PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2899 - RIA Bilag 2
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

7. oktober 2008

Det Internationale

Kontor

2008-3061/1-0048

CDH45081

Opfølgende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsmini-

steriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på minister-

niveau med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz

den 24. oktober 2008.

Side:

Dagsordenspunkt 1, 2, 4, 9 og 10 er tidligere fremsendt.

3-6

Dagsordenspunkt 3

Styrkelse af de retshåndhævende myn-

digheders bekæmpelse af smugling af

narkotika fra Vest Afrika

- orienterende drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Rådets afgørelse om indførelse af det

europæiske informationssystem vedrø-

rende strafferegistre (ECRIS) i henhold

til artikel 11 i rammeafgørelse

2008/XX/RIA

- politisk enighed

KOM(2008)0332

Rådets forordning om kompetence,

gældende lov, anerkendelse af retsafgø-

relser og om samarbejdet vedrørende

underholdspligt

- politisk enighed

KOM(2005)0649

Sårbare voksne og juridisk beskyttelse

af dem på tværs af grænserne*

vedtagelse

7-15

Dagsordenspunkt 5

16-43

Dagsordenspunkt 6

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

44-48

Dagsordenspunkt 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49-52

Dagsordenspunkt 8

KOM-dokument foreligger ikke

Udkast til resolution vedtaget af Rådet

og repræsentanterne for medlemsstater-

nes regeringer, forsamlet i Rådet, om

uddannelse af dommere samt andet per-

sonale i retsvæsenet i Den Europæiske

Union

vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Styrkelse af de retshåndhævende myndighe-

ders bekæmpelse af smugling af narkotika fra Vestafrika

Nyt notat.

Resumé

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 24. oktober 2008 vil lægge op til en drøftelse af behovet for en

bedre koordinering af de retshåndhævende initiativer mod bekæmpelsen

af smuglingen af narkotika fra Vestafrika til Europa. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og vil ikke i sig selv have lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-

ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdnin-

ger. Fra dansk side er man positiv over for at drøfte koordineringen af de

retshåndhævende initiativer vedrørende smugling af narko fra Vestafrika.

Baggrund

I december 2004 vedtog Det Europæiske Råd EU’s narkotikastrategi

gældende for perioden 2005-2012. Strategien fastlægger de overordnede

retningslinier og mål for EU’s indsats på narkotikaområdet i den nævnte

periode. I strategien anføres det, at EU’s overordnede mål på narkotika-

området er:



At opretholde et højt niveau af sundhedsbeskyttelse, trivsel og so-

cial samhørighed ved at supplere medlemsstaternes indsats for at

begrænse og forebygge narkotikamisbrug og narkotikarelaterede

helbredsskader.

At sikre et højt sikkerhedsniveau for borgerne ved at gribe ind

over for produktion af ulovlig handel med narkotika, samt ved i

øget omfang at forebygge narkotikarelateret kriminalitet.



Strategien udmøntes gennem vedtagelse af to handlingsplaner, hvoraf

EU’s narkotikahandlingsplan for 2005-2008 blev vedtaget af Rådet (ret-

lige og indre anliggender) i juni 2005. Kommissionen har i september

2008 fremlagt en meddelelse om et forslag til handlingsplan for 2009-

2012.

I handlingsplanen for 2005-2008 fremhæves det bl.a., at EU er blevet et

attraktivt marked for smugling af narkotika, efter at den ordinære græn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sekontrol ved de indre grænser er forsvundet, og at man på baggrund

heraf bør optrappe det europæiske samarbejde om kontrol med såkaldte

høj-risikovarer og samarbejdet om retshåndhævelse med hensyn til ulov-

lig narkotikahandel i EU.

Hvad angår internationalt samarbejde, fremhæves det, at der på baggrund

af narkotikaproblemets globale karakter kræves en regional, international

og multilateral tilgang til problemet, og at det er nødvendigt at forstærke

koordineringen og samarbejdet såvel bilateralt som i internationale orga-

nisationer.

Det kan nævnes, at der den 15. juli 2008 blev afholdt et møde mellem EU

og The Econimic Community of West African States (ECOWAS).

ECOWAS tilkendegav på mødet, at de prioriterer bekæmpelsen af narko-

tikasmugling højt, men at de møder forhindringer i form af bl.a. mang-

lende økonomiske ressourcer. Fra EU’s side informerede man om for-

skellige eksisterende og planlagte initiativer, hvis mål er at forbedre rets-

håndhævelsesmulighederne i forbindelse med narkotikasmugling via

Middelhavet.

Indhold

Det franske formandskab vil sætte fokus på indsatsen over for smugling

af narko fra Vestafrika til Europa og ønsker derfor en drøftelse på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 af behovet for

en bedre koordinering af de retshåndhævende initiativer på området.

Om situationen i Vestafrika kan generelt nævnes, at der gennem de sene-

ste år har været en markant stigning i smugling af narkotika fra Vestafri-

ka til Europa. Vestafrika er tilsyneladende blevet samlepunktet for koka-

in, der smugles fra Sydamerika til Europa. Efter oplysninger fra FN’s

kontor vedrørende Narko og Kriminalitet (UNODC) er der siden 2005

blevet konfiskeret mere end 33 tons kokain fra Vestafrika, hvilket udgør

en voldsom stigning sammenlignet med de foregående år, hvor der blev

konfiskeret ca. 1 ton kokain fra hele Afrika.

Rigspolitiet har oplyst, at indsmuglingen af narkotika fra Vestafrika til

Europa primært sker via de europæiske lande, der – i modsætning til

Danmark – har direkte ruteflyforbindelser til Vestafrika. Den videre

smugling, herunder bl.a. til de nordiske lande, foregår herefter med fly,

bil, bus eller tog. Rigspolitiet har dog endvidere oplyst, at der er foretaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en række beslaglæggelser af narkotika fra kurerer, som er ankommet til

Danmark med charterfly fra Gambia.

For så vidt angår danske myndigheders indsats i forhold til bekæmpelse

af smugling af narkotika fra Vestafrika kan det nævnes, at dansk politi

deltager i det såkaldte ”Projekt Vestafrika”, som er et samarbejde mellem

de nordiske politi- og toldmyndigheder. Projektet har til formål at tilve-

jebringe og koordinere detaljerede oplysninger med henblik på at udar-

bejde analyser, som kan danne grundlag for fremadrettede operative ef-

terforskninger på tværs af landegrænserne. Efterforskningerne har fokus

på narkotikakriminalitet og anden grov, organiseret og grænseoverskri-

dende kriminalitet, der udøves af personer med tilknytning til Vestafrika.

Udover det nordiske samarbejde kan det nævnes, at dansk politi også har

en række internationale samarbejdspartnere. Europol bidrager således

løbende med oplysninger om narkotikasmuglere fra Vestafrika, ligesom

der i det såkaldte POMPIDOU-samarbejde udveksles oplysninger om

nye ruter og metoder til indsmugling af narkotika til Europa.

Gældende danske ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for at drøfte koordineringen af de

retshåndhævende initiativer vedrørende smugling af narko fra Vestafrika.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 7. oktober 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Rådets afgørelse om indførelse af det

europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i

henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2008/XX/RIA (KOM(2008)

332)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget indebærer, at der indføres et europæisk informationssystem

vedrørende strafferegistre (ECRIS). Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at ville have lov-

givningsmæssige konsekvenser, hvorimod det vurderes at ville have

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Forsla-

get til rådsafgørelse forventes at blive forlagt Rådet på rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender) den 24. oktober 2008 med henblik på politisk

enighed.

Fra dansk side er man positiv over for forslaget.

Baggrund

Spørgsmålet om udveksling af oplysninger om straffedomme i Den Eu-

ropæiske Union har løbende været genstand for drøftelser i såvel Det Eu-

ropæiske Råd som i Rådet (retlige og indre anliggender).

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 21. november 2005 en

rådsafgørelse om udveksling af oplysninger fra strafferegistre.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. – 13. juni 2007 op-

nåede Rådet endvidere samlet politisk enighed om et forslag til ramme-

afgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysnin-

ger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne. Den endelige vedtagelse

afventer, at bl.a. Danmark hæver sit parlamentariske forbehold.

Ifølge artikel 11 i det nævnte forslag til rammeafgørelse skal medlems-

staterne fra en bestemt dato udveksle oplysninger fra strafferegistre ad

elektronisk vej i et standardformat fastsat af Rådet. Med henblik på at

gennemføre denne bestemmelse har Kommissionen den 30. maj 2008

fremsat et forslag til rådsafgørelse om indførelse af et europæisk infor-

mationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til rådsafgørelse forventes at blive forlagt Rådet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 med henblik på poli-

tisk enighed.

2. Indhold

Forslaget til rådsafgørelse forventes at blive forlagt Rådet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 med henblik på poli-

tisk enighed.

Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særligt artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra c. Det følger af artikel

31, at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a.

omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje mellem

kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-

lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra c, kan Rådet med henblik på at

bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med-

lemsstat eller Kommissionen vedtage afgørelser i ethvert andet øjemed i

overensstemmelse med målsætningerne i traktatens afsnit VI om politi-

samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, uden at de dog indebæ-

rer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administra-

tive bestemmelser.

Forslaget fastsætter ikke regler om, hvorvidt der skal udveksles oplys-

ninger fra medlemsstaternes strafferegistre. Sådanne regler er navnlig

fastsat i det forslag til rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet

af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstater-

ne, som der blev opnået politisk enighed om den 12. – 13. juni 2007. Det

foreliggende forslag fastsætter således – som forudsat i artikel 11 i den

nævnte rammeafgørelse – blot bestemmelser om måden, hvorpå udveks-

lingen skal ske.

Hovedelementerne i forslaget er følgende:

Der indføres et europæisk informationssystem vedrørende strafferegistre

(ECRIS), som er et it-system med en decentraliseret struktur bestående af

følgende elementer:



En fælles kommunikationsinfrastruktur med et krypteret net.



En software, som gør det muligt at udveksle oplysninger fra for-

skellige strafferegistre (såkaldt sammenkoblingssoftware).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ansvaret for den sammenkoblingssoftware og de databaser, der skal lag-

re, overføre og modtage oplysninger fra strafferegistre, påhviler med-

lemsstaterne. Oplysningerne lagres decentralt i databaser, som forvaltes

af medlemsstaterne, og der vil ikke være direkte online-adgang til andre

medlemsstaters strafferegistre.

Medlemsstaterne og Kommissionen bærer deres egne udgifter til gen-

nemførelse, administration, anvendelse og vedligeholdes af ECRIS.

Udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre skal ske ved hjælp af et

elektronisk standardformat indeholdende tabeller med kategorier af straf-

bare handlinger og straftyper, som hver er tildelt en kode. Medlemssta-

terne skal henvise til disse koder, når de udveksler oplysninger med hin-

anden.

Medlemsstaterne foretager de tekniske tilpasninger, der er nødvendig for

at kunne anvende det elektroniske standardformat, og meddeler Rådet,

når det er sket. I forbindelse med denne meddelelse skal medlemsstaterne

bl.a. give oplysninger om deres nationale strafbare handlinger og strafty-

per, herunder om, hvilke kategorier i tabellerne de hører under.

Rådet kan med et kvalificeret flertal og efter konsultation af Europa Par-

lamentet vedtage nødvendige ændringer af tabellerne.

Medlemsstaterne og Kommissionen skal i samråd og i forening med Rå-

det vedtage en række gennemførelsesforanstaltninger om bl.a. den tekni-

ske udvikling og drift af ECRIS samt en ikke-bindende håndbog, der be-

skriver de nærmere procedurer for udveksling af oplysninger.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om formål, om definitio-

ner, om udarbejdelse af en rapport vedrørende medlemsstaternes udveks-

ling af oplysninger fra strafferegistre samt om gennemførelse og ikraft-

træden.

3. Gældende ret

3.1.

Europarådets konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i

straffesager samt de tilhørende tillægsprotokoller af henholdsvis 17.

marts 1978 og 8. november 2001 indeholder regler om udveksling af op-

lysninger fra strafferegistre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge konventionens artikel 13, stk. 1, skal den anmodede stat fremsende

udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre, hvorom der til brug for

straffesager fremsættes begæring fra en kontraherende part, i samme ud-

strækning som disse udskrifter og oplysninger kan meddeles til dets egne

judicielle myndigheder i tilsvarende sager. I andre tilfælde skal anmod-

ningen efterkommes på de betingelser, som gælder efter den anmodede

stats lovgivning, andre forskrifter eller praksis, jf. artikel 13, stk. 2.

Ifølge konventionens artikel 22 skal hver af de kontraherende parter un-

derrette enhver anden part om alle straffedomme og påfølgende foran-

staltninger, der vedrører sidstnævnte parts statsborgere, og som indføres i

strafferegistret. Justitsministerierne skal oversende sådanne meddelelser

til hverandre mindst en gang om året.

Danmark har i forbindelse med indgåelsen (ratifikationen) af 1959-

konventionen taget forbehold over for artikel 13. Disse forbehold er så-

lydende

”Ad artikel 13, stk. 1

Forpligtelsen til at meddele udskrifter af strafferegistrene i henhold

til denne bestemmelse begrænses til straffeoplysninger, som vedrø-

rer personer, der er sigtet eller tiltalt.”

…

”Ad artikel 13, stk. 2

Der tages forbehold over for denne bestemmelse i dens helhed.”

Herudover indeholder Schengen-konventionen særlige (proceduremæssi-

ge) bestemmelser om fremsættelse af de nævnte former for retsanmod-

ninger i forholdet mellem Schengen-landene.

Endvidere er der i EU-retshjælpskonventionen af 29. maj 2000 fastsat

bestemmelser om fremsendelse og besvarelse af anmodninger om gensi-

dig retshjælp og om beskyttelse af personoplysninger, jf. herved konven-

tionens artikel 6 og 23. Der kan i den forbindelse navnlig henvises til

konventionens artikel 6, stk. 8, hvorefter anmodninger og meddelelser

om oplysninger om straffedomme som omhandlet i artikel 22 i 1959-

konventionen fremsendes gennem medlemsstaternes centrale myndighe-

der.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.

Rådet (retlige og indre anliggender) har den 21. november 2005 ved-

taget en rådsafgørelse om udveksling af oplysninger fra strafferegistre.

Rådsafgørelsen indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til at ud-

pege en eller flere central(e) myndighed(er) til udveksling af oplysninger.

Efter rådsafgørelsen skal medlemsstaterne – i øvrigt i overensstemmelse

med deres forpligtelser ifølge 1959-konventionen – straks fremsende

domme, som afsiges over andre medlemsstaters statsborgere, til disse

medlemsstater. Der fastsættes efter rådsafgørelsen en frist for medlems-

staternes svar på en anmodning om fremsendelse af udskrifter af og op-

lysninger fra strafferegistre. Anmodning om og fremsendelse af oplys-

ninger om straffedomme sker under anvendelse af standardblanketter.

Med vedtagelsen af rådsafgørelsen har medlemsstaterne indbyrdes givet

afkald på at gøre deres forbehold med hensyn til artikel 13 i 1959-

konventionen gældende. Rådsafgørelsen berører derimod ikke medlems-

staternes forbehold til konventionens artikel 22.

3.3.

Rådet (retlige og indre anliggender) har på rådsmødet den 12. – 13.

juni 2007 opnået samlet politisk enighed om et forslag til rammeafgørel-

se om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra

strafferegistre mellem medlemsstaterne. Forslaget er endnu ikke endeligt

vedtaget.

Forslaget lægger ligesom den under pkt. 3.2 nævnte rådsafgørelse op til,

at udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre skal ske via centrale

myndigheder i medlemsstaterne ved brug af et standardformat og under

overholdelse af nærmere fastsatte tidsfrister. I forhold til rådsafgørelsen

indebærer forslaget en forenklet fremgangsmåde, idet det bl.a. bestem-

mes, at medlemsstaterne fra en bestemt dato skal udveksle oplysninger

ad elektronisk vej.

I forholdet mellem medlemsstaterne supplerer forslaget artikel 13 og er-

statter artikel 22 i 1959-konventionen. Derudover ophæves rådsafgørel-

sen.

3.4.

Reglerne for videregivelse af personoplysninger, som behandles ved

hjælp af edb, fremgår af persondatalovens kapitel 4. Det følger bl.a. af

disse regler, at der kan ske behandling af oplysninger om strafbare for-

hold, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver,

jf. lovens § 8, stk. 1. Oplysninger om strafbare forhold må dog alene vi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deregives, såfremt nærmere angivne betingelser er opfyldt, jf. lovens § 8,

stk. 2.

Justitsministeren har i medfør af lovens § 72 udstedt en bekendtgørelse,

som bl.a. indeholder de nærmere regler for Kriminalregisterets indhold,

for indberetning til registeret og sletning af oplysninger heri samt for vi-

deregivelse af oplysninger, herunder til udenlandsk politi, anklagemyn-

dighed og domstole, jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27 marts 2001 om be-

handling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister med sene-

re ændringer. Der kan i den forbindelse navnlig henvises til reglerne i

bekendtgørelsens kapitel 6, særligt § 21, stk. 1, nr. 9, som fastsætter, at

Rigspolitichefen kan udstede fuldstændige udskrifter af Kriminalregiste-

ret og straffeattester til udenlandsk politi, anklagemyndighed og domsto-

le i de nordiske lande eller i lande, der er medlemmer af Europarådet, til

brug for offentlige straffesager i udlandet.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser, som det

imidlertid ikke på nuværende tidspunkt er muligt at angive præcist. Der

vil navnlig blive tale om udgifter til indkøb og udvikling af software.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Ridsadvokaten,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Foreningen af offentlige

anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty Internatio-

nal, Institut for Menneskerettigheder og Retssikkerhedsfonden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Advokatrådet

samt

Institut for Menneskerettigheder

har ikke bemærk-

ninger til forslaget.

Retspolitisk Forening

peger på, at artikel 6 og 7 i forslaget til rådsafgø-

relse giver Kommissionen og Rådet visse beføjelser. Retspolitisk For-

ening finder endvidere, at de to bilag til forslaget, set i forhold til subsi-

diaritetsprincippet, forekommer meget omfattende.

Retspolitisk Forening finder tillige, at forslag til rådsafgørelse, såvel som

det tilgrundliggende forslag til rammeafgørelse om udveksling af oplys-

ninger i kommende grund- og eller rammenotater bør beskrives og uddy-

bes nærmere med henblik på, hvilke konsekvenser det gennem sit indhold

og i processen har for Danmark, set i forhold til det traktatmæssige ”ret-

lige forbehold”.

Rigspolitiet

har anført, at Rigspolitiet er dataansvarlig myndighed for

systemet. Rigspolitiet forventer i efteråret 2008 at udarbejde bl.a. en

analyse af nødvendige it-tiltag.

Rigspolitiet anfører endvidere, at en gennemførelse af forslaget forud-

sætter, at der foretages en række tilretninger mv. af det danske kriminal-

skøn over omkostningerne i den forbindelse.

Endelig bemærker Rigspolitiet, at der ikke med de nuværende bevillinger

til politiet er afsat ressourcer til gennemførelse af tilpasningen af Krimi-

nalregisteret.

Datatilsynet

forudsætter, at implementeringen af det foreslåede informa-

tionssystem vil ske under iagttagelse af bestemmelserne i persondatalo-

ven. Hvad angår datasikkerheden, forudsætter Datatilsynet således, at

det foreslåede informationssystem som minimum vil opfylde kravene i

persondatalovens kapitel 11 samt reglerne i sikkerhedsbekendtgørelsen.

Datatilsynet anfører endvidere, at det ikke for så vidt angår beskrivelsen

af Kommissionens rolle i forbindelse med det foreslåede informationssy-

stem, står tilsynet klart, hvilke oplysninger Kommissionen vil få adgang

til i forbindelse med forvaltningen/overvågningen og udviklingen af den

fælles kommunikationsinfrastruktur, jf. forslagets artikel 3. Det anføres i

den forbindelse, at det heller ikke er klart, om Kommissionen er tiltænkt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rollen som databehandler for de enkelte medlemsstater. Datatilsynet fo-

reslår derfor, at det overvejes i det videre forløb, og at Kommissionens

rolle nærmere præciseres og beskrives i forbindelse med implementerin-

gen.

Datatilsynet henleder i den forbindelse opmærksomheden på den særlige

bestemmelse i persondatalovens § 41, stk. 4, hvorefter der for oplysnin-

ger, som behandles for den offentlige forvaltning, og som er af særlig

interesse for fremmede magter, skal træffes foranstaltninger, der mulig-

gør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende for-

hold. Bestemmelsen medfører bl.a., at der ikke kan gives udenlandske

databehandlere adgang til f.eks. oplysninger fra større landsdækkende

administrative systemer, medmindre den dataansvarlige kan sikre, at op-

lysningerne kan bortskaffes eller tilintetgøres.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

”Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forsla-

get ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence. Forslaget

fastlægger fælles tekniske dele og standarder for et it-system, også

kaldet ECRIS, samt for andre generelle og tekniske gennemførel-

sesaspekter vedrørende måder, hvorpå udvekslingen af oplysninger

fra strafferegistre kan tilrettelægges og gøres lettere. Målet kan

bedst nås ved en indsats på EU-plan. Fastlæggelsen af fælles tekni-

ske standarder for den elektroniske dataoverførsel mellem med-

lemsstater kan ikke i tilstrækkelig grad gennemføres af medlems-

staterne, ligesom den centrale støtte og helpdesk heller ikke kan til-

rettelægges individuelt. Det kræver en koordineret indsats fra EU’s

side. Det fremgår af rammeafgørelsen, at det er op til medlemssta-

terne at afgøre, på hvilket stadium og i hvilken form oplysningerne

om domme skal indsamles, og hvordan de indsamlede oplysninger

skal opbevares. Hver medlemsstat har det fulde ansvar for at hånd-

tere sit eget strafferegistersystem med henblik på deltagelsen i

ECRIS. Medlemsstaterne bevarer det fulde ansvar for udvekslingen

af oplysninger fra strafferegistrene. Forslaget er derfor i overens-

stemmelse med subsidiaritetsprincippet.”

Regeringens vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet, da formålet med forslaget er at gennemføre artikel 11 i rammeaf-

gørelsen om tilrettelæggelsen og indholdet af udveksling af oplysninger

fra strafferegistre mellem medlemsstaterne. Gennemførelsen af denne

bestemmelse vil ikke kunne ske som en ren national foranstaltning, men

vil kræve en samordnet indsats på EU-plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget har været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse. Europa-

Parlamentet er endnu ikke fremkommet med en udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen vil blive drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 7. oktober 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til rådsafgørelse tillige med et grundnotat herom blev over-

sendt til Folketingets Europaudvalg og til Folketingets Retsudvalg den 2.

juli 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: EU-kommissionens forslag til Rådets forord-

ning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser

og om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM(2005)649)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Forslaget til forordning indeholder regler om behandlingen af grænse-

overskridende sager om underholdspligt i familieforhold, især om inter-

national kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-

relser, fælles procedureregler og samarbejde.

Formålet med forslaget er at fjerne de hindringer, der vanskeliggør ind-

drivelse af underholdsbidrag i en EU-medlemsstat på grundlag af en af-

gørelse fra en anden medlemsstat. Forordningen giver mulighed for en

betydelig mere effektiv inddrivelse af underholdsbidrag i grænseover-

skridende situationer end de gældende instrumenter.

Vedtagelsen af forslaget kræver enstemmighed, jf. EF-traktatens artikel

67, stk. 2.

I opfordring af 15. december 2005

til Rådet foreslås reglerne om vedta-

gelse af retsakter om underholdspligt ændret, således at de ikke skal ved-

tages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet, men med

kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen med Eu-

ropa-Parlamentet.

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61,

jf. 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om Dan-

marks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender) ikke

i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der

således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Un-

der de afsluttende forhandlinger om forordningen har Kommissionen

dog tilkendegivet, at forordningen må betragtes som en ændring af Bru-

xelles I-forordningen og derfor omfattet af aftalen mellem Det Europæi-

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

EU-kommissionens opfordring til Rådet om at lade artikel 251 i Traktaten om opret-

telse af Det Europæiske Fællesskab finde anvendelse på foranstaltninger ved-

rørende underholdspligt, der træffes i medfør af artikel 65 i samme traktat

(KOM(2005)648). Denne opfordring gennemgås i det følgende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske Fællesskab og Danmark om at lade bestemmelserne i Bruxelles I-

forordningen om bl.a. kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse i re-

lation til civilretlige retsafgørelser finde anvendelse i forbindelserne mel-

lem Fællesskabet og Danmark. Efter aftalens artikel 3, stk. 2, meddeler

Danmark Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af

ændringerne. Gennemfører Danmark ikke ændringerne, betragtes aftalen

efter dens artikel 3, stk. 7, som opsagt, medmindre andet aftales. Det er

uafklaret, i hvilket omfang Bruxelles I-forordningen ændres ved forord-

ningen om underholdspligt.

På Rådsmødet den 5.-6. juni 2008 blev der opnået enighed om dele af

forslaget (hjemmelsgrundlaget, anvendelsesområdet, lovvalg, afskaffelse

af eksekvatur og tvangsfuldbyrdelse), og der blev opnået enighed om ho-

vedparten af reglerne om international kompetence.

På Rådsmødet den 24. oktober 2008 forventes medlemsstaterne at blive

enige om de fleste udestående spørgsmål, herunder



Forordningens anvendelse på retsforlig, på administrative myn-

digheders afgørelser om underholdspligt m.v. og på offentlige

myndigheders krav på underholdsbidrag



International kompetence (subsidiær kompetence og forum neces-

sitatis)

Eksekvaturprocedure ved fuldbyrdelse af afgørelser, der er truffet

i en medlemsstat, der ikke har tilsluttet sig Haagerlovvalgsproto-

kollen fra 2007

Fri proces

Administrativt samarbejde

De generelle og afsluttende bestemmelser



Det forventes, at præamblen og de obligatoriske formularer, der skal

medtages som bilag til forordningen, ikke vil blive drøftet på mødet.

2. Baggrund

2.1. Baggrunden for forslaget om underholdspligt

Med Amsterdamtraktaten blev EU-samarbejdet om civilretlige spørgsmål

med grænseoverskridende virkninger lagt ind under EF-traktatens afsnit

IV. Det følger nu af EF-traktatens artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fæl-

lesskabet kan vedtage foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde

i spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødvendigt for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet

foranstaltninger til forbedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyr-

delsen af retsafgørelser i borgerlige sager samt fremme af foreneligheden

mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om kompeten-

ce.

På Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004 vedtog Rådet

Haag-programmet – Et område med frihed, sikkerhed, og retfærdighed.

Formålet med programmet er bl.a. at sikre processuelle minimumsgaran-

tier, herunder at videreudbygge den gensidige anerkendelse af retsafgø-

relser og at fjerne retlige og judicielle hindringer i forbindelse med civil-

retlige og familieretlige sager med grænseoverskridende virkning. Dette

skal bl.a. ske ved at gennemføre Rådets og Kommissionens fælles pro-

gram af 30. november 2000 om gennemførelse af princippet om gensidig

anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område,

hvorefter afskaffelsen af eksekvaturprocedurer i forbindelse med aner-

kendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om underholdsbidrag

bør være en af Fællesskabets prioriteter. Som en ledsagende foranstalt-

ning, der skal skabe gunstige rammer for gennemførelsen af princippet

om gensidig anerkendelse, nævnes harmonisering af medlemsstaternes

regler om, hvilken lov der skal finde anvendelse ved fastsættelsen af en

rettighed eller en forpligtelse (lovvalgsregler).

Dette program er en udbygning af opfordringen fra mødet i Tampere den

15. - 16. oktober 1999 til Rådet og Kommissionen om at forberede fælles

procedureregler for forenklet og hurtig afgørelse af visse grænseover-

skridende tvister, bl.a. vedrørende underholdsbidrag. Det fastslås i den

forbindelse, at princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser skal

udgøre hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU, og at eksekva-

turprocedurer ikke længere skal være en betingelse for anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt.

I Haag-programmet anmodes Kommissionen om at forelægge et udkast

til instrument om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om under-

holdspligt i 2005. Dette er også medtaget i Rådets og Kommissionens

handlingsplan af 10. juni 2005 om gennemførelse af Haag-programmet.

Forslaget om underholdspligt bygger på Kommissionens grønbog af 15.

april 2004 om underholdspligt (KOM(2004) 254).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget blev fremsat den 15. december 2005 og er modtaget i dansk

sprogversion den 25. januar 2006.

2.2. EU-retlig regulering af underholdspligt

Underholdspligt indgår i anvendelsesområdet for forordning (EF) nr.

44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerken-

delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige om-

råde (”Bruxelles I-forordningen”). Denne forordning indeholder regler

om international kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser, herunder afgørelser vedrørende underholdspligt.

Underholdspligt indgår ligeledes i anvendelsesområdet for forordning

(EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangs-

fuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (”Tvangsfuldbyrdelsesforord-

ningen”). Dette instrument sikrer fri udveksling mellem medlemsstaterne

af domme, der er attesteret som europæiske tvangsfuldbyrdelsesdoku-

menter.

Danmark har på grund af det retlige forbehold, jf. pkt. 3.1., ikke deltaget

i vedtagelsen af disse forordninger, der derfor ikke finder anvendelse i

forhold til Danmark. Den 19. oktober 2005 indgik Danmark en aftale

med Fællesskabet om, at Bruxelles I-forordningen finder anvendelse

mellem Danmark og Fællesskabet. Denne aftale er gennemført ved lov

nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v., der er

sat i kraft sommeren 2007. Forordningen erstatter konvention af 27. sep-

tember 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørel-

ser i borgerlige sager (”EF-domskonventionen”).

Endelig er underholdsbidrag omfattet af konvention af 16. september

1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i

borgerlige sager, herunder handelssager (Lugano-konventionen), der er i

kraft mellem en række EU-medlemsstater – herunder Danmark – og Is-

land, Norge og Schweiz.

2.3. Internationale konventioner om underholdspligt

Der findes i dag en række internationale konventioner vedrørende under-

holdspligt, hvoraf fem er vedtaget i regi af Haagerkonferencen om Inter-

national Privatret. Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 15. april

1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over for børn samt Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerken-

delse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt. Haagerkonventi-

onen fra 1973 erstatter Haagerkonventionen fra 1958 imellem de lande,

der har tiltrådt begge konventioner.

Endvidere findes der Haagerkonventionen af 24. oktober 1956 om, hvil-

ken lov der finder anvendelse på underholdspligt over for børn, samt

Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der finder an-

vendelse på underholdspligt. Danmark har ikke tiltrådt disse konventio-

ner.

I 1999 besluttede Haagerkonferencen at udvikle et nyt internationalt in-

strument vedrørende underholdsbidrag. Den 23. november 2007 vedtog

Haagerkonferencen for International Privatret en konvention om interna-

tional inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag

(”2007-Haagerunderholdspligt-konventionen”)

med tilhørende lov-

valgsprotokol (”Haagerlovvalgsprotokollen”)

Udenfor Haagerkonferencens regi kan nævnes FN-konventionen af 20.

juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (”FN-

konventionen”) samt konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag

(”Den Nordiske Inddrivelseskonvention”). Danmark har tiltrådt begge

disse konventioner.

2.4. Baggrunden for forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag

om underholdspligt

Efter traktatens artikel 67, stk. 5, andet led, vedtages foranstaltninger i

relation til det civilretlige samarbejde i artikel 65 efter den fælles beslut-

ningsprocedure i artikel 251, bortset fra foranstaltninger med ”familieret-

lige aspekter” der vedtages i Rådet med enstemmighed efter høringsudta-

lelse fra Europa-Parlamentet.

Gennem reglen om enstemmighed kan medlemsstaterne påse, at ingen

fællesskabsbestemmelser vedtages uden deres samtykke i spørgsmål ved-

rørende personlige relationer i familien, bl.a. efter separation, samvær,

følger af ulovlig fjernelse af et barn m.v. Som eksempel på dette nævnes

”Convention on the International Recovery of Child Support and Other Forms of Fam-

ily Maintenance”.

”Protocol on the Law Applicable to Maintenance Obligations”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den

nye Bruxelles II-forordning), der udelukker underholdspligt fra sit an-

vendelsesområde.

Foranstaltninger med familieretlige aspekter omfatter efter gældende ret

bl.a. det foreliggende forslag til forordning om underholdspligt.

Begrebet underholdspligt indeholder dog træk fra den almindelige for-

mueret, idet underholdspligt tager udgangspunkt i familierelationer, men

den konkrete gennemførelse af pligten har økonomisk karakter som en-

hver anden fordring.

Endvidere er underholdspligt omfattet af både Bruxelles I-forordningen

og Tvangsfuldbyrdelses-forordningen, om end underholdspligt kun udgør

en ubetydelig del af disse forordningers anvendelsesområde. Begge disse

forordninger er blevet vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure i

artikel 251.

På den baggrund foreslås det at lade artikel 251 finde anvendelse på for-

anstaltninger vedrørende underholdspligt, der træffes i medfør af artikel

65.

3. Hjemmelsgrundlag

3.1. Forslaget om underholdspligt

Forslaget er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 61, jf. arti-

kel 65, hvorefter Fællesskabet – med henblik på at indføre et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed – kan vedtage foranstaltninger

vedrørende civilretligt samarbejde i spørgsmål med grænse overskriden-

de virkninger i det omfang, det er nødvendigt for det indre markeds funk-

tion. Dette omfatter blandt andet foranstaltninger til forbedring og for-

enkling af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i borgerlige

sager samt fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes gælden-

de regler om lovvalg og konflikter om stedlig kompetence.

Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Am-

sterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foran-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

staltninger, der fremsættes under henvisning til bl.a. artikel 61, jf. 65, og

disse vil derfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget, og forordnin-

gen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Se dog

pkt. 5.3. om Danmark muligheder for at tilslutte sig forordningen gen-

nem aftalen om Bruxelles I-forordningen.

3.2. Forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underholds-

pligt

Vedtagelsen af forslaget om underholdspligt er reguleret af traktatens

artikel 67, stk. 2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed

efter høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen har imidlertid med hjemmel i artikel 67, stk. 2, opfordret

Rådet til at lade traktatens artikel 251 finde anvendelse på foranstaltnin-

ger vedrørende underholdspligt, der træffes efter artikel 65. I så fald vil

Rådet træffe afgørelse med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles

beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Dette forslag er ikke omfattet af den fælles beslutningsprocedure, men

skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-

Parlamentet.

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i

vedtagelsen af denne afgørelse og er derfor ikke bundet af den.

4. Nærhedsprincippet

4.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet og proportionali-

tetsprincippet

Kommissionen har anført, at formålet med forordningen – at effektivisere

inddrivelsen af underholdsbidrag i Den Europæiske Union – ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater, og at dette

bedre kan ske på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor i overens-

stemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5 træffe foran-

staltninger herom. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den nævnte artikel går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt

for at nå disse mål.

4.2. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da for-

målet med forslaget er at effektivisere den grænseoverskridende inddri-

velse af underholdsbidrag.

5. Formål og indhold

5.1. Forslaget om underholdspligt

Formålet med forslaget er at fjerne de hindringer, der vanskeliggør ind-

drivelse af underholdsbidrag i en EU-medlemsstat på grundlag af en af-

gørelse fra en anden medlemsstat.

Hovedelementerne i forslaget er regler om:



International kompetence

Lovvalg

Fælles procedureregler

Umiddelbar anerkendelse og fuldbyrdelse

Samarbejde gennem centralmyndigheder i hver medlemsstat

5.1.1. Anvendelsesområde

Efter artikel 1, stk. 1, finder forordningen anvendelse på alle former for

underholdspligt, som følger af familierelationer eller af relationer, der

efter national ret kan sidestilles hermed.

Forordningen finder således ikke kun anvendelse på underholdsbidrag til

børn og nuværende eller tidligere ægtefælle, men også til andre familie-

medlemmer, i det omfang dette følger af national ret.

Sagsomkostninger fastsat i forbindelse med behandlingen af en sag om

underholdsbidrag er ligeledes omfattet af forordningen.

I forordningen omfatter “ret” de administrative myndigheder i medlems-

staterne, der har kompetence vedrørende underholdspligt. Dette forud-

sætter dog, at de pågældende myndigheder er uafhængige og anvender

en kontradiktorisk procedure, og at deres afgørelser kan prøves af dom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stolene og har samme retsvirkning som en dom. De pågældende myndig-

heder skal medtages i et bilag til forordningen. Dette bilag kan ændres

efter forvaltningsproceduren i artikel 4 og 7 i Rådets afgørelse af 28. juni

1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemfø-

relsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (1999/468/EF).

5.1.2. International kompetence

Efter artikel 3 har følgende myndigheder international kompetence i sa-

ger om underholdsbidrag:

a) Retten på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl.

b) Retten på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige

bopæl.

c) Den ret, der har kompetence til at behandle en sag vedrørende en

persons retlige status, når anmodningen om underhold er accesso-

risk i forhold til denne sag, medmindre denne kompetence alene

støttes på en af parternes nationalitet.

d) Den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende

forældreansvar efter den nye Bruxelles II-forordning, når anmod-

ningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag,

med-

mindre denne kompetence alene støttes på en af parternes natio-

nalitet.

Disse generelle kompetenceregler suppleres af følgende regler:



Parterne har i et vist omfang mulighed for at indgå aftale om

kompetencen, bortset fra spørgsmål vedrørende underholdsbidrag

til børn under 18 år (artikel 4).

Kompetence etableret ved passivitet, fordi sagsøgte giver møde

uden at bestride kompetencen (artikel 5)

Når ingen anden ret i en medlemsstat har kompetence efter arti-

kel 3-5, har den medlemsstat, hvor både den bidragsberettigede

og den bidragspligtige har statsborgerskab, kompetence (Subsi-

diær kompetence).

Har ingen ret i en medlemsstat kompetence efter ovenstående

regler, har en ret i en medlemsstat kompetence i særlige situatio-

ner. Dette forudsætter, at det er umuligt at få behandlet bidrags-

spørgsmålet i en tredjestat, som sagen ellers er nært knyttet til,

eller at det vil være urimeligt at henvise parten til at få sagen be-

handlet der. Sagen skal endvidere have en vis tilknytning til den

pågældende medlemsstat.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Hvis krav, der vedrører samme underholdspligt, fremsættes i for-

skellige medlemsstater, udsættes sagen, indtil den første rets

kompetence er fastslået. Når det er fastslået, at den ret, ved hvil-

ken sagen først er anlagt, er kompetent, afvises de øvrige sager

(litispendens, artikel 7).

Endelig er der mulighed for at behandle indbyrdes sammenhæn-

gende krav under samme retssag, dvs. krav, der er så snævert for-

bundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig

for at undgå uforenelige afgørelser i tilfælde af, at kravene blev

påkendt hver for sig (artikel 8).



Efter artikel 11 skal retten efterprøve sin kompetence ex officio og afvise

en sag, hvis den ikke har kompetence til at behandle den.

Artikel 9 indeholder bestemmelser om, hvornår en sag anses for anlagt:



På det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et

tilsvarende dokument indleveres til retten, forudsat at sagsøger

ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der

krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte.



Hvis det indledende processkrift skal forkyndes, før det indleve-

res til retten, på det tidspunkt, hvor det modtages af den myndig-

hed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke

efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der kræve-

des for at få dokumentet indleveret til retten.

Artikel 10 giver mulighed for at anvende foreløbige og sikrende retsmid-

ler i en medlemsstat i overensstemmelse med denne stats lovgivning,

selvom sagen efter forordningens kompetenceregler skal behandles i en

anden medlemsstat.

5.1.3. Lovvalg

Medlemsstaterne er enige om, at spørgsmål om lovvalg i sager om un-

derholdspligt skal reguleres af de bestemmelser, der findes i Haagerlov-

valgsprotokollen. Protokollen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:



Underholdspligt reguleres som udgangspunkt af loven i det land,

hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl (artikel 3).

Loven i domsstaten finder dog anvendelse, når den bidragsberet-

tigede ikke ifølge den lov, der er nævnt ovenfor, kan opnå under-

holdsbidrag fra den bidragspligtige (artikel 4).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



I sager om underholdspligt mellem ægtefæller finder den lov,

som artikel 3 udpeger, ikke anvendelse, hvis en af parterne prote-

sterer mod anvendelsen heraf, og en anden medlemsstats lovgiv-

ning har en tættere tilknytning til ægteskabet, navnlig

den medlemsstat hvor parterne havde deres sidste fælles sædvan-

lige opholdssted. I så fald finder den sidstnævnte stats lov anven-

delse (artikel 5).

Parterne har mulighed for at indgå aftale om lovvalg, bortset fra

hvis der er tale om underholdspligt over for et barn under 18 år

eller en voksen, der på grund af svækkede eller utilstrækkelige

åndsevner ikke er i stand til at varetage sine interesser.

En offentlig myndigheds ret til at kræve tilbagebetaling af en

ydelse, der er udbetalt til den bidragsberettigede, reguleres af den

lov, der gælder for myndigheden (artikel 10).

Uanset hvilken lov, som lovvalgsreglerne udpeger, skal der tages

hensyn til bidragsberettigedes bidragsbehov og bidragspligti-

ges bidragsevne (artikel 14)



Der er endvidere enighed om, at disse lovvalgsregler indarbejdes i for-

ordningen gennem en henvisning til protokollen.

5.1.4. Fælles procedureregler: Forkyndelse og adgang til genoptagelse af

udeblivelsesdomme

Der er enighed om at se bort fra de foreslåede bestemmelser om forkyn-

delse i sager om underholdspligt. I stedet fastslås det, at hvis sagsøgte har

sædvanligt opholdssted i en anden stat end den medlemsstat, hvor sagen

er anlagt, udsættes sagen, indtil det er fastslået, at sagsøgte har haft mu-

lighed for at modtage det indledende processkrift i sagen eller et tilsva-

rende dokument i så god tid, at sagsøgte har haft mulighed for at varetage

sine interesser i sagen. Forkyndelsen foretages som udgangspunkt efter

artikel 19 i forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndel-

se i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og

kommercielle sager (”Forkyndelsesforordningen”) og artikel 15 i Haa-

gerkonvention af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retsli-

ge og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle

spørgsmål (”Haagerforkyndelseskonventionen).

Endvidere er der enighed om, at sagsøgte i visse situationer har ret til at

anmode om fornyet prøvelse af den trufne afgørelse. Sagsøgte har bl.a.

mulighed herfor, når sagsøgte ikke har givet møde, og det ikke er fastslå-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et, at han har modtaget det indledende processkrift i sagen eller et tilsva-

rende dokument, eller forkyndelsen af dette ikke blev foretaget i tilstræk-

kelig tid til, at sagsøgte kunne varetage sit forsvar, uden at dette kan til-

skrives sagsøgtes forhold, eller når sagsøgte har været forhindret i at gøre

indsigelse mod kravet som følge af force majeure eller som følge af eks-

traordinære omstændigheder, der ikke skyldes fejl fra sagsøgtes side. En

anmodning om fornyet prøvelse, der opfylder disse betingelser, medfø-

rer, at dommen annulleres.

5.1.5. Anerkendelse og eksigibilitet af afgørelser fra andre medlemsstater

– afskaffelse af eksekvatur

5.1.5.1. Bidragsafgørelser fra medlemsstater, der har tilsluttet sig Haa-

gerlovvalgsprotokollen

Der er enighed om at afskaffe eksekvatur ved anerkendelse og fuldbyr-

delse af alle former for bidragsafgørelser fra medlemsstater, der har til-

sluttet

sig Haagerlovvalgsprotokollen. Sådanne afgørelser skal herefter

anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat uden prøvelse, heller

ikke prøvelse af ordre public.

Ved udeblivelsesdomme giver forordningen dog bidragsbetaleren mulig-

hed for at anmode om genoptagelse af sagen i den medlemsstat, hvor den

blev truffet, jf. pkt. 5.1.4.

Under fuldbyrdelsen af afgørelsen giver forordningen endvidere bi-

dragsbetaleren mulighed for at fremsætte en række indsigelser, jf. pkt.

5.1.6.

Afskaffelsen af eksekvatur gælder også ved anerkendelse og fuldbyrdelse

i medlemsstater, der ikke har tilsluttet sig Haagerlovvalgsprotokollen,

også selvom afgørelser fra sådanne medlemsstater skal fuldbyrdes i an-

dre medlemsstater ved anvendelse af den eksekvaturprocedure, der er

beskrevet i pkt. 5.1.5.2.

Haagerlovvlagsprotokollen giver Fællesskabet mulighed for at tilslutte sig den med

virkning for alle medlemsstater. På grund af det retlige forbehold vil dette dog ikke

gælde for Danmark, Storbritannien har endvidere mulighed for ikke at deltage sig i en

sådan tilslutning til protokollen og har tilkendegivet ikke at ønske at være bundet af

protokollen, men at ville overveje at tilslutte sig forordningen. Den eksekvaturprocedu-

re, der er beskrevet i pkt. 5.1.5.2. er således møntet på den situation, hvor Storbritanni-

en tilslutter sig underholdspligtforordningen uden at tilslutte sig Haagerlovvalgsproto-

kollen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1.5.2. Bidragsafgørelser fra medlemsstater, der ikke har tilsluttet sig

Haagerlovvalgsprotokollen

For bidragsafgørelser fra medlemsstater, der har tilsluttet sig Haager-

lovvalgsprotokollen, opretholdes kravet om en eksekvaturpocedure.

Formandskabet har for sådanne afgørelser foreslået en procedure, der

er opbygget ud fra den tilsvarende procedure i Bruxelles I-forordningen.

Efter forslaget skal en afgørelse bl.a. ikke anerkendes i følgende situatio-

ner:



Afgørelsen strider mod ordre public i den medlemsstat, hvor den

søges anerkendt

Bidragsbetaleren havde ikke mulighed for at varetage sine inte-

resser under sagen

Afgørelsen strider mod en afgørelse, der er truffet i den medlems-

stat, hvor den søges anerkendt, eller strider mod en afgørelse, der

er truffet i en tredjestat, og denne afgørelse anerkendes i fuldbyr-

delsesstaten.

Eksekvaturproceduren er dog på enkelte punkter blevet opstrammet i

forhold til proceduren i Bruxelles I-forordningen. For eksempel stilles

der krav om, at den indledende afgørelse om fuldbyrdelighed skal træffes

umiddelbart efter modtagelsen af alle relevante dokumenter og senest

efter 30 dage.

Fuldbyrdelse af udenlandske bidragsafgørelser, herunder afslag på og

suspension af fuldbyrdelse, reguleres af loven i fuldbyrdelseslandet

5.1.5.3. Retsforlig, officielt bekræftede dokumenter og offentlige myndig-

heders bidragskrav

Retsforlig, officielt bekræftede dokumenter og offentlige myndigheders

bidragskrav er omfattet af forordningen, herunder af reglerne om aner-

kendelse og fuldbyrdelse uden eksekvaturprocedure.

Derimod er rent private aftaler om underholdspligt ikke omfattet af for-

ordningen, heller ikke selvom de er fuldbyrdelige i den medlemsstat, hvor

de er indgået.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1.6. Fuldbyrdelse

Der er enighed om, at fuldbyrdelse af udenlandske bidragsafgørelser,

herunder afslag på og suspension af fuldbyrdelse, som udgangspunkt re-

guleres af loven i fuldbyrdelseslandet, idet forordningen dog indeholder

visse harmoniserede regler herom, der har forrang for national ret.

Den, der anmoder om fuldbyrdelse, skal fremlægge en genpart af afgø-

relsen og godtgøre dens ægthed.

Der er enighed om, at fuldbyrdelses-

myndigheden kun kan forlange bidragsafgørelsen oversat, hvis den bi-

dragspligtige fremsætter indsigelser mod den.

I forbindelse med fuldbyrdelsen kan afgørelsen efter artikel 32 ikke ef-

terprøves med hensyn til sagens realitet.

Der er enighed om, at efter de harmoniserede fuldbyrdelsesregler skal det

bl.a. være muligt at afslå eller suspendere fuldbyrdelsen i følgende tilfæl-

de:



Retten til fuldbyrdelse af afgørelsen er forældet, enten efter loven

i afgørelsesstaten eller i fuldbyrdelsesstaten.

Afgørelsen er uforenelig med en anden afgørelse, f.eks. en afgø-

relse truffet i fuldbyrdelsesstaten.

Den kompetente myndighed i afgørelsesstaten har modtaget en

anmodning om genoptagelse af den oprindelige afgørelse, jf. pkt.

5.1.4.

Fuldbyrdelsen af afgørelsen er suspenderet i afgørelsesstaten.

Der er enighed om, at lade bestemmelserne om månedlige overførsler

(artikel 34), indefrysning af bankindeståender (artikel 35) og bidragskrav

som privilegeret fordring (artikel 36) udgå.

Disse regler om fuldbyrdelse omfatter kun situationer, hvor eksekvatur er

afskaffet, jf. pkt. 5.1.5.1.

5.1.7. Samarbejde, fri proces, indhentelse og anvendelse af oplysninger

m.v.

Der er enighed om, at forordningens bestemmelser om samarbejde, fri

proces m.v. skal udarbejdes med udgangspunkt i reglerne herom i Haa-

ger-konventionen af 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hver medlemsstat skal efter artikel 39 udpege en eller flere centrale

myndigheder, som skal bistå ved anvendelsen af denne forordning.

Centralmyndighederne skal efter artikel 40 fremsende oplysninger om

national ret og procedurerne vedrørende underholdspligt, og de skal træf-

fe foranstaltninger for at lette anvendelsen af denne forordning og styrke

deres indbyrdes samarbejde. Til dette formål anvendes det europæiske

retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, som blev oprettet

ved beslutning 2001/470/EF.

I relation til konkrete sager skal centralmyndighederne samarbejde om

bl.a. fremsendelse af sager om underholdsbidrag til rette myndighed,

indsamling og udveksling af oplysninger om den bidragsberettigedes og

den bidragspligtiges situation, yde bistand til bidragsberettigede, der er

involveret i en procedure på deres område, samt fremme aftaler mellem

bidragsberettigede og bidragspligtige gennem mægling.

Centralmyndig-

hederne skal endvidere sørge for assistance og repræsentation i relation

til sagsanlæg.

Samarbejdet omfatter også situationer, hvor der endnu ikke er anmodet

om bistand til behandlingen af en grænseoverskridende sag om under-

holdspligt i en anden medlemsstat. Dette omfatter eksempelvis situatio-

ner, hvor der søges oplysninger til brug for overvejelserne om fremsæt-

telse af en anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse i en anden med-

lemsstat, eller hvor der til brug for behandlingen af en sag om under-

holdsbidrag i en medlemsstat er behov for oplysninger fra en anden med-

lemsstat.

Den bistand, der ydes af centralmyndigheden m.v., skal efter artikel 42

være gratis.

Det kan dog kræves, at den, der anmoder om særlige under-

søgelser m.v., bidrager til omkostningerne herved.

Efter artikel 44 omfatter samarbejdet også videregivelse af oplysninger

om parterne. Dette omfatter kun oplysninger, som offentlige myndigheder

allerede er i besiddelse af; offentlige myndigheder pålægges således ikke

at indhente andre oplysninger. I sager om fastsættelse eller ændring af

underholdsbidrag drejer dette sig alene om oplysninger om modpartens

adresse. Ved fuldbyrdelse af afgørelser i andre medlemsstater omfatter

det oplysninger om bidragsbetalerens indkomst, arbejdsgiver, bankkonti

og formue. Oplysningerne om formue må dog kun videregives, hvis bi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dragskravet ikke kan dækkes gennem bidragsbetalerens indkomst og

bankindeståender.

De myndigheder i den anmodede medlemsstat, der er i besiddelse af

ovennævnte oplysninger, skal fremsende oplysningerne til centralmyn-

digheden i den anmodede medlemsstat, der sørger for videregivelse af

oplysningerne til den anmodende centralmyndighed.

De nævnte oplysninger kan efter artikel 46 kun anvendes med henblik på

at lette inddrivelsen af underholdsbidrag. Oplysningerne må kun opbeva-

res så længe, der er brug for dem. Oplysningerne videregives til de myn-

digheder, der har brug for dem. Oplysningerne må ikke videregives til

den part, der har anmodet om dem, medmindre andet følger af de pro-

cessuelle regler, som den pågældende myndighed er underlagt.

Anmodninger om bistand efter forordningen og anden korrespondance

mellem de involverede centralmyndigheder skal foregå på den medlems-

stats sprog, hvortil anmodningen er rettet, medmindre andet aftales.

Forordningen indeholder to regler om fri proces:



I sager om børnebidrag vedrørende børn, der ikke er fyldt 21 år,

ydes der altid fri proces, uanset parternes økonomiske forhold.

Fri proces kan dog afslås, hvis anmodningen er fuldstændig

grundløs.



I andre sager afgøres spørgsmål om fri proces efter national ret.

Dog har en part, der i afgørelsesstaten har modtaget hel eller

delvis fri proces eller fritagelse for omkostninger i en sag om

fuldbyrdelse af afgørelsen i en anden medlemsstat, ret til den

mest omfattende fri procesordning i fuldbyrdelsesstaten.

5.1.8. Afsluttende almindelige bestemmelser

5.1.8.1. Forholdet mellem forordningen, andre fællesskabsinstrumenter

og andre internationale instrumenter

I relation til underholdspligt erstatter forordningen Bruxelles I-

forordningen. Dette indebærer, at Bruxelles I-forordningen ikke længere

vil omfatte sager om underholdspligt. Se nærmere herom i pkt. 5.3. Der-

imod vil Tvangsfuldbyrdelsesforordningen fortsat finde anvendelse på

afgørelser om underholdspligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen er ikke til hinder for at fortsætte anvendelsen af internati-

onale instrumenter om underholdspligt, der er indgået mellem en eller

flere medlemsstater og et eller flere tredjelande.

Mellem medlemsstaterne har forordningen imidlertid forrang frem for

eksisterende internationale instrumenter. Forordningen giver dog Fin-

land og Sverige mulighed for fortsat at anvende Den Nordiske Inddrivel-

seskonvention ved anerkendelse og fuldbyrdelse af hinandens afgørelser.

5.1.8.2. Formularer

Forordningen indeholder en række bilag, der skal anvendes ved behand-

lingen af sager, der er omfattet af den. Ændring af disse bilag skal efter

artikel 50 vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 3, jf. artikel 7,

stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for

udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

5.1.8.3. Ikrafttræden m.v.

Efter artikel 52 finder forordningen som udgangspunkt kun anvendelse

på retssager, der er anlagt, samt på retsforlig og på officielt bekræftede

dokumenter, der er udstedt efter forordningens ikrafttræden.

Dog finder bestemmelserne om administrativt samarbejde anvendelse på

sager, der verserer på tidspunktet for denne forordnings ikrafttrædelse.

Formandskabet har foreslået, at forordningen træder i kraft 30 måneder

efter vedtagelsen.

5.2. Forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underholds-

pligt

Der henvises til beskrivelsen af forslaget i pkt. 2.4. og 3.2.

5.3. Ændring af Bruxelles I-forordningen gennem forordningen om un-

derholdspligt i forhold til Danmark

Den 19. oktober 2005 indgik Det Europæiske Fællesskab og Danmark en

aftale (”Bruxelles I-aftalen”) om at lade bestemmelserne i Bruxelles I-

forordningen om bl.a. kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse i re-

lation til civilretlige retsafgørelser finde anvendelse i forbindelserne mel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lem Fællesskabet og Danmark. Ved Rådets afgørelse af 20. september

2005 blev Formanden for Rådet bemyndiget til at undertegne aftalen på

Fællesskabets vegne. Ved lov nr. 1563 af 20. december 2008 om Bru-

xelles I-forordningen blev justitsministeren bemyndiget til bl.a. at sætte

loven og dermed bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen i kraft for

Danmark, hvilket skete pr. 1. juli 2007.

Herefter gælder bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen mellem Fæl-

lesskabet og Danmark. Forordningen omfatter også afgørelser om un-

derholdspligt.

Bruxelles I-aftalen indeholder i artikel 3 en række bestemmelser om

håndteringen af ændringer af Bruxelles I-forordningen. I bestemmelsen

fastslås det indledningsvis, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af

ændringer af forordningen, og at sådanne ændringer ikke er bindende

for og ikke finder anvendelse i Danmark. Efter aftalens artikel 3, stk. 2,

meddeler Danmark Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre

indholdet af ændringerne. Gennemfører Danmark ikke ændringerne, be-

tragtes aftalen efter dens artikel 3, stk. 7, som opsagt, medmindre andet

aftales. Det er uafklaret, i hvilket omfang Bruxelles I-forordningen æn-

dres ved forordningen om underholdspligt.

Under de afsluttende forhandlinger om forordningen har Kommissionen

tilkendegivet, at forordningen må betragtes som en ændring af Bruxelles

I-forordningen. Dette vil betyde, at Danmark kan gennemføre indholdet

af forordningen om underholdspligt i det omfang, den ændrer Bruxelles

I-forordningen. Det er imidlertid endnu ikke afklaret, i hvilket omfang

forordningen om underholdspligt ændrer Bruxelles I-forordningen. Det

er derfor heller ikke afklaret, om eller i hvilket omfang aftalen giver

Danmark mulighed for at gennemføre bestemmelserne i forordningen om

underholdspligt.

Gennemfører Danmark ikke indholdet af de ændringer af Bruxelles I-

forordningen, der følger af forordningen om underholdspligt, betragtes

aftalen om Bruxelles I-forordningen som opsagt i sin helhed, medmindre

andet aftales.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Økonomiske og Sociale Komité har i en udtalelse

af 20. april 2006 grundlæggende tilsluttet sig forslaget. Komitéen finder

dog, at det første element i fastlæggelsen af den kompetente ret bør være

det sted, hvor den bidragsberettigede har sin bopæl (artikel 3), at den bi-

dragsberettigede altid bør være omfattet af den lov, der har givet

ham/hende denne ret (artikel 15), og at kravet om indefrysning af en

bankkonto ikke bør være totalt (artikel 35).

Europa-Parlamentet har fremsat en udtalelse om forordnings-forslaget

den 13. december 2007, modtaget den 23. januar 2008. I denne udtalelse

har Europa-Parlamentet foreslået, at den fælles beslutningstagen med Eu-

ropa-Parlamentet efter artikel 251 i traktaten skal finde anvendelse på

vedtagelsen af forordningen; forordningen vil således kunne vedtages

med kvalificeret flertal. Samtidig har parlamentet foreslået en række tek-

niske ændringer af forslaget.

Under forhandlingerne har der vist sig stort flertal blandt medlemsstater-

ne for at bevare kravet om enstemmighed ved vedtagelsen af forslag om

underholdspligt.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor samt for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet

7.1. Fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i Danmark

Dansk ret giver mulighed for at fastsætte bidrag til forsørgelsen af børn

under 18 år, uddannelsessøgende børn mellem 18 og 24 år og nuværende

eller tidligere ægtefælle eller registreret partner. Der er ikke mulighed for

at fastsætte bidrag til forsørgelse af andre familiemedlemmer.

Efter § 13 i lov om børns forsørgelse er forældrene hver for sig forpligtet

til at forsørge deres barn. Opfylder den ene af forældrene ikke forsørgel-

sespligten, kan statsforvaltningen

pålægge denne at betale bidrag til bar-

nets underhold. Denne bidragspligt ophører efter § 14, stk. 1, ved barnets

Pr.

1. januar 2007 blev statsamterne nedlagt, og deres opgaver på bidragsområdet blev

overtaget af de fem nye statsforvaltninger, jf. lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional

statsforvaltning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fyldte 18. år. Efter § 14, stk. 3, kan der fastsættes bidrag til et barns un-

dervisning eller uddannelse, indtil barnet fylder 24 år.

Efter lovens § 17 og efter bidragsbekendtgørelsen (nr. 169 af 17. marts

2005 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag) kan

statsforvaltningen ændre et fastsat eller aftalt bidrag.

Ud over de løbende bidrag kan der efter § 15 fastsættes bidrag til udgifter

til barnets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller anden særlig

anledning.

De ovennævnte bidrag tilkommer efter § 18 barnet, men det er den, der

afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, der har ret til at kræve bidrag

fastsat og til at indkræve dette.

Endelig kan statsforvaltningen efter § 19 bl.a. pålægge faderen at betale

bidrag til udgifterne ved fødslen og til moderens forsørgelse omkring

fødslen.

Med hensyn til ægtefællebidrag tages der ved separation og skilsmisse

stilling til, om en ægtefælle i en periode efter separationen eller skilsmis-

sen fortsat skal have pligt til at forsørge den anden ægtefælle. Indgår æg-

tefællerne ikke selv aftale om bidragspligten, afgøres spørgsmålet om

bidragspligt ved dom, jf. ægteskabslovens § 50, stk. 1.

Når der er bidragspligt, fastsætter statsforvaltningen bidragets størrelse,

medmindre parterne indgår aftale herom, jf. § 50, stk. 1.

Indtil separation eller skilsmisse uden forudgående separation har ægte-

fællerne gensidig forsørgelsespligt, og statsforvaltningen kan pålægge en

ægtefælle, der forsømmer forsørgelsespligten, at betale ægtefællebidrag,

jf. §§ 5, 6 og 8 i lov om ægteskabets retsvirkninger.

Statsforvaltningen kan ændre et fastsat bidrag.

Statsforvaltningens bidragsafgørelser kan påklages til justitsministeren

(Familiestyrelsen). Den bidragspligtige skal betale bidrag efter afgørel-

sen, selvom afgørelsen påklages. Klage har således ikke opsættende

virkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningen om fastsættelse af bidrag indeholder ikke regler om mid-

lertidige afgørelser. Dette er dog ikke til hinder for at træffe en midlerti-

dig afgørelse eller en delafgørelse f.eks. om bidraget for en bestemt peri-

ode eller at fastsætte et børnebidrag til normalbidraget, mens det overve-

jes, om der er grundlag for at fastsætte højere bidrag.

7.2. Det offentliges ret til bidrag, herunder ret til at indtræde i bidrag

Reglerne i pkt. 7.1. om underholdsbidrag handler alene om den privatret-

lige forsørgelsespligt. Offentlige ydelser som eksempelvis børnetilskud

er ikke omfattet heraf. I det følgende gennemgås de situationer, hvor det

offentlige – normalt kommunen – bliver involveret i privatretlige sager

om børne- eller ægtefællebidrag:

Når statsforvaltningen har fastsat børnebidrag, og den bidragspligtige

ikke betaler i henhold til afgørelsen, kan den bidragsberettigede efter ka-

pitel 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag få

normalbidraget forskudsvis udbetalt af sin bopælskommune. Herefter

indtræder kommunen efter § 18 i retten til at indkræve bidraget.

I det omfang det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse, til-

kommer retten til børnebidrag efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgel-

se den pågældende offentlige myndighed eller institution.

Det er ikke muligt at få ægtefællebidrag forskudsvis udbetalt af det of-

fentlige, men hvis den bidragsberettigede modtager kontanthjælp efter

lov om aktiv socialpolitik, og hvis den bidragspligtige efter ægteskabs-

lovgivningen har pligt til at forsørge den bidragsberettigede, indtræder

det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bi-

dragspligtige. Dette omfatter også retten til at kræve bidrag fastsat og til

at kræve et bidrag forhøjet.

7.3. Forældelse af bidragskrav

Private krav på underholdsbidrag forældes efter 3 år efter forældelseslo-

ven, mens det offentliges krav på betaling af forskudsvis udlagte børne-

bidrag efter § 18 i børnetilskudsloven først forældes efter 10 år.

7.4. Danske myndigheders internationale kompetence i sager om børne-

og ægtefællebidrag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter bidragsbekendtgørelsens § 2 har statsforvaltningen international

kompetence til at behandle en sag om børnebidrag eller ægtefællebidrag i

følgende situationer:



Er sagen omfattet af Bruxelles I-forordningen eller Lugano-

konventionen, har statsforvaltningen kompetence, hvis dette føl-

ger af kompetencereglerne i forordningen eller konventionen.

Er sagen omfattet af Haagerkonventionen fra 1973, har statsfor-

valtningen kompetence, hvis dette følger af konventionens artikel

7-8.

Er sagen omfattet af Haagerkonventionen fra 1958, har statsfor-

valtningen kompetence, hvis dette følger af konventionens artikel

Er sagen ikke omfattet af nogen af disse konventioner, kan stats-

forvaltningen behandle den, hvis den har en særlig tilknytning til

Danmark.



I relation til sager om underholdsbidrag findes de vigtigste bestemmelser

i Bruxelles I-forordningens og Lugano-konventionens artikel 2 og artikel

5, stk. 2. Efter disse bestemmelser kan en sag om fastsættelse eller forhø-

jelse af bidrag behandles i bidragsberettigedes bopælsland, i bidragsplig-

tiges bopælsland eller i forbindelse med en sag om parternes retlige sta-

tus, f.eks. vedrørende faderskab eller skilsmisse. Den bidragsberettigede

har valgfrihed med hensyn til, i hvilket land sagen skal behandles.

Derimod kan en ansøgning fra den bidragspligtige om bortfald eller ned-

sættelse af et bidrag kun behandles i den berettigedes bopælsland.

Derudover giver konventionerne parterne mulighed for at indgå aftaler

om, i hvilket land en bidragssag skal behandles.

Efter henvisningen til artikel 7-8 i Haagerkonventionen af 1973 kan stats-

forvaltningen behandle en sag, hvis en af parterne har bopæl i Danmark,

hvis begge parter har dansk indfødsret, hvis modparten direkte eller stil-

tiende har accepteret, at sagen behandles her i landet, eller hvis sagen be-

handles i forbindelse med f.eks. en skilsmissesag.

Efter henvisningen til artikel 3 i Haagerkonventionen af 1958 kan stats-

forvaltningen behandle sagen, hvis en af parterne har bopæl i Danmark,

eller hvis den bidragspligtige direkte eller stiltiende har accepteret, at sa-

gen behandles her i landet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til lande, som ikke har tiltrådt nogen af de nævnte konventioner,

anvendes principperne i Bruxelles I-forordningen og Lugano-

konventionen, jf. vejledning af 22. marts 2005 om behandling af sager

om børnebidrag og ægtefællebidrag.

7.5. Inddrivelse af bidrag

7.5.1. Inddrivelse af danske bidrag i Danmark

I Danmark tvangsfuldbyrdes privatretlige krav af domstolene (fogedret-

terne) efter retsplejelovens regler herom. Dette omfatter også bidrags-

krav, men i praksis anvendes denne mulighed ikke.

I stedet inddrives bidragskrav gennem det offentlige inddrivelsessystem,

der er reguleret af lov om inddrivelse af underholdsbidrag og lov om op-

krævning og inddrivelse af visse fordringer.

Anmodning om inddrivelse i Danmark rettes til den bidragsberettigedes

bopælskommune, der forestår beregningen og opkrævningen af kravet.

Betales kravet ikke, og indgås der ikke en rimelig afdragsordning, over-

drager kommunen sagen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, der er en

enhed under Skatteministeriet, der tager sig af tvangsmæssig inddrivelse

af en lang række offentlige – og enkelte private – krav.

Kravet kan inddrives ved udpantning eller lønindeholdelse. Ved løninde-

holdelse skal der overlades den bidragspligtige det nødvendige til eget og

families underhold. Herudover består der efter retspraksis en ret til at

inddrive offentlige bidragskrav gennem modregning i f.eks. overskyden-

de stat.

Inddrivelse i Danmark foretages uden omkostninger for den bidragsberet-

tigede.

7.5.2. Inddrivelse af udenlandske bidrag i Danmark

Efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 1, stk. 2, finder lovens

regler også anvendelse på inddrivelse af udenlandske bidragsafgørelser i

det omfang, det fastsættes ved overenskomst med fremmed stat eller be-

stemmes af justitsministeren. Danmark har tiltrådt følgende internationa-

le konventioner om inddrivelse af underholdsbidrag:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Den Nordiske Inddrivelseskonvention.

Haagerkonventionen af 1973.

Haagerkonventionen af 1958.

FN-konventionen.

Den Nordiske Inddrivelseskonvention og de to Haagerkonventioner er

egentlige fuldbyrdelseskonventioner, hvilket indebærer, at konventions-

staterne har pligt til at foretage inddrivelse umiddelbart på baggrund af

en udenlandsk bidragsafgørelse, hvis konventionens betingelser er op-

fyldt.

FN-konventionen er i modsætning hertil alene en retshjælpskonvention,

der ikke medfører pligt til at fuldbyrde andre landes bidragsafgørelser.

Konventionen har i stedet til formål at lette inddrivelsen af den udenland-

ske afgørelse gennem reglerne om fastsættelse af bidrag i inddrivelses-

landet. Ved inddrivelse af udenlandske bidragsafgørelser i Danmark efter

denne konvention skal der – medmindre den bidragspligtige betaler gæl-

den eller indgår en afdragsordning – derfor træffes en dansk bidragsafgø-

relse; derefter inddrives bidraget på grundlag af denne afgørelse.

Konventionerne omfatter forskellige typer af bidrag, som ikke kendes i

dansk ret. Eksempelvis omfatter Haagerkonventionen fra 1973 også un-

derholdspligt som følge af familie-, slægtsskabs-, ægteskabs- eller svo-

gerskabsforhold. Ved ratifikationen tog Danmark forbehold for afgørel-

ser om underholdspligt mellem slægtninge i sidelinjen og mellem be-

svogrede.

Familiestyrelsen er centralmyndighed i forhold til konventionerne. Cen-

tralmyndighedens opgaver er ikke nærmere beskrevet, men består først

og fremmest i formidling af anmodninger om inddrivelse i Danmark eller

udlandet. Derudover er centralmyndigheden behjælpelig med afklaring af

tvivlsspørgsmål, fremskaffelse af yderligere oplysninger og dokumenta-

tion m.v.

Anmodning om inddrivelse i Danmark af en udenlandsk bidragsafgørelse

sendes til Familiestyrelsen, der som centralmyndighed videresender an-

modningen til Statsforvaltningen Syddanmark. Statsforvaltningen træffer

afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at inddrive bidrag efter afgørel-

sen er opfyldt; samtidig træffer statsforvaltningen afgørelse om kravets

eksistens og størrelse. Statsforvaltningens afgørelse herom kan påklages

til Familiestyrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis betingelserne er opfyldt, sendes sagen til Restanceinddrivelsesmyn-

digheden, der opkræver og inddriver bidraget på samme måde som efter

en dansk afgørelse.

7.5.3. Inddrivelse af danske bidrag i udlandet

Skal et dansk bidrag inddrives i udlandet, retter den bidragsberettigede

henvendelse herom til kommunen, der opkræver bidraget. Betales kravet

ikke, overlades sagen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger at

inddrive det efter ovennævnte konventioner.

En dansk afgørelse om udpantning eller lønindeholdelse kan ikke fuld-

byrdes i udlandet efter konventionerne.

7.6. Lovvalgsregler

Lovgivningen om fastsættelse og inddrivelse af underholdsbidrag inde-

holder ikke lovvalgsregler. Det er imidlertid fast antaget, at bidragsfast-

sættelse og inddrivelse alene foregår efter dansk ret.

Efter dansk ret skal spørgsmål om forældelse af udenlandske bidragskrav

dog afgøres efter reglerne i det land, hvor afgørelsen blev truffet. Derud-

over ses der ikke i praksis at være taget stilling til generelle lovvalgs-

spørgsmål.

7.7. Forkyndelse

Der er ikke fastsat regler for forkyndelse af anmodninger om fastsættelse

eller ændring af bidrag, der behandles af statsforvaltningerne. Modparten

orienteres om anmodningen ved almindeligt brev, og efter praksis anses

brevet for kommet frem, medmindre andet godtgøres.

I retssager om pligten til at betale ægtefællebidrag skal processuelle

meddelelser forkyndes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17.

Efter retsplejelovens § 155 kan forkyndelse ske ved, at den meddelelse,

der skal forkyndes

a) sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes

om at bekræfte modtagelsen (brevforkyndelse),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende,

der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital for-

kyndelse),

c) sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (postfor-

kyndelse) eller

d) afleveres til den pågældende af en stævningsmand (stævnings-

mandsforkyndelse).

Efter § 157 bør forkyndelse så vidt muligt ske for den pågældende per-

sonlig på den pågældendes bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejds-

sted. Forkyndelse kan dog i visse situationer også ske for personer, der

hører til den pågældendes husstand, eller for den pågældendes udlejer,

arbejdsgiver eller ansatte.

Forkyndelse kan efter § 159 bl.a. foretages i Statstidende, hvis den på-

gældendes bopæl m.v. her i landet ikke kendes.

En part kan efter § 160 give afkald på at få underretning om processuelle

meddelelser ved forkyndelse.

Har en part antaget en advokat til at udføre sagen, kan forkyndelse vedrø-

rende sagen efter § 161 ske for advokaten.

Er det dokument, der skal forkyndes, kommet vedkommende i hænde,

anses forkyndelse efter § 163, stk. 2, for sket, selv om forkyndelsen ikke

er foretaget i overensstemmelse med ovennævnte regler.

International forkyndelse reguleres af Forkyndelsesforordningen og Haa-

ger-forkyndelseskonventionen.

7.8. Foreløbige retsmidler – arrest

Dansk ret indeholder ikke direkte regler om midlertidig indefrysning af

bankindeståender, men efter retsplejelovens § 627 kan fogedretten fore-

tage arrest til sikkerhed for pengekrav, når

1) der ikke kan foretages udlæg for fordringen, og

2) det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning ellers vil

blive væsentligt forringet.

Arrest kan efter § 628 ikke foretages, når det må antages, at fordringen

ikke består.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Som det fremgår af pkt. 3.1. og 3.2., deltager Danmark ikke i Rådets ved-

tagelse af hverken forslaget om underholdspligt eller opfordring vedrø-

rende vedtagelsesreglerne, og disse vil ikke være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Disse retsakter vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark.

Benytter Danmark sig af en eventuel mulighed for at gennemføre indhol-

det af forordningen om underholdspligt, i det omfang den ændrer Bru-

xelles I-forordningen, skønnes dette ikke at have statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark. Det er ikke afklaret, om en sådan gennemførelse af

indholdet af forordningen vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

9. Høring

Forslaget om underholdspligt og opfordringen vedrørende vedtagelses-

reglerne blev den 2. februar 2006 sendt i høring med frist til den 13. fe-

bruar 2006 hos:

Børnerådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Landsforeningen Børn og

Samvær, Mødrehjælpen, Foreningen af offentlige chefer i Statsamterne,

Foreningen af Statsamtmænd, KL, Advokatrådet, Danske Familieadvo-

kater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

familieretsadvokater (FAF), Institut for Menneskerettigheder, Frederiks-

berg Kommune, Københavns Kommune, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Præsidenten for

Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret samt præsidenterne for

Københavns Byret, Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i Aalborg og

Retten i Roskilde.

Advokatrådet, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Red

Barnet, Børnesagens Fællesråd og Dommerfuldmægtigforeningen har

meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget eller opfordringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen af Statsamtmænd har meddelt, at det fremsatte forslag om

underholdspligt må betegnes som et stort fremskridt i forhold til den nu-

værende retstilstand.

Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at retten til respekt af pri-

vatlivet i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ses

bedst opfyldt, hvis den bidragspligtige efter forslagets artikel 34 alene

skal orientere domsstaten – og ikke den bidragspligtige – om ændringer

vedrørende arbejdsgiver eller bankkonto.

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 20. maj 2008. Specialudvalget vil

drøfte sagen den 7. oktober 2008.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under drøftelserne af forslaget i den civilretlige arbejdsgruppe har med-

lemsstaterne overordnet set tilsluttet sig de grundlæggende elementer i

forslaget.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte udviklingen af en EU-forordning om un-

derholdspligt, der indeholder regler om international kompetence, om

lovvalg, om anerkendelse og fuldbyrdelse samt om samarbejde. En sådan

forordning vil kunne medvirke til at sikre den bidragsberettigede regel-

mæssig betaling af underholdsbidrag i grænseoverskridende sager.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslaget er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den

7. marts 2006.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for Rådsmødet (RIA) den 19.-20. april 2007

og den 5.-6. juni 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Sårbare voksne og juridisk beskyttelse af dem

på tværs af grænserne

Nyt notat.

Resumé

I foråret 2008 udtrykte Frankrig ønske om, at flest mulige medlemsstater

søger at undertegne og ratificere Haagerkonventionen af 13. januar 2000

om international beskyttelse af voksne, der bl.a. indeholder regler om

international kompetence og lovvalg i værgemålssager, anerkendelse og

fuldbyrdelse af afgørelser om værgemål og samarbejde mellem de kon-

traherende stater i denne type sager. Konventionens hovedformål er at

yde voksne, der helt eller delvis er ude af stand til at varetage deres egne

økonomiske eller personlige anliggender, international beskyttelse.

På nuværende tidspunkt har 10 lande (Finland, Frankrig, Grækenland,

Irland, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Schweiz, Storbritannien (for

så vidt angår Skotland) og Tyskland undertegnet den omhandlede Haa-

gerkonvention. Kun tre lande (Frankrig, Storbritannien (for så vidt angår

Skotland) og Tyskland) har ratificeret konventionen, der træder i kraft

den 1. januar 2009.

Sagen har i foråret 2008 været drøftet i Udvalget for Civilretlige

Spørgsmål (generelle aspekter), hvor der er enighed om, at det bør være

op til de enkelte EU-medlemsstater at afgøre, om de ønsker at tiltræde

Haagerkonventionen af 13. januar 2000.

I overensstemmelse med drøftelserne i Udvalget for Civilretlige Spørgs-

mål (generelle aspekter) lægges der med forslaget til Rådskonklusioner

herefter op til,

at de EU-medlemsstater, der ønsker at tiltræde konventionen, opfor-

dres til at gøre dette hurtigst muligt,

at de EU-medlemsstater, der endnu ikke har besluttet, om de ønsker

at tiltræde konventionen, opfordres til at træffe beslutning herom sna-

rest muligt, og

at Kommissionen opfordres til at følge erfaringerne med anvendelsen

af den omhandlede konvention og til eventuelt at indlede overvejelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om, hvorvidt der på fællesskabsplan bør indføres en ordning for sam-

arbejde mellem de kompetente myndigheder mv.

Baggrund

Om baggrunden for forslaget fremgår det af forslaget til Rådskonklusio-

ner bl.a., at samtlige EU-medlemsstaters lovgivninger omfatter juridiske

beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde, hvor en voksen – permanent eller

midlertidigt – helt eller delvis rammes af manglende handleevne som

følge af en ulykke, sygdom eller alder. Ordningerne er imidlertid ikke

identiske.

Det forhold, at ordningerne ikke er identiske, rejser spørgsmål om, hvor-

dan der – den voksende mobilitet på tværs af grænserne taget i betragt-

ning – bedst kan sikres kontinuitet i medlemsstaternes juridiske beskyt-

telsesforanstaltninger over for denne persongruppe.

Haagerkonventionen af 13. januar 2000 indeholder som nævnt regler om

international kompetence og lovvalg i værgemålssager, anerkendelse og

fuldbyrdelse af afgørelser om værgemål og samarbejde mellem de kon-

traherende stater i denne type af sager.

Hvis de enkelte EU-medlemsstater undertegner og ratificerer konventio-

nen, vil den omtalte kontinuitet ifølge forslaget til Rådskonklusioner

kunne opnås. Det understreges dog samtidig, at det bør være op til de en-

kelte EU-medlemsstater at beslutte, om de ønsker at tiltræde den om-

handlede konvention.

Inden der iværksættes specifikke initiativer på EU-plan, bør man ifølge

forslaget vente og se, hvilke erfaringer der – for de lande, der har ratifice-

ret konventionen (foreløbig tre lande) – gøres i forbindelse med anven-

delsen heraf. Herefter vil der kunne foretages en evaluering af resultater-

ne, som om nødvendigt kan suppleres med passende forslag på EU-plan,

f.eks. i form af supplerende samarbejdsmekanismer mv.

Indhold

Med forslaget til Rådskonklusioner om sårbare voksne og juridisk be-

skyttelse af dem på tværs af grænserne lægges der som nævnt i resuméet

op til,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at de EU-medlemsstater, der ønsker at tiltræde Haagerkonventionen

af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne, opfordres

til at gøre dette hurtigst muligt,

at de EU-medlemsstater, der endnu ikke har besluttet, om de ønsker

at tiltræde konventionen, opfordres til at træffe beslutning herom sna-

rest muligt, og

at Kommissionen opfordres til at følge erfaringerne med anvendelsen

af den omhandlede konvention og til eventuelt at indlede overvejelser

om, hvorvidt der på fællesskabsplan bør indføres en ordning for sam-

arbejde mellem de kompetente myndigheder mv.

Gældende dansk ret

I Danmark kan værgemål iværksættes for at beskytte voksne (personer

over 18 år), der på grund af helbredsmæssige forhold ikke er i stand til at

varetage deres egne økonomiske eller personlige anliggender.

Reglerne om værgemål er indeholdt i værgemålsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1015 af 20. august 2007. Loven indeholder bl.a. regler om vær-

gemålsformer samt betingelserne for at iværksætte værgemål. Loven in-

deholder desuden regler om udpegning af værger, om værgers pligter og

beføjelser, om forvaltning og anbringelse af formue samt om det offent-

liges tilsyn med værger. Loven suppleres af værgemålsbekendtgørelsen,

jf. bekendtgørelse nr. 927 af 5. september 2006, der indeholder uddyben-

de regler om værgens pligter, godkendelse af særlige dispositioner og

regnskabsaflæggelse samt om anbringelse og forvaltning af formue tilhø-

rende personer under værgemål.

Værgemål kan – hvis der er behov herfor – iværksættes for den, der på

grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvik-

ling eller anden form for alvorligt svækket helbred, er ude af stand til at

varetage sine anliggender. Værgemålet skal afpasses efter den pågælden-

des behov, og værgemålet må ikke være mere omfattende end nødven-

digt.

Retsvirkningerne af et værgemål er, at værgen – medmindre andet frem-

går af loven – handler på den pågældendes vegne i anliggender, der er

omfattet af værgemålet. Personer, der er under værgemål, er ikke umyn-

dige, medmindre de tillige er frataget den retlige handleevne efter vær-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gemålslovens § 6. Umyndighed indebærer, at vedkommende ikke selv

kan forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre

andet er bestemt.

Ifølge værgemålslovens § 15 træffer statsforvaltningen afgørelse om

værgemål på det sted, hvor den, som begæres sat under eller er under

værgemål, har bopæl. Har denne ingen bopæl her i landet, træffes afgø-

relsen, hvor vedkommende har ophold. Har vedkommende hverken bo-

pæl eller ophold her i landet, træffes afgørelsen af Københavns Overpræ-

sidium.

Afgørelser om fratagelse af retlig handleevne efter værgemålslovens § 6

træffes af retten, jf. lovens § 13, stk. 3. Det samme gælder i sager, som

statsforvaltningen har oversendt til retten til afgørelse, fordi statsforvalt-

ningen finder det betænkeligt at behandle sagen administrativt.

Reglerne i retsplejelovens kapitel 43 finder anvendelse på sager om vær-

gemål. Ifølge retsplejelovens § 458 indbringes sag for byretten på det

sted, hvor den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål,

har hjemting. Har vedkommende ikke hjemting her i landet, indbringes

sagen for Københavns Byret.

Justitsministeren er i medfør af værgemålslovens § 51, stk. 1, bemyndi-

get til at indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem

dansk og fremmed rets regler om umyndighed og værgemål.

Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem

danske og andre nordiske landes regler om umyndighed og værgemål, jf.

værgemålslovens § 51, stk. 2. Sådanne regler er indeholdt i Den nordiske

Ægtskabskonvention, jf. bekendtgørelse nr. 121 af 10. april 1954 med

senere ændringer. Konventionen, der omfatter nordiske statsborgere bo-

sat i et af de kontraherende lande (Finland, Island, Norge, Sverige eller

Danmark), indeholder bl.a. regler international kompetence og lovvalg

om værgemål, retsvirkningerne af umyndighed mv.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til Rådskonklusioner om sårbare voksne og

juridisk beskyttelse af dem på tværs af grænserne har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det skyldes, at for-

slaget for Danmarks vedkommende alene indebærer, at Danmark – på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

linje med de øvrige medlemsstater, som endnu ikke har undertegnet og

ratificeret Haagerkonventionen af 13. januar 2000 – opfordres til snarest

at beslutte, om man ønsker at ratificere den omhandlede konvention.

Spørgsmålet om dansk undertegnelse og ratifikation af konventionen,

herunder eventuelle lovgivningsmæssige konsekvenser forbundet her-

med, er for tiden under overvejelse.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for forslaget.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man positivt på det fremlagte forslag.

Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 7. oktober 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Udkast til resolution vedtaget af Rådet og re-

præsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,

om uddannelse af dommere, anklagere samt andet personale i rets-

væsenet i Den Europæiske Union

Nyt notat.

Resumé

Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på sit møde den 24. okto-

ber at vedtage et udkast til resolution på mellemstatsligt grundlag om ud-

dannelse af dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet. Udka-

stet til en resolution blev forelagt den 10. juli 2008 af en række medlems-

stater. Formålet med vedtagelsen af en resolution om uddannelse af

dommere m.fl. er at styrke grundlaget for det retlige samarbejde i Den

Europæiske Union og sikre en korrekt anvendelse af EU-retten. Udkastet

indeholder en række henstillinger til medlemsstaterne om navnlig indret-

ningen af uddannelsen for dommere og anklagere for at forbedre kend-

skabet til EU-retten og andre medlemsstaters nationale retssystemer.

1. Baggrund

Under det franske formandskab forelagde en række medlemsstater, her-

under Frankrig, den 10. juli 2008 et udkast til en resolution om uddannel-

se af dommere samt andet personale i retsvæsenet i Den Europæiske

Union. På det franske formandskabs initiativ var emnet forinden blevet

drøftet på det uformelle rådsmøde i Cannes den 7.-8. juli 2008.

Den 21.-22. juli afholdt det franske formandskab endvidere en konferen-

ce i Bordeaux om uddannelse af dommere og andet personale ved dom-

stolene i fremtiden, hvor bl.a. repræsentanter for medlemsstaterne deltog.

Udkastet til resolution har ikke hjemmel i EF-traktatens bestemmelser

om grænseoverskridende civilretligt samarbejde, og en eventuel vedta-

gelse af forslaget vil derfor være på mellemstatsligt grundlag.

Udkastet til resolution er således ikke er omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender (artikel 1 i protokollen om Dan-

marks stilling, som er knyttet til Amsterdamtraktaten). Danmark deltager

fuldt ud i det mellemstatslige samarbejde om indre og retlige anliggen-

der.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Udkastet til resolution har til formål at udvikle og forbedre uddannelsen

af dommere, anklagere og andre ansatte i retsvæsenet i Den Europæiske

Union med henblik på at styrke grundlaget for det retlige samarbejde

mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union.

I udkastet er henvist til, at Det Europæiske Råd på mødet i Tammerfors i

1999 udpegede princippet om gensidig anerkendelse til at være hjørne-

stenen i det retlige samarbejde, og at der i overensstemmelse hermed er

vedtaget en række regler om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser. Ifølge udkastet er en af forudsætningerne for en gennem-

førelse af princippet om gensidig anerkendelse, at der består en gensidig

tillid og forståelse mellem medlemsstaternes retsmyndigheder, og at dette

blandt andet kræver en sikkerhed for, at alle dommere, anklagere og an-

det personale i retsvæsenet har modtaget en hensigtsmæssig uddannelse.

Hensigten med udkastet er at opstille nogle retningslinjer, som medlems-

staterne bør tage højde for ved indretningen af uddannelsen for dommere

og andet personale ved domstolene og for anklagere, for at forbedre

kendskabet til EU-retten og andre medlemsstaters nationale retssystemer.

Efter de foreslåede retningslinier bør medlemsstaterne gøre deres yderste

for at øge kendskabet blandt dommere og andet personale til andre med-

lemsstaters nationale retssystemer og lovgivning, bl.a. ved at udsprede

information herom for eksempel på kurser i komparativ ret, ved at udvik-

le og stimulere udveksling af dommere og andet personale fra forskellige

medlemsstater og ved i højere grad at give dommere, anklagere og andre

ansatte i retsvæsenet i andre medlemsstater adgang til at deltage i natio-

nale kurser og uddannelsesforløb.

Medlemsstaterne bør endvidere tilskynde til, og hvor det er passende,

udvikle nye konkrete tiltag for at forbedre kendskabet til EU-retten, her-

under EF-domstolen, ved blandt andet at indføre undervisning i EU-ret

på de nationale grunduddannelser, i det omfang sådanne findes. Med-

lemsstaterne bør ligeledes fremme kendskabet til mindst et andet officielt

sprog i EU, f.eks. ved ansættelse af nye dommere og andet personale, når

det er formålstjenligt og under hensyn til særpræg ved det nationale rets-

system, og tilskynde til anvendelse af moderne teknologi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig bør medlemsstaterne tage aktivt del i de aktiviteter og tiltag, som

findes under Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og

Anklagere (EJTN). EJTN skal ifølge udkastet spille en vigtig rolle i den

praktiske implementering af udkastets retningslinier.

3. Gældende dansk ret

De spørgsmål, som udkastet til resolution omhandler, er ikke lovregule-

rede.

Dommerfuldmægtige skal gennemgå en grunduddannelse, som varer ca.

3 år, hvor den teoretiske del består af ti kursusmoduler og en eksamen.

Domstolsstyrelsen tilrettelægger kursusmoduler. Rigsadvokaten har an-

svaret for den faglige grund- og efteruddannelse af anklagemyndighedens

og politiets jurister og udbyder i den forbindelse kurser.

Danmark deltager i EJTN, der blev oprettet i 2000 af de uddannelsesste-

der og -institutioner, der er ansvarlige for uddannelse af dommere og an-

klagere i samtlige medlemsstater. Danmark er repræsenteret ved Dom-

stolsstyrelsen.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinancielle konsekvenser

Resolutionen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinancielle kon-

sekvenser.

5. Høring

Udkastet til resolution har ikke været sendt i høring. Domstolsstyrelsen

har deltaget i behandlingen af udkastet i en arbejdsgruppe nedsat af for-

mandskabet.

6. Nærhedsprincippet

Udkastet til resolution ses ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

7. Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Foreløbig generel dansk holdning

Danmark kan støtte udkastet til resolution.

9. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres forud for Rådets vedtagelse af reso-

lutionen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Udkastet til resolution forventes drøftet i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 7. oktober 2008.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller

Retsudvalg.