bør legalisering

kun ske på baggrund af en individuel og konkret vurdering, mens generelle legaliseringer bør

undgås.

Det understreges, at der er behov for, at EU opprioriterer indgåelse af tilbagetagel-

sesaftaler,

således at medlemsstaterne har de tilstrækkelige retlige instrumenter til at gen-

nemføre udsendelse. Herudover opfordres medlemsstaterne til at samarbejde med oprindel-

ses- og transitlande om bekæmpelse af ulovlig indvandring samt at give

bekæmpelsen af

ulovligt arbejde, menneskehandel og menneskesmugling højeste prioritet.

Desuden opfor-

dres medlemsstaterne til – på frivilligt basis – at øge samarbejdet i forbindelse med at gen-

nemføre udsendelser af ulovlige indvandrere, f.eks. om biometrisk identifikation og fælles

flytransporter.

Bedre beskyttelse af Europa gennem en mere effektiv grænsekontrol: Der henvises her til, at

hver medlemsstat har ansvaret for beskyttelsen af ”deres del” af den fælles ydre grænse, og

at grænsekontrollen derfor skal ske i solidaritet, ligesom visumpolitikken skal understøtte den

effektive fælles grænsekontrol. For at understøtte disse formål opfordres alle medlemsstater

til at mobilisere de nødvendige ressourcer til at sikre en effektiv grænsekontrol. Det foreslås,

at Det Europæiske Grænseagentur, Frontex, får øgede operationelle beføjelser til at kontrol-

lere den ydre grænse, og at det på sigt eventuel undersøges, om der kan oprettes dels sær-

lige enheder ved de østlige landegrænser og de sydlige søgrænser dels et

europæisk græn-

sevagtssystem (”d’un système européen de gardes frontières”).

Harmonisering på asylområdet: I afsnittet henvises til, at der

er sket fremskridt i forhold til

etableringen af et fælles europæisk asylsystem, men at der imidlertid

fortsat er store forskel-

le medlemsstaterne imellem, når det kommer til tildeling af beskyttelse og formen for den

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meddelte beskyttelse. Derfor er tiden er kommet til at tage nye initiativer for at færdiggøre

skabelsen af det fælles asylsystem.

Under henvisning til Kommissionens asylpolitikplan af 17. juni 2008 foreslås det, at der skal

gives ”un

niveau de protection plus élevé”

(en højere grad af beskyttelse). Kommissionen

lægger i sin politikplan ikke op til en udvidelse af definitionen af, hvem der har behov for in-

ternational beskyttelse, men en rettighedsmæssig ligestilling af konventionsflygtninge og

subsidiært beskyttede.

Af konkrete tiltag foreslås på den baggrund oprettelse af et Europæisk Støttekontor, fælles

asylprocedurestandarder, en ensartet status for flygtninge og subsidiært beskyttede, mulig-

heden for at udstationere medarbejdere fra medlemsstaternes asylmyndigheder til andre

medlemsstater med særligt mange asylsøgere samt endelig styrket samarbejde med

UNHCR vedrørende henholdsvis nærområdeindsatsen og genbosætning af flygtninge.

Styrket indsats på området migration og udvikling: Dette punkt i pagtudkastet tager afsæt i

de hidtidige initiativer som led i EU’s samlede migrationsstrategi som vedtaget af Det Euro-

pæiske Råd i december 2005 og udbygget i december 2006. Der henvises til behovet for

tætte partnerskaber og effektivt samarbejde mellem oprindelses-, transit- og destinationslan-

de om håndtering af migrationsstrømme. Partnerskaber skal ske ved øget samarbejde om

lovlig indvandring og ved på anden vis at skabe synergier mellem migration og udvikling.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da pagten forventes vedtaget som en del af de politiske konklusioner på mødet i Det Euro-

pæiske Råd

den 15.-16.

oktober 2008, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

Hvis forslaget senere skulle føre til vedtagelse af konkrete retsakter, vil der blive taget stilling

til retsakternes eventuelle konsekvenser for dansk ret, herunder i lyset af det danske forbe-

hold på området retlige og indre anliggender.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet overfor, at der gøres en fælles indsats imod ulov-

lig indvandring.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Pagtforslaget blev ved formandskabets præsentation på det uformelle rådsmøde (retlige og

indre anliggender) den 7.-8. juli 2008 modtaget positivt af medlemsstaterne, ligesom der ved

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli 2008 var bred opbakning til pagtfor-

slaget.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har

senest været drøftet

i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 3.

september

2008.

Dansk Flygtningehjælp har i sit høringssvar af 4. juli 2008 efterlyst en tilkendegivelse af det

overordnede mål for den anden fase af det fælles europæiske asylsystem om opretholdelse

og styrkelse af EU's tradition for humanitær hjælp og beskyttelse, sådan som dette bl.a. ses

tilkendegivet i Kommissionens meddelelse af 17. juni 2008. Dansk Flygtningehjælp har her-

udover anført, at Dansk Flygtningehjælp kan tilslutte sig behovet for at udligne de store for-

skelle i asylsystemerne i Europa, og at Dansk Flygtningehjælp i den forbindelse opfordrer til,

at den fælles linje lægges ved et højt beskyttelsesniveau. I forhold til pagtforslagets tema om

kontrol af ulovlig indvandring gennem en effektiv udsendelsespolitik har Dansk Flygtninge-

hjælp anført, at en udsendelsespolitik udover at være effektiv også bør være bæredygtig.

Dansk Flygtningehjælp har desuden anført, at den danske holdning, om at indsatserne for at

bekæmpe den ulovlige indvandring til EU ikke kun skal have kortsigtet karakter, men også

fokusere på de bagvedliggende årsager, kan støttes.

Dansk Flygtningehjælp har den 3. september 2008 endvidere bemærket, at Kommissionens

politikplaner af 17. juni 2008 indeholder en række positive overvejelser om tredjelandsstats-

borgeres adgang til EU, som kunne have været reflekteret mere i pagtudkastet.

Dansk Arbejdsgiverforening har i sit høringssvar af 8. juli 2008 tilkendegivet, at Dansk Ar-

bejdsgiverforening finder det positivt, at det i forslaget understeges, at det er medlemslande-

nes kompetence at fastsætte betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da migrationspagten forventes vedtaget som en del af de poliske konklusioner på mødet i

Det Europæiske Råd

den 15.-16.

oktober 2008, har nærhedsprincippet ikke relevans for sa-

gen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Hvis forslaget fører til fremsættelse af forslag til konkrete retsakter, vil der blive taget stilling

til retsakternes eventuelle statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbru-

gerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlæn-

dinge- og Integrationspolitik

i skriftlig procedure forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 24.-25. juli 2008.

Udvalget blev

tillige

mundtligt orienteret om sagen under punktet ”siden sidst” forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. april 2008.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3): Forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for

højtkvalificerede arbejdstagere (KOM(2007)637



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et direktivforslag vedrørende indrejse og ophold

for højtkvalificerede indvandrere. Forslaget er omfattet af det danske forbehold. Forslaget

har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Regeringen er positiv over for vedtagelsen

af et direktiv, der forbedrer mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU. Dog

lægger regeringen vægt på, at direktivforslaget hviler på princippet om selvforsørgelse og

ikke udhuler de enkelte medlemsstaters løndannelsessystemer. Herudover støtter regerin-

gen forslag, der kan præcisere definitionen af højt kvalificeret arbejdskraft.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigt

program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-

met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-

serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-

førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-

lemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der udstedes med henblik på arbej-

de. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en

grønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for

gennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan

for lovlig migration.

Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styret

økonomisk indvandring. På baggrund af grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlig

høring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtog

Kommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring

(KOM(2005) 669), hvoraf det fremgår, at Kommissionen i perioden fra 2007 og frem til 2009

vil fremlægge en lovgivningspakke bestående af et generelt dækkende rammedirektiv og fire

specifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggen-

de rettigheder tredjelandsstatsborgere i arbejde skal have, når pågældende har fået adgang

til en medlemsstat, og dels at regulere betingelserne og procedurerne for særlige grupper af



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tredjelandsstatsborgeres adgang til EU. De fire specifikke direktiver skal supplere rammedi-

rektivet ved at fastsætte regler for indrejse og ophold for visse særlige grupper.

Kommissionen vedtog på den baggrund den 23. oktober 2007 et forslag til det generelle

rammedirektiv samt et forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede ind-

vandrere.

Det tre øvrige direktiver kommer til at omhandle henholdsvis sæsonarbejdere, udstationere-

de medarbejdere (Intra-Corporate Transferees) samt lønnede praktikanter og forventes

fremlagt i 2008.

Kommissionens forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede indvandrere

fremsættes med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og stk. 4, og skal vedtages

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. november 2007. På rådsmødet den 6.-7. december 2007 var der en indledende

drøftelse af sagen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september 2008 forventes formandska-

bet at orientere om status i forhandlingerne og drøfte udestående spørgsmål.

2. Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at forbedre EU’s muligheder for at tiltrække og om nød-

vendigt fastholde højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande med henblik på at forbedre EU’s

økonomiske konkurrenceevne.

Forslaget skal sikre, at medlemsstaterne hurtigt og effektivt kan reagere på efterspørgsel på

højtkvalificeret arbejdskraft, og at nuværende og kommende mangel på arbejdskraft undgås.

Dette skal ske ved, at der på fællesskabsplan etableres fælles regler på området, som blandt

andet ligeledes fremmer højtkvalificerede arbejdstagernes muligheder for mobilitet inden for

EU.

Kommissionen anfører i sine bemærkninger til forslaget, at medlemslandene skal afholde sig

fra aktivt at rekruttere arbejdskraft fra sektorer i 3. landene, hvor der er mangel på arbejds-

kraft, eksempelvis sundhedssektoren, og at der derfor bør udvikles et etisk grundlag for re-

kruttering af arbejdskraft.

For at en tredjelandsborger kan gives opholds- og arbejdstilladelse efter direktivet, skal den

pågældende have en arbejdskontrakt eller et bindende arbejdstilbud med en varighed på

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindst ét år i den pågældende medlemsstat, dokumentere at have de relevante professio-

nelle kvalifikationer på det pågældende område og få en indtægt, der er mindst tre gange så

høj som bruttominimumslønnen eller den indtægt, der i den pågældende medlemsstat kan

udløse sociale ydelser, eller være i overensstemmelse med nationale overenskomster eller

praksis. Desuden stilles der krav om, at den pågældende har et gyldigt rejsedokument, har

en sygeforsikring og ikke er til fare for den offentlige orden, sikkerhed og sundhed (artikel 5).

Såfremt der er tale om en person under 30 år, der har en længere videregående uddannel-

se, skal de ovennævnte betingelser i et vist omfang fraviges (artikel 6).

Artikel 5 og 6 berører ikke medlemsstaternes ret til selv at fastsætte, hvor mange tredje-

landsborgere der skal meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter direktivet (artikel 7). Med-

lemsstaterne kan, inden der træffes beslutning om meddelelse af opholds- og arbejdstilla-

delse, undersøge, om der er mangel på arbejdskraft indenfor det pågældende område (arti-

kel 9).

Hvis der meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en tredjelandsborger i overensstemmelse

med de ovennævnte betingelser, skal den pågældende have udstedt et såkaldt ”Blue Labour

Card”.

Ifølge forslaget skal ansøgninger omfattet af direktivet som udgangspunkt behandles inden

for 30 dage og i særligt komplicerede sager inden for 60 dage (artikel 12).

I de første 2 år efter udstedelsen af ”Blue Labour Card” kræver en ændring i arbejdskontrak-

ten eller et jobskifte en forudgående godkendelse hos myndighederne. Efter 2 års ophold

kan den pågældende tredjelandsborger frit skifte arbejde, men kan pålægges at notificere

myndighederne i den pågældende medlemsstat herom (artikel 13). Arbejdsløshed af under

tre måneders varighed kan ikke føre til, at opholds- og arbejdstilladelsen inddrages (artikel

14), og tredjelandsstatsborgeren vil således have ret til at søge nyt arbejde i den pågælden-

de periode.

Personer, der er meddelt et ”Blue Labour Card”, skal behandles på samme måde som med-

lemsstatens egne statsborgere blandt andet for så vidt angår forholdene på arbejdspladsen,

fagforeningsfrihed, uddannelse og studiestøtte, en række sociale ydelser, skattefordele og

muligheden for at tage sine pensioner med til et andet land (artikel 15).

Den pågældende tredjelandsstatsborger skal have ret til familiesammenføring i overens-

stemmelse med direktivet om familiesammenføring (EF 2003/86), dog er der visse lempelser

(artikel 16).

Tredjelandsborgere i besiddelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter dette direktivforslag

skal kunne tildeles status som fastboende udlænding i overensstemmelse med betingelser-

ne i direktivet herom (EF 2003/109). Der foreslås dog fastsat særlige regler for beregningen

af den krævede opholdsperiode på 5 år, således at blandt andet ophold efter direktivforsla-

get i en anden medlemsstat indgår i beregningen af opholdsperioden (artikel 17).

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når en tredjelandsborger har opholdt sig i 2 år i en medlemsstat på grundlag af et ”Blue La-

bour Card”, kan den pågældende og dennes familie tage ophold i en anden medlemsstat

med henblik på at arbejde, såfremt de ovennævnte betingelser i artikel 5 og 6 er opfyldt. Den

pågældende skal senest 1 måned efter indrejsen i den anden medlemsstat anmelde sin til-

stedeværelse til de relevante myndigheder, der kontrollerer, at betingelserne for opholdet er

opfyldt (artikel 19).

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af direktivforslagene får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark

efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

I Danmark har tredjelandsstatsborgere mulighed for at opnå opholdstilladelse på baggrund

af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, blandt andet, at opholdstilladelse kan meddeles

på baggrund af green card-ordningen og job kort-ordningen. Green card-ordningen er base-

ret på et pointssytem, der er målrettet de højest uddannede udlændinge og indebærer, at

udlændingen meddeles opholds- og arbejdstilladelse i en treårig periode. Job kort-ordningen

indebærer en lettere adgang til opholds- og arbejdstilladelse for udlændinge, som får arbejde

inden for beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft. Den

nærmere opregning af beskæftigelsesområderne sker på den såkaldte positivliste. Job kort-

ordningen indebærer endvidere, at udlændinge kan få opholds- og arbejdstilladelse på bag-

grund af en vellønnet stilling. Den årlige bruttoindkomst skal mindst udgøre 375.000 kr.

Endvidere kan der meddeles en koncernopholdstilladelse til koncerner, som får mulighed for

at hente medarbejdere med særlige evner og kvalifikationer. Herudover kan udlændinge, der

har mistet deres oprindelige opholdsgrundlag, få opholdstilladelse på baggrund af deres ar-

bejde. Det er en betingelse, at udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varig-

hed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og be-

skæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der forbedrer mulighederne for at

tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU. Dog lægger regeringen vægt på, at direktivforslaget

hviler på princippet om selvforsørgelse og ikke udhuler de enkelte medlemsstaters løndan-

nelsessystemer. Herudover støtter regeringen forslag, der kan præcisere definitionen af højt

kvalificeret arbejdskraft.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Direktivforslaget blev ved Kommissionens præsentation af forslaget på rådsmødet den 7.-8.

november 2007 modtaget positivt af medlemsstaterne. Medlemsstaterne har således gene-

relt udtrykt støtte til direktivet, men ønsker at nationale ordninger skal kunne opretholdes

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sideløbende med ”blue card-ordningen”, samt sikkerhed for, at medlemslandene kan fast-

sætte 0-kvote, således at direktivet slet ikke anvendes i den pågældende medlemsstat.

6. Høring

Sagen har senest været drøftet den 3. september 2008 i Specialudvalget vedrørende Asyl-

og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).

En række myndigheder og organisationer er fremkommet med skriftlige høringssvar, hvis

indhold beskrives kort i det følgende:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) understreger i sine høringssvar af 1. februar 2008 og

8. juli

2008,

at det er vigtigt, at Europa går aktivt ind i konkurrencen om at tiltrække højtuddannet

arbejdskraft fra hele verden gennem indførelse af enkle og ubureaukratiske adgangsordnin-

ger for højtuddannet arbejdskraft. DA foreslår således, at der indføres en pointmodel, frem

for det mere begrænsede skridt der er taget, idet direktivforslaget alene lægger op til indfø-

relsen af en job kort-ordning. DA lægger stor vægt på, at det skal være muligt at fastholde de

nationale regler på området, og at EU ikke bør bestemme lønniveauet i medlemsstaterne, da

dette er i strid med subsidiaritetsprincippet. DA anfører i den forbindelse, at det ikke er op til

EU at bestemme hverken lønniveau, eller om medlemslandene skal have en mindsteløn, at

den almindelige lovgivning selvfølgelig skal overholdes ved fastlæggelsen af løn- og ansæt-

telsesvilkårene i Danmark, og at forskelsbehandling er forbudt.

Herudover mener DA, at der bør fastlægges en definition af højtkvalificerede, men at defini-

tionen ikke bør udelukke kvalificerede arbejdstagere på bachelorniveau.

Akademikernes Centralorganisation (AC) efterlyser i sit høringssvar af 4. februar 2008 en

klarere definition af begrebet ”højt kvalificeret beskæftigelse”. AC foreslår, at den europæi-

ske Blue card-ordning baseres på et pointsystem, idet det nuværende forslag indeholder en

ordning, der minder om den danske job kort-ordning, som AC ikke mener vil være konkur-

rencedygtig i et internationalt perspektiv. AC mener, at der er behov for en præcisering af

lønkriteriet, idet man i Danmark hverken har en officielt aftalt eller en ved lov faststat mini-

mumsløn. Det er derfor uklart, hvilke lønforhold der gælder for lande som Danmark, der ikke

opererer med minimumslønninger. AC lægger i den forbindelse vægt på, at tredjelandsstats-

borgere tilbydes løn- og ansættelsesvilkår, der svarer til de normalt gældende i de enkelte

EU-lande.

European Information & Communications Technology Industry Association (EICTA) har i sit

høringssvar af 6. juni 2008 fremhævet nødvendigheden af en fælles europæisk tilgang til

adgangsordningerne for højt uddannet arbejdskraft. EICTA mener, at det gældende forslag

om lønkriterium ikke bør strammes yderligere, da dette vil medføre en indsnævring af per-

sonkredsen. EICTA ønsker endvidere, at kravet om tre års relevant erhvervserfaring ikke bør

strammes yderligere, idet der på det tekniske område sker indlæring og udbygning af viden

på selve arbejdspladsen, hvorfor den praktiske erfaring har stor betydning.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vil skulle høres over forslaget.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke på egen hånd kan håndtere den

internationale konkurrence om kvalificeret arbejdskraft fra tredjelandene. EU’s mest væsent-

lige tiltrækningskraft i forhold til dets konkurrenter på dette område er adgangen til de 27

medlemsstaters arbejdsmarkeder, hvilket kun kan udnyttes, hvis der etableres et fælles sy-

stem for at give højtkvalificerede arbejdstagere adgang til medlemsstaterne.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-

cippet.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller for-

brugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet det danske

forbehold om retlige og indre anliggender.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-

dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 7.-8.

november 2007, den 6.-7. december 2007

og den 24.-25. juli 2008.

Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig indvandring blev

oversendt til udvalgene den 10. maj 2006.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktio-

ner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(KOM(2007)249)



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens forslag til et direktiv, der fastlægger minimumsstandarder for sanktioner over

for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemssta-

terne. Formålet med forslaget er at reducere den pull-faktor, der består i muligheden for, at

ulovlige indvandrere kan komme til EU og finde arbejde. Danmark deltager som følge af for-

beholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippet vurderes at være over-

holdt. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæm-

pelse af ulovligt arbejde i EU.

1. Baggrund

I Haag-programmet, vedtaget af Det Europæiske Råd (DER) den 5. november 2004, blev

håndtering af migrationsstrømme, herunder bekæmpelse af ulovlig indvandring, fremhævet

som et område, hvor der er behov for en styrket indsats.

I Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2006 opfordres Kommissionen til senest i

april 2007 at fremsætte et forslag til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse.

På den baggrund har Kommissionen den 16. maj 2007 fremlagt et forslag til et direktiv om

sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 3, litra b.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli 2008 blev udestående problem-

stillinger drøftet.

Der forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september 2008, at for-

mandskabet vil orientere om status i sagens forhandlinger med henblik på drøftelse af ude-

stående spørgsmål.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre, at alle medlemsstater indfører ensartede former for sank-

tioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i

medlemsstaterne, og at sådanne sanktioner bliver effektueret. Forslaget skal reducere den

pull-faktor, der består i muligheden for, at ulovlige indvandrere kan komme til EU og finde

arbejde.

Det fremgår af forslaget, at antallet af ulovlige indvandrere i EU skønnes at ligge på mellem

4,5 og 8 millioner, og at ulovligt arbejde er koncentreret i byggebranchen, landbruget, rengø-

ringsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen.

Det fremgår endvidere, at forslaget omhandler indvandringspolitik og hverken beskæftigel-

sespolitik eller socialpolitik.

Forslaget indeholder et generelt forbud mod ansættelse af indvandrere fra tredjelande, der

opholder sig ulovligt i en medlemsstat (artikel 3). Ifølge forslaget er det alene arbejdsgiveren,

som skal pålægges eventuelle sanktioner – ikke den ulovligt ansatte indvandrer. Forslaget

omfatter såvel juridiske personer som private individer, som benytter sig af ulovlig arbejds-

kraft (artikel 2).

Arbejdsgivere vil ifølge forslaget være forpligtet til at foretage en kontrol af opholdsgrundla-

get for de tredjelandsstatsborgere, som de måtte ønske at ansætte. Forpligtelsen består i at

undersøge, om den pågældende person har en gyldig opholdstilladelse,

at opbevare en kopi

af opholdstilladelsen under ansættelsen samt at underrette myndighederne om starttids-

punktet for ansættelsen

(artikel 4). Dette indebærer dog ikke, at arbejdsgiveren forventes at

kunne identificere falske dokumenter, med mindre det fremstår tydeligt, at der er tale om et

falsk dokument.

Overtrædelse af forbuddet mod at ansætte ulovlig arbejdskraft skal straffes med sanktioner,

som kan være af administrativ karakter, og som skal omfatte bøder samt betaling af udgif-

terne for udsendelse af den pågældende tredjelandsstatsborger (artikel 6).

Arbejdsgiveren skal endvidere forpligtes til at betale udestående løn til den pågældende, og

medlemsstaten skal etablere en mekanisme, der sikrer, at den pågældende får sin løn, uan-

set om vedkommende allerede har forladt landet.

Ansættelsesforholdet forudsættes ved be-

regning af udestående løn at have varet i mindst 3 måneder, medmindre en af parterne kan

bevise andet (artikel 7).

Det blev oprindeligt foreslået, at i sager, der vedrører særlig grov

udnyttelse af den ulovlige indvandrer, skal enhver afgørelse om udsendelse udsættes, indtil

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tredjelandsstatsborgeren har modtaget en eventuel efterbetaling af sin løn. Denne bestem-

melse er nu udgået af forslaget.

Der skal endvidere være mulighed for at træffe andre hensigtsmæssige foranstaltninger,

herunder udelukke arbejdsgivere fra offentlige ydelser og/eller indgåelse af offentlige aftaler i

op til 5 år.

Derudover skal det være muligt at inddrive offentlige tilskud, herunder EU-midler,

som forvaltes af medlemsstaterne, og som er ydet til arbejdsgiveren i de foregående 12 må-

neder. Endelig skal der være mulighed for midlertidigt eller permanent at lukke forretnings-

steder, der er blevet brugt til at begå overtrædelsen (artikel 8).

Medlemsstater kan vælge ik-

ke at lade bestemmelsen gælde, hvis der er tale om ansættelse hos en privat person, hvor

beskæftigelse er af privat karakter.

Ifølge forslaget bør finansielle sanktioner, der ikke inddrives fra en underkontrahent, kunne

inddrives fra andre kontrahenter i kæden af underleverandører, op til og med hovedkontra-

henten. Forslaget er nu ændret, således at kun hovedkontrahenten gøres solidarisk ansvar-

lig (artikel 9).

I særlig grove sager skal arbejdsgiverne kunne pålægges strafferetlige sanktioner, der skal

være effektive, proportionale og virke præventivt (artiklerne 10-13). Det drejer sig om føl-

gende sager:

hvis en arbejdsgiver gentagne gange har benyttet sig af ulovlig arbejdskraft

hvis arbejdsgiveren har ansat et betydeligt antal ulovlige indvandrere

hvis der er tale om en særlig grov udnyttelse af den ulovlige indvandrer

hvis der er tale om ansættelse af en mindreårig

Medlemsstaterne forpligtes til at etablere en klagemekanisme, hvor ulovligt ansatte tredje-

landsstatsborgere kan forelægge klager direkte eller gennem en tredjepart (artikel 14).

Endvidere blev det oprindeligt forslået, at ulovlige indvandrere, som har været udsat for sær-

lig grov udnyttelse, og som samarbejder med myndighederne i en retssag mod arbejdsgive-

ren, tilbydes samme muligheder for at få tildelt en midlertidig opholdstilladelse, som ofre for

menneskehandel har efter gældende EU-ret (artikel 14.). Denne bestemmelse er nu ændret

således, at muligheden for medlemsstaternes meddelelse af en midlertidig opholdstilladelse

er gjort fakultativ.

Ifølge det oprindelige forslag, forpligtes medlemsstaterne til årligt at foretage inspektioner af

10 % af de registrerede virksomheder i en medlemsstat med henblik på at undersøge, om

der er ansat ulovlig arbejdskraft (artikel 15). Siden hen blev forslaget ændret således, at

medlemsstaterne det første år forpligtes til at foretage et antal kontrolbesøg på registrerede

virksomheder i medlemsstaten, der svarer til mindst 20 % flere virksomheder end der gen-

nemsnitligt er blevet foretaget kontrol hos de 3 forudgående år regnet fra direktivets gen-

nemførsel i national ret. Inspektionerne foretages med henblik på at undersøge, om der er

ansat ulovlig arbejdskraft. Efter det første år, foretages inspektioner de efterfølgende 4 år på

10 % flere virksomheder end antallet det forudgående år.

Derefter er det forslået, at der fore-

tages en tilstrækkelig og effektiv kontrol på virksomhederne, og at medlemsstaterne på bag-

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grund af en risikovurdering identificerer, hvilke erhvervssektorer som udgør den største risiko

for beskæftigelse af udlændinge uden fornøden arbejdstilladelse. I disse sektorer skal der

foretages inspektioner på mindst 5 % af virksomhederne årligt. Seneste forslag indebærer,

at medlemsstaterne selv fastsætter kvantitative/kvalitative mål for antallet af kontrolbesøg og

indrapporterer dette til Kommissionen.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,

har forslaget ikke konsekvenser for dansk ret.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 4, straffes den, som beskæftiger en udlænding uden for-

nøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, med

bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende

omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået

eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen

ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5. Efter udlændinge-

lovens § 59, stk. 6, kan en økonomisk fordel, der er opnået ved en overtrædelse af stk. 4,

konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der

ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået

eller tilsigtet økonomisk fordel. Det bemærkes, at selskaber m.v. (juridiske personer) kan på-

lægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. herved udlændingelovens § 61.

Efter udlændingeloven er det ikke muligt at pålægge en arbejdsgiver, der beskæftiger en ud-

lænding uden arbejdstilladelse og med ulovligt ophold, administrative sanktioner som f.eks.

inddragelse af arbejdsgiverens autorisation eller pålæg om at betale for udsendelse af ud-

lændingen, hvis denne bliver udvist og ikke vil medvirke til at udrejse af landet. Dette vil så-

ledes kræve lovændring. Det bemærkes, at det i dag som udgangspunkt er udlændingen

selv, der skal afholde udgifter forbundet med politiets udsendelse af den pågældende, jf.

herved udlændingelovens § 43, stk. 2.

Endvidere er der ikke i udlændingeloven krav om, at arbejdsgiveren skal anmode en udlæn-

ding om at forevise gyldig opholds- og arbejdstilladelse forud for påbegyndelsen af arbejdet,

eller at arbejdsgiveren under ansættelsesforholdet skal opbevare kopi heraf. Dette vil såle-

des også kræve lovændring.

Det kan endvidere oplyses, at en udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden tilladel-

se, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. udlændingelovens § 59, stk. 2. Ved straf-

fens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at udlændingen ikke

har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 3.

Det vil være muligt med hjemmel i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, at meddele udlændingen

midlertidig opholdstilladelse med henblik på at medvirke i en retsforfølgning af arbejdsgive-

ren.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan endvidere oplyse, at der ikke i udlændingeloven er hjemmel til, at udlændingemyn-

dighederne kan gennemføre kontrolaktioner på arbejdspladser med henblik på at undersøge

konkrete ansættelsesforhold. Hvis det ønskes, at udlændingemyndighederne skal have så-

danne beføjelser, skal der således ske en lovændring.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæmpelse

af ulovligt arbejde i EU.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne har udtrykt en generel positiv indstilling til indførelsen af sanktioner over for

arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Landene er enige

om vigtigheden af at bekæmpe arbejdsgiveres anvendelse af ulovligt arbejde.

6. Høring

Sagen har

senest

været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS)

den 3. september 2008.

Dansk Røde Kors har oplyst, at man er tilfreds med, at forslaget alene vedrører sanktioner

over for arbejdsgiveren – ikke den ulovligt ansatte.

Sagen er endvidere udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-

ciale Forhold.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i sit høringssvar af 22. juni 2007 og 8. juli 2008 anført,

at DA ikke kan støtte det foreliggende direktivforslag. Det er DA´s opfattelse, at håndhævel-

ses- og sanktionspolitikken er et nationalt anliggende, idet den er tæt integreret i de nationa-

le systemer, og derfor ikke kan behandles som et indvandringsanliggende. DA finder ikke, at

forslaget i en dansk kontekst er hensigtsmæssig eller nødvendigt. DA finder i øvrigt, at med-

lemsstaterne skal samarbejde om håndhævelsen af deres nationale regler med henblik på at

hindre den unfair konkurrence, som private virksomheder påføres, som følge af anvendelse

af ulovlige indvandrere som arbejdskraft.

Kommunernes Landsforening (KL) har i sit høringssvar af 19. juni 2007 anført, at bekæm-

pelse af sort arbejde, herunder ulovligt arbejde udført af tredjelandsborgere, er et meget vig-

tigt og betydningsfuldt arbejde. KL er dog af den opfattelse, at da problemets omfang er for-

skelligt iblandt medlemsstaterne, er der behov for forskellige løsninger i de forskellige med-

lemslande. KL er ikke enig i Kommissionens vurdering af, at det er nødvendigt at harmonise-

re sanktionsniveauet i medlemslandene for at hindre forvridning af konkurrenceevnen. KL

kan derfor ikke støtte den nuværende udformning af direktivets artikel 4-8.

Akademikernes Centralorganisation (AC) har i sit høringssvar af 18. juni 2007 anført ikke at

have bemærkning til forslaget.

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsorganisationen (LO) har i sit høringssvar af 25. juni 2007 anført ikke at have bemærk-

ning til forslaget.

7. Europa-Parlamentet

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-plan

indføres et ensartet niveau for sanktioner over for arbejdsgivere, der benytter sig af ulovligt

arbejde. Et forskelligt niveau for sanktioner kan føre til en forvridning af konkurrencen inden

for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandrere til

medlemsstater med et lavere niveau af sanktioner og fuldbyrdelse heraf.

Vedtagelsen af fælles minimumsstandarder for sanktioner over for arbejdsgivere vil ifølge

Kommissionen sikre, at alle medlemsstater indfører sanktioner, der er tilstrækkeligt strenge

til, at de har en afskrækkende virkning på arbejdsgivere, at der indføres et ensartet niveau

for sanktioner, som vil forhindre, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandre-

re, samt at der sikres ensartede betingelser for virksomheder i EU.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-

cippet.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,

har det hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyt-

telsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Hvis Danmark måtte ønske at indføre tilsvarende regler vurderes det ikke umiddelbart at ville

medføre hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-

skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Dog vil artikel 15 om antallet af årlige kon-

trolbesøg – hvis den opretholdes i sin nuværende form – kræve en nærmere undersøgelse

af de statsfinansielle konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-

dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

juni 2007, forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007, forud

for rådsmødet den (retlige og indre anliggender) den 28.-29. februar 2008

og forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli 2008.

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5): Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC

for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international be-

skyttelse (KOM (2007) 298 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Der er tale om et forslag fra Kommissionen, der vedrører betingelserne for meddelelse af

status som fastboende udlænding for personer med international beskyttelse, hvilke ret-

tigheder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.

Nærhedsprincippet er overholdt. Eventuel vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er omfattet af det danske forbehold.

Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte

flygtninge og personer med subsidiær beskyttelse.

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 6. juni 2007 et forslag til direktiv om ændring af direktiv

2003/109/EC for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under internatio-

nal beskyttelse.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3,

litra a), og stk. 4.

Forslaget skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Forslaget er blevet drøftet af medlemsstaterne på rådsmøderne (retlige og indre anliggen-

der) den 18. april 2008, den 5.-6. juni 2008 og den 24.-25. juli 2008.

Det forventes, at medlemsstaterne på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. sep-

tember 2008 på ny vil drøfte forslaget med henblik på opnåelse af politisk enighed.

2. Formål og indhold

Det fremgår af Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-

programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union fra

den 10. juni 2005, at der som led i anden fase af udformningen af et fælles europæisk asyl-

system indføres ensartet status for personer, som bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse,

og at der i den forbindelse skal fremsættes forslag om status som fastboende udlænding for

personer, der har international beskyttelse.

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder en regulering af status som fastboende udlændinge for personer med

international beskyttelse, der er i overensstemmende med indholdet af direktivet om tredje-

landsstatsborgeres status som fastboende udlænding.

Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (2003/109/EF), der

blev vedtaget den 25. november 2003, indeholder bestemmelser om betingelserne for, at en

tredjelandsstatsborger med lovligt ophold i en medlemsstat kan opnå status som fastboende

udlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, betingelser for fortabelse af sta-

tus samt beskyttelse mod udvisning.

Det fremgår imidlertid af direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, at direktivet ikke finder an-

vendelse på blandt andre tredjelandsstatsborgere, der har opholdstilladelse i en medlems-

stat i medfør af subsidiære former for beskyttelse i henhold til medlemsstaternes internatio-

nale forpligtelser, eller på flygtninge eller personer, der har ansøgt om at blive anerkendt

som flygtninge. Kommissionen har derfor til hensigt med sit nye forslag at sikre, at der etab-

leres tilsvarende regler for denne persongruppe.

Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende ud-

lænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.

Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til at

forsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for,

ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at han råder over en sygeforsikring, før den

pågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.

Den medlemsstat, som meddeler en tredjelandsstatsborger, der har opnået international be-

skyttelse, status som fastboende udlænding, eller en anden medlemsstat, som forlænger

denne status, skal ifølge direktivforslagets artikel 8, stk. 4 og 5 indsætte en passus i tredje-

landsstatsborgerens opholdstilladelse under overskriften ’bemærkninger’, hvori det angives,

hvornår og i hvilken medlemsstat indehaveren af opholdstilladelsen opnåede international

beskyttelse.

Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens

egne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og

erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.

Endvidere indeholder direktivet bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger med

status som fastboende udlænding til at tage ophold i en anden medlemsstat, herunder som

arbejdstager eller studerende, hvis den pågældende kan forsørge sig selv. I direktivet fast-

sættes endvidere hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at ophol-

de sig i en anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.

Det følger af direktivforslagets artikel 12, at medlemsstaterne, inden de udviser en tredje-

landsstatsborger, der har opnået international beskyttelse, og som er meddelt status som

fastboende udlænding, forpligter sig til at konsultere den medlemsstat, der har meddelt in-

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ternational beskyttelse. Hvis den pågældende tredjelandsstatsborger fortsat er under inter-

national beskyttelse på tidspunktet for udvisningen, skal tredjelandsstatsborgeren udvises til

den medlemsstat, som oprindeligt tildelte tredjelandsstatsborger status som fastboende ud-

lænding, og denne medlemsstat skal straks og uden krav om opfyldelse af formaliteter mod-

tage tredjelandsstatsborgeren. Formålet med ændringen af artikel 12 er først og fremmest at

sikre overholdelse af princippet om non-refoulement.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter

Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende

for eller finder anvendelse i Danmark.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte

flygtninge.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne er generelt enige om, at status som fastboende udlænding også bør om-

fatte flygtninge.

6. Høring

Sagen har senest været sendt i skriftlig høring den

8. september 2008

i Specialudvalget ved-

rørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet forventes snarest at afgive sit høringssvar til Kommissionens direktiv-

forslag.

8. Nærhedsprincippet

Personer under international beskyttelse – det være sig flygtninge og personer, der nyder

subsidiær beskyttelse – falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF, hvilket

betyder, at medlemsstaterne på nationalt plan beslutter, hvorvidt og i givet fald på hvilke be-

tingelser personer under international beskyttelse kan få en mere permanent status, og hvil-

ket omfang en sådan status skal have. På nuværende tidspunkt kan de opnå denne status i

nogle medlemsstater, men ikke i alle. Rådet og Kommissionen er imidlertid enige om, at per-

soner under international beskyttelse bør have ret til status som fastboende udlænding, jf.

direktiv 2003/109/EF, i alle medlemsstater på sammenlignelige vilkår. Det kræver, at der

vedtages fælles regler på fællesskabsplan.

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har anført, at en ændring af direktiv 2003/109/EF derfor er den bedste måde

at sikre samme behandling af alle tredjelandsstatsborgere, der har haft lovligt ophold i en

medlemsstat i et vist tidsrum.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-

cippet.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-

beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da Danmark efter Protokollen om Dan-

marks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder an-

vendelse i Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-

7. december 2007

forud for både rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 17.-18.

april 2008, den 5.-6. juni 2008

og den 24.-25. juli 2008.

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6): Opfølgning på asylkonferencen den 8.-9. september 2008, her-

under mulig drøftelse af genbosætning af irakiske flygtninge

Nyt notat

Resumé:

Det franske formandskab ventes at orientere om asylkonferencen den 8.-9. september 2008,

og genbosætning af flygtninge fra Irak vil i den forbindelse eventuelt også blive drøftet. En

orientering får hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærheds-

princippet har ikke relevans for sagen. Regeringen kan tage formandskabets orientering til

efterretning.

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 6. juni 2007 sin grønbog om det fremtidige fælles asylsystem.

Formålet med grønbogen er at danne udgangspunkt for de videre overvejelser om udform-

ningen af anden fase af det fælles europæiske asylsystem.

Der blev afholdt en offentlig høring om grønbogen den 7. november 2007.

På den baggrund fremlagde Kommissionen den 17. juni 2008 sin strategiske plan på asyl-

området, der indeholder en gennemgang af de forslag og tiltag, som Kommissionen ventes

at ville fremsætte som led i udbygningen af anden fase af det fælles europæiske asylsystem.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juli 2008 præsenterede

det franske EU-formandskab et forslag om en europæisk indvandrings- og asylpagt, der skal

ses i sammenhæng med blandt andet Kommissionens strategiske plan på asylområdet.

Den 8.-9. september 2008 afholdt det franske formandskab en asylkonference under titlen

”Building a Europe of Asylum” for at drøfte de politiske rammer for udbygningen af den an-

den fase af det fælles europæiske asylsystem set i lyset af forslaget om en europæisk ind-

vandrings- og asylpagt.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september 2008 forventes det franske

formandskab at orientere Rådet om asylkonferencen.

Det kan ikke udelukkes, at formandskabet vil benytte dette dagsordenspunkt til også at drøf-

te genbosætning af flygtninge fra Irak, som opfølgning på rådskonklusionerne herom, der

blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli 2008.

2. Formål og indhold

Det forventes, at formandskabet vil orientere om asylkonferencen den 8.-9. september 2008,

hvor emnet var udbygningen af anden fase af det fælles europæiske asylsystem, idet det

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremgår af Haag-programmet, at forslag, der vedrører denne udbygning, skal fremsættes in-

den udgangen af 2010.

Der forventes særlig fokus på det praktiske samarbejde på asylområdet, herunder overvejel-

serne om skabelsen af et fælles asylstøttekontor, og på mulighederne for behandling af

asylansøgninger uden for EU’s grænser samt yderligere udvikling af samarbejde med tredje-

lande.

En eventuel drøftelse af spørgsmålet om genbosætning af flygtninge fra Irak vil være en op-

følgning på de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 24.-25. juli 2008. Det fremgik bl.a. heraf, at Rådet finder det nødvendigt at søge dia-

log med de irakiske myndigheder og med UNHCR med henblik på at nå frem til en passende

og solidarisk løsning for de irakiske flygtninge.

En eventuel drøftelse af spørgsmålet om genbosætning af irakiske flygtninge vil ske for at

fastholde fokus herpå.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om en orientering og drøftelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke

relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ventes at kunne tage formandskabets orientering til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes at tage orienteringen til efterretning.

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 3. september 2008.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en orientering og en eventuel drøftelse, har nærhedsprincippet ikke rele-

vans for sagen.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der er tale om en orientering og eventuel drøftelse er der hverken statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for

Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Men grundnotat om Kommissionens grønbog om det fremtidige fælles europæiske asylsy-

stem er blevet oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændin-

ge- og Integrationspolitik den 13. september 2007.

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7): Udkast til rådskonklusioner om udrulning og udvikling af VIS

Nyt notat.

Resumé:

På rådsmødet lægges der op til vedtagelse af rådskonklusioner om udrulning og udvikling af

VIS. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser. Nærhedsprincippet har ingen relevans for sagen. Rådskonklusionerne er

ikke omfattet af forbeholdet. Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.

1. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-

met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold

(VIS-forordningen), blev vedtaget den 9. juli 2008.

VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-

lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når det centrale VIS og kommu-

nikationslinjerne mellem medlemsstaterne og det centrale VIS er meldt klar til brug, og når

alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske

og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysninger relateret til visum-

sagsbehandling. Denne dato forventes for tiden at ligge i slutningen af maj måned 2009.

Herudover skal Rådet og Europa-Parlamentet endnu vedtage forslag til forordning om æn-

dring af de fælles konsulære instrukser (vedrører visumsagsbehandling) med hensyn til ind-

førelse af biometriske kendetegn og bestemmelser om organisering af modtagelsen af vi-

sumansøgninger.

Forhandlingerne om dette forslag mellem Rådet og Europa-Parlamentet er nu gået til anden

behandling mellem Europa-Parlamentet og Rådet, hvorfor der skal arbejdes med nye kom-

promisløsninger for at opnå enighed med Europa-Parlamentet. Det franske formandskab ar-

bejder på opnåelse af enighed snarest muligt.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september 2008 forventes konklusioner

om udrulning og udvikling af VIS vedtaget.

2. Formål og indhold

Udkast til rådskonklusioner foreligger endnu ikke, men det forventes, at de vil indeholde for-

slag til, hvor i verden udrulningen af VIS skal påbegyndes. Det forventes at blive Nordafrika

og derefter i Mellemøsten. De to regioner er udvalgt på baggrund af medlemsstaternes op-

lysninger om den største risiko for ulovlig indvandring, vurderinger af sikkerhedsrisikoen

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt oplysninger om, hvor mange repræsentationer medlemsstaterne har i de pågældende

regioner.

Herudover forventes rådskonklusionerne at indeholde forslag til en eventuel oprettelse af en

såkaldt ”Friends of VIS”, der vil blive sammensat af en række af medlemslandenes ministre

eller højtstående embedsmænd med henblik på at sørge for en effektiv overordnet politisk

styring af gennemførelsen af VIS, herunder sørge for koordinering og harmonisering af

synspunkter og etablering af fælles oplæring i anvendelsen af VIS.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusioner om udrulning og udvikling af

VIS.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at de øvrige medlemslande vil støtte vedtagelsen af rådskonklusioner om ud-

rulning og udvikling af VIS.

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 3. september 2008.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev Folketingets Euro-

paudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Rådets

retningslinjer til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et

visuminformationssystem (VIS).

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2003 blev Folketingets Eu-

ropaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om

Kommissionens rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

blev endvidere orienteret om konklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet

(VIS) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2003 og forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

blev endvidere orienteret om Rådets beslutning om etablering af VIS forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004.

Et grundnotat om forslaget til VIS-forordningen blev henholdsvis den 22. og 23. august 2005

sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrations-

politik.

Udkast til forordning om VIS blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.

oktober 2005 forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsmandat.

Forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006, den 1.-2. juni

2006, den 5.- 6. oktober 2006, den 19.-20. april 2007 og den 12. – 13. juni 2007 blev Folke-

tingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik oriente-

ret om forslaget til en VIS-forordning.

Herudover er Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-

tionspolitik forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 27.-28. april

2006, den 1.-2. juni 2006, den 24. juli 2006, den 8. – 9. november 2007, den 6. – 7. decem-

ber 2007, den 5. – 6. juni 2008 og den 24. – 25. juli 2008 blevet orienteret om drøftelserne af

forslag til ændring af de fælles konsulære instrukser med hensyn til indførelse biometriske

kendetegn og bestemmelser om organisering af modtagelsen af visumansøgninger.

Side 28