Europaudvalget 2008-09
2901- Økofin
Offentligt
625446_0001.png
625446_0002.png
Folketingets EuropaudvalgChristiansborg
Finansministeren
12. december 2008
Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 5 (2901 - Økofin)af 6. november 2008

Spørgsmål:

Ministeren bedes - i forlængelse af europaudvalgsmødet den 31. oktober 2008 -oversende et notat der redegør for, hvilken påvirkning de svagere økonomier i desydeuropæiske lande har på euroen, herunder renteudviklingen.

Svar:

Der er betydelige forskelle mellem de sydeuropæiske lande. Spanien har haft enlang periode med høj vækst og inflationspres, men til gengæld balance og over-skud på de offentlige finanser og en lav offentlig gæld. Grækenland og Italien haren meget stor offentlig gæld. Italien har til gengæld ikke haft et specielt stort infla-tionspres. Som i resten af Europa og verden er de Sydeuropæiske lande aktueltramt af et hårdt økonomisk tilbageslag.Den pengepolitiske rente i euroområdet fastlægges efter forholdene i områdetunder ét. Inflationspres i nogle af medlemslandene øger derfor renten i euroom-rådet. En sådan højere rente vil sædvanligvis styrke euroens (og dermed kronens)kurs overfor andre valutaer. Det skal understreges at der langt fra alene har væretinflationspres i sydeuropæiske lande inden for euroområdet. Sådanne effekter erendvidere af midlertidig karakter. Højere inflation i et land vil forringe landetskonkurrenceevne, hvilket over tid vil dæmpe aktivitetsniveauet igen og dermedogså inflationen. Det er ikke forventelig, at eurolande over meget lange perioderhar inflations- og omkostningsudvikling mærkbart over gennemsnittet.Den lange markedsbestemte rente kan også påvirkes af finanspolitikken, under-skud på de offentlige finanser og størrelsen af den offentlige gæld. Høje under-skud og gæld i nogle lande presser alt andet lige renten op. Virkningen på euroenskurs i forhold til andre valutaer kan trække i begge retninger, men er formentlignegativ. Risikoen for afsmitning fra usunde offentlige finanser på renten er blandtde centrale årsager til samarbejdet indenfor rammerne af Stabilitets- og vækstpag-ten. Dette samarbejde har bl.a. indebåret, at udviklingen i de offentlige finansersiden euroen indførelse har været væsentlig bedre end i perioden fra 1970’erne tilbegyndelsen af 1990’erne, hvor der ofte blev ført en destabiliserende finanspolitikmed store underskud og kraftig gældsopbygning.Den underliggende økonomiske vækst bestemmes af strukturelle faktorer, herun-der landenes strukturpolitik, men også mulighederne for indhentning af produkti-vitetsniveauer for lande med levestandarder under gennemsnittet. Især i kraft afsidstnævnte faktorer har Grækenland, Portugal og Spanien overvejende haft høje-Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
2
re vækst end i resten af euroområdet. En enten højere eller lavere underliggendeøkonomiske vækst kan ikke i sig selv forventes at have særlig afsmittende betyd-ning for rente og valutakurs for euroområdet (og Danmark).Den fælles valuta, euroen, har siden indførelsen 1. januar 1999 generelt sikret lavog stabil inflation og lave renter i euroområdet. Samtidig har euroen elimineretden usikkerhed, som i årtier har været forbundet med valutakursudsvingene mel-lem de enkelte eurolande. Disse forhold har i betydeligt omfang styrket de sydeu-ropæiske lande, og spiller en afgørende rolle for at den aktuelle finansielle kriseikke også har udviklet sig til valutakriser mellem de europæiske lande.Der var forud for euroens indførelse i nogen grad forventning om, at renten iområdet som helhed kunne komme til at ligge mellem det tidligere lave tyske ni-veau og det betydeligt højere niveau i bl.a. de sydeuropæiske lande. Det er svært atbedømme præcist hvorledes den gennemsnitlige rente ville have udviklet sig i fra-været af euroen, men forløbet op til og efter euroens indførelse afkræfter dette ogtyder modsat på at renten generelt blev harmoniseret på det lave tyske niveau, idetandre lande nød godt af den tyske stabilitet.I løbet af det seneste halvår er spændet for markedsrenten overfor Tyskland stegetrelativt meget i en række eurolande med svage offentlige finanser, ikke kun desydeuropæiske, men f.eks. også Irland og i mindre grad Belgien. Disse stigningerville efter alt at dømme have været meget højere i fravær af euroen, men antyder,at problemer med de offentlige finanser ikke nødvendigvis smitter meget kraftigtaf på lande i eurosamarbejdet med stærkere offentlige finanser.Med venlig hilsenLars Løkke Rasmussen