Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2896+2897 - almindelige anl. Bilag 1
Offentligt
594629_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 1. oktober 2008
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 13.-14. oktober 2008
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 ..................................... 2
2. Georgien – forholdet til Rusland .................................................................................... 4
3. Zimbabwe ....................................................................................................................... 7
4. Belarus .......................................................................................................................... 10
5. (Evt.) Uzbekistan .......................................................................................................... 12
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
594629_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabets ventes at præsentere første udkast til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 15.-
16. oktober 2008 i forbindelse med Coreper II den 1. oktober 2008. Hovedemnerne for topmødet ventes at være
Lissabon-traktaten, indvandrings- og asylpagten, den aktuelle økonomiske situation i Europa, finansiel
stabilitet, fødevare- og energipriser, klimaændringer og energisikkerhed samt opfølgning på det ekstraordinære
Europæiske Råd den 1. september 2008 vedrørende krisen i Georgien og EU’s forhold til Rusland. Det
primære fokus for drøftelsene ventes umiddelbart at være på den aktuelle økonomiske situation. Endvidere
lægger formandskabet op til, at man på topmødet skal forholde sig til sammensætning og øvrige rammer for
arbejdet i den refleksionsgruppe, der blev etableret på DER i december 2007.
Det første udkast til konklusioner vil blive tilsendt Udvalget, så snart det foreligger.
2. Baggrund
Mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 er et ordinært møde. I henhold til
gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) Det
Europæiske Råds møder.
3. Hjemmelsgrundlag
Det første udkast til konklusioner foreligger endnu ikke.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formandskabets ventes at præsentere første udkast til konklusioner for mødet i Det
Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 i forbindelse med Coreper II den 1. oktober 2008.
Hovedemnerne for topmødet ventes at være Lissabon-traktaten, indvandrings- og asylpagten,
den aktuelle økonomiske situation i Europa, finansiel stabilitet, fødevare- og energipriser,
klimaændringer og energisikkerhed samt opfølgning på det ekstraordinære Europæiske Råd den
1. september 2008 vedrørende krisen i Georgien og EU’s forhold til Rusland. Det primære
fokus for drøftelsene ventes umiddelbart at være på den aktuelle økonomiske situation.
Endvidere lægger formandskabet op til, at man på topmødet skal forholde sig til
sammensætning og øvrige rammer for arbejdet i den refleksionsgruppe, der blev etableret på
DER i december 2007.
Det første udkast til konklusioner vil blive tilsendt Udvalget, så snart det foreligger.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Det første udkast til konklusioner foreligger endnu ikke.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Det første udkast til konklusioner foreligger endnu ikke.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Med udgangspunkt i den foreliggende kommenterede dagsorden forventer regeringen at kunne
tage formandskabets orientering om det først udkast til konklusioner til efterretning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Formandskabets udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd den 15.-16.
oktober 2008 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. september 2008.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
594629_0004.png
2. Georgien – forholdet til Rusland
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Drøftelserne ventes at ville omfatte situationen i Georgien, forberedelsen af Genève-konference om fred og
sikkerhed i regionen, forberedelsen af Bruxelles-konference om støtte til genopbygning og videreudvikling af
Georgien, udstationeringen af EU-observatører, gennemførelsen af aftalerne med Rusland om tilbagetrækning
samt EU's forhold til Rusland. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 1. september 2008 blev det besluttet at
iværksætte en række EU tiltag i forhold til krisen i Georgien, herunder udsendelsen af en civil
ESDP-observatørmission, udnævnelsen af en særlig repræsentant for Georgien-krisen,
indkaldelse af en Genève-konference om fred og sikkerhed i regionen samt organisering af en
donorkonference om støtte til genopbygning og videreudvikling af Georgien. Det blev også
besluttet at gøre en indsats for at knytte Georgien tættere til EU og understøtte landets
økonomiske udvikling. DER enedes tillige om at styrke indsatsen over for EU's øvrige østlige
naboer ved at forstærke og videreudvikle den europæiske naboskabspolitik, så den bliver endnu
mere attraktiv for de pågældende lande. Målet er at tilskynde til yderligere reformer og udvikling
i landene i et tæt og konstruktivt samarbejde med EU.
På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd blev det endvidere besluttet, at
forhandlingerne om en ny EU-Rusland rammeaftale vil blive udskudt, indtil russiske tropper er
trukket tilbage til positionerne før Georgien-konfliktens udbrud. Det blev ligeledes besluttet, at
forholdet mellem EU og Rusland skal evalueres frem til det næste EU-Rusland topmøde, der
planlægges afholdt den 14. november i år i Nice. Grundlaget for EU-Rusland samarbejdet er
den fortsat gældende Partnerskabs- og Samarbejdsaftale, der blev underskrevet i 1994 og trådte
i kraft i 1997. På EU-Rusland topmødet den 27. juni i år markerede man indledning af
forhandlinger om den nye EU-Rusland rammeaftale. Forhandlingerne blev indledt den 4. juli i
år.
Status ultimo september er, at ESDP-mission er under deployering, herunder med deltagelse af
10 danske observatører. Den franske diplomat Pierre Morel er udpeget som særlig EU-
repræsentant, mens hans mandat stadig er under udarbejdelse. Kommissionen har stillet op til
500 millioner euro over tre år i udsigt til genopbygning og økonomisk støtte til Georgien.
Kommissionen arbejder på forslag til, hvordan EU’s relationer til Georgien og de øvrige østlige
nabolande kan styrkes inden for rammerne af den Europæiske Naboskabspolitik (ENP).
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Situationen i Georgien, status for EU’s engagement og mulige implikationer for forholdet til
Rusland vil stå på dagsordenen. Når rådsmødet afholdes ventes udstationeringen af EU-
observatører at være gennemført, mandatet for den særlige EU-repræsentant for Georgien-
krisen at være på plads, Genève-konference om fred og sikkerhed i regionen vil være
umiddelbart forestående og Bruxelles-konference om støtte til genopbygning og videre
udvikling af Georgien vil være indkaldt.
Drøftelsens forløb vil i høj grad afhænge af Ruslands gennemførelse af 6-punktsplanen og
Moskva-aftalen af 8. september 2008. I henhold til aftalen skal de russiske tropper være trukket
tilbage fra de såkaldte bufferzoner. Betingelsen herfor er, at der pr. 1. oktober er deployeret
tilstrækkeligt mange internationale observatører i Georgien. Som det ser ud nu vil målet på 200
ESDP-observatører blive nået. Forberedelsen af EU/Rusland-topmødet vil også afhænge af
udviklingen af situationen i Georgien.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen har EU-budgetmæssige konsekvenser, idet Kommissionen har stillet op til 500 millioner
euro i udsigt til genopbygning og økonomisk støtte til Georgien. Efter den almindelige
fordelingsnøgle svarer det til, at Danmarks andel heraf vil være på ca. 10 mio. euro. Der er dog
ikke tale om nye påligninger, idet EU-støtten til Georgien tages fra den eksisterende
budgetramme. Sagen vurderes ikke at have andre konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen sendes ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side lægges der stor vægt på, at EU’s ledende rolle i håndteringen af Georgien-krisen
kan fastholdes og videreudbygges. Det gælder nu om, at den planlagte Genève-konference om
fred og sikkerhed i regionen og den planlagte Bruxelles-konference om støtte til genopbygning
og videre udvikling af Georgien bliver brugt som trædesten mod en varig løsning af
konflikterne i området. Det er vigtigt, at Rusland inddrages på en konstruktiv måde i disse
bestræbelser. Det er samtidigt en afgørende forudsætning for håndteringen af Georgien-krisen
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og for evalueringen af EU-Rusland-samarbejdet, at Rusland overholder Moskva-aftalen af 8.
september 2008.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat opbakning til formandskabets håndtering af sagen.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. september
2008.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
594629_0007.png
3. Zimbabwe
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af situationen i Zimbabwe efter underskrivelsen den 15. september af en
magtdelingsaftale mellem Mugabe/regeringspartiet Zanu-PF og oppositionspartiet MDC (MDC-lederne
Tsvangirai og Mutambara). Der er endnu ikke dannet en ny regering, og der rapporteres om hårde forhandlinger
i forbindelse med fordelingen af ministerposter. Der ventes ikke at ville ske en lempelse af EU’s sanktioner over
for Zimbabwe. Dette vil kræve dannelsen af en ny regering og en vurdering af denne regerings politik og konkrete
initiativer.
2. Baggrund
Efter vanskelige forhandlinger underskrev Zimbabwes præsident Robert Mugabe og de to
oppositionsledere Morgan Tsvangirai og Arthur Mutambara den 15. september en aftale, som
deler magten mellem Zanu-PF og MDC. Aftalen indebærer bl.a., at Mugabe fortsætter som
præsident, mens Tsvangirai bliver premierminister. Hæren underlægges Mugabe, mens politiet
underlægges Tsvangirai. Premierministeren vil lede et ministerråd, som skal sikre gennemførelse
af regeringens samlede politik, mens præsidenten får ansvaret for et nyoprettet nationalt
sikkerhedsråd samt kabinettet. Zanu-PF får 15 ministre, MDC får 16. En række af de aftalte
tiltag kræver gennemførelse af en forfatningsændring, hvilket parterne er enige om at søge
gennemført snarest. Der sættes ikke i aftalen klare tidsfrister for gennemførelsen af
forfatningsreformen og efterfølgende nyvalg.
Aftalen indeholder en del uklarheder og fortolkningsmuligheder bl.a. i forhold til kompetencen
og det indbyrdes forhold mellem de to minister-råd samt rollen for det nationale sikkerhedsråd.
Helt centralt vil være, hvorledes aftalen omsættes og administreres i praksis. Dette vil også være
retningsgivende for, hvor meget indflydelse præsident Mugabe og kredsen omkring ham
fremover vil få i Zimbabwe.
Siden aftalens indgåelse har der fundet forhandlinger sted om fordelingen af
ministerporteføljer. Ifølge udtalelser fra Morgan Tsvangirai den 24. september er der udsigt til
en snarlig enighed om fordelingen af poster, således at en regering kan tiltræde i løbet af meget
kort tid. Andre kilder i MDC ser mere pessimistisk på udviklingen og mener, at
regeringsdannelsen kan trække ud i flere måneder.
Der er i EU-kredsen enighed om behovet for fortsat at opfordre AU og SADC til at involvere
sig i processen, herunder regeringsdannelsen, med henblik på at sikre en hurtig og
tilfredsstillende gennemførsel af aftalen. Dette gælder også i forhold til etablering af
monitoreringsmekanismer i forhold til aftalen. I aftalen omtales en intern parlamentarisk
monitering og en ekstern monitering af AU, SADC og lederen af mæglingsprocessen (og nu
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tidligere præsident) Mbeki. Det vil være afgørende for at sikre aftalens gennemførelse, at der
etableres meget præcise mekanismer og indikatorer. Det kan frygtes, at Mbeki afgang som
Sydafrikas præsident vil kunne svække hans autoritet i forhold til den videre proces i
Zimbabwe.
EU har siden 2002 haft sanktioner over for Mugabe og magteliten omkring ham. Det forventes
ikke på rådsmødet en lempelse af sanktionerne. Dette vil kræve en regeringsdannelse og
konkrete politiske initiativer. Morgan Tsvangirai har tilkendegivet, at han ikke finder grund til at
lempe EU’s sanktioner med det samme.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Drøftelse af situationen i Zimbabwe efter underskrivelse af en magtdelingsaftale d. 15.
september. Der forventes ikke en lempelse af EU’s sanktioner.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Drøftelsen har ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser indgåelsen af en magtdelingsaftale i Zimbabwe velkommen. Den kommende
proces skal støttes bedst muligt, og det er vigtigt, at såvel AU som SADC forbliver aktivt
engagerede i processen. Regeringen støtter, at der først tages stilling til en lempelse af EU’s
sanktioner mod Zimbabwe, når der er dannet regering i Zimbabwe, og når man har set de
første indikationer på regeringens konkrete politik.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed i EU-kredsen om at støtte gennemførelsen af magtdelingsaftalen i
Zimbabwe og at opfordre AU og SADC til et fortsat engagement. Der forventes ligeledes
enighed om indtil videre at bibeholde EU’s sanktioner over for magteliten i Zimbabwe.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europavalg til orientering den 13. juni og den 12. september
2008.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
594629_0010.png
4. Belarus
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Belarus og af de fremtidige forbindelser mellem EU og Belarus.
Der ventes rådskonklusioner.
2. Baggrund
Der er i EU generelt enighed om det væsentlige i at samarbejde med og yde støtte til EU’s
østlige nabolande, herunder via det Europæiske Naboskabsprogram. På grund af de
belarussiske myndigheders manglende respekt for demokratiske rettigheder og
menneskerettigheder har EU’s samarbejde med Belarus imidlertid været meget begrænset.
Senest blev der efter præsidentvalget i marts 2006 indført EU-sanktioner i form af
indrejseforbud rettet mod en række belarussiske politikere og embedsmænd, herunder
præsident Lukashenko.
De belarussiske myndigheder har medio august i år løsladt de tre sidste politiske fanger opført
på EU’s liste, herunder tidligere præsidentkandidat Kozulin. EU har betegnet denne handling
som et betydningsfuldt skridt i retning af at imødekomme unionens krav om forbedringer på
demokrati- og menneskerettighedsområdet, og det er en forudsætning for, at man fra EU’s side
vil tage ovennævnte sanktioner op til revision.
Den 28. september blev der afholdt parlamentsvalg i Belarus, hvilket EU så som endnu en
belarussisk chance for at nærme sig demokratiske værdier. EU anså det for positivt, at det
belarussiske styre inviterede internationale valgobservatører til at overvåge valgprocessen.
OSCE har kritiseret valget for – trods mindre fremskridt - ikke at leve op til organisationens
demokratiske standarter.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
På rådsmødet ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Belarus samt EU's fremtidige
forbindelser til Belarus. I den forbindelse vil det blive drøftet, hvilken betydning Belarus’
frigivelse af de sidste politiske fanger vil have for EU's sanktioner over for en række ledende
belarussiske politikere og embedsmænd. Det vil også blive drøftet, hvorledes EU bør forholde
sig til forløbet af parlamentsvalget den 28. september. Der forventes rådskonklusioner.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen sendes ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side arbejdes der for at fremme demokrati og menneskerettigheder i Belarus,
herunder at dialogen mellem EU og Belarus styrkes.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel opbakning til en politik, som sigter på at fremme demokrati og
menneskerettigheder i Belarus. Der ventes også opbakning til at undersøge mulighederne for en
dybere dialog mellem EU og Belarus.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. september
2008.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
594629_0012.png
5. (Evt.) Uzbekistan
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet vil der skulle tages stilling til EU’s sanktionsregime over for Usbekistan, herunder om EU skal
forlænge suspenderingen af visumrestriktionerne. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
EU indførte i 2005 et sanktionsregime overfor Usbekistan som reaktion på myndighedernes
grove menneskerettighedskrænkelser under håndteringen af Andijan-urolighederne i maj 2005
og den usbekisk afvisning af bl.a. EU’s og FN’s krav om en uvildig, international undersøgelse
heraf. Sanktionerne omfatter såvel en våbenembargo som visumrestriktioner mod
myndighedspersoner, som havde tilknytning til håndteringen af Andijan-urolighederne.
Restriktionerne bortfalder automatisk efter en periode på henholdsvis tolv og seks måneder,
medmindre der træffes beslutning om andet.
I november 2007 indledte EU suspendering af visumrestriktionerne på baggrund af en række
mindre fremskridt på menneskerettighedsområdet. Samtidig var der EU-enighed om, at
våbenembargoen skulle fastholdes.
På rådsmødet i april 2008 besluttede EU at forlænge suspenderingen af visumrestriktionerne
med yderligere 6 måneder, det vil sige frem til den 13. november 2008, for at opmuntre det
usbekiske styre til yderligere forbedringer af den generelle menneskerettighedssituation i landet
og til at efterleve rådskonklusionerne fra november 2007. Beslutningen herom blev taget under
forudsætning af, at Rådets evaluering af menneskerettighedssituationen i landet efter tre
måneder, det vil sige i juli 2008, skulle konkludere, at der var sket en række konkrete
forbedringer. EU's drøftelse af evalueringen gav ikke anledning til ændring af EU's politik.
EU’s Centralasien-strategi fra juni 2007 lægger op til et bredt og fremadrettet samarbejde med
Centralasien på flere områder, herunder en struktureret og resultatorienteret
menneskerettighedsdialog med hvert enkelt land i Centralasien. Usbekistan var det første
centralasiatiske land, som indvilligede i det nye format for EU's menneskerettighedsdialog, og
det usbekiske styre har udvist en vis imødekommenhed under denne dialog. Den anden runde
af menneskerettighedsdialogen fandt sted den 5. juni 2008, hvor der var en åben
meningsudveksling. Ligeledes blev der den 16. september 2008 afholdt det 8. møde i
Samarbejdsrådet mellem EU og Usbekistan, hvor landets menneskerettighedssituation også
blev drøftet.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet vil skulle træffe beslutning om, hvorvidt suspendering af visumrestriktionerne overfor
Usbekistan skal forlænges for en periode på seks måneder. Formålet med fortsat suspendering
vil være at tilskynde til yderligere positive skridt i retning af større respekt for
menneskerettighederne og retssikkerhed i landet. Ligeledes vil Rådet skulle træffe beslutning
om opretholdelse af våbenembargoen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for Danmarks statsfinanser,
samfundsøkonomi, miljø eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at der sker konkrete forbedringer i den stærkt kritiske
menneskerettighedssituation i Usbekistan. Erfaringerne fra suspenderingen af
visumrestriktionerne siden november 2007 har vist, at der er sket moderat positive fremskridt
på menneskerettighedsområdet. Som eksempel herpå kan nævnes: mindre reform af
domstolene - herunder en styrkelse af domstolsprøvelse ved arrestation eller tilbageholdelse,
afskaffelse af dødsstraf, løsladelse af en række menneskerettighedsforkæmpere og ratifikation af
ILO’s konventioner om mindstealder for beskæftigelse og forbud mod de værste former for
børnearbejde.
Regeringen kan i lyset af de hidtidige erfaringer med suspendering af visumrestriktionerne efter
omstændighederne støtte en forlængelse af suspenderingen, såfremt EU fastholder en tæt
overvågning af menneskerettighedssituationen i landet, og at der løbende sker konkrete
fremskidt til forbedring af retssikkerheden og respekten for menneskerettighederne.
Regeringen støtter opretholdelse af våbenembargoen.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes EU-enighed om en yderligere forlængelse af suspenderingen af
visumsanktionerne for en seks måneders periode. Baggrunden herfor er, at de første 11
måneder med suspension har bidraget til en moderat positiv udvikling på
menneskerettighedsområdet. Ligeledes ventes der at være EU-enighed om opretholdelse af
våbenembargoen.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. suspendering af visumrestriktionerne har senest været forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering den 25. april 2008.
Sagen vedr. våbenembargoen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den
12. september 2008.
14