PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2906 - økofin
Offentligt

Notat

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Europaudvalg til Rådsmøde

nr. 2906 (økonomi- og finansministre – budget) den 21. no-

vember 2008

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke indholdsmæssige uenigheder, der er mellem

Europa-Parlamentet og Rådet om de 4 budgetkategorier (1a. + b., 2., 3. og 4.) i

forhandlingerne om EU’s budget for 2009? Sagt med andre ord: Hvilke emner er

det, Europa-Parlamentet ønsker opprioriteret, og hvad er Danmarks holdning til

disse?

Svar:

Tabel 1 viser de beløbsmæssige forskelle mellem Rådets og Europa-Parlamentets

ønsker til de enkelte overordnede budgetkategorier.

Tabel 1

Budget for 2008, Kommissionens budgetforslag for 2009, samt resultater af hidtidige

behandlinger i Råd og Europa-Parlament.

Rådets 2.

Komm.

Budget

Mio. euro, årets priser

Kategori 1a

Kategori 1b

Kategori 2

Kategori 3

Kategori 4

Kategori 5

Kategori 6

Forpligtelser i alt

Betalinger i alt

20. november 2008

7. kontor, JPE

J. nr. 51-250

Rådets 1.

behandling

2009

11.112

48.414

57.144

1.447

7.310

7.475

209

133.111

114.972

EPs første

behandling

2009

11.269

48.423

58.728

1.515

7.440

7.623

209

135.206

124.488

behandling

2009 (for-

ventet)

11.112

48.414

55.789

1.447

7.329

7.475

209

131.775

113.838

forslag

til 2009

11.190

48.414

56.496

1.469

7.375

7.577

209

132.729

116.546

2008

10.586

47.256

55.565

1.618

7.072

7.202

207

129.506

120.663

Inkl. Ændringsforslag 1-7, samt 9. Indeholder derfor ikke Kommissionens forslag til finansiering af fødevarefacilite-

ten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overordnede interessemodsætninger mellem Rådet og Europa-Parlamentet

Det forventes på baggrund af en teknisk trialog mellem formandskabet, Europa-

Parlamentet og Kommissionen den 13. november, at forhandlingerne med Euro-

pa-Parlamentet vil være centret omkring følgende tre væsentligste udeståender.

a) Det overordnede betalingsniveau

Parlamentet ønsker at afsætte ca. 10 mia. euro mere i betalingsbevillinger end

Rådet. Det er et tilbagevendende fænomen, at Europa-Parlamentet ønsker mar-

kant højere betalingsbevillinger end Rådet, og må opfattes som en forhan-

dlingstaktisk manøvre.

Erfaringsmæssigt udgør allerede Kommissionens forslag et optimistisk skøn

omkring betalingsbevillinger. Formandskabet har anlagt en fast kurs baseret på, at

de afsatte betalingsbevillinger skal være realistiske. Dette kan støttes fra dansk

side. Det bemærkes, at Rådet afgiver en erklæring blandt andet vedrørende land-

brugsområdet og strukturfondsområdet, hvorefter at man vil tilføre budgettet

yderligere betalingsbevillinger i løbet af året, hvis der måtte opstå behov.

Diskussionen om betalingerne med Parlamentet har især været centreret om im-

plementeringen af samhørighedspolitikken, hvor Parlamentet er væsentlig mere

optimistisk end Rådet. Der arbejdes i den forbindelse fra formandskabets side

med en erklæring, der i store træk har til hensigt at sikre en så gnidningsfri ud-

møntning af samhørighedsmidlerne som muligt.

Fra dansk side lægges betydelig vægt på, at der sikres en effektiv kontrol med an-

vendelsen af EU-midlerne. DK kan derfor ikke acceptere, at kontrollen udvandes,

men omvendt vil man fra dansk side ikke lægge hindringer i vejen for sagligt be-

grundede forenklinger af de nuværende komplekse regler.

b) Finansiering af fødevarefaciliteten

Kommissionen har foreslået en fødevarefacilitet til udviklingslandene på 1 mia.

euro finansieret af kategori 2. Både Råd og Parlament finder imidlertid, at føde-

varefaciliteten bør opføres under kategori 4, da den vedrører foranstaltninger

uden for Fællesskabet.

Der er betydelig modstand i Rådet mod at gå ud over loftet for kategori 4, mens

Europa-Parlamentet omvendt forventes at ønske betydelige dele finansieret ved at

hæve loftet i kategori 4. Det er formandskabets vurdering, at en løsning vil omfat-

te omprioriteringer samt anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet og

nødhjælpsreserven, men at der ikke kan opnås enighed med Parlamentet om fi-

nansiering af fødevarefaciliteten, uden at f.eks. nødhjælpsreserven tilføres ekstra

midler. Dette forudsætter en genåbning af de finansielle perspektiver, hvilket igen

forudsætter enstemmighed.

Fra dansk side støtter regeringen ønsket om at finde midler til fødevarefaciliteten

via omprioriteringer, anvendelse af fleksibilitetsinstrument og nødhjælpsreserve.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er dog som nævnt ikke sikkert, at dette vil kunne skabe en aftale med Parla-

mentet, og i den situation vil regeringen kunne acceptere et vist mål af ”kreativi-

tet” – herunder en midlertidig forøgelse af Nødhjælpsreserven - hvis det er viser

sig nødvendigt for at finde en aftale med Europa-Parlamentet. En række andre

lande er dog stærke modstandere af dette, hvorfor forhandlingerne herom for-

ventes at blive langvarige og besværlige.

Der er udarbejdet to nye erklæringer som omhandler fødevarefaciliteten (sam-

menhæng med EU’s øvrige udviklingspolitik) og synligheden af EU's bistandspoli-

tik. Disse giver ikke anledninger til bemærkninger fra dansk side.

c) Parlamentets ønske om at bryde de finansielle lofter i kategori 4

Den sidste knast i forhandlingerne er ifølge formandskabet Parlamentets æn-

dringsforslag om at bryde loftet i kategori 4 med 390 mio. euro. Af de 390 mio.

euro vedrører 250 mio. euro fødevarefaciliteten, mens Palæstina (80 mio. euro),

Kosovo (40 mio. euro) og Afghanistan (20 mio. euro) udgør den resterende del.

Det bemærkes, at Kommissionen allerede har fremsat en ændringsskrivelse til sit

budgetforslag, som indebærer, at der afsættes yderligere 139 mio. euro til Palæstina

og 40 mio. euro til Kosovo. Rådet har inkluderet dette fuldt ud. Både Kommis-

sionens forslag og Rådets position holder sig inden for loftet. Europa-

Parlamentets ønsker lægger således ud over det behov, som Kommissionen

vurderer nødvendigt. Formandskabet anførte på trialogen med Parlamentet, at det

ville sende et mærkeligt signal, hvis der afsættes midler, som ligger ud over det

reelle behov. Man ønsker derfor at fastholde Kommissionen og Rådets budgetter-

ing, hvilket støttes fra dansk side.

Da både pkt. b) og c) reelt vedrører det samlede niveau for kategori 4, forventes

det, at forhandlingerne om disse vil ske samlet.

Øvrigt forhold

Som nævnt vil de ovenstående emner være de væsentligste forhold, der vil blive

drøftet på mødet mellem Europa-Parlamentet og Rådet fredag den 21. november.

For så vidt angår øvrige forskelle mellem Parlamentet og Rådet vil forhandlinger-

ne formentlig blive karakteriseret ved, at det som oftest ikke er muligt at forhandle

om enkelte budgetlinier eller programmer, men alene om mere generelle og tvær-

gående principper. Det er endvidere muligt, at der ikke vil blive indgået detaljerede

aftaler mellem Rådet og Parlamentet vedrørende alle budgettets underkategorier,

der vedrører ikke-obligatoriske udgifter. Såfremt dette bliver tilfældet, vil Parla-

mentet vedtage den endelige beslutning om niveauet for disse udgifter under deres

anden behandling af budgettet i december inden for de generelle bestemmelser

om budgettet, der bl.a. fremgår af finansforordningen og den interinstitutionelle

aftale om de finansielle perspektiver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår de enkelte budgetkategorier vil regeringens - i fortsættelse af den

fastlagte holdning fra Rådets første behandling - være:

I kategori 1a vil regeringen lægge vægt på at der fastholdes en vis margen til ufor-

udsete udgifter og i øvrigt om muligt lægge vægt på den traditionelle prioritering

af forskningsmidlerne.

I kategori 1b er den væsentligste problemstilling realistisk budgettering, der reelt

vedrører niveauet for betalingsbevillinger, og dermed er behandlet ovenfor. Det

samme gør sig gældende for kategori 2.

I kategori 3 lægger regeringen vægt på, at der sikres råderum, som kan tage højde

for uforudsete udgifter. Inden for dette vil man - om muligt - prioritere RIA-

området og forbrugerområdet.

Kategori 4 er behandlet ovenfor.

I kategori 5 anlægger regeringen traditionelt en meget stram og budgetansvarlig

holdning.