Europaudvalget 2008-09
2898 - miljø Bilag 11
Offentligt
604122_0001.png
NOTAT
Redegørelse for rådsmøde (miljø) den 20. oktober 2008
Klimadelen
Dato
J. nr.
1. Klima – og energipakken
Formandskabet gennemførte en bordrunde, hvorunder medlemsstaterne dels fremførte generelle
synspunkter på klima- og energipakken og dels fremførte synspunkter vedrørende en række konkrete
spørgsmål, som formandskabet ønskede delegationernes svar på. Disse spørgsmål drejede sig bl.a.
om ”carbon leakage”, dvs. risikoen for at europæiske virksomheder på grund af klimaregulering flytter
produktion til tredje lande og omfanget af auktionering af kvoter. Delegationernes generelle synspunkter
svarede i stor udstrækning til de tilkendegivelser som fremkom på rådsmødet i juni og på rådsmødet
(energi) den 10. oktober. En række medlemsstater argumenterede således for øget anerkendelse af
tidligere indsatser, øget fleksibilitet og for behovet for særlige hensyn til forskellige produktionssektorer.
Formandskabet opsummerede debatten ved at konstatere, at der fortsat er tilslutning til at klima- og
energipakken færdigforhandles inden Poznan og at formandskabet i den kommende tid vil arbejde med
løsninger på de problemer delegationerne rejste, herunder vedrørende carbon leakage med henblik på
at indlede dialog med Europa-Parlamentet.
2. Konklusioner om forberedelse af COP 14 i Poznan
Rådet vedtog en konklusionstekst, der udtrykker EU’s holdninger til en række af de emner som vil blive
forhandlet på partsmødet i Poznan. På dansk initiativ blev formandskabets tekstudkast ændret på flere
centrale punkter.
3. CO2 fra biler
Formelt set var forordningen om CO2 fra biler ikke sat på dagsordenen til forhandling. Reelt vil
forordningsforslaget dog være vigtigt som led i opfyldelse af reduktions målene udenfor de
kvoteomfattede sektorer. Drøftelsen drejede sig først og fremmest om det langsigtede reduktionsmål,
men også indfasningen af reduktionsmål og bødestørrelser indgik i de indlæg som delegationerne
afgav. Formandskabet konkluderede at man på baggrund af de seneste tekster fremlagt af
formandskabet og synspunkter fremkommet på rådsmødet vi fortsætte forhandlingerne om en enighed
med Europa-Parlamentet under første behandlingen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files