MILJØMINISTERIET                                                                     30. september 2008

Internationalt sekretariat

 

 

Samlenotat til Rådsmøde (konkurrenceevne) - Miljødelen

 

 

1.	Forslag om begrænsning af anvendelse af dichlormethan Tidlig forelæggelse	Side 2
2.	Forslag om Kosmetiske produkter Tidlig forelæggelse	Side 7

 PUNKT 1

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af markedsføring og anvendelse af dichlormethan, ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF 2008/0033 (COD)

 

Tidlig forelæggelse

 

Revideret notat

 

RESUMÉ

Kommissionen har den 14. februar 2008 sendt forslag om regulering af dichlormethan til RÃ¥det.

 

Der er identificeret en sundhedsmæssig risiko ved brugen af malingfjernere, som indeholder di-chlormethan. For at begrænse denne risiko foreslås indførsel af anvendelsesbegrænsninger for dichlormethan. Der foreslås et forbud mod brug i malingfjernere markedsført til forbrugere. Til erhvervsmæssig anvendelse forbydes brugen også, men med en mulighed for at Medlemslandene kan give en dispensation til brugen. Til industriel anvendelse foreslås krav om tekniske foranstaltninger og personlige værnemidler som skal være til rådighed for at produkter med dichlormethan må anvendes.

 

Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU. Det skønnes, at forslaget kun vil få meget begrænsede økonomiske eller administrative konsekvenser for danske virksomheder eller myndigheder.

 

1. Status

 

2. Formål og indhold

Ved forslaget foreslås at regulere brugen af dichlormethan (DCM) i malingsfjernere.

 

Risiciene ved DCM i malingfjerner er blevet vurderet i adskillige undersøgelser, som konkluderer, at der er behov for risikobegrænsende foranstaltninger i hele EU. Malingfjerner anvendes til at fjerne lag af maling, især bulede eller revnede lag, fra forskellige overflader, hovedsageligt træ- og metaloverflader, og anvendes i industrien, af erhvervsudøvende og af forbrugere.

 

DCM kan påvirke menneskers sundhed, den primære risiko består i stoffets toksiske effekter på centralnervesystemet ved indånding. Disse effekter i kombination med dårlige arbejds- eller driftsforhold (f.eks. utilstrækkelig udluftning, uhensigtsmæssige personlige værnemidler) har bidraget til en række registrerede ulykker med og uden dødelig udgang i løbet af de seneste 18 år i EU.

 

Ifølge Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici udgør eksponering for DCM en trussel for menneskers sundhed, især for så vidt der er tale om mere sårbare grupper som børn, da deres potentielle eksponering er højere. De høje koncentrationer af DCM, som er blevet målt under arbejde med at fjerne maling, udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed.

 

Formålet med at indføre anvendelsesbegrænsning på fællesskabsplan for stoffets markedsføring og anvendelse er at beskytte både arbejdstagere og forbrugeres sundhed.

 

På denne baggrund forslås:

·        Forbud mod anvendelse af dichlormethan (DCM) i malingfjerner i forbrugerprodukter i en masseprocent pÃ¥ 0,1 procent eller derover.

·        Generelt forbud mod anvendelse af DCM i malingfjerner i en masseprocent pÃ¥ 0,1 masseprocent eller derover til erhvervsmæssig anvendelse udenfor industrianlæg, men med mulighed for at medlemsstaterne kan give tilladelse til brug, hvor de skønner, at anvendelse af alternativer til DCM-holdige malingfjernere er særligt vanskelig eller uhensigtsmæssig. Tilladelser kan kun gives til særligt godkendte fagfolk, som har gennemgÃ¥et en uddannelse, som omfatter vurdering af risici og sikker hÃ¥ndtering af DCM-holdige produkter, brug af tilstrækkelig ventilation og egnede personlige værnemidler.

·        For industriel anvendelse af DCM-holdig malingfjerner fastsættes obligatorisk krav til personlige værnemidler, udsugning eller Ã¥ndedrætsværn samt krav til konstruktionen af beholdere indeholdende malingsfjerner.

·        Malingfjernere indeholdende mere end 0,1 masseprocent DCM skal mærkes med tekst om, at produktet er forbeholdt industriel og erhvervsmæssig brug.

 

3. Europa-Parlamentets holdning

 

4. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Retsgrundlaget for forslaget er traktatens artikel 95. Kommissionen har valgt Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater, som det mest egnede instrument til at beskytte det indre marked, skabe harmoniserede regler og samtidig sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Man har med Rådets direktiv 76/769/EØF forsøgt at etablere harmoniserede regler for hele EU og undgå divergerende nationale lovgivninger, der kan skabe hindringer for samhandelen inden for Fællesskabet. Endvidere anfører Kommissionen, at indførslen af en begrænsning for hvordan DCM bringes i omsætning og anvendes i henhold til direktiv 76/769/EØF anbefales som den bedst egnede strategi til at begrænse risikoen for brugerne. Det er således i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 3. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

 

Kommissionen anfører i forhold til proportionalitetsprincippet, at de foranstaltninger, der foreslås i nærværende beslutning, er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, i betragtning af de samlede omkostninger og fordele for alle anvendelseskategorier i forhold til det endelige mål om at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed.

 

5. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Direktiv 76/769/EØF vil blive ophævet den 1. juni 2009 ved Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1907/2006 om REACH. De ændringer, der skal foretages af bilag 1 til direktiv 76/769/EØF ved nærværende DCM-forslag, vil finde anvendelse pr. den 1. juni 2009, og vil derfor blive indført i bilag XVII til REACH-forordningen. Ændringen vil derved gælde umiddelbart, og skal derfor ikke, som normalt ved ændring af et direktiv, implementeres ved en bekendtgørelse. Derfor skal der formentlig ikke foretages ændringer i dansk lovgivning som følge af ændringen.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Konsekvenser for erhvervslivet:

Det vurderes ikke, at den foreslåede regulering af DCM vil medføre omkostninger for det danske erhvervsliv. Der er ingen produktion af DCM i Danmark og DCM er tidligere udfaset fra forbrugerprodukter på det danske marked via en frivillig aftale. Det vurderes, at der stort set ikke findes malingsfjernere indeholdende DCM til forbrugerne på markedet. Ligeledes er den erhvervsmæssige anvendelse i Danmark i dag underlagt krav om en tilladelse fra myndighederne før brug. Der er ikke de senere år givet sådanne tilladelser og på den baggrund vurderes det, at der kun er sporadisk brug af malingsfjerner med DCM i Danmark. På den baggrund vurderes den foreslåede regulering ikke at medføre ekstra omkostninger for erhvervslivet i Danmark.

 

Administrative konsekvenser:

Regioner og kommuner

Forslaget vurderes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner, hverken direkte eller afledte, da forslaget er rettet mod andre sektorer.

 

Staten

Forslaget forventes ikke at få betydende økonomiske konsekvenser for staten. De nye regler skal håndhæves af Miljøstyrelsen, der fører kontrol med kemikalielovgivningen. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion prioriterer hvert år, hvilke af de forskellige bekendtgørelser og regler, der skal føres kontrol med. I forhold til administrering af mulige tilladelser til erhvervsmæssig brug kan dette medføre administrative konsekvenser, men da DCM allerede via arbejdsmiljølovgivningen er omfattet af krav om tilladelse vurderes det, at den administrative byrde ikke øges væsentligt.

 

Beskyttelsesniveau:

Forslaget vurderes samlet set, at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU både i forhold til arbejdstagere og forbrugere. I Danmark vil forslaget også have en positiv men dog begrænset påvirkning af beskyttelsesniveauet, da DCM allerede i dag stort set ikke findes i produkter på det danske marked. Forslaget vil dog sikre, at der heller ikke i fremtiden introduceres DCM-holdige malingsfjernere til forbrugerne, ligesom den erhvervs- og industrimæssige anvendelse kontrolleres med krav, som så sikrer, at det danske beskyttelsesniveau opretholdes.

 

6. Høring

Forslaget har været sendt i almindelig høring den 29. februar 2008 med frist den 25. marts 2008. der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra 3 høringsparter. Følgende substantielle kommentarer er givet:

 

3F (Fagligt Fælles Forbund)

3F støtter forslaget. Desuden påpeger 3F, at i tilfælde hvor der gives dispensation til brug af dichlormethan, skal det sikres, at de personlige værnemidler der skal anvendes til at beskytte brugeren er testede til at modstå påvirkning og gennemtrængning af dichlormethan samt at det tydeligt fremgår, at værnemidlerne er testede til denne specielle brug.

 

Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF)

FDFL oplyser, at foreningens medlemmer for flere år siden frivilligt valgte at stoppe produktionen af dichlormethanholdige malingsfjernere. De støtter forslaget om, at der indføres begrænsning. De stiller dog spørgsmålstegn ved om en tekst på emballagen om, at produkter er forbeholdt industriel og erhvervsmæssig brug, vil virke efter hensigten i alle medlemslande. FDLF forslår at forbyde salg i emballager på under 20 liter for at sikre, produkter ikke bliver solgt til private.

 

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet kan støtte forslaget om, at industriel anvendelse af DCM-baserede malingfjernere kun bør foregå i industrianlæg med passende foranstaltninger i form af udsugning eller åndedrætsværn mv.

 

Kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer er i dag, at industriel brug af dichlormethan skal foregå i lukkede anlæg eller på anden måde, der hindrer frigørelse af stofferne eller materialerne, og hvor der som sidste udvej skal benyttes personlige værnemidler. I samme bekendtgørelse er brug af dichlormethan som lakfjerner kun tilladt efter godkendelse af Arbejdstilsynet.

 

Arbejdstilsynet har så vidt vides aldrig givet en sådan godkendelse, men det kan ikke afvises, at erhvervsmæssig brug af maling/lakfjerner uden for industrianlæg har fundet sted. Gennemførelse af forslaget til ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF vil kunne sætte fokus på betingelserne for en erhvervsmæssig anvendelse.

 

Forslaget er således i tråd med de betingelser, Arbejdstilsynet finder er nødvendige ved brugen af dichlormethanholdige malingfjernere.

 

Forslaget har været sendt i høring i miljøspecialudvalget, hvor der ikke er indkommet høringssvar.

 

 

7. Forhandlingssituationen

 

 

8. Regeringens holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment og er enig i behovet for en regulering af dichlormethan i malingsfjerner.

 

Dichlormethan har været diskuteret i EU i flere år. Der har været stor uenighed mellem industrien og medlemsstaterne om nødvendigheden, omfanget og formen af restriktionerne. På baggrund af de data der er præsenteret om farlighed, risiko for alvorlige sundhedseffekter, uheld under brug med alvorlige konsekvenser for brugeren samt informationer om mulige alternativer, har Danmark fastholdt en linie om restriktioner, som kan beskytte både forbrugere og arbejdere mod de konstaterede risici. Der er egnede alternativer på markedet, som kan erstatte brugen hos forbrugerne. Derfor mener Regeringen, at et forbud er veldokumenteret og nødvendigt. Der har bl.a. været alternative forslag fremme om kun at tillade at sælge produkterne i små emballager. Det er Regeringens holdning, at dette ikke vil forhindre forbrugerne i blot at købe to bøtter malingsfjerner og bruge begge, hvis de vurderer, de har behov for større mængder, og dermed er risikoen for udsættelse for problematiske koncentrationer af dichlormethan alligevel tilstede. Regeringen mener derfor, at den eneste løsning, der er for at beskytte forbrugerne, er et forbud mod dichlormethanholdige malingsfjernere.

 

I forhold til arbejdere er det nødvendigt også at beskytte dem mod risici. Et forbud er en naturlig mulighed, men der er industrielle processer, som vil være meget tidskrævende og svære om ikke umulige at løse uden dichlormethanholdige produkter. I arbejdsmiljø sammenhænge er det samtidig muligt ved hjælp af tekniske installationer og personlige værnemidler at beskytte arbejderne mod udsættelse for problematiske mængder af stoffet. Derfor kan regeringen støtte at der pålægges erhvervslivet restriktioner om personlige værnemidler, tekniske krav samt instruktion om sikker håndtering før der gives dispensation til erhvervsmæssig anvendelse, ligesom DCM kun tillades til industriel brug hvis specifikke krav til ventilation, opbevaringstanke og personlige værnemidler.

 

 

 

PUNKT 2

 

Rammenotat om forslag til Europaparlamentets og RÃ¥dets forordning (EF) om kosmetiske produkter

KOM(2008) 49

 

Tidlig forelæggelse

 

Revideret notat

 

Resume

EU-kommissionen har den 19. februar 2008 sendt forslag til en forordning om kosmetiske produkter til rådet. Forslaget sammenskriver/opdaterer det i dag gældende kosmetikdirektiv med et stort antal tidligere vedtagne ændringer (55 i alt). Forslaget indeholder endvidere en række nye substansændringer. Formålet med forordningen er hovedsageligt at forenkle og sikre en ensartet anvendelse af den allerede gældende lovgivning, bl.a. for herigennem at mindske reguleringens administrative byrder. Med henblik herpå indføres diverse definitioner, et fælles notifikationssystem samt henvisninger til harmoniserede standarder, hvorved Kommissionen tilstræber en effektivisering af det indre marked for kosmetiske produkter. Der opstilles minimumskrav for, hvad en kosmetisk sikkerhedsvurdering skal indebære, og der opstilles kriterier for en mulig udvidet anvendelse af CMR stoffer i kosmetiske produkter (stoffer, der kan fremkalde kræft, skade på arveanlæg eller på foster eller afkom).

 

1.      Status

Kommissionen sendte den 19. februar 2008 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 95 og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

 

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg d. 3. april 2008. Et nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Europaudvalget den 14. marts 2008.

 

 

2.  Formål og indhold

Kommissionen angiver 3 hovedformål med forslaget til en ny forordning for kosmetiske produkter, idet der henvises til det overordnede mål om forenkling af det gældende direktiv 76/768/EØF:

 

1.      At fjerne usikkerhed og inkonsistens i den nuværende lovgivning, idet den i dag bestÃ¥r af mange ændringer (55) og endvidere savner definitioner for omrÃ¥det

2.      At undgÃ¥ divergens gennem de nationale implementeringer, som ikke bidrager til produktsikkerheden, men i stedet øger den regulatoriske byrde og de administrative omkostninger, hvorfor bl.a. reguleringen foreslÃ¥s som en forordning i stedet for det gældende direktiv.

3.      At sikre, at kosmetiske produkter pÃ¥ det europæiske marked er sikre, set i lyset af innovationen i denne sektor.

 

Forslaget består af en samlet forordning, der dels sammenskriver de i dag gældende ændringer og endvidere indeholder substantielle ændringer.

 

Forordningens hovedformål, som fremgår af artikel 1, er at sikre det indre marked og et højt niveau for beskyttelse af menneskelig sundhed.

 

Forordningen indeholder følgende væsentlige nye elementer:

 

Listen over definitioner øges

En række centrale termer i forordningen defineres for at imødegå juridiske usikkerheder om anvendelsen af kosmetikreguleringen samt for at sikre sammenhæng med eksisterende definitioner indenfor indre markedslovgivningen, herunder vedrørende “Ny metode”, og med definitioner under EU´s generelle kemikalieregulering, REACH. Definitionen af et kosmetisk produkt ændres fra ”ethvert stof eller præparat” til ”ethvert stof eller enhver blanding”. Endvidere er der tilføjet ny tekst om definitioner for forskellige termer, der er anvendt i forordningen, så som ”fabrikant”, ”gøre tilgængelig på markedet”, ”bringe i omsætning”, ”importør, ”ubetydelige mængder”, ”uønsket virkning”, ”alvorlig uønsket virkning”, “tilbagetrækning” og “tilbagekaldelse”. Listen over definitioner er dog ikke dækkende for alle de termer, der er anvendt i forordningen.

 

Begrebet “Den ansvarlige” indføres

I modsætning til det gældende direktiv, der overlader det til medlemsstaterne, at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse af EU kosmetikreguleringen, indebærer forordningsforslagets nye art. 4, at ansvaret for efterlevelse af forordningens krav til kosmetiske produkter placeres hos den såkaldt ”ansvarlige person”. “Den ansvarlige” er den juridiske eller fysiske person, der enten fremstiller kosmetiske produkter indenfor EU eller importerer kosmetiske produkter til EU.

 

”Den ansvarlige” har ansvar for, at de produkter han markedsfører er sikre at anvende. Det tidligere ansvar er blevet skærpet på visse områder, som f.eks. indenfor krav om sikkerhedsvurdering og notifikation. Endvidere har Kommissionen med indføringen af begrebet ”den ansvarlige” ønsket at gøre markedsovervågningen samt registrering af uønsket virkning (cosmetovigilance) mere effektiv.

 

Når et medlemsland finder ulovlige produkter på markedet, skal ”den ansvarlige” kontaktes, idet denne skal sikre, at produkterne lever op til lovgivningens bestemmelser om f.eks. ”produkt sikkerhedsrapport” (se nedenfor), notifikation, mærkning mv. Først såfremt den ansvarlige ikke sikrer dette inden for en rimelig tidsfrist, eller hvor der er tale om en alvorlig risiko for menneskers sundhed, kan og skal de nationale myndigheder gribe ind, og eksempelvis forbyde eller fjerne produktet. Dette er i overensstemmelse med den eksisterende sikkerhedsklausul (der videreføres), hvorefter nationale myndigheder ligeledes er forpligtet til at gribe ind overfor de produkter, som frembyder en alvorlig risiko for menneskers sundhed.

 

Der indføres minimumskrav for indhold af en produktsikkerhedsvurdering.

Før et kosmetisk produkt markedsføres, skal den ansvarlige sikre, at der er udarbejdet en ”produkt sikkerhedsrapport” (PSR) om det kosmetiske middels sikkerhed, der skal være tilgængelig for den kompetente myndighed i produktionslandet eller første importland inden for EU. Myndigheden i det land, hvor et produkt markedsføres, kan ved en motiveret forespørgsel anmode myndigheden i det land, hvor PSR opbevares, om at vurdere informationen givet i PSR. Der er krav om, at PSR skal indeholde en sikkerhedsvurdering af det kosmetiske produkt. Med forordningen opstilles minimumskrav til indholdet af sikkerhedsvurderingen.

 

Der indføres et fælles elektronisk notifikationssystem i EU.

Før markedsføring af et kosmetisk produkt, skal ”den ansvarlige” notificere oplysninger om bl.a. produktkategori, medlemsland hvor produktet markedsføres, evt. indhold af mikroniserede (nano)partikler og CMR-stoffer i kategori 1 og 2 til Kommissionen, som skal videregive disse oplysninger til de kompetente myndigheder i medlemslandene med henblik på markedskontrol. Endvidere skal oplysning om rammeformulering (type af ingredienser og maksimumskoncentration) gives til forgiftningscentre eller lignende i medlemslandene med henblik på medicinsk behandling. 

 

Lister over kemiske stoffer, der er forbudt, begrænset eller tilladt til særlige formål

I den nuværende direktivtekst er der uklarheder omkring, hvordan stoffer er reguleret, når de anvendes til andre formål end de særlige formål, som er angivet i teksten. I forordningen angives det, at de krav der gælder for stoffer, der er reguleret til særlige formål (f.eks. som farvestoffer), også vil være gældende, når de anvendes til andre formål (f.eks. som UV filtre), med mindre det er specifikt angivet, at det forholder sig anderledes.

 

Hårfarver vil kunne optages på en positivliste

For at kunne håndtere de særlige risici, der eksisterer ved anvendelse af hårfarver, giver forslaget mulighed for, at hårfarvestoffer kan reguleres gennem en positivliste ved komitologiprocedure, således at det udelukkende vil være tilladt at anvende hårfarvestoffer opført på listen. I praksis vil det ske på det eksisterende bilag for de øvrige tilladte farvestoffer.

 

Regler om CMR-stoffer

I dag er det forbudt at anvende stoffer, der er klassificeret som CMR-stoffer (kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer) i kategori 1 og 2. Forslaget til kosmetikforordningen indeholder som udgangspunkt stadig et forbud mod disse stoffer i kosmetik. Dog vil CMR i kategori 1 og 2 ifølge forslaget kunne tillades, såfremt følgende krav er opfyldt:

1) de er vurderet af EU’s Videnskabelige Komité og fundet sikre at anvende i kosmetiske produkter

2) de opfylder sikkerhedskravene til fødevarer, som defineret i EU forordning (178/2002) om principper og krav til fødevarer

3) der findes ikke passende alternativer.

 

CMR i kategori 3 vil kunne tillades, såfremt EU's Videnskabelige komite for forbrugerprodukter har vurderet, at anvendelsen er sikker. Dette svarer til den nuværende lovgivning.

 

Øget anvendelse af standarder

Indenfor krav til fremstilling, prøveudtagning og analysemetoder samt anprisninger lægger forordningen op til en øget anvendelse af standarder. Såfremt der eksisterer en harmoniseret standard vil en opfyldelse af denne være at opfatte som værende i overensstemmelse med lovgivningen.

 

Bestemmelser omkring landenes markedskontrol

Medlemslandene skal gennemføre markedskontrol. ”Den ansvarlige” skal oplyse om kendte uønskede virkninger til den kompetente myndighed. Myndigheden skal videregive informationen til de øvrige lande. I de tilfælde hvor en kompetent myndighed er i alvorlig tvivl om sikkerheden ved anvendelse af et stof, kan myndigheden kræve en liste direkte fra ”den ansvarlige” over alle de produkter, som indeholder stoffet, selvom den ansvarlige har hovedsæde i et andet EU land. 

 

Endelig kan det nævnes, at de eksisterende bestemmelser om testning på dyr ikke ændres:

Allerede i dag gælder der et forbud mod testning på dyr af færdige produkter. Med 7. ændring af Kosmetikdirektivet gennemførtes bestemmelser om forbud mod markedsføring af produkter, hvor der er gennemført testning af færdige formuleringer ved dyreforsøg. For de indgående ingredienser (stoffer) gennemførtes samtidigt et generelt forbud, der skal træde i kraft senest marts 2009, dog med enkelte undtagelser, der senest skal træde i kraft i marts 2013 (tests for gentagen dosering, reproduktions toksicitet og toksikokinetik).

 

 

4.  Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det nuværende Kosmetikdirektiv harmoniserer reglerne for beskyttelse af menneskers sundhed ved markedsføring af kosmetiske produkter i Fællesskabet og som sådan etablerer et indre marked for kosmetiske produkter på et højt beskyttelsesniveau. Kommissionen finder på denne baggrund, at de foreslåede ændringer af denne regulering er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

 

5. konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Kosmetikområdet reguleres i dag efter kosmetikbekendtgørelsen[1], som er en implementering af Kosmetikdirektivet[2]. Området er således allerede underkastet harmoniseret EU regulering, og forordningen vil derfor overordnet set ikke medføre store ændringer i forhold til den nuværende regulering af området. De væsentlige områder, der ændres som følge af forordningen, er beskrevet under punkt 2 - formål og indhold.

 

Forordningen er direkte gældende i medlemslandene. Når forordningen træder i kraft vil kosmetikdirektivet blive ophævet. Den danske bekendtgørelse vil ligeledes blive ophævet. Strafbestemmelser skal dog opretholdes.

 

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser: 

Kommissionen har i konsekvensrapporten[3] beregnet, at de årlige administrative udgifter for kosmetikindustrien i EU falder fra 83,77 mio. € til 37,69 mio. €, hvilket vil sige en besparelse på godt 50 %. Besparelsen stammer hovedsageligt fra indførelsen af et fælles notifikationssystem.

 

Der er få kosmetikproducenter i Danmark. Det forventes ikke, at der generelt vil være en tilsvarende besparelse hos de danske producenter.

 

Statsfinansielle konsekvenser.

 

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Forslaget forventes ikke at afføde væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser for danske kosmetikproducenter/importører.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Der vurderes ikke at være væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger ved forslaget.

 

Beskyttelsesniveau: 

På enkelte områder - så som anvendelsen af CMR-stoffer - sker der en formel svækkelse af beskyttelsesniveauet, idet de fremover tillades anvendt, hvis en risikovurdering kan vise, at anvendelsen er sikker.

 

Hertil kommer, at det bør betragtes som en svækkelse af beskyttelsesniveauet, såfremt forordningens ansvarsbestemmelser besværliggør den nationale kemikaliekontrols muligheder for at håndhæve kosmetikreguleringens bestemmelser i Danmark. Det kunne f.eks. være ved ikke at give den samme mulighed som i dag for at kræve produkter tilbageholdt gennem en virksomhed, som er placeret i Danmark.

 

Indførelse af minimumskrav til sikkerhedsvurderinger af de kosmetiske produkter vil på den anden side indebære en skærpelse af beskyttelsesniveauet.

 

En foreløbig samlet vurdering tilsiger, at forslaget vil indebære en neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet. 

 

6. Høring

Forslaget har været sendt i almindelig høring den 18. februar 2008 til 133 interessenter. Der var ved høringsfristens udløb den 17. marts 2008 modtaget høringssvar fra følgende høringsparter: Arbejdstilsynet, Brancheforeningen SPT, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), Forbrugerrådet, Fødevareinstituttet, Kræftens Bekæmpelse, Sikkerhedsstyrelsen, Unilever, Videncenter for Allergi (VFA) og Videncenter for Frisører og Kosmetikere (VFF).

 

Flere høringsparter hilser forslaget velkommen, mens ingen stiller sig direkte imod, selvom dele af forslaget kritiseres af flere høringsparter. Følgende punkter er uddraget fra høringssvarene:

 

Kommentarer vedrørende reguleringen af CMR stoffer (artikel 12)

Kræftens Bekæmpelse, VFA, VFF, Arbejdstilsynet og Forbrugerrådet udtrykker bekymring over for muligheden for, at anvende CMR (stoffer, der kan fremkalde kræft, skade på arveanlæg eller på foster eller afkom) kategori 1 og 2 stoffer i kosmetik.

 

Forbrugerrådet påpeger, at en lempelse af de nuværende regler om CMR stoffer er uacceptabelt men foreslår samtidigt, at såfremt et generelt forbud mod CMR kategori 1 og 2 stoffer ikke kan opretholdes, bør der være krav om særlig mærkning af produkter, som indeholder disse stoffer.

VFA og VFF foreslår, at den nuværende CMR regulering bibeholdes, men at der laves en særlig undtagelse for ethanol (sprit), således at dette stof stadig kan bruges i kosmetik, hvis det bliver klassificeret som CMR kategori 1 eller 2 i fremtiden.

Kræftens Bekæmpelse påpeger, at der i forvejen er øget risiko for kræft ved arbejdet som frisør, og at der ikke findes sikre objektive kriterier for at give tilladelse til CMR kategori 1 og 2 stoffer i kosmetik. I stedet foreslår Kræftens Bekæmpelse, at der udarbejdes en positivliste for kosmetiske ingredienser. Arbejdstilsynet foreslår, at der udarbejdes en positivliste over CMR kategori 1 og 2 stoffer, som må anvendes i kosmetik, i stedet for en generel åbning i reguleringen, der giver mulighed for vurderinger af et større antal stoffer.

 

Unilever Danmark A/S hilser forslaget velkommen, som en pragmatisk løsning til at tillade brugen af visse CMR kategori 1 og 2 stoffer.

 

Kommentarer vedrørende den ”ansvarlige person” (artikel 4) 

Forbrugerrådet og VFF støtter introduktionen af en ”ansvarlig person”, men mener dog, at der bør indføres en ”ansvarlig person” i hvert EU land. Forbrugerrådet påpeger endvidere, at myndighederne bør have mulighed for at kunne trække produkter tilbage fra markedet uden at kontakte den ”ansvarlige person”. Brancheforeningen SPT skriver, at det bør være muligt for den ”ansvarlige person” at uddelegere visse forpligtelser, således at der kan være en, der er ansvarlig for sikkerheden af produktet, og en anden, der er ansvarlig for markedsføringen af produktet.

 

Kommentarer vedrørende allergifremkaldende stoffer

VFA, VFF og Forbrugerrådet efterlyser bedre regulering af og flere koncentrationsgrænser for brugen af allergifremkaldende stoffer i kosmetik, særligt med henblik på hårfarvestoffer. Forbrugerrådet foreslår, at hårfarver forbydes til børn under 15 år og at hårfarveprodukter påføres allergiadvarsler på etiketterne, samt at de 26 deklarationspligtige parfumestoffer forbydes. Forbrugerrådet og Arbejdstilsynet støtter forslaget om en positivliste for hårfarver, der vil medføre, at det udelukkende er farvestoffer fra denne liste, som lovligt må anvendes i hårfarvemidler.

VFA, VFF, Forbrugerrådet og Arbejdstilsynet efterlyser at sikkerhed i arbejdsmiljøet for frisører og kosmetologer i højere grad varetages af forordningen. Alternativt foreslår Arbejdstilsynet og VFF, at der udfærdiges en særskilt forordning til professionel brug af kosmetik.

 

Kommentarer vedrørende dyreforsøg og alternative metoder

Fødevareinstituttet har meddelt, at det er urealistisk, at udviklingen af alternative testmetoder til afløsning af dyreforsøg, er tilendebragt inden de angivne deadlines i 2009 og 2013. Unilever Danmark A/S efterlyser en henvisning til ”andre alternative tilgangsmåder” som supplement til validerede alternative metoder. Forbrugerrådet støtter udfasningen af dyreforsøg og påpeger, at det er Industriens ansvar, at udvikle egnede alternative metoder.

 

Kommentarer vedrørende forslaget om et indrapporteringssystem (cosmetovigilance).

Unilever Danmark A/S hilser forslaget om et indrapporteringssystem for ”alvorlige uønskede virkninger” velkommen. Forbrugerrådet mener, at Europarådets henstilling om ”Cosmetovigilance” skal inkorporeres i forordningen. Brancheforeningen SPT foreslår, at den nuværende definition af ”alvorlig uønsket virkning”, der stammer fra Europarådet, erstattes af definitionen fra WHO og ICH, mens Forbrugerrådet mener, at den nuværende definition skal udvides til også at omfatte allergiske reaktioner.

 

Kommentarer vedrørende den fælles nomenklatur (artikel 28)

Brancheforeningen SPT anmoder om, at implementeringsfristen forlænges med henblik på anvendelse af en opdateret version af INCI navnene, da mange kosmetiske produkter har en længere ”hyldetid” end de 12 måneder, der angives i forslaget.

 

Kommentarer vedrørende produktanprisninger (artikel 16)

Brancheforeningen SPT mener ikke, at der bør laves standarder for produktanprisninger og foreslår i stedet, at Kommissionen udvikler en vejledning inden for området. Forbrugerrådet vil gerne have indført et afsnit, der behandler betingelserne for at bruge udtryk som ”økologisk”, ”miljøvenligt”, ”naturligt” etc.

 

Kommentarer vedrørende forenkling og administrative konsekvenser

CKR anser det som positivt, at forordningens hensigt er, at reducere de administrative byrder på området og opfordrer Miljøstyrelsen til at lade sig inspirere af Kommissionens konsekvensvurdering ved udarbejdelsen af den danske konsekvensvurdering.

Unilever Danmark A/S mener, at forslaget medfører en simplificering af den nuværende lovgivning, der vil have en positiv betydning for Industrien. 

 

Kommentarer til introduktionen af ”ny metode”

Forbrugerrådet mener ikke, at ”ny metode” er det mest egnede redskab til regulering af kosmetik. Forbrugerrådet anbefaler, at der lægges mere vægt på lovgivning baseret på et videnskabeligt grundlag, end på lovgivning baseret på standarder.

 

Kommentarer til sikkerhed af kosmetik

Forbrugerrådet foreslår, at der bør laves skærpede krav til sikkerheden af børnekosmetik, da denne målgruppe er særligt følsom. Desuden mener Forbrugerrådet, at stoffet triclosan skal forbydes i kosmetik på baggrund af sikkerhedshensyn, at der skal laves særlige mærkningsregler for stoffer, som er optaget på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer samt at anmeldelsespligten for mikroniserede partikler skal udvides, således at den omfatter mikroniserede partikler samt CMR kategori 3 stoffer.

 

Specialudvalgs høring

Et udkast til rammenotat om forslaget har været sendt i høring den 10. juli 2008 til EU’s specialudvalg vedrørende miljø. Ved høringsfristens udløb den 20. august 2008 var der modtaget høringssvar fra Brancheforeningen SPT og Forbrugerrådet.

 

Kommentarer vedrørende reguleringen af CMR stoffer (artikel 12)

Forbrugerrådets holdning er at CMR stoffer skal forbydes i kosmetik. Hvis et forbud af CMR stoffer ikke kan lade sig gøre, foreslår Forbrugerrådet, at kemikalier, der i fremtiden klassificeres som CMR stoffer, kan undtages forbuddet, hvis de godkendes af Den Videnskabelige Komité for Kosmetiske Produkter, er godkendt i fødevarer og at der ikke findes alternativer. Brancheforeningen SPT ser ingen grund til særlig mærkning af CMR stoffer, såfremt et klassificeret stof er vurderet sikkert til anvendelse i kosmetiske produkter.

 

Yderligere kommentarer til rammenotatet og den foreslåede danske holdning

Forbrugerrådet støtter at Danmark arbejder for, at den nationale kemikaliekontrol kan forbyde produkter på det danske marked, såfremt produkterne ikke lever op til lovgivningen. Forbrugerrådet støtter også, at Danmark arbejder for at dyreforsøg udfases, og at standardisering kun omfatter tekniske krav om prøveudtagning og analysemetoder.

Brancheforeningen SPT er enig i, at det samlede beskyttelsesniveau ikke bør sænkes. Ligeledes mener SPT, at Danmark bør arbejde for, at dyreforsøg udfases, under forudsætning af, at der findes egnede alternative metoder. SPT kan endvidere tilslutte sig den nuværende strategi fra Kommissionen om at vurdere hårfarvernes sikkerhed via en positivliste.

 

 7. Forhandlingssituationen

 

 8. Dansk holdning

Regerin gen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i behovet for at opdatere/revidere EU´s gældende kosmetikregulering. Kosmetikforslaget vedrører produkternes sikkerhed i forhold til sundhed for mennesker, mens påvirkninger af det ydre miljø vil være dækket af den generelle kemikalieregulering, REACH. Det er regeringens holdning, at det generelle beskyttelsesniveau for kosmetiske produkter fortsat skal være højt – idet det drejer sig om produkter, der påføres direkte på kroppen.

 

 

Forslaget introducerer en ”ansvarlig” indenfor EU for hvert kosmetisk produkt. Danmark finder det problematisk, hvis det betyder, at den nationale kemikaliekontrol ikke kan forbyde et produkt på det danske marked gennem en national ansvarlig, såfremt produktet ikke lever op til forordningens krav om f.eks. mærkning eller indhold af kemiske stoffer. Det er regeringens holdning, at den nationale kemikaliekontrol fortsat bør have en generel mulighed for at forhindre salg af de produkter, der ikke lever op til lovgivningen, gennem en virksomhed, der er placeret i Danmark. Og ikke udelukkende i de tilfælde, hvor der er tale om en alvorlig risiko for menneskers sundhed, eller hvor ”den ansvarlige” ikke har reageret indenfor den tidsfrist, som myndigheden har givet. Det er regeringens vurdering, at mangel på en juridisk person i Danmark, der kan ansvarliggøres, kan besværliggøre den nationale kontrol uhensigtsmæssigt.

 

Det er regeringens holdning, at kosmetikreguleringen i højere grad bør tage højde for, at visse stoffer kan fremkalde allergi hos en betydelig gruppe mennesker. Særligt indenfor permanente hårfarver anvendes farvestoffer, som er yderst allergifremkaldende - og i enkelte tilfælde kan medføre meget voldsomme reaktioner, som kræver hospitalsindlæggelse. Ifølge producenterne eksisterer der ikke i dag alternative stoffer, og det vil ikke være muligt at fremstille permanente hårfarver uden disse stoffer. Regeringen mener, at der på den type produkter skal påsættes særlige advarsler til forbrugeren, og at stoffernes anvendelse skal begrænses mest muligt, hvilket f.eks. kunne ske gennem et forbud til unge og et forbud mod anvendelse af de værste stoffer indenfor en defineret årrække. Herved får industrien tid til at udvikle alternative stoffer. Indtil da bør der påsættes særlige advarsler på produkterne.

 

De kosmetiske produkter kan have indflydelse på arbejdsmiljøet, idet en del af dem anvendes i professionel sammenhæng. Nogle stoffer har i dag særlige krav om, at de udelukkende må anvendes professionelt ud fra forventningen om, at professionelle kan håndtere andre risici end forbrugere, herunder anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger som handsker, udsugning m.v. Det er regeringens opfattelse, at forslaget giver mulighed for at tage hensyn til arbejdsmiljøet/de professionelle brugere i tilfælde, hvor der foreligger særlig dokumentation. Forordningen regulerer dog ikke brugen, men markedsføringen af produkterne.

 

 

Regeringen kan støtte forslaget om, at der skal ske en øget anvendelse af standarder indenfor meget tekniske områder som prøveudtagning og analysemetoder, mens områder, der har betydning for sikkerheden af produktet, fortsat skal besluttes af EU.

 

Forbrugerrådet har en række mindre forslag, der skærper kommissionens forslag. Regeringen er enig i, at der er behov for en opdatering på nogle områder, f.eks. sikkerhed for børn i forhold til risiko fra hårfarvning. På en lang række områder mener regeringen, at forslaget yder tilstrækkelig beskyttelse.

 

 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vurderer, at den nuværende kontrol er tilstrækkelig på det danske marked med de gældende regler. Yderligere krav til kontrol af forordningen vil kræve en opprioritering på området.

 

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2008.  Et nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Europaudvalget den 14. marts 2008.

PUNKT 7

 

KOMMENTERET DAGSORDEN TIL EU-UDVALGET OG REGERINGENS UDENRIGSPOLITSISKE UDVALG

 

 

Kommissionens forslag til ændring af Rådets og Parlamentets Direktiv 98/70/EF for så vidt angår speci­fikationerne for benzin, diesel og gasolie, dels ved indførelse af en mekanisme for over­våg­ning og nedsættelse af emissionerne af drivhusgasser som følge af brug af brændstoffer til vej­transport, om ændring af Rådets Direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til indlandstransport, og om ophævelse af Direktiv 93/12/EØF. (Brændstofkvalitetsdirektivet).

KOM(2007)18 endelig

 

Tidlig forelæggelse

 

Revideret notat

 

Resumé

Kommissionen fremsætter en række ændringsforslag til Direktiv 98/70/EF, der fastsætter kravspecifikationer til benzin og dieselolie, der anvendes til vejtransport og ikke-vejgående maskiner, bl.a.:

1) Det maksimalt tilladte svovlindhold i diesel- og gasolie forslås reduceret til 10 ppm (0,001 vægt-%) i 2009 for dieselolie til vejtransport og i 2010 for gasolie til ikke-vejgående maskiner.

2) Procentgrænsen for iblanding af biobrændstof i benzin sættes op fra 5 til 10 volumen bioethanol, eller tilsvarene mængder af andet biobrændstof.

3) Det maksimalt tilladte damptryk for benzin foreslås hævet for at muliggøre markedsføring af benzin med op til 10 % bioethanol.

4) Den europæiske standardiseringsorganisation CEN opfordres til samtidig at hæve den maksimalt tilladte iblanding af biodiesel i dieselolie fra 5 til 10 %.

Endelig foreslår Kommissionen som et nyt element, at oliebranchen skal overvåge udledningen af drivhusgasser fra brændstoffer fra hele brændstoffets livscyklus fra 2009, og at udslippet af drivhusgasser fra 2011 og frem til 2020 skal nedbringes med 1 % om året i forhold til niveauet i 2010.

Forslaget forventes samlet set at føre til en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet.

 

1. Status

Kommissionen sendte den 31. januar 2007 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175 samt i artikel 95 og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

 

 

 

 

2.  Formål og indhold

Direktiv 98/70/EF, senest ændret ved Direktiv 2003/17/EF, fastsætter kravspecifikationer til benzin, dieselolie og gasolie til vejgående trafik og ikke-vejgående maskiner. Specifikationerne er fastsat af miljø- og sundhedsmæssige årsager.

Det fremgÃ¥r af artikel 9 i Direktiv 98/70/EF, at udviklingen i udstødningsnormer (Euro-normer), strategien for CO₂ udslip fra biler samt udviklingen af alternative brændstoffer kan gøre det nødvendigt at foretage en revision af Direktivet. Kommissionen skal derfor inden udgangen af 2006 foretage en gennemgang af Direktivet med henblik pÃ¥ eventuel revision.

De væsentligste ændringsforslag i forhold til det eksisterende direktiv som foreslås af Kommissionen gennemgås nedenfor under pkt. a-g. Under punkt h gennemgås det element, der er nyt i Kommissionens forslag i forhold til den eksisterende regulering.

 

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Ifølge Direktiv 98/70/EF må dieselolie til vejtransport maksimalt indeholde 10 ppm (0,001 vægt-%) svovl fra 31. december 2008. Datoen for fuldstændig indførelse af dieselolie med et maksimalt svovlindhold på 10 ppm  (kaldet svovlfri dieselolie) er imidlertid i Direktiv 98/70/EF betinget af, at det ikke må føre til samlet stigning i udslippet af drivhusgasser.

 

Fremstilling af dieselolie med lavere svovlindhold kræver mere energi og fører dermed til et øget udslip af CO₂. Svovlfri dieselolie gør det imidlertid muligt at udvikle mere effektive efterbehandlingssystemer til dieselmotorer (f.eks. partikelfiltre), hvorved energiforbruget og dermed CO₂–udslippet kan nedbringes. Kommissionen anfører, at der ikke kan drages en entydig konklusion med hensyn til det samlede udslip af drivhusgasser ved overgang til svovlfri diesel den 31. december 2008. Men da svovlfri diesel bl.a. fører til lavere partikeludslip, konkluderer Kommissionen, at det samlet set vil være en fordel at fastholde den dato for fuldstændig overgang til svovlfri dieselolie, der fremgÃ¥r af Direktiv 98/70/EF.

 

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

Samtidig med overgangen til svovlfri dieselolie foreslår Kommissionen, at det maksimalt tilladte indhold af polyaromatiske kulbrinter (PAH) i dieselolie nedsættes fra 11 % til 8 %. Kommissionen anfører, at denne ændring kan nedbringe udslippet af såvel PAH som partikler fra dieselbiler, om end omfanget af reduktionen er usikker. 

 

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer til sejlads

Kommissionen forslår, at det maksimalt tilladte svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner fra den 31. december 2009 nedsættes fra 1000 ppm til 10 ppm . Dette vil dels føre til et lavere partikeludslip, dels muliggøre udviklingen af renere og mere effektive motorer.

 

Det foreslås desuden, at det maksimalt tilladte svovlindhold i gasolie til fartøjer til sejlads på indre vandveje nedsættes fra 1000 ppm til 300 ppm fra 31. december 2009 og yderligere til 10 ppm fra 31. december 2011. Ifølge definitionen i Direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 findes der ikke indre vandveje i Danmark.

 

d) Højere andel af biobrændstof i benzin

Direktiv 98/70/EF tillader iblanding af op til 5 % (volumen) bioethanol i benzin. Kommissionen foreslår, at det skal tillades at blande op til 10 % bioethanol i benzin. Den maksimalt tilladte iblanding af andre iltholdige biobrændstoffer i benzin, f.eks. ETBE (ethyl-tertiær-butyl-ether) justeres tilsvarende, idet det maksimalt tilladte indhold af ilt i benzin øges fra 2,7 vægt-% til 3,7 vægt-%.

 

Kommissionen anfører, at det pt. er nødvendigt at markedsføre benzin med 5-10 % bioethanol som en særskilt brændstofkvalitet, idet en række bilproducenter af tekniske årsager ikke tillader brug af benzin med mere end 5 % bioethanol, hvis garantien skal opretholdes.

 

e) Damptryk for benzin

Når der tilsættes bioethanol til benzin, stiger benzinens damptryk, fordi ethanol er mere flygtigt end benzin. Derfor foreslår Kommissionen, at det maksimalt tilladte damptryk for benzin, der indeholder bioethanol, hæves til fra 60 kPa til 64-68 kPa afhængig af indholdet af bioethanol. Det svarer til en stigning i damptrykket på 7-13 %.

Forøgelse af det maksimalt tilladte damptryk af benzin vil føre til øget fordampning af flygtige organiske kulbrinter (VOC) fra bilernes tanksystem. Kommissionen vurderer, at brug af benzin med 5-10 % bioethanol vil medføre en stigning i udslippet af VOC fra biler på op til 1 % af det samlede VOC udslip fra vejtransporten.

Kommissionen anfører, at der er flere muligheder for at begrænse det øgede udslip af VOC. Bioethanol kan f.eks. omdannes til ETBE, der ikke fører til forøget damptryk af benzin. Kommissionen forventer desuden, at udviklingen i motorteknologi og biobrændstoffer indenfor en årrække vil muliggøre højere iblanding af biobrændstof, uden at det fører til forøget fordampning af VOC.

 

Kommissionen påpeger endvidere i sin konsekvensanalyse, at det er teknisk muligt at bringe benzin tilsat op til 10 % ethanol til at overholde den gældende grænseværdi for det maksimalt tilladte damptryk for benzin ved at fjerne det flygtige stof butan fra benzinen. Denne metode er dog ikke generelt anvendelig i hele EU. Således er kun de færreste skandinaviske raffinaderier indrettet på en måde, der gør det muligt at anvende denne metode til at sænke damptrykket for benzin.

 

Direktiv 98/70/EF indeholder en undtagelse, der tillader et maksimalt damptryk for benzin på 70 kPa (mod normalt 60 kPa). Undtagelsen kan anvendes af lande med såkaldt arktiske eller strenge klimatiske forhold. Kommissionen anfører, at der er behov for en præcisering af ”arktiske eller strenge klimatiske forhold” og foreslår følgende definition: "Gennemsnitlig vinter temperatur, der ligger under gennemsnittet i hele EU.” Danmark anvender på nuværende tidspunkt denne undtagelse.

 

f) Begrænsning af VOC udslip fra benzinstationer

For at undgå en samlet stigning i udslippet af VOC fra biler varsler Kommissionen desuden et nyt direktivforslag i 2007 om regulering af VOC udslip ved tankning af biler. Dette område er reguleret i dansk lovgivning via Bekendtgørelse nr. 507 af 30. maj 2001 om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer.

 

g) Biodiesel

Kommissionen anfører, at den eksisterende grænse på maksimalt 5 % biodiesel i diesel, der er fastsat i CEN standarden, er begrundet i tekniske og ikke i miljø- eller sundhedsmæssige årsager. Derfor anmoder Kommissionen CEN om at tillade 10 % biodiesel i diesel. Kommissionen vurderer, at det er muligt at overholde det nuværende krav til maksimal vægtfylde for diesel med 10 % indhold af biodiesel. 

 

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer 

Kommissionen foreslÃ¥r, at udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer (beregnet for hele brændstoffets livscyklus) fra 1. januar 2009 skal opgøres og rapporteres af oliebranchen, og at udslippet af drivhusgasser fra 2011 skal nedbringes med 1 % om Ã¥ret frem til 2020. Kommissionen anfører, at en sÃ¥dan forpligtigelse vil medvirke til at nedbringe udslippet af drivhusgasser fra vejtransport. Samtidig vil det sikre, at biobrændstofdirektivet fører til den størst mulige reduktion i udslippet af drivhusgasser med de lavest mulige omkostninger. Kommissionen vurderer, at forslaget vil medføre en reduktion pÃ¥ 500 mio. tons CO₂ i 2020.

 

Kommissionen vil i 2008 fremkomme med forslag til et fælles system for opgørelse af livscyklusvurdering af udslippet af drivhusgasser for brændstoffer og henviser til, at sådanne systemer allerede finder anvendelse bl.a. i UK og NL.

 

3. Europa Parlamentets udtalelser

 

4.  Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at forslagets målsætninger ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes gennem foranstaltninger fra medlemsstaterne, da der er et stort EU marked for vejkøretøjer, og den tilgængelige brændstofkvalitet er et væsentligt aspekt for køretøjernes funktionalitet. Handling fra medlemsstaterne alene ville medføre, at det indre marked for brændstof til vejkøretøjer ville ophøre. Det ville have negative økonomiske såvel som sikkerhedsmæssige konsekvenser, da hvert medlemsland ville blive afhængig af forsyning produceret til landets specifikationer og ikke længere kunne udveksle på det indre marked i tilfælde af sammenbrud.

 

Miljø- og sundhedsfordelene vil blive større til lavere omkostninger ved en fælles EU brændstofkvalitet pga. luftforureningens grænseoverskridende implikationer. Et fællesskabs initiativ vil endvidere bedre kunne opfylde direktivets målsætninger. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

 

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

De forslåede ændringer forventes at kunne gennemføres som ændringer til bekendtgørelsen om kvaliteten af benzin og dieselolie samt til bekendtgørelsen om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer.

 

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Fuldstændig overgang til svovlfri dieselolie til vejtransport forventes ikke at føre til øgede produktionsomkostninger i Danmark. Det skyldes, at Danmark overgik til svovlfri brændstoffer fra den 1. januar 2005, idet der fra denne dato blev indført en afgiftslettelse for benzin og dieselolie med maksimalt 10 ppm svovl til vejtransport på 2 øre pr liter dieselolie og 4 øre pr liter benzin. Størrelsen på afgiftsfritagelsen blev fastsat ud fra en vurdering af de miljømæssige gevinster ved at fremme svovlfri brændstoffer.

 

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

Kommissionen vurderer, at reduktionen af indholdet af PAH i dieselolie fra 11 % til 8 % ikke vil føre til forøgede produktionsomkostninger.

 

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer på indre vandveje

Med hensyn til ikke-vejgående maskiner vurderede den danske oliebranche i 2003, at merproduktionsomkostningerne for svovlfri diesel til vejtransport ville være af størrelsesordenen 5 øre pr. liter dieselolie. Med det nuværende forbrug af dieselolie til ikke-vejgående maskiner (ca. 700.000 m3 pr år) svarer det til en årlig meromkostning på 35 mio. kr. Det faktum, at det danske produktions- og distributionssystem allerede er indrettet til svovlfri diesel til vejtransport vil imidlertid betyde, at omkostningen i dag vil være lavere. Kommissionen vurderer således, at de øgede produktionsomkostninger udgør omkring 2 øre pr. liter brændstof svarende til en årlig meromkostning på 14 mio. kr. primært for erhvervslivet.

 

d) Højere andel af biobrændstof i benzin

Kommissionen anfører, at markedsføring af en ny benzinkvalitet med maksimalt 10 % biobrændstof i form af bioethanol vil komplicere distributionssystemet for brændstoffer, men angiver ikke nogen omkostning herfor.

 

e) Damptryk for benzin

I forbindelse med forslaget om at hæve grænsen for iblanding af bioethanol i benzin til 10 % forslås, at det maksimalt tilladte damptryk for benzin sættes op. Stigningen forventes dog at blive lavere i Danmark bl.a. fordi Danmark i forvejen har et højere maksimalt tilladt damptryk end de øvrige EU-lande. Vedrørende Kommissionens forslag om en nærmere præcisering af strenge klimatiske forhold, er det Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at Danmark fortsat kan anvende specifikationen for lande med strenge klimatiske forhold.

 

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Kommissionen fremlægger ikke en specifik vurdering af omkostningerne ved at nedbringe udslippet af drivhusgasser fra brændstoffer med 1 % Ã¥rligt over 10 Ã¥r. Kommissionen har i stedet foretaget en beregning af, hvad det koster at reducere CO2 udslippet med 1 T ved anvendelse af bioethanol og biodiesel.  Kommissionen anfører, at forslaget vil sikre en omkostningseffektiv implementering af biobrændstofdirektivet og bidrage til at opfylde EU’s mÃ¥lsætning om at anvende 10 % biobrændstoffer i 2020 Kommissionen anfører, at forslaget vil fremme udvikling af nye typer af biobrændstoffer (2. generation), idet omkostningen for reduktion af CO₂ ved brug af biobrændstof forventes at blive lavere for 2. generations biobrændstoffer end for 1. generation. Effektivisering af produktion og distribution af brændstoffer vil antagelig ogsÃ¥ i et vist omfang kunne bidrage til at nedbringe udslippet af drivhusgasser beregnet for brændstoffets livscyklus. Omkostningerne hertil er ikke kendt.

 

Statsfinansielle konsekvenser

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Den 31. december 2008 bortfalder afgiftsfritagelsen på 4 øre pr. liter svovlfri benzin og 2 øre pr. liter diesel som følge af beslutning om at indføre afgiftsfritagelse i en 4-årig periode. Det vil medføre en statsfinansiel gevinst på ca. 140 mio. kr. årligt baseret på 2006-niveauet, når brug af svovlfri brændstoffer til vejtransport bliver obligatorisk fra den 1. januar 2009. Der er ikke taget højde for eventuelle adfærdsændringer i form af nedsat brændstofforbrug p.g.a. dyrere brændstof.

 

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

 

Erhvervsadministrative konsekvenser

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Indføring af en rapporteringsforpligtigelse vil medføre øgede omkostninger, primært for olieselskaber og i mindre grad for Regeringen. Kommissionen refererer et engelsk studie, der anslår udgiften til dataindsamling og verifikation til 0,0015 Eurocent pr. liter brændstof i tilfælde af en 5 % iblanding af biobrændstof. For danske forhold vil det svare til omkring 0,5 mio. kr. pr. år, hvis al benzin og dieselolie indeholder 5 % biobrændstof. Tilsvarende forventes iblanding af 10 % biobrændstof at medføre årlige udgifter på omkring 1 mio. kr. Forslaget vurderes på den baggrund at have begrænsede erhvervsadministrative konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer på indre vandveje

Det forventes, at den forslåede reduktion af svovlindholdet fra ikke-vejgående maskiner vil give en reduktion på ca. 65 tons partikler pr. år. i Danmark. Det svarer til en miljøgevinst på 16 mio. kr. De øgede produktionsomkostninger for brændstoffet er 13,5 mio. kr., hvilket giver en samlet nettogevinst på 2,5 mio. kr.

 

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

I Kommissionens konsekvensanalyse angives prisen pÃ¥ reduktion af drivhusgasudslippet med 1 ton ved brug af biobrændstoffer at være af størrelsesordenen 1000 kr. PÃ¥ den baggrund vurderes de samlede omkostninger ved at reducere CO₂-udslippet fra transportbrændstoffer med 1 % om Ã¥ret i Danmark at være af størrelsesordenen 150 mio. kr. pr. Ã¥r baseret pÃ¥ salget af benzin og diesel i 2006. Hvis omkostningerne væltes over pÃ¥ forbrugerne, vil det svare til en merpris pÃ¥ omkring 3 øre pr. liter brændstof pr. Ã¥r, mens f.eks. en 10 %’s iblanding i 2020 vil betyde en merpris pÃ¥ 30 øre pr liter brændstof.

 

Beskyttelsesniveau

Forslaget forventes samlet set at føre til en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet.

 

6. Høring

Forslaget blev udsendt i almindelig høring den 7. februar 2007 med frist til den 7. marts 2007.

Der er indkommet 7 høringssvar med kommentarer, mens 7 interessenter har meddelt, at de ikke har kommentarer til forslaget.

 

Dansk Industri (DI) finder det positivt, at forslaget åbner mulighed for et højere indhold af biobrændstoffer i benzin. DI finder imidlertid, at direktivet ikke på tilfredsstillende måde baner vejen for øget anvendelse af biodiesel og anfører, at Direktivet bør bidrage til en harmonisering af reglerne om biodiesel.

 

Oliebranchens Fælles Repræsentation (OFR) mener, at en eventuel opgørelse af CO₂ udslippet fra brændstoffer bør begrænses til biobrændstoffer og anfører, at et sÃ¥dant system bør være simpelt og ubureaukratisk, og at hver part i forsyningskæden skal gøres ansvarlig. OFR vurderer, at med de nuværende teknologier vil kravet om at reducere livscyklus udslippet af drivhusgasser fra brændstof kræve op til 20-30 % biobrændstoffer i 2020, hvilket ikke harmonerer med rÃ¥dskonklusionerne fra februar 2007 om 10 % biobrændstof i 2020. OFR anfører desuden, at kravet om en reduktion pÃ¥ 1 % om Ã¥ret kan blive ensbetydende med, at der skal iblandes biobrændstof før der er udviklet tilstrækkeligt samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og miljømæssigt bæredygtige biobrændstoffer, sÃ¥ledes som det pÃ¥peges i Regeringens energiplan. DI udtrykker ligeledes skepsis overfor, at medlemslandenes ret til selv at bestemme tempoet for introduktion biobrændstoffer synes at bortfalde.

 

Handel Transport og Service (HTS) og Dansk Transport og Logistik (DTL) udtrykker ligeledes bekymring over, at kravet om reduktion af udslippet af drivhusgasser fra brændstoffer med 1 % om året kan medføre at det vil blive nødvendigt at iblande mere biobrændstof end de 10 volumen som forslaget lægger op til. HTS og DTL finder det afgørende, at direktivet samlet set ikke fører til krav om anvendelse af biobrændstof, der overstiger hvad der kan opnås med den bilpark der eksisterer på et givet tidspunkt. DTL forudser, at tilsætning af over 10 % biobrændstof i perioden 2011 til 2020 kan føre dels til tekniske problemer for bilparken, dels til højere og mere svingende brændstofpriser.

 

Endelig påpeger OFR, at markedsføring af benzin med 5-10 % bioethanol som en særskilt brændstofkvalitet kan skabe problemer for lagerberedskabet for olie.

OFR mener ikke, at indførelsen af svovlfri gasolie til ikke-vejgående maskiner vil medføre nogen særlige fordele, bl.a. fordi ikke vejgående maskiner næppe vil blive udstyret med efterbehandlingssystemer som partikelfilter i nær fremtid.

Afslutningsvis anfører OFR, at fastholdelse af det forhøjede damptryk for benzin, der på nuværende tidspunkt gælder i Danmark, er en forudsætning for, at den danske oliebranche fortsat kan markedsføre 95-oktan benzin uden MTBE, der er et uønsket stof pga. fare for forurening af grundvand.

 

UdviklingsRÃ¥d Sønderjylland og Bio-Energipark Tønder mener, at direktivet bør ændres mere visionært for sÃ¥ vidt angÃ¥r muligheden for at iblande bioethanol i benzin. I stedet for en ændring fra 5 – 10 % foreslÃ¥r de, at det hæves til et sted mellem 25 – 30 % og ser endvidere gerne mulighed for at iblande op til 85 % bioethanol i benzin. Dette begrundes bl.a. i, at der allerede er udviklet biler, som kan kører pÃ¥ benzin med høj andel af bioethanol og dels at flere europæiske lande allerede sælger benzin med høj andel af bioethanol. Herudover bemærkes det ogsÃ¥, at benzin iblandet 85 % bioethanol kan reducerer CO₂-udslippet op til 80 %. Man er enig i, at oliebranchen skal rapportere om vugge-til-grav emissionerne af drivhusgasser.

 

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Det Økologiske Råd (DØR) støtter, at der bør gøres noget i forhold transportsektorens udslip af drivhusgasser og syntes det er positivt, at der i direktivet er lagt op til en stramning af svovlindholdet i diesel. DN og DØR påpeger imidlertid, at ved at åbne op for at 10 % af benzin kan indeholde biobrændstoffer, er der stor fokus på biobrændstoffer og forslår at fokus flyttes til reduktion af CO2 udslip. DN og DØR mener, at der på nuværende tidspunkt er stor usikkerhed om hvorvidt biobrændstoffer, medvirker til reduktion af CO2 udslip og, at en kvantitativ målsætning om 10 % biobrændstoffer ikke er et udtryk for at transportsektorens CO2 udslip reduceres.

 

DN og DØR mener, at der skal stilles skrappe krav til de biobrændstoffer der i givet fald skal blandes med benzin, bl.a. at de medfører en reel reduktion i CO2 udslip og, at produktionen ikke betyder andre negative påvirkninger af natur, landskab og miljø. For at fremme biobrændstoffer med det bedste miljøregnskab foreslår DN og DØR, at der udvikles et certificeringssystem. DN og DØR mener desuden, at der bør være en max grænse for, hvor stor en del af de 10 %, der må være 1. generations biobrændstoffer for at undgå uacceptable konsekvenser, og at der åbnes op for alternative brændstofmuligheder f.eks. biogas. Endvidere synes DN og DØR, at det er en god ide, at CO2 emissionerne skal reduceres med 1 % årligt i et livscyklus perspektiv for at udvikle mere energieffektivitets i branchen men påpeger, at det ikke må være en undskyldning for at bruge endnu flere biobrændstoffer i sektoren.

 

Sagen blev drøftet i EU Specialudvalget for miljø den 6. juni 2007, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Greenpeace fandt det uhensigtsmæssigt, at det i dansk holdning er angivet: ”Næstefter skærpede krav til nye bilers brændstofeffektivitet er biobrændstof forventeligt det umiddelbart vigtigste middel til reduktion heraf”.

 

NOAH, WWF og Nepenthes tilsluttede sig synspunktet fra Greenpeace.

 

I forlængelse af EU Specialudvalget for miljø den 6. juni 2007, er der modtaget skriftlig bemærkning fra Oliebranchens Fællesråd (OFR), som støtter målet for 10 % biobrændstoffer i 2020. Samtidigt støtter OFR regeringens ønske om at etablere et overvågningssystem. OFR giver endvidere udtryk for, at det bør tydeliggøres, at regeringen ikke støtter forslaget om et årligt CO2 reduktionsmål på 1 %, da det vil overstige EU-målet på 10 % i 2020.

 

På EU Specialudvalget for miljø den 10. oktober 2007 fremkom følgende bemærkninger:

 

Oliebranchens Fælles Repræsentation (OFR) anførte, at reduktion af PAH i dieselolie til vejtransport fra 11 til 8 pct. muligvis giver miljømæssige fordele, men at yderligere reduktion til 6 pct. ikke giver forbedret miljøeffekt. DØR imødegik denne konklusion, men henvisning til, at partikelfiltre ikke er implementeret i det forudsatte omfang med Euro 5 normen.

 

Desuden efterlyste OFR en teknisk begrundelse for Danmarks støtte til reduktion i svovlindholdet i gasolie til mobile ikke-vejgående maskiner. OFR problematiserede endvidere, at Kommissionens forslag vedrørende drivhusgas reduktion ikke er ledsaget af kriterier for bærerdygtighed for biobrændstoffer. DØR og Greenpeace understregede det hastende i udviklingen af bærerdygtighedskriterier for biobrændsstoffer og efterlyste et moratorium vedrørende anvendelsen af biobrændstoffer indtil kriterier er på plads. NOAH og Greenpeace efterlyste importforbud mod biomasse fra 3. lande til brug for biobrændstoffer.

 

Dansk Transport og Logistik efterlyste belysning af de økonomiske konsekvenser forbundet med at øge grænsen for tilladelig andel af biobrændsstof i diesel.  

 

 

 7. Forhandlingssituationen

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Forslaget om at dieselolie til vejtransport fra 2009 maksimalt må indeholde 10 ppm svovl støttes af en majoritet af lande.

 

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

En majoritet af lande støtter forslaget om at reducere det maksimalt tilladte indhold af PAH i dieselolie til vejtransport. En række lande, herunder Danmark, støtter en reduktion fra 11 % til 8 %, mens en række lande ønsker, at det maksimalt tilladte indhold af PAH nedsættes yderligere, som det også er foreslået af Parlamentet.

 

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer på indre vandveje

Et flertal af lande støtter forslagene om at reducere svovlindholdet i gasolie til ikke-vejgående maskiner og skibe på indre vandveje til 10 mg/kg fra 1. januar 2011. En række lande ønsker dog regionale undtagelser eller undtagelser for visse maskintyper.

 

d) Højere andel af biobrændstof i benzin

 

e) Damptryk for benzin

 

f) Begrænsning af VOC udslip fra benzinstationer

Generelt hilses Kommissionens forslag om at regulere udslippet af VOC fra tankstationer velkomment.

 

g) Biodiesel

Et flertal af lande støtter at der i brændstofdirektivet sættes en grænse på maksimalt 7 % biodiesel i diesel.

 

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

 

 

 8. Regeringens generelle holdning

Regeringen stiller sig positiv overfor Kommissionens forslag til brændstofkvalitetsdirektiv.

 

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Danmark støtter, at datoen for fuldstændig overgang til svovlfri dieselolie fastholdes til den 31. december 2008.

 

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

Danmark støtter, at det maksimalt tilladte indhold af PAH i dieselolie reduceres fra 11 % til 8 %. 

 

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer på indre vandveje

Nedsat svovlindhold i gasolie vil føre til reduceret partikeludslip. Det fremgår endvidere af Kommissionens konsekvens analyse, at en ensartet kvalitet (10 ppm) vil lette udviklingen af effektive partikelfiltre, hvilket vil føre til reduktion af brændstofforbruget for maskiner med partikelfilter. Øget CO2 udslip som følge af øget energiforbrug i fremstillingen af gasolie med 10 ppm svovl vil, ifølge Kommissionens beregninger, i løbet af en årrække udlignes af det nedsatte brændstofforbrug. Konklusionen er derfor, at det samlet set er en miljømæssig gevinst at reducere svovlindholdet i gasolie til ikke-vejgående maskiner. Danmark støtter derfor, at det maksimalt tilladte svovlindhold i gasolie til mobile ikke-vejgående maskiner og til fartøjer på indre vandveje reduceres til 10 ppm.

 

d) Højere andel af biobrændstof i benzin

Danmark støtter at der tillades en højere andel af biobrændstof i benzin, og at der indføres en ny benzinkvalitet med maksimalt 10 % bioethanol (eller et tilsvarende indhold af andre typer af biobrændstof). Markedsføringen bør dog betinges af, at biobrændstofferne kan produceres bæredygtigt.

 

e) Damptryk for benzin

Danmark er enig i, at den foreslåede forøgelse af det maksimal tilladte damptryk for benzin er en forudsætning for at benzin med 5-10 % bioethanol kan markedsføres uden væsentlige merudgifter. Det er imidlertid vigtigt, effekterne på fordampningen af VOC begrænses, og at forøgelsen af damptrykket om muligt kun skal gælde i en overgangsperiode.

 

I Danmark blev det maksimalt tilladte damptryk for benzin i 2005 ændret fra 60 kPa til 70 kPa. Det skete ved at anvende en undtagelse i Direktiv 98/70/EF, der tillader et maksimalt damptryk for benzin på 70 kPa (mod normalt 60 kPa.) i lande med ”arktiske elle strenge klimatiske forhold”.

 

Det er afgørende for Regeringen, at Danmark fortsat kan anvende denne undtagelse, da det højere maksimale damptryk er en forudsætning for, at benzin i Danmark kan markedsføres uden tilsætning af stoffet MTBE (Methyl-tertiær-butyl-ether). MTBE er uønsket i benzin i Danmark, da det er svært nedbrydeligt i vand, og da det har en ubehagelig smag og lugt. Selv små udslip eller spild af benzin vil medføre forurening af grundvand, der vil gøre vandet uanvendeligt som drikkevand. Dette er et særligt problem i Danmark hvor grundvand, modsat i det øvrige EU, anvendes urenset som drikkevand.

 

Forud for ændringen af det maksimalt tilladte damptryk for benzin beregnede Danmarks Miljøundersøgelser, at i 2005 ville ændringen medføre en forøgelse i det samlede danske VOC udslip på ca. 0,26 %. I 2010, hvor de fleste biler vil være forsynet med et filter til begrænsning af VOC-fordampningen, vil forøgelsen udgøre omkring 0,15 % af det samlede danske VOC-udslip.

 

f) Begrænsning af VOC udslip fra benzinstationer

Regeringen stiller sig endvidere positiv overfor, at reglerne om begrænsning af VOC-udslip fra benzinstationer gøres obligatoriske i EU.

 

g) Biodiesel

Med hensyn til tilsætning af biodiesel til diesel støtter Regeringens som udgangspunkt Kommissinens synspunkt om, at dette er tilfredsstillende reguleret i de europæiske CEN-standarder.

 

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Regeringen støtter, at der bliver udviklet et system til at overvåge udledningen af drivhusgasser fra transportbrændstoffer i et livscyklusperspektiv fra 2009/2010. Det er regeringens opfattelse at en overvågning af drivhusgasudslippet imidlertid ikke bør stå alene, men følges op af en overvågning af biobrændstoffers miljømæssige bæredygtighed samt dokumentation for at reduktionen kan opnås på en miljøforsvarlig måde.

 

 

 

Regeringen støtter, at der etableres effektive incitamenter til markedsmodning og markedsføring af biobrændstoffer med større CO₂-fortrængningseffekt. Danmark kan principielt tilslutte sig, at alle sektorer – herunder ogsÃ¥ oliebranchen – skal bidrage til CO₂ reduktionsindsatsen. Regeringen finder det dog ikke godtgjort, at den foreslÃ¥ede model med direkte CO₂-reduktionskrav til oliebranchen er den mest hensigtsmæssige. Inklusion i EU’s CO₂-kvotesystem og etablering af CO₂-fortrængningskrav for de biobrændstoffer der markedsføres i EU er alternative modeller, som bør overvejes. Med en progressiv forhøjelse af et fortrængningskrav frem til 2020, vil der kunne sikres et incitament til udvikling og omkostningseffektiv anvendelse af bæredygtige teknologier med en større samlet CO₂ fortrængning.

 

 

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg