Europaudvalget 2008-09
2908 - RIA Bilag 3
Offentligt
609548_0001.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
12. november 2008
Internationalt
2007/4050-1201
Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i
det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz
den 27.-28. november 2008
Dagsordenspunkt 1: Fri bevægelighed for personer: Misbrug og grundlæggende
problemer..................................................................................................................................................3
Dagsordenspunkt 2) Ministerkonference om migration og udvikling den 25. november
2008 i Paris (Rabat II) ...............................................................................................................................6
Dagsordenspunkt 3): Styrkelse af EU’s samlede migrationsstrategi (KOM(2008) 611
final) ..........................................................................................................................................................9
Dagsordenspunkt 4): Rådets konklusioner om initiativer på integrationsområdet .................................13
Dagsordenspunkt 5): Forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for
højtkvalificerede arbejdstagere (KOM(2007)637....................................................................................16
Dagsordenspunkt 6): Forslag til rammedirektiv om status for personer, der er indrejst på
medlemsstaternes territorium med henblik på at udøve økonomisk aktivitet
(KOM(2007)638) .....................................................................................................................................22
Dagsordenspunkt 7): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktioner
over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(KOM(2007)249) .....................................................................................................................................27
Dagsordenspunkt 8): Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC for
at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse
(KOM (2007) 298 endelig) ......................................................................................................................34
Dagsordenspunkt 9): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med
hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser om organisering
af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger (KOM(2006) 269) ...........................................38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 10): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
fællesskabskodeks for visa (Visumkodeksen) KOM(2006) 403 endelig ................................................44
Dagsordenspunkt 11): Rådets konklusioner om etablering af arbejdsgruppen ”Friends of
the VIS” ...................................................................................................................................................58
Dagsordenspunkt 12): Kommissionens fact finding mission til Jordan og Syrien ..................................61
Dagsordenspunkt 13): Præsentation af asylforslag ...............................................................................64
Dagsordenspunkt 14): Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede
forhandlinger om indgåelse at en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Georgien
vedrørende lempelser af reglerne for udstedelse af visa til korttidsophold, (SEC(2008)
2497 endelig) ..........................................................................................................................................68
Dagsordenspunkt 15): Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede
forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Georgien
om tilbagetagelse (SEC (2008) 2496 final) ............................................................................................72
Dagsordenspunkt 16): Rådets afgørelser om undertegnelse og indgåelse af aftaler
mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Antigua og Barbuda, Bahamas,
Barbados, Mauritius, Saint Kitts og Nevis og Seychellerne om fritagelse for visum til
korttidsophold .........................................................................................................................................75
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0003.png
Dagsordenspunkt 1: Fri bevægelighed for personer: Misbrug og grundlæggende pro-
blemer
Revideret notat, idet sagen skal ses i forlængelse af drøftelserne under dagsordenspunktet
”Ophold for tredjelandsstatsborgere, der er gift med EU-borgere, og bekæmpelse af ulovlig
indvandring – Opfølgning på EF-domstolens dom i sag C-127/08, Metock m.fl. mod Irland”
fra rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september 2008. Ændringer er markeret
med kursiv.
Resumé:
Sagen er sat på dagsordenen som opfølgning på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 25. september 2008, hvor Rådet drøftede konsekvenserne af EF-domstolens afgørelse
af 25. juli 2008 i Metock-sagen. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Rådet udtrykte ved mødet
den 25. september sin tilfredshed med, at Kommissionen inden udgangen af 2008 agter at
forelægge en evalueringsrapport om gennemførelsen af opholdsdirektivet og noterede sig, at
Kommissionen vil være rede til på grundlag af denne evaluering at forelægge alle de hen-
sigtsmæssige retningslinjer eller forslag, der kunne vise sig nødvendige, navnlig for at be-
kæmpe eventuelle uretmæssige anvendelser, lovovertrædelser eller misbrug. Rådet vil be-
handle spørgsmålet umiddelbart efter, at Kommissionen har afsluttet sin evaluering. Rege-
ringen støtter en fortsat drøftelse af risikoen for misbrug af reglerne om fri bevægelighed.
Regeringen vil fastholde ønsket om en ændring af opholdsdirektivet, så medlemsstaterne
igen kan stille krav om, at en tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold i
en anden medlemsstat for at få familiesammenføring med en unionsborger, der har gjort
brug af retten til fri bevægelighed.
1. Baggrund
EF-domstolen afsagde den 25. juli 2008 afgørelse i sagen ”Metock m.fl.” (C-127/08) som
følge af, at en irsk domstol havde stillet EF-domstolen tre spørgsmål om fortolkningen af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgers og de-
res familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område
(herefter opholdsdirektivet). Dommen betyder bl.a., at medlemsstaterne ikke længere kan
stille et krav om, at en tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold i en
anden medlemsstat for at få familiesammenføring med en unionsborger, der har gjort brug af
retten til fri bevægelighed (herefter krav om forudgående lovligt ophold).
Danmark havde hidtil stillet et sådant krav ved gennemførelsen af direktivet i dansk ret i den
såkaldte EU-opholdsbekendtgørelse, idet Danmark – bl.a. på baggrund af EF-domstolens
hidtidige praksis – ikke fandt, at opholdsdirektivet hindrede medlemsstaterne deri.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september 2008
drøftedes
på baggrund
af dansk anmodning dommens konsekvenser samt ønskeligheden af en genåbning af op-
holdsdirektivet, så medlemsstaterne igen kan stille krav om forudgående lovligt ophold.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0004.png
Rådet udtrykte ved mødet den 25. september 2008 sin tilfredshed med, at Kommissionen
inden udgangen af 2008 agter at forelægge en evalueringsrapport om gennemførelsen af
opholdsdirektivet og noterede sig, at Kommissionen vil være rede til på grundlag af denne
evaluering at forelægge alle de hensigtsmæssige retningslinjer eller forslag, der kunne vise
sig nødvendige, navnlig for at bekæmpe eventuelle uretmæssige anvendelser, lovovertræ-
delser eller misbrug. Rådet vil behandle spørgsmålet umiddelbart efter, at Kommissionen har
afsluttet sin evaluering.
På rådsmødet den 27.-28. november 2008 forventes yderligere drøftelse af spørgsmålet. Det
kan ikke udelukkes, at drøftelserne munder ud i rådskonklusioner.
2. Formål og indhold
Formålet med drøftelserne er at redegøre for konsekvenserne af Metock-dommen i forhold til
bekæmpelse af ulovlig indvandring.
Dommen betyder bl.a., at medlemsstaterne ikke længere kan stille et krav om, at en tredje-
landsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat for at få
familiesammenføring med en unionsborger, der har gjort brug af retten til fri bevægelighed
(herefter krav om forudgående lovligt ophold).
Genindførelse af et krav om forudgående lovligt ophold vil kræve en ændring af opholdsdi-
rektivet. Kommissionen vil i givet fald skulle fremsætte forslag om ændring af direktivet.
Kommissionen skal evaluere direktivets gennemførelse i EU-landene inden årets udgang.
Formålet er med afsæt i drøftelserne fra rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.
september at fortsætte drøftelserne om eventuelt misbrug af reglerne om fri bevægelighed
og de bagvedliggende grunde til et sådant misbrug.
Det kan ikke udelukkes, at drøftelserne munder ud i rådskonklusioner.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Danmark har hidtil i EU-opholdsbekendtgørelsen stillet krav om forudgående lovligt ophold
ved gennemførelsen af direktivet i dansk ret, idet Danmark ikke – bl.a. på baggrund af EF-
domstolens hidtidige praksis – fandt, at opholdsdirektivet hindrede medlemsstaterne deri.
Det er ikke længere muligt som følge af Metock-dommen.
Danmark har ændret EU-opholdsbekendtgørelsen som følge af EF-Domstolens afgørelse i
Metock-sagen. Ændringerne er gennemført per 5. oktober 2008 ved ændring af opholdsbe-
kendtgørelsen og tilhørende vejledninger til Udlændingeservice og Statsforvaltningerne.
Da der er alene tale om et punkt til drøftelse, har sagen ikke konsekvenser for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0005.png
Regeringen støtter en fortsat drøftelse af risikoen for misbrug af reglerne om fri bevægelig-
hed. Regeringen vil fastholde ønsket om en ændring af opholdsdirektivet,
så medlemssta-
terne igen kan stille krav om, at en tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt
ophold i en anden medlemsstat for at få familiesammenføring med en unionsborger, der har
gjort brug af retten til fri bevægelighed.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser fra de øvrige EU-lande om sagen.
6. Høring
Sagen har været nævnt kort i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 3. september
og den 6. november
2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen, da der alene er tale om en sag til drøftelse
på rådsmødet.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en sag til drøftelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-
skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september
2008.
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0006.png
Dagsordenspunkt 2) Ministerkonference om migration og udvikling den 25. november
2008 i Paris (Rabat II)
Nyt notat
Resumé:
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 forventes formand-
skabet at orientere om resultatet af ministerkonferencen om migration og udvikling mellem
EU og de nord- og vestafrikanske lande, der finder sted den 25. november 2008 i Paris.
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Sagen har hverken lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter et øget internationalt samarbejde
mellem oprindelses-, transit- og destinationslande om migrationshåndtering.
1. Baggrund
Den 25. november 2008 afholdes der en ministerkonference mellem EU og de nord- og
vestafrikanske lande om migration og udvikling i Paris. Der er tale om en opfølgning på den
første ministerkonference mellem EU og de nord- og vestafrikanske lande, som fandt sted
den 10.-11. juli 2006 i Rabat, Marokko
Samarbejdet mellem EU og de nord- og vestafrikanske lande på migrationsområdet er si-
denhen blevet styrket. Det er sket dels gennem indsatser og projekter gennemført inden for
rammerne af EU’s samlede migrationsstrategi, f.eks. EU-finansierede kapacitetsopbyg-
ningsprojekter på asylområdet, dels via visse EU-medlemsstaters bilaterale relationer med
de nord- og vestafrikanske lande.
Formålet med ministerkonferencen den 25. november 2008 er at styrke det operationelle
samarbejde på migrationsområdet mellem EU og de nord- og vestafrikanske lande for bedre
at håndtere migrationsstrømme, herunder opnå enighed om konkrete tiltag for at effektivise-
re samarbejdet i forhold til bekæmpelse af ulovlig indvandring til EU.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 forventes formand-
skabet at orientere om ministerkonferencens forløb og resultater.
2. Formål og indhold
Formålet med dagsordenspunktet er at få en orientering om forløbet og resultaterne af mini-
sterkonferencen om migration og udvikling mellem EU og de nord- og vestafrikanske lande
den 25. november 2008 i Paris.
Formålet med ministerkonferencen er som nævnt at at styrke det operationelle samarbejde
på migrationsområdet mellem EU og de nord- og vestafrikanske lande for bedre at håndtere
migrationsstrømme og bekæmpe ulovlig indvandring.
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0007.png
Det forventes, at deltagerne på konferencen vil nå til enighed om en politisk erklæring samt
en handlingsplan indeholdende en række positive, konkrete tiltag på migrationsområdet, der
er struktureret om tre prioriterede områder: rammer for lovlig indvandring, migration og ud-
vikling samt bekæmpelse af ulovlig indvandring, herunder at de nord- og vestafrikanske lan-
de i højere grad end i dag forpligter sig til medvirke til en effektiv tilbagetagelse af ulovlige
indvandrere.
Et udkast til politisk erklæring samt en handlingsplan har indtil videre været drøftet på em-
bedsmandsniveau den 29.-30. september 2008 i Madrid.
I det foreliggende udkast til erklæring fremhæves det bl.a., at forvaltningen af migrations-
strømme, herunder bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel, er et fælles an-
svar, at der er behov for et øget operativt samarbejde mellem landene på dette område, at
der er behov for mere sikre systemer til private pengeoverførelser (remitter), at samarbejdet
om bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel skal styrkes, og at landende i
højere grad forpligter sig til at indgå og implementere tilbagetagelsesaftaler. Desuden under-
streges det, at en styrket sammenhæng mellem migration og udvikling kan bidrage positivt til
udvikling i tredjelande.
For så vidt angår lovlig indvandring anføres det blandt andet, at modtagerlandene opfordres
til at skabe jobmuligheder på baggrund af behovene på arbejdsmarkedet under hensyntagen
til tilgængeligheden af højt kvalificeret arbejdskraft, og at lovlig indvandring bør sikres gen-
nem vedtagelse af multi- og bilaterale aftaler. Det fremgår endvidere, at lovlig indvandring
fremmes ved gennemførsel af mekanismer, der tilvejebringer visa samt opholdstilladelser på
baggrund af studie og arbejde i forskellige afskygninger og samtidig sikring af en bæredygtig
og effektiv reintegration i hjemlandet, når opholdstilladelsen udløber.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der alene er tale om orientering om en ministerkonference mellem EU og de nord- og
vestafrikanske lande, har sagen ikke at have konsekvenser for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter samarbejdet mellem EU og de nord- og vestafrikanske lande om migrati-
on og udvikling.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige EU-medlemslande forventes at bakke op om et styrket samarbejde mellem EU og
de nord- og vestafrikanske lande.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 6. november 2008.
Side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0008.png
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-
skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0009.png
Dagsordenspunkt 3): Styrkelse af EU’s samlede migrationsstrategi (KOM(2008) 611
final)
Nyt notat
Resumé:
Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner om yderligere styrkelse af EU’s samlede migra-
tionsstrategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 2005. Nærhedsprincippet har ikke
betydning for sagen. Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser. Regeringen støtter en effektiv gennemførelse af migrationsstrategien
med fokus på såvel kortsigtede og langsigtede initiativer med henblik på at bekæmpe den
ulovlige indvandring.
1. Baggrund
Migrationsområdet har høj prioritet i EU, ikke mindst som et resultat af den fortsatte ulovlige
indvandring ved de sydlige og sydøstlige grænser. Der er sket en anerkendelse af, at der er
behov for et tættere og mere effektivt samarbejde på migrationsområdet.
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 15.-16. december 2005 en samlet mi-
grationsstrategi (Global
Approach to Migration)
med fokus på Afrika og Middelhavsområdet,
som indeholder en lang række prioriterede indsatser fra EU’s side på migrationsområdet.
Siden DER den 15.-16. december 2005 er migrationsstrategien blevet udvidet og styrket.
DER vedtog således på sit møde den 14.-15. december 2006 at udvide den samlede migra-
tionsstrategi til også at omfatte regioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser. DER ved-
tog på samme møde, at der var behov for at undersøge muligheden for at indarbejde lovlig
indvandring i EU’s eksterne samarbejde, dvs. at anvende lovlig indvandring som et instru-
ment til at styrke samarbejdet med tredjelande om forvaltningen af migrationsstrømme.
DER vedtog på sit møde den 21.-22. juni 2007, at der – i forhold til lovlig indvandring som et
instrument til at styrke samarbejdet med tredjelande om forvaltningen af migrationsstrømme
– bl.a. er behov for, at EU hurtigt indleder forhandlinger om såkaldte mobilitetspartnerskaber
med et begrænset antal tredjelande, og at sådanne partnerskaber i første omgang alene
skal opfattes som pilotprojekter. Efterfølgende blev der på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 6.-7. december 2007 vedtaget rådskonklusioner om at indlede forhandlinger om
pilotmobilitetspartnerskaber med Kap Verde og Moldova.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 blev det bl.a. besluttet, at
EU-missionerne til tredjelande om migration, der i 2007 og 2008 er blevet gennemført til afri-
kanske lande, fremover også kan gennemføres i forhold til EU’s nabolande ved de sydlige
og sydøstlige grænser.
Side 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0010.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 forventes der at bli-
ve vedtaget rådskonklusioner om en yderligere styrkelse af den samlede migrationsstrategi.
2. Formål og indhold
Kommissionen fremlagde den 8. oktober 2008 en meddelelse om styrkelse af den samlede
migrationsstrategi.
I meddelelsen fremgår det bl.a., at den samlede migrationsstrategi – skønt mange resultater
allerede er opnået – fortsat er under udvikling, og at der er behov for at styrke migrations-
strategien for derved at sikre en sammenhængende, fælles europæisk indvandringspolitik.
Det understreges i den forbindelse, at en velforvaltet migration forudsætter et ægte partner-
skab og samarbejde med tredjelande, og at migrationsspørgsmål er fuldt integreret i EU’s
eksterne politikker, herunder udviklingspolitik.
I forhold til samarbejde om lovlig indvandring lægges der bl.a. op til, at den nationale kapaci-
tet skal styrkes, og at der skal ske en udbredelse af informationscentre i relevante tredjelan-
de om lovlige indvandringsmuligheder i EU. Endvidere foreslås det, at der skal gives incita-
menter til cirkulær migration ved bl.a. at iværksætte pilotprogrammer for at synliggøre det
bidrag, som cirkulær migration kan have for udvikling i oprindelseslande og for at sikre, at en
sådan mobilitet også svarer til efterspørgslen på arbejdsmarkedet i det pågældende værts-
land.
I forhold til bekæmpelse af ulovlig indvandring foreslås det bl.a. i meddelelsen, at væsentlige
tredjelande skal støttes i forhold til migrationsstyring, f.eks. ved erfaringsudveksling om
grænsekontrol. Endvidere lægges der op til, at der – med aktiv involvering fra oprindelses-
og transitlande – skal ske en intensivering i forhold til samarbejdet om etablering af grænse-
overvågningssystemer samt fælles patruljeringer. Det fremgår også, at indsatsen for at indgå
tilbagetagelsesaftaler skal styrkes.
I forhold til migration og udvikling foreslås det bl.a., at EU skal arbejde for at skabe mere ef-
fektive, sikrere og billigere private pengeoverførsler (remitter), for at det kan have større
virkning i forhold til udvikling. Det skal bl.a. ske ved, at der etableres – i tæt partnerskab med
Den Afrikanske Union og Verdensbanken – et institut med fokus på private pengeoverførsler
(remitter). Endvidere fremgår det, at diaspora organisationens forsøg for at blive indvolveret i
projekter med og om deres oprindelseslande bør støttes.
Det franske formandskab har præsenteret et udkast til rådskonklusioner om evaluering af
den samlede migrationsstrategi og om partnerskaber med oprindelses- og transitlande, der
fortsat drøftes på embedsmandsniveau.
I det foreliggende udkast til rådskonklusioner lægges der bl.a. op til, at indgåelsen af frivillige
mobilitetspartnerskaber bør være udgangspunktet for den måde, som EU anvender migrati-
onsstrategien i forhold til tredjelande. Det fremgår også, at mobilitetspartnerskaber skal føre
til, at der opstår muligheder for lovlig indvandring – ikke kun i EU-medlemslandene, men og-
så regionalt mellem tredjelande – og at de igangværende pilotpartnerskaber skal evalueres i
Side 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0011.png
2009. I den forbindelse opfordres medlemsstaterne til at indgå bilaterale aftaler med tredje-
lande, som tager højde for såvel muligheder for lovlig indvandring, bekæmpelse af ulovlig
indvandring og synergien mellem migration og udvikling.
Endvidere fremgår det af udkastet til rådskonklusioner, at der skal gøres en indsats for at
fremme arbejdskraftindvandring for visse persongrupper, f.eks. studerende, videnskabs-
mænd, forretningsfolk, højtkvalificerede og sæsonarbejdere, men at man samtidig skal und-
gå ”hjerneflugt” (brain drain) og ”hjernespild” (brain waste). Der peges på, at en sådan ba-
lance kan findes ved cirkulær migration.
I forhold til udsendelsesområdet fremgår det, at et effektivt samarbejde om tilbagetagelse af
ulovlige indvandrere er en forudsætning for, at EU kan indgå i et tæt samarbejde med tredje-
land på migrationsområdet, og at spørgsmålet også skal gives opmærksomhed i forhold til
EU’s generelle samarbejde med tredjelande. Det fremgår også, at der bør udvikles udveks-
lingsprogrammer mellem myndigheder for embedsmænd med ansvar for tilbagetagelse.
Herudover lægges der op til, at ulovlige indvandreres frivillige udrejse bør prioriteres gennem
programmer og projekter, der støtter reintegration i hjemlandet.
I forhold til migration og udvikling peges der på, at der er behov for en mere systematisk ind-
dragelse af disasporaen, at private pengeoverførsler bør faciliteres, og at der bør være fokus
på at støtte beskæftigelsespolitikker og lokale økonomiske udviklingspolitikker.
Herudover fremgår det, at der bør gøres en indsats i forhold til kapacitetsopbygning af myn-
digheder i tredjelande, hvis der skal ske en effektiv implementering af migrationsstrategien.
Endelig lægges der i rådskonklusionerne op til, at visse temaer bør gives større opmærk-
somhed i den samlede migrationsstrategi, især sammenhængen med den eksterne dimensi-
on af den europæiske asylpolitik og med andre politikområder, samt overvejelser om nye
emner, som f.eks. klimaforandringernes effekt på migration.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en debat om styrkelse af den samlede migrationsstrategi samt vedtagelse
af rådskonkonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
I det omfang opfølgningen på EU’s samlede migrationsstrategi udmøntes i konkrete retsak-
ter med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, vil disse være omfattet af det danske forbehold på
området for retlige og indre anliggender. Hvis retsakterne er en videreudvikling af Schengen-
reglerne, vil Danmark kunne deltage på mellemstatsligt grundlag i medfør af artikel 5 i Proto-
kollen om Danmarks Stilling.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en effektiv gennemførelse af migrationsstrategien med fokus på såvel
kortsigtede og langsigtede initiativer med henblik på at bekæmpe den ulovlige indvandring.
Side 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0012.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der foreligger ikke offentligt kendte tilkendegivelser om de andre medlemslandes holdning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 6. november 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne om opfølgningen på den samlede migrationsstrategi forventes ikke i sig
selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttel-
sesmæssige konsekvenser.
Hvis rådskonklusionerne fører til fremsættelse af forslag til konkrete retsakter, vil eventuelle
statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige
konsekvenser for Danmark blive vurderet i forbindelse med forhandlingerne om retsakterne.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0013.png
Dagsordenspunkt 4): Rådets konklusioner om initiativer på integrationsområdet
Nyt notat
Resumé:
Den 3.-4. november 2008 blev der afholdt en europæisk ministerkonference om integration i
Vichy, Frankrig. Det forventes, at konferencens resultater vil føre til rådskonklusioner om in-
tegration den 27.-28. november 2008. Formålet med rådskonklusionerne vil være at øge mu-
lighederne for tilnærmelse og koordination mellem medlemsstaternes tilgange og praksis på
integrationsområdet, som en fortsættelse af det arbejde, der er blevet igangsat på de to tidli-
gere ministerkonferencer om integration i 2004 og 2007 samt inden for rammerne af EU’s
integrationsnetværk.
Rådskonklusionerne vil ikke få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Inte-
grationsområdet er national kompetence, og rådskonklusionerne vil derfor ikke blive fulgt op
af forslag til retsakter. Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusioner om initia-
tiver på integrationsområdet, idet regeringen gerne ser en styrkelse af fokus på en veltilrette-
lagt integrationsindsats i alle EU-landene.
1. Baggrund
Det franske formandskab afholdt den 3.-4. november 2008 en ministerkonference om inte-
gration i Vichy, Frankrig. Der var tale om en uformel ministerkonference. På konferencen
blev der opnået enighed om en sluterklæring om mulig frivillig prioritering af medlemsstater-
nes indsatser på integrationsområdet, og det er formandskabets forventning, at erklæringens
indhold vil kunne føre til rådskonklusioner om de samme emner.
Integrationspolitikken er national kompetence. Samarbejdet på integrationsområdet omfatter
derfor alene udveksling af informationer og erfaringer og opstilling af ikke-forpligtende fælles
overordnede målsætninger og grundlæggende principper for god integration.
I 2003 besluttede Det Europæiske Råd, at der skulle oprettes et EU-netværk af nationale
kontaktpunkter vedrørende integration (NCPI) på baggrund af det første samarbejde om in-
tegrationsindsatser i EU, der blev iværksat under dansk formandskab i 2002.
I Haag-programmet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 2004, blev det understreget,
at der er behov for koordination af medlemsstaternes integrationspolitikker.
Den første formelle konference for ministre i EU med ansvaret for Integration blev afholdt i
Nederlandene i 2004, og som opfølgning herpå vedtog RIA-rådet den 19. november 2004 en
række fælles grundlæggende principper for integration.
Side 13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0014.png
Den anden konference om integration blev afholdt i Tyskland i 2007, og som opfølgning her-
på vedtoges et sæt rådskonklusioner om integration, blandt andet med fokus på interkulturel
dialog.
Det er det franske formandskabs ambition, at der skal vedtages rådskonklusioner om initiati-
ver på integrationsområdet på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 27.-28. no-
vember 2008.
2. Formål og indhold
Formålet med konklusionerne forventes at være at øge mulighederne for at tilnærme og ko-
ordinere medlemsstaternes tilgange og praksis på integrationsområdet med udgangspunkt i
de fælles grundlæggende principper for god integrationspolitik, der tidligere er blevet vedta-
get. Samtidig er der enighed om, at medlemsstaternes politikker på integrationsområdet kan
være meget forskellige – blandt andet af historiske og politiske årsager.
Konklusionerne forventes at ville fokusere på 6 temaer, som medlemsstaterne opfordres til
at give særskilt opmærksomhed i deres integrationspolitikker:
1.
Fremme af EU’s grundlæggende fælles værdier,
herunder udarbejdelse af materiale
til nyankomne der oplyser om EU’s grundlæggende værdier. Det forventes, at det i kon-
klusionerne vil blive nævnt, med henvisning til EU’s charter for grundlæggende rettighe-
der, at værdierne blandt andet vil kunne omfatte menneskerettigheder, ytringsfrihed,
tankefrihed, demokrati, tolerance, lighed mellem kønnene, lovpligtig undervisning til børn
samt bekæmpelse af racisme og diskrimination.
2.
Integrationsprocessen
– særligt for nyankomne, herunder blandt andet sprogundervis-
ning og indsatser overfor forældrene.
3.
Mangfoldighed og adgang til arbejdsmarkedet,
herunder blandt andet støtte til mang-
foldighedsledelse og lige muligheder i rekrutteringen i virksomhederne samt udvikling af
individuelle beskæftigelsesplaner og uddannelsesforløb.
4.
Kvinder og børn,
hvor det understreges at indvandrerkvinder, kan være særligt udsatte,
og at der derfor er behov for særlige indsatser med hensyn til deres rolle i samfundet, til-
knytning til arbejdsmarkedet og adgang til rettigheder.
5.
Interkulturel dialog,
herunder udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne og op-
rettelse af et netværk af interesserede stater til håndtering af interkulturelle konflikter, der
kan have betydning for flere medlemslande.
6.
Udvikling af gode integrationspolitikker,
herunder lanceringen af Kommissionens In-
ternet-hjemmeside om integration samt udvikling af metoder til evaluering af medlems-
staternes integrationsindsatser.
Derudover forventes konklusionerne at indeholde en række konkrete tiltag, som Rådet anbe-
faler medlemsstaterne eller Integrationsnetværket at ville fremme. Det drejer sig blandt andet
om at styrke modtagelsen af nye indvandrere, herunder med bedre information om modta-
gersamfundets og EU’s grundlæggende værdier, støtte foreningsdannelse og deltagelse i
samfundslivet blandt indvandrere, fremme mangfoldighed på arbejdsmarkedet og støtte ind-
vandreres integration på arbejdsmarkedet, bekæmpe diskrimination, særligt mod kvinder,
Side 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0015.png
samt at integrationsnetværket fortsætter arbejdet med offentlighedens opfattelse af indvan-
drere og legal indvandring.
Endelig forventes det at blive anbefalet i konklusionerne, at Kommissionen gør status på de i
erklæringen nævnte initiativer og tiltag i forbindelse med den næste ministerkonference om
integration, der forventes at skulle finde sted i 2010 i Spanien.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forventer at kunne tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusioner om initiativer på
integrationsområdet, idet regeringen gerne ser en styrkelse af fokus på en veltilrettelagt inte-
grationsindsats i alle EU-landene.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemslandene ventes at bakke op om formandskabets initiativer på integrationsområdet,
herunder rådskonklusionerne.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 6. november 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne vil ikke få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0016.png
Dagsordenspunkt 5): Forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for
højtkvalificerede arbejdstagere (KOM(2007)637
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et direktivforslag vedrørende indrejse og ophold
for højtkvalificerede indvandrere. Forslaget er omfattet af det danske forbehold. Forslaget
har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Regeringen er positiv over for vedtagelsen
af et direktiv, der forbedrer mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU. Dog
lægger regeringen vægt på, at direktivforslaget hviler på princippet om selvforsørgelse og
ikke udhuler de enkelte medlemsstaters løndannelsessystemer. Herudover støtter regerin-
gen forslag, der kan præcisere definitionen af højt kvalificeret arbejdskraft.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigt
program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-
met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-
serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-
førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-
lemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der udstedes med henblik på arbej-
de. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en
grønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for
gennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan
for lovlig migration.
Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styret
økonomisk indvandring. På baggrund af grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlig
høring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtog
Kommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring
(KOM(2005) 669), hvoraf det fremgår, at Kommissionen i perioden fra 2007 og frem til 2009
vil fremlægge en lovgivningspakke bestående af et generelt dækkende rammedirektiv og fire
specifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggen-
de rettigheder tredjelandsstatsborgere i arbejde skal have, når pågældende har fået adgang
til en medlemsstat, og dels at regulere betingelserne og procedurerne for særlige grupper af
tredjelandsstatsborgeres adgang til EU. De fire specifikke direktiver skal supplere rammedi-
rektivet ved at fastsætte regler for indrejse og ophold for visse særlige grupper.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0017.png
Kommissionen vedtog på den baggrund den 23. oktober 2007 et forslag til det generelle
rammedirektiv samt et forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede ind-
vandrere.
Det tre øvrige direktiver kommer til at omhandle henholdsvis sæsonarbejdere, udstationere-
de medarbejdere (Intra-Corporate Transferees) samt lønnede praktikanter og forventes
fremlagt i 2008.
Kommissionens forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede indvandrere
fremsættes med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og stk. 4, og skal vedtages
med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 8.-9. november 2007. På rådsmødet den 6.-7. december 2007 var der en indledende
drøftelse af sagen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september 2008 blev sagen kort drøftet,
hvilket viste, at der var ganske få udeståender tilbage.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 forventes direktiv-
forslaget at blive vedtaget uden drøftelse.
2. Formål og indhold
Formålet med direktivforslaget er at forbedre EU’s muligheder for at tiltrække og om nød-
vendigt fastholde højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande med henblik på at forbedre EU’s
økonomiske konkurrenceevne.
Forslaget skal sikre, at medlemsstaterne hurtigt og effektivt kan reagere på efterspørgsel på
højtkvalificeret arbejdskraft, og at nuværende og kommende mangel på arbejdskraft undgås.
Dette skal ske ved, at der på fællesskabsplan etableres fælles regler på området, som blandt
andet ligeledes fremmer højtkvalificerede arbejdstagernes muligheder for mobilitet inden for
EU.
Kommissionen anfører i sine bemærkninger til forslaget, at medlemslandene skal afholde sig
fra aktivt at rekruttere arbejdskraft fra sektorer i 3. landene, hvor der er mangel på arbejds-
kraft, eksempelvis sundhedssektoren, og at der derfor bør udvikles et etisk grundlag for re-
kruttering af arbejdskraft.
Side 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Direktivforslaget hindrer ikke, at medlemsstaterne kan opretholde nationale ordninger for højt
kvalificerede (artikel 4).
For at en tredjelandsborger kan gives opholds- og arbejdstilladelse efter direktivet, skal den
pågældende have en arbejdskontrakt eller et bindende arbejdstilbud med en varighed på
mindst ét år i den pågældende medlemsstat, dokumentere at have de relevante professio-
nelle kvalifikationer på det pågældende område og få en indtægt, der er mindst tre gange så
høj som bruttominimumslønnen eller den indtægt, der i den pågældende medlemsstat kan
udløse sociale ydelser, eller være i overensstemmelse med nationale overenskomster eller
praksis.
Dette lønkriterium er ikke længere en del af direktivforslaget. Derimod skal indtæg-
ten være mindst 1,5 gange så høj som den årlige gennemsnitlige løn i henhold til national
lovgivning, kollektive overenskomster eller praksis.
Desuden stilles der krav om, at den på-
gældende har et gyldigt rejsedokument, har en sygeforsikring og ikke er til fare for den of-
fentlige orden, sikkerhed og sundhed (artikel 5).
Såfremt der er tale om en person under 30 år, der har en længere videregående uddannel-
se, skal de ovennævnte betingelser i et vist omfang fraviges (artikel 6).
Denne artikel er ikke
længere en del af forslaget.
Artikel 5 berører ikke medlemsstaternes ret til selv at fastsætte, hvor mange tredjelandsbor-
gere der skal meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter direktivet (artikel 7). Medlemssta-
terne kan, inden der træffes beslutning om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse, un-
dersøge, om der er mangel på arbejdskraft indenfor det pågældende område (artikel 9).
Hvis der meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en tredjelandsborger i overensstemmelse
med de ovennævnte betingelser, skal den pågældende have udstedt et såkaldt ”EU Blue
Labour Card”.
Betegnelsen er ændret til ”EU Blue Card”.
Ifølge forslaget skal ansøgninger omfattet af direktivet som udgangspunkt behandles inden
for 30 dage og i særligt komplicerede sager inden for 60 dage (artikel 12).
Denne bestem-
melse er ændret således, at de kompetente myndigheder skal træffe afgørelse i en sag om
”EU Blue Card” hurtigst muligt og senest 90 dage efter indgivelsen af ansøgningen.
I de første 2 år efter udstedelsen af
”EU Blue Card”
kræver en ændring i arbejdskontrakten
eller et jobskifte en forudgående godkendelse hos myndighederne. Efter 2 års ophold kan
den pågældende tredjelandsborger frit skifte arbejde, men kan pålægges at notificere myn-
dighederne i den pågældende medlemsstat herom (artikel 13). Arbejdsløshed af under tre
måneders varighed kan ikke føre til, at opholds- og arbejdstilladelsen inddrages (artikel 14),
og tredjelandsstatsborgeren vil således have ret til at søge nyt arbejde i den pågældende pe-
riode.
Personer, der er meddelt et
”EU Blue Card”,
skal behandles på samme måde som med-
lemsstatens egne statsborgere blandt andet for så vidt angår forholdene på arbejdspladsen,
fagforeningsfrihed, uddannelse og studiestøtte, en række sociale ydelser, skattefordele og
muligheden for at tage sine pensioner med til et andet land (artikel 15).
Adgang til studiestøt-
te er ikke længere en del af forslaget.
Side 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0019.png
Den pågældende tredjelandsstatsborger skal have ret til familiesammenføring i overens-
stemmelse med direktivet om familiesammenføring (EF 2003/86), dog er der visse lempelser
(artikel 16).
Familiesammenføring skal ikke gøres afhængig af, om indehaveren af et ”EU
Blue Card” har en tidsbegrænset kontrakt eller har udsigt til et permanent ”EU Blue Card”.
Lempelserne drejer sig bl.a. om, at medlemslandenes sagsbehandlingstid i forbindelse med
ansøgning om familiesammenføring maksimalt må udgøre seks måneder, at der skal gives
umiddelbar adgang til arbejdsmarkedet for den familiesammenførte, og at opholdstid i for-
skellige medlemslande kan akkumuleres i forhold til beregning af opholdstiden for, at der kan
gives tidsubegrænset opholdstilladelse.
Tredjelandsborgere i besiddelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter dette direktivforslag
skal kunne tildeles status som fastboende udlænding i overensstemmelse med betingelser-
ne i direktivet herom (EF 2003/109). Der foreslås dog fastsat særlige regler for beregningen
af den krævede opholdsperiode på 5 år, således at blandt andet ophold efter direktivforsla-
get i en anden medlemsstat indgår i beregningen af opholdsperioden (artikel 17).
Når en tredjelandsborger har opholdt sig i 2 år i en medlemsstat på grundlag af et
”EU Blue
Card”,
kan den pågældende og dennes familie tage ophold i en anden medlemsstat med
henblik på at arbejde, såfremt de ovennævnte betingelser i artikel 5 er opfyldt.
Dette er æn-
dret således, at indehaveren af et ”EU Blue Card” og den pågældendes familie efter 18 må-
neders lovligt ophold kan flytte til en anden medlemsstat, såfremt betingelserne i artikel 5 er
opfyldt.
Den pågældende skal senest 1 måned efter indrejsen i den anden medlemsstat an-
melde sin tilstedeværelse til de relevante myndigheder, der kontrollerer, at betingelserne for
opholdet er opfyldt (artikel 19).
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af direktivforslagene får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark
efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil være
bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
I Danmark har tredjelandsstatsborgere mulighed for at opnå opholdstilladelse på baggrund
af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 1.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, blandt andet, at opholdstilladelse kan meddeles
på baggrund af green card-ordningen og job kort-ordningen. Green card-ordningen er base-
ret på et pointsystem, der er målrettet de højest uddannede udlændinge og indebærer, at
udlændingen meddeles opholds- og arbejdstilladelse i en treårig periode. Job kort-ordningen
indebærer en lettere adgang til opholds- og arbejdstilladelse for udlændinge, som får arbejde
inden for beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft. Den
nærmere opregning af beskæftigelsesområderne sker på den såkaldte positivliste. Job kort-
ordningen indebærer endvidere, at udlændinge kan få opholds- og arbejdstilladelse på bag-
grund af en vellønnet stilling. Den årlige bruttoindkomst skal mindst udgøre 375.000 kr.
Endvidere kan der meddeles en koncernopholdstilladelse til koncerner, som får mulighed for
at hente medarbejdere med særlige evner og kvalifikationer. Herudover kan udlændinge, der
Side 19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0020.png
har mistet deres oprindelige opholdsgrundlag, få opholdstilladelse på baggrund af deres ar-
bejde. Det er en betingelse, at udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varig-
hed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og be-
skæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der forbedrer mulighederne for at
tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU. Dog lægger regeringen vægt på, at direktivforslaget
hviler på princippet om selvforsørgelse og ikke udhuler de enkelte medlemsstaters løndan-
nelsessystemer. Herudover støtter regeringen forslag, der kan præcisere definitionen af højt
kvalificeret arbejdskraft.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Direktivforslaget blev ved Kommissionens præsentation af forslaget på rådsmødet den 7.-8.
november 2007 modtaget positivt af medlemsstaterne,
og der ventes at være enighed om
forslaget, som det nu foreligger.
6. Høring
Sagen har senest været drøftet den 6. november 2008 i Specialudvalget vedrørende Asyl-
og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
En række myndigheder og organisationer er fremkommet med skriftlige høringssvar, hvis
indhold beskrives kort i det følgende:
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) understreger i sine høringssvar af 1. februar 2008 og
8. juli
2008,
at det er vigtigt, at Europa går aktivt ind i konkurrencen om at tiltrække højtuddannet
arbejdskraft fra hele verden gennem indførelse af enkle og ubureaukratiske adgangsordnin-
ger for højtuddannet arbejdskraft. DA foreslår således, at der indføres en pointmodel, frem
for det mere begrænsede skridt der er taget, idet direktivforslaget alene lægger op til indfø-
relsen af en job kort-ordning. DA lægger stor vægt på, at det skal være muligt at fastholde de
nationale regler på området, og at EU ikke bør bestemme lønniveauet i medlemsstaterne, da
dette er i strid med subsidiaritetsprincippet. DA anfører i den forbindelse, at det ikke er op til
EU at bestemme hverken lønniveau, eller om medlemslandene skal have en mindsteløn, at
den almindelige lovgivning selvfølgelig skal overholdes ved fastlæggelsen af løn- og ansæt-
telsesvilkårene i Danmark, og at forskelsbehandling er forbudt.
Herudover mener DA, at der bør fastlægges en definition af højtkvalificerede, men at defini-
tionen ikke bør udelukke kvalificerede arbejdstagere på bachelorniveau.
Akademikernes Centralorganisation (AC) efterlyser i sit høringssvar af 4. februar 2008 en
klarere definition af begrebet ”højt kvalificeret beskæftigelse”. AC foreslår, at den europæi-
ske Blue card-ordning baseres på et pointsystem, idet det nuværende forslag indeholder en
ordning, der minder om den danske job kort-ordning, som AC ikke mener vil være konkur-
Side 20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0021.png
rencedygtig i et internationalt perspektiv. AC mener, at der er behov for en præcisering af
lønkriteriet, idet man i Danmark hverken har en officielt aftalt eller en ved lov faststat mini-
mumsløn. Det er derfor uklart, hvilke lønforhold der gælder for lande som Danmark, der ikke
opererer med minimumslønninger. AC lægger i den forbindelse vægt på, at tredjelandsstats-
borgere tilbydes løn- og ansættelsesvilkår, der svarer til de normalt gældende i de enkelte
EU-lande.
European Information & Communications Technology Industry Association (EICTA) har i sit
høringssvar af 6. juni 2008 fremhævet nødvendigheden af en fælles europæisk tilgang til
adgangsordningerne for højt uddannet arbejdskraft. EICTA mener, at det gældende forslag
om lønkriterium ikke bør strammes yderligere, da dette vil medføre en indsnævring af per-
sonkredsen. EICTA ønsker endvidere, at kravet om tre års relevant erhvervserfaring ikke bør
strammes yderligere, idet der på det tekniske område sker indlæring og udbygning af viden
på selve arbejdspladsen, hvorfor den praktiske erfaring har stor betydning.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet afgiver udtalelse om sagen den 19. november 2008.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke på egen hånd kan håndtere den
internationale konkurrence om kvalificeret arbejdskraft fra tredjelandene. EU’s mest væsent-
lige tiltrækningskraft i forhold til dets konkurrenter på dette område er adgangen til de 27
medlemsstaters arbejdsmarkeder, hvilket kun kan udnyttes, hvis der etableres et fælles sy-
stem for at give højtkvalificerede arbejdstagere adgang til medlemsstaterne.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller for-
brugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet det danske
forbehold om retlige og indre anliggender.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-
dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 7.-8.
november 2007, den 6.-7. december 2007, den 24.-25. juli 2008
og den 25. september 2008.
Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig indvandring blev
oversendt til udvalgene den 10. maj 2006.
Side 21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0022.png
Dagsordenspunkt 6): Forslag til rammedirektiv om status for personer, der er indrejst
på medlemsstaternes territorium med henblik på at udøve økonomisk aktivitet
(KOM(2007)638)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et forslag til et direktiv om en enkelt procedure
for udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for
arbejdskraftindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat. Forslaget er omfattet af
det danske forbehold. Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Regeringen er
positiv over for vedtagelsen af direktiver, der forbedrer mulighederne for at tiltrække kvalifice-
ret arbejdskraft til EU og sikrer deres grundlæggende rettigheder.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigt
program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-
met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-
serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-
førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-
lemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der udstedes med henblik på arbej-
de. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en
grønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for
gennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan
for lovlig migration.
Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styret
økonomisk indvandring. På baggrund af grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlig
høring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtog
Kommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring,
(KOM(2005) 669) hvoraf det fremgår, at Kommissionen i perioden fra 2007 og frem til 2009
vil fremlægge en lovgivningspakke bestående af et generelt dækkende rammedirektiv og fire
specifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggen-
de rettigheder tredjelandsstatsborgere skal have,
når de pågældende har fået adgang til en
medlemsstats arbejdsmarked,
og dels at regulere betingelserne og procedurerne for særlige
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0023.png
grupper af tredjelandsstatsborgeres adgang til EU. De fire specifikke direktiver skal supplere
rammedirektivet ved at fastsætte regler for indrejse og ophold for visse særlige grupper.
Kommissionen vedtog på den baggrund den 23. oktober 2007 et forslag til det generelle
rammedirektiv samt et forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede ind-
vandrere.
Det tre øvrige direktiver kommer til at omhandle henholdsvis sæsonarbejdere, udstationere-
de medarbejdere (Intra-Corporate Transferees) samt lønnede praktikanter og forventes
fremlagt i
foråret 2009.
Kommissionens forslag til et generelt rammedirektiv om en enkelt procedure for udstedelse
af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt
for tredjelands-
statsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat og har adgang til arbejdsmarkedet,
fremsættes med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og skal vedtages med en-
stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 8.-9. november 2007.
På rådsmødet den 6.-7. december 2007 skete der en indledende
drøftelse af forslaget.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 forventes formand-
skabet at orientere om status i sagen.
2. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens direktivforslag er at skabe rammerne for en retfærdig og ret-
tighedsbaseret tilgang til arbejdskraftindvandring.
Til dette formål foreslår Kommissionen vedtagelsen af et rammedirektiv, der for det første
skal etablere en en-strenget procedure for tredjelandsborgeres indgivelse af ansøgning om
og myndighedernes udstedelse af en tilladelse til at opholde sig i en medlemsstat med hen-
blik på arbejde. For det andet skal direktivet regulere de overordnede rettigheder for tredje-
landsstatsborgere, der allerede har en opholds- og arbejdstilladelse, og som endnu ikke har
opholdt sig i en medlemsstat i de fem år, der kræves for at opnå status som fastboende ud-
lænding efter direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres sta-
tus som fastboende udlænding (artikel 1).
Kommissionens forslag indeholder ingen regulering af betingelser for indrejse og ophold,
men fokuserer i stedet på et fælles sæt af rettigheder
til alle tredjelandsstatsborgere med
lovligt ophold i en medlemsstat samt adgang til arbejdsmarkedet.
Det er ikke hensigten, at
Side 23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indholdet af disse rettigheder skal defineres på fællesskabsplan, men blot, at der på en ræk-
ke nærmere bestemte områder skal være tale om ligebehandling
med egne borgere. Forsla-
get finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der ikke udtrykkeligt er undtaget fra
anvendelsesområdet. Direktivet finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der er
meddelt arbejdstilladelse i en medlemsstat, uagtet hvilket opholdsgrundlag de har, og uagtet
om de er aktive på arbejdsmarkedet. Det afgørende er således om tredjelandsstatsborgeren
har ret til at arbejde, og ikke om opholdstilladelsen er betinget af beskæftigelse, eller om
denne ret udnyttes jf. definitionen på en ”third-country worker” i artikel 2, litra b. Kommissio-
nen har begrundet dette i, at visse rettigheder i kraft af deres natur stiller krav om aktuel be-
skæftigelse, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, om arbejdsforholdene, hvorimod andre rettigheder
såsom anerkendelse af eksamensbeviser eller retten til arbejdsløshedsstøtte alene relaterer
sig til de tredjelandsstatsborgere, der er arbejdssøgende eller dem, der efterfølgende er ble-
vet arbejdsløse.
Kommissionen foreslår indførelsen af en proceduremæssig harmonisering, idet der ifølge
direktivforslaget kun skal indgives én samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse,
der, hvis ansøgningen bliver imødekommet, skal udstedes i ét samlet dokument (artikel 4-6).
Mange medlemsstater har på nuværende tidspunkt to procedurer for udstedelse af hen-
holdsvis opholds- og arbejdstilladelser.
Denne procedure skal som udgangspunkt omfatte
tredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse under henvisning til beskæftigel-
se, jf. artikel 2, litra c. Tredjelandsstatsborgere, der ikke har opnået opholds- og arbejdstilla-
delse under henvisning til beskæftigelse, eksempelvis studerende, kan blive omfattet af den-
ne procedure, jf. artikel 7, stk. 1.
Ifølge forslaget skal der være ligebehandling
med egne borgere
på følgende områder: Ar-
bejdsforhold, herunder løn, regler for opsigelse samt sundhed og sikkerhed på arbejdsplad-
sen, organisationsfrihed, uddannelse, anerkendelse af uddannelseskvalifikationer, nærmere
bestemte sociale ydelser, udbetaling af opsparet pension ved flytning til et tredjeland samt
adgang til varer og tjenesteydelser, der stilles til rådighed for offentligheden, herunder ad-
gang til bolig og støtte fra arbejdsformidlingskontorer (artikel 12).
Adgangen til ligebehandling er ikke undtagelsesfri, idet medlemsstaterne under en række
nærmere bestemte betingelser kan begrænse ligebehandlingen mellem danske statsborgere
og tredjelandsstatsborgere. Eksempelvis kan ligebehandling for så vidt angår studiestøtte
samt rettigheder i forhold til boligforhold begrænses (artikel 12).
Endvidere kan retten til ud-
dannelse begrænses til alene at omfatte tredjelandsstatsborgere, der er meddelt opholdstil-
ladelse i medfør af direktiv 2004/114/EF (studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannel-
se eller volontørtjeneste), jf. artikel 12, stk. 2, litra c. Herudover kan medlemsstaterne be-
grænse rettighederne nævnt i litra c (uddannelse), litra g (adgang til varer og tjenesteydelser,
der stilles til rådighed for offentligheden) og litra h (støtte fra arbejdsformidlingskontorer) til
alene at omfatte tredjelandsstatsborgere, der er i beskæftigelse, jf. artikel 12, stk. 2, litra e.
Side 24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0025.png
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark
efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil blive
bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for direktivforslaget, idet regeringen
er positiv over for vedtagel-
sen af direktiver, der forbedrer mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU og
sikrer deres grundlæggende rettigheder.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Direktivforslaget blev ved Kommissionens præsentation af forslaget på rådsmødet den 7.-8.
november 2007 modtaget positivt af medlemsstaterne. Der foreligger endnu ikke offentlige
tilkendegivelser om andre landes holdninger til de konkrete elementer i forslaget.
6. Høring
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS)
den 6. november 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om direktivet.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-plan
indføres et ensartet niveau for behandlingen af tredjelandsstatsborgere, der har opholds- og
arbejdstilladelse i en medlemsstat. Forskellige niveauer for rettigheder kan føre til en forvrid-
ning af konkurrencen inden for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser af
arbejdskraftindvandring til medlemsstater, der giver flere rettigheder til tredjelandsstatsbor-
gere.
Ifølge Kommissionen vil et direktiv, der sikrer ligebehandling på en række arbejdsmarkedsre-
laterede områder, medvirke til at beskytte EU-borgere imod billig arbejdskraft fra tredjelande
og indvandrere mod at blive udnyttet. Endvidere vil fælles regler på området sikre en bedre
integration af arbejdstagere fra tredjelande.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet.
Side 25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0026.png
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens direktivforslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er
omfattet af det danske forbehold om retlige og indre anliggender.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-
dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. no-
vember 2007
og den 6.-7. december 2007.
Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig indvandring blev
oversendt til udvalgene den 10. maj 2006.
Side 26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0027.png
Dagsordenspunkt 7): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktio-
ner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(KOM(2007)249)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til et direktiv, der fastlægger minimumsstandarder for sanktioner over
for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemssta-
terne der blev fremsat den 16. maj 2007. Formålet med forslaget er at reducere den pull-
faktor, der består i muligheden for, at ulovlige indvandrere kan komme til EU og finde arbej-
de. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget har
derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Nær-
hedsprincippet vurderes at være overholdt. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et
direktiv, der sikrer en effektiv bekæmpelse af ulovligt arbejde i EU.
1. Baggrund
I Haag-programmet, vedtaget af Det Europæiske Råd (DER) den 5. november 2004, blev
håndtering af migrationsstrømme, herunder bekæmpelse af ulovlig indvandring, fremhævet
som et område, hvor der er behov for en styrket indsats.
I Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2006 opfordres Kommissionen til senest i
april 2007 at fremsætte et forslag til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse.
På den baggrund har Kommissionen den 16. maj 2007 fremlagt et forslag til et direktiv om
sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 3, litra b.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-
les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0028.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli 2008 blev udestående problem-
stillinger drøftet. På rådsmødet den 25. september 2008 blev sagen ikke drøftet.
Der forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008, at
direktivet vil blive forelagt Rådet med henblik på politisk enighed og efterfølgende formel
vedtagelse.
2. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at sikre, at alle medlemsstater indfører ensartede former for sank-
tioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i
medlemsstaterne, og at sådanne sanktioner bliver effektueret. Forslaget skal reducere den
pull-faktor, der består i muligheden for, at ulovlige indvandrere kan komme til EU og finde
arbejde.
Det fremgår af forslaget, at antallet af ulovlige indvandrere i EU skønnes at ligge på mellem
4,5 og 8 millioner, og at ulovligt arbejde er koncentreret i byggebranchen, landbruget, rengø-
ringsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen.
Det fremgår endvidere, at forslaget omhandler indvandringspolitik og hverken beskæftigel-
sespolitik eller socialpolitik.
Beskrivelsen af forslaget nedenfor bygger på forslaget som det foreligger og ikke på Kom-
missionens oprindelige forslag.
Forslaget indeholder et generelt forbud mod ansættelse af indvandrere fra tredjelande, der
opholder sig ulovligt i en medlemsstat (artikel 3). Ifølge forslaget er det alene arbejdsgiveren,
som skal pålægges eventuelle sanktioner – ikke den ulovligt ansatte indvandrer. Forslaget
omfatter såvel juridiske personer som private individer, som benytter sig af ulovlig arbejds-
kraft (artikel 2).
Arbejdsgivere vil ifølge forslaget være forpligtet til at foretage en kontrol af opholdsgrundla-
get for de tredjelandsstatsborgere, som de måtte ønske at ansætte. Forpligtelsen består i at
undersøge, om den pågældende person har en gyldig opholdstilladelse, at opbevare en kopi
af opholdstilladelsen under ansættelsen samt at underrette myndighederne om starttids-
punktet for ansættelsen (artikel 4). Dette indebærer dog ikke, at arbejdsgiveren forventes at
kunne identificere falske dokumenter, med mindre det fremstår tydeligt, at der er tale om et
falsk dokument.
Overtrædelse af forbuddet mod at ansætte ulovlig arbejdskraft
skal kunne mødes
med sank-
tioner, som kan være af administrativ karakter, og som skal omfatte bøder samt betaling af
udgifterne for udsendelse af den pågældende tredjelandsstatsborger (artikel 6).
Arbejdsgiveren skal endvidere forpligtes til at betale udestående løn til den pågældende, og
medlemsstaten skal etablere en mekanisme, der sikrer, at den pågældende får sin løn, uan-
set om vedkommende allerede har forladt landet. Ansættelsesforholdet forudsættes ved be-
Side 28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
regning af udestående løn at have varet i mindst 3 måneder, medmindre en af parterne kan
bevise andet (artikel 7). Det blev oprindeligt foreslået, at i sager, der vedrører særlig grov
udnyttelse af den ulovlige indvandrer, skal enhver afgørelse om udsendelse udsættes, indtil
tredjelandsstatsborgeren har modtaget en eventuel efterbetaling af sin løn. Denne bestem-
melse er nu udgået af forslaget.
Der skal endvidere være mulighed for at træffe andre hensigtsmæssige foranstaltninger,
herunder udelukke arbejdsgivere fra offentlige ydelser og/eller indgåelse af offentlige aftaler i
op til 5 år. Derudover skal det være muligt at inddrive offentlige tilskud, herunder EU-midler,
som forvaltes af medlemsstaterne, og som er ydet til arbejdsgiveren i de foregående 12 må-
neder. Endelig skal der være mulighed for midlertidigt eller permanent at lukke forretnings-
steder, der er blevet brugt til at begå overtrædelsen (artikel 8). Medlemsstater kan vælge ik-
ke at lade bestemmelsen gælde, hvis der er tale om ansættelse hos en privat person, hvor
beskæftigelse er af privat karakter.
Ifølge forslaget bør finansielle sanktioner, der ikke inddrives fra en underkontrahent, kunne
inddrives fra andre kontrahenter i kæden af underleverandører, op til og med hovedkontra-
henten. Forslaget er nu ændret, således at kun hovedkontrahenten gøres solidarisk ansvar-
lig (artikel 9).
I særlig grove sager skal arbejdsgiverne kunne pålægges strafferetlige sanktioner, der skal
være effektive, proportionale og virke præventivt (artiklerne 10-13). Det drejer sig om føl-
gende sager:
-
-
-
-
hvis en arbejdsgiver gentagne gange har benyttet sig af ulovlig arbejdskraft
hvis arbejdsgiveren har ansat et betydeligt antal ulovlige indvandrere
hvis der er tale om en særlig grov udnyttelse af den ulovlige indvandrer
hvis der er tale om ansættelse af en mindreårig
Medlemsstaterne forpligtes til at etablere en klagemekanisme, hvor ulovligt ansatte tredje-
landsstatsborgere kan forelægge klager direkte eller gennem en tredjepart (artikel 14).
Endvidere blev det oprindeligt forslået, at ulovlige indvandrere, som har været udsat for sær-
lig grov udnyttelse, og som samarbejder med myndighederne i en retssag mod arbejdsgive-
ren, tilbydes samme muligheder for at få tildelt en midlertidig opholdstilladelse, som ofre for
menneskehandel har efter gældende EU-ret (artikel 14.). Denne bestemmelse er nu ændret
således, at muligheden for medlemsstaternes meddelelse af en midlertidig opholdstilladelse
er gjort fakultativ.
Ifølge det oprindelige forslag, forpligtes medlemsstaterne til årligt at foretage inspektioner af
10 % af de registrerede virksomheder i en medlemsstat med henblik på at undersøge, om
der er ansat ulovlig arbejdskraft (artikel 15). Siden hen blev forslaget ændret således, at
medlemsstaterne det første år forpligtes til at foretage et antal kontrolbesøg på registrerede
virksomheder i medlemsstaten, der svarer til mindst 20 % flere virksomheder end der gen-
nemsnitligt er blevet foretaget kontrol hos de 3 forudgående år regnet fra direktivets gen-
nemførsel i national ret. Inspektionerne foretages med henblik på at undersøge, om der er
Side 29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0030.png
ansat ulovlig arbejdskraft. Efter det første år, foretages inspektioner de efterfølgende 4 år på
10 % flere virksomheder end antallet det forudgående år. Derefter er det forslået, at der fore-
tages en tilstrækkelig og effektiv kontrol på virksomhederne, og at medlemsstaterne på bag-
grund af en risikovurdering identificerer, hvilke erhvervssektorer som udgør den største risiko
for beskæftigelse af udlændinge uden fornøden arbejdstilladelse. I disse sektorer skal der
foretages inspektioner på mindst 5 % af virksomhederne årligt.
Det seneste forslag indebæ-
rer, at medlemsstaterne selv fastsætter kvantitative/kvalitative mål for antallet af kontrolbe-
søg og rapporterer dette til Kommissionen.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,
har forslaget ikke konsekvenser for dansk ret.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 4, straffes den, som beskæftiger en udlænding uden for-
nøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, med
bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende
omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået
eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen
ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5. Efter udlændinge-
lovens § 59, stk. 6, kan en økonomisk fordel, der er opnået ved en overtrædelse af stk. 4,
konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der
ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået
eller tilsigtet økonomisk fordel. Det bemærkes, at selskaber m.v. (juridiske personer) kan på-
lægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. herved udlændingelovens § 61.
Efter udlændingeloven er det ikke muligt at pålægge en arbejdsgiver, der beskæftiger en ud-
lænding uden arbejdstilladelse og med ulovligt ophold, administrative sanktioner som f.eks.
inddragelse af arbejdsgiverens autorisation eller pålæg om at betale for udsendelse af ud-
lændingen, hvis denne bliver udvist og ikke vil medvirke til at udrejse af landet. Dette vil så-
ledes kræve lovændring. Det bemærkes, at det i dag som udgangspunkt er udlændingen
selv, der skal afholde udgifter forbundet med politiets udsendelse af den pågældende, jf.
herved udlændingelovens § 43, stk. 2.
Endvidere er der ikke i udlændingeloven krav om, at arbejdsgiveren skal anmode en udlæn-
ding om at forevise gyldig opholds- og arbejdstilladelse forud for påbegyndelsen af arbejdet,
eller at arbejdsgiveren under ansættelsesforholdet skal opbevare kopi heraf. Dette vil såle-
des også kræve lovændring.
Det kan endvidere oplyses, at en udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden tilladel-
se, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. udlændingelovens § 59, stk. 2. Ved straf-
fens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at udlændingen ikke
har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 3.
Side 30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0031.png
Det vil være muligt med hjemmel i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, at meddele udlændingen
midlertidig opholdstilladelse med henblik på at medvirke i en retsforfølgning af arbejdsgive-
ren.
Det kan endvidere oplyses, at der ikke i udlændingeloven er hjemmel til, at udlændingemyn-
dighederne kan gennemføre kontrolaktioner på arbejdspladser med henblik på at undersøge
konkrete ansættelsesforhold. Hvis det ønskes, at udlændingemyndighederne skal have så-
danne beføjelser, skal der således ske en lovændring.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæmpelse
af ulovligt arbejde i EU.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne har udtrykt en generel positiv indstilling til indførelsen af sanktioner over for
arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Landene er enige
om vigtigheden af at bekæmpe arbejdsgiveres anvendelse af ulovligt arbejde.
6. Høring
Sagen har
senest
været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS)
den 6. november 2008.
Dansk Røde Kors har oplyst, at man er tilfreds med, at forslaget alene vedrører sanktioner
over for arbejdsgiveren – ikke den ulovligt ansatte.
Sagen er endvidere udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-
ciale Forhold.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i sit høringssvar af 22. juni 2007 og 8. juli 2008 anført,
at DA ikke kan støtte det foreliggende direktivforslag. Det er DA´s opfattelse, at håndhævel-
ses- og sanktionspolitikken er et nationalt anliggende, idet den er tæt integreret i de nationa-
le systemer, og derfor ikke kan behandles som et indvandringsanliggende. DA finder ikke, at
forslaget i en dansk kontekst er hensigtsmæssig eller nødvendigt. DA finder i øvrigt, at med-
lemsstaterne skal samarbejde om håndhævelsen af deres nationale regler med henblik på at
hindre den unfair konkurrence, som private virksomheder påføres, som følge af anvendelse
af ulovlige indvandrere som arbejdskraft.
Kommunernes Landsforening (KL) har i sit høringssvar af 19. juni 2007 anført, at bekæm-
pelse af sort arbejde, herunder ulovligt arbejde udført af tredjelandsborgere, er et meget vig-
tigt og betydningsfuldt arbejde. KL er dog af den opfattelse, at da problemets omfang er for-
skelligt iblandt medlemsstaterne, er der behov for forskellige løsninger i de forskellige med-
lemslande. KL er ikke enig i Kommissionens vurdering af, at det er nødvendigt at harmonise-
Side 31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0032.png
re sanktionsniveauet i medlemslandene for at hindre forvridning af konkurrenceevnen. KL
kan derfor ikke støtte Kommissionens forslag til udformning af direktivets artikel 4-8.
På mødet i SPAIS den 6. november 2008 tilkendegav sammenslutningen af Landbrugsorga-
nisationer (SALA), at man var enig i de allerede afgivne bemærkninger fra DA. SALA var
enig i, at ulovlig arbejdskraft i Europa skal bekæmpes idet det er konkurrenceforvridende for
dansk landbrug, men SALA fandt samtidig at de konkrete sanktionsforanstaltninger i direktiv-
forslaget er meget konkrete. Navnlig artikel 8 om mulighed for inddragelse af økonomisk
støtte virker uforholdsmæssigt.
Københavns Kommune erklærede sig enig i de afgivne bemærkninger fra KL.
7. Europa-Parlamentet
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-
les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Europa-Parlamentet fremlagde den 15. september 2008 det første udkast til bemærkninger
til direktivforslaget. Bemærkningerne indeholder blandt andet forslag om, at arbejdsgiveren
skal underrette myndighederne om ophørstidspunktet for ansættelsen (artikel 4), at med-
lemsstaterne forpligtes til at meddele tredjelandsstatsborgere en midlertidig opholdstilladel-
se, såfremt den pågældende har været udsat for menneskehandel og medvirker i en retssag
mod arbejdsgiveren (artikel 14), og at medlemslandende regelmæssigt skal identificere risi-
kosektorerne for anvendelse af ulovlig arbejdskraft og at risikosektorerne efterfølgende of-
fentliggøres (artikel 15).
Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet er nu indledt, og der vil løbende blive
afholdt trialogmøder. Europa-Parlamentet har tilkendegivet at ville arbejde fremad mod en
fælles løsning inden udgangen af 2008, således som Det Europæiske Råd har anmodet om.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-plan
indføres et ensartet niveau for sanktioner over for arbejdsgivere, der benytter sig af ulovligt
arbejde. Et forskelligt niveau for sanktioner kan føre til en forvridning af konkurrencen inden
for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandrere til
medlemsstater med et lavere niveau af sanktioner og fuldbyrdelse heraf.
Vedtagelsen af fælles minimumsstandarder for sanktioner over for arbejdsgivere vil ifølge
Kommissionen sikre, at alle medlemsstater indfører sanktioner, der er tilstrækkeligt strenge
til, at de har en afskrækkende virkning på arbejdsgivere, at der indføres et ensartet niveau
for sanktioner, som vil forhindre, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandre-
re, samt at der sikres ensartede betingelser for virksomheder i EU.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet.
Side 32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0033.png
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,
har det hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyt-
telsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Hvis Danmark måtte ønske at indføre tilsvarende regler vurderes det ikke umiddelbart at ville
medføre hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-
skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Dog vil artikel 15 om antallet af årlige kon-
trolbesøg – hvis den opretholdes
i den oprindelige form
– kræve en nærmere undersøgelse
af de statsfinansielle konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-
dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.
juni 2007, forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007, forud
for rådsmødet den (retlige og indre anliggender) den 28.-29. februar 2008, forud for rådsmø-
det (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli 2008
og forud for rådsmødet den (retlige og
indre anliggender) den 25.-26. september 2008.
Side 33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0034.png
Dagsordenspunkt 8): Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC
for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international be-
skyttelse (KOM (2007) 298 endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Der er tale om et forslag fra Kommissionen, der vedrører betingelserne for meddelelse af
status som fastboende udlænding for personer med international beskyttelse, hvilke ret-
tigheder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.
Nærhedsprincippet er overholdt. Eventuel vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivnings-
mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er omfattet af det danske forbehold.
Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte
flygtninge og personer med subsidiær beskyttelse.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 6. juni 2007 et forslag til direktiv om ændring af direktiv
2003/109/EC for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under internatio-
nal beskyttelse.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3,
litra a), og stk. 4.
Forslaget skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Forslaget er blevet drøftet af medlemsstaterne på rådsmøderne (retlige og indre anliggen-
der) den 18. april 2008, den 5.-6. juni 2008 og den 24.-25. juli 2008.
Forslaget blev taget af dagsordenen for rådsmødet den 25. september 2008. Det forventes,
at medlemsstaterne på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008
vil genoptage drøftelserne af forslaget med henblik på opnåelse af politisk enighed og efter-
følgende formel vedtagelse af forslaget.
2. Formål og indhold
Det fremgår af Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-
programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union fra
den 10. juni 2005, at der som led i anden fase af udformningen af et fælles europæisk asyl-
Side 34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
system indføres ensartet status for personer, som bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse,
og at der i den forbindelse skal fremsættes forslag om status som fastboende udlænding for
personer, der har international beskyttelse.
Forslaget indeholder en regulering af status som fastboende udlændinge for personer med
international beskyttelse, der er i overensstemmende med indholdet af direktivet om tredje-
landsstatsborgeres status som fastboende udlænding.
Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (2003/109/EF), der
blev vedtaget den 25. november 2003, indeholder bestemmelser om betingelserne for, at en
tredjelandsstatsborger med lovligt ophold i en medlemsstat kan opnå status som fastboende
udlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, betingelser for fortabelse af sta-
tus samt beskyttelse mod udvisning.
Det fremgår imidlertid af direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, at direktivet ikke finder an-
vendelse på blandt andre tredjelandsstatsborgere, der har opholdstilladelse i en medlems-
stat i medfør af subsidiære former for beskyttelse i henhold til medlemsstaternes internatio-
nale forpligtelser, eller på flygtninge eller personer, der har ansøgt om at blive anerkendt
som flygtninge. Kommissionen har derfor til hensigt med sit nye forslag at sikre, at der etab-
leres tilsvarende regler for denne persongruppe.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende ud-
lænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.
Af den seneste ændrede udgave af direktivforslaget fremgår det af artikel 4, stk. 2 a, at med-
lemslandene i den periode, der danner grundlag for meddelelse af permanent opholdstilla-
delse efter artikel 24 i Direktiv 2004/83/EF ”flygtningedefinitionsdirektivet”, skal medregne
mindst halvdelen af tiden mellem indgivelse af ansøgning om international beskyttelse og
meddelelsen af opholdstilladelse i medlemsstaten.
Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til at
forsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for,
ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at han råder over en sygeforsikring, før den
pågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.
Den medlemsstat, som meddeler en tredjelandsstatsborger, der har opnået international be-
skyttelse, status som fastboende udlænding, eller en anden medlemsstat, som forlænger
denne status, skal ifølge direktivforslagets artikel 8, stk. 4 og 5, indsætte en passus i tredje-
landsstatsborgerens opholdstilladelse under overskriften ’bemærkninger’, hvori det angives,
hvornår og i hvilken medlemsstat indehaveren af opholdstilladelsen opnåede international
beskyttelse.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens
egne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og
erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.
Side 35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0036.png
Endvidere indeholder direktivet bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger med
status som fastboende udlænding til at tage ophold i en anden medlemsstat, herunder som
arbejdstager eller studerende, hvis den pågældende kan forsørge sig selv. I direktivet fast-
sættes endvidere, hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at op-
holde sig i en anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.
Det følger af direktivforslagets artikel 12, at medlemsstaterne, inden de udviser en tredje-
landsstatsborger, der har opnået international beskyttelse, og som er meddelt status som
fastboende udlænding, forpligter sig til at konsultere den medlemsstat, der har meddelt in-
ternational beskyttelse. Hvis den pågældende tredjelandsstatsborger fortsat er under inter-
national beskyttelse på tidspunktet for udvisningen, skal tredjelandsstatsborgeren udvises til
den medlemsstat, som oprindeligt tildelte tredjelandsstatsborger status som fastboende ud-
lænding, og denne medlemsstat skal straks og uden krav om opfyldelse af formaliteter mod-
tage tredjelandsstatsborgeren.
Det følger også af artikel 12, at en medlemsstat kan udvise til
et andet land end det, som tildelte den pågældende international beskyttelse i overens-
stemmelse med artikel 21(2) i kvalifikationsdirektivet og under iagttagelse af internationale
forpligtelser. Formålet med ændringen af artikel 12 er først og fremmest at sikre overholdel-
se af princippet om non-refoulement.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende
for eller finder anvendelse i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte
flygtninge.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne er generelt enige om, at status som fastboende udlænding også bør om-
fatte flygtninge.
6. Høring
Sagen har senest været drøftet den
6. november 2008
i Specialudvalget vedrørende Asyl-
og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet afgav sit høringssvar til Kommissionens direktivforslag den 23. april
2008. Europa-Parlamentet anbefalede blandt andet indføjelsen af et afsnit om, at tildelingen
af status som fastboende udlænding ikke må føre til fortabelse af rettigheder, som flygtninge
og deres familie har i medfør af direktiv 2004/83/EF ”flygtningedefinitionsdirektivet”, at perio-
Side 36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0037.png
den, der giver ret til status som fastboende udlænding, skal regnes fra den første indgivelse
af en ansøgning om international beskyttelse, herunder når denne første ansøgning er en
ansøgning om midlertidig beskyttelse samt tilføjelsen af et afsnit, der lemper kravene til per-
soner under international beskyttelse for så vidt angår efterlevelse af nationale integrations-
betingelser.
8. Nærhedsprincippet
Personer under international beskyttelse – det være sig flygtninge og personer, der nyder
subsidiær beskyttelse – falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF, hvilket
betyder, at medlemsstaterne på nationalt plan beslutter, hvorvidt og i givet fald på hvilke be-
tingelser personer under international beskyttelse kan få en mere permanent status, og hvil-
ket omfang en sådan status skal have. På nuværende tidspunkt kan de opnå denne status i
nogle medlemsstater, men ikke i alle. Rådet og Kommissionen er imidlertid enige om, at per-
soner under international beskyttelse bør have ret til status som fastboende udlænding, jf.
direktiv 2003/109/EF, i alle medlemsstater på sammenlignelige vilkår. Det kræver, at der
vedtages fælles regler på fællesskabsplan.
Kommissionen har anført, at en ændring af direktiv 2003/109/EF derfor er den bedste måde
at sikre samme behandling af alle tredjelandsstatsborgere, der har haft lovligt ophold i en
medlemsstat i et vist tidsrum.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-
beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da Danmark efter Protokollen om Dan-
marks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder an-
vendelse i Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-
7. december 2007
og
forud for både rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 17.-18.
april 2008, den 5.-6. juni 2008, den 24.-25. juli 2008
og den 25. september 2008.
Side 37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0038.png
Dagsordenspunkt 9): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-
dring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsenta-
tioner med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser
om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger (KOM(2006)
269)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af de fæl-
les konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til
indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser om organisering af modtagel-
sen og behandlingen af visumansøgninger har til formål at fastlægge bestemmelser om op-
tagelse af biometriske kendetegn og undtagelser hertil i forbindelse med indgivelse af en vi-
sumansøgning samt etablering af blandt andet fælles ansøgningscentre for visumansøgere,
hvor der ud over indgivelse af en visumansøgning ligeledes vil kunne optages biometriske
kendetegn.
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget udgør
en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal derfor, jf. Protokollen om Danmarks
stilling, inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil
gennemføre forordningen i dansk ret. Ved en dansk tilslutning til forslaget vil visse dele af
forslaget have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter forslag til fælles løsninger i forbindelse med gennemførelsen af VIS, her-
under fælles anvendelse af det tekniske udstyr til optagelse af biometriske kendetegn.
1. Baggrund
Kommissionen har den 31. maj 2006 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om ændring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære re-
præsentationer med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser
om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2,
litra b, nr. ii.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-
les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0039.png
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-
vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter
sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-
lemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-
reglerne.
Forslaget forventedes drøftet på rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis den
8.-9. november 2007, den 6. – 7. december 2007, den 5. – 6. juni 2008 og
den 24. – 25. juli
2008
med henblik på afklaring af visse problemstillinger, men blev
i alle fire tilfælde
i sidste
øjeblik taget af dagsordenen for mødet.
Den 10. juli 2008 vedtog Europa-Parlamentet sin rapport om forslaget til forordning. Rappor-
ten indeholder en række holdninger, der afviger fra holdningerne i rådsregi. Forslaget til for-
ordning er derfor nu gået i 2. behandling mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det franske
formandskab har på den baggrund indledt yderligere drøftelser med Europa-Parlamentet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2008 søger formand-
skabet enighed blandt medlemsstaterne om en række kompromisforslag med henblik på op-
nåelse af enighed med Europa-Parlamentet.
2. Formål og indhold
Forslaget skal ses på baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visumin-
formationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til
kortvarigt ophold, der blev vedtaget
den 9. juli 2008.
Formålet med forslaget er således at skabe et selvstændigt retligt instrument for medlems-
staternes indsamling af visumansøgeres biometriske kendetegn og skabe en retlig ramme
for registreringen af ansigtsbillede og ti flade fingeraftryk og for organiseringen af medlems-
staternes diplomatiske repræsentationer med henblik på gennemførelsen af visuminformati-
onssystemet (VIS).
Forslaget indeholder bestemmelser om, at en medlemsstat kan vælge at lade sig repræsen-
tere af en anden medlemsstat alene med henblik på dennes modtagelse af en visumansøg-
ning og optagelse af biometriske kendetegn (begrænset repræsentation), jf. forslagets artikel
1, (1), litra a. Sagen overgår herefter til det repræsenterede land, der selv træffer afgørelse i
Side 39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sagen. En sådan løsning mindsker behovet for anskaffelse af udstyr til biometrioptagelse
hos den repræsenterede stat.
Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om indsamling af visumansøgers foto (scan-
net eller optaget af personalet) og ti fingeraftryk, jf. forslagets artikel 1, (2), pkt. 1.2, litra a.
Det understreges i den sammenhæng, at ansøger skal give personligt fremmøde ved indgi-
velsen af sin første ansøgning. De biometriske kendetegn kan dog i en efterfølgende periode
på 48 måneder genanvendes og kopieres over til nye ansøgninger fra samme person.
Der er på embedsmandsniveau i rådsregi opnået enighed om længden af perioden for gen-
anvendelse af fingeraftryk i forbindelse med hyppige visumansøgninger, således at fingeraf-
tryk optaget af børn på 6-12 år kan genanvendes i 24 måneder, mens fingeraftryk optaget af
personer over 12 år kan genanvendes i 59 måneder. Der skal dog indgives nyt foto i forbin-
delse med enhver ny ansøgning om visum.
Der fastsættes endvidere undtagelser til kravet om optagelse af fingeraftryk for børn under
seks år og for personer, hvor det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, jf. forslagets artikel
1, (2), pkt. 1.2, litra b. Medlemsstaterne kan herudover egenhændigt beslutte at fastsætte
undtagelser for indehavere af diplomatpas, tjenestepas og særlige pas.
Der er på embedsmandsniveau enighed om, at undtagelserne skal være meget begrænsede
og fastsættes i fællesskab.
Herudover foreslås bestemmelser om organiseringen af modtagelsen og behandlingen af
visumansøgninger og om samarbejdet med eksterne tjenesteydere (outsourcing). Medlems-
staterne skal således på enhver destination enten udstyre sit konsulat/ambassade med det
nødvendige udstyr til indsamling og registrering af biometriske kendetegn eller lade sig re-
præsentere af en anden medlemsstat enten i form af en repræsentationsaftale med henblik
på visumudstedelse eller alene med henblik på modtagelse af ansøgninger og optagelse af
biometriske kendetegn som ovenfor omtalt. Endvidere kan medlemsstaterne etablere et
samarbejde om ”samhusning”, fælles ansøgningscentre eller anvendelse af eksterne partne-
re.
Samhusning indbefatter, at medarbejdere fra en eller flere medlemsstaters repræsentationer
behandler ansøgninger, der indgives til dem på en anden medlemsstats repræsentation, og
deler udstyret til optagelse af biometriske kendetegn de pågældende medlemsstater imel-
lem, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1A, litra a.
Fælles ansøgningscentre, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1A, litra b, samler medarbejdere fra
to eller flere medlemsstaters repræsentationer i en bygning med henblik på at modtage vi-
sumansøgninger, der indgives til dem, og optage fingeraftryk. Ansøger henvises til den kom-
petente medlemsstats repræsentant. Centrene etableres til formålet og er ikke nogen med-
lemsstats ambassade eller konsulat.
Anvendelse af eksterne partnere kan foregå i form af en callcenter-aftale, jf. forslagets artikel
1, (3), pkt. 1.B.1, litra a, ifølge hvilken en visumansøger kan bestille tid via et privat firma
Side 40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0041.png
med henblik på indgivelse af en visumansøgning på ambassaden/konsulatet samt få oplys-
ninger om de generelle krav til indgivelse af en sådan ansøgning.
Der kan endvidere, hvis ingen af de andre nævnte samarbejdsformer findes anvendelige,
indgås en aftale med et privat firma om, at dette giver generelle oplysninger om kravene til
en visumansøgning, modtager ansøgninger og bilag og indsamler biometriske kendetegn fra
visumansøger samt opkræver gebyr for behandling af visumansøgningen, jf. forslagets arti-
kel 1, (3), pkt. 1.B.1, litra b. Firmaet sender herefter den samlede visumsag til ambassaden
eller konsulatet med henblik på behandling af sagen der, og med henblik på indlæggelse af
oplysningerne i VIS. Det understreges, at den eksterne samarbejdspartner af databeskyttel-
sesmæssige grunde ikke må gives adgang til at indlægge oplysninger i VIS.
På baggrund af intense drøftelser om, at anvendelse af eksterne serviceydere ikke kun bør
ses som en sidste mulighed, er der enighed på embedsmandsniveau i rådsregi om, at an-
vendelsen af eksterne tjenesteydere først og fremmest knyttes til en vurdering af de lokale
forhold i tredjelandet, hvor ambassaden/konsulatet er placeret, herunder for eksempel at der
indgives et stort antal visumansøgninger.
Der er endvidere opnået enighed i rådsregi om, at det skal være muligt at anvende honoræ-
re konsuler i samme omfang som eksterne serviceydere.
Endvidere indeholder forslaget nærmere bestemmelser om de krav, der bør stilles til den
eksterne samarbejdspartner, herunder i forhold til sikkerhedsforanstaltninger, solvens og på-
lidelighed. Herudover skal selve kontrakten, der indgås, indeholde bestemmelser om blandt
andet omfanget af firmaets ansvar og pligt til at handle efter anvisning fra medlemssta-
ten/rne, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.B.2.
Det bemærkes, at der i forslaget lægges op til, at medlemsstaternes samarbejde med rejse-
bureauer og rejsearrangører alene kan foregå i forhold til gentagne ansøgninger, det vil sige
for ansøgere, hvis biometriske kendetegn er indlagt i VIS inden for de foregående 48 (nu 59)
måneder. Rejsebureauer og rejsearrangører kan således ikke optage biometriske kendetegn
på vegne af ambassaden/konsulatet, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.D, litra b.
Endelig indeholder forslaget bestemmelser om, at medlemsstaterne kan beslutte at bibehol-
de muligheden for, at ansøger kan indgive sin ansøgning direkte på konsulatet eller i am-
bassaden. Medlemsstaten skal endvidere sikre kontinuitet i modtagelsen og behandlingen af
visumansøgninger i tilfælde af, at samarbejdet med andre medlemsstater eller med eksterne
samarbejdspartnere pludselig ophører, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.C.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende
for eller finder anvendelse i Danmark.
Side 41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0042.png
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks
Stilling vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der, som forslaget foreligger, vil skulle
ske ændringer i udlændingeloven.
Med henblik herpå blev der fremsat lovforslag i Folketinget den 10. april 2008 (L nr. 105),
hvorefter der indsættes en generel bestemmelse i udlændingeloven om, at den kommende
rådsforordning gælder i Danmark, samt en bestemmelse, der bemyndiger integrationsmini-
steren til efter aftale med udenrigsministeren at fastsætte regler om, at private virksomheder
på vegne af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation kan varetage opgaver med
modtagelse og registrering af ansøgninger om visum og opholds-/arbejdstilladelse, herunder
optage personfotografi og fingeraftryk, modtage gebyr for ansøgningen samt yde vejledning
om regler vedrørende visum og opholds-/opholdstilladelse. Forslaget
er nu vedtaget ved lov
nr. 431 af 1. juni 2008.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter forslag til fælles løsninger i forbindelse med gennemførelsen af VIS, her-
under fælles anvendelse af det tekniske udstyr til optagelse af biometriske kendetegn.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes at støtte etablering af fælles regler for optagelse af biometriske
kendetegn og for fastsættelse af visse undtagelser.
6. Høring
Sagen har
senest
været
drøftet den 6. november 2008
i Specialudvalget vedrørende Asyl-
og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
Dans Røde Kors finder det bekymrende, at medlemsstaterne generelt støtter så lav en alder
som muligt for børn i relation til optagelse af fingeraftryk, og at det er afgørende, at fingeraf-
tryk af børn alene anvendes til identifikation.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har modtaget forslaget samtidig med Rådet med henblik på Europa-
Parlamentets deltagelse i vedtagelsen af forslaget i overensstemmelse med EF-traktatens
artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har den 10. juli 2008 vedtaget sin rapport om forslaget til forordning. Det
fremgår af rapporten, at aldersgrænsen for optagelse af fingeraftryk bør være 12 år, at an-
vendelse af eksterne serviceydere til modtagelse af visumansøgninger altid skal være den
sidste mulighed, efter at andre samarbejdsmuligheder er forsøgt, at modtagelse af visuman-
søgninger altid skal foregå fra lokaler under diplomatisk immunitet af hensyn til databeskyt-
telsen og datasikkerheden, også når der anvendes eksterne serviceydere.
Side 42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0043.png
Drøftelserne mellem Rådet og Europa-Parlamentet er nu gået i 2. behandling.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget anført, at der af hensyn til en effektiv anvendelse af VIS er be-
hov for en fælles retlig ramme, for at der kan indføres harmoniserede regler om obligatorisk
registrering af biometriske kendetegn.
Konsulaternes behandling af visumansøgninger med henblik på indførelse af biometriske
kendetegn bør organiseres inden for de rammer, fællesskabsretten giver, for at sikre at der
anvendes en harmoniseret strategi. Hvis medlemsstaterne eksempelvis hver for sig valgte at
fritage forskellige kategorier af personer fra kravet om registrering af fingeraftryk, ville det
medføre risiko for visumshopping.
Målet om at opnå en harmoniseret strategi ville således ikke kunne nås af medlemsstaterne
hver for sig, og forslaget ses derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En eventuel dansk deltagelse i en kommende etablering af fælles visumansøgningscentre vil
muligvis medføre positive statsfinansielle konsekvenser af et vist omfang, der dog ikke kan
fastlægges på nuværende tidspunkt.
En gennemførelse af forslaget vil - afhængigt af den konkrete udmøntning mv.
-
kunne med-
føre en vis reduktion af de merudgifter, indførelsen af visuminformationssystemet (VIS) vil
medføre til såvel anlæg som drift. Det mulige besparelsespotentiale fordrer, at Danmark er
repræsenteret på stedet ved en ambassade eller et generalkonsulat.
Forslaget har hverken samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-
mæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 27.-28. april 2006, den
1.-2. juni 2006, den 24. juli 2006, den 8. – 9. november 2007, den 6. – 7. december 2007,
den 5. – 6. juni 2008
og den 24. – 25. juli 2008
blev Folketingets Europaudvalg og Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om forslaget.
Side 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0044.png
Dagsordenspunkt 10): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
fællesskabskodeks for visa (Visumkodeksen) KOM(2006) 403 endelig
Nyt notat.
Resumé:
Forslaget har til formål at inkorporere alle eksisterende Schengenregler og retsakter vedrø-
rende betingelser og procedurer for udstedelse af visa i én visumkodeks, øge gennemsigtig-
heden og præcisere de eksisterende regler, indføre foranstaltninger med henblik på at har-
monisere procedurerne, styrke retssikkerheden og retsplejegarantierne og dermed sikre en
mere ensartet anvendelse af Schengenreglerne om visum.
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Da forslaget ud-
gør en udbygning af Schengen-reglerne, skal Danmark inden seks måneder efter vedtagel-
sen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i dansk ret. Den mellem-
statslige tilslutning til forordningen vil, som forslaget foreligger, medføre visse ændringer i
udlændingeloven primært af teknisk karakter. Det kan ikke udelukkes, at forslaget vil medfø-
re statsfinansielle konsekvenser, men en vurdering af dette spørgsmål er endnu ikke afslut-
tet.
Regeringen støtter, at der skabes klarhed over det samlede regelsæt vedrørende betingelser
og procedurer for visumudstedelse. Herudover bifalder regeringen, at der i alle Schengen-
lande indføres krav om begrundelse af afslag på visum og ret til at klage over afslag.
1. Baggrund
Inden for rammerne af Schengensamarbejdet betragtes en fælles visumpolitik som et grund-
læggende element i forbindelse med oprettelsen af et fælles rejseområde uden kontrol ved
de indre grænser.
Schengenreglerne vedrørende visumpolitikken, herunder de fælles konsulære instrukser,
blev inkorporeret i EU’s institutionelle og retlige bestemmelser efter Amsterdam-traktatens
ikrafttrædelse. De fælles konsulære instrukser er på nuværende tidspunkt det grundlæggen-
de instrument for procedurerne og betingelserne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold,
transitvisa og lufthavnstransitvisa, selv om visse principper også findes i Schengenkonventi-
onen og en række bestemmelser i andre særskilte retsakter.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om
Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0045.png
I Haag-Programmet understreges det, at der er behov for en videre udbygning af den fælles
visumpolitik som del af et system med flere niveauer, der skal lette den lovlige rejseaktivitet
og håndtere den ulovlige indvandring gennem yderligere harmonisering af national lovgiv-
ning og behandlingspraksis ved de lokale konsulære missioner. Med henblik herpå opfordres
Kommissionen i Haag-Programmet til at revidere de fælles konsulære instrukser.
Kommissionen har på den baggrund den 19. juli 2006 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa.
Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Euro-
pæiske Fællesskab, artikel 62, stk. 2, litra a) og b), nr. ii).
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-
les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-
vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter
sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-
lemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-
reglerne.
Forslaget har i den første tid efter fremsættelsen i Rådet været stærkt nedprioriteret, idet an-
dre emner, herunder emner relateret til indførelse af det fælles visumindformationssystem
(VIS), har haft større prioritet. Forslaget til en Visumkodeks er derfor først blevet drøftet in-
den for det seneste år og drøftes fortsat på embedsmandsniveau.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2008 ventes formand-
skabet at give en status på drøftelserne af forslaget og enkelte af bestemmelserne kan for-
ventes drøftet.
2. Formål og indhold
Formålet med fremsættelsen af forslaget er at styrke sammenhængen i den fælles visumpo-
litik ved at
Inkorporere alle retsakter vedrørende de beslutninger, der træffes i forbindelse med
visa, i én enkelt retsakt - visumkodeksen
Side 45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udvikle visse dele af de nuværende forskrifter for at tage hensyn til den seneste ud-
vikling og nye dimensioner af proceduren for udstedelse af visum og udfylde eksiste-
rende huller
Øge gennemsigtigheden og retssikkerheden ved at præcisere de fælles konsulære
instruksers og bilagenes retlige status ved at fjerne bestemmelser, der er overflødige
eller af praktisk karakter fra retsakten
Styrke de proceduremæssige garantier ved at fastsætte regler om pligten til at be-
grunde afslag på visumansøgninger
Sikre en højere grad af proceduremæssig ligebehandling af visumansøgerne ved at
præcisere en række spørgsmål og derved sikre en mere ensartet anvendelse af reg-
lerne.
Det kan med andre ord siges, at forslaget overordnet set med få undtagelser alene indehol-
der regler, der allerede eksisterer i dag. Nyskabelser vil blive fremhævet i gennemgangen
nedenfor.
Herudover indeholder forslaget i en række af artiklerne henvisninger til opdatering i visumin-
formationssystemet (VIS) i overensstemmelser med VIS-forordningen, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS)
og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold.
Der er i udkastet til forordning endvidere taget hensyn til Schengen-grænsekodeksen, Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af
en fællesskabskodeks for personers grænsepassage, for at sikre sammenhæng i lovgivnin-
gen.
Det bemærkes til gennemgangen af forslagets indhold nedenfor, at visse af artikelnumrene
er udeladt, fordi de ikke længere indgår i forslaget, som det foreligger, eller er flyttet til et an-
det artikelnummer.
Endvidere gennemgås ikke artikel 11 (optagelse af biometriske kendetegn), artikel 37 (for-
mer for samarbejde vedrørende modtagelsen af visumansøgninger), artikel 38 (samarbejde
med eksterne serviceydere) og artikel 39 (organisatoriske forhold), idet bestemmelserne
indgår som en del af et separat forslag om ændring af de fælles konsulære instrukser til de
diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske kende-
tegn, herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen og behandlingen af visuman-
søgninger, (KOM(2006) 269 endelig). Dette forslag blev senest forelagt Udvalget i den nati-
onale EU-procedure i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. – 25.
juli 2008.
2.1 Generelle bestemmelser
Side 46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0047.png
Afsnittet om generelle bestemmelser indeholder i artikel 1 en bestemmelse om formålet med
og rammerne for forordningen. Det fastslås således, at forordningen etablerer procedurerne
og betingelserne for udstedelse af visum til medlemsstaternes område til et ophold på mak-
simalt tre måneder inden for en seks måneders periode.
Herudover indeholder afsnittet en bestemmelse i artikel 2 om definitioner af visse ord an-
vendt i forordningsteksten, herunder definitioner af ”visum”, der er en tilladelse til indrejse
med henblik på ophold i op til tre måneder eller transit gennem en eller flere medlemsstater
eller transit gennem medlemsstaternes lufthavne. Ordet ”konsulat” defineres som medlems-
staternes ambassader og konsulære poster. Ordet vil blive brugt i overensstemmelse her-
med i gennemgangen nedenfor.
Endelig indeholder artikel 2a en bestemmelse om, hvem der er forpligtet til at have et luft-
havnstransitvisum samt om undtagelser til denne pligt.
2.2 Myndigheder, der tager del i procedurerne vedrørende visumansøgninger
Forslagets artikel 3 indeholder en nærmere angivelse af, hvilke myndigheder der er kompe-
tente til behandlingen af visumansøgninger, herunder at medlemsstaternes konsulater skal
behandle visumansøgninger, samt at personer med ansvar for grænsekontrol kan behandle
visumansøgninger i overensstemmelse med forslagets artikel 32 og 33. Herudover kan med-
lemsstaterne involvere andre myndigheder i visumsagsbehandlingen, herunder for eksempel
centrale visummyndigheder.
Endvidere fastlægger forslaget i artikel 3a bestemmelser om, hvilken medlemsstat der skal
behandle en given ansøgning om visum afhængigt af, hvilket land der er hoveddestinationen
for ansøgers rejse. I artikel 4 og 6 fastlægges bestemmelser om den territoriale kompetence
for behandling af visumansøgninger.
Forslagets artikel 7 fastlægger bestemmelser om repræsentationsaftaler, der indgås mellem
medlemslande med henblik på at aflaste hinanden i visumudstedelsen på destinationer, hvor
en medlemsstat ikke ser sig i stand til selv at stå for visumudstedelse. Der lægges endvidere
op til, at der etableres en mulighed for, at en repræsentationsaftale kan bemyndige en re-
præsenterende medlemsstat til at give afslag på visum på vegne af den repræsenterede
stat. Dette er en nyskabelse i forhold til gældende regler.
2.3 Visumansøgningen
Forslagets artikel 10 fastlægger, at en visumansøgning kan indgives maksimalt 3 måneder
før den forventede påbegyndelse af rejsen, samt at visumansøgeren kan blive anmodet om
at bestille tid med henblik på indgivelse af visumansøgningen.
I forslagets artikel 10a fastlægges de generelle regler for indgivelse af en visumansøgning.
En visumansøger skal således fremlægge en udfyldt ansøgningsformular, et gyldigt pas, et
fotografi, tillade, at fingeraftrykkene optages, medmindre den pågældende er omfattet af en
Side 47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0048.png
undtagelse hertil, betale visumgebyret, fremlægge den nødvendige understøttende doku-
mentation, og om nødvendigt fremlægge bevis for en rejsesygeforsikring.
I artikel 10b fastlægges de nærmere bestemmelser om udformningen af den fælles visum-
ansøgningsformular, der anvendes i alle tilfælde af indgivelse af en visumansøgning. Formu-
laren vedhæftes Visumkodeksen som bilag III.
I forslagets artikel 10c fastlægges nærmere bestemmelser om gyldigheden af et rejsedoku-
ment, herunder at rejsedokumentets gyldighedsperiode skal vare mindst tre måneder ud
over den planlagte dato for udrejse af Schengenlandene.
Af artikel 14 fremgår det, at ansøger skal fremlægge en række dokumenter til understøttelse
af hans/hendes visumansøgning, herunder dokumenter vedrørende formålet med rejsen,
dokumentation vedrørende overnatning, dokumentation vedrørende underholdsmidler til op-
holdet og midler til hjemrejsen.
Artikel 15 og 16 indeholder bestemmelser om henholdsvis rejsesygeforsikring, som der med
få undtagelser altid skal fremlægges bevis for, og om visumgebyret på de nuværende 60 eu-
ro. I artikel 16 fastsættes endvidere visse undtagelser fra kravet om gebyr, herunder børn
under 6 år.
2.4 Sagsbehandling og afgørelser vedrørende en visumansøgning
Artikel 16a fastlægger, at et konsulat som det første skal afgøre, om det er den kompetente
myndighed for behandlingen af den pågældende ansøgning.
Herefter skal ambassaden eller konsulatet ifølge artikel 17 afgøre om ansøgningen skal afvi-
ses, eller om den kan modtages. Med henblik herpå skal det vurderes, om ansøgningsfor-
mularen foreligger i udfyldt stand, om passet er gyldigt, om der foreligger et foto af ansøger,
om fingeraftrykkene er optaget, og om der er betalt et visumgebyr. Hvis disse betingelser ik-
ke er opfyldt, skal ansøgningen afvises, visumgebyret betales tilbage, og sagen behandles
ikke. Muligheden for afvisning af en visumansøgning er en nyskabelse i forhold til gældende
EU-regler. Dansk ret indeholder dog allerede en sådan mulighed.
Hvis visumansøgningen opfylder førnævnte betingelser, kan ansøgningen modtages med
henblik på videre behandling, og ansøgerens pas stemples som bevis for, at ansøgningen er
modtaget, jf. forslagets artikel 17a.
Ifølge artikel 18 skal det i forbindelse med behandlingen af en visumansøgning især under-
søges, om visumansøger opfylder indrejsebetingelserne som fastsat i Schengengrænseko-
deksen, artikel 5, stk. 1, og om ansøger udgør en risiko for illegal indvandring eller en risiko
for medlemslandenes sikkerhed, samt om ansøger kan forventes at forlade medlemsstater-
nes område inden udløbet af visummet. Det skal tjekkes, at passet ikke er falsk eller blevet
forfalsket, at formålet med rejsen er veldokumenteret, at ansøger har tilstrækkelige midler til
sit underhold i forbindelse med det planlagte ophold og til hjemrejsen, at ansøger ikke er
indberettet som uønsket i Schengeninformationssystemet (SIS) eller i nationale databaser,
Side 48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0049.png
eller at ansøger ikke anses som en trussel mod den offentlige orden, den interne sikkerhed,
den offentlige sundhed eller medlemsstaternes internationale relationer.
Forslagets artikel 19a fastslår, at en medlemsstat kan anmode andre medlemsstaters cen-
trale myndigheder om at konsultere dens centrale myndigheder i forbindelse med behandlin-
gen af en visumansøgning, der er indgivet af statsborgere fra visse tredjelande. Der fastsæt-
tes en svarfrist på fem kalenderdage, hvorefter en manglende reaktion fra de konsulterede
myndigheder opfattes som en accept af visumudstedelse. En medlemsstat kan ligeledes
anmode andre medlemsstater om, at dens centrale myndigheder alene informeres om ud-
stedte visa. I forhold til de gældende regler for konsultation søges procedurerne forenklet og
forkortet.
Forslagets artikel 20 indeholder bestemmelser om maksimale sagsbehandlingstider, hvoref-
ter en visumansøgning skal afgøres inden for 15 kalenderdage. Denne periode kan i indivi-
duelle tilfælde forlænges i op til 30 kalenderdage, hvis der er behov for nærmere undersø-
gelser af sagen. Fastlæggelse af en sagsbehandlingsfrist er en nyskabelse.
2.5 Det udstedte visum
Det fremgår af forslagets artikel 20a, at et visum kan udstedes til en, to eller flere indrejser,
og at et visum til flere indrejser kan udstedes med en gyldighedsperiode på op til fem år. Vi-
sa til flere indrejser udstedes alene til personer, der dokumenterer at have et særligt behov
for at indrejse hyppigt, herunder visse forretningsfolk og offentligt ansatte, der ofte skal del-
tage i møder eller lignende, samt søfolk.
Forslagets artikel 21 fastlægger nærmere regler for udstedelse af visum med begrænset ter-
ritorial gyldighed. Et sådant visum udstedes alene som en undtagelse til hovedreglen om, at
et visum udstedes med gyldighed til alle Schengenlandene. Undtagelser kan blandt andet
forekomme, når der foreligger humanitære grunde, særlige nationale interesser eller af hen-
syn til internationale forpligtelser.
Artikel 21a fastlægger bestemmelser om udstedelse af lufthavnstransitvisum til transit gen-
nem internationale lufthavne i Schengenområdet, hvilket skal ske i forhold til visse nationali-
teter som en undtagelse til hovedreglen om, at lufthavnstransit er visumfri. Et lufthavnstran-
sitvisum kan udstedes til en eller flere indrejser afhængigt af ansøgerens behov og trovær-
dighed.
Forslagets artikler 25 – 27 fastlægger bestemmelser om udfyldning af visumstickeren, hvilket
skal foregå ved printning, ugyldiggørelse af en visumsticker i tilfælde af fejl, og om indsættel-
se af visumstickeren i ansøgerens rejsedokument.
Besiddelse af et visum til Schengenlandene eller et visum med begrænset national gyldig-
hed sikrer ikke indehaveren en automatisk ret til indrejse i Schengen, jf. artikel 27a.
Afslag på visum
Side 49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0050.png
Artikel 27b indeholder bestemmelser om afslag på en ansøgning om visum. Det fastlægges,
at der skal gives afslag på visum blandt andet, hvis ansøger ikke i tilstrækkelig grad under-
bygger og dokumenterer formålet og betingelserne for rejsen, fremlægger et falsk eller ugyl-
digt pas, ikke har tilstrækkelige midler til sit ophold og tilbagerejse, ikke har en rejsesygefor-
sikring, allerede har opholdt sig i tre måneder i Schengenområdet inden for en seksmåne-
ders periode, er indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS), eller anses som en
trussel for den offentlige orden og den interne sikkerhed. Herudover skal der gives afslag,
hvis der er berettiget tvivl om de af ansøger fremlagte dokumenters ægthed eller om trovær-
digheden af ansøgers forklaringer om sine intentioner om at udrejse af Schengenområdet
inden udløbet af visummet.
Herudover fastlægger artiklen, at et afslag på visum skal begrundes skriftligt, og den pågæl-
dende skal have adgang til at klage over afgørelsen. Dette er en væsentlig nyskabelse i de
fælles Schengenregler i forhold til de gældende regler, hvor hvert medlemsland selv be-
stemmer, om det vil give et begrundet afslag og adgang til klage over afslaget på visum.
Danmark har allerede i national ret regler om, at afslag på visum skal begrundes, og at an-
søgeren kan klage til Integrationsministeriet over et afslag på en ansøgning om visum truffet
af Udlændingeservice.
Ændring af gyldighedsperioden for et udstedt visum
Artikel 28 vedrører muligheden for forlængelse af et visums gyldighed i op til tre måneder,
hvis der foreligger force majeure eller humanitære grunde. Der skal i den forbindelse betales
et gebyr på 30 euro.
Annullering og inddragelse af et visum kan ifølge artikel 29 ske, hvis det efter udstedelsen
står klart, at indehaveren ikke opfylder betingelserne for udstedelsen (annullering), og ind-
dragelse af et visum kan ske enten efter ønske fra ansøgeren eller efter ønske fra myndig-
hederne, hvis betingelserne for udstedelse af visummet ikke længere er opfyldt.
Visa udstedt ved de ydre grænser
I forslagets artikel 32 fastlægges muligheden for udstedelse af visum ved de ydre grænser
som en undtagelse til hovedreglen om, at visa udstedes på konsulaterne.
Som betingelse for udstedelsen af visum – ud over de almindelige indrejsebetingelser som
beskrevet i Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 1, herunder gyldigt pas og ikke-
indberetning i SIS, - skal ansøger have været ude af stand til at søge om visum på et tidlige-
re tidspunkt, og den pågældende skal om nødvendigt fremlægge dokumentation for de ufor-
udsigelige og tungtvejende grunde for indrejse. Visummet udstedes med gyldighed for alle
Schengenlandene og for en periode på maksimalt 15 dage. I særlige tilfælde kan der udste-
des et visum med nationalt begrænset gyldighed.
Ifølge artikel 33 kan der ved den ydre grænse undtagelsesvist udstedes visum til sømænd i
transit, hvis de som ovenfor beskrevet opfylder de almindelige indrejsebetingelser og ikke
har været i stand til at søge om visum i god tid inden afrejsen, samt at han/hun ønsker at
Side 50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0051.png
indrejse med henblik på at af- eller påmønstre eller påmønstre igen et skib, som han/hun
skal arbejde på eller har arbejdet på. Forud for visumudstedelsen skal der efter en særlig
procedure udveksles informationer om den pågældende sømand, rejseruten og skibet.
2.9 Administrativ styring og organisering
Det fremgår af artiklerne 34 - 36, at medlemsstaterne er ansvarlige for organisering af vi-
sumsektionerne på deres konsulater, således at der fastsættes rotationsplaner, og at kun
autoriseret personale får adgang til SIS og VIS. Endvidere skal medlemsstaterne sørge for,
at der er tilstrækkeligt og trænet personale til opgaverne med visumsagsbehandling. Herud-
over skal personalet sørge for, at ansøgerne behandles korrekt og uden at diskriminere på
grund af køn, etnisk oprindelse, religion, handikap, alder eller seksuel orientering.
Ifølge forslaget artikel 40 kan medlemsstaterne samarbejde med rejsebureauer og lignende
om modtagelse af visumansøgninger i tilfælde, hvor der ikke er behov for optagelse af fin-
geraftryk, fordi de allerede foreligge i VIS. Før påbegyndelse af et sådant samarbejde under-
søger medlemsstaten, om det pågældende rejsebureau opfylder betingelserne for akkredite-
ring til samarbejdet, herunder bureauets licens og kontrakter med banker, kommercielle
partnere i medlemsstaterne og flyselskaberne. Når aftalen om samarbejdet er indgået, skal
medlemsstaterne løbende overvåge, at aftalen overholdes af rejsebureauet og dets persona-
le.
Af artikel 40 bis fremgår det, at medlemsstaterne skal samle årlige visumstatistikker og ud-
veksle dem senest 1. marts.
Af artikel 41 fremgår det, at medlemsstaterne skal sørge for at orientere offentligheden i det
pågældende tredjeland om betingelserne og procedurerne for indgivelse af en ansøgning om
visum, og om tidsfristerne for behandling af en visumansøgning, samt om hvilke nationalite-
ters borgere der skal sendes i forudgående konsultation hos de øvrige medlemslande inden
udstedelse af visum, hvilket forøger sagsbehandlingstiden med op til 5 dage. Herudover skal
offentligheden oplyses om, at et afslag på visum skal begrundes, og at der eksisterer en ret
til at klage over afgørelsen hos en nærmere oplyst myndighed inden for en given frist.
2.10 Det lokale konsulære samarbejde
I artikel 42 fastlægges bestemmelser om det lokale konsulære samarbejde. Med henblik på
at sikre harmoniseringen af den fælles visumpolitik og en ensartet tilpasning til de lokale om-
stændigheder skal medlemsstaternes konsulater samarbejde om blandt andet fastlæggelse
af en fælles liste over de supplerende dokumenter, der skal vedlægges en visumansøgning,
om fælles kriterier vedrørende rejsesygeforsikring, opkrævning af visumgebyr og behandlin-
gen af de forskellige former for rejsedokumenter udstedt i det pågældende tredjeland.
Endvidere skal der arbejdes med en harmoniseret tilgang til samarbejdet med rejsebureauer
og eksterne serviceydere. Herudover skal der inden for det konsulære samarbejde jævnligt
udveksles statistikker over udstedte visa og afviste visumansøgninger. Endelig skal der ud-
veksles oplysninger om lokale forhold, modtagne falske og forfalskede dokumenter, illegale
Side 51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0052.png
indvandringsruter, afslag på visum, samarbejde med flyselskaber og forsikringsselskaber,
der udbyder rejsesygeforsikring. Med henblik herpå og med henblik på drøftelse af emner i
relation til implementeringen af den fælles visumpolitik skal der holdes møder blandt med-
lemsstaternes konsulater en gang om måneden.
2.11 Afsluttende bestemmelser
Artikel 43 fastlægger, at en medlemsstat, der skal arrangere Olympiske Lege, skal anvende
de særlige procedurer for lempelse af visumudstedelse til deltagerne som angivet i et til Vi-
sumkodeksen knyttet bilag nr. XIII.
Artiklerne 44 – 46 vedrører procedurerne for ændringer i forordningens bilag og etableringen
af et Visumudvalg, hvilket er en nyskabelse, der skal bistå Kommissionen i dens arbejde
med den løbende opdatering af de til Visumkodeksen knyttede bilag nr. II, III, IV, V, VI, VII,
del I, VIII, IX, X, X-BIS og XIV. Herudover skal Visumudvalget udarbejde en håndbog eller
arbejdsinstrukser over den harmoniserede praksis til brug for konsulaterne, når de behandler
visumansøgninger. Denne håndbog er ligeledes en nyskabelse.
Ifølge artikel 47 skal medlemsstaterne sørge for at underrette Kommissionen om indgåede
repræsentationsaftaler og aftaler med private serviceydere om modtagelse af visumansøg-
ninger. Medlemsstaterne skal endvidere blandt andet underrette om, hvilke bemærkninger
der kan indføjes i visumstickerens bemærkningsfelt, om hvilke myndigheder der er kompe-
tente til at forlænge et visum og om visumstatistikker hver sjette måned. Kommissionen skal
sørge for elektronisk offentliggørelse af oplysningerne.
En ny artikel 47 A indeholder en liste over de bestemmelser i VIS-forordningen, der vil skulle
ændres i forbindelse med forslagets gennemførelse.
Artikel 48 fastslår, at Schengenkonventionens artikel 9 – 17 erstattes af Visumkodeksens
bestemmelser. Herudover ophæves en række retsakter, herunder de fælles konsulære in-
strukser, forordning nr. 789/2001 om procedurer for vedtagelse af visse retsakter på visum-
området, forordning nr. 1091/2001 om længerevarende visa og retten til ophold i alle Schen-
genlande og forordning nr. 415/2003 om udstedelse af visum på grænsen.
Det fremgår af artikel 49, at forordningen træder i kraft seks måneder efter dens offentliggø-
relse.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende
for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks
Stilling vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der, som forslaget foreligger, vil skulle
ske ændringer i udlændingeloven primært af teknisk karakter.
Side 52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Visse bestemmelser i forslaget, artikel 11 (optagelse af biometriske kendetegn), artikel 37
(former for samarbejde vedrørende modtagelsen af visumansøgninger), artikel 38 (samar-
bejde med eksterne serviceydere) og artikel 39 (organisatoriske forhold), indgår som en del
af et tidligere fremsat forslag, forslag til forordning om ændring af de fælles konsulære in-
strukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til indførelse af bio-
metriske kendetegn, herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen og behandlin-
gen af visumansøgninger, (KOM(2006) 269 endelig). Disse bestemmelser er allerede gen-
nemført i dansk lovgivning ved lov nr. 431 af 1. juni 2008 i forbindelse med gennemførelsen
af VIS-forordningen i dansk ret.
Forslagets gennemførelse i udlændingeloven afstedkommer, at begrebet ”EU-Visumkodeks”
defineres i udlændingeloven.
Ifølge forslagets artikel 45-46 skal der med henblik på anvendelse af forordningen nedsættes
et udvalg, der skal bistå Kommissionen, og som kan fastsætte gennemførelsesforanstaltnin-
ger til den nærmere udmøntning af reglerne i forordningen.
Efter udlændingelovens § 58 d, 1. pkt., kan integrationsministeren fastsætte nærmere be-
stemmelser til gennemførelse af reglerne i Schengenkonventionen, Dublinforordningen og
Eurodacforordningen. Det skal i den forbindelse overvejes, om der er behov for, at anven-
delsesområdet for udlændingelovens § 58 d, 1. pkt., udvides således, at integrationsministe-
ren også kan fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af de regler, der vil blive
fastsat af ovennævnte komité.
Forslagets artikel 48 indebærer, at Schengenkonventionens artikel 9-17 om udstedelse af
ensartet visum ophæves og erstattes af bestemmelser, der hovedsagelig gengiver indholdet
af Schengenkonventionens artikel 9-17.
En vedtagelse af forslaget vil derfor betyde, at udlændingelovens § 4, stk. 1, og udlændinge-
bekendtgørelsens § 15, stk. 3, og § 17, stk. 3 og stk. 4., der henviser til Schengenkonventio-
nens artikel 12, artikel 15 og artikel 17, stk. 2, skal konsekvensændres.
Forslagets artikel 48 indebærer endvidere, at forordning nr. 1091/2001 af 28. maj 2001 om fri
bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold ophæves. Forordning nr.
1091/2001 indeholder en bestemmelse om affattelse af Schengenkonventionens artikel 18
om længevarende nationalt visum og indebærer, at en person med et længerevarende nati-
onalt visum har samme ret til at indrejse og opholde sig i alle Schengenlandene i de første
tre måneder af visummets gyldighedsperiode som personer med et Schengenvisum. Herud-
over medfører forordningen, at personer med langtidsvisum, der ikke opfylder indrejsebetin-
gelserne, har ret til transit til den visumudstedende stat.
Forordning nr. 1091/2001 er ved lov nr. 134 af 20. marts 2002 gennemført i udlændingelo-
vens § 2 b, stk. 3, 1. pkt., og 4. pkt, der derfor skal ændres på baggrund af ophævelsen af
forordningen.
Side 53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslagets artikel 17 indeholder en bestemmelse om, at en visumansøgning skal afvises,
hvis ansøgningen ikke indeholder en udfyldt og undertegnet ansøgningsformular, et pas, der
er gyldigt mindst tre måneder ud over tidspunktet for den planlagte tilbagerejse, et foto, eller
hvis ansøger ikke lader sine fingeraftryk optage, eller ansøger ikke betaler visumgebyret.
En vedtagelse af forslaget vil betyde, at udlændingelovens § 47 c, stk. 1, om danske ambas-
saders og konsulaters kompetence til at afvise en visumansøgning, skal konsekvensændres,
så afvisningsgrundene tilpasses forslagets bestemmelser.
Forslaget til forordning om en fællesskabskodeks for visum artikel 19a regulerer repræsenta-
tionernes konsultation af andre medlemsstaters centrale myndigheder, før visse tredjelands-
statsborgere meddeles visum. Artikel 19a svarer i det væsentligste til Schengenkonventio-
nens artikel 17, stk. 2, og de fælles konsulære instrukser om konsultation, bortset fra at der
ikke længere er fælles regler for konsultation af egne centrale myndigheder.
En vedtagelse af forslaget vil derfor betyde, at udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 3,
skal konsekvensændres, således at der ikke henvises til Schengenkonventionens artikel 17,
stk. 2, men til Visumkodeksens artikel 19a, samt at ”egne myndigheder” udgår af bestem-
melsen.
Forslagets artikel 10c, litra a), bestemmer, at en ansøger ved ansøgning om visum skal
fremlægge et gyldigt rejsedokument, der mindst skal være gyldigt tre måneder efter den
planlagte udrejse af medlemsstaternes område.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 1, udstedes visum således, at det udløber se-
nest tre måneder før udløbet af udlændingens pas eller, hvis udlændingen ikke har pas, se-
nest seks måneder før udløbet af tilbagerejsetilladelsen til det land, som har udstedt udlæn-
dingens rejselegitimation.
Hvis forslaget vedtages, vil udlændingebekendtgørelsen § 19, stk. 1, 2. led, skulle konse-
kvensændres med henblik på at fastsætte fristen for personer uden pas til senest tre måne-
der før udløbet af tilbagerejsetilladelsen til det land, der har udstedt udlændingens rejselegi-
timation.
Forslaget til forordning indeholder i artikel 20a en bestemmelse om, at et visum med henblik
på transit udstedes med en gyldighedsperiode, der svarer til den tid, der er nødvendig for
transitten.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 14, nr. 2, udstedes et visum med henblik på transit til
en transitperiode på maksimalt 5 dage. Bestemmelsen vil skulle konsekvensændres i over-
ensstemmelse med bestemmelsen i forslagets artikel 20a.
Forslaget til forordning om en fællesskabskodeks for visum indeholder i artikel 28 en regel
om forlængelse af visum.
Side 54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0055.png
Af udlændingebekendtgørelsens § 18, stk. 1, 1. punktum, fremgår det, at et visum kan for-
længes, når der foreligger force majeure, humanitære hensyn, tungtvejende forretnings-
mæssige eller personlige grunde. Forlængelse kan som udgangspunkt kun ske på grundlag
af oplysninger, der ikke forelå på tidspunktet for visumudstedelsen og kun, hvis formålet med
opholdet ikke ændres.
Af forslaget til artikel 28, stk. 1, fremgår det, at der kan ske forlængelse af visum, hvis der
foreligger et af de fire førnævnte hensyn. Der stilles i den foreslåede artikel 28 ikke krav om,
at der også som betingelse for visumforlængelse skal være tale om nye oplysninger og
uændret formål med visumansøgningen.
En vedtagelse af forslaget vil derfor betyde, at udlændingebekendtgørelsens § 18 vil skulle
konsekvensændres i overensstemmelse med forslagets artikel 28.
Forslagets artikel 32 og 33 samt det tilknyttede bilag XII vedrører udstedelse af visum ved
grænsen og visum til søfarende.
Cirkulære nr. 33 af 23. marts 2001 om udstedelse af visum ved indrejse i Danmark og cirku-
lære nr. 7 af 31. januar 2002 om udstedelse af visum ved indrejsen til visumpligtige sømænd
udstedes af Udlændingeservice, der vil skulle foretage mindre tilpasninger i cirkulærerne for
at tilpasse dem til artikel 32 og 33 i forslaget.
Herudover fremgår det, at muligheden for at udstede kollektivvisum ikke overføres til Visum-
kodeksen, idet sådanne visa ikke længere skal anvendes. Vedtagelsen af forslaget vil bety-
de, at udlændingebekendtgørelsen § 14, nr. 3, om kollektivvisum skal ophæves.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at der skabes klarhed over det samlede regelsæt vedrørende betingelser
og procedurer for visumudstedelse.
Herudover bifalder regeringen, at der i alle Schengenlande indføres krav om begrundelse af
afslag på visum og ret til klage over afslag.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Da der i vid udstrækning er tale om en kodificering af gældende regler, støtter de øvrige lan-
de generelt forslaget.
Visse medlemslande har indvendinger imod nyskabelsen om at indføre en forpligtelse til at
begrunde afslag på visum og give adgang til klage over et afslag, idet disse lande ikke har
regler for sådanne forpligtelser, og idet landene forventer en uforholdsmæssig stor forøgelse
af arbejdsbyrden forbundet med afslag på visum og klageadgang.
Side 55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0056.png
6. Høring
Advokatsamfundet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Det
Danske Center for Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter har været hørt over
forslaget.
Alene Det Danske Center for Menneskerettigheder har afgivet bemærkninger til forordnings-
forslaget.
Det Danske Center for Menneskerettigheder hilser det velkommen, at der med forslaget
lægges op til en sammenskrivning af adskillige gældende visumretsakter – herunder blandt
andet de fælles konsulære instrukser, oprindeligt vedtaget i Schengen-regi inden for ram-
merne af det (dengang) mellemstatslige samarbejde – til nu ét instrument. Herved tilføres
retstilstanden en længe tiltrængt højere grad af gennemsigtighed og forudsigelighed.
Endvidere anfører Det Danske Center for Menneskerettigheder, at indførelse af en sondring
mellem visumansøgninger, der afvises af formelle grunde, jf. forslagets artikel 19 (nu artikel
17), og ansøgninger, som efter gennemført realitetsbehandling ikke imødekommes, jf. artikel
23 (nu artikel 27b), ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt må anses for en positiv ny-
skabelse. Det samme gælder de ved den sidstnævnte bestemmelse indføjede processuelle
forskrifter om begrundelsespligt og om obligatorisk klagemulighed i sager om afslag på an-
modning om visum.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 6. november 2008.
7. Europa-Parlamentet
Der foreligger et udkast til en betænkning nr. 2006/0142(COD).
Det fremgår af betænkningen, at Europa-Parlamentet finder, at der skal sættes fokus på let-
telse af procedurerne for visumansøgere, herunder især for de hyppigt rejsende og bona fide
ansøgere.
Europa-Parlamentet foreslår på den baggrund blandt andet, at en visumansøgning skal kun-
ne indgives hos en bredere kreds af repræsentationer og ikke kun hos det medlemslands
repræsentation, der er hovedmålet for rejsen, ansøgningen skal kunne indgives op til seks
måneder før den planlagte afrejse, gebyret skal nedsættes til 35 euro (mod i dag 60 euro),
og børn op til 12 år skal være gebyrfri. Endvidere bør det i visse tilfælde være muligt at fore-
tage interview af ansøger via telefonen eller via videosamtaler, der skal udstedes flere visa til
flere indrejser for at lette kravet om visum for hyppigt rejsende, der bør etableres et fælles
internetsted med oplysninger om Schengenvisa, og der bør fastsættes faste og forenklede
sprogkrav til den dokumentation, der vedlægges en visumansøgning.
Der pågår for tiden forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på op-
nåelse af en mulig løsning i første læsning.
Side 56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0057.png
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at Fællesskabet i henhold til EF-traktaten har en beføjelse og en
forpligtelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende visumregler for forventet ophold i højst
tre måneder.
Der er behov for at tydeliggøre, udbygge og supplere de eksisterende Schengen-regler om
visum, herunder reglerne om lufthavnstransitvisa. Det er derfor klart, at de gældende regler
for visa til kortvarigt ophold og lufthavnstransitvisa kun kan udbygges ved at vedtage fælles-
skabsforanstaltninger baseret på EF-traktaten.
I lyset af det foreslåede initiativs art, nemlig en fællesskabskodeks for visa, skal instrumentet
have form af en forordning for at sikre, at det anvendes på samme måde i alle medlemssta-
ter, der anvender Schengen-reglerne.
Formålet er at ændre de eksisterende retsforskrifter vedrørende den fælles visumpolitik og
øge harmoniseringen. Det vil således af retlige årsager være umuligt for medlemsstaterne
individuelt at træffe foranstaltninger.
En indsats på fællesskabsplan er den eneste mulige måde at nå målene med forslaget.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af forordningen vil ikke få statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Pro-
tokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende
for eller finder anvendelse i Danmark.
Det kan ikke udelukkes, at en tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få
visse statsfinansielle konsekvenser. Dette spørgsmål vurderes fortsat, idet skærpede krav til
sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstiden vil kunne medføre øgede udgifter hos
Udlændingeservice og Udenrigsministeriet. Endvidere vil ændrede regler om gebyrbetaling
m.v. kunne give et provenutab afhængigt af reglernes nærmere udformning.
Forordningsforslaget har hverken samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller
forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Forordningsforslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg
for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet den 24. juli 2006.
Side 57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0058.png
Dagsordenspunkt 11): Rådets konklusioner om etablering af arbejdsgruppen ”Friends
of the VIS”
Nyt notat.
Resumé:
Rådskonklusionerne har til formål at etablere en gruppe, der parallelt med de allerede eksi-
sterende arbejdsgrupper, bistår med gennemførelsen af VIS på højt embedsmandsniveau,
herunder ved koordinering af arbejdsopgaverne og udveksling af oplysninger om bedste
praksis i forhold til forberedelserne til deltagelse i VIS. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv
hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har in-
gen relevans for sagen. Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusioner om
etablering af ”Friends of the VIS.
1. Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-
met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold
(VIS-forordningen), blev vedtaget den 9. juli 2008.
VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-
lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når det centrale VIS og kommu-
nikationslinjerne mellem medlemsstaterne og det centrale VIS er meldt klar til brug, og når
alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske
og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysninger relateret til visum-
sagsbehandling. Denne dato forventes for tiden at ligge i juni måned 2009.
Det franske formandskab har den 3. oktober 2008 fremsat forslag til rådskonklusioner om
etablering af en gruppe ”Friends of the VIS” på højt embedsmandsniveau.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2008 forventes råds-
konklusionerne om etablering af arbejdsgruppen ”Friends of the VIS” vedtaget.
2. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at etablere en koordineringsmekanisme, der understøt-
ter udviklingen og gennemførelsen af de nationale dele af VIS projektet og deres tilknytning
til den centrale del af VIS.
”Friends of the VIS” har det siddende EU-formandskab som formand, og gruppen sammen-
sættes af embedsmænd på højstående niveau, som deltager i koordineringen af de nationa-
le og Kommissionens forberedelser til VIS.
Side 58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0059.png
”Friends of the VIS” nedsættes for perioden frem til fuld anvendelse af VIS. Gruppen skal
især påse, at udrulning af VIS til de forskellige dele af verden er ordentligt koordineret, her-
under at der alle steder er taget højde for, at en medlemsstat eller en anden medlemsstat på
førstnævntes vegne sørger for opdatering af visumansøgningsdata i VIS.
Gruppen skal endvidere påse, at det lokale konsulære samarbejde udbygges med henblik
på også at drøfte passende forhold for indgivelse af visumansøgninger. Endvidere skal
gruppen koordinere en rettidig og passende information til offentligheden og lokale myndig-
heder om påbegyndelsen af optagelse af fingeraftryk og fotos af visumansøgere.
Oplæring af det konsulære personale og af grænsevagter i optagelse af fingeraftryk af god
kvalitet vil også skulle koordineres af gruppen, samt arrangementer til sikring af, at VIS an-
vendes til kontrol ved de ydre grænser i overensstemmelse med retsakterne herom.
Endelig skal gruppen sørge for udveksling af erfaringer og bedste praksis i forhold til den na-
tionale gennemførelse af VIS, herunder ligeledes gennemførelsen af VIS på diplomatiske
repræsentationer.
Gruppen etableres som et supplement til de allerede eksisterende rådsgrupper og grupper i
Kommissionens regi nedsat i medfør af de relevante retsakter. Gruppen skal alene drøfte
gennemførelsen af allerede vedtagne tiltag vedrørende VIS.
Formandskabet vil regelmæssigt rapportere til relevante rådsgrupper, herunder til de Per-
manente Repræsentanters Komité og Rådet om udviklingen i arbejdet med gennemførelsen
af VIS.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusioner om etablering af ”Friends of the
VIS”.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande vil støtte vedtagelsen af rådskonklusioner om
etablering af ”Friends of the VIS”.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 6. november 2008.
Side 59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0060.png
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller
forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er
løbende blevet orienteret om arbejde relateret til indførelse af VIS.
Side 60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0061.png
Dagsordenspunkt 12): Kommissionens fact finding mission til Jordan og Syrien
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen ventes at ville orientere om resultaterne af sin fact finding mission til Jordan
og Syrien for at vurdere behovene for genbosætning af irakiske flygtninge. Endvidere vil det
ikke kunne udelukkes, at spørgsmålet om genbosætning af irakiske flygtninge vil kunne blive
genstand for rådskonklusioner. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Regeringen kan tage Kom-
missionens orientering til efterretning. Regeringen er positiv over for Kommissionens mission
og en fælles genbosætningsindsats af irakiske flygtninge, og man vil fra regeringens side nø-
je overveje mulighederne for, at Danmark bidrager til en eventuel fælles genbosætningsind-
sats af irakere i 2009. Regeringen støtter endvidere tiltag, der sætter fokus på behovet for, at
så mange medlemsstater som muligt genbosætter UNHCR-flygtninge, samtidig med at en-
hver indsats tager udgangspunkt i det primære (eller sekundære) ansvar, som påhviler hen-
holdsvis det første asylland, eventuelle transitlande samt oprindelseslandet.
1. Baggrund
På rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 24.-25. juli 2008 og den 25.
september 2008 vedtog rådet konklusioner om genbosætning af irakiske flygtninge.
På den baggrund bekendtgjorde vicekommissionsformand Jacques Barrot på det franske
formandskabs asylkonference den 8.-9. september 2008, at Kommissionen sammen med
UNHCR og interesserede medlemsstater vil gennemføre en fact finding mission til Jordan og
Syrien for at undersøge genbosætningsbehovene for irakiske flygtninge.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 forventes Kommis-
sionen at orientere om resultaterne af sin mission til Jordan og Syrien. Det kan endvidere ik-
ke udelukkes, at spørgsmålet om en fremtidig fælles europæisk genbosætningsindsats af
irakiske flygtninge vil kunne blive genstand for rådskonklusioner.
2. Formål og indhold
Den 1.-6. november 2008 foretog Kommissionen en fact finding mission til Jordan og Syrien
for at vurdere genbosætningsbehovene for irakiske flygtninge i disse lande.
Det er hensigten, at missionen skal tjene som et første skridt i et fælles genbosætningstiltag
fra EU’s side. Der findes endnu ikke nogen fælles genbosætningsmekanisme, og på nuvæ-
rende tidspunkt vil en eventuel fælles indsats derfor skulle ske på grundlag af medlemssta-
Side 61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0062.png
ternes nationale regler og praksis. Deltagelse i en eventuel indsats vil være frivillig for de en-
kelte medlemsstater.
Foruden Kommissionen og UNHCR deltog en række medlemsstater i missionen, idet det
bemærkes, at man fra Kommissionens side særligt har opfordret de medlemsstater, der ikke
allerede har en national genbosætningsordning, til at deltage i missionen.
Som led i missionen mødtes deltagerne med en lang række eksperter og aktører, herunder
UNHCR, IOM, repræsentanter for de lokale myndigheder samt personer tilhørende mulige
målgrupper for en eventuel genbosætningsindsats.
Følgende medlemsstater deltog i missionen: Cypern, Finland, Frankrig, Italien, Luxembourg,
Nederlandene, Polen, Sverige, Tyskland samt UK.
Det er planen, at spørgsmålet om en fælles indsats skal drøftes mere indgående på en ne-
derlandsk konference om irakiske flygtninge, der forventes afholdt den 2. december 2008 i
Haag.
Det kan ikke udelukkes, at spørgsmålet om en fremtidig fælles europæisk genbosætnings-
indsats af irakiske flygtninge vil kunne blive genstand for rådskonklusioner.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en orientering fra Kommissionens side, er spørgsmålet om dansk ret ikke
relevant for sagen.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for Kommissionens mission og en fælles genbosætningsindsats
af irakiske flygtninge, og man vil fra regeringens side nøje overveje mulighederne for, at
Danmark bidrager til en eventuel fælles genbosætningsindsats af irakere i 2009.
Regeringen kan tage Kommissionens orientering til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det er stadig uvist, hvilke medlemsstater der ønsker at bidrage til en fælles genbosætnings-
indsats.
På nuværende tidspunkt er det alene Danmark, Finland, Irland, Nederlandene, Sverige samt
UK, der har stående genbosætningsordninger.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 6. november 2008.
Side 62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0063.png
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en orientering, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-
skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlæn-
dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmøderne den 24.-25. juli 2008 og den 25. septem-
ber 2008.
Side 63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0064.png
Dagsordenspunkt 13): Præsentation af asylforslag
Nyt notat
Resumé:
Kommissionen ventes at præsentere sine ændringsforslag til henholdsvis direktiv 2003/9/EF
om modtageforhold, forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublin II-forordningen) og forordning (EF)
nr. 2725 (Eurodac-forordningen). Det kan ikke udelukkes, at forslagene til ændring af forord-
ningerne vedrørende Dublin II-forordningen og Eurodac-forordningen kan få lovgivnings-
mæssige og statsfinansielle konsekvenser, hvilket vil blive vurderet nærmere, når disse fore-
ligger. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Forsla-
gene til ændring af forordningerne vedrørende Dublin II-forordningen og Eurodac-
forordningen udgør en udbygning af forordninger, som finder anvendelse i forholdet mellem
Danmark og Fællesskabet på baggrund af en mellemfolkelig aftale, hvorefter Danmark i
henhold til denne aftale skal meddele Kommissionen, om man beslutter at gennemføre ved-
tagne ændringer i dansk ret. Regeringen vil tage stilling til forslagene, når de foreligger. Re-
geringen vil tage Kommissionens præsentation til efterretning.
1. Baggrund
Den 17. juni 2008 fremlagde Kommissionen sin strategiske plan på asylområdet om en inte-
greret tilgang til beskyttelse i EU. Planen indeholder en gennemgang af de forslag og tiltag,
som Kommission forventer at ville fremsætte som led i udbygningen af anden fase af det
fælles europæiske asylsystem.
På den baggrund forventer Kommissionen, at man i løbet af november 2008 vil fremlægge
forslag til ændring af direktiv 2003/9/EF om modtageforhold (modtagedirektivet) samt forord-
ning (EF) nr. 343/2003 (Dublin II-forordningen) og forordning (EF) nr. 2725 (Eurodac-
forordningen).
Disse forslag ventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, nr. 1.
Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for
fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Det følger af artikel 3, stk. 1, i den mellemfolkelige aftale mellem Danmark og Fællesskabet
om anvendelse af forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublin II-forordningen) og forordning (EF)
nr. 2725 (Eurodac-forordningen) i forholdet mellem Danmark og Fællesskabet, at Danmark
Side 64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0065.png
ikke deltager i vedtagelsen af ændringer af Dublin II-forordningen og Eurodac-forordningen,
og at ændringerne ikke er bindende for Danmark og ikke finder anvendelse i Danmark.
Det følger videre af aftalens artikel 3, stk. 2, at Danmark, når der vedtages ændringer af dis-
se forordninger, meddeler Kommissionen, hvorvidt man ønsker at gennemføre indholdet af
ændringerne eller ej.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 forventes Kommis-
sionen at ville præsentere sine ændringsforslag til modtagedirektivet, Dublin II-forordningen
samt Eurodac-forordningen.
2. Formål og indhold
Ifølge Kommissionens strategiske plan på asylområdet er hensigten med en ændring af
modtagedirektivet, at man skal opnå en højere grad af harmonisering og bedre standarder
for modtageforholdene for derved at begrænse deraf følgende sekundære bevægelser.
På den baggrund forventes Kommissionens forslag at foreslå, at man udvider direktivet til at
gælde for personer, der søger om subsidiær beskyttelse, hvorved man opnår en sammen-
hæng med resten af den gældende fællesskabsret på asylområdet.
Endvidere forventes Kommissionens forslag at lægge op til, at der skal sikres større lighed
og bedre standarder for behandlingen for så vidt angår niveauet for de materielle modtage-
forhold og deres form.
Kommissionen ventes også at lægge op til, at der skal sikres en forenklet og mere harmoni-
seret adgang til arbejdsmarkedet, således at de pågældende personers faktiske adgang til
beskæftigelse ikke hindres af supplerende unødvendige administrative begrænsninger, uden
at dette dog skal påvirke medlemsstaternes beføjelser i øvrigt.
For så vidt angår Dublin-systemet, der udgøres af Dublin II-forordningen og Eurodac-
forordningen, har Kommissionen til hensigt at forbedre det nuværende system på nogle af
de punkter, der dels er identificeret i den tekniske evalueringsrapport af 6. juni 2007 og dels
fremsat i forbindelse med drøftelserne af Kommissionens grønbog om det fremtidige fælles
asylstem, samtidig med at de principper, der ligger bag det eksisterende Dublin-system, be-
vares.
På baggrund af Kommissionens strategiske plan på asylområdet forventes det, at Kommis-
sionens ændringsforslag til Dublin II-forordningen vil vedrøre en styrkelse og tydeliggørelse
af flere bestemmelser for at sikre en bedre overholdelse og en ensartet anvendelse heraf i
medlemsstaterne. Det gælder særligt i forhold til bestemmelserne om den humanitære klau-
sul og suverænitetsklausulen samt bestemmelserne om familiesammenføring.
Herudover forventes det, at Kommissionens forslag vil indeholde bestemmelser, der har til
formål at gøre systemet mere effektivt, herunder navnlig med hensyn til frister.
Side 65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0066.png
For så vidt angår Eurodac-forordningen ventes det, at Kommissionen vil foreslå, at det skal
gøres muligt at frigive oplysninger om allerede anerkendte flygtninge og gøre det muligt for
de nationale asylmyndigheder at søge disse oplysninger for derved at undgå, at en flygtning,
der er anerkendt i én medlemsstat, ansøger om beskyttelse i en anden.
Herudover ventes forslaget at indeholde bestemmelser om tydeliggørelsen af fristerne for
fremsendelse af oplysninger og reglerne for sletning heraf for derved at gøre systemet mere
effektivt.
Endelig ventes Kommissionens forslag at vedrøre spørgsmålet om indlæsning af flere oplys-
ninger i systemet for derved bedre at kunne afgøre, hvilken medlemsstat der har ansvaret for
behandlingen af asylansøgningen.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Eventuel senere vedtagelse af Kommissionens forslag har ingen lovgivningsmæssige kon-
sekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen,
og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Hvis Danmark beslutter at gennemføre eventuelle ændringer af Dublin II-forordningen og Eu-
rodac-forordningen, vil dette kunne få lovgivningsmæssige konsekvenser.
Oversigt over mulige lovgivningsmæssige konsekvenser vil blive udarbejdet, når Kommissi-
onens forslag foreligger.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil tage stilling til Kommissionens forslag, når de foreligger. Regeringen vil tage
Kommissionens præsentation til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det vides ikke, hvorledes de øvrige medlemsstater stiller sig til Kommissionens endnu ikke
fremsatte forslag.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 6. november 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der alene er tale om en præsentation af nye forslag,
men vil blive forelagt de tre forslag i proceduren for fælles beslutningstagen.
Side 66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0067.png
8. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet vil blive vurderet, når Kommissionens forslag foreligger.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Eventuel senere vedtagelse af Kommissionens forslag har ingen statsfinansielle eller sam-
fundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke
deltager i vedtagelsen, og forslagene ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Det kan ikke udelukkes, at forslagene til ændring af Dublin II-forordningen og Eurodac-
forordningen har statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, hvilket vil blive
undersøgt nærmere, når Kommissionens forslag foreligger.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0068.png
Dagsordenspunkt 14): Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at ind-
lede forhandlinger om indgåelse at en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og
Georgien vedrørende lempelser af reglerne for udstedelse af visa til korttidsophold,
(SEC(2008) 2497 endelig)
*
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens henstilling til Rådet indeholder forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af
Kommissionen til at føre forhandlinger med Georgien med henblik på indgåelse af en aftale
om visumlempelser mellem Fællesskabet og Georgien. Rådsafgørelsen har ingen lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbehol-
det ikke i vedtagelsen af forslaget. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhand-
lingsmandatet.
1. Baggrund
EU’s stats- og regeringschefer besluttede på et ekstraordinært topmøde om Georgien den 1.
september 2008 at tilbyde Georgien en visumlempelsesaftale mellem EU og Georgien.
Kommissionen har på den baggrund den 26. september 2008 fremsat en henstilling til Rådet
om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger (forhandlingsmandatet) om
indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Georgien om lempelse af reg-
lerne for udstedelse af korttidsvisa.
Kommissionens forslag til forhandlingsmandat er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit
IV, artikel 62, nr. 2, litra b, nr. ii, sammenholdt med artikel 300, stk. 1.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2008 eller på et råds-
møde snarest herefter forventes rådsafgørelsen om et forhandlingsmandat vedtaget.
*
En beslutning om vedtagelse af et forhandlingsmandat til Kommissionen skal træffes helt eller delvist
med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten,
finder derfor anvendelse.
Side 68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0069.png
2. Formål og indhold
Fællesskabet har allerede tidligere indgået visumlempelsesaftaler med Rusland, Ukraine,
Moldova, Serbien, Montenegro, Makedonien, Albanien og Bosnien Herzegovina.
Rådet og Kommissionen har i den forbindelse tilkendegivet, at en forenkling af visumudste-
delsesprocedurerne for statsborgere fra tredjelande, der er omfattet af visumpligt, kan øge
mulighederne for at fremme kontakt mellem EU og nabolande, og at beslutningen om at på-
begynde forhandlinger om sådanne aftaler må træffes fra sag til sag, idet der tages hensyn
til EU’s samlede forbindelser til kandidatlande, lande med et europæisk perspektiv og lande,
der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, samt strategiske partnerlande.
Rådsafgørelsen vedrørende en visumlempelsesaftale med Georgien har tre formål:
1. at Rådet bemyndiger Kommissionen til at forhandle med Georgien med henblik på at
indgå en bilateral aftale om lempelse af reglerne for udstedelse af korttidsvisa,
2. at Rådet udpeger et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med opgaver, og
at denne i overensstemmelse med traktaten fører disse forhandlinger på det Euro-
pæiske Fællesskabs vegne, og
3. at Rådet udsteder forhandlingsdirektiver for Kommissionen.
Aftalen skal alene omfatte korttidsvisa, det vil sige visa til ophold på ikke over tre måneder i
Schengen-området, og aftalen skal holde sig inden for rammerne af de eksisterende Schen-
gen-regler. En eventuel aftale vil endvidere ikke ændre på muligheden for at give afslag på
visum og på muligheden for at udøve kontrol ved grænsen og foretage en eventuel afvis-
ning.
Udkast til forhandlingsmandat indeholder følgende emner:
-
-
-
-
Visumgebyrer
Enklere procedure for udstedelse af visa til visse persongrupper, herunder mulighed
for udstedelse af visa til flere indrejser
Kortere og fælles frister for sagsbehandling
Visumfritagelse for indehavere af diplomatpas i forbindelse med deltagelse i officielle
møder og forhandlinger, under forudsætning af sikkerhed og integritet i landets ord-
ning for udstedelse af disse pas.
Det fremgår endvidere af udkastet til mandat, at en aftale skal tage højde for den særlige stil-
ling, som Danmark, Storbritannien, Irland, Schweiz, Island og Norge har, og at en eventuel
aftale mellem EU og Georgien bør indeholde en fælles erklæring om det ønskelige i, at de
nævnte lande hver for sig indgår en tilsvarende bilateral aftale med Georgien. En sådan er-
klæring indebærer ikke en juridisk forpligtelse for hverken Georgien eller de pågældende
lande til at indgå en bilateral aftale.
Indgåelsen og gennemførelsen af en aftale om visumlempelser kædes sammen med indgå-
elsen og gennemførelsen af en tilbagetagelsesaftale imellem EU og Georgien.
Side 69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0070.png
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelse af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da afgørelsen er
omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. En eventuel se-
nere indgåelse af en fællesskabsaftale om visumlempelser har derfor heller ingen lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En eventuel indgåelse af en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale mellem Georgien og
Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandatet.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 6. november 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om forhandlingsmandatet til Kommissionen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Georgien om visumlempelser via
en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelsen er
omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En eventuel indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Georgien ventes ikke at ville
få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttel-
sesmæssige konsekvenser for Danmark.
Side 70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0071.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0072.png
Dagsordenspunkt 15): Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at ind-
lede forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og
Georgien om tilbagetagelse (SEC (2008) 2496 final)
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens henstilling til Rådet indeholder forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af
Kommissionen til at føre forhandlinger med Georgien med henblik på indgåelse af en aftale
om tilbagetagelse mellem Fællesskabet og Georgien. Rådsafgørelsen har ingen lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbehol-
det ikke i vedtagelsen af forslaget. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhand-
lingsmandatet.
1. Baggrund
Beslutningen om at tilbyde Georgien en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Georgien blev
truffet på et ekstraordinært topmøde mellem EU's stats- og regeringschefer den 1. septem-
ber 2008 afholdt på baggrund af begivenhederne i Georgien i august måned 2008.
Kommissionens forslag til forhandlingsmandat forventes fremsat med hjemmel i EF-
traktatens afsnit IV, artikel 63, nr. 3, litra b), sammenholdt med artikel 300, stk. 1.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. - 28. november 2008 eller på et råds-
møde snarest herefter forventes henstillingen om et forhandlingsmandat vedtaget.
2. Formål og indhold
Rådsafgørelsen vedrører bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med
Georgien om indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og Georgien.
En
beslutning om vedtagelse af et forhandlingsmandat til Kommissionen skal træffes helt eller delvist
med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten,
finder derfor anvendelse.
Side 72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0073.png
Hensigten med en tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og Georgien er, at parterne
indgår bindende forpligtelser om tilbagetagelse af egne statsborgere og – under visse om-
stændigheder – tredjelandsstatsborgere samt statsløse personer, som ikke eller ikke længe-
re opfylder betingelserne for indrejse, tilstedeværelse eller ophold på de kontraherende par-
ters område.
Endvidere er det hensigten, at en tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og Georgien
skal indeholde forpligtelser vedrørende rammerne og vilkårene, herunder vedrørende udste-
delse af rejsedokumenter og beviser for nationalitet, for gennemførelsen af tilbagetagelse af
de omhandlede personer.
Der lægges op til, at der til fællesskabsaftalen om tilbagetagelse knyttes en erklæring om det
ønskelige i, at Danmark og Georgien indgår en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale.
Indgåelsen og gennemførelsen af en aftale om tilbagetagelse kædes sammen med indgåel-
sen og gennemførelsen af en visumlempelsesaftale mellem Fællesskabet og Georgien.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da afgørelsen
er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. En eventuel
senere indgåelse af en fællesskabsaftale om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En eventuel indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Georgien og
Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandatet.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 6. november 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om forhandlingsmandatet til Kommissionen.
Side 73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0074.png
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Georgien om tilbagetagelse via en
fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelsen er
omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En eventuel indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Georgien ventes ikke at ville
få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttel-
sesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0075.png
Dagsordenspunkt 16): Rådets afgørelser om undertegnelse og indgåelse af aftaler
mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Antigua og Barbuda, Bahamas,
Barbados, Mauritius, Saint Kitts og Nevis og Seychellerne om fritagelse for visum til
korttidsophold
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens forslag til rådsafgørelser forventes at indeholde bestemmelser om Det Eu-
ropæiske Fællesskabs undertegnelse og indgåelse af visumfritagelsesaftaler med henholds-
vis Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Mauritius, Saint Kitts og Nevis og Seycheller-
ne. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af
rådsafgørelserne.
1. Baggrund
Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 med senere ændringer (Visumforord-
ningen) fastlægger listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af vi-
sum ved passage af de ydre grænser (negativlisten), og listen over de tredjelande, hvis
statsborgere er fritaget for dette krav (positivlisten).
Forordning nr. 1932/2006 ændrede forordning nr. 539/2001 ved at overføre seks tredjelande,
Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Mauritius, Saint Kitts og Nevis og Seychellerne til
positivlisten. Ændringsforordningen fastlægger dog, at visumfritagelsen først træder i kraft
fra ikrafttrædelsesdatoen for visumfritagelsesaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og
de pågældende tredjelande. Visumfrihedsaftalerne indgås for at sikre ensartethed i en gen-
sidig visumfritagelse i forhold til alle EU-landene.
Rådet vedtog på den baggrund den 5. juni 2008 forhandlingsmandater med henblik på
Kommissionens forhandlinger med de seks pågældende lande om aftaler om fritagelse for
visum til kortvarigt ophold mellem de seks stater og Det Europæiske Fællesskab.
Kommissionen forventes nu snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om undertegnelse
og indgåelse af aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Antigua og Bar-
buda, Bahamas, Barbados, Mauritius, Saint Kitts og Nevis og Seychellerne vedrørende vi-
sumfritagelse for borgere i de nævnte lande ved ophold i op til tre måneder på aftalepartens
territorium.
Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra
b), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.
Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Side 75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0076.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 eller et rådsmøde
snarligt derefter forventes forslagene til rådsafgørelser om undertegnelse vedtaget.
Forslag til rådsafgørelser om indgåelse af visumfrihedsaftalerne forventes vedtaget på et ef-
terfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.
2. Formål og indhold
Rådsafgørelsene om undertegnelse forventes at bemyndige formanden for Rådet til at ud-
pege den person, der på Det Europæiske Fællesskabs vegne skal undertegne aftalerne mel-
lem Fællesskabet og henholdsvis Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Mauritius, Saint
Kitts og Nevis og Seychellerne.
Rådsafgørelserne om indgåelse forventes at vedrøre aftalernes godkendelse og indgåelse
på Fællesskabets vegne.
Formålet med visumfrihedsaftalerne er at sikre en ensartet, gensidig visumfritagelse mellem
henholdsvis Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Mauritius, Saint Kitts og Nevis og
Seychellerne på den ene side og Det Europæiske Fællesskab på den anden side ved indrej-
se på modpartens område.
Indgåelsen af aftalerne har den fordel, at de seks tredjelande, der ikke er bundet af Visum-
forordningens bestemmelser som EU-landene, ikke vil kunne genindføre visumpligt over for
et enkelt EU-lands borgere, uden at dette vil medføre en suspension af den relevante aftale
med hele Fællesskabet.
Aftalerne med de seks lande omfatter visumfrit ophold for disse landes borgere af en varig-
hed på højst tre måneder inden for en seksmåneders periode på det samlede Schengen-
område og omvendt visumfrit ophold for EU-borgere på op til tre måneder i hvert af de seks
nævnte lande.
Endvidere definerer aftalerne de kategorier af EU-borgere og statsborgere fra de pågælden-
de tredjelande, der vil være omfattet af visumfritagelsen, herunder navnlig indehavere af or-
dinære pas og indehavere af diplomatpas og tjenestepas.
Endelig definerer aftalerne formålet med det ophold, for hvilket der gælder visumfritagelse,
herunder turisme, forretning og familiebesøg. Aftalerne gælder ikke for personer, der ønsker
at tage lønnet beskæftigelse i det pågældende land.
Endelig indeholder aftalerne bestemmelser, der giver parterne mulighed for at suspendere
eller opsige aftalerne. Grundene til suspension kan blandt andet være trusler mod den of-
fentlige orden og den indre sikkerhed, ulovlig indvandring samt en af parternes genindførelse
af visumpligt. De seks tredjelande kan kun suspendere eller opsige aftalerne over for Det
Europæiske Fællesskab som helhed og ikke over for en eller flere medlemsstater individuelt.
Side 76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609548_0077.png
Der nedsættes et udvalg, der skal overvåge gennemførelsen af aftalerne og foreslå ændrin-
ger til aftalerne, hvis behov herfor.
Aftalerne med de seks lande er enslydende.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tilslutter sig vedtagelsen af rådsafgørelserne.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne. Medlemssta-
terne forventes således at tilslutte sig indholdet af visumfritagelsesaftalerne.
6. Høring
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-
samarbejdet (SPAIS) den 6. november 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres
vedrørende indgåelsen af aftalerne, hvilket vil ske efter undertegnelsen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå ensartede aftaler med de pågældende lande om visumfri-
tagelse via fællesskabsaftaler. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Rådsafgørelserne om undertegnelse og indgåelse af visumfritagelsesaftaler mellem Fælles-
skabet og henholdsvis Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Mauritius, Saint Kitts og
Nevis og Seychellerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Fol-
ketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Folketingets Europaudvalg er forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18.
april 2008 blevet orienteret om vedtagelse af Rådets afgørelser om bemyndigelse af Kom-
missionen til at føre forhandlinger om aftaler mellem Fællesskabet og hvert af de pågælden-
de lande om visumfritagelse.
Side 78