PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2898 - miljø Bilag 3
Offentligt

MILJØMINISTERIET

Internationalt sekretariat

2. oktober 2008

Samlenotat til Rådsmøde (miljø) den 20. oktober 2008 - Miljødelen

Emissioner fra industrien (IPPC)

Politisk drøftelse

Handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion

Politisk drøftelse og vedtagelse af rådskonklusioner

GMO’er – Eftersendes når dokument foreligger

Politisk drøftelse

Side 2

Side 23

Side 38

5. Euro VI for lastbiler

Tidlig forelæggelse

Forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet

Tidlig forelæggelse

Side 39

Side 51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 1

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv - Integreret forebyggelse

og bekæmpelse af forurening (IPPC) (omskrivning af IPPC-direktivet m.fl.)

KOM (2007) 844 final

Politisk drøftelse

Nyt dokument

Resume

EU-kommissionens forslag til et nyt IPPC-direktiv sammenskriver IPPC-direktivet med 6 andre

overlappende industridirektiver til et enkelt direktiv om industrielle emissioner. IPPC-direktivet

handler om at forebygge og begrænse luft-, vand- og jordforurening fra industrielle kilder i

Europa. En lang række store virksomheder er omfattet af direktivet og skal miljøgodkendes efter

direktivets principper om BAT (bedste tilgængelige teknik).

Formålet med forslaget er at styrke de gældende regler for bl.a. at sikre en mere ensartet

anvendelse af det nugældende IPPC-direktiv, idet det indskærpes, at afgørelser, der fastsætter

godkendelsesvilkår uden for BAT-området, skal begrundes og dokumenteres. Endvidere strammes

de nuværende mindstekrav til emissionsgrænseværdier for kraftvarmeværker og store fyringsanlæg

for at sikre de fremskridt, der er nødvendige for at nå målene i temastrategien for luftforurening.

Desuden indføres der minimumsbestemmelser for tilsyn, revision af godkendelsesvilkår og

virksomhedernes egenkontrol. Der tages også højde for miljøinnovation og støtte til etablering af

pionerområder. Endelig udvides IPPC-direktivets anvendelsesområde med visse aktiviteter (f.eks.

fyringsanlæg mellem 20 og 50 MW) og tydeliggøres i visse sektorer (f.eks. affaldsbehandling) for at

gøre den aktuelle godkendelsespraksis mere ensartet og sammenhængende.

Status

Kommissionen sendte den 21. december 2007 ovennævnte forslag til Rådet. Rådssekretariatet

sendte forslaget til medlemslandene på engelsk den 8. januar 2008. Direktivet forelå på dansk den

29. januar 2008. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Kommissionen har anvendt en såkaldt ”Recast-teknik”, der indebærer, at kun væsentlige ændringer

til den oprindelige tekst er åben for diskussion. Væsentlige ændringer er fremhævet med grå farve i

forslaget.

Europa Parlamentet er i gang med at behandle forslaget. Miljøudvalget har diskuteret rapporteurens

udkast til rapport den 9. september 2008.

Forhandlingerne i rådets arbejdsgruppe er på et indledende stadie. Der er afholdt tre

arbejdsgruppemøder om forslaget. Det franske formandskab har sat forslaget på som et muligt

punkt på dagsorden til Rådsmødet 20. oktober 2008.

Der er den 25. marts 2008 oversendt grundnotat om sagen til FMPU og FEU.

2. Formål og indhold

Kommissionen angiver følgende hovedårsager til revisionen:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Behovet for juridisk klarhed (”Better regulation”, jf. Lissabon Processen): Det overordnede

formål er at revidere og samle syv eksisterende direktiver om industriemissioner i ét enkelt

direktiv, herunder IPPC-direktivet. Ud over IPPC-direktivet drejer det sig om

forbrændingsdirektivet (2000/76), direktivet om store fyringsanlæg (2001/80), direktivet om

emission af organiske opløsningsmidler (1999/13) og tre direktiver rettet mod titanium-

dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112). De tre sidstnævnte er ikke relevante for

Regeringen. Kommissionen påpeger, at interaktionen mellem disse lovgivninger rejser en

række spørgsmål vedr. omfanget, definitioner, operative krav, overvågning og rapportering

fra medlemslandene.

Fokus på at styrke implementeringen og gennemførelsen af de eksisterende

industridirektiver i medlemslandene for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau.

Kommissionen peger bl.a. på, at kun ca. 50 % af de europæiske virksomheder, der er

omfattet af IPPC-direktivet, er godkendt i overensstemmelse med direktivet. I Danmark er

alle IPPC-virksomheder godkendt. Dvs. der kan opnås store miljø- og sundhedsmæssige

effekter ved at få de sidste 50 % med. Ved at præcisere særlige lovgivningsmæssige og

tekniske spørgsmål vil forslaget desuden kunne bidrage til, at medlemsstaterne faktisk lever

op til de tematiske strategier på vand- og luftområdet, ligesom der lægges op til at skabe

incitamenter til nye teknologier.

En generel målsætning om regelforenkling. Kommissionen peger på, at det er muligt at

reducere de administrative byrder for virksomheder og myndigheder bl.a. ved at forenkle

rapporteringsforpligtelser og kravene til egenkontrol.

Direktivet indeholder følgende væsentlige forslag:

A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

I 1996 vedtog EU IPPC-direktivet om godkendelse af større industrianlæg og intensive svine- og

fjerkræbrug. Hovedprincippet i dette direktiv er, at forureningen fra virksomhederne skal begrænses

til det, der er muligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, også kaldet “BAT-

princippet”.

Det betyder, at godkendelsesmyndigheden skal sikre, at de vilkår, som bliver stillet i

godkendelsen, er baseret på den tilgængelige viden om bedste tilgængelige teknik (BAT). BAT-

vurderingen baseres ikke mindst på de informationer og det materiale, der udsendes fra EU-

Kommissionen i form af de såkaldte BREF-dokumenter (BAT-referencedokumenter). Disse

dokumenter er resultatet af en omfattende informationsudveksling for hver enkelt branche, der

samordnes af Det Europæiske IPPC-kontor i Sevilla. BREF-dokumenterne anbefaler ikke en

bestemt teknologi.

Efter det gældende IPPC-direktiv

skal

disse dokumenter tages i betragtning ved myndighedernes

godkendelse og senere revurdering af den enkelte virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at BREF-dokumenterne gøres bindende. BREF-dokumenterne er i praksis

blevet anvendt meget forskelligt i Europa – ikke alle medlemslande har taget dem lige seriøst.

Derfor foreslås det, at det klart og utvetydigt fremgår, at myndighederne skal anvende BREF-

dokumentets anbefalinger om BAT, og at de som hovedregel ikke må fastsætte

emissionsgrænseværdier, der overstiger de niveauer, som er forbundet med anvendelse af BAT som

beskrevet i BREF-dokumenterne, og at der ikke skal tages lokale og individuelle hensyn.

Samtidig foreslås det, at Kommissionen fastsætter kriterier for, i hvilke tilfælde det er muligt at

fravige BREF-dokumenterne. Eventuelle fravigelser skal desuden dokumenteres og gøres

tilgængelige for offentligheden.

B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.

Kommissionen foreslår, at for både nye og eksisterende fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt

på mere end 50 MW, som hovedregel skal gælde skrappere minimumskrav end de krav der gælder i

dag. Minimumskravene afhænger af anlæggets alder og den samlede kapacitet.

Som noget nyt for ældre anlæg foreslås, at når røggas fra to eller flere særskilte fyringsanlæg

udledes gennem én fælles skorsten, så anses denne kombination af anlæg for at være et enkelt

fyringsanlæg, og emissionsgrænserne skal fastsættes ud fra den samlede kapacitet.

C. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes en europæisk standard for kontinuerte målinger for alle

anlæg med mulighed for at lempe målekravene under visse betingelser. Desuden foreslås det, at

anlæg, der medforbrænder affald, skal leve op til skærpede minimumskrav for udledning til luften.

D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.

Kommissionen foreslår, at listen over godkendelsespligtige virksomheder bl.a. udvides med

mindre fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt fra 20 – 50 MW,

alle anlæg til forgasning eller likvifaktion (fortætning) af brændsler,

et mindre antal ikke-jernholdige metalstøberier

kemiske anlæg, der anvender biologiske processer ved fremstillingen af kemikalier,

kemiske anlæg, der fremstiller brændstoffer og smøreolier,

anlæg til forbrænding af slam og andet ikke-farligt affald end husholdningsaffald,

anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald (dvs. biologiske behandlingsanlæg, fysisk/kemiske

behandlingsanlæg, slaggebehandlingsanlæg, anlæg til forbehandling af affald til

medforbrænding og anlæg til behandling af metalskrot),

anlæg til bortskaffelse af farligt affald samt udvidelse af antallet af anlæg, der nyttiggør farligt

affald,

produktion af træbaserede elementer som spånplader og fiberplader undtagen krydsfiner

anlæg, der fremstiller dyrefoder,

træimprægneringsvirksomheder

et mindre antal fjerkræbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen skønner, at ændringerne vedrører ca. 4.400 virksomheder i EU.

E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

Efter de gældende regler skal godkendelser til IPPC-virksomheder løbende og mindst hvert 10. år

tages op til revision og justeres i lyset af den teknologiske udvikling.

Kommissionen fastholder princippet om, at godkendelserne løbende skal revurderes, men foreslår

for det første, at godkendelserne til IPPC-virksomheder skal revurderes senest 4 år efter at et BREF-

dokument udsendes eller revideres. BREF-dokumenterne opdateres ca. hvert 6.-8. år.

For det andet foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op til

revision, hver gang der sker udviklinger i BAT, der muliggør betydelige nedbringelser af

emissionerne, i modsætning til i dag, hvor godkendelsesmyndigheden kun er forpligtet til at tage

godkendelsen op til revurdering ved væsentlige ændringer i BAT.

Endelig foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op til revision,

når det er nødvendigt at skærpe kravene i forhold til nye og skærpede miljøkvalitetskrav.

F. Krav til kortlægning af jordforurening.

Kommissionen foreslår, at virksomheder, der anvender farlige stoffer, skal foretage undersøgelser

af kvaliteten af jord og grundvand, inden produktionen går i gang. Den dag produktionen ophører,

skal virksomheden oprense jord og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger, således at stedet

mindst bringes tilbage til det niveau, der blev målt ved produktionens start. Desuden skal disse

virksomheder løbende og mindst hvert 7. år udtage jord- og grundvandsprøver.

G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

Kommissionen foreslår, at alle virksomhederne hvert år skal indsende en rapport til

tilsynsmyndighed, der dokumenterer, at virksomheden overholder godkendelsens vilkår. I den

rapport skal virksomheden desuden beskrive, hvordan virksomhedens indretning og drift forholder

sig til det til enhver tid gældende BREF-dokument.

H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

Kommissionen foreslår, at myndighederne forpligtes til følgende:



Myndighederne skal udarbejde en tilsynsplan for alle virksomhederne, der omfatter en lang

række specifikke vurderinger af bl.a. miljømæssige forhold, en vurdering af omgivelserne,

krav til de rutinemæssige tilsyn, procedurer for ikke-rutinemæssige tilsyn.

På baggrund af tilsynsplanen fastlægges et program for tilsynet, herunder frekvensen for

tilsyn på den enkelte virksomhed. Hver virksomhed skal som minimum have et fysisk tilsyn

hvert år, medmindre frekvensen kan nedsættes, hvis en konkret risikovurdering af det



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enkelte anlæg giver belæg for det.



Desuden foreslås det, at der skal foretages ”uplanlagte” tilsyn i forbindelse med klager og

forud for hver revurdering. Tilsynsmyndigheden udarbejder en rapport om tilsynet, som

offentliggøres.

I. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.

Kommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at det er muligt at erstatte vilkårene i en godkendelse

med bindende

standardvilkår,

under forudsætning af, at standardvilkårene er baseret på BREF-

dokumenterne, og at standardvilkårene revideres senest 4 år efter at en ny BREF-note vedtages.

J. Innovative teknologier fremmes

Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal etablere incitamenter, der fremmer udviklingen af

nye teknologier på virksomhederne. Kommissionen vil i den forbindelse fastlægge de nærmere

redskaber til at fremme denne udvikling, ligesom Kommissionen vil opstille vejledende

målsætninger for medlemslandene. For at fremme udviklingen af ny teknologi på virksomhederne

foreslås det desuden, at virksomhederne i kortere perioder får lov til at afprøve ny teknologi, også

selvom det medfører overskridelser af de gældende emissionskrav.

K. Adskillelse mellem dyrket areal og IPPC-husdyrbrug

Kommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at der kan fastsættes generelle regler for

udspredningsarealer af husdyrgødning på dyrkningsarealer, som ikke er en del af selve IPPC-

husdyrbruget (staldanlægget).

L. Komité-procedure

Kommissionens forslag lægger op til at anvende komitologi til at fastsætte



kriterier for at opnå undtagelser for brug af BAT ved miljøgodkendelse.

kriterier til at bestemme frekvensen for de periodiske kontrolmålinger på IPPC-

virksomheder

kriterier for indhold i ”baseline rapport” om kvalitet af jord og grundvand for virksomheder,

der anvender farlige stoffer

kriterier for vurdering af miljømæssige risici i forbindelse med tilrettelæggelse af tilsyn

retningslinier for medlemsstaternes incitamenter for at fremme innovative teknologier

krav til medlemslandenes rapportering til kommissionen

ændringer i en lang række tekniske bilag på basis af BAT.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentets miljøudvalg har den 9. september 2008 behandlet rappoteuren Holger

Krahmers udkast til rapport med 58 ændringsforslag. Rapporten støtter generelt kommissionens

forslag især de mere strenge krav til anvendelsen af BAT. De for Danmarks væsentligste punkter i

ændringsforslagene er:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

EP foreslår, der etableres et ”europæisk sikkerhedsnet” for grænseværdier for alle brancher, som

ikke må overskrides, dvs. minimumsgrænseværdier. Dette er parallelt til den nuværende regulering

af store fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg.

D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.

EP foreslår, at listen over godkendelsesvirksomheder ikke udvides med mindre fyringsanlæg med

en samlet indfyret effekt fra 20-50 MW samt flere fjerkræbrug

E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

EP foreslår, at der ikke skal være en tidsgrænse for revision senest 4 år efter, at der er kommet en

nyt BREF-dokument.

F. Krav til kortlægning af jordforurening.

EP foreslår, at der ikke skal udarbejdes rapport vedrørende jord og grundvand samt at der ikke skal

være periodisk monitering af jord og grundvand.

G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

Der er generelt fokus på at lette de administrative byrder i forslaget, herunder at ændre frekvensen

af rapportering fra 12 måneder til 36 måneder.

H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

EP foreslår, at tilsynsfrekvensen ændres fra 12 måneder til 36 måneder samt at tilsynsprogrammer

skal belønne virksomheder, som er EMAS registreret.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen begrunder for det første forslaget med, at de fleste industriemissioner (for eksempel

til luft og vand) er grænseoverskridende, og at de enkelte medlemslande ikke kan løse

forureningsproblemerne alene. Forslaget viderefører derfor, at der skal fastsættes minimumskrav for

begrænsning af de væsentligste industriemissioner overalt i Fællesskabet.

For det andet er et af hovedformålene med forslaget at forenkle de gældende regler, således at de

enkelte medlemslande bedre kan gennemføre og overholde direktiverne i praksis. Forslaget

indeholder de overordnede rammer for reguleringen af industriemissioner, men overlader det til

medlemsstaterne at finde den bedst egnede form i hvert enkelt medlemsland, under forudsætning af

at minimumskrav overholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Regeringens nærhedsvurdering

Da forslaget vedrører potentielt grænseoverskridende forurening samt vedrører ændringer og

tilpasninger af allerede gældende EU regulering på området, finder Regeringen, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, og kan således tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende ret

De potentielt mest forurenende virksomheder i Danmark, herunder IPPC-direktivets husdyrbrug,

skal miljøgodkendes. Kommunerne godkender og fører tilsyn med hovedparten af virksomhederne,

mens de nye statslige miljøcentre har ansvaret for de mest miljøtunge af industrivirksomhederne.

Godkendelsespligtige virksomheder må ikke etableres, ændres eller udvides uden en

miljøgodkendelse. Godkendelsen fastlægger de detaljerede vilkår for virksomhedens drift og for

virksomhedens emissioner af eksempelvis støj, røg og spildevand etc. Herudover fastsættes vilkår

for virksomhedens egenkontrol, dvs. vilkår der pålægger virksomheden at dokumentere, at

virksomheden overholder miljøgodkendelsens emissionsgrænseværdier eller støjkrav f.eks. i form

af løbende eller årlige målinger.

Godkendelsessystemet er opdelt i tre niveauer:



Bilag 1-virksomheder skal igennem den mest omfattende procedure og vurdering.



Bilag 2-virksomheder er omfattet af et forenklet godkendelsessystem.



For visse bilag 2-virksomheder er der udarbejdet standardvilkår.

Bilag 1-virksomhederne, der bl.a. omfatter IPPC-virksomhederne (de (i)-mærkede virksomheder),

skal godkendes på baggrund af en integreret vurdering af alle påvirkninger (affald, forurening af

luft, vand og jord, støj, risici ved større oplag etc.). For at få en godkendelse kræves det, at der

anvendes den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at bindende miljøkvalitetsnormer ikke

overskrides. Herudover gælder der specielt for de (i)-mærkede virksomheder, at BAT-vurderingen

skal tage udgangspunkt i de såkaldte BREF-dokumenter, at offentligheden skal inddrages forud for

godkendelsen, og at godkendelserne regelmæssigt og mindst hvert 10 år skal revurderes.

Bilag 2-virksomhederne er omfattet af det forenklede godkendelsessystem, der udmærker sig ved, at

virksomhederne bl.a. ikke skal fremsende en omfattende teknologiredegørelse.

For en række af Bilag 2-virksomhederne er der udarbejdet standardvilkår baseret på BAT, som

erstatter den individuelle vurdering, som kommunerne ellers skulle foretage.

Den væsentligste retsvirkning af en miljøgodkendelse er, at virksomheden opnår retsbeskyttelse i en

fredningsperiode på 8 år mod nye krav. Skærpelser af vilkårene kan dog finde sted inden udløbet af

retsbeskyttelsesperioden, hvis det f.eks. viser sig, at der med ny teknologi kan opnås væsentlige

miljøforbedringer for meget lave omkostninger.

Affaldsforbrændingsanlæg og store fyringsanlæg, der er omfattet af IPPC-direktivet, er underlagt

BAT-princippet på linie med andre IPPC-virksomheder, men for disse er der herudover fastsat krav

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for indretning og drift, herunder emissionsgrænseværdier for luftemissioner, der som minimum skal

lægges til grund ved reguleringen af disse anlæg.

For en lang række anlægstyper er der krav om, at udslippet af organiske opløsningsmidler skal

begrænses mest muligt. Kravet gælder både for godkendelsespligtige virksomheder og

virksomheder, der ikke skal godkendes, men som reguleres med påbud.

De husdyrbrug, der er omfattet af IPPC-direktivet, skal godkendes efter den såkaldte

”husdyrgodkendelseslov”, der trådte i kraft den 1. januar 2007. For disse husdyrbrugs

vedkommende gælder tilsvarende regler som nævnt ovenfor for de (i)-mærkede virksomheder.

De 7 omfattede direktiver er gennemført således i Danmark:

IPPC-direktivet (96/61):

Hovedprincippet i direktivet er, at en række industrielle aktiviteter, som er nærmere specificeret i

direktivets bilag I, ikke må etablere sig eller foretage udvidelser eller ændringer, før de har fået en

miljøgodkendelse. Ved denne forhåndsgodkendelse skal virksomhedens forurening vurderes samlet

og i sammenhæng, således at der kan træffes de bedste valg for miljøet som helhed, og således at

man ikke bare flytter rundt på problemerne. Godkendelsen skal omfatte emissionsgrænseværdier for

forurenende stoffer, og emissionsgrænseværdierne skal baseres på, at virksomheden anvender den

bedste tilgængelige teknik (BAT). Den danske godkendelsesordning for miljøgodkendelser

indeholder krav, der sikrer at de virksomheder, der er omfattet af direktivet, også godkendes efter

direktivets principper.

Direktivet er gennemført i Danmark med

Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 (miljøbeskyttelsesloven)

Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed

(godkendelsesbekendtgørelsen)

Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

Bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug.

Forbrændingsdirektivet (2000/76):

Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald fastsætter regler om

indretning og drift af forbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg, herunder

emissionsgrænseværdier, forbrændingsbetingelser og målemetoder. Direktivet er gennemført i

bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Bekendtgørelsen sikrer,

at miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af anlæggenes

miljøgodkendelser.

Direktivet om store fyringsanlæg (2001/80)

Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende

emissioner fra store fyringsanlæg fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolvilkår for store

fyringsanlæg. Direktivet er gennemført i bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelsen sikrer, at

miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af en miljøgodkendelse.

Direktivet om emission af organiske opløsningsmidler – VOC-direktivet (1999/13)

Rådets direktiv 1999/13/EF om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra

anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-direktivet) forpligter

Danmark til at begrænse luftforurening med flygtige organiske forbindelser. Direktivet skal

mindske udslippet af flygtige organiske forbindelser ved at begrænse industriens anvendelse af

organiske opløsningsmidler. VOC-direktivet er gennemført med bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj

2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske

opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg.

Tre direktiver rettet mod titanium-dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112)

Rådets direktiv 92/112/EØF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere regler for

harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien

med henblik på at bringe den til ophør er gennemført ved bekendtgørelse nr. 832 af 15. oktober

1993 om forbud mod tilførsel og udledning af affald fra titandioxidindustrien til offentlige

spildevandsanlæg, vandløb, søer eller havet.

De to andre direktiver er ikke gennemført i Danmark, da vi ikke har denne type virksomhed i

Danmark.

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget griber i et vist omfang ind i det gældende danske godkendelsessystem, og forslaget må

forventes at skulle medføre følgende ændringer:

Udvidelse af listen over IPPC- virksomheder.

Flytning af en række affaldsbehandlende virksomheder og kraftvarmeproducerende anlæg

mellem 20-50MW fra det forenklede godkendelsessystem til bilag 1 på

godkendelsesbekendtgørelsen.

Ændring af reglerne om revision af godkendelser til bestående virksomheder.

Væsentlig indskrænkning eller om nødvendigt ophævelse af de gældende regler om

retsbeskyttelse.

Udbygning af godkendelsesvilkår med krav om tilbageføring af virksomhedens areal til den

oprindelige tilstand ved ophør af drift.

Skærpede emissionskrav for store fyringsanlæg

En lang række lovtekniske ændringer i øvrigt.

Forslaget griber i et vist omfang ind i de danske regler om grønne regnskaber, idet forslaget om

årlig afrapportering fra virksomhederne ligger meget tæt op af de danske grønne regnskaber.

Forslaget har muligvis også sammenhæng med den gældende jordforureningslov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget må antages at medføre, at følgende love og bekendtgørelser skal ændres:

Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af bekendtgørelse af lov om

miljøbeskyttelse.

Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed.

Bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om visse virksomheders pligt til at udarbejde

grønne regnskaber

Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald

Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende

emissioner fra store fyringsanlæg

Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske

forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg

Bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af

nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og

turbiner.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionen har ikke angivet de samlede økonomiske konsekvenser af forslaget. Kommissionen

har koncentreret sig om en cost –benefit analyse på effekten af at stramme grænseværdierne for

luftforurening fra store fyringsanlæg samt om at opgøre de administrative byrder og lettelser for

erhvervslivet og medlemsstaterne. Andre økonomiske konsekvenser er forsøgt beskrevet i Impact

Assessment, men ikke i deres helhed. For alle typer af anlæg, som medtages som nye anlægstyper

under direktivet argumenter kommissionen med, at gevinsterne er større end omkostningerne. Man

har dog kun for energianlæg fra 20MW-50MW forsøgt at beregne nettogevinsterne under

forskellige forudsætninger.

Kommissionen angiver, at de samlede administrative lettelser til 105-255 mio. € pr. år som følge af

direktivforslaget samt en handlingsplan, som skal lette medlemslandenes administrative byrder. Det

vil dog variere fra medlemsland til medlemsland. Det skal bemærkes, at selve direktivforslaget

isoleret set vil øge de administrative byrder for medlemslandene.

Kommissionen beregner, at der samlet vil kunne opnås en reduktion i de administrative byrder for

virksomheder og myndigheder på i alt 32 mio. € pr. år i EU ved at gennemføre forslaget om at

anvende kombinerede miljøtilladelser og strømlining af rapportering.

Forslaget om at udvide antallet af virksomheder omfattet af direktivet øger de administrative

omkostninger for både virksomheder og myndigheder med knapt 20 mio. € pr. år, i alt 37 mio. € pr.

år.

Forslagets dele om øget indsats for implementering af IPPC-direktivet samt øget tilsyn mv.

beregnes til i alt 40 mio. € pr. år i EU, heraf ventes de 14 mio. € at belaste erhvervene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er koblet med en handlingsplan, der skal støtte medlemslandene i at reducere de

administrative byrder på miljøområdet. Kommissionen vurderer, at der på EU-niveau kan spares 25

% eller 150-300 mio. € årligt i unødvendige administrative byrder. Endelig anfører Kommissionen,

at en generel reduktion af erhvervenes administrative byrder på 25 % vil omsættes i en øget

vækstrate i EU-landene.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes kun at have begrænsede statsfinancielle konsekvenser. Det er dog ud fra en

forventning om, at det danske differentierede tilsyn kan opretholdes, og at kravet om mere fleksibel

revurdering af virksomheder ikke vil ændre den samlede mængde revurderinger af

miljøgodkendelser over tid.

Staten

Staten vil få en engangsudgift til at ændre love og bekendtgørelser, som vurderes til 1 årsværk.

Direktivforslagets omdrejningspunkt er at gøre BREF-dokumenterne mere bindende i forbindelse

med godkendelsesarbejdet. Indsatsen for at udarbejde og formidle BREF-dokumenterne har været

meget nedprioriteret i Danmark i de seneste år. Der er behov for at styrke den centrale indsats for

udarbejdelse og formidling af BREF-dokumenterne med 5 årsværk pr. år.

Kommunerne

Forslaget om at

udvide antallet af virksomheder omfattet

af direktivet vurderes til at berøre

maksimalt ca. 500 bestående virksomheder i DK. De pågældende virksomheder har alle i forvejen

en godkendelse. Derfor vil de øgede administrative byrder, der primært indbefatter forudgående

offentlighed i forbindelse med revurdering eller en ny godkendelse, påhvile de kommunale

myndigheder. Det vurderes samlet til 3-4 mio. kr. i overgangsperioden på 4-5 år, indtil alle de

pågældende anlæg har fået en godkendelse efter IPPC-direktivet. Såfremt standardvilkår for de

omfattede virksomheder kan videreføres evt. i modificeret form, vil det betyde, at ekstraudgifterne

for godkendelsesmyndighederne vil kunne reduceres.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget lægger op til øgede erhvervsadministrative omkostninger i form af øget rapportering, som

dog i Danmark vurderes at kunne indeholdes i de eksisterende grønne regnskaber for de

virksomheder, som er omfattet heraf. Men der vil være øgede udgifter for virksomheder, der i dag

ikke er omfattet af denne regnskabspligt. Det drejer sig skønsmæssigt om ca. 1000 virksomheder

(især husdyrbrug og energianlæg 20-50MW). Kommission har angivet de administrative

omkostninger til 8 timer svarende ca. 3.900 kr. pr. rapport. Skønnet udgift ca. 4 mio. kr. pr. år.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen har udarbejdet en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af dele af

forslaget. Især forslaget om at skærpe grænseværdierne for store fyringsanlæg vil netto medføre en

positiv cost-benefit (7-128 mia.€ pr. år i EU).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Cost -benefitrapporten for store fyringsanlæg angiver, at Danmark har NOx-

reduktionsomkostninger på ca. 650 mio.kr. årligt i forhold til direktivets krav. Der er ingen

reduktionsomkostninger til SO

og partikler, da Danmark allerede overholder de foreslåede krav.

For at vurdere om Kommissionens rapport er dækkende for danske forhold, har COWI for

Miljøstyrelsen vurderet de samfundsøkonomiske fordele og omkostninger ved strammere NOx-krav

for store fyringsanlæg (>50 MW indfyret brændsel) med udgangspunkt i data for de enkelte el- og

varmeanlæg. Størrelsen af omkostninger og benefits er dog forbundet med stor usikkerhed på det

foreliggende datagrundlag.

COWI vurderer, at forslaget med stor usikkerhed vil bidrage til en selvstændig NOx-reduktion på

omkring 1.700 tons NOx årligt fra 2016. Reduktionsomkostningerne er vurderet til ca. 40 mio. kr.

årligt. Den gennemsnitlige enhedsreduktionsomkostning knyttet hertil er beregnet til omkring 23 kr.

pr. kg. NOx ved benyttelse af såkaldte DeNOx-anlæg.

Følsomhedsanalyser viser, at reduktionsomkostningerne varierer mellem 30-50 mio.kr. årligt og

benefit mellem ca. 30-110 mio. kr. årligt. Benefit er værdisat ud fra EU’s CAFE-studie med en

enhedsværdi på ca. 33 kr. pr. kg NOx baseret på værdien af tabt leveår. Der vil være en nettobenefit

ved at gennemføre de skærpede grænseværdier for NO

for store fyringsanlæg i Danmark.

Samlet set er konklusionen, at Kommissionens vurdering af årlige NOx-reduktionsomkostninger på

650 mio.kr. for Danmark synes betydeligt overvurderet. Den udførte analyse - på det foreliggende

grundlag - peger på, at de reelle omkostninger snarere er 5-10 pct. heraf, nemlig i størrelsesordenen

30-50 mio.kr årligt. Heri indgår ikke virkningen af en evt. NO

afgift. Der vil samlet set være en

nettogevinst for Danmark ved at gennemføre de skærpede grænseværdier for store fyringsanlæg, da

især reducerede emissioner i vores nabolande af SO

, partikler og NO

vil give en gevinst for

Danmark.

Virksomhederne

De økonomiske omkostninger til at udarbejde en baseline rapport for jord og grundvandstilstand for

visse virksomheder er ikke opgjort af Kommissionen. Dette kan dog være en betydelig

engangsudgift for virksomheden. Det er vanskeligt at opgøre, hvad udgifterne vil være for danske

virksomheder, da det ikke er defineret, hvad tilstandsrapporten skal indeholde og da definitionen af

hvilke virksomheder, der er omfattet, er uklar. Det tilsvarende gælder for analyseudgifter til den

periodiske jord og grundvandsmonitering mindst hver 7. år, som Kommissionen foreslår.

Omkostninger til reduktion af NO

-udledning er som ovenfor nævnt overvurderet i Kommissionens

cost-benefit rapport. COWI vurderer, at de reelle omkostninger for store fyringsanlæg er i

størrelsesorden 30-50 mio.kr. årligt.

Borgerne

De økonomiske konsekvenser for borgerne vil ikke være mærkbare.

Beskyttelsesniveau:

Det forventes, at Kommissionens forslag – specielt de øgede krav til reduktion af emissionerne til

luft fra forbrændingsanlæg – vil have positive virkninger på miljøet i Danmark. En væsentlig del af

denne effekt vil komme via reducerede emissioner i vore nabolande.

6. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammenotatet har været udsendt i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for miljø med frist til den

6. marts 2008. Der er indkommet følgende bemærkninger:

Dansk Industri, OFR og Bryggeriforeningen understreger, at bindende BAT-noter ikke må medføre,

at myndighederne pålægger virksomhederne at anvende en bestemt teknologi. Der bør fortsat være

metodefrihed.

Dansk Industri og Bryggeriforeningen understreger, at det er afgørende for virksomhederne, at

virksomhederne kan foretage investeringer og afskrivninger i tillid til en langsigtet tidshorisont.

Hvis virksomhederne risikerer nye eller skærpede krav med kort varsel eller hyppige ændringer, vil

det i sig selv medføre en tilbageholdenhed med at foretage større og langsigtede investering.

DAKOFA og Landbrugsrådet ønsker præciseret i indstillingen, at BREF-dokumenterne får en sådan

udformning, at de bliver operationelle for virksomhederne og godkendelsesmyndighederne.

Endvidere ønsker Landbrugsrådet, at det tydeliggøres, at BREF’erne udarbejdes i et samarbejde

mellem industri og myndigheder.

Affald danmark udtrykker bekymring over selve den juridiske procedure for vedtagelse af BREF-

dokumenterne og anmoder om, at Regeringen lægger vægt på, at bindende bestemmelser bør være

genstand for en demokratisk kontrolmekanisme.

Landbrugsraadet udtrykker forbehold overfor at medtage kvægbrug som aktivitet under direktivet.

Endvidere mener Landbrugsraadet, at Regeringen bør fokusere på de administrative byrder, der er

forbundet med, at virksomhederne hvert år skal rapportere, om de lever op til BAT.

Energistyrelsen er uforstående overfor, at alle forgasningsanlæg foreslås medtaget i IPPC-direktivet

og mener, at dette vil blokere for udvikling og udbygning af små-skala forgasningsanlæg.

Energistyrelsen kan med henvisning til Dansk Energis høringssvar ikke afvise, at der kan være et

problem for halmfyrede anlæg med at leve op til de foreslåede NOx grænseværdier i 2016.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er enig i, at det er vanskeligt at identificere administrative

forenklinger i direktivforslaget i forhold til Danmark og støtter, at Miljøministeriet i

forhandlingerne har stor fokus på at lette de administrative byrder for erhvervslivet.

Forslaget blev udsendt i almindelig høring til 108 interessenter den 9. januar 2008. Ved

høringsfristens udløb den 6. februar 2008 er der modtaget høringssvar fra 14 høringsparter: EnviNa

Danmark (EN), Landbrugsraadet (LR), Dansk Landbrug (DL), Affald Danmark (AD), Force

Technologi (FT), Bryggeriforeningen (BF), Dansk Energi (DE), Plastindustrien (PI), Dakofa (DA),

Det Økologiske Råd (DØR), Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR), Dansk Fjernvarme

(DFV), Dansk Industri (DI), Kommunernes Landsforening (KL).

Kommentarerne kan inddeles som følger:

Generelle bemærkninger fra høringsparterne.

DØR støtter forslaget.

PI støtter som udgangspunkt intentionerne om at forenkle eksisterende regler og sikre en bedre

implementering af BAT og håndhævelse af reglerne i alle medlemslande. PI mener dog, at forslaget

vil betyde stramninger i forhold til det danske godkendelsessystem og dermed betyde ekstra

administrative og økonomiske byrder for virksomhederne. PI opfordrer derfor den danske regering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til at arbejde videre med forslaget ud fra den forudsætning, at det veletablerede danske

godkendelsessystem kan fastholdes.

DI støtter Kommissionens ønske om at styrke implementeringen af IPPC-reglerne i andre

medlemslande ud fra det synspunkt, at det er helt uacceptabelt, at 50 % af de europæiske IPPC-

virksomheder endnu ikke er godkendt, mens Danmark ligger helt i front med flest miljøgodkendte

virksomheder. DI konstaterer, at forslaget bringer EU på omgangshøjde med Danmark, men

understreger samtidig, at Dansk Industris tilslutning til forslaget er betinget af, at reglerne rent

faktisk gennemføres og håndhæves i de øvrige EU-lande. DI kan således ikke støtte, at der stilles

endnu skrappere krav, som risikerer kun at blive fuldt gennemført i lande som Danmark, der i

forvejen er længst fremme med gennemførelsen. DI mener i øvrigt ikke, at der med styrkelsen af

IPPC-direktivet er brug for de 6 sektordirektiver, som derfor foreslås ophævet med henblik på en

yderligere forenkling af reglerne. DI tilslutter endvidere intentionen om at forenkle de eksisterende

regler, men mener ikke, at forslaget i sig selv medfører administrative lettelser for virksomhederne,

snarere tværtimod.

DE støtter Kommissionen i, at bedre styring af emissionerne fra europæiske IPPC-anlæg kan

bidrage til, at målet om bedre luftkvalitet i Europa lettere nås. Dansk Energi er imidlertid ikke enig i

hovedfilosofien i forslaget om at gøre BREF-dokumenterne mere bindende.

EN støtter forslaget, men med det forbehold, at en lang række problemer omkring udarbejdelsen af

næste generation af BREF-er skal løses.

LR og DL støtter intentionerne i forslaget om at forenkle og afbureaukratisere reglerne, men mener

at der ikke bør pålægges europæiske virksomheder så store krav, at det skader konkurrenceevnen i

forhold til resten af verden. Trods de gode intentioner mener LR og DL, at forslaget burde lægge op

til højere grad af forenkling end tilfældet er.

AD og OFR støtter Kommissionens intentioner om at sikre en mere ensartet implementering af de

gældende direktiver, men sætter bl.a. spørgsmålstegn ved, om reduktionen af retsakter i sig selv

bidrager til en bedre lovgivning. AD frygter snarere, at en så omfattende retsakt vil hæmme den

teknologiske udvikling, fordi senere ændringer af direktivet er meget tidskrævende.

BF afviser forslaget med den begrundelse, at en sammenskrivning af 7 direktiver til ét ikke ses som

en fordel i sig selv, ligesom der heller ikke ses nogen forenklinger eller lettelser for erhvervslivet i

forslaget.

Ad A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

DI støtter forslaget om at styrke BAT-princippet under forudsætning af, at BREF-dokumenterne får

en bedre kvalitet, og at den individuelle vurdering af godkendelsesvilkårene for den enkelte

virksomhed ikke svækkes.

LR, DL og BF afviser forslaget om at styrke BREF-dokumenternes status, dels fordi virkeligheden

er mere kompleks end hvad der kan sammenfattes i BREF-dokumentet – flere af BREF-erne er i

dag meget omfangsrige og derfor meget uoverskuelige -, dels fordi BREF-dokumenterne som mere

bindende dokumenter modvirker den teknologiske udvikling.

KL afviser også forslaget om, at BREF-noterne gøres bindende, og mener, at det bør fastholdes, at

myndighederne har mulighed for at tage hensyn til lokale og individuelle forhold, ikke mindst fordi

BREF-dokumenterne ikke kan være tilpasset forholdene i alle lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LR og DL påpeger endvidere, at der flere steder i forslaget er fjernet gældende tekst om, at der ved

fastsættelsen af BAT skal tages hensyn til økonomi og den sandsynlige miljøeffekt.

BF afviser den foreslåede procedure for vedtagelse af BREF-dokumenterne, hvor Kommissionen

selv rent administrativt kan vedtage og opdatere dokumenterne.

AD, FT, DA og DE afviser Kommissionens forslag om at tillægge BREF-dokumenterne bindende

karakter. Afvisningen begrundes bl.a. med, at BREF-dokumenternes referenceniveauer, dvs. de

niveauer, der kan opnås ved anvendelse BAT, vil blive anvendt som emissionsgrænseværdier,

hvilket vil medføre risiko for overskridelser af udledningskravene med deraf følgende krav om, at

driften skal lukke ned, også i tilfælde hvor problemet kunne løses uden nedlukning.

EN afviser umiddelbart at gøre BREF-dokumenterne bindende, medmindre en lang række forhold

tydeliggøres, herunder, at det præciseres i direktivforslaget, at BREF-dokumenterne skal forsynes

med standardiserede målemetoder.

Ad B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.

DFV støtter forslaget om skærpede krav for anlæg over 50 MW, da de gælder alle anlæg i EU.

DE og DFV afviser forslaget om, at de gældende regler om, at anlæg, der kan benytte en fælles

skorsten, regnes som et enkelt anlæg, udvides til også at omfatte eksisterende anlæg. Desuden

afvises forslaget om, at små fyringsanlæg med fælles skorstensføring fremover skal matche samme

emissionskrav som de store og højeffektive forbrændingskedler.

DE ønsker endvidere lempelser i grænseværdierne for NO

for halmfyrede kedler og

hjælpedampkedler, da disse ikke umiddelbart kan opgraderes med de-NOx-anlæg.

Ad C. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.

DA støtter muligheden for at lempe målekravene under visse betingelser. Endvidere anføres, at

betydningen af ændrede værdier til beregning af grænseværdier for medforbrændingsanlægs

samlede emission bør vurderes i forhold til intentionerne om øget medforbrænding af affald på

kulfyrede kraftværker.

Ad D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.

DØR støtter forslaget om at udvide listen, men ønsker herudover, at kvægbrug og minkfarme af en

vis størrelse skal omfattes af direktivet. Det skyldes, at visse kvægbrug og minkfarme udleder mere

ammoniak end de svine- og fjerkræbrug, som er omfattet af direktivet.

AD og DA støtter udvidelsen af listen med flere affaldsbehandlende anlæg.

DFV støtter udvidelsen af listen med energianlæg mellem 20-50 MW under forudsætning af, at

disse anlæg får lempeligere miljøkrav end BAT, da disse anlæg ikke vil kunne leve op til samme

krav som anlæg større end 50 MW. Anlæggene anvendes normalt kun som reserve- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spidslastanlæg og har derfor begrænset drift, men de er væsentlige i forhold til det samlede billede

af miljøeffektiv varmeproduktion i Danmark.

BF, DL og LR afviser forslaget om at inddrage energianlæg mellem 20-50 MW, fordi forslaget

inddrager visse bryggerier og malterier, som i dag er omfattet af det forenklede godkendelsessystem

og gartnerier med decentrale kraftvarmeværker under IPPC-reglerne.

DL afviser endvidere forslaget om at reducere grænsen for, hvornår fjerkræproduktion er omfattet.

KL gør opmærksom på, at udvidelsen af listen vil have afgørende betydning for den måde

godkendelsesordningerne er organiseret på i Danmark. Udvidelsen vil også få økonomiske

konsekvenser for kommunerne, såfremt der fremover skal foretages flere individuelle godkendelser

i stedet for at anvende standardvilkår for udvalgte brancher.

Ad E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

DL, LR, BF, DE, OFR og AD afviser forslaget om, at godkendelsesbetingelserne skal tages op til

fornyet overvejelse inden 4 år efter offentliggørelsen af et nyt eller revideret BREF-dokument, og

foreslår i stedet, at forslaget justeres, således at den danske retsbeskyttelse på 8 år bibeholdes.

DI påpeger, at forudsætningen for at udvikle BREF-dokumenterne dynamisk er, at de gælder ved

nyanlæg og efter en konkret vurdering for større anlægsændringer eller udvidelser, men ikke for

bestående anlæg, som lever op til BAT-niveauet på anlægstidspunktet.

KL peger på, at kravet om hyppigere revurderinger, flere tilsyn samt udarbejdelse af planer og

programmer for tilsynene vil medføre en betragtelig større opgavebyrde for kommunerne, hvilket

må kompenseres kommunerne økonomisk.

Ad F. Krav til kortlægning af jordforurening

BF, PI, DI, OFR, LR og DL afviser både forslaget om udarbejdelse af en tilstandsrapport (baseline

rapport) for jord og grundvand for nye og eksisterende virksomheder, som håndterer farlige stoffer,

samt de periodiske målinger. DI anfører bl.a., at forslaget næppe har hjemmel i EU-traktaten, at det

vil være uden miljøeffekt, og at det vil flytte virksomhedernes ressourcer fra miljøbeskyttelse til

formålsløse jordforureningsundersøgelser. Endvidere anføres, at alle relevante industrigrunde i

Danmark allerede er jordforureningskortlagt på vidensniveau 1 og 2.

DI foreslår, at reglerne fjernes fra forslaget, eller at der som minimum åbnes mulighed for at fravige

dem ved at etablere tilsvarende beskyttelse i nationale regler. DL foreslår, at det specielt for den

primære landbrugssektor præciseres, at dyrkningsfladen ikke er omfattet af reglerne om baseline

rapport og periodiske målinger.

Ad G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

PI er betænkelige ved forslaget om, at virksomhederne årligt skal rapportere om overholdelse af

samtlige godkendelsesvilkår, herunder BAT, idet forslaget opfattes som en stramning og ekstra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

byrde for virksomhederne. Desuden vil det kunne modarbejde det danske arbejde med at forenkle

bl.a. de grønne regnskaber.

AD, DL og LR afviser kravet om, at virksomheden årligt skal rapportere, om de lever op til BAT.

AD fremhæver især affaldsforbrændingsanlæg, idet netop disse anlæg på trods af positive bidrag til

integrerede affaldshåndteringssystemer mødes af stor modstand i mange medlemsstater.

Ad H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

BF afviser forslaget om, at tilsynsrapporter skal offentliggøres, da rapporterne kan indeholde

konkurrencefølsomme oplysninger.

PE afviser forslaget om, at der skal gennemføres et fysisk tilsyn på virksomhederne hver 12. måned

med henvisning til, at det strider mod det differentierede tilsyn.

Ad I. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.

DI støtter forslaget om at fremme brugen af generelle regler/ standardvilkår som supplement til

godkendelsen og ser det som en klar mulighed for at forenkle de danske godkendelser yderligere.

Ad J. Innovative teknologier fremmes

Ingen bemærkninger hertil.

Ad K. Adskillelse mellem dyrket areal og IPPC-husdyrbrug

LR og DL støtter forslaget om, at medlemsstaterne kan vælge at lade det dyrkede areal, hvor der

udspredes husdyrgødning, der er produceret på et IPPC-husdyrbrug, være reguleret af generelle

regler.

Ad L. Komité-procedure

KL og DI finder det bekymrende, at direktivforslaget giver kommissionen en lang række

bemyndigelser til at udfylde væsentlige punkter i direktivet gennem kommitologiproceduren. KL og

DI finder en række af disse beføjelser unødvendige og finder ikke, at proceduren sikrer, at

væsentlige interessenter får mulighed for at bidrage til, at reglerne kan fungere i praksis.

AD afviser forslaget om, at kriterier for fravigelse af BAT fastlægges gennem kommitologi.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 23. september 2008 hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Energi & Olieforum (tidl. Oliebranchens Fællesråd) bemærkede til "Forslagets økonomiske og

erhvervsadministrative konsekvenser", at Kommissionen var lidt optimistiske i dens beregninger

samt under de "Samfundsøkonomiske konsekvenser", at der ville være store udgifter i forbindelse

med løbende monitorering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at i forbindelse med

artikel 16.3 er det vigtigt både at have en top og bund i forhold til intervaller for emissionsnivauer i

BREF-dokumenter.

Danmark skal lægge op til fleksibilitet i relation til den årlige driftstid for fyringsanlæg.

Danmark skal arbejde for, at virksomhederne er beskyttet mod nye udgiftskrævende krav de første 8

år.

Det Økologiske Råd bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at pelsdyrfarme

burde inddrages under direktivet.

Dansk Landbrug bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at de ikke ønskede at

husdyrbrug blev inddraget.

KL deltog ikke i mødet i specialudvalget men fremsendte følgende skriftlige kommentarer:

KL afviser forslaget om, at BREF-noterne gøres bindende, da tilsynsmyndigheden bør have

mulighed for at tage hensyn til lokale og individuelle forhold. BREF-noterne kan ikke være tilpasset

forholdene i samtlige lande. Dette problem kunne delvist imødekommes ved at trække på lokale

myndigheders kompetencer, under udarbejdelsen af BREF-noterne.

KL gør opmærksom på, at udvidelsen af listen vil have afgørende betydning for den måde

godkendelsesordningerne er organiseret på i Danmark. Udvidelsen vil også få økonomiske

konsekvenser for kommunerne, såfremt der fremover skal foretages flere individuelle godkendelser

i stedet for at anvende standardvilkår for udvalgte brancher. KL forventer, at der vil blive taget

højde for kommunernes ekstraudgifter i de almindelige økonomiske forhandlinger.

KL peger på, at kravet om hyppigere revurderinger, flere tilsyn samt udarbejdelse af planer og

programmer for tilsynene vil medføre en betragtelig større opgavebyrde for kommunerne, hvilket

må kompenseres kommunerne økonomisk. KL forventer, at der vil blive taget højde for

kommunernes ekstraudgifter i de almindelige økonomiske forhandlinger. KL er enig i regeringens

ønske om tilsynet i Danmark fortsat kan gennemføres som et differentieret tilsyn.

KL er enig i regeringens bekymringer i forhold til anvendelsen af komitéprocedurer. KL finder det

bekymrende, at forslaget om at anvende komitologi til at fastsætte en lang række kriterier, giver

kommissionen omfattende bemyndigelse til at udfylde væsentlige punkter i direktivet. Denne

procedure vil placere politikere og lokale myndigheder på sidelinjen, og giver anledning til

bekymring i forhold til eventuelle beslutningers gennemsigtighed.

7. Forhandlingssituationen

Der er afholdt tre arbejdsgruppemøder i Rådet om forslaget. Formandskabet har valgt af gennemgå

forslaget tematisk og har derfor opdelt forslaget i 7 emneområder, hvor de tilhørende artikler

gennemgås.

Foreløbig har arbejdsgruppen diskuteret to emneområder (BAT og styrkelse af tilsynet).

Forhandlingerne er endnu på et indledende stadie, og det er derfor ikke muligt at oplyse, hvordan

landene stiller sig til forslagets centrale elementer. Det franske formandskab har sat forslaget på

som et muligt punkt på dagsorden til Rådsmødet 20. oktober 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelt

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, især de elementer der sikrer et højere miljø-

og sundhedsbeskyttelsesniveau i EU. Regeringen er enig i behovet for en forenkling af de

direktiver, der vedrører industrielle udledninger, herunder IPPC-direktivet, og at området bør

strammes op, således at der er lige konkurrencevilkår i hele EU. Regeringen har dog vanskeligt ved

at finde de administrative forenklinger i direktivforslaget i forhold til Danmark, og Regeringen vil

derfor i forhandlingerne have stor fokus på at lette de administrative byrder for erhvervslivet.

Regeringen kan overordnet støtte hovedprincipperne i forslaget:

Regeringen er generelt positiv over for forslaget om at styrke BREF-dokumenterne anvendelse, der

bl.a. har til hensigt at tvinge alle medlemslande til at anvende BREF-dokumenterne. Regeringen har

noteret sig, at Kommissionen vil iværksætte en handlingsplan for perioden 2008-2010, hvor der vil

blive sat ekstra pres på medlemslandene for at leve op til det nuværende IPPC-direktiv.

Regeringen har noteret sig, at visse dele af industrien er så skeptiske over for forslaget om, at

BREF-dokumenterne skal gøres bindende, at de overvejer ikke længere at ville bidrage med

informationer om BAT til Kommissionens BAT-bureau i Sevilla. Desuden problematiseres

proceduren for vedtagelsen af BREF-dokumenterne. Regeringen mener imidlertid, at BREF-erne

fortsat er omdrejningspunktet for virkeliggørelsen af IPPC-direktivets intentioner, idet BREF-erne

indeholder en helt unik og opdateret information om BAT og dertil associerede referenceniveauer.

Oplysningerne udgør udover dokumenternes værdi som informationskilde i EU en meget væsentlig

kilde til information for lande udenfor EU. Det er derfor vigtigt at fortsætte dette uvurderlige

arbejde med at udarbejde og vedligeholde BREF-dokumenterne.

Regeringen har tillid til Sevilla-processen og forventer, at BREF-dokumenterne vil få en højere

kvalitet end de har i dag. Regeringen ser det som en udfordring for Miljøministeriet at bidrage til

arbejdet med at udarbejde BREF-dokumenter i Sevilla. Med de statslige miljøcentres

spidskompetencer som godkendende myndigheder for de mest forurenende IPPC-virksomheder på

industriområdet vil det være helt naturligt, at centrene sammen med Miljøstyrelsen får en

fremtrædende rolle som aktører i Sevilla-arbejdet.

Regeringen deler visse dele af industriens bekymring for, at BREF-dokumenterne vil blive anvendt

på en sådan måde, at virksomhederne regelmæssigt vil overskride grænseværdierne med deraf

følgende krav om nedlukning af anlæggene. Regeringen mener derfor, at en afgørende forudsætning

for, at BREF-dokumenterne i praksis kan anvendes som bindende dokumenter er, at 2. generation

af BREF-dokumenterne får en sådan udformning, at de bliver operationelle for virksomheder og

godkendelsesmyndigheder, og at det afklares, hvilke emissionsgrænseværdier, der skal anvendes,

når der er angivet intervaller for emissionsniveauer i et BREF-dokument. Desuden skal det afklares,

hvordan en virksomhed, der er omfattet af flere BREF-dokumenter, skal håndteres.

Regeringen kan endvidere støtte de foreslåede skærpede minimumskrav til emissioner fra store

fyringsanlæg, da det har betydelige miljø- og sundhedsmæssige fordele at nedsætte luftforureningen

for disse anlæg på EU niveau. Det giver medlemsstaterne et redskab til at opnå målene i den

tematiske strategi for luftforurening. Regeringen lægger derfor vægt på dette element i forslaget

bevares.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen kan endvidere støtte, at anlæg, der medforbrænder affald, skal leve op til skærpede

minimumskrav til luftforurening. Regeringen er også positiv over for muligheden for at lempe

målekravene for affaldsforbrændingsanlæg under visse betingelser, da det vil reducere anlæggenes

udgifter til målinger, og da det er miljømæssigt ubetænkeligt.

Regeringen kan støtte, at IPPC direktivets anvendelsesområde udvides med visse aktiviteter, idet

forslaget vil sikre mere ens konkurrencevilkår for danske virksomheder omfattet af forslaget og

desuden fremme udvikling og ibrugtagning af ny teknologi. Alle de nye virksomhedstyper er i

forvejen omfattet af det forenklede godkendelsessystem og flytter dermed til det

godkendelsessystem, som IPPC-virksomhederne er omfattet af. Enkelte af de nye virksomhedstyper

er i dag omfattet af standardvilkår, men forslaget vil ikke være til hinder for, at eksisterende

virksomheder fortsat reguleres med standardvilkår. For så vidt angår husdyrbrug bør der dog

anlægges et højere ambitionsniveau, således at store kvægbrug også omfattes af IPPC-reglerne. I

Danmark er dette allerede tilfældet som følge af reglerne i husdyrbrugsloven.

Regeringen er opmærksom på, at forslagets definition af fyringsanlæg, herunder beregning af

samlet indfyret effekt især i forhold til nødanlæg og opstartsanlæg, skal præciseres under

forhandlingerne. Endvidere skal præciseringen sikre større fleksibilitet, således at anvendelsen af

hjælpekedler i opstarts- og nødsituationer ikke vil medføre meget store omkostninger uden

nævneværdig miljøeffekt. Ligeledes skal det under forhandlingerne præciseres, hvilke typer af

forgasningsanlæg, som er omfattet af direktivet.

Regeringen er positiv over for forslaget om at stramme op på proceduren omkring revurdering af

eksisterende IPPC-virksomheder, men mener, at forslaget kan være i konflikt med den danske

fredningsregel, hvorefter en virksomhed er beskyttet mod nye udgiftskrævende krav de første 8 år

efter modtagelsen af en miljøgodkendelse. Det er dog regeringens foreløbige vurdering, at antallet

af revurderinger samlet ses ikke vil øges, da BREF-dokumenter typisk revideres hvert 6.-8. år. For

at imødekomme industriens behov for rimelige afskrivningstider på allerede foretagne investeringer

bør det præciseres i forslaget, hvornår virksomhederne skal opfylde nye krav i forbindelse med

udgivelsen af nye eller reviderede BREF-dokumenter.

Regeringen støtter en bedre håndhævelse af miljøgodkendelser udstedt under IPPC-direktivet, og

derfor er en rapportering om anlæggets emissioner og oplysninger om overholdelse af vilkår vigtig,

men Regeringen ser samtidig en udfordring i at få forslaget indarbejdet i de eksisterende

forhandlinger om den næste generation af grønne regnskaber, som pågår for tiden. Regeringen

lægger vægt på, at denne rapporteringen udføres effektivt og samordnes med eksisterende

forpligtigelser f.eks. PRTR-forordningen. Endvidere bør rapporteringsforpligtigelsen samordnes

med den kommende revision af EMAS forordningen.

Regeringen er positiv overfor stramningen i reglerne om tilsyn med virksomhederne i EU i

forventning om, at tilsynet i Danmark fortsat kan gennemføres som et differentieret tilsyn.

Regeringen lægger særlig vægt på, at det differentierede tilsyn kan opretholdes.

Regeringen ser forslaget som et incitament til at supplere godkendelsen med standardvilkår for

IPPC-virksomhederne. Forslaget ligger helt i tråd med det arbejde, som i øjeblikket pågår med at

udarbejde standardvilkår for ikke-IPPC-virksomheder, og regeringen ser forslaget som en mulighed

for at overføre de gode erfaringer med standardvilkår til IPPC-virksomhederne. Regeringen kan

derfor støtte forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt er regeringen enig i, at det er væsentligt at fremme udviklingen af ny teknologi og kan

derfor støtte Kommissionens forslag hertil. Hele BAT-tankegangen er baseret på en dynamisk

forbedring af miljøpræstationen. Det er derfor centralt, at der udvikles teknologi, der kan muliggøre

en dynamisk stramning af BAT. Det er derfor fornuftigt at forpligte medlemslandede til en indsats

for at fremme innovative teknologier. Dette gør Danmark allerede i form af regeringens indsats for

miljøeffektiv teknologi.

Regeringen stiller sig dog kritisk over for visse dele af forslaget:

Regeringen af den opfattelse, at kravet om en tilstandsrapport for jord og grundvand går langt

videre end nødvendigt, når man sammenligner med de gældende danske jordforureningsregler. Med

jordforureningslovens regler om kortlægning er der taget hånd om at få konstateret, på hvilke

arealer, der er jordforurening, som truer miljø eller sundhed. Kortlægningen forventes at være slut

ca. med udgangen af 2016. Regeringen ser ikke et behov for her i slutningen af det store

kortlægningsarbejde at introducere et krav om, at alle de omhandlede virksomheder, der håndterer

farlige stoffer, ved nyetablering eller revision af en gældende miljøgodkendelse skal foretage en ”ny

kortlægning” af jordforureningsforholdene. Oven i købet går den forlangte tilstandsrapport langt

videre end blot at få konstateret, om der er en forurening. P.t. er ca. 20.000 arealer kortlagt som

muligt forurenede (V1), og ca. 20.000 arealer er kortlagt som forurenede (V2). Denne kortlægning

er ikke en egentlig beskrivelse af arealernes tilstand, som forudsat i direktivet. Afhængigt af, hvilke

krav tilstandsrapporten vil skulle opfylde, kan det blive særdeles dyrt at få lavet en tilstandsrapport.

Regeringen mener, at indsatsen for at forebygge jord- og grundvandsforurening, skal koncentreres

om at forebygge jordforurening, og at dette sker gennem vilkårene til miljøgodkendelserne og

håndhævelsen af disse. Den strategi har haft stor effekt i Danmark..

Regeringen er endvidere skeptisk over for en obligatorisk forpligtigelse til periodisk monitorering af

jord og grundvand på de omfattede anlæg. Den miljømæssige effekt vurderes at være ringe, men

omkostningsfuld for virksomhederne. Regeringen mener, at indsatsen skal koncentreres på

forebyggende tiltag vedrørende jord- og grundvandsforurening.

Regeringen finder den foreslåede omfattende anvendelse af komitéprocedurer problematisk. Det

vurderes, at en række af de elementer, der foreslås underlagt komitéprocedure: 1) undtagelser for

brug af BAT ved miljøgodkendelser, 2) indhold af tilstandsrapport for jord og grundvand, 3)

tilrettelæggelse af tilsyn, 4) medlemslandenes rapportering, er centrale elementer, der vedrører selve

direktivets anvendelsesområde og omkostninger i forbindelse med implementering. Det er derfor

vigtigt at sikre, at sådanne centrale elementer fastsættes under iagttagelse af den fælles

beslutningsprocedure.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er den 25. marts 2008 fremsendt grundnotat om sagen til FMPU og FEU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 2

Rådskonklusioner til Kommissionens handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig

produktion og bæredygtig industripolitik

KOM(2008) 397 endelig, KOM(2008) 397/3, KOM(2008), 401 final KOM (2008) 400 samt

KOM (2008) 402

Politisk drøftelse og vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat

Resumé

Kommissionens handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og bæredygtig

industripolitik har til formål at samtænke Lissabonstrategiens målsætninger om vækst og

beskæftigelse med EU’s overordnede mål om at sikre en bæredygtig udvikling. Kommissionen har

fremsendt en meddelelse om handlingsplanen samt forslag til ændring af Direktivet om rammerne

for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, forslag til ændring

af Miljømærkningsforordningen, forslag til ændring af EMAS

-forordningen og meddelelse om

Miljøvenlige Offentlige Indkøb.

I meddelelsen om handlingsplanen peger Kommissionen på tre indsatsområder: Et sæt dynamiske

politiske rammer for klogere forbrug og bedre varer, en mere effektiv og miljøvenlig produktion

samt markeder for bæredygtige produkter på verdensplan. Meddelelsen har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige,

statsfinansielle,

samfundsøkonomiske

eller

erhvervsadministrative

konsekvenser for Danmark.

Kommissionens forslag til ændring af Direktivet om rammerne for fastlæggelse af krav til

miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Eco-designdirektivet) har til formål at

reducere energiforbruget og nedbringe anden miljøbelastning fra i energiforbrugende produkter og

nedbringe anden miljøbelastning fra disse produkter. Forslaget indebærer en udvidelse af

direktivet, således at det fremover kommer til at omfatte energirelaterede produkter, i stedet for som

nu hvor det alene omfatter energiforbrugende produkter. I handlingsplanen lægges desuden vægt

på etablering af en dynamisk stramning af mindstekravene og brug af benchmark af de bedste

produkter som sigtelinie for fremtidig reguleringen.

Med forslag til ændring af Miljømærkningsforordningen vil Kommissionen forenkle

kriterieudvikling og ansøgningsprocedure samt sikre øget brug af EU's miljømærke, Blomsten.

Med forslag til ændring af EMAS-forordningen vil Kommissionen styrke ordningen ved at gøre den

mere effektiv og attraktiv, således at flere organisationer og virksomheder tilslutter sig, og

miljøpræstationerne dermed forbedres.

Kommissionen vil med meddelelse om Miljøvenlige Offentlige Indkøb, at medlemslandene skal

fremme indsatsen for offentlige miljøvenlige indkøb. Det skal ske ved at styre efter et fælles

europæisk mål om, at 50 % af indkøbet i den offentlige sektor skal indeholde miljøkriterier senest i

2010. Målet omfatter i første etape ti produktområder.

Foruden omtale af de medfølgende retsakter vil der efterfølgende blive fremsat forslag om 1)

EMAS står for "Eco-Management and Audit Scheme” og er EU’s miljøledelses og miljørevisionsordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvidelse af energimærket til at omfatte flere produkter og udvidelse til andre relevante

miljøaspekter. 2) Etablere minimumskrav til offentlige indkøb baseret på parametrene under det

udvidede energimærke, 3) Analyse af mulighederne for at indføre fiskale instrumenter på EU

niveau. 4) Etablering af et verifikationssystem for miljøteknologi, 5) Analyse af reguleringsbarriere

og markedsfejl, der hindre udbredelse af miljøteknologi og grønne produkter.

Pakken af meddelelser samt direktiv- og forordningsforslag forelægges Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 25.-26. september og Miljørådet den 20.-

21. oktober 2008, hvor den samlede pakke skal drøftes med henblik på vedtagelse af overordnede

rådskonklusioner.

1. Baggrund og indhold

På konkurrenceevnerådsmødet den 25.-26. september 2008 og Miljørådet den 20.-21. oktober 2008

skal Kommissionens fremlagte handlingsplan om bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og

bæredygtig industripolitik drøftes med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Folketingets

Europaudvalg forelægges derfor sagen til orientering. Der er tale om en sammenfatning af til de

grundnotater om pakken, der tidligere er oversendt til Folketingets Europaudvalg. Kursiveret tekst

markerer ændringer ift. grundnotatet om meddelelsen om handlingsplanen.

Kommissionen fremsendte den 16. juli 2008 meddelelse om handlingsplan om bæredygtigt forbrug,

bæredygtig produktion og bæredygtig industripolitik. Sammen med Kommissionens meddelelse om

handlingsplanen følger:



Forslag til ændring af Direktivet om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt

design af energiforbrugende produkter (Eco-designdirektivet).



Forslag til ændring af Miljømærkningsforordningen.



Forslag til ændring af EMAS-forordningen.



Meddelelse om Miljøvenlige Offentlige Indkøb.

Senere vil ifølge Kommissionen følge:



Forslag til ændring af Energimærkningsdirektivet.



Forslag til EU retsakt om en verifikationsordning for miljøeffektiv teknologi.



Herudover følger initiativer rettet mod at fremme ressourceeffektivitet, fremme eco-

innovation, udvikling af initiativer for at fremme miljøvirksomheder, sektortilgange, fremme

best practise, fremme international handel med miljøvenlige varer og services.

Handlingsplanens tre indsatsområder præsenteres nedenfor herunder også de fire dokumenter, der er

fremsendt sammen med handlingsplanen:

1) Et sæt dynamiske politiske rammer for klogere forbrug og bedre varer

En række EU-politikker har til formål at forbedre produkters energieffektivitet og miljøvenlighed.

Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at de forskellige frivillige og lovgivningsmæssige

instrumenter ikke i tilstrækkelig grad er forbundne, hvorfor de potentielle synergier og det indre

markeds fulde potentiale ikke bliver udnyttet. Kommissionen vil med en række tiltag integrere de

forskelle politikker i en mere dynamisk ramme, hvor de forskellige virkemidler spiller sammen for

at skabe et vedvarende incitament for klogere forbrug og bedre varer. Tiltagene beskrives i det

efterfølgende:

Dynamiske produktkrav

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremsender sammen med meddelelsen forslag om at udvide rammerne for

fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Eco-designdirektivet)

til at omfatte energirelaterede produkter. Energirelaterede produkter bliver defineret som produkter,

der i forbrugsfasen har en betydning for energiforbruget. Udover de energiforbrugende produkter er

det ikke-energiforbrugende produkter som f.eks. vinduer og isoleringsmateriale. I dag omfatter

direktivet alene produkter, som er energiforbrugende i brugsfasen. Bortset fra denne ændring og en

udskydelse af en revision af direktivet fra 2010 til 2012, hvor det bl.a. skal vurderes om direktivet

også skal omfatte ikke-energirelaterede produkter, opretholdes de gældende bestemmelser i Eco-

designdirektivet. Transportmidler er fortsat undtaget. Direktivet sætter ikke i sig selv bindende krav

for specifikke produkter. Det fastsætter regler for, hvordan sådanne krav skal fastlægges i form af

gennemførelsesforanstaltninger. Direktivet giver således Kommissionen mulighed for i en såkaldt

komité-procedure at fastlægge krav for specifikke produkter og deres miljøpåvirkning på baggrund

af en konsekvensvurdering og høring af interessenter.

Produktmærkning

Handlingsplanen behandler to former for mærkning: Et obligatorisk mærke, som på den ene side

angiver energiforbrug/-besparelser og på den anden side relevante miljøparametre samt EU’s

frivillige miljømærke Blomsten.

I forhold til det obligatoriske mærke foreslår Kommissionen i meddelelsen om handlingsplanen, at

det nuværende obligatoriske energimærke udvides til at omfatte en bred vifte af produkter, herunder

energiforbrugene og andre energirelaterede produkter, således at det reviderede

energimærkningsdirektiv dækker de samme produkter, som det reviderede Eco-designdirektiv samt

udvides til også at vise produkternes andre relevante miljøpåvirkninger Kommissionen fremlægger

senere forslag til ændring af Energimærkningsdirektivet.

Med handlingsplanen følger et forslag om ændring af Miljømærkningsforordningen. Kommissionen

finder, at EU’s miljømærke Blomsten fortsat skal være et frivilligt supplement til den obligatoriske

mærkning. Med forslaget ønsker Kommissionen at øge forbrugernes kendskab til mærket, at udvide

antallet af produktgrupper (fra 26 til 40-50 i 2015), at sikre enkle og troværdige kriteriedokumenter,

der er nemme at bruge, også for offentlige indkøbere, at forenkle harmoniseringen med andre

miljømærker, og at gøre det lettere og billigere for virksomheder at erhverve mærket. Fastsættelsen

af kriterier for at opnå Blomstmærket vil fortsat være uafhængig af fastsættelsen af kriterier under

Eco-designdirektivet og den obligatoriske mærkningsordning, men Kommissionen vil sikre, at data

og viden bliver brugt effektivt, så minimumskrav fastsættes i henhold til Eco-designdirektivet, mens

miljømærket udgør frivillige skrappere krav. Både under Eco-designdirektivet og i forbindelse med

vurdering af mærkning med Blomsten ses energi- og miljøbelastningen i hele produktets livscyklus.

Miljørigtige offentlige indkøb

Kommissionen foreslår i den overordnede meddelelse om handlingsplanen, at offentlige indkøbere

ved køb af produkter omfattet af den obligatoriske mærkning skal være forpligtede til at købe

produkter over en bestemt mærkningsklasse. Kommissionen mener, at et sådant niveau er

nødvendigt for at undgå forskelligartede krav til produkter i det indre marked som følge af

forskellige indkøbspraksisser i medlemslandene. Det vil stimulere et mere bæredygtigt forbrug og

skabe et større marked for energieffektive og miljøvenlige produkter. Kommissionens hensigt er, at

der under det reviderede Energimærkningsdirektiv skal fastlægge harmoniserede bestemmelser for

offentlige indkøb og for EU’s og medlemsstaternes incitamenter for at fremme udbredelsen af

energieffektive og miljørigtige produkter baseret på en konsekvensanalyse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljørigtige offentlige indkøb foreslås endvidere styrket i meddelelse om ’Offentlige indkøb for et

bedre miljø’. Meddelelsen dækker alle offentlige indkøb, både under og over tærskelværdien for EU

udbud. Følgende elementer i meddelelsen vurderes at være de væsentligste:

EU kommissionen har udviklet forslag til fælles miljøkriterier for indkøbet inden for 10

produktområder, der er blevet vurderet til at være de mest relevante at starte med ud fra

tilgængelighed, finansielle og miljømæssige betragtninger. Der er tale om følgende

produktområder:

1. Byggeri

2. Fødevarer og catering services

3. Transport

4. Elektricitet

5. Pc'ere og kontorudstyr

6. Arbejdstøj

7. Papir

8. Møbler

9. Rengøringsmidler og services

10. Udstyr til sundhedssektoren

De udviklede kriterier for de 10 produktgrupper skelner mellem kernekriterier og udvidede kriterier.

Kernekriterierne omfatter de væsentligste miljøforhold ved produktet. Hvis et produkt eksempelvis

både bærer Energy Star mærket

og Blomstmærket, så vil Energy Star udgøre kernekriterierne,

mens Blomstens mere omfattende og detaljerede krav, vil udgøre de udvidede kriterier. Hvis

kernekriterierne er opfyldt så, er der tale om et ’miljøvenligt indkøb’, og disse er tænkt som

minimumskrav ved offentlige indkøb i EU. Mens de udvidede kriterier kan anvendes som

tildelingskriterier, hvorved der gives konkurrencemæssigt fortrin til produkter og leverandører, der

kan honorere kravene, men det er ikke et minimumskrav for at indgå kontrakt. Endvidere fungerer

tildelingskriterier som et vigtigt signal til producenter og leverandører. Hvert land vil blive bedt om

at bakke op om de foreslåede miljøkriterier for indkøb og sikre en effektiv implementering.

Kriterierne skal først godkendes af Kommissionen og vil som led i det komme i endelig høring.

Kommissionen ønsker, at senest i 2010 skal 50% af alle udbudsprocedurer være miljøvenlige, hvor

der med ’miljøvenlig’ forstås at indkøbet er i overensstemmelse med de udviklede kernekriterier i

Kommissionens Toolkit til miljøvenlige indkøb. Andelen på 50% udtrykkes både i antallet og

værdien af de indgåede kontrakter.

I 2010 vil Kommissionen gøre status for de offentlige miljøvenlige indkøb i alle medlemslandene

ved at måle på antallet af udbudsforretninger, hvor miljøkriterier er anvendt. De bedst præsterende

lande vil danne baseline for de fremtidige mål på området. Kommissionen vil gennemføre en

måling hver femte år.

Andre incitamenter for fremme af miljøvenlige produkter

Medlemslandende opfordres i den overordnende meddelelse til at etablere forskellige incitamenter

til, at flere forbrugere vælger de mindst miljøbelastende produkter. Incitamenterne skal være baseret

på informationer tilvejebragt under den obligatoriske mærkningsordning. Kommissionen

Energy Star-mærket er en international standard for energieffektive forbrugsprodukter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilkendegiver endvidere at ville analysere mulighederne for at ændre rammerne for brug af

energibeskatning samt fordele og ulemper ved brug af fiskale incitamentsstrukturer på EU-niveau.

Samarbejde med detailhandlere og forbrugere

Et forum for detailledet er ved at blive oprettet. Det skal se på, hvordan detailhandlen kan bidrage

til at sætte bæredygtighed på dagsorden i forhold til både deres leverandørkæde og forbrugerne.

2) En mere effektiv og miljøvenlig produktion

Kommissionen ønsker at fremme en mere effektiv og miljøvenlig produktion, hvor ikke

værdigivende aktiviteter såsom bivirkningerne fra produktionen i form af affald, forurening og

andre elementer er mindst mulige.

Kommissionen peger på produktionens ressourceeffektivitet som helt centralt for en mere smidig og

bæredygtig produktion. Kommissionen ønsker at øge ressourceeffektiviteten med mindst det samme

som gennem de sidste 10 år. Kommissionen vil udarbejde detaljerede målsætninger senere, bl.a. på

baggrund af materialestrømsanalyser og udvikle værktøjer til at hjælpe med at nå målsætningerne.

Kommissionen understreger også innovation inden for miljøområdet som et centralt element for

implementeringen af handlingsplanen. Kommissionen foreslår bl.a. etablering en

verifikationsordning for miljøteknologier, udvikling af redskaber til monitorering, benchmarks samt

fremme af miljøinnovationer og deres optag i EU.

Til at styrke erhvervslivets muligheder for at skabe resultater på miljøområdet, foreslår

kommissionen tre ting:

For det første at der gennemføres undersøgelser af lovmæssige hindringer og markedsfejl, der

skader miljøteknologiers konkurrencedygtighed og udbredelse i forskellige sektorer. Der lægges

særlig vægt på sektorer omfattet af Lead Market initiativet.

For det andet at der gøres en ekstra indsats for at oplyse og sprede viden blandt små og mellemstore

virksomheder, som det blandt andet er sket med Kommissionens meddelelse om ”a small business

act for Europe”.

For det tredje at EMAS-forordningen

bliver ændret med det formål at højne antallet af deltagende

virksomheder og reducere de administrative omkostninger ved EMAS. Forslag hertil er fremsendt

sammen med handlingsplanen.

Forslag til ændring af EMAS-forordningen

Fællesskabets ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) blev indført i 1993 og revideret i

2001. Mere end 4.100 organisationer dækkende mere end 6.100 anlægsområder/virksomheder i EU

deltager i dag i EMAS ordningen. Revisionsforslagets formål er at styrke ordningen ved at gøre den

mere effektiv og attraktiv, således at flere organisationer tilslutter sig, og således at

organisationernes miljøpræstationer forbedres. Målet er 35.000 registrerede organisationer efter 10

år og 23.000 registrerede anlægsområder efter 5 år.

EMAS står for "Eco-Management and Audit Scheme” og er EU’s miljøledelses og miljørevisionsordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nuværende registrering af enkeltorganisationer suppleres med muligheden for at registrere hele

koncerner samlet eller klynger af organisationer. Desuden kan organisationer uden for EU fremover

registreres.

Forslaget lægger op til en styrkelse af miljørapporteringen gennem krav om anvendelse af

nøgleindikatorer vedrørende energieffektivitet, ressourceeffektivitet/materialeudnyttelse, vand,

affald, emissioner og biodiversitet/arealanvendelse. Disse indikatorer vil senere blive suppleret

gennem udvikling af referencedokumenter med branchespecifikke indikatorer, som

organisationerne kan benytte.

Reglerne og procedurerne for akkreditering og verifikation harmoniseres og tilpasses Europa-

Parlamentets og Rådets nye forordning om kravene til akkreditering og markedsovervågning i

forbindelse med markedsføring af produkter, der indeholder regler om akkreditering på nationalt og

europæisk plan. Forslaget supplerer med EMAS-specifikke forhold, herunder at enkeltpersoner skal

kunne akkrediteres som miljøverifikatorer.

Samtidig skærpes vægtningen af, at alle lovbestemte miljøkrav overholdes af de EMAS registrerede

organisationer.

Den fulde miljøredegørelse skal fremover kun foreligge hvert tredje år, mens der i de

mellemliggende år alene skal udarbejdes en miljøpræstationsrapport. Kravet om trykte

miljøredegørelser udgår; elektroniske offentliggørelser vil være tilstrækkelige.

Kommissionen vil med forslaget gøre EMAS mere attraktiv for små og mellemstore virksomheder.

Den forslår derfor, at frekvensen for indsendelse af verificerede rapporter kan ændres for små og

mellemstore virksomheder efter ansøgning til henholdsvis 5 og 2 år. I mellemliggende år indsendes

ikke-bekræftede miljøpræstationsrapporter, der først valideres det følgende år. Derudover vil

Kommissionen forenkle enklere verifikationsprocessen for små virksomheder med henblik på

rimelige omkostninger.

Medlemsstaternes pligt til at fremme EMAS gennem incitamenter suppleres ved, at de ifølge

forslaget skal udarbejde en årlig strategi for, hvordan en EMAS-registrering kan inddrages ved

udvikling af ny lovgivning og kan anvendes som værktøj i forbindelse med tilsyn og håndhævelse

af lovgivning. De forpligtes til at indføre lettelser, således at EMAS registrering automatisk

indebærer overholdelse af visse miljøkrav. De skal udpege områder, hvor de administrative byrder

for EMAS-registrerede organisationer kan mindskes i forbindelse med miljøregler. Som led i at

styrke overholdelse af lovgivningen forpligtes medlemslandene også til at etablere et system, der

kan levere information og bistand vedr. lovbestemte miljøkrav, og som kan etablere kontakt med de

relevante tilsynsmyndigheder.

Kommissionen foreslår en forenkling af EMAS-logoet, så det er nemmere at bruge, og så det bliver

et attraktivt kommunikations- og markedsføringsværktøj.

Forordningens tekst er endvidere forenklet, idet den hidtidige forordning og de supplerende

retningslinier nu er samlet i ét dokument. Det foreslås afslutningsvist, at bilagene til forordningen

skal kunne ændres af Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol.

3) Markeder for bæredygtige produkter på verdensplan

Handlingsplanen har også et globalt udsyn, hvor Kommissionen foreslår handling i forhold til bl.a.

at støtte en sektortilgang i forhold til de fremtidige internationale klima-forhandlinger. Derudover

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vil Kommissionen promovere god praksis internationalt samt arbejde for en liberalisering af

handlen med miljøteknologi.

Kommissionen vil overvåge fremskridt og rapporterede implementeringen af handlingsplanen i

2012.

Det franske formandskabs udkast til overordnede rådskonklusioner

Der skal vedtages overordnede rådskonklusioner vedrørende den samlede pakke af meddelelser og

forslag på både Konkurrenceevnerådet og Miljørådet. De forventes at bestå af en del for

Konkurrenceevnerådet og en del for Miljørådet. Det seneste udkast til konklusioner fra den 24. juli

2008 refereres nedenfor.

Miljødelen

Udgangspunktet for denne del af konklusionsteksten er, at der er behov for grundlæggende ændringer i

forbrug og produktionsmønstre, hvis EU skal bevæge sig i retningen af en bæredygtig udvikling.

Teksten støtter overordnet skabelsen af synergi mellem miljømærkningsordningen,

energimærkningsdirektivet, grønne offentlige indkøb og EMAS, samt forslagene til ændring af Eco-

designdirektivet, Miljømærkningeforordningen og EMAS-forordningen. Konklusionerne lægger vægt

på behovet for at etablere indikative mål for bæredygtigt produktion og effektivitet i brug af

naturressourcer og ønsker, at Kommissionen skal arrangere en benchmarking mellem

medlemslandende. Derudover udtrykkes ønske om de nye mærkningsinitiativer i forbindelse med

revision af Eco-designdirektivet træder i kraft før 2012 og beder i den forbindelse Kommissionen

studere ny miljømærkningsinstrumenter konsistente med energimærkningen, særligt produkters

”carbon footprint” enten gennem ændring af eksisterende tekster eller gennem nye reguleringer.

Udkastet til konklusioner omfatter understregning af og støtte til forenkling af miljømærke procedurer

samtidig med en fastholdelse af troværdighed. Der erindres om, at det er et frivilligt mærke, og at dette

skal tages i betragtning, f.ek.s i forbindelse med offentlige grønne indkøb. Udvidelsen af

Energimærkningsdirektivet støttes, herunder tilføjelsen af andre miljøparametre samt forslaget om, at

etableringen af minimumskrav for offentlige indkøb vurderes. Konklusionsudkastet peger desuden på,

at Kommission kan undersøge, om direktivet om urimelig handelspraksis kan udbredes til

miljøområdet, og at Kommissionen kan igangsætte studier om den cirkulære økonomi. Ligeledes peges

der på, at den sociale dimension af produktion og forbrug også omfattes af EU-politik, når der er blevet

arbejdet mere med sociale kriterier.

Konkurrenceevnedelen

Udgangspunktet for denne del af konklusionsteksten er, at effektivitet og produktivitet i

ressourceforbrug og eco-innovation er afgørende faktorer for den europæiske økonomis

konkurrenceevne og bæredygtighed. Den udtrykker overordnet støtte til meddelelsen om

handlingsplanen. Konklusionerne lægger vægt på, at energieffektiviteten og ressourceeffektiviteten

skal forbedres. Den nuværende fragmentering af initiativer i det indre marked skal erstattes af et

harmoniseret sæt af ikke-bindende effektivitetsnormer for producenter. Kommissionen og

medlemsstater bedes fremme præcise, bindende og opnåelige sektorbaserede aftaler inden for rammen

af de internationale klimaforhandlinger ved især at tage højde for problemet med ”carbon leakage”.

Med hensyn til meddelelsen vedrørende ”Offentlige Indkøb for et bedre miljø” udtrykker

konklusionerne generel støtte til meddelelsens målsætninger og en formel procedure for fælles

målsætninger for grønnere offentlige indkøb. De støtter også en gradvis introduktion af rimelige

målsætninger, som foreslået gennem en ændring af Energimærkningsdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant i forhold til meddelelsen om handlingsplanen

samt meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’, idet der er tale om meddelelser. Ift. de

konkrete forslag, der følger meddelelsen, er nærhedsprincippet vurderet i de oversendte

grundnotater herom.

5. Gældende dansk ret

Meddelelsen om handlingsplanen har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret, idet der

er tale om en meddelelse. Det samme gælder meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’. Ift.

de konkrete forslag, der følger meddelelsen, er gældende vurderet i de oversendte grundnotater

herom.

6. Høring

Økonomi- og Erhvervsministeriet har sendt meddelelsen om handlingsplanen og meddelelsen om

Miljøvenlige Offentlige Indkøb i høring i EU-specialudvalg for konkurrenceevne og vækst den 21.

juli 2008 med frist den 15. august og sendt rammenotat om meddelelsen om handlingsplanen i

høring i EU-specialudvalg for konkurrenceevne og vækst den 21. august med frist den 25. august

2008. Miljøministeriet har sendt meddelelsen om handlingsplanen, forslag til ændring af

forordningen om EU’s miljømærke Blomsten, forslag til ændring af EMAS-forordningen og

meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ ekstern høring i EU-specialudvalg for miljø den

4. august 2008 med frist den 20. august og sendt rammenotat om meddelelsen om handlingsplanen i

høring i EU-specialudvalg for miljø den 21. august med frist den 25. august 2008. Endelig har

Energistyrelsen sendt forslaget til ændring af Eco-designdirektivet i ekstern høring den 6. august

2008 med frist for kommentarer den 20. august 2008.

Der redegøres her for høringen af den overordnede meddelelse. Der er modtaget høringssvar fra

Bryggeriforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI, Danske Maritime, Dansk Skovforening,

LO, Landbrugsrådet og Rådet for Bæredygtig erhvervsudvikling. Høringen af de forslag, der følger

meddelelsen, er fremlagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med grundnotater om disse.

Bryggeriforeningen

Bryggeriforeningen udtrykker store forbehold overfor at etablere mindstekrav til produkter baseret

på LCA-vurderinger (Livscyklusanalyse). Bryggeriforeningen mener ikke, at LCA er anvendelig

som beslutningsgrundlag, da der ikke kan gives entydige konklusioner. Desuden giver en LCA kun

et statisk billede ud fra de anvendte forudsætninger. Bryggeriforeningen mener derfor, at den

foreslåede ramme vil indebære en produktharmonisering. Endelig fremhæver Bryggeriforeningen,

at rammen under alle omstændigheder er uegnet for fødevare og drikkevare og frabeder, at de

omfattes.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri kan tilslutte sig Kommissionens overordnede ønske om at integrere de energi- og

klimapolitiske målsætninger i industripolitikken og ser de fire forslag i forlængelse heraf som

relevante og nødvendige.

Dansk Erhverv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Erhverv deler Kommissionens ambition om en bæredygtig erhvervspolitik, hvor hensynet til

mennesker og miljø bliver integreret med hensynet til økonomisk vækst. Ikke mindst for små og

mellemstore virksomheder kan der være udfordringer forbundet med at leve op til krav og ny

lovgivning om bæredygtig udvikling. Dansk Erhverv finder det positivt, at Kommissionen med

handlingsplanen søger at samle og samordne de mange forskellige initiativer inden for bæredygtigt

forbrug og bæredygtig produktion. Dansk Erhverv understreger, at det er organisationens opfattelse,

at politiske initiativer inden for virksomheders bæredygtighed og ansvarlighed i videst mulig

omfang bør tage udgangspunkt i et princip om frivillighed fra virksomhedernes side. Dansk Erhverv

påpeger, at bæredygtigt forbrug ikke kun afhænger af detailhandlen og producenterne, men i sidste

ende om forbrugerne vælger at købe de bæredygtige produkter. Derfor skal fremme af bæredygtigt

forbrug ikke kun fokusere på detailhandlens rolle, men også på forbrugernes rolle og ansvar. Dansk

Erhverv gør endvidere opmærksom på, at kravene til detailhandelen kan få afsmittende effekt på de

øvrige brancher, hvorfor disse brancher skal inddrages i Kommissionens arbejde på området.

Dansk Industri (DI)

DI støtter overordnet handlingsplanens centrale elementer om etablering af en dynamisk ramme. DI

lægger især vægt på, at den globale dimension fremmes og mener ikke, at Kommissionens forslag

gør det i tilstrækkelig omfang. DI opfordrer til, at der anvendes harmoniserede EU-standarder og

ideelt set internationale standarder for at sikre bedre konkurrenceevne. DI er enige i

integrationstilgangen mellem de forskellige politiske instrumenter og peger på, at det er vigtigt, at

der sikres tæt sammenhæng i gennemførelsen. DI efterlyser mere konkrete tiltag i forhold til

miljøteknologi, særligt mangler relationen til andre centrale initiativer som IPPC-direktivet om

integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening og EU’s plan for miljøteknologi (ETAP). DI

støtter forslaget om udvidelse af Eco-designdirektivet til også at omfatte energirelaterede produkter

og peger i den sammenhæng på, at det skal ske inden for det Europæiske Fællesskab og afvente den

planlagte revision i 2012. DI udtrykker tilfredshed med, at der ikke sker andre ændringer i

rammedirektivet, da sådanne kan skabe usikkerhed og forsinke det eksisterende

implementeringsarbejde. DI er forbeholdent over for bindende mål for offentlige indkøb og overfor,

at offentlige indkøb skal ligge på et fastsat minimumsniveau. DI støtter hensigten med revisionen af

Miljømærkeforordningen og EMAS-forordningen, ligesom etablering af et detailhandelsforum

støttes med henvisning til at gøre brug af danske erfaringer fra produktpanelerne.

Danske Maritime

Danske Maritime ser gerne, at Eco-designdirektivet bliver begrænset til forbrugerprodukter. De

finder, at selvom transportmidler og dermed skibe er undtaget fra direktivet, er en udvidelse til

”other environmentally significant products” af så bred art, at det er vanskeligt at se begrænsningen

i de muligheder, Kommissionen gives for at indføre krav til produkter. Derudover ønsker Danske

Maritime det foreslået i forbindelse med fremme af sektortilgang til klimaregulering efter 2012, at

regulering af den maritime sektor bør ske i den internationale maritime organisation, IMO.

Begrundelsen er, at såvel en regional tilgang i EU som en særlig aftale blandt interesserede lande vil

indebære, at skibe kan skifte flag til ikke-deltagende stater med den virkning, at eksisterende

internationale regler vil forhindre de deltagende stater i at håndhæve krav til disse skibe. Danske

Maritime påpeger, at IMO systemet tillader globale løsninger uden eksplicit accept fra hver eneste

stat i verden.

Dansk Skovforening

Skovforeningen er enig i, at der er behov for bedre koordinering og harmonisering af de forskellige

instrumenter for at skabe en dynamisk og effektiv implementering, men vil generelt henlede

opmærksomheden på uhensigtsmæssigheder ved kun at inkludere kriterier for nogle ressource

områder frem for andre, da andre ressourcer, som ikke nødvendigvis er bedre miljø og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energimæssigt, kan for en konkurrencefordel. Skovforeningen er principielt imod at indføre

bindende krav til det offentliges indkøb, men har svært ved at vurdere konsekvenserne af

opstillingen af sådan pga. af mærkningskategorierne og henstiller derfor til, at der gennemføres

grundige analyser af dette herunder specielt, at nogle råmaterialer ikke stilles uforholdsmæssigt

bedre end andre. Skovforeningen finder det imidlertid positivt at styrke det offentlige grønne indkøb

på frivillige basis men er igen usikker på, hvad målsætningerne får af betydning. Skovforeningen

finder det endeligt positivt, at der arbejdes på at strømline og simplificere Blomsten.

Landbrugsrådet

Landbrugsrådet finder, at handlingsplanen et vigtigt politisk signal i retning mod at fremme

bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. Landbrugsrådet savner dog, at handlingsplanen

fokuserer endnu mere på forskning og udvikling i nye metoder, systemer og teknologier til

optimering af produktion og samtidig nedsætter miljøbelastningen. Der efterlyses samtidig en

sammenhæng til IPPC-direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening styrkes.

Landbrugsrådet støtter en styrkelse af sammenhængen mellem den traditionelle regulering og de

øvrige politiske instrumenter, så de spiller sammen men mener, at handlingsplanen i større grad

kunne støtte og medvirke til at udvikle virksomhedernes egne aktiviteter for at tage ansvar for et

bæredygtigt samfund herunder deres CSR arbejde. Sektorintegration er ligeledes centralt, men

handlingsplanen og de konkrete initiativer kunne godt styrkes her.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

LO finder det positivt, at Kommissionen med handlingsplanen tager skridt til at skabe en ramme for

at fremme bæredygtigheden i såvel produktions- og forbrugsled. LO bakker op om denne

helhedsorienterede tilgang. Som en overordnet betragtning mener LO, at der i handlingsplanen også

bør nævnes tiltag, der sikrer den sociale bæredygtighed. Det er vigtigt for LO at understrege, at

begrebet bæredygtighed består af tre ligeværdige ben, det sociale aspekt, det økonomiske aspekt og

det miljømæssige aspekt. LO mener, at det er vigtigt, at der i meddelelsen om selve handlingsplanen

tydeligt gøres opmærksom på, hvilke tiltag der konkret indgår i handlingsplanen. Eksempelvis

mener LO, at den beskrivelse, der er af livscyklusbegrebet i Eco-designdirektivet, bør gengives i

meddelelsen om handlingsplanen. LO hilser det velkomment, at der er fokus på

ressourceeffektivitet i handlingsplanen, men mener også, at der bør opstilles planer for egentlig

energi- og ressourcereduktion. LO mener, at det bør sikres, at fælles EU-kriterier for offentlige

indkøb omfatter såvel miljømæssige som økonomiske og sociale aspekter, og der bør arbejdes på en

model, hvor også arbejdsmiljø indgår som et kriterium ved offentligt udbud for at sikre den sociale

bæredygtighed.

Rådet for bæredygtig erhvervsudvikling (RBE)

RBE finder det glædeligt, at Kommissionen udarbejder en sammenhængende politik på området

med brug af livscyklusperspektivet og markedsmekanisme, men efterlyser også konkrete mål og

tidsfrister for deres realisering. RBE støtter etablering af dynamik og sammenhæng mellem de

forskellige ordninger, og støtter brugen af progressive krav. De foreslår derfor proceduren under

Eco-designdirektivet ændret således, at de europæiske forkantsvirksomheder og NGO har større

vægt frem for europæisk industri som helhed. RBE støtte også udveksling af data, men finder at der

mangler konkrete planer. Dog er det positivt, at kriterier under de forskellige mærkningsordninger

bruges bredere bl.a. i relation til bæredygtigt indkøb af det offentlige. RBE anbefaler, at kriterierne

formidles bredt til den private sektor som benchmark. RBE støtter en udvidelse af Eco-

designdirektivet, men mangler en plan for tilvejebringelsen af data og henviser til Ispra’s ELCD

database, som kunne gives ekstra ressourcer. RBE støtter en afbureaukratisering af Blomsten, men

ELCD står for ”European Reference Life Cycle

Database”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

understreger at det ikke må ske på bekostning af mærkets troværdighed. Desuden efterlyses en

evaluering af Blomstens effekt som benchmark i produktudviklingen. I forhold til det offentliges

grønne indkøb savner RBE mere forpligtende mål, mens de mener, at detailforumet er alt for løst

formuleret. I forhold til aktiviteterne for ressourceeffektivitet er RBE positive, men efterlyser

konkretisering og mere fokus på spredningen af miljøteknologier. RBE støtter revision af EMAS og

støtter, at Kommissionen gennemfører en analyse af barrierer for miljø/energitilpassede varer.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 23. september 2008 hvor Det Økologiske Råd,

bemærkede til afsnit 1 - Baggrund og indhold - at ’Energy Star’ er et uambitiøst mærke

7. Forhandlingssituationen

Der er generel opbakning til konklusionsteksten blandt medlemslandene. Dog har flere

medlemslande bemærket, at konklusionerne mangler mere fokus på teknologi, forbrugerpolitikken,

små og mellem store virksomheder, bedre regulering i form af reducering af administrative byrder,

den eksterne dimension samt det indre marked. Der har desuden været løbende diskussioner af

omtalen af ’carbon footprint’ og ’carbon audits’. Konklusionerne behandles på

Konkurrenevnerådsmødet den 25.-26. september 2008.

8. Dansk holdning

Danmark hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Danmark finder ligesom Kommissionen,

at det er hensigtsmæssigt at samtænke Lissabonstrategiens målsætninger om vækst og beskæftigelse

med målsætningen om en bæredygtig udvikling. Mere bæredygtige forbrugs- og

produktionsmønstre er afgørende for, at EU når sine miljø- og klimamæssige målsætninger.

Danmark kan derfor overordnet bakke op om intentionerne i Kommissionens handlingsplan og

dermed udkastet til rådskonklusioner på Konkurrencerådsmødet den 25.-26. september 2008 og på

Miljørådet den 20.-21. oktober 2008.

Et sæt dynamiske politiske rammer

Danmark er meget positiv overfor, at Kommissionen med handlingsplanen ønsker at sikre en

dynamisk sammenhæng mellem de forskellige frivillige og lovgivningsmæssige instrumenter, som

har til formål at skabe mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre i EU. Danmark støtter, at

udvekslingen af data og fælles metodeopbygning imellem de enkelte ordninger styrkes, herunder

specielt Eco-designdirektivet, det obligatoriske mærke og miljømærket Blomsten. Det kan begrænse

de administrative byrder både for erhvervslivet og for offentlige institutioner samtidig med, at det

indre markeds potentiale bliver udnyttet fuldt ud.

Danmark støtter udviklingen af en dynamisk reguleringsramme, der bl.a. bidrager med at etablere

sigtelinjer for fremtidige ændringer og rangerer produkter i forhold til deres miljø og energi

performance samt etablerer rammer for fremme af de bedre produkters konkurrenceevne.

Danmark støtter således, at der på fællesskabsniveau sikres øget forbrugerinformation om

produkters energi- og miljøbelastning gennem udvidet brug af mærkningsordninger og ser frem til

Kommissionens forslag til ændring af Energimærkningsdirektivet herunder en præcisering af

udvidelsen af anvendelsesområdet.

Danmark støtter, at den reguleringsramme, som Eco-designdirektivet udstikker, finder anvendelse

på ikke-energiforbrugende produkter, som, når de bruges, har betydning for energiforbruget.

Danmark støtter endvidere, at vurderingen af en evt. revisionen af eco-designdirektivet udskydes fra

2010 til 2012, og at det i den forbindelse vurderes om det vil være relevant at udvide direktivets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dækningsområde yderligere. Danmark finder ikke, at der er behov for yderligere energi- eller

miljømærkningsordninger og at problemstillinger relateret til CO

skal indgå i de eksisterende. Evt.

initiativer vedr. Carbon Footprint skal som minimum baseres på livscyklustankegang, men

Danmark kan ikke støtte en egentlig mærkningsordning, som kun fokuserer på klimaforhold, da

andre relevante miljøaspekter dermed bliver overset.

Danmark vil også gå åbent ind i drøftelser omkring anvendelse af miljørigtige offentlige indkøb

som yderligere incitament for at fremme udviklingen af bæredygtige produkter og bæredygtigt

forbrug, herunder drøftelse af fælles kriterier og målsætninger. Den endelige danske holdning vil

imidlertid afhænge af eventuelle statsfinansielle konsekvenser, som igen afhænger af hvilken

mærkningsklasse, der vil skulle udgøre den nedre grænse for offentlige indkøb, samt hvilken fælles

målsætning, der vælges.

Danmark afventer med interesse Kommissionens analyser af mulighederne for at ændre rammerne

for brug af energiskatter og -afgifter samt fordele og ulemper ved brug af fiskale

incitamentsstrukturer på EU-niveau. Det er imidlertid Danmarks generelle holdning, at beskatning

er medlemsstaternes kompetence.

Endelig støtter Danmark initiativet med etablering af et detailhandelsforum, således at der tages

højde for detailhandel og forbrugernes viden og interesser i EU’s bestræbelser på at etablere

bæredygtigt forbrug og produktion.

En mere effektiv og miljøvenlig produktion

Danmark bakker op om Kommissionens bestræbelser på at reducere de ikke værdiskabende dele af

produktionen og dermed forbedre ressourceeffektiviteten. Det vil både gavne miljøet i form af

mindre affald og forurening samt økonomien gennem bedre udnyttelse af ressourcerne. Danmark

finder etablering af konkrete målsætninger hensigtsmæssig og foreslår, at det f.eks. relateres til de

enkle sektorer og/eller materialestrømme.

Danmark finder det også væsentligt fortsat at have et stærkt fokus på miljøinnovationer og

miljøteknologi i relation til både forskning og udvikling, men også udformning af regulering.

Regeringen er positiv overfor etablering af en verifikationsordning for miljøteknologi og

udarbejdelsen af redskaber til at monitorer og fremme indsatsen, men afventer Kommissionens

endelige forslag.

Danmark støtter en analyse af reguleringsbarrierer og markedsfejl, som kan hindre udvikling og

optag af miljøeffektiv teknologi. Et perspektivrigt bidrag fra en sådan analyse kunne være

anvisninger på, hvorledes miljølovgivning kan understøtte udvikling og optag af miljø- og

energieffektiv design og teknologier. Danmark finder det vigtigt, at Kommissionen i forbindelse

med konkrete initiativer for at fremme miljørelaterede virksomheders konkurrenceevne og

udbredelse af deres varer fokuserer på at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet bl.a.

gennem koordination og regelforenkling i højere grad end ved at tilføre økonomiske midler til de

udvalgte sektorer. Endvidere kan en sådan analyse afdække om, og i hvilket omfang europæisk

miljølovgivning påvirker miljøforhold i tredjelande.

Danmark kan tilslutte sig, at Kommissionen tager initiativ til en ekstra indsat for at rådgive og

vejlede små og mellemstore virksomheder om gældende regler og normer m.m. på miljøområdet.

Markeder for bæredygtige produkter på verdensplan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er enig i, at EU ikke kan sikre en bæredygtig udvikling alene, hvorfor aktiviteter på

verdensplan er nødvendig. Danmark er åben over for en sektortilgang i de fremtidige internationale

klima-forhandlinger. Danmark bifalder både, at Kommissionen vil promovere god europæisk

praksis internationalt og arbejder for en liberalisering af handlen med miljøteknologi, via både

bilaterale handelsaftaler og så vidt muligt globalt via WTO.

9. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen om handlingsplanen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser, idet der er tale om en meddelelse.

Ift. de konkrete forslag, der følger meddelelsen, er de lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser vurderet i de oversendte grundnotater herom.

Meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ har ikke i sig selv lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser, idet der er tale om en meddelelse, men en fremadrettet udmøntning af

de enkelte elementer af meddelelsen kan have det. En vurdering heraf præsenteres i det følgende:

Potentielle lovgivningsmæssige konsekvenser af meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’

I dag har alle offentlige myndigheder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 6, pligt til at virke for lovens

formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug. Danmark har et

cirkulære for miljøkrav i statens indkøb (1995) og et cirkulære om energieffektivisering i statens

institutioner (2005) for energieffektive indkøb i staten. Der er derudover indgået en aftale mellem

KL og staten om kommunale indkøb af energieffektive produkter (2007). Regeringen ønsker en

offensiv dansk indsats inden for de miljøvenlige indkøb. I regeringsgrundlaget for VK III fra

november 2007 er det beskrevet, at alle relevante statslige indkøbsaftaler systematisk skal inddrage

miljøkrav, samt at regeringen vil samarbejde med kommuner og regioner arbejde for at inddrage

miljøkrav i indkøb i hele den offentlige sektor. Miljøministeren har i maj 2008 udsendt en plan for

styrkelse af grønne indkøb i Danmark. Planen pålægger ikke kommuner og regioner konkrete

målsætninger for deres niveau inden for miljøkrav ved indkøbet. Indsatsen for miljøvenlige indkøb

bygger dermed på et frivilligt grundlag. EU’s forslag vil udbygge den frivillige tilgang med mere

overordnede politiske målsætninger. Meddelelsen lægger således op til, at medlemslandene bør

tilslutte sig forpligtende mål for offentlige miljøvenlige indkøb, når de konkrete kriterieforslag

fremsættes. Danmark er blandt de 7 bedste performende EU lande inden for offentlige miljøvenlige

indkøb. Forslaget har til formål at løfte de mindre gode landes niveau op på vores niveau. Det

offentlige indkøb kan for en stor dels vedkommende formentlig leve op til kravene i forslaget, men

inden for visse af produktområderne vil målet på 50 % formentlig kræve en skærpet indsats.

Kommissionen gennemfører i øjeblikket en survey blandt danske offentlige indkøbere, hvilket i

oktober 2008 forventes at resultere i en vurdering af, hvor langt Danmark er inden for de 10

foreslåede produktgrupper.

Potentielle statsfinansielle konsekvenser af meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’

Der er tale om et frivilligt mål på 50%, som Kommissionen søger medlemslandendes politiske

opbakning til. Implementeringen af et politisk vedtaget mål for offentlige miljøvenlige indkøb bør

følge den samme strategi, som Miljøministeriet hidtil har arbejdet ud fra på dette område: Den

frivillige vej. Således forudsætter en tilslutning fra dansk side, at regioner og kommuner ligeledes

bakker op om målet byggende på en frivillig strategi.

Kommissionens intention er at løfte de øvrige lande op på det niveau som blandt andet Danmark har

for sine offentlige miljøvenlige indkøb. Kommissionen peger på, at indkøbet inden for flere af

indsatsområderne ud fra totalomkostningsbetragtninger og levetidsbetragtninger ikke bliver dyrere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En del af de foreslåede varegrupper vurderes ud fra en totalomkostningsbetragtning være

udgiftsneutrale at stille miljøkrav for, især de energiforbrugende eller brændstofforbrugende

produkter.

Produktområderne IT- udstyr, Beklædning, Møbler, Rengøring og Transport

har Danmark arbejdet

med gennem en årrække, og det vurderes, at den danske offentlige sektor er godt med her. Det er i

midlertidigt vigtigt, at eventuelle miljømæssige minimumskrav afstemmes med teknologi- og

markedsudviklingen og ikke sættes så højt, at de reducerer konkurrencen, hvilket vurderes at føre til

dyrere miljøvenlige produkter. Inden for andre varegrupper kan det angiveligt blive vanskeligere at

leve op til 50% målet. Umiddelbart er vurderingen, at især fødevarer, byggeri og certificeret

elektricitet vil medføre meromkostninger for det offentliges indkøb. Dog afhængende af, hvad

kriteriedokumenterne ender med at definere som et ’miljøvenligt indkøb’.

For så vidt angår køb af certificeret elektricitet vurderes 50 %-målet at ville føre til unødige

offentlige ekstraomkostninger til el. Såfremt det offentlige bindes til at købe 50 % el baseret på

vedvarende energi (VE), vurderes det ikke at bringe VE-andelen på det samlede elforbrug over

målsætningen fra Kommissionens klimapakke fra 2008. Dermed kan konsekvensen blive, at

andelen af VE-el blandt andre elforbrugere vil blive redureret med hvad der svarer til det offentliges

andel, og ikke at der produceres mere VE-el.

Det offentlige Danmark køber årligt ind for 140 milliarder. Det vurderes tentativt, at meddelelsens ti

produktgrupper – hvor Danmark i dag angiveligt ikke lever helt op til 50 % målet - dækker omkring

40 milliarder af det offentliges indkøbsbudget. En overordnet vurdering er, at prisforskellen på de

miljøvenlige og ikke-miljøvenlige produkter i gennemsnit er 5%, idet visse miljøvenlige

produktgrupper ikke er væsentlig dyrere, mens andre er økonomisk tungere. Et studie

fra

Kommissionen udreder prisforskellen mellem miljøvenlige og ikke-miljøvenlige produkter, og

anfører, at der i nogle tilfælde er besparelser ved køb af de miljøvenlige produkter.

Kommissionen har fastsat 50 % målet på baggrund af niveauet for miljøvenlige indkøb i ’The

Green 7’ landene, hvilket inkluderer Danmark. Uden at kende det præcise produktspecifikke niveau

for miljøvenlige indkøb i Danmark er et estimat, at Danmark i gennemsnit (når det nuværende

niveau for miljøvenlige indkøb inden for alle 10 produktgrupper summes) mangler 10 % for at nå

målet. Det medfører, at de offentlige merudgifter ved en tvungen ordning vil blive 125 mio. kr.

årligt over 2 år (frem til 2010) for den danske offentlige sektor. Herefter vil teknologiudvikling og

prisudligning medføre, at tallet falder.

Uagtet at de skitserede tal angiveligt er worst case, så involverer det offentlige indkøb så væsentlige

summer, at selv mindre prisforøgelser vil slå voldsomt ud på prisen.

For så vidt angår forslagets tilgang med faste målsætninger for offentlige miljøvenlige indkøb end

de aktuelle frivillige danske krav, så vil disse inden for visse produktgrupper være forbundet med

omkostninger.

Hvad angår indkøb af transportydelser lægger Kommissionen op til, at der er tale om køb af busser og biler til

kollektiv trafik samt offentlige tjenester, fx renovationskøretøjer. Produktområdet dækker ikke køb af tog/skinnebåren

trafik.

‘Study on cost/benefits of Green Public Procurement in Europe’, by Öko-Institut and ICLEI for EC, July 2007

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overfor kommuner og regioner kan det blive vanskeligt at implementere krav til, at fx 50 %. af alle

udbudsprocedurer – i kontraktværdi og antal - skal være miljøvenlige, idet staten ikke i dag har

overblik over antal af udbud mv. i kommuner og regioner. Samtidig har staten ikke et samlet

overblik over, hvor meget den offentlige sektor indkøber for inden for hver af de 10

produktgrupper. Såfremt kravene bliver bindende, vil man skulle indføre en målemetode samt et

registreringssystem, der vil medføre administrative omkostninger.

10. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen om handlingsplanen har i sig selv ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet,

idet der er tale om en meddelelse.

Meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ har ikke i sig selv samfundsøkonomiske

konsekvenser, idet der er tale om en meddelelse, men en fremadrettet udmøntningen af de enkelte

elementer af meddelelsen kan have det. Miljøstyrelsen har tidligere fået udarbejdet en analyse af de

miljømæssige konsekvenser af øgede grønne indkøb (Miljøprojekt nr. 1218, 2008). Analysen viste,

at inden for mange produktområder er der væsentlige energi- og miljømæssige effekter at hente,

hvis det offentlige Danmark stiller systematiske miljøkrav ved det årlige indkøb på 140 milliarder

kr.

Ift. de konkrete forslag, der følger meddelelsen, er de samfundsøkonomiske konsekvenser

vurderet i de oversendte grundnotater herom.

11. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen om handlingsplanen har i sig selv ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet,

idet der er tale om en meddelelse.

Ift. de konkrete forslag, der følger meddelelsen, er administrative konsekvenser for erhvervslivet

vurderet i de oversendte grundnotater herom.

Meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ har ikke i sig selv administrative konsekvenser

for erhvervslivet, idet der er tale om en meddelelse, men en fremadrettet udmøntning af de enkelte

elementer af meddelelsen. Eksistensen af ensartede kriterier for, hvad der er et miljøvenligt indkøb,

vil kunne mindste den administrative byrde for de virksomheder, der skal levere til den offentlige

sektor. I dag bliver de ofte præsenteret for meget forskelligartede miljøkriterier og ønsker til deres

leverancer. Især virksomheder, der opererer i flere lande, kan få gavn af kriterierne. Med forslaget

er det ambitionen, at hele den samlede offentlige sektor i EU skal indkøbe de miljømæssigt bedste

produkter. Dette kan give danske producenter og leverandører en styrkeposition på baggrund af

deres miljøvenlige produkter og et skub til en yderligere udvikling af dansk miljøteknologi og

dermed styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Forslaget kan dog have negative

konsekvenser for indtjeningen i de virksomheder, der sælger produkter, som ikke lever op til de

fælles kriterier for offentlige indkøb

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotater til Folketingets Europaudvalg den 29. august 2008 vedrørende

henholdsvis den overordnede meddelelse, forslag til ændring af Direktivet om rammerne for

fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, forslag til ændring af

Miljømærkningsforordningen, forslag til ændring af EMAS-forordningen samt meddelelse om

’Offentlige indkøb for et bedre miljø’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 3

GMO’er

Politisk drøftelse

Eftersendes – dokument foreligger endnu ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 5

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af

motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI)

og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

KOM(2007)851

Politisk enighed

Revideret notat

Resumé

Forslaget indeholder skærpede krav (Euro VI) til udstødningsgasser og partikler fra tunge

køretøjer med ikrafttrædelse i 2013. Det væsentligste element i forslaget er, at der indføres krav til

partikeludslip, som med den nuværende teknologi vil forudsætte anvendelse af partikelfiltre på nye

køretøjer. Der foreslås samtidig en 80 % skærpelse af gældende krav til udslip af kvælstofoxider

(NO

) og en 70 % skærpelse af kravene til udslip af kulbrinter (HC) fra dieselmotorer. Vedtagelse

af forslaget forventes at medføre en forøgelse af produktionsprisen på dieseldrevne køretøjer på 20-

30.000 kr afhængig af køretøjets størrelse, svarende til en samlet merudgift i Danmark af

størrelsesordenen 120-180 mio. kr. pr år. En cost-benefit beregning viser, at forslaget medfører et

samfundsøkonomisk overskud.

1. Status

Kommissionen vedtog den 21. december 2007 ovennævnte forslag og oversendte til Rådet og

Parlamentet den 9. januar 2008. Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 95 (harmonisering

vedrørende det indre marked), og skal vedtages efter proceduren om fælles beslutningstagen i

traktatens artikel 251.

Grundnotat er oversendt til Folketinget den 31. januar 2008.

Europa Parlamentets miljøudvalg stemte om forslaget den 15. juli 2008.

Punktet er sat på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 20. oktober som muligt punkt for politisk

enighed.

2. Formål og indhold

Formål

Kommissionen angiver, at formålet er at fastsætte harmoniserede produktnormer for fremstilling af

motorkøretøjer for at sikre et velfungerende indre marked samtidigt med, at der sikres et højt

miljøbeskyttelsesniveau med hensyn til luftforurenende stoffer.

Kommissionen anfører, at selvom luftkvaliteten er blevet bedre i løbet af de sidste 10 år har

luftforureningen fortsat en skadelig indvirkning på menneskers sundhed. Kommissionen peger på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skærpede krav til tunge køretøjers udslip af partikler og af stoffer, der fører til dannelse af ozon (HC

og NO

) som en af de vigtigste foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten.

Den foreslåede retsakt er en forordning. Tidligere regler om biler og motorers forurening er

udarbejdet som direktiver. Det betyder, at de nye regler ikke skal implementeres i medlemsstaternes

lovgivning, men har direkte retsvirkning. Kommissionen begrunder det med, at det skaber større

ensartethed og større sikkerhed for overholdelse.

Forslaget lægger op til, at en række eksisterende direktiver om emissioner fra tunge

erhvervskøretøjer ophæves og indføres i forordningen.

Indhold

Det vigtigste aspekt i forslaget er, at der gennemføres en stramning i grænseværdierne for køretøjers

udslip af partikler og ozondannede stoffer (NOx og HC).

a) Partikler

For dieseldrevne køretøjer reduceres grænseværdien for partikler med 66 % i forhold til Euro V.

Der er ikke krav om anvendelse af en specifik teknologi, men i realiteten vil opfyldelse af

grænseværdien kræve brug af partikelfiltre.

b) Ozondannende stoffer

Med hensyn til NO

foreslås, at Euro V-værdierne reduceres med 80 %. Det vil med den nuværende

teknologi kræve brug af SCR katalysator på nye køretøjer.

Samtidig foreslås grænseværdien for HC (kulbrinter) for dieseldrevne køretøjer reduceret med 71 %

og for gasdrevne køretøjer foreslås grænseværdien for methan (CH4) reduceret med 55 %.

Grænseværdien for CO (kulilte) er uændret. Omkring 2 % af alle tunge køretøjer i EU drives af gas.

De foreslåede værdier fremgår af nedenstående tabel (enhed g/kWh).

Drivmiddel

Partikler

CH4

Alle

(Diesel)

(Gas)

Euro V

0,03

2,0

0,55

1,1

Euro VI

0,01

0,4

0,16

0,5

Reduktion (%)

66 %

80 %

71 %

55 %

Kommissionen anfører, at de forslåede grænseværdier er på niveau med de amerikanske regler for

tunge køretøjer, der træder i kraft i 2010. Amerikanske og europæiske grænseværdier kan imidlertid

ikke direkte sammenlignes, da den amerikanske regulering tillader nogle køretøjer at forurene mere

end grænseværdierne, blot dette modsvares af andre køretøjer med en lavere forurening.

c) Ikrafttrædelse

Det foreslås, at reglerne om typegodkendelse af køretøjer og motorer samt om adgang til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reparations- og vedligeholdelsesinformationer skal træde i kraft den 1. april 2013 for nye modeller

og den 1. oktober 2014 for alle nye køretøjer og motorer. Allerede fra direktivets ikrafttrædelse (på

tyvendedagen efter offentliggørelse i EU-tidende) vil der imidlertid kunne udstedes Euro VI-

typegodkendelse til køretøjer og motorer, der opfylder forordningens krav.

d) Holdbarhedskrav

Holdbarhedskravet for forureningsbegrænsende udstyr (f.eks. partikelfiltre) foreslås ændret som

angivet i nedenstående tabel. Kravet gælder antal kørte km eller antal år, afhængig af hvilken

hændelse der først indtræffer.

Køretøjstype

Små lastbiler (op til 3,5 tons)

Små busser (op til 5 tons)

Lastbiler (3,5 til 16 tons)

Busser (5 – 7,5 tons)

Lastbiler (over 16 tons)

Busser (over 7,5 tons)

200 000 km / 5 år

500000 km / 7 år

300 000 km / 5 år

700 000 km / 7 år

Holdbarhedskrav, Euro V

100 000 km / 3 år

Holdbarhedskrav, Euro VI

160 000 km /3 år

De nye holdbarhedskrav betyder efter Kommissionens opfattelse i praksis, at det

forureningsbegrænsende udstyr skal fungere i hele køretøjets levetid.

e) Adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformation

Forslaget indeholder endvidere krav om, at reparations- og vedligeholdelsesinformationer skal

gøres tilgængelige i standardiseret form. Det sker for at sikre uafhængige værksteder adgang til

denne information på lige fod med autoriserede forhandlere og reparatører.

f) Økonomiske incitamenter

Som i tidligere direktiver om bilforurening indgår der i forslaget en mulighed for, at

medlemslandene kan anvende økonomiske incitamenter for at fremme en tidligere indførelse af

mere miljøvenlige køretøjer. Det er angivet, at incitamenterne ikke må overstige de faktiske

meromkostninger. Adgangen til at anvende økonomiske incitamenter omfatter også eftermontering

af forureningsbegrænsende udstyr på eksisterende køretøjer.

g) Partikel antal

Det indgår i forslaget, at de foreslåede grænseværdier for partikelmasse på et senere tidspunkt skal

suppleres med en grænseværdi for antallet af partikler. Ifølge Kommissionen vil en grænseværdi for

partikelantal sikre anvendelse af lukkede partikelfiltre, hvorved også ultrafine partikler begrænses.

Kommissionen anfører, at forskning indikerer at ultrafine partikler er særlig skadelige for helbredet.

Fremsættelsen af forslag afventer afslutningen af undersøgelser inden for rammerne af FN’s

Economic Commission for Europe (ECE). Det foreslås derfor, at fastsættelsen af grænseværdien for

partikelantal skal ske ved komitéprocedure.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

h) Måling af brændstofforbrug og CO

udslip

Som et nyt element foreslås, at Kommissionen som en del af de tekniske forskrifter bør fastlægge

procedurer til måling af CO

-emissioner og brændstofforbrug for motorer til tunge køretøjer.

i) Grænseværdi for NO

-udslip

Det foreslås desuden, at der på et senere tidspunkt eventuelt kan fastsættes en grænseværdi for det

tilladelige niveau for andelen nitrogendioxid (NO

) i udstødningsgassen. Det direkte udslip af NO

fra dieselbiler bidrager til NO

-forureningen, der er et særligt problem på tæt befærdede

gadestrækninger.

j) Global harmonisering af prøvningsmetoder

Det foreslås at indføre globalt harmoniserede prøvningsmetoder, der er udviklet indenfor rammerne

af FN’s Economic Commission for Europe (ECE). Herved undgås, at et køretøj skal gennemgå

forskellige prøvningsmetoder alt efter om køretøjet skal sælges i EU, USA eller Japan.

k) Komitéprocedure

Forordningen fremsættes som et led i en todelt fremgangsmåde, hvor de grundlæggende

bestemmelser fastlægges af Europa-Parlamentet og Rådet efter fælles beslutningstagen, mens de

tekniske specifikationer til gennemførelse af de grundlæggende bestemmelser vedtages af

Kommissionen i komité-procedure. Denne fremgangsmåde blev også anvendt ved seneste revision

af udstødningsnormerne for person- og varebiler i 2007. Punkterne e)-j) ovenfor foreslås vedtaget i

komité procedure.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at målsætningen ikke i tilstrækkeligt grad kan opfyldes gennem nationale

foranstaltninger fra medlemsstaternes side pga. behovet for at undgår hindringer for det indre

marked og pga. luftforureningens grænseoverskridende implikationer.

Kommissionen anfører således, at et fællesskabsinitiativ er bedre egnet til at opfylde målsætningen,

fordi man derved undgår den opsplitning af det indre marked som ellers ville finde sted, såfremt

produktnormer ville blive fastsat nationalt. Gennem ensartede normer for grænser for

motorkøretøjers forurenende emissioner, som fastsat i forslaget, sikres en bedre luftkvalitet i EU, og

der gøres en indsats mod problemet med grænseoverskridende forurening. Atmosfæriske modeller

viser, at forurening, der udledes i én medlemsstat, bidrager til den forurening, der måles i andre

medlemsstater, hvorfor der er behov for initiativer på EU niveau for at løse problemer med

luftforurening.

Kommissionen konkluderer, at forslaget på denne baggrund er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Da forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridende forurening og da formålet vedrører

realiseringen af det indre marked og i øvrigt vedrører tilpasninger af allerede gældende EU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivning på området, finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Regeringen kan således tilslutte sig Kommissionens vurdering.

4. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Bestemmelser vedrørende forurening for biler sker i dag via Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om

detailforskrifter for køretøjer. De nye regler tænkes indført via en forordning, der ikke skal

implementeres i dansk lovgivning, men har direkte retsvirkning. Administration af forordningen,

herunder indførelse af sanktionsbestemmelser, foretages af Færdselsstyrelsen.

Forslagets økonomiske konsekvenser

Gennemførelse af forslaget vil medføre øgede produktionspriser for de omhandlede køretøjer. EU-

kommissionen har vurderet, at det fremlagte forslag vil medføre en stigning i produktionsprisen for

tunge motorkøretøjer på 20-30.000 kr. afhængig af køretøjets størrelse. Merprisen må forventes

væltet over på erhvervslivet. Med et samlet årligt bilkøb for erhvervslivet på omkring 5200

køretøjer betyder det en samlet årlig merudgift på omkring 130 mio. kr. hvis der antages en merpris

pr. køretøj på 25.000 kr. Merudgiften må helt eller delvis forventes væltet over på forbrugere af

transportydelser.

Der vil være økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner ved indkøb af nye tunge

køretøjer. Stat, regioner og kommuner skønnes årligt at indkøbe eller lease omkring 400 busser og

400 lastbiler. Nedenstående tabel viser fordelingen af merudgifterne på stat, regioner og kommuner

idet der er antaget en merpris pr. køretøj på 25.000 kr. Kommissionen forventer, at merprisen vil

falde med tiden når de nye teknologier til rensning af udstødningsgassen er etableret og

produktionsomkostningerne falder.

I alt

Lastbiler

Busser

Merudgift

Køb/Leasing

mio. kr

Køb

mio kr.

mio. kr

Stat

1,3

1,875

3,1

Regioner*

1,0

250

6,25

7,3

Kommuner

310

7,8

1,875

9,6

400

20,0

* Regionerne må forventes at vælte merudgiften til nye busser over på kommunerne.

Da prisstigningerne indgår i selve bilpriserne og ligger inden for rammerne af almindelige udsving i

markedspriserne, skønnes der ikke at ville blive tale om DUT-kompensation til kommunerne og

regionerne. Der forventes ingen administrative konsekvenser for staten og kommunerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets miljømæssige konsekvenser

Kommissionens vurdering

Kommissionen har beregnet, at det fremlagte forslag på EU-niveau i år 2020 vil medføre følgende

reduktioner i udslippet af forurenende stoffer (tons), i forhold til at alle køretøjer fortsat ville

opfylde Euro V:

Reduktion (ton)

NOx

226929

3290

Procent

EU-Kommissionen har i sin konsekvensvurdering beregnet de samfundsmæssige omkostninger og

gevinster ved forslaget i 2020. Omkostningerne består primært af øgede produktionsomkostninger

til køretøjerne. De væsentligste gevinster ved forslaget er færre antal af for tidlig død samt sparede

sygedage og hospitalsindlæggelser. Værdisætningen af disse gevinster (angivet som Euro pr. ton

sparet forurenende stof) er den samme som anvendes i CAFE-programmet (Clean Air for Europe).

Beregningerne viser, at Kommissionens forslag under de angivne forudsætninger kan antages at

medføre en samfundsøkonomisk gevinst.

Omkostninger

Gevinster

Samlet samfundsmæssig gevinst

954 mio. Euro

3981 mio. Euro

3027 mio. Euro

Kommissionen anfører, at forslaget på nuværende tidspunkt vurderes at føre til en stigning i

brændstofforbruget og dermed i CO2 udslippet på 2-3 % for de omfattede køretøjer. Kommissionen

forventer dog, at stigningen vil blive reduceret allerede inden ikrafttrædelsen som følge af tekniske

forbedringer.

Danske forhold

For danske forhold vurderes Euro VI forslaget i 2020 at føre til et fald i NOx og PM udslip fra

tunge køretøjer på hhv. 2900 ton og 115 tons årligt svarende til en reduktion på hhv. 34 og 23 %

sammenlignet med at alle køretøjer fortsat havde overholdt Euro V. Beregningen er baseret på data

fra DMU og antages at Euro VI normerne træder i kraft i 2014 for alle tunge køretøjer.

Den gennemsnitlige, samfundsmæssige gevinst ved forslaget for ét køretøj er omkring 25.000 kr.

beregnet over hele køretøjets levetid. Der er tale om en gennemsnitsberegning. Beregningen

fremgår af nedenstående tabel:

Samlet nettogevinst ved Euro VI - beregning over ét køretøjs levetid.

Køretøjets levetid

7 år

Sparet NO

pr år

100 kg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sparet PM

2,5

pr år

Total sparet NOx

Totalt sparet PM

Pris – Kr. pr. kg NO

Pris – Kr. pr. kg PM

2,52

Gevinst (nutidsværdi)

0,9 kg

700 kg

6,3 kg

86 kr

629 kr

50164 kr

Omkostning (= merpris) 25000 kr

Samlet nettogevinst

25164 kr

1: Fra DMU (Andersen et al). (2004)

2: Fra TRM (2004)

Beskyttelsesniveau

Forslaget vil medføre en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet.

Forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 17. januar 2008 med frist til den 14. februar 2008.

Ved høringsfristens udløb var der modtaget 7 høringssvar.

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) og Danmarks Automobilforhandlere

(DAF) meddeler, at de bifalder Kommissionens forslag.

Danske Bilimportører (DBI) støtter generelt forslaget, herunder særligt at der indføres ét sæt krav

fra en bestemt dato. DBI anfører, at der bør være mindst 36 måneder fra forslaget vedtages til de

nye regler træder i kraft for at sikre industrien den nødvendige tid til at udvikle de nye produkter.

Med hensyn til adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer mener DBI, at OASIS

formatet er forældet i flere henseender og at alternativer til OASIS formatet bør overvejes. Der bør

endvidere tages hensyn til, at der er stor forskel på reparation af tunge køretøjer og person- og

varebiler.

Dansk Transport og Logistik (DTL) støtter generelt forslaget og finder det væsentligt at

grænseværdierne ligger tæt op ad de amerikanske EPA 2010 krav. DTL udtrykker bekymring mht.

de prisstigninger på køretøjer, som de nye normer vil medføre og anfører at der er behov for

økonomiske incitamenter for at sikre, at transportbranchen vælger de mest miljømæssige køretøjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DTL lægger vægt på, at forslaget ikke fører til højere brændstofforbrug og dermed til øget udslip af

CO2. DTL støtter forslaget om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, da det vil

lette den daglige vedligeholdelse. Endelig anfører DTL, at hvis NOx-kravene i Euro VI medfører

anvendelse af SCR-katalysatorer skal det sikres, at det nødvendige tilsætningsstof (AdBlue) kan

købes i alle EU-lande.

Autobranchens hus (AUTIG) hilser forslaget velkommen og støtter særligt reglerne om adgang til

reparations- og vedligeholdelsesomkostninger baseret på OASIS-standarden. Efter AUTIG’s

opfattelse vil det styrke konkurrencen på reparation og vedligeholdelse til fordel for forbrugerne.

Desuden vil udvikling af komponenter til opfyldelse af normerne være til gavn for små og

mellemstore virksomheder i Danmark.

Færdselsstyrelsen finder det positivt at kravene til emissioner fra tunge køretøjer skærpes, herunder

særligt at kravene vil føret il anvendelse af partikelfilter. Færdselsstyrelsen støtter, at der indføres en

grænseværdi for partikelantal og anfører, at der bør fastsættes en tidsfrist for hvornår der senest skal

fremsættes forslag til grænseværdi for partikelantal efter at FN/ECE har afsluttet programmet for

partikelmåling på tunge køretøjer.

Det Økologiske Råd (DØR) støtter generelt forslaget men finder at muligheden for at give op til

100% tilskud til emissionsbegrænsende udstyr bør opretholdes. DØR anfører desuden at det straks

bør indføres et krav til partikelantal, og hvis dette ikke er muligt bør grænseværdien fastlægges i

komité-procedure for ikke at forsinke forslaget.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 6. februar 2007 hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Greenpeace ønskede en tydeliggørelse af

sammenhængen til ikrafttræden af grænseværdierne i luftkvalitetsdirektivet for så vidt angår

ikrafttrædelsestidspunktet.

I relation til fastsættelse af grænseværdi for partikelantal, fremførte Det Økologiske Råd (DØR), at,

at grænseværdier bør fastsættes allerede nu og at krav om fælles beslutningstagen i øvrigt vil betyde

en unødig forsinkelse, hvorfor de anbefaler komité-procedure.

Vedrørende dansk holdning til økonomiske incitamenter, fremførte DØR, at de ser forslaget som et

fremskridt

Hovedstadens Trafik Selskab (HTS) opfordrede til at bringe afgiftsmuligheden i anvendelse.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 23. september 2008 hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Som supplement til det der blev fremført mundtligt på mødet afleverede Det Økologiske Råd

skriftlige bemærkninger som også er reflekteret nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Økologiske Råd bemærkede, at de ikke så muligheden for at anvende økonomiske incitamenter

i form af støtte op til 100 procent af prisen på emmissionsbegrænsende udstyr, som en begrænsning.

Rådet mente i stedet, at der er tale om en udvidelse af muligheden for at bruge økonomiske

incitamenter.

Formanden bemærkede, at Regeringen ikke ønsker skatte- eller afgiftskonstruktioner i direktiver,

der vedtages med kvalificeret flertal. Formanden bemærkede desuden, at hvis der i et forslag ikke er

noget om brugen af økonomiske incitamenter, da er det op til medlemsstaterne selv at afgøre, hvilke

instrumenter, der anvendes. Derfor ser Regeringen forslagets mulighed for at anvende økonomiske

instrumenter som en begrænsning.

Det Økologiske Råd ønsker komiteproceduren anvendt, hvis der ikke fastsættes en grænseværdi for

partikelantal i direktivet under de nuværende forhandlinger samt en tidsfrist for, hvornår en sådan

grænseværdi skal fastsættes. Det Økologiske Råd bemærkede i den forbindelse, at man syntes, at

det var uklart hvorvidt Regeringen i dette tilfælde ville acceptere komitéprocedure, eller om

Regeringen mener, at der skal fremsættes et nyt forslag, som skal vedtages af Råd og Parlament.

Hertil bemærkede Formanden, at Regeringen ønsker en bestemmelse med en grænseværdi for

partikelantal. Hvis det ikke er muligt at få i forbindelse med forhandlingerne, da må den fastsættes

senere ved enten en rådsbeslutning eller ved komiteprocedure. Man ønsker ikke at sænke

vedtagelsen af direktivet, hvis det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at fastsætte en

grænseværdi for partikelantal. Principielt ser Regeringen helst, at det sker ved en Rådsbeslutning,

idet man ønsker, at det skal være en politisk beslutning, men man kan acceptere, at grænseværdien

fastsættes ved komiteprocedure.

EP´s baggrund for at hæve grænseværdien for NOx udslip fra 0,4 g/kWh til 0,5 g/kWh på baggrund

af Ricardo-rapporten, der peger på et forhøjet CO2-udslip på 8 % med en grænseværdi på 0,4

g/kWh. Det Økologiske Råd ønsker i den forbindelse, at Regeringen tager kontakt til

europaparlamentarikerne for at gøre opmærksom på, at denne rapport ikke kan lægges til grund.

Hertil oplyste Formanden, at Regeringen ikke ændrer holdning og stadig ønsker en grænseværdi for

NOx-udslip på 0,4g/kWh.

Danmarks Naturfredningsforening påpegede, at man ikke ønskede regulering som i USA, da der er

forskel på europæiske og amerikanske forhold. Formanden bekræftede, at der er forskel, og at man

ikke ønsker at regulere som i USA.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentets miljøudvalg vedtog den 15. juli 2008 en række ændringsforslag til forslaget.

Miljøudvalget er generelt positiv overfor Kommissionens forslag, men foreslår en række ændringer:

b) Ozondannende stoffer

Det foreslås at grænseværdien for NOx-udslip sættes op fra 0,4 g/kWh til 0,5 g/kWh

c) Ikrafttrædelse

Fremrykning af ikrafttrædelsestidspunktet for alle nye køretøjer til 1. april 2013 og for

typegodkendelser til 1. april 2012.

f) Økonomiske incitamenter

Artiklen om økonomiske incitamenter udgår

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

k) Komitéprocedure

Miljøudvalget foreslår at de tekniske forskrifter inklusive målemetode og grænseværdi for

partikelantal og NO

skal foreligge senest 1. april 2009.

7. Forhandlingssituationen

Formandskabet har fremlagt en kompromistekst, som støttes af bredt antal af medlemslande.

Kompromisforslag fremrykker ikrafttrædelsestidspunktet for alle nye køretøjer til 1. oktober 2013

og for typegodkendelser til 1. oktober 2012.

I kompromisforslaget opfordres ligeledes til, at Kommissionen på et senere tidspunkt skal

fremkomme med et forslag for definition og måling af brændstofforbrug og CO

emissioner for hele

køretøjer og ikke kun for motorer i tunge køretøjer.

Endvidere har formandskabet foreslået, at datoen for færdiggørelsen af de tekniske forskrifter

fastsættes inklusiv målemetode og grænseværdi for partikelantal til den 1. april 2010.

8. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i behovet for en

regulering af emissioner fra tunge køretøjer og stiller sig generelt positiv over for hovedelementerne

i Kommissionens forslag.

a) Partikler

Danmark støtter at der gennemføres en væsentlig skærpelse i grænseværdierne for partikler, som vil

medføre anvendelse af partikelfiltre. Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er det især

luftforurening med partikler, der har betydning for luftkvaliteten i Danmark. Partikelforurening kan

forårsage hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, allergi og kræft. Det vurderes, at

partikelforureningen årligt er skyld i ca. 3400 for tidlige dødsfald i Danmark.

b) Ozondannede stoffer

Danmark støtter at grænseværdierne for ozondannende stoffer (NOx og HC) skærpes væsentligt.

Ozon og kvælstofdioxid (NO

) giver anledning til sundhedseffekter, men i Danmark vurderes disse

effekter at være langt mindre alvorlige end effekten af partikelforureningen. Ozon og

kvælstofoxider (NOx) har en skadelig virkning på miljøet, særligt i form af skader på vegetation og

overgødskning.

For så vidt angår grænseværdien for NOx udslip betyder reduktionen på 80 %, at man med den

nuværende teknologi skal anvende SCR katalysator.

c) Ikrafttrædelse

Efter Dansk opfattelse bør Euro VI træde i kraft tidligere end foreslået af Kommissionen. Med en

tidligere ikrafttrædelse vil forslaget i højere grad kunne bidrage til overholdelse af

luftkvalitetsdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder desuden en tidsforskel på 18 måneder mellem ikrafttrædelse for "nye

modeller" og "alle køretøjer". I tidligere direktiver har tidsforskellen været 12 måneder. Danmark

ser ingen grund til at forlænge denne periode.

d) Holdbarhedskrav

Danmark kan støtte at holdbarhedskravene til emissionsbegrænsende udstyr forlænges som foreslået

af Kommissionen. De nye holdbarhedskrav vil i praksis sikre, at det emissionsbegrænsende udstyr

skal holde i hele køretøjets levetid.

e) Adgang til reparations- og vedligeholdelsesomkostninger

Danmark kan støtte, at der fastsættes regler om adgang til reparations- og

vedligeholdelsesinformationer i forordningen. Kravet vurderes særligt at være til gavn for små og

mellemstore autoværksteder i Danmark.

f) Økonomiske incitamenter

Begrænsninger vedrørende muligheden for at anvende skatteincitamenter som formuleret i

forslagets artikel 10, hvorefter økonomiske incitamenter ikke må overstige merudgiften til de

tekniske anordninger, der er anvendt for at sikre overholdelse af forordningens emissionsgrænser,

inklusive udgiften til montering på køretøjet, hører efter dansk opfattelse ikke hjemme i

bestemmelser baseret på artikel 95, som vedtages med flertalsafgørelser. Traktaten forhindrer ikke

de lande, der måtte ønske det, i at anvende skatteincitamenter, blot de er i overensstemmelse med

traktaten. Spørgsmålet om skatteincitamenter har været et gennemgående diskussionsemne ved

forhandlingen af tidligere bil-direktiver. Resultatet har hidtil været, at der var flertal for at bevare

bestemmelsen.

g) Partikelantal

Danmark støtter, at der indføres en grænseværdi for partikelantal. En sådan grænseværdi vil sikre

anvendelse af særligt effektive partikelfiltre, der også tilbageholder de ultrafine partikler. Det er af

afgørende betydning at nedbringe udslippet af de ultrafine partikler, da meget tyder på at disse er de

særlig sundhedsskadelige.

Efter Dansk opfattelse skal der indarbejdes en forpligtelse til at indføre en grænseværdi for

partikelantal, så snart der foreligger en tilstrækkelig afprøvning af den testmetode, som er udviklet

inden for ECE. Der bør fastsættes en tidsfrist for, hvornår grænseværdien senest skal fastsættes.

h) Måling af brændstofforbrug og CO

udslip

Danmark støtter, at der fastsættes en procedure til måling af CO

udslip og energiforbrug fra

motorer til tunge erhvervskøretøjer. Efter Dansk opfattelse bør der imidlertid udvikles en metode til

at opgøre CO2 udslip og energiforbrug for hele køretøjer.

i) Grænseværdi for NO

-udslip:

Danmark støtter at der fastsættes en grænseværdi for NO

-udslippet. Efter dansk opfattelse bør

grænseværdien fastsættes så snart som muligt og der bør være en tidsfrist på, hvornår

grænseværdien senest skal fastsættes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

j) Global harmonisering af prøvningsmetoder:

Danmark støtter de globalt harmoniserede prøvningsmetoder indføres i forordningen.

k) Komitéprocedure:

Danmark kan støtte, at forordningen vedtages som et led i en todelt fremgangsmåde, hvor de

grundlæggende bestemmelser fastlægges af Europa-Parlamentet og Rådet efter fælles

beslutningstagen, mens de tekniske specifikationer til gennemførelse af de grundlæggende

bestemmelser vedtages af Kommissionen i komité-procedure. Efter Dansk opfattelse bør

fastlæggelse af grænseværdi for partikelantal samt grænseværdi for NO

-udslippet (punkt g) og i)

ovenfor) dog ske ved fælles beslutningstagen, hvis det er muligt uden at forsinke vedtagelsen af

direktivet. Alternativt bør der sættes en tidsfrist for, hvornår Kommissionen skal fremsætte forslag

til grænseværdierne.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketinget den 31. januar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 6

SAMLENOTAT TIL EU-UDVALGET OG REGERINGENS UDENRIGSPOLITSISKE

UDVALG

Kommissionens forslag til ændring af Rådets og Parlamentets Direktiv 98/70/EF for så vidt

angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie, dels ved indførelse af en mekanisme for

overvågning og nedsættelse af emissionerne af drivhusgasser som følge af brug af

brændstoffer til vejtransport, om ændring af Rådets Direktiv 1999/32/EF for så vidt angår

specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til indlandstransport, og om

ophævelse af Direktiv 93/12/EØF. (Brændstofkvalitetsdirektivet).

KOM(2007)18 endelig

Tidlig forelæggelse

Revideret notat

Resumé

Kommissionen fremsætter en række ændringsforslag til Direktiv 98/70/EF, der fastsætter

kravspecifikationer til benzin og dieselolie, der anvendes til vejtransport og ikke-vejgående

maskiner, bl.a.:

1) Det maksimalt tilladte svovlindhold i diesel- og gasolie forslås reduceret til 10 ppm (0,001 vægt-

%) i 2009 for dieselolie til vejtransport og i 2010 for gasolie til ikke-vejgående maskiner.

2) Procentgrænsen for iblanding af biobrændstof i benzin sættes op fra 5 til 10 volumen bioethanol,

eller tilsvarene mængder af andet biobrændstof.

3) Det maksimalt tilladte damptryk for benzin foreslås hævet for at muliggøre markedsføring af

benzin med op til 10 % bioethanol.

4) Den europæiske standardiseringsorganisation CEN opfordres til samtidig at hæve den maksimalt

tilladte iblanding af biodiesel i dieselolie fra 5 til 10 %.

Endelig foreslår Kommissionen som et nyt element, at oliebranchen skal overvåge udledningen af

drivhusgasser fra brændstoffer fra hele brændstoffets livscyklus fra 2009, og at udslippet af

drivhusgasser fra 2011 og frem til 2020 skal nedbringes med 1 % om året i forhold til niveauet i

2010.

Forslaget forventes samlet set at føre til en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet.

1. Status

Kommissionen sendte den 31. januar 2007 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i

TEF artikel 175 samt i artikel 95 og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren

om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Grundnotat om forslaget er oversendt til FMPU og FEU den 5. marts 2007. Revideret grundnotat er

oversendt til FMPU og FEU 18. juni 2007 og et revideret notat om forslaget indgår i samlenotat af

17. oktober 2007 om rådsmøde (miljø) 30. oktober 2007 til brug for samråd herom i

Europaudvalget den 26. oktober 2007.

Europa Parlamentets Miljøudvalg har den 27. november 2007 stemt om udkast til

1.læsningsrapport. Afstemning i Plenum afventer Rådets behandling idet der stræbes efter 1.

læsningsaftale med Rådet. Formandskabet sigter mod en 1. læsningsaftale med Parlamentet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efteråret 2008.

2. Formål og indhold

Direktiv 98/70/EF, senest ændret ved Direktiv 2003/17/EF, fastsætter kravspecifikationer til benzin,

dieselolie og gasolie til vejgående trafik og ikke-vejgående maskiner. Specifikationerne er fastsat af

miljø- og sundhedsmæssige årsager.

Det fremgår af artikel 9 i Direktiv 98/70/EF, at udviklingen i udstødningsnormer (Euro-normer),

strategien for CO

udslip fra biler samt udviklingen af alternative brændstoffer kan gøre det

nødvendigt at foretage en revision af Direktivet. Kommissionen skal derfor inden udgangen af 2006

foretage en gennemgang af Direktivet med henblik på eventuel revision.

De væsentligste ændringsforslag i forhold til det eksisterende direktiv som foreslås af

Kommissionen gennemgås nedenfor under pkt. a-g. Under punkt h gennemgås det element, der er

nyt i Kommissionens forslag i forhold til den eksisterende regulering.

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Ifølge Direktiv 98/70/EF må dieselolie til vejtransport maksimalt indeholde 10 ppm (0,001 vægt-%)

svovl fra 31. december 2008. Datoen for fuldstændig indførelse af dieselolie med et maksimalt

svovlindhold på 10 ppm (kaldet svovlfri dieselolie) er imidlertid i Direktiv 98/70/EF betinget af, at

det ikke må føre til samlet stigning i udslippet af drivhusgasser.

Fremstilling af dieselolie med lavere svovlindhold kræver mere energi og fører dermed til et øget

udslip af CO

. Svovlfri dieselolie gør det imidlertid muligt at udvikle mere effektive

efterbehandlingssystemer til dieselmotorer (f.eks. partikelfiltre), hvorved energiforbruget og dermed

–udslippet kan nedbringes. Kommissionen anfører, at der ikke kan drages en entydig

konklusion med hensyn til det samlede udslip af drivhusgasser ved overgang til svovlfri diesel den

31. december 2008. Men da svovlfri diesel bl.a. fører til lavere partikeludslip, konkluderer

Kommissionen, at det samlet set vil være en fordel at fastholde den dato for fuldstændig overgang

til svovlfri dieselolie, der fremgår af Direktiv 98/70/EF.

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

Samtidig med overgangen til svovlfri dieselolie foreslår Kommissionen, at det maksimalt tilladte

indhold af polyaromatiske kulbrinter (PAH) i dieselolie nedsættes fra 11 % til 8 %. Kommissionen

anfører, at denne ændring kan nedbringe udslippet af såvel PAH som partikler fra dieselbiler, om

end omfanget af reduktionen er usikker.

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer til sejlads

Kommissionen forslår, at det maksimalt tilladte svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner

fra den 31. december 2009 nedsættes fra 1000 ppm til 10 ppm . Dette vil dels føre til et lavere

partikeludslip, dels muliggøre udviklingen af renere og mere effektive motorer.

Det foreslås desuden, at det maksimalt tilladte svovlindhold i gasolie til fartøjer til sejlads på indre

vandveje nedsættes fra 1000 ppm til 300 ppm fra 31. december 2009 og yderligere til 10 ppm fra

31. december 2011. Ifølge definitionen i Direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 findes der ikke

indre vandveje i Danmark.

d) Højere andel af biobrændstof i benzin

Direktiv 98/70/EF tillader iblanding af op til 5 % (volumen) bioethanol i benzin. Kommissionen

foreslår, at det skal tillades at blande op til 10 % bioethanol i benzin. Den maksimalt tilladte

iblanding af andre iltholdige biobrændstoffer i benzin, f.eks. ETBE (ethyl-tertiær-butyl-ether)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

justeres tilsvarende, idet det maksimalt tilladte indhold af ilt i benzin øges fra 2,7 vægt-% til 3,7

vægt-%.

Kommissionen anfører, at det pt. er nødvendigt at markedsføre benzin med 5-10 % bioethanol som

en særskilt brændstofkvalitet, idet en række bilproducenter af tekniske årsager ikke tillader brug af

benzin med mere end 5 % bioethanol, hvis garantien skal opretholdes.

e) Damptryk for benzin

Når der tilsættes bioethanol til benzin, stiger benzinens damptryk, fordi ethanol er mere flygtigt end

benzin. Derfor foreslår Kommissionen, at det maksimalt tilladte damptryk for benzin, der

indeholder bioethanol, hæves til fra 60 kPa til 64-68 kPa afhængig af indholdet af bioethanol. Det

svarer til en stigning i damptrykket på 7-13 %.

Forøgelse af det maksimalt tilladte damptryk af benzin vil føre til øget fordampning af flygtige

organiske kulbrinter (VOC) fra bilernes tanksystem. Kommissionen vurderer, at brug af benzin med

5-10 % bioethanol vil medføre en stigning i udslippet af VOC fra biler på op til 1 % af det samlede

VOC udslip fra vejtransporten.

Kommissionen anfører, at der er flere muligheder for at begrænse det øgede udslip af VOC.

Bioethanol kan f.eks. omdannes til ETBE, der ikke fører til forøget damptryk af benzin.

Kommissionen forventer desuden, at udviklingen i motorteknologi og biobrændstoffer indenfor en

årrække vil muliggøre højere iblanding af biobrændstof, uden at det fører til forøget fordampning af

VOC.

Kommissionen påpeger endvidere i sin konsekvensanalyse, at det er teknisk muligt at bringe benzin

tilsat op til 10 % ethanol til at overholde den gældende grænseværdi for det maksimalt tilladte

damptryk for benzin ved at fjerne det flygtige stof butan fra benzinen. Denne metode er dog ikke

generelt anvendelig i hele EU. Således er kun de færreste skandinaviske raffinaderier indrettet på en

måde, der gør det muligt at anvende denne metode til at sænke damptrykket for benzin.

Direktiv 98/70/EF indeholder en undtagelse, der tillader et maksimalt damptryk for benzin på 70

kPa (mod normalt 60 kPa). Undtagelsen kan anvendes af lande med såkaldt arktiske eller strenge

klimatiske forhold. Kommissionen anfører, at der er behov for en præcisering af ”arktiske eller

strenge klimatiske forhold” og foreslår følgende definition: "Gennemsnitlig vinter temperatur, der

ligger under gennemsnittet i hele EU.” Danmark anvender på nuværende tidspunkt denne

undtagelse.

f) Begrænsning af VOC udslip fra benzinstationer

For at undgå en samlet stigning i udslippet af VOC fra biler varsler Kommissionen desuden et nyt

direktivforslag i 2007 om regulering af VOC udslip ved tankning af biler. Dette område er reguleret

i dansk lovgivning via Bekendtgørelse nr. 507 af 30. maj 2001 om begrænsning af udslip af dampe

ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer.

g) Biodiesel

Kommissionen anfører, at den eksisterende grænse på maksimalt 5 % biodiesel i diesel, der er

fastsat i CEN standarden, er begrundet i tekniske og ikke i miljø- eller sundhedsmæssige årsager.

Derfor anmoder Kommissionen CEN om at tillade 10 % biodiesel i diesel. Kommissionen vurderer,

at det er muligt at overholde det nuværende krav til maksimal vægtfylde for diesel med 10 %

indhold af biodiesel.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

(beregnet for hele brændstoffets livscyklus) fra 1. januar 2009 skal opgøres og rapporteres af

oliebranchen, og at udslippet af drivhusgasser fra 2011 skal nedbringes med 1 % om året frem til

2020. Kommissionen anfører, at en sådan forpligtigelse vil medvirke til at nedbringe udslippet af

drivhusgasser fra vejtransport. Samtidig vil det sikre, at biobrændstofdirektivet fører til den størst

mulige reduktion i udslippet af drivhusgasser med de lavest mulige omkostninger. Kommissionen

vurderer, at forslaget vil medføre en reduktion på 500 mio. tons CO

i 2020.

Kommissionen vil i 2008 fremkomme med forslag til et fælles system for opgørelse af

livscyklusvurdering af udslippet af drivhusgasser for brændstoffer og henviser til, at sådanne

systemer allerede finder anvendelse bl.a. i UK og NL.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentets Miljøudvalg har den 27. november stemt om udkast til 1. læsnings rapport.

Miljøudvalget er generelt positiv overfor forslaget, men foreslår følgende ændringer til

Kommissionens forslag:

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

Miljøudvalget foreslår, at det maksimalt tilladte indhold af polyaromatiske kulbrinter (PAH) i

dieselolie nedsættes fra 11 % til 6 %.

e) Damptryk for benzin

Det foreslås, at det maksimalt tilladte damptryk for benzin reduceres til 56 kPa (66 kPa i lande med

strenge klimatiske forhold). Miljøudvalget ønsker ikke, at der gives et tillæg på op til 4-8 kPa hvis

benzinen indeholder ethanol, som foreslået af Kommissionen.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Miljøudvalget foreslår, at reduktion af udslippet af drivhusgasser fra brændstoffer skal reduceres

med 2 % for hver to år frem for 1 % hvert år som foreslået af Kommissionen.

i) Kriterier for bæredygtighed

Miljøudvalget foreslår, at retningsliner for opgørelse af udslippet af drivhusgasser og for vurdering

af biobrændstoffers bæredygtighed fastlægges i direktivet. Det er opfattelsen, at biobrændstoffer

skal være bæredygtige for at tælle med i reduktion i udslippet af drivhusgasser.

Miljøudvalget foreslår følgende bærerdygtighedskriterier:

50 pct. drivhusgasfortrængning

Ingen negative effekter på biodiversitet, skovdrift, kulstoflagring, vandressourcer,

vandkvalitet, luft, jordkvalitet og ændret arealanvendelse.

Sociale kriterier

Endelig mener Miljøudvalget, at basis for beregningen af reduktionen i udslip af drivhusgasser skal

være gennemsnittet af de bedste producenter, mens Kommissionen har foreslået, at basis skal være

gennemsnittet af fossile brændstoffer i 2010.

4. Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremfører, at forslagets målsætninger ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes gennem

foranstaltninger fra medlemsstaterne, da der er et stort EU marked for vejkøretøjer, og den

tilgængelige brændstofkvalitet er et væsentligt aspekt for køretøjernes funktionalitet. Handling fra

medlemsstaterne alene ville medføre, at det indre marked for brændstof til vejkøretøjer ville ophøre.

Det ville have negative økonomiske såvel som sikkerhedsmæssige konsekvenser, da hvert

medlemsland ville blive afhængig af forsyning produceret til landets specifikationer og ikke

længere kunne udveksle på det indre marked i tilfælde af sammenbrud.

Miljø- og sundhedsfordelene vil blive større til lavere omkostninger ved en fælles EU

brændstofkvalitet pga. luftforureningens grænseoverskridende implikationer. Et fællesskabs initiativ

vil endvidere bedre kunne opfylde direktivets målsætninger. Forslaget er derfor i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

De forslåede ændringer forventes at kunne gennemføres som ændringer til bekendtgørelsen om

kvaliteten af benzin og dieselolie samt til bekendtgørelsen om svovlindholdet i faste og flydende

brændstoffer.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Fuldstændig overgang til svovlfri dieselolie til vejtransport forventes ikke at føre til øgede

produktionsomkostninger i Danmark. Det skyldes, at Danmark overgik til svovlfri brændstoffer fra

den 1. januar 2005, idet der fra denne dato blev indført en afgiftslettelse for benzin og dieselolie

med maksimalt 10 ppm svovl til vejtransport på 2 øre pr liter dieselolie og 4 øre pr liter benzin.

Størrelsen på afgiftsfritagelsen blev fastsat ud fra en vurdering af de miljømæssige gevinster ved at

fremme svovlfri brændstoffer.

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

Kommissionen vurderer, at reduktionen af indholdet af PAH i dieselolie fra 11 % til 8 % ikke vil

føre til forøgede produktionsomkostninger.

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer på indre vandveje

Med hensyn til ikke-vejgående maskiner vurderede den danske oliebranche i 2003, at

merproduktionsomkostningerne for svovlfri diesel til vejtransport ville være af størrelsesordenen 5

øre pr. liter dieselolie. Med det nuværende forbrug af dieselolie til ikke-vejgående maskiner (ca.

700.000 m3 pr år) svarer det til en årlig meromkostning på 35 mio. kr. Det faktum, at det danske

produktions- og distributionssystem allerede er indrettet til svovlfri diesel til vejtransport vil

imidlertid betyde, at omkostningen i dag vil være lavere. Kommissionen vurderer således, at de

øgede produktionsomkostninger udgør omkring 2 øre pr. liter brændstof svarende til en årlig

meromkostning på 14 mio. kr. primært for erhvervslivet.

d) Højere andel af biobrændstof i benzin

Kommissionen anfører, at markedsføring af en ny benzinkvalitet med maksimalt 10 % biobrændstof

i form af bioethanol vil komplicere distributionssystemet for brændstoffer, men angiver ikke nogen

omkostning herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

e) Damptryk for benzin

I forbindelse med forslaget om at hæve grænsen for iblanding af bioethanol i benzin til 10 %

forslås, at det maksimalt tilladte damptryk for benzin sættes op. Stigningen forventes dog at blive

lavere i Danmark bl.a. fordi Danmark i forvejen har et højere maksimalt tilladt damptryk end de

øvrige EU-lande. Vedrørende Kommissionens forslag om en nærmere præcisering af strenge

klimatiske forhold, er det Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at Danmark fortsat kan anvende

specifikationen for lande med strenge klimatiske forhold.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Kommissionen fremlægger ikke en specifik vurdering af omkostningerne ved at nedbringe

udslippet af drivhusgasser fra brændstoffer med 1 % årligt over 10 år. Kommissionen har i stedet

foretaget en beregning af, hvad det koster at reducere CO2 udslippet med 1 T ved anvendelse af

bioethanol og biodiesel. Kommissionen anfører, at forslaget vil sikre en omkostningseffektiv

implementering af biobrændstofdirektivet og bidrage til at opfylde EU’s målsætning om at anvende

10 % biobrændstoffer i 2020 Kommissionen anfører, at forslaget vil fremme udvikling af nye typer

af biobrændstoffer (2. generation), idet omkostningen for reduktion af CO

ved brug af

biobrændstof forventes at blive lavere for 2. generations biobrændstoffer end for 1. generation.

Effektivisering af produktion og distribution af brændstoffer vil antagelig også i et vist omfang

kunne bidrage til at nedbringe udslippet af drivhusgasser beregnet for brændstoffets livscyklus.

Omkostningerne hertil er ikke kendt.

Statsfinansielle konsekvenser

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Den 31. december 2008 bortfalder afgiftsfritagelsen på 4 øre pr. liter svovlfri benzin og 2 øre pr.

liter diesel som følge af beslutning om at indføre afgiftsfritagelse i en 4-årig periode. Det vil

medføre en statsfinansiel gevinst på ca. 140 mio. kr. årligt baseret på 2006-niveauet, når brug af

svovlfri brændstoffer til vejtransport bliver obligatorisk fra den 1. januar 2009. Der er ikke taget

højde for eventuelle adfærdsændringer i form af nedsat brændstofforbrug p.g.a. dyrere brændstof.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Ved øget brug af biobrændstof vil der modsat være et provenutab som følge af fuld fritagelse for

-afgift på biobrændstof iblandet brændstof. CO

afgiften udgør 150 kr. pr ton CO

svarende til

40 øre pr. liter diesel og 36 øre pr liter benzin. Provenutabet ved 1 % reduktion af CO

udslippet fra

transportbrændstoffer ved frivillig brug af biobrændstoffer forventes at udgøre omkring 25 mio. kr.

år baseret på salget af benzin og diesel i 2006. Hvis udslippet af drivhusgasser fra brændstoffer skal

nedbringes med 1 % årligt over 10 år ved brug af biobrændstoffer, vil det fra 2020 medføre et årligt

betydeligt provenutab. I den udstrækning forslaget kan sidestilles med en obligatorisk EU-

forpligtelse til at blande biobrændstof i motorbrændstofferne til vejtransportformål vil adgangen til

at fritage disse fra CO2 afgift – i medfør af energibeskatningsdirektivet – bortfalde. Dette vil alt

andet lige eliminere et eventuelt provenutab.

Erhvervsadministrative konsekvenser

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Indføring af en rapporteringsforpligtigelse vil medføre øgede omkostninger, primært for

olieselskaber og i mindre grad for Regeringen. Kommissionen refererer et engelsk studie, der anslår

udgiften til dataindsamling og verifikation til 0,0015 Eurocent pr. liter brændstof i tilfælde af en 5

% iblanding af biobrændstof. For danske forhold vil det svare til omkring 0,5 mio. kr. pr. år, hvis al

benzin og dieselolie indeholder 5 % biobrændstof. Tilsvarende forventes iblanding af 10 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

biobrændstof at medføre årlige udgifter på omkring 1 mio. kr. Forslaget vurderes på den baggrund

at have begrænsede erhvervsadministrative konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer på indre vandveje

Det forventes, at den forslåede reduktion af svovlindholdet fra ikke-vejgående maskiner vil give en

reduktion på ca. 65 tons partikler pr. år. i Danmark. Det svarer til en miljøgevinst på 16 mio. kr. De

øgede produktionsomkostninger for brændstoffet er 13,5 mio. kr., hvilket giver en samlet

nettogevinst på 2,5 mio. kr.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

I Kommissionens konsekvensanalyse angives prisen på reduktion af drivhusgasudslippet med 1 ton

ved brug af biobrændstoffer at være af størrelsesordenen 1000 kr. På den baggrund vurderes de

samlede omkostninger ved at reducere CO

-udslippet fra transportbrændstoffer med 1 % om året i

Danmark at være af størrelsesordenen 150 mio. kr. pr. år baseret på salget af benzin og diesel i

2006. Hvis omkostningerne væltes over på forbrugerne, vil det svare til en merpris på omkring 3 øre

pr. liter brændstof pr. år, mens f.eks. en 10 %’s iblanding i 2020 vil betyde en merpris på 30 øre pr

liter brændstof.

Beskyttelsesniveau

Forslaget forventes samlet set at føre til en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet.

6. Høring

Forslaget blev udsendt i almindelig høring den 7. februar 2007 med frist til den 7. marts 2007.

Der er indkommet 7 høringssvar med kommentarer, mens 7 interessenter har meddelt, at de ikke har

kommentarer til forslaget.

Dansk Industri (DI) finder det positivt, at forslaget åbner mulighed for et højere indhold af

biobrændstoffer i benzin. DI finder imidlertid, at direktivet ikke på tilfredsstillende måde baner

vejen for øget anvendelse af biodiesel og anfører, at Direktivet bør bidrage til en harmonisering af

reglerne om biodiesel.

Oliebranchens Fælles Repræsentation (OFR) mener, at en eventuel opgørelse af CO

udslippet fra

brændstoffer bør begrænses til biobrændstoffer og anfører, at et sådant system bør være simpelt og

ubureaukratisk, og at hver part i forsyningskæden skal gøres ansvarlig. OFR vurderer, at med de

nuværende teknologier vil kravet om at reducere livscyklus udslippet af drivhusgasser fra brændstof

kræve op til 20-30 % biobrændstoffer i 2020, hvilket ikke harmonerer med rådskonklusionerne fra

februar 2007 om 10 % biobrændstof i 2020. OFR anfører desuden, at kravet om en reduktion på 1

% om året kan blive ensbetydende med, at der skal iblandes biobrændstof før der er udviklet

tilstrækkeligt samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og miljømæssigt bæredygtige

biobrændstoffer, således som det påpeges i Regeringens energiplan. DI udtrykker ligeledes skepsis

overfor, at medlemslandenes ret til selv at bestemme tempoet for introduktion biobrændstoffer

synes at bortfalde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handel Transport og Service (HTS) og Dansk Transport og Logistik (DTL) udtrykker ligeledes

bekymring over, at kravet om reduktion af udslippet af drivhusgasser fra brændstoffer med 1 % om

året kan medføre at det vil blive nødvendigt at iblande mere biobrændstof end de 10 volumen som

forslaget lægger op til. HTS og DTL finder det afgørende, at direktivet samlet set ikke fører til krav

om anvendelse af biobrændstof, der overstiger hvad der kan opnås med den bilpark der eksisterer på

et givet tidspunkt. DTL forudser, at tilsætning af over 10 % biobrændstof i perioden 2011 til 2020

kan føre dels til tekniske problemer for bilparken, dels til højere og mere svingende brændstofpriser.

Endelig påpeger OFR, at markedsføring af benzin med 5-10 % bioethanol som en særskilt

brændstofkvalitet kan skabe problemer for lagerberedskabet for olie.

OFR mener ikke, at indførelsen af svovlfri gasolie til ikke-vejgående maskiner vil medføre nogen

særlige fordele, bl.a. fordi ikke vejgående maskiner næppe vil blive udstyret med

efterbehandlingssystemer som partikelfilter i nær fremtid.

Afslutningsvis anfører OFR, at fastholdelse af det forhøjede damptryk for benzin, der på nuværende

tidspunkt gælder i Danmark, er en forudsætning for, at den danske oliebranche fortsat kan

markedsføre 95-oktan benzin uden MTBE, der er et uønsket stof pga. fare for forurening af

grundvand.

UdviklingsRåd Sønderjylland og Bio-Energipark Tønder mener, at direktivet bør ændres mere

visionært for så vidt angår muligheden for at iblande bioethanol i benzin. I stedet for en ændring fra

5 – 10 % foreslår de, at det hæves til et sted mellem 25 – 30 % og ser endvidere gerne mulighed for

at iblande op til 85 % bioethanol i benzin. Dette begrundes bl.a. i, at der allerede er udviklet biler,

som kan kører på benzin med høj andel af bioethanol og dels at flere europæiske lande allerede

sælger benzin med høj andel af bioethanol. Herudover bemærkes det også, at benzin iblandet 85 %

bioethanol kan reducerer CO

-udslippet op til 80 %. Man er enig i, at oliebranchen skal rapportere

om vugge-til-grav emissionerne af drivhusgasser.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Det Økologiske Råd (DØR) støtter, at der bør gøres

noget i forhold transportsektorens udslip af drivhusgasser og syntes det er positivt, at der i direktivet

er lagt op til en stramning af svovlindholdet i diesel. DN og DØR påpeger imidlertid, at ved at åbne

op for at 10 % af benzin kan indeholde biobrændstoffer, er der stor fokus på biobrændstoffer og

forslår at fokus flyttes til reduktion af CO2 udslip. DN og DØR mener, at der på nuværende

tidspunkt er stor usikkerhed om hvorvidt biobrændstoffer, medvirker til reduktion af CO2 udslip og,

at en kvantitativ målsætning om 10 % biobrændstoffer ikke er et udtryk for at transportsektorens

CO2 udslip reduceres.

DN og DØR mener, at der skal stilles skrappe krav til de biobrændstoffer der i givet fald skal

blandes med benzin, bl.a. at de medfører en reel reduktion i CO2 udslip og, at produktionen ikke

betyder andre negative påvirkninger af natur, landskab og miljø. For at fremme biobrændstoffer

med det bedste miljøregnskab foreslår DN og DØR, at der udvikles et certificeringssystem. DN og

DØR mener desuden, at der bør være en max grænse for, hvor stor en del af de 10 %, der må være

1. generations biobrændstoffer for at undgå uacceptable konsekvenser, og at der åbnes op for

alternative brændstofmuligheder f.eks. biogas. Endvidere synes DN og DØR, at det er en god ide, at

CO2 emissionerne skal reduceres med 1 % årligt i et livscyklus perspektiv for at udvikle mere

energieffektivitets i branchen men påpeger, at det ikke må være en undskyldning for at bruge endnu

flere biobrændstoffer i sektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen blev drøftet i EU Specialudvalget for miljø den 6. juni 2007, hvilket gav anledning til

følgende bemærkninger:

Greenpeace fandt det uhensigtsmæssigt, at det i dansk holdning er angivet: ”Næstefter skærpede

krav til nye bilers brændstofeffektivitet er biobrændstof forventeligt det umiddelbart vigtigste

middel til reduktion heraf”.

NOAH, WWF og Nepenthes tilsluttede sig synspunktet fra Greenpeace.

I forlængelse af EU Specialudvalget for miljø den 6. juni 2007, er der modtaget skriftlig

bemærkning fra Oliebranchens Fællesråd (OFR), som støtter målet for 10 % biobrændstoffer i

2020. Samtidigt støtter OFR regeringens ønske om at etablere et overvågningssystem. OFR giver

endvidere udtryk for, at det bør tydeliggøres, at regeringen ikke støtter forslaget om et årligt CO2

reduktionsmål på 1 %, da det vil overstige EU-målet på 10 % i 2020.

På EU Specialudvalget for miljø den 10. oktober 2007 fremkom følgende bemærkninger:

Oliebranchens Fælles Repræsentation (OFR) anførte, at reduktion af PAH i dieselolie til

vejtransport fra 11 til 8 pct. muligvis giver miljømæssige fordele, men at yderligere reduktion til 6

pct. ikke giver forbedret miljøeffekt. DØR imødegik denne konklusion, men henvisning til, at

partikelfiltre ikke er implementeret i det forudsatte omfang med Euro 5 normen.

Desuden efterlyste OFR en teknisk begrundelse for Danmarks støtte til reduktion i svovlindholdet i

gasolie til mobile ikke-vejgående maskiner. OFR problematiserede endvidere, at Kommissionens

forslag vedrørende drivhusgas reduktion ikke er ledsaget af kriterier for bærerdygtighed for

biobrændstoffer. DØR og Greenpeace understregede det hastende i udviklingen af

bærerdygtighedskriterier for biobrændsstoffer og efterlyste et moratorium vedrørende anvendelsen

af biobrændstoffer indtil kriterier er på plads. NOAH og Greenpeace efterlyste importforbud mod

biomasse fra 3. lande til brug for biobrændstoffer.

Dansk Transport og Logistik efterlyste belysning af de økonomiske konsekvenser forbundet med at

øge grænsen for tilladelig andel af biobrændsstof i diesel.

Sagen blev drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 6. februar 2008, hvilket gav anledning til

følgende bemærkninger:

OFR gjorde opmærksom på en særskilt dansk problemstilling – i relation forslaget om at tillade

iblanding af op til 10 %. bioethanol i benzin: Ældre biler kan af tekniske årsager ikke køre på

benzin med 10. %. bioethanol men kun med 5 pct. bioethanol. Dét problem tænkes løst i andre

lande ved at lade højoktan benzin (benzin over 95 oktan) tilføre 5 pct. oktan 92 og 95 tilføre 10 %.

Alle biler uanset alder kan således køre på højoktan benzin. Da højoktan benzin kun har en

begrænset udbredelse i Danmark p.g.a. indhold af MTBE, er det i en dansk kontekst relevant at

markedsføre begge typer benzin – altså oktan 92 og 95 med både 5. og 10 % iblanding af

bioethanol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OFR påpegede endvidere det skisma, der ligger i en reduktionsmålsætning, der fordrer væsentlig

højere iblanding af biobrændstoffer, end de 10 % som direktivet tillader i relation til visse – men

ikke alle benzin- og dieseltyper.

Greenpeace fremførte, vedrørende bærerdygtighedskriterier for biobrændstoffer, at man ikke må

løse et CO2 problem på bekostning af miljøet – og at det derfor er afgørende, at

bæredygtighedskriterierne er ambitiøse på miljøets vegne. De anførte, at en fortrængning på 35 % er

for lav til at sikre en klimapositiv effekt. Fortrængningsprocenten skal op på 60 % – og skal

gradvist forøges - for at klimaeffektivitet og bærerdygtighed er sikret. De gjorde i den sammenhæng

opmærksom på, at beregningerne i VE-direktivets bilag VII, efter deres opfattelser ikke var

korrekte. Desuden påpegede de, at sociale aspekter og aspektet vedrørende utilsigtede konsekvenser

af ændret arealanvendelse mangler i kriterierne. Endelig opfordrede Greenpeace til at droppe

reduktionsmålsætningen for transportsektoren som foreslået af Kommissionen og i stedet fokusere

på bærerdygtighedskriterierne og kravene hertil. Greenpeace vurderer således, at koblingen af disse

to elementer er til skade for miljøambitionerne på kriteriesiden, og i øvrigt repræsenterer et ensidigt

fokus på tilførsel af biobrændstoffer til benzin som det primære effektiviseringsfokus i relation til

transportsektoren.

DØR savnede begrundelse for, at Danmark ikke støtter Parlamentets forslag om at nedsætte PAH

indholdet i dieselolie fra 11 til 6 % – men kun støtter reduktion til 8 %. Formanden forklarede, at

miljøgevinsten ved at gå fra 8 til 6 % er minimal i forhold til omkostningerne og derfor ikke

omkostningseffektiv. DØR bemærkede også, at VE direktivet lægger op til, at målsætningerne deri

skal leveres via krav om vedvarende energi – og via et fokus på biobrændstoffer.

Fødevareministeriet (FVM) pointerede, at Danmark i udmøntningen af bærerdygtighedskriterierne,

skal sikre imod handelshindringer overfor 3. lande. Hertil bemærkede formanden, at de kriterier, der

foreslås i regi af VE-direktivet, ikke begrænser markedsføringen af biobrændstoffer men alene

fastlægger bærerdygtighedskravene hertil, der tillader, at de kan tælles med i forhold til VE-

målæstningen (og 1. % reduktionsmålsætningen).

I forlængelse af EU Specialudvalget for miljø den 6. februar 2008, har Greenpeace skriftligt

suppleret deres synspunkter vedrørende kriterier for biobrændstoffer således: ”Fortrængningsmålet

skal ses i sammenhæng med, hvad det betyder for hele energisystemet. Med 1MJ biomasse kan man

på et kraftvarmeværk erstatte 0,95MJ fossilt brændstof. Samme 1 MJ biomase konverteret til

biofuel erstatter blot 0,35-0,45MJ benzin/diesel. Vi får mere CO2 reduktion ved at erstatte 1 MJ

energi fra kul end ved at erstatte 1 MJ energi fra diesel eller benzin. Endnu større

effektivitetsgevinst opnås ved at lave strøm af biomasssen, hvis strømmen bruges til el-biler. El-

motorer omsættes til km med kun mindre tab i el-net og batterier. Hvorimod forbrændingsmotorer

er meget ineffektive, kun ca. 15% bliver omsat til km, mens ca. 85% af energien i brændstoffet

spildes.”

Sagen blev drøftet på møde i specialudvalget (miljø) den 23. september 2008, hvor der fremkom

følgende bemærkninger:

Energi- og olieforum (EOF) – tidl. Oliebranchens Fællesrepræsentation – påpegede, at bortfaldet af

afgiftslettelsen for svovlfri diesel på 2 øre pr. liter fra 1. januar 2009 jo indebærer en tilsvarende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

merudgift for vognmændene. Herudover anførte EOF, nødvendigheden af fortsat at kunne tillade et

maksimalt damptryk i benzin på 70kPa, som en forudsætning for at kunne undgå tilsætning af

MTBE. Herudover påpegede EOF, at 10% målsætningen i art. 7A vil fordre tilsætning af

biobrændsler i størrelsesordenen op til 30% afhængigt af biobrændstoffets CO2 fortrængning og at

merprisen pr. liter derfor kan blive betydeligt højere end anført under afsnittet om

samfundsøkonomiske konsekvenser. Endelig pointerede EOF behovet for fælleseuropæiske

bæredygtighedskriterier og fandt på den baggrund at traktatens indre markedsbestemmelser burde

lægges til grund for reguleringen frem for miljøbestemmelserne, samt opfordrede til at den præcise

udarbejdelse af kriterierne overlades til den europæiske standardiseringsorganisation CEN.

Det Økologiske Råd anførte, at den danske holdning til de foreslåede CO2 reduktionskrav til

brændstofleverandørerne fastsættes således, at de ikke stiller sig i vejen for udvikling og anvendelse

af el-biler.

Dansk Energi ønskede en præcisering af den danske holdning for så vidt angår ovennævnte

reduktionskrav og målsætningen om 10 pct. VE i transportsektoren fra 2020.

7. Forhandlingssituationen

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Forslaget om at dieselolie til vejtransport fra 2009 maksimalt må indeholde 10 ppm svovl støttes af

en majoritet af lande.

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

En majoritet af lande støtter forslaget om at reducere det maksimalt tilladte indhold af PAH i

dieselolie til vejtransport. En række lande, herunder Danmark, støtter en reduktion fra 11 % til 8 %,

mens en række lande ønsker, at det maksimalt tilladte indhold af PAH nedsættes yderligere, som det

også er foreslået af Parlamentet.

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer på indre vandveje

Et flertal af lande støtter forslagene om at reducere svovlindholdet i gasolie til ikke-vejgående

maskiner og skibe på indre vandveje til 10 mg/kg fra 1. januar 2011. En række lande ønsker dog

regionale undtagelser eller undtagelser for visse maskintyper.

d) Højere andel af biobrændstof i benzin

En majoritet støtter forslaget om, at procentsatsen for tilsætning af biobrændstof til benzin hæves.

En række lande ønsker dog, at markedsføring E5 (benzin med maksimalt 5% bioethanol) skal være

obligatorisk i en overgangsperiode af hensyn til de biler, der har problemer med at køre på E10

(benzin med op til 10% bioethanol).

e) Damptryk for benzin

Flere lande støtter forslaget om at tillade et højre damptryk for benzin, der indeholder ethanol. Et

flertal af lande støtter desuden, at en række nordeuropæiske lande (herunder Danmark) får mulighed

for at tillade et højere damptryk af benzin betinget af ansøgning og godkendelse af Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

f) Begrænsning af VOC udslip fra benzinstationer

Generelt hilses Kommissionens forslag om at regulere udslippet af VOC fra tankstationer

velkomment.

g) Biodiesel

Et flertal af lande støtter at der i brændstofdirektivet sættes en grænse på maksimalt 7 % biodiesel i

diesel.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Alle lande er positive overfor forpligtigelsen til reduktion af udslippet af drivhusgasser mens flere

lande er kritiske overfor det konkrete forslag. Således har et flertal af lande tilkendegivet det som

afgørende, at der sikres overensstemmelse mellem reduktionsmålsætningen i

brændstofkvalitetsdirektivets art. 7A og VE direktivets målsætning om 10% VE i transportsektoren.

Der er endvidere opbakning til at eventuel uoverensstemmelse skal indebære at målsætningen i art.

7A tilpasses. For et flertals vedkommende er støtten herudover betinget af, at en række betingelser

er opfyldt, herunder særligt, at der skal være krav til bæredygtighed af biobrændstoffer, der

anvendes for at opfylde en given reduktionsforpligtigelse.

Flere lande mener, at brændstofkvalitetsdirektivets reduktionskrav på 10 pct. over 10 år er for højt

og bør nedsættes, og stiller spørgsmål ved Kommissionens vurderinger af reduktionspotentialet i

produktionsprocessen, ved flaring og ved CCS. Endelig har flere lande stillet spørgsmål til

samspillet mellem Kommissionens forslag og EU’s kvotesystem.

Der er bred tilslutning til, at der skal indføjes en revisionsklausul i relation til

reduktionsforpligtelsen. Flere medlemslande finder at revisionsklausulen også skal vedrøre

målsætningen i VE direktivet.

i) Kriterier for bæredygtighed

Formandskabet har i sit seneste kompromisforslag fra september 2008 foreslået en række kriterier

for bærerdygtighed, som skal finde anvendelse i såvel dette direktiv som i VE direktivet.

Formandskabets kompromisforslag, som ser ud til at kunne samle bred opbakning blandt

medlemslandene, indeholder følgende hovedpunkter:

- Drivhusgasbesparelse: Drivhusgasbesparelse på 35 minimum pct. fra direktivets ikrafttræden

stigende til et besparelseskrav på minimum 50% fra 2017. Formandskabet har endvidere foreslået

justering af metoden for beregning af drivhusgasbesparelsen samt at metoden løbende tilpasses den

tekniske og videnskabelige udvikling i en komite procedure.

- Biodiversitet: Biobrændstof må ikke være dyrket på arealer med høj biodversitetsværdi som

opgjort pr. 1.1.2008. Dette omfatter en lang række arealer herunder græsarealer med høj

biodiversitet, skov, der ikke er forstyrret af menneskelig aktivitet af betydning samt områder, der

har fået status som naturbeskyttelsesområde eller, som tjener til beskyttelse af sjældne eller truede

økosystemer eller arter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-Kulstoflagring i jord og skov: Biobrændstof må ikke være dyrket på arealer, som pr. 1. januar 2008

havde status som arealer med store kulstoflagre. Sådanne arealer defineres som værende a) våde

jorde (wet-lands), som er dækket eller mættet med vand og b) skovarealer på mere end 1 hektar med

træer højere end 5 meter eller kronelag som dækker 30 pct.

- Kryds-overensstemmelse”: For biobrændstof dyrket i EU skal reglerne for at opnå EU fuld

landbrugsstøtte – de såkaldte ”kryds-overensstemmelsesregler” – overholdes (fastlagt i forordning

1782/2003/EF).

Derudover skal Kommissionen hvert andet år rapportere til Parlamentet og Rådet vedrørende

nationale foranstaltninger i forhold til bæredygtighedskriterierne samt for beskyttelse at jord, vand

og luft. Endvidere skal Kommissionen rapportere om bl.a., hvilke konsekvenser EU’s biobrændstof

politik har for tilgængelighed af fødevarer til rimelige priser især i udviklingslande samt om landene

har ratificeret og implementeret 8 ILO konventioner. Rapporteringen skal omfatte medlemslande

samt 3. lande, der leverer en væsentlig del af råmaterialet til fremstilling af biobrændstoffer i EU.

Den første rapport skal foreligge i 2012.

8. Regeringens generelle holdning

Regeringen stiller sig positiv overfor Kommissionens forslag til brændstofkvalitetsdirektiv.

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Danmark støtter, at datoen for fuldstændig overgang til svovlfri dieselolie fastholdes til den 31.

december 2008.

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

Danmark støtter, at det maksimalt tilladte indhold af PAH i dieselolie reduceres fra 11 % til 8 %.

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer på indre vandveje

Nedsat svovlindhold i gasolie vil føre til reduceret partikeludslip. Det fremgår endvidere af

Kommissionens konsekvens analyse, at en ensartet kvalitet (10 ppm) vil lette udviklingen af

effektive partikelfiltre, hvilket vil føre til reduktion af brændstofforbruget for maskiner med

partikelfilter. Øget CO2 udslip som følge af øget energiforbrug i fremstillingen af gasolie med 10

ppm svovl vil, ifølge Kommissionens beregninger, i løbet af en årrække udlignes af det nedsatte

brændstofforbrug. Konklusionen er derfor, at det samlet set er en miljømæssig gevinst at reducere

svovlindholdet i gasolie til ikke-vejgående maskiner. Danmark støtter derfor, at det maksimalt

tilladte svovlindhold i gasolie til mobile ikke-vejgående maskiner og til fartøjer på indre vandveje

reduceres til 10 ppm.

d) Højere andel af biobrændstof i benzin

Danmark støtter at der tillades en højere andel af biobrændstof i benzin, og at der indføres en ny

benzinkvalitet med maksimalt 10 % bioethanol (eller et tilsvarende indhold af andre typer af

biobrændstof). Markedsføringen bør dog betinges af, at biobrændstofferne kan produceres

bæredygtigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

e) Damptryk for benzin

Danmark er enig i, at den foreslåede forøgelse af det maksimal tilladte damptryk for benzin er en

forudsætning for at benzin med 5-10 % bioethanol kan markedsføres uden væsentlige merudgifter.

Det er imidlertid vigtigt, effekterne på fordampningen af VOC begrænses, og at forøgelsen af

damptrykket om muligt kun skal gælde i en overgangsperiode.

I Danmark blev det maksimalt tilladte damptryk for benzin i 2005 ændret fra 60 kPa til 70 kPa. Det

skete ved at anvende en undtagelse i Direktiv 98/70/EF, der tillader et maksimalt damptryk for

benzin på 70 kPa (mod normalt 60 kPa.) i lande med ”arktiske elle strenge klimatiske forhold”.

Det er afgørende for Regeringen, at Danmark fortsat kan anvende denne undtagelse, da det højere

maksimale damptryk er en forudsætning for, at benzin i Danmark kan markedsføres uden tilsætning

af stoffet MTBE (Methyl-tertiær-butyl-ether). MTBE er uønsket i benzin i Danmark, da det er svært

nedbrydeligt i vand, og da det har en ubehagelig smag og lugt. Selv små udslip eller spild af benzin

vil medføre forurening af grundvand, der vil gøre vandet uanvendeligt som drikkevand. Dette er et

særligt problem i Danmark hvor grundvand, modsat i det øvrige EU, anvendes urenset som

drikkevand.

Forud for ændringen af det maksimalt tilladte damptryk for benzin beregnede Danmarks

Miljøundersøgelser, at i 2005 ville ændringen medføre en forøgelse i det samlede danske VOC

udslip på ca. 0,26 %. I 2010, hvor de fleste biler vil være forsynet med et filter til begrænsning af

VOC-fordampningen, vil forøgelsen udgøre omkring 0,15 % af det samlede danske VOC-udslip.

f) Begrænsning af VOC udslip fra benzinstationer

Regeringen stiller sig endvidere positiv overfor, at reglerne om begrænsning af VOC-udslip fra

benzinstationer gøres obligatoriske i EU.

g) Biodiesel

Med hensyn til tilsætning af biodiesel til diesel støtter Regeringens som udgangspunkt

Kommissinens synspunkt om, at dette er tilfredsstillende reguleret i de europæiske CEN-standarder.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Regeringen støtter, at der bliver udviklet et system til at overvåge udledningen af drivhusgasser fra

transportbrændstoffer i et livscyklusperspektiv fra 2009/2010. Det er regeringens opfattelse at en

overvågning af drivhusgasudslippet imidlertid ikke bør stå alene, men følges op af en overvågning

af biobrændstoffers miljømæssige bæredygtighed samt dokumentation for at reduktionen kan opnås

på en miljøforsvarlig måde.

Regeringen støtter, at der etableres effektive incitamenter til reduktion af transportsektorens

drivhusgasudledninger. Næst efter skærpede krav til nye bilers brændstofeffektivitet er

biobrændstof forventeligt det umiddelbart vigtigste middel til reduktion heraf, ligesom et bidrag må

forventes fra en reduktion af CO2 udledningen fra flaring. På sigt er det endvidere Danmarks

vurdering, at et væsentligt reduktionsbidrag vil kunne opnås fra anvendelse af VE-el i

transportsektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har tilsluttet sig EU-målet om 10 % biobrændstof i 2020, under forudsætning af at disse

kan produceres bæredygtigt og, at 2. generationsteknologierne er kommercielt tilgængelige.

Regeringen finder, at EU´s 10%-mål har fundet en passende operationel udformning i VE-

direktivets krav om anvendelse af 10% VE i transportsektoren fra 2020. Regeringen kan ikke støtte,

at der med nærværende direktiv etableres særskilt regulering, som går udover dette mål, ligesom det

for Regeringen er en forudsætning, at medlemslandene i opfyldelsen af denne målsætning

godskrives allerede gennemførte initiativer til reduktion af transportsektorens CO2 udledninger.

Regeringen finder det endvidere væsentligt, at reduktionskravet i nærværende direktiv ikke fordrer

anvendelse af biobrændstoffer i mængder, som indebærer, at incitamentet til udvikling og

anvendelse af VE-el i transportsektoren forsvinder. Generelt finder Regeringen det vigtigt, at der

overlades medlemslandene betydelig fleksibilitet i valget af konkrete instrumenter til opfyldelse af

VE direktivets 10% målsætning.

Regeringen støtter, at der etableres effektive incitamenter til markedsmodning og markedsføring af

biobrændstoffer med større CO

-fortrængningseffekt. Danmark kan principielt tilslutte sig, at alle

sektorer – herunder også oliebranchen – skal bidrage til CO

reduktionsindsatsen. Regeringen finder

det dog ikke godtgjort, at den foreslåede model med direkte CO

-reduktionskrav til oliebranchen er

den mest hensigtsmæssige. Inklusion i EU’s CO

-kvotesystem og etablering af CO

fortrængningskrav for de biobrændstoffer der markedsføres i EU er alternative modeller, som bør

overvejes. Med en progressiv forhøjelse af et fortrængningskrav frem til 2020, vil der kunne sikres

et incitament til udvikling og omkostningseffektiv anvendelse af bæredygtige teknologier med en

større samlet CO

fortrængning.

i) Kriterier for bærerdygtighed

Regeringen lægger særligt vægt på, at produktionen af biobrændstoffer sker bæredygtigt, hvorfor

etableringen af fælles EU bæredygtighedskrav og certificering, evt. internationalt, af

biobrændstoffer er essentiel. Regeringen finder det væsentligt, at bæredygtighedskravene – såvel

som teknologiincitament - er koordineret med øvrige tiltag fra EU.

I forhold til drivhusgasbesparelse finder Regeringen det væsentligt, at mindstekravet til reduktion af

drivhusgasemissioner ved at fortrænge fossile brændstoffer med biobrændstoffer opgjort over hele

brændstoffets livscyklus øges fra de foreslåede 35 pct. men fortsat under 45 pct. i 2010, og at den

endvidere øges til 50-60 pct. i 2015 koblet med en revisionsklausul, der kan anvendes såfremt den

teknologiske udvikling muliggør højere reduktionskrav.

I forhold til sikring af biodiversitet, lægger Regeringen særlig vægt på, at sikre håndhævelse af

EU’s mål om at standse tilbagegangen i biodiversitet senest i 2010. Regeringen kan støtte forslag

om en negativ afgrænsning af de arealer der

ikke

må benyttes til dyrkning af biobrændstoffer. Det er

samtidigt regeringens vurdering, at der er behov for en begrebsmæssig præcisering af ”arealer med

høj biodiversitetsværdi”.

For så vidt angår kriterier vedrørende kulstoflagring i jord og skov, finder Regeringen ligeledes, at

en negativ afgrænsning af de arealer, der ikke må anvendes til dyrkning af biobrændstoffer er et

godt udgangspunkt. Det er i denne sammenhæng Regeringens vurdering, at der er behov for

begrebsmæssig præcisering af arealer med store kulstoflagre.

Regeringen finder også, at landbrugsstøtte kravet om ”kryds-overensstemmelse” i forhold til EU-

lovgivningen er relevant og logisk kriterium i denne sammenhæng.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter, at der er krav om rapportering af biobrændstof produktionens indflydelse på

biodiversitet, vandressourcer, vand- og jordkvalitet og at der om nødvendigt på et senere tidspunkt

kan fastsættes kriterier for disse områder.

Regeringen finder det herudover væsentligt, at der arbejdes målrettet for at sikre, at anvendelsen af

kriterierne og de hermed forbundne indrapporterings og overvågningsforpligtelser kan foranstaltes

så ubureaukratisk som muligt.

Regeringen forventer på denne baggrund at kunne støtte bæredygtighedskriterier, der i overvejende

grad ligger inden for rammerne af formandskabets fremlagte kompromisforslag.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslaget er oversendt til FEU den 5. marts 2007. Revideret grundnotat er oversendt

til FEU 18. juni 2007 og et revideret notat om forslaget indgår i samlenotat af 17. oktober 2007 om

rådsmøde (miljø) 30. oktober 2007 til brug for samråd herom i Europaudvalget den 26. oktober

2007.