Europaudvalget 2008-09
2910 - konkurrenceevne Bilag 8
Offentligt
628054_0001.png
17. december 2008
Rådsmøde (konkurrenceevne) den 1. december 2008
1. Beskyttelsestiden for ophavsret
Rådet tog formandskabets fremskridtsrapport om forslaget til forlængelse af
beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder til efterretning.
2. Patent
På rådsmødet var der en drøftelse af formandskabets fremskridtsrapport.
Arbejdet med et EF-patentet og en fælles europæisk patentdomstol vil fortsætte
under det kommende tjekkiske EU-formandskab.
3. Spil og væddemål
På rådsmødet var der en drøftelse af formandskabets fremskridtsrapport om spil
og væddemål, som Rådet tog til efterretning.
4. Svar på den økonomiske krise
Kommissionen præsenterede den økonomiske genopretningspakke og
fokuserede på en række initiativer så som vækst- og stabilitetspagten,
smidigheden i konkurrencereglerne/statsstøttereglerne og vigtigheden af ikke at
forfalde til protektionisme, strukturreformen, bilindustrien, den internationale
situation, situationen for små og mellemstore virksomheder, carbon leakage,
diverse finansielle forslag (f.eks. kapitalkravsdirektivet) samt det forhold, at
bankerne var tilbageholdne med at låne penge ud. Efter Kommissionens
præsentation var der en drøftelse af pakken, hvor medlemsstaterne støttede
generelt op om retningslinjerne i genopretningspakken.
5. Det europæiske private selskab, SPE
På rådsmødet præsenterede formandskabets sin fremskridtsrapport om det
europæiske private selskab (SPE), som derefter kort blev drøftet.
6. Erhvervsklynger
Rådskonklusionerne blev vedtaget uden debat.
7. Small Business Act, SBA
Efter en kort udveksling af synspunkter om SBA’en blev rådskonklusionerne og
den tilknyttede handlingsplan vedtaget.