PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2890 - RIA
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juriclisk Tjeneste

Kobenhavn, den 14. maj 2008

JTEU, journal 400.A.5-3-4-334.

Til

De Europeiske Fe11esskabers Dornstol

Justitskontoret

INDLG

ERA

DEN

DANSKE

REGERING

I DOMSTOLENS SAG

C-127/OS

Metock e.a.

mod

The Minister for Justice, Equality and Law Reform

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledende bemerkninger

1. "High Court" i Irland hat stillet 3 spørgsmM i forbindelse med fire verserende sager

til

EF-Domstolen (herefter Domstolen) vedrorende fortollcningen af Râdets Direktiv

2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers

ret

til at

ferdes og opholde sig frit pa medlemsstaternes omrkle (herefter opho1dsdirektivet.

2. De forelagte spørgsmil lyder:

(1) 'Tillader direktiv 2004/38/EF, at der i en med/ein.c.ctatg/der etgenere/t krav om, at en

tredjeland.cstatsborger, .com

cvgtefr lie til en unionthorger, thai have opholdt sig iov/i.gt i en

widen mediemsstat, inden ban el/er hun indrejser i vairtsmed/em.cstaten, for at kzinne dragefordel

afbestemmelserne af direktiv 2004/38/HF?"

(2) "Omfatter anvendc/sesomndetfor artikel 3, .ctk. 1, i direktiv 2004/38/EF en

tredje/andsstat.cboiger, der er:

(2)

agtefalle iii en union.cboiger, .com op holder sig i vrt.cmediemsstaten, o opIder

betingelsen i arti/cel 7, st/c. 1, i/ira a), I,) el/er c, og

(ii) .com opho/der sig i vartsmedlem.c.ctaten .com agtefaillc til unionsboigeren, uanset hvornJr

og hvor c/eros agtethab biev indgcet, gg uanset hvornár og hvor/edes

tredjelandsstatsboigeren indrejste i vajrt.cmed/emsstaten?

(3) "S4fremt dci forgáende sporgs#thl besvares benagtende, omfatter anvendelsesomrâdet for

artikel 3, st/c. 1, i dire/ct/v 2004/38/EF da en tredje/ands.ctatsborger, der er aigtefai/ie til en

union.cborgor, ncr denne er.

('i)

agtefa//e til en unionsborger, der op holder sig i va'rtsmed/em.cstaten og .com opjjilder

betinge/.cerne i artikel 7, st/c. 1, /iira a), I,) c//er

opho/der sg i vairtsmediems.ctaten med unionsboigeren .com agtefr//c; og

(iii) er indrejst i va'rtsmcd/emsstateiz uaflcengigt af unionsborgeren; og

(iv) efteifolgende gftede sig med union.cboigeren i ra?rt.cmed/emsstaten?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Sagernes faktiske omstendigheder og baggrund

3. De fiie sagsøgere i de retssager, der er forelagt den irske High Court beskrives sam

egtef11er, hvoraf den ene part i hvert egtepar er tredjelandsstatsborgere (herefter

ansogerne), der indrejste i Irland sam asylansogere i trene 2004-2006 og blev alle

meddelt endeligt afslag pa asyl i irene 2005-2007. Dc irske myndigheder traf afgorelse

am at udvise to af ansagerne, og den ene ansoger blev som folge heraf udsendt i

december 2007. De lire ansogere er alle gift med unionsborgere (hereftet

hovedpersonerne), der er statsborgere i henholdsvis Storbritannien, Tysidand og Polen,

hat Iovligt ophold i Irland, og tre af hovedpersonerne er arbejdstagere. Det ene par hat

efter det oplyste haft et familieiv i 13 ir og bar to fiellesborn, hvorimod tie ovrige

hovedpersoner forst stiftede et familieliv med ansogerne efter deres respektive indrejse i

Irland.

4. Ifolge den forelieggende ret indgav alle par ansogning am opholdsbevis efter EU-retten i

Irland under henvisning dl agteskab (familiesammenforing. De irske myncligheder

meddelte afslag herpâ dl ansogerne under benvisning dl den omstandighed, at

ansogerne ikke havde fremlagt tilstrkkelig dokumentation for, at de havde opholdt sig

lovligt i en anden EU-medlemsstat forud for indrejsen i Irland. Det ene afslag var dog

begrundet i, at ansogeren havde ulovligt ophold i Irland pa tidspunktet for egteskabets

indgâelse, grundet udvisningsafgorelsen. Ansogerne indbragte afgorelsen for den

fore1aggende nationale ret.

3. Den danske regerings interesse i sagen

Den danske regering (herefter regeringen afgiver indlag i sagen af principielle grunde.

Dels fordi regeringen finder, at det i lyset af nyere retspraksis fra Domstolen er

vasenthgt at f. entydigt fastslâet, at det er fuldt foreneligt med opholdsdirektivet, ntr en

medlemsstat stiller krav am forudgaende fast, lovligt ophold i et andet EU-land i forhold

dl en tredjelandsstatsborger, tier onsker familiesammenforing med en unionsborger, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bar udnyttet retten til

fri

bevgelighed (sporgsmàl 1). Dels fordi sagen efter regeringens

opfattelse alene skal vurderes efter opholdsdirektivet.

6. Regeringen bemerker, at der verserer en anden prejuclicie1 foreheggelse for Domstolen,

C-551 /07, Deniz Sahin. Sagens pnejudicielle spørgsrrnil nr. 1 .b. vedrører, ligesom

sporgsmM nr. 1 i narvarende sag, sporgsmt1et om hvorvidt en medlemsstat efter

opholdsdirektivet kan stifle som betingelse for, at en tredjelandsstatsborger, der er

familiemedlem til en vandrende arbejdstager, kan pâberâbe sig dixcktivets bestemmelser,

at tredjelandsstatsborgeren opholder sig Jovligt i en anden medlemsstat pa det tidspunkt,

hvor ansøgningen om opholdsret efter EU-retten indgives. Den danske regering bar

ogst i denne sag afgivet skriftligt indlieg.

4. Regeringens retlige stillingtagen

4.1. Spwgsrnl 1 cm opholdsdirektivet og krav tilforidgende fast, lovligt ophold

7. Det er regeringens opfattelse, at vesentlige hensyn dl medllemsstaternes muligheder for

at regulere indvandring fra tredjehinde afgørende taler for, at medlernsstaternc kan stille

et krav om, at tredjelandsstatsborgeren i en familiesammenforingssituation skal

vre

besiddelse af en egentlig opholdstilladelse i et andet EU-land pt det tidspunkt, hvor

vedkommende ansøger om opholdstilladelse med henvisning iii EU-retten i den

medlemsstat, som unionsborgeren (den vandrende arbejdstager) er flyttet til.

8. Denne fortolkning er i ovcrensstemmelse med dommen i sag C-109/01, Akrich, der

blev afsagt af Domstolens plenum. Domstolen fandt for det forste, at forordning rir.

1612/68 alene omfatter den frie bevgeighed inden for EU, og at forordningen er tavs

omkring rettigheder med hensyn iii adgang iii EU's omrâde for en

tredjelandsstatsborger, der er gift med en unionsborger, jf. herved pramis 49.

Domstolen fastslog herefter, at det er en betingelse for, at en tredjelandsstatsborger, der

er gift med en unionsborger, kan blive omfattet af forordningens art. 10, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedkommende opholder sig lovligt i en medlems stat pa det tidspunkt, hvor ban tager iii

den medlemsstat, sam unionsborgen flytter eller er flyttet dl, jf. pramis 50.

9. Regeringen forstar Akrich-dammen sâledes, at Dornstolen i fortolkningen af art.10 i

forordthng 1612/68 lagde afgerende vgt pa, hvorvidt et afslag p opholdstilladelse til

tredjelandsborgeren yule have en "afskrkkende virkning" pa unionsborgerens mulighed

for at udøve de rettigheder til fri bevegeighed, sam ga1der pa grundlag af TEF art. 39.

10. For det forste fastslâr Domstolen i pramis 52, at formi1et med art. 10 i forordningen eir

at sikre, at en unionsborgers flytning fra en medlemsstat iii en anden medlemsstat ikke

medforer et tab af muligheden for at leve lovligt sarnmen med et nart famiiiemedlem.

11. For det andet fastslâr Domstolen i prernis 53, at nâr en unionsborger, der er gift med en

tredjelandsstatsborger, som ikke hat opholdsret i denne medlemsstat, flytter fra denne

medlemsstat til en anden, udgor det forhold, at unionsborgerens egtefeile i henhold dl

forordningens artikel 10 ikke bar ret dl at etablere sig med unionsborgeren i en anden

medlemsstat, ikke en mindre guns tig behandling end den, sam de fik,

for

unionsborgeren gjorde brug af sin ret dl fri bevgelighed og udgor saledes ikke en

hindring for unionsborgerens ret iii fri bevgeighed, jf. TEF artikel 39.

12. Efter regeringens opfattelse, fremgar det sâledes kiart

Akxich-dommen, at et

forudgàende fast, lovligt ophold i en medlems stat, er en forudstning for, at en

tredjelandsstatsborger, det er gift med en unionsborger, kan stotte ret pa de EU-retlige

principper eller regler ved unionsborgerens flytning fra en medlemsstat dl en anden.

13. Art. 10 i forordning nr. 1612/68 er ophevet af opholdsdirektivet fra 2004, sam i art. 7

videreforer indholdet af bestemmelsen. Fortolkningen og analysen af art. 7, stk. 2, i

ophodsdirektivet ma sâledcs foretages i yset af Domstolens tidligere retspraksis

vedrorende art. 10 i forordning 1612/68.

14. I sag C-1/05, Jia, der blev afsagt af Domstolens store afdeling, bkv der rejst sporgsmal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

am fortolkning afAkrich-dommen. De faktiske omstendligheder i de to sager var

imidlertid vasentligt forskeffige, navnlig henset dl at medllemsstatens regler i Jia-sagen

ikke stillede krav i den konkrete situation om fotudgãende fast, lovligt ophold I forhold

dl tredjelandsstatsborgeren, ligesom der ikke var rejst spørgsm1 am omgâelse af

nationale bestemmelser am indvandring, jf. hervedJia-dommens pramis 31.

15. Domstolen fastslog pa den baggrund, at betingelsen am forudgâende fast, Iovligt ophold

som opstillet i Akrich-dommen ikke var rekvant for Jia-sagen, og udtalte som svar pa et

spørgsmt1 fra den forelieggende ret, at EIJ-retten - henset til Akrich-dommen - ikke

"pà1agger" medlemsstaterne at betinge tildeingen af en ophotdstilladelse til en

tredjelandsstatsborger, sam er familiemedlern dl en unionsborger, der hat gjort brug af

retten til fri bevegelighed, af, at familiemedlemmet forinden har haft lovligt ophold i en

anden medlemsstat, jf. praniis 33.

16. Denne konklusion ijia-dommen kan efter regeringens opfattelse kun forstâs dei-hen, at

medlemsstaterne efter EU-retten

kan

(men ikke nødvendigvis

ska

betinge tildelingen af

en opholdstilladelse af, at tredjelandsstatsborgeren forinden hat haft fast, lovligt ophold i

en anden medlems stat. Domstolen har sâledes med Jia-dommen fastholdt, at reglerne

om vandrende unionsborgeres ret iii familiesammenforing forfolger formalet om

frernme af fri bevegdighed for unionshorgere og kun er dl hinder for nationale regler

om tredjelandsborgeres opholdsret, hvis reglerne kan have eller bar negativ betydning

for unionsborgeres adferd og vaig i forhold dl flytning fra en medlemsstat dl en anden.

17. Ogsâ i den senere dom i sag C-291/05, Eind, der blev afsagt afDomstolens store

afdeling, fastholdt Domstolen kriteriet am en afskrakkende eller demotiverende

virkning i forhold dl unionsborgerens valg, omend Domstolen under de konkrete

omstendigheder lagde en forholdsvis lay "demotivationsterskel" dl grund for

vurderingen. Domstolen udtalte sâledes i premis 35-36, at den blotte udsigt iii ikke at

kunne fortsattc et samliv med en nar sliegtning, sam en unionsborger matte indlede ved

egteskab eller familiesammenforing under et ophold i en anden medlemsstat end sin

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

egen, kan afholde den pâgaEdende unionsborger fra at udnytte sin ret til fri bevgelighed

og fraflytte sin egen medlemsstat. I sagen vat der ikke tvivl om tredjelandsstatsborgerens

forudgâende faste, lovlige ophold i vartsmedlemsstaten, da samlivet med

unionsborgeren blev indledt.

18. Det folger efter regeringens opfattelse afJia-dommen, at et nationalt krav om fast,

forudgâende

lovligt

ophold i et andet EU-land er foreneigt med EU-retten, idet det er

op dl den enkelte medlemsstat at afgore, om betingelsen bor stilles. Narvarende sag

giver Domstolen mulighed for at fastsI dette princip Mart og utvetydigt i en situation,

hvor svaret p sporgsmâlet - modsat situationen i Jia-sagen - vil gore en afgorende

forskel pt tesultatet af den underliggende sag.

4.2. SporsrnáI 2 og 3 orn anvendlsesonr&1etfir artikel 3, .ctk. 1, i opholdsdirektivet

19. Med sporgsml 2 onsker den foreliggende ret at fà afidaret, hvorvidt en

tredjelandsstatsborger, der er gift med en unionsborger, som opfylder betingelserne i

opholdsdirektivet, er omfattet af anvende1sesomrtdet for artikel 3, stk. 1, i

opholdsdirektivet - uanset hvornâr og hvor egteskabet blev indgáet, og uanset hvornâr

og hvorledes tredjelandsstatsborgerens indrejste i vartsmed1emsstaten - nat denne bor i

vertsmedlemsstaten med unionsborgeren. Den forelieggende ret henviser i den

forbindelse serligt iii ordilyden af artikel 3, stk. 1, og artikel 7, stk. 2, idet ansogerne hat

anfort, at disse bestemmelser ikke indebarer et krav om, at familieliret skal vre

etableret inden indrejsen i vertsmedlemsstaten, og ej heller bestemte krav dl ansogernes

opholdsgrundlag i vrtsmed1emsstaten. I den forbindelse bar ansogeren gjort gldende,

at medlemsstaterne ikke kan afkrve yderligere dokumentation for retten til ophold for

tredjelandsstatsborgere, end den i opholdsclirektivet udtrykkeligt anforte.

20. Med det subsidiere sporgsmal 3 - der onskes besvaret sâfremt sporgsmal 2 besvares

benegtende - onsker den foirelieggende ret at f Domstolens vurdering af hvorvidt en

tredjelandsstatsborger, der er gift - og i vertsmedIemsstaten samlever - med en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

unionsborger, som opfylder betirigelserne i opholdsdirektivet, er omfattet af

anvendelsesornrâdet for artikel 3, stk. 1, i opholdsdirektivet, sffremt denne er indrejst i

vertsmedkmsstaten uafhengigt af unionsborgeren, og agteskabet først er indgâet efter

dennes indrejse i vertsmedlemsstaten.

21. Det er- som tidligere anfort - regeringens grundlieggende opfattelse, at

medlemsstaternes mulighed for at faststte en betingelse om et forudgiende fast, lovligt

ophold i et andet EU-land, har stone i retspraksis, og en ordlydsfortolkning af de

ovenfor anforte bestemmelser i opholdsclirektivet, peger ikke i retning mod at udelukke

anvendelsen af denne betingelse. IKTavet om et forudgende fast, lovligt ophold

andet EU-land - der relaterer sig til ansogerens opholdsretlige status i EU - er ud fra en

formàlsbetragtning, herunder lovgivers hen sigt om at regulere den frie bevagelighed

inden for EU og ikke tredjelandsstatsborgeres adgang til Fellesskabets omrtde, fuldt

foreneigt med opholdsdirektivets regler.

22. Omstendigheder som opregnet i sporgsmd 2: tidspunktet og stedet for egteskabets

indgâelse samt tidspunktet for og omstendighederne ved tredjelandsstatsborgerens

indrejse i vartsmedlemsstaten kan inddrages i forbindelse med anvendelsen af artikel 3,

stk. 1, og artikel 7, stk. 2, i ophodsdirektivet. Hvis en medlemsstat efter national ret har

givet en tredjelandsstatsborger adgang iii medlemsstaten f.eks. i form af

opholdstilladelse som au-pair, og tredjelandsstatsborgeren herefter indg?tr tgteskab med

en EU-b orger, der op holder sig i medlemsstaten i med for af den frie bevegelighed, er

der ikke efter EU-retten noget iii hinder for, at medkmsstaten giver tilladelse dl

familiesarnmenforing. Dette andrer iniidlertid ikke p. det faktum, at betingelsen om et

forudgiende fast, lovligt ophold i en anden medlemsstat er i overensstemmelse med

EU-retten.

23. Det forhold, at opholdsdirektivets bestemmelser vedrorende dokumentationskrav, jf.

artikel 10, stk. 2, litra a-f, i opremsningen af dokumenter, ikke udtrykkeigt henviser til

dokumentation, der relaterer sig iii opholdsgrundlaget i et andet EU-land, er efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regeringens opfatteise ikke et argument for, at betingeisen am et forudgiende fast,

lovligt ophoid ikke bor stiles. Betingeisen bar - som tidligere anfort - Mar stotte i

retspraksis, og opholdsdirektivets bestenimelser am dokumentationskrav, ma fortolkes i

overensstemmeise hermed. Det bemetkes dog, at oplysninger om

tredjelandsstatsborgeres opholdsgrundlag sadvanligvis fremgâr af et gykligt pas, jf.

artikel 10, stk. 2, litra a.

24. Regeringen finder det vigtigt at fâ fastlagt en entydig definition af begrebet "fast, lovligt

ophold". Hertil bemarker regeringen, at Ct ophold, tier alene er af processuel karakter,

ikke kan konstituere et fast, lovligt ophoid i en medlemsstat. Opholdet ma si1edes vare

baseret pa et egentligt opholdsgrundiag, det vii sige i form af en opholdstilladelse.

25. Regeringen henviser i den forbindeise til generaladvokat Geeihoeds forsiag til afgorelse

i Jia-dommen. Generaladvokat Geeihoed fore tog en narmere undersøgelse af kriteriet

am lovligt ophold, modsat Domstolen, der sam anfort ovenfor ikke fandt det

nodvendigt henset iii de konkrete omstendigheder i sagen. Der er saledes ikke tale om,

at Domstoien underkendte generaladvokatens overvejelser pa dette punkt.

Generaladvokatens nrmete vurdering af begrebet "iovligt ophold" forekoinmer efter

regetingens opfattelse at vere et relevant bidrag i forhold til nervuende sag.

26. I forsiagets pkt. 77 anforer generaladvokaten sMedes, at der ikke kan vre tale om et

lovligt ophold, nãr "beslutningen udtrykkeigt og Mart kun giver opholdstilladelse for en

kortere periode, eller safremt den er begranset til et bestemt formal", og at "det vil vere

i strid med sâdanne tiliadelsers selve funktion at betragte dem som tilstra±kcigt

grundiag for at opn. en langtids- eller permanent opholdstilladelse." De anforte

betragtninger gatider i hoj grad for tredjelandsstatsborgere i udsendelsesposition, Sam

dem tier foreligger i den nerverende sag.

27. Regeringen finder, at sporgsmalet om ansogernes evt. ophoidsret alene skal vurderes i

forhold til opholdsdirektivet, herunder sarligt regierne am arbejdskraftens frie

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bevgelighed, som er relevant for denne sag. Ansøgerne bar som tredjelandsstatsborgere

ikke egne rettigheder som unionsborger, men kan under visse betingelser aflede nogle

ETJ-rettigheder fra deres respektive egtefe1ler, hvoraf hovedparten utvivlsomt har status

af vandrende arbejdstager med lovligt ophold i Irland.

28. Regeringen bemerker dernest at opholdsdirektivet efter sit formM og indhold i

princippet gor udtømmende op med de tilfa1de, hvor en unionsborger og en beskegtet

tredjelandsborger kan udlede en ret dl ophold for tredjelandsborgeren under henvisning

til princippet om arbejdskraftens frie bevageighed. Opholdsdirektivet regulerer sdedes

udtrykkeigt retten dl ophold for familiemedlemmerne dl en vandrende arhejdstager i

opholdsstaten eller i visse situationer den vandrende arbejdstagers (unionsborgerens)

oprindelsesmedlemsstat. Det bar si1edes formodningen imod sig, at et familiemedlem til

en vand.rende arbejdstager, der ikke kan støtte ret pa opholdsdirektivet, skulle kunne

støtte ret pa andre EU-retlige principper eller regler.

29. Regeringen gør derfor principalt ga1dende, at en vurdering under TEF art. 39 ikke er

relevant, hvis Domstolen ntr frem iii, at medlemsstaterne kan opretholde et krav om et

forudgâende fast, lovligt ophold, idet EU4ovgiver udtommende hat gjort op med

opholdsretstilfitldene for en tredjelandsstatsborger gift med en vandrende arbejdstager i

opholdsdirektivet.

30. Sàfremt Domstoilen mod forventning skulle n?i. frem dl, at en vurdering efter TEF art.

39 er pãkrevet, sàfremt betingelsen om et forudgâende fast, lovligt ophold kan

opretholdes, ger regeringen subsidiart galdende, at det barende element for

vurderingen ogsâ i denne sammenheng ma vere kriteriet om en faktisk eller hypotetisk

afsknekkende/demotiverende virkning i forhold til arbejdskraftens frie bevagelighed.

31. Unionsborgerne og de vandrende arbejdstagere i nrvrende sag bar som nrmere

redegjort ovenfor ikke forud for deres beslutning om at udove deres ret til fri

bevegeighed fra deres egen medlemsstat dl Irland haft nogen berettiget forventning om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i Irland at kunne indlede og opretholde pa ubestemt

tid

Ct familieliv med asylansogere

fra

tredjeland i Irland. Negte1se af opholdstilladelse til ansogerne i den aktuelle

situation kan sâledes hverken faktisk diet hypotetisk have haft, fact eller fâ nogen

demotiverende/afskrekkeude

virkning

pa unionshorgernes udnytteise af deres

rettigheder som unionsborgere og vandrende arbejdstagere.

5. Konklusion

32. P ovenstaende baggrund fores1tr regeringen, at Domstolen besvarcr de omhandledc

sporgsmal saledes:

1. Efter opholdsdire/.elivet kan en medlemsstat st/lie sorn betineise for, at en

tredjelanc/sstatsborger, der erfamiliemedlem til en vandrende arbejdstager, kan pberbe sig

direkiivet.r be,ctemme/.ce,; at tredje/andsstatsborgeren opholder rig loviigt i en anden med/ern.cstatpâ

det tidspunkt, hvor ansogninen om opholdsret efter B U-retten indives.

112 og 3. Omstamdigheder .com opregnet i sporgsmV 2: tidspz.inktet og stedet for a?gteska bets

in4gáeise samt tidipunktet for og omsta?ndighederne ned tredjelandsstatsborgcrens indrejse i

vartsmed/emsstaten kern inddrages iforbindelse med anvendelsen af artikel 3, stk. 1, og artikel

7, stk. 2, i opholdsdirektivet. Hois en medlemsstat efter national ret hargivet en

tredjelandsstatsboizer adgang til inedlemsstatenf eks. iform af opho/dstillade/se som au-pair; og

tredjelands.ctatsboigeren berefter indgr agteskab med en E U-bwer, der oplolc/er

.rig

mediemsstaten i medfor afden fr/c bevageiighed, er der ikke efter B Uretten noget til binderfor,

at med/emsstaten giver ti/lade/se tilfamiliesammenforing. Dette andrer imidlertid ikkepa det

faktum, at betingelsen on etforugcende fast, iov/igt ophold i en anden med/emsstat er

ovcrcnsstemmeise med B U-retten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

København, den 14. maj 2008.

4Lberg

Jonas Berm

Bolette Weis Fogh

Den danske regerings befuldimegtigede*

Den danske regerings befu1dmagtigede

Kontorche f

Vicekontorchef

Der henvises

Lii

generalfuldmagt af 2. fcbruar 2007.

* Der henvises til fulcimagt sendt til Domstolen ci. 13. rnaj 2008.