Europaudvalget 2008-09
2909 - landbrug Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
6. november 2008
FVM 601
____________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. november 2008
____________________________________________________________________
1.
Forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af den
fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markeds-
ordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsproduk-
ter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår fødevarefordeling til de dårligst stillede
i Fællesskabet
- Politisk drøftelse
KOM (2008) 563
Side 2
Rådskonklusioner vedrørende fremtidens fælles landbrugspolitik efter 2013
- Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Side 5
2.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
607217_0002.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 28. november 2008
1.
Forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen
af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en
fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for
visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår fødeva-
refordeling til de dårligst stillede i Fællesskabet
KOM (2008) 563
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2008.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af ordningen om fødevarefordeling til de dårligst
stillede i Fællesskabet. Medlemsstaterne skal fremover kunne iværksætte 3-årige programmer med
henblik på fordeling blandt de dårligst stillede af fødevarer, som primært stammer fra interventi-
onslagre og alternativt ved markedsopkøb. Forslaget om intensivering af fødevareprogrammet skal
ifølge Kommissionen imødegå et voksende fødevarebehov hos de socialt dårligst stillede som følge
af stigende fødevarepriser især i de nye medlemsstater samt en betydelig reduktion i interventions-
lagrene de senere år.
Baggrund
Kommissionen har den 17. september 2008 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr.
1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for
visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår fødevarefordeling til de dår-
ligst stillede i Fællesskabet. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 25. september 2008.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret fler-
tal efter høring af Europa-Parlamentet.
Rådets Juridiske Tjeneste har efterfølgende afgivet en udtalelse om forslagets hjemmel, hvor det an-
føres, at TEF artikel 37 umiddelbart ikke er den korrekte hjemmel, og at hjemlen alternativt bør væ-
re TEF artikel 308.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. november 2008
med henblik på drøftelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at ændre og udvide den eksisterende ordning med fødevarefordeling til de
dårligst stillede i Fællesskabet (fødevareprogrammet) til permanent at omfatte markedsopkøb. Her-
ved kan medlemsstaterne fortsat sikre forsyningen af fødevarer til socialt udsatte, såfremt der ikke
findes tilstrækkelige interventionslagre. Baggrunden for forslaget skal dels ses i lyset af de stigende
fødevarepriser i EU det seneste år, dels i behovet for at finde andre kilder til fødevareprogrammet,
idet EU’s interventionslagre er ved at være udtømte, samt at der sikres en større valgfrihed og der-
med bedre ernæringsbalance i de fødevarer, der indgår i programmet.
Fødevareprogrammet, hvis oprindelige formål var at uddele af EU’s overskudsproduktion af føde-
varer, har hidtil været baseret på EU’s overskudslagre og alene midlertidige markedsopkøb, hvor
der ikke fandtes passende interventionslagre. Kommissionen anfører, at programmet har medvirket
til at stabilisere markedet samt sikre forbrugerne fødevarer til rimelige priser. En række markedsori-
enterede reformer af den fælles landbrugspolitik har sammen med fordelagtige producentpriser
imidlertid betydet, at EU’s interventionslagre er reduceret betydeligt de seneste år. Således stammer
nu alene omkring 10 % af fødevarerne fra interventionslagrene, mens omkring 90 % af fødevarerne
opnås gennem opkøb fra markedet ifølge Kommissionen.
Kommissionen har på denne baggrund foreslået en ændring af forordningen, således, at det i højere
grad bliver muligt at anvende budgetmidler til direkte markedsopkøb.
Forslaget vil gøre det muligt for de enkelte medlemslande at redefinere fødevareprogrammets fokus
på en ernæringsmæssig korrekt sammensætning af fødevarehjælpen frem for, som hidtil, at være
baseret på interventionslagrenes produkter. Med den foreslåede ændring vil medlemsstaterne endvi-
dere kunne sikre en bedre langtidsplanlægning af fødevarehjælpen via en 3-årig plan for fødevare-
programmets aktiviteter.
Medlemsstaterne skal i øvrigt basere deres støtteanmodninger på nationale fødevareprogrammer,
som gør det muligt at få en klarere og tydeligere prioritering i fødevarehjælpen til de dårligst stille-
de. Nationale fødevareprogrammer, vil desuden gå forud for de EU-medfinansierede programmer.
Forslaget introducerer national medfinansiering af fødevareprogrammet. Gennem en ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik, indsættes
der et maksimumbeløb for EU’s medfinansiering, så denne maksimalt udgør 75 % af udgifterne til
fødevareprogrammet og 85 % i samhørighedslandene for perioden 2010-2012. I programperioden
2013-2015 vil medfinansieringssatsen blive reduceret til henholdsvis 50 % og 75 %. Det revidere
fødevareprogram skal træde i kraft den 1. januar 2010.
Kommissionen foreslår en fast rapporterings- og kontrolpligt i forhold til anvendelsen af midlerne.
Således skal medlemsstater, der deltager i ordningen, sende Kommissionen en årlig rapport om
gennemførelsen af ordningen samt holde Kommissionen opdateret om ændringer, der har konse-
kvenser for gennemførelsen af programmerne. Kommissionen forpligter sig til at fremsende en rap-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
607217_0004.png
port om udmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rådet i senest den 31. december
2012.
Udtalelser
Europa-Parlamentet udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget indeholder meget generelle retningslinjer om udformningen af de fremtidige fødevarepro-
grammer.
Konsekvenser for EU-budgettet
Kommissionen finansierer mellem henholdsvis 75 % og 85 % af udgifterne til det udvidede fødeva-
reprogram de første tre år (2010-2012) og derefter 50 % og 75 % (2013-2015). Som udgangspunkt
skal medlemsstaterne finansiere det resterende beløb.
Det eksisterende budget til fødevareprogrammet for 2008 på ca. 307 mio. € (2,3 mia. kr.) er i anden
sammenhæng foreslået forhøjet til 500 mio. € for 2009.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indebærer, at medlemslandene skal medfinansiere tiltag inden for fødevareprogrammet.
Kun i det tilfælde at Danmark anvender fødevareprogrammet, vil der være statsfinansielle konse-
kvenser forbundet med forslaget, udover udgifterne til EU’s budget, jf. ovenfor.
Høring
Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget (landbrug) den 10. september 2008 og den 15. ok-
tober 2008, at Landbrugsraadet kan acceptere Kommissionens forslag, særligt hvis varerne købes til
markedspris og derfor ikke virker markedsforstyrrende. Fødevarehjælp blev dog ikke anset som er
en naturlig del af landbrugspolitikken.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark arbejder aktivt for at markedsorientere og liberalisere den fælles landbrugspolitik i EU. I
den forbindelse har den af Fællesskabet førte markedspolitik resulteret i, at de tidligere meget store
interventionslagre er reduceret betragteligt. I lyset heraf vil fødevareprogrammet ikke som tidligere
have en markedspolitisk berettigelse i form af nedbringelse af EU’s overskudslagre.
Regeringen kan ikke støtte forslaget, da opkøb af fødevarer vil være en indirekte landbrugsstøtte.
Udlevering af fødevarer til socialt dårligt stillede personer kan ses som en uhensigtsmæssig sam-
menblanding af socialpolitik og landbrugspolitik.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008. Det må
forventes, at der kan opnås et kvalificeret flertal for forslaget i Rådet.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
607217_0005.png
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2008. Der
blev endvidere oversendt samlenotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober
2008 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008.
Det forventede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. september 2008 forud
for Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008, jf. samlenotat oversendt den 11.
september 2008.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
2.
Rådskonklusioner vedrørende fremtidens fælles landbrugspolitik efter 2013
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Formandskabet forventes at fremlægge udkast til rådskonklusioner vedrørende fremtidens fælles
landbrugspolitik efter 2013 med henblik på vedtagelse på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.
november 2008. Der er endnu ikke fremlagt et udkast til rådskonklusioner.
Baggrund
Formandskabet forventes at fremlægge udkast til rådskonklusioner vedrørende den fremtidige fæl-
les landbrugspolitik efter 2013.
Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. november 2008.
Der er endnu ikke fremlagt et udkast til rådskonklusioner.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om rådskonklusioner.
Formål og indhold
Formandskabet forventes at fremlægge udkast til rådskonklusioner vedrørende den fremtidige fæl-
les landbrugspolitik efter 2013. Til inspiration for drøftelserne har formandskabet den 22. oktober
2008 fremsendt sine observationer fra det uformelle rådsmøde (landbrug) i Annecy i september
2008.
Der henvises til en række globale udfordringer, som er blevet påpeget af flere medlemslande. Disse
udfordringer vil påvirke men også give nye muligheder for europæisk landbrugsproduktion på læn-
gere sigt, såsom faldende, men fortsat høje omkostninger for energi og råvarer, stigende miljømæs-
sige krav til produktionen samt prisustabilitet.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
607217_0006.png
Det fremhæves samtidig nødvendigheden af at sikre en øget global landbrugsproduktion i fremti-
den, med henvisning til et stigende fødevarebehov som væksten i verdens samlede befolkning vil
medføre. Det skønnes at verdens befolkning vil være på 9 milliarder mennesker inden 2050.
Det påpeges endvidere, at man bør sikre sammenhæng mellem tilgangen til disse globale udfordrin-
ger og for den europæiske landbrugsmodel (socialt og miljømæssigt).
Der lægges op til, at EU’s landbrugsproduktion i fremtiden skal sikre fødevareforsyningen i EU,
under hensyntagen til stigende miljøkrav og opretholdelse af aktiviteter i landdistrikterne. Den
fremtidige fælles landbrugspolitik skal derfor sikre, at europæisk landbrug i fremtiden kan produce-
re flere og bedre produkter, og at produktionen kan finde sted i alle dele af fællesskabet.
Der fremhæves et ønske om at bevare diversitet i europæisk landbrug. I forhold til den stigende in-
ternationale konkurrence understreges det, at EU ikke opgiver europæiske normer og høje standar-
der for fødevareproduktionen, men anerkender disse standarders betydning for konkurrenceevnen.
Der bør tages højde for dette i EU’s interne politikker, såvel som i EU’s aftaler med tredjelande.
Det anses endvidere for nødvendigt, at den fremtidige fælles landbrugspolitik bør tilskynde flere
landmænd til gennem innovation at anvende produktionsteknikker, der i fremtiden vil forene pro-
duktivitet og respekt for miljømæssige og samfundsmæssige krav. Det fremhæves, at flere med-
lemslande har henvist til sammenhængen mellem den fælles landbrugspolitik og målene i Lissabon-
strategien.
Det bemærkes desuden, at den en række medlemslande har udtrykt ønske om at udjævne støtteni-
veauet mellem landene.
Det påpeges, at der ønskes en fælles EU-politik, der er tilstrækkeligt ambitiøs til at imødegå de glo-
bale udfordringer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om rådskonklusionerne.
Konsekvenser
De eventuelle rådskonklusioner har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser. En senere udmøntning af de eventuelle rådskonklusioner kan muligvis have statsfinan-
sielle effekter. En vedtagelse af eventuelle rådskonklusioner skønnes ikke i sig selv at berøre be-
skyttelsesniveauet.
Høring
Landbrugsraadet henviste på møde i §2-udvalget (landbrug) den 3. november 2008 til Landbrugs-
raadets vedtagne politik på området af 23. juni 2008, som fremhæver ønsket om en fremtidig fælles
landbrugspolitik, der fremmer en konkurrencedygtig og markedsorienteret sektor både på europæisk
og på globalt plan. Landbrugsraadet fremhæver, at den fælles landbrugspolitik bør fremme en land-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
brugsproduktion, der er økonomisk bæredygtig, som udviser respekt for dyrevelfærd, miljøet og bi-
drager til opretholdelse af landområderne, som karakteriserer de forskellige europæiske lande.
Den fælles landbrugspolitik bør bl.a. fremme en udvikling, der er åben overfor nye teknologier; vi-
denskabeligt baserede fælles regler for dyrevelfærd, forbrugerne bør tilbydes fødevarer af en høj
kvalitet, samt hensyn til natur og miljø. Den fælles finansiering bør fastholdes, og konkurrencefor-
vridende national landbrugsstøtte bør forhindres. Landbrugspolitikken bør gradvist forenkles.
Landbrugsraadet støtter en reduktion af den direkte støtte efter 2013, gennem en ensartet procentuel
reduktion over en længere periode, samtidig med, at dansk landbrug nationalt sikres konkurrence-
dygtige rammevilkår. En række af de nuværende markedsstabiliserende instrumenter bør fastholdes
som et sikkerhedsnet. En del af støtten bør kompensere landmænd for at levere konkrete ydelser in-
den for natur, miljø og landskabspleje, samt opretholdelse af standarder, der er højere end, hvad der
gælder internationalt. Desuden bør støtten omlægges til at støtte forskning, udvikling og innovation.
Hvad angår det internationale perspektiv fremhæver Landbrugsraadet bl.a., at den fælles landbrugs-
politik skal spille en væsentlig rolle i forhold til håndteringen af de udfordringer, som det globale
samfund har i relation til klima- og energiområdet, og den globale fødevareforsyning. Landbrugs-
raadet finder det ligeledes væsentligt, at der er samklang mellem fælles landbrugspolitik og udvik-
lingen i det globale handelspolitiske system hvad angår standarder. Desuden finder Landbrugsraa-
det, at der bør bygges videre på de tiltag, der vedrører fjernelse af toldbarrierer i forhold til ulande.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Formandskabets forslag til rådskonklusioner om retningslinjer for den fremtidige fælles landbrugs-
politik bør ses i sammenhæng med den igangværende drøftelse af midtvejsevalueringen af EU’s
budget, som har fokus rettet mod tiden efter 2013. Det er dansk holdning, at landbrugsbudgettets
fremtid bør indgå som en del af de samlede forhandlinger om de næste finansielle perspektiver og
ikke præjudiceres i eventuelle rådskonklusioner.
Regeringen henholder sig endvidere til regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra novem-
ber 2007, sit høringssvar af 15. april 2008 i forbindelse med midtvejsevalueringen af EU’s budget
vedrørende den fælles landbrugspolitik samt regeringens strategi af 30. maj 2008, (B75) for afvik-
ling af EU's landbrugsstøtte.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De danske synspunkter kan til en vis grad forventes støttet fra de mere reformpositive lande om end
de eventuelle rådskonklusioner næppe tillægges væsentlig betydning for den fremtidige udformning
af den fælles landbrugspolitik. De mere reformtilbageholdende medlemslande fremhæver derimod
fødevareforsyningssikkerhed på EU-niveau og på globalt plan som en af den fælles landbrugspoli-
tiks primære udfordringer. Der argumenteres fra flere sider for, at man først bør fastlægge de politi-
ske målsætninger, før man fastlægger budgettets størrelse. De reformtilbageholdende lande fremfø-
rer ligeledes positive udmeldinger om, at de nye udfordringer, såsom klima og miljøkrav mv., imø-
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
degås gennem en styrkelse af søjle II aktiviteter. En række lande understreger dog, at finansieringen
af denne styrkede søjle II ikke skal findes i søjle I, men skal bestå af nye budgetmidler.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8