Europaudvalget 2008-09
2907 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt
609944_0001.png
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Videnskab og Teknologi
Samlenotat for telepunkter på rådsmøde (transport, telekommunikation og
energi) den 27. november 2008
1.
Kommissionens forslag til revision af teledirektiverne og oprettelse af
Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk
Kommunikation
6. november 2008
a. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og
tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem
elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og
direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske
kommunikationsnet og –tjenester
KOM (2007) 697
Politisk Enighed
Side 3
b. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring
af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og
beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om
forbruger-beskyttelsessamarbejde
KOM (2007) 698
Politisk Enighed
Side 15
c. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af Den Europæiske Myndighed for Markedet for
Elektronisk Kommunikation
KOM (2007) 699
Politisk Enighed
Side 22
2.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
anden periodiske nyvurdering af forsyningspligtens omfang i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i medfør
af artikel 15 i direktiv 2002/22/EF
KOM (2008) 572 endelig
Udveksling af synspunkter
Side 31
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3545 0000
3545 0010
[email protected]
www.itst.dk
2676 9388
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget -
Meddelelse om fremtidige net og internettet
KOM(2008) 594 endelig
Vedtagelse af rådskonklusioner
Side 37
4.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om ændring af forordning (EF) 717/2007 om roaming på offentlige
mobiltelefonnet i Fællesskabet og af direktiv 2002/21/EF om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
KOM (2008) 580 endelig
Generel indstilling
Side 45
IT- og Telestyrelsen
Side 2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens forslag til revision af teledirektiverne og oprettelse af
Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk
Kommunikation
a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for
elektroniske kommunikationsnet og tjenester, direktiv 2002/19/EF om
adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og
tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske
kommunikationsnet og –tjenester
KOM (2007) 697 endelig
Politisk enighed
Optrykt på baggrund af samlenotat oversendt den 27. maj 2008. Ændringer er
markeret i marginen.
1. Resumé
Kommissionen har i 2006 og 2007 vurderet virkningen af teledirektivpakken og
finder det nødvendigt at foretage en revision. Hovedformålet er at fremme
konkurrencen, konsolidere det indre marked og fremme borgernes interesser.
Nærværende forslag indeholder blandt andet ændringer til proceduren for
markedsafgørelser i rammedirektivet, indførelse af funktionel separation som en
mulig foranstaltning i adgangsdirektivet og en mere fleksibel og teknologi- og
tjenesteneutral tildeling af frekvenser i tilladelsesdirektivet.
2. Baggrund
De nationale markeder skulle i henhold til EU-lovgivningen på telekommunika-
tionsområdet liberaliseres senest med udgangen af 1998. Som et yderligere tiltag
i retning af liberalisering blev den nugældende teledirektivpakke vedtaget i 2002.
Teledirektiverne indeholder et sæt fælles EU-regler, som implementeres af
nationale tilsynsmyndigheder, der har ansvaret for at regulere telemarkedet.
Kommissionen har i 2006 og 2007 vurderet virkningen af teledirektivpakken i
forhold til pakkens hovedformål, som er at styrke konkurrencen, konsolidere det
indre marked og fremme borgernes interesser.
Kommissionen finder det nødvendigt at foretage en revision af teledirektiv-
pakken. Baggrunden herfor er den teknologiske og markedsmæssige udvikling,
især den øgede konkurrence på visse områder, men også den fortsatte dominans
af en eller nogle få operatører på en række markeder. Endvidere er
Kommissionen bekymret over variationen i sikkerheden i de europæiske net samt
den fortsatte mangel på et fælles indre marked for elektronisk kommunikation og
den uensartede anvendelse af reglerne i teledirektiverne i det udvidede EU.
IT- og Telestyrelsen
Side 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0004.png
Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens to øvrige forslag om
ændring af forsyningspligtdirektivet og databeskyttelsesdirektivet og om
oprettelse af en europæisk myndighed for markedet for elektronisk
kommunikation.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 (1) og skal derfor vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF
artikel 251.
4. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette
begrundes med:
”Forslaget går ud på at ændre eksisterende rammelovgivning på EU-plan og
vedrører dermed et område, hvor Fællesskabet allerede har udøvet sin
kompetence. Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet
som fastlagt i EF-traktatens artikel 5. Desuden følger rammebestemmelserne
princippet om decentral regulering i medlemsstaterne, idet de giver de nationale
myndigheder ansvaret for at føre tilsyn med de nationale markeder efter et fælles
sæt principper og procedurer.”
Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurdering og
finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.
5. Formål og indhold
Hovedformålet er at styrke konkurrencen, konsolidere det indre marked og
fremme borgernes interesser.
Forslaget indeholder blandt andet følgende ændringer til rammedirektivet
1
:
1. Oplysningspligten for televirksomhederne over for de nationale
tilsynsmyndigheder skærpes.
2. Styrkelse af de nationale myndigheders mulighed for at styrke sikkerhed og
integritet i it- og telenet.
3. Proceduren for markedsafgørelser forenkles. Alle markedsafgørelserne vil
skulle gøres tilgængelige for Kommissionen, den europæiske myndighed og
de nationale tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater. De nationale
tilsynsmyndigheder og Kommissionen har en måned til at kommentere på
udkastet. Alle endelige foranstaltninger skal fortsat kommunikeres til
Kommissionen.
IT- og Telestyrelsen
Side 4
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Fristen for Kommissionen til at kommentere på udkastet til markedsafgørelse
forlænges til to måneder, blandt andet når der i udkastet til afgørelse lægges
op til at pålægge virksomheder med stærk markedsposition forpligtelser.
5. Kommissionen kan inden for de to måneder og efter høring af den europæiske
myndighed beslutte, at udkastet til markedsafgørelse skal trækkes tilbage.
Såfremt Kommissionen beslutter noget sådant, skal den nationale
tilsynsmyndighed inden for tre måneder fra Kommissionens beslutning
trække udkastet til markedsafgørelse tilbage eller sende en ændret afgørelse i
høring og renotificere foranstaltningen for Kommissionen.
6. Kommissionen kan, i forbindelse med en beslutning om at
tilsynsmyndigheden skal trække en foranstaltning tilbage, beslutte, at
tilsynsmyndigheden skal pålægge en virksomhed en specifik forpligtelse
inden for en passende tidsfrist. Kommissionen har ret til at bestemme form,
indhold og detaljeringsgrad af notifikationerne.
7. På grænseoverskridende markeder er det den europæiske myndighed, som
udarbejder markedsanalysen. Kommissionen vil på basis heraf kunne udpege
virksomheder med en stærk markedsposition og pålægge dem specifikke
forpligtelser.
8. Markedsanalyser skal være gennemført inden for to år fra sidste notifikation
og inden for et år fra sidste henstilling, når der er tale om markeder, der ikke
tidligere er notificeret. Hvis tidsfristerne ikke overholdes, kan Kommissionen
bede den europæiske myndighed om at udarbejde et udkast til
markedsanalyse og afgørelse. Kommissionen kan herefter, efter høring,
beslutte at bede den nationale tilsynsmyndighed om at udpege virksomheder
med stærk markedsposition og pålægge dem specifikke forpligtelser.
På frekvensområdet foreslår Kommissionen, at der i rammedirektivet som en
hovedregel indføres et princip om teknologi- og tjenesteneutralitet i forbindelse
med frekvensanvendelse. Der vil i begrænsede tilfælde kunne ses bort fra
princippet om teknologi- og tjenesteneutralitet, hvis det tjener formål af almen
interesse. Inden en medlemsstat foretager en indskrænkning i dette princip, skal
der gennemføres en høring. Der skal være en overgangsfase, indtil princippet om
teknologi- og tjenesteneutralitet er fuldt gennemført.
Kommissionen foreslår endvidere, at der skal være adgang til en udvidet handel
med frekvenser i fælles definerede bånd, og at Kommissionen skal kunne vedtage
tekniske gennemførelsesforanstaltninger efter forskriftsproceduren (komitologi-
procedure med medbestemmelsesret for medlemsstaterne) om identifikation af
disse frekvensbånd og fastsættelse af vilkår for tilladelser udstedt heri samt
procedurerne mv. i forbindelse med handel. Det vurderes, at der lægges op til en
minimumsharmonisering, hvilket betyder, at Danmark kan vælge at gå videre.
Dette skal dog vurderes nærmere særligt set i relation til de beføjelser, der
påtænkes tillagt den europæiske myndighed. Kommissionen kan endvidere efter
samme procedure fastsætte begrænsninger til princippet om teknologi- og
tjenesteneutralitet.
IT- og Telestyrelsen
Side 5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0006.png
Kommissionen foreslår, at der i tilladelsesdirektivet
2
indføres en lettere adgang til
frekvenser, og at frekvensanvendelsen skal være mere fleksibel og være
understøttet af teknologi- og tjenesteneutralitet, og medlemsstaterne skal
endvidere iværksætte foranstaltninger for at undgå hamstring af frekvenser.
Kommissionen skal efter forskriftsproceduren kunne beslutte, at frekvensbånd
skal kunne anvendes henholdsvis med og uden individuel tilladelse fra den
nationale myndighed. Kommissionen skal endvidere kunne harmonisere
procedurer for tilladelsesudstedelse og harmonisere vilkår for tilladelsefri
anvendelse af radiofrekvenser og de vilkår, som medlemsstaterne kan fastsætte i
individuelle tilladelser. Kommissionen skal herudover kunne vedtage tekniske
gennemførelsesforanstaltninger for udvælgelsen af tilladelsesindehavere, der vil
udbyde grænseoverskridende kommunikationstjenester, og hvilke frekvensbånd
der skal identificeres til udbud af grænseoverskridende tjenester. Også her vil det
skulle vurderes nærmere, om medlemsstaterne kan gå videre end fastlagt i
forslaget.
På nummerområdet bemærkes, at der i dag ikke er etableret mulighed for at
indgive ansøgning om det eller de samme telefonnumre i hele EU.
Kommissionen har derfor foreslået, at Kommissionen skal kunne iværksætte
tekniske gennemførelsesmekanismer, hvor der er behov for at sikre harmoniseret
anvendelse af nummerressourcer og administrationen heraf. Formålet hermed er
blandt andet at fremme udviklingen af grænseoverskridende kommunikations-
tjenester. Kommissionen finder, at disse gennemførelsesmekanismer blandt andet
kan omfatte principper for prisregulering.
Det vigtigste forslag til ændring af adgangsdirektivet
3
er, at det bliver muligt for
den nationale tilsynsmyndighed at pålægge et krav om funktionel separation, det
vil sige at forpligte et selskab med en stærk markedsposition til at holde
aktiviteter vedrørende adgang til infrastruktur funktionelt (blandt andet
forretningsgangsmæssigt, driftsmæssigt og økonomisk) adskilt fra aktiviteter
vedrørende udbud af tjenester til slutbrugere. Pålæggelse af et krav om funktionel
separation vil dog efter forslaget kræve Kommissionens forudgående
godkendelse. For at anvende funktionel separation bliver det endvidere krævet, at
medlemsstaterne beviser, at de andre værktøjer i adgangsdirektivet ikke kan
anvendes til at opnå effektiv konkurrence. Der er dog også mulighed for, at en
udbyder med stærk markedsposition frivilligt kan gennemføre funktionel (eller
strukturel) separation i sin virksomhed.
6. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet vedtog sin beslutning om forslaget den 24. september 2008.
Beslutningen indeholder 125 ændringer til Kommissionens forslag. Blandt de
væsentligste ændringer kan nævnes:
2
IT- og Telestyrelsen
Side 6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og
samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter
(adgangsdirektivet)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0007.png
Parlamentet foreslår at indføre en procedure med samregulering. Kun hvis
Kommissionen og den foreslåede telemyndighed er enige om, at en af en
national tilsynsmyndighed foreslået forpligtelse ikke er hensigtsmæssig, har
Kommissionen mulighed for at pålægge den berørte tilsynsmyndighed at
ændre den foreslåede foranstaltning.
Parlamentet støtter Kommissionens forslag om indførelse af funktionel
separation som en mulig forpligtelse. Parlamentet støtter, at planer om
funktionel adskillelse bør godkendes af Kommissionen på forhånd for at
undgå forvridning af konkurrencen på det indre marked. Parlamentet foreslår
kravene strammet til den dokumentation, som en national tilsynsmyndighed
skal fremlægge for at godtgøre, at funktionel separation er påkrævet for at
løse et konstateret konkurrenceproblem.
Parlamentet foreslår en begrænsning af den fleksible frekvensforvaltning,
som Kommissionen havde lagt op til. Parlamentet foreslår således, at
fleksibiliteten i adgangen til frekvenser bør forvaltes under hensyntagen til de
nationale planer over frekvenstildeling og ITU's radioreglement.
Administrative beslutninger om brug af bestemte teknologier og tjenester bør
altid finde anvendelse, når samfundsinteresser står på spil.
IT- og Telestyrelsen
Side 7
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Den gældende danske lovgivning omfatter:
Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007
Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004.
Bekendtgørelse nr. 1128 af 18. november 2005 om det frekvenspolitiske
rammemandat.
Bekendtgørelse nr. 1140 af 7. november 2006 om anvendelse af
radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler
m.v.
Bekendtgørelse nr. 1006 af 10. december 2002 om anvendelse af
radiofrekvenser med tilladelse.
Bekendtgørelse nr. 10208 af 20. september 2007 om fastlæggelse af
rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede
radiofrekvensressourcer (frekvensplan).
Bekendtgørelse nr. 685 af 20. juni 2007 om den samlede danske
nummerplan.
Bekendtgørelse nr. 668 af 10. juli 2003 om høringsprocedurer og
grænseoverskridende konfliktløsning på samtrafikområdet
m.v.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis forslaget gennemføres for så vidt angår udførelsen af markedsanalyser og
markedsafgørelser, vil dette kræve en ændring af de nuværende regler i lov om
konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.
De foreslåede procedurer i forhold til markedsanalyser og markedsafgørelser er
skærpede i forhold til de gældende regler, og der vil skulle tages højde for den
foreslåede indførelse af den europæiske tilsynsmyndighed.
Hvis forslaget om funktionel separation gennemføres, vil dette kræve indførelse
af nye regler i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.
Hvis forslaget gennemføres for så vidt angår Kommissionens adgang til
eksempelvis at fastsætte principper for prisregulering på nummerområdet, kan det
nødvendiggøre tilføjelse af nye regler herom i lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet.
IT- og Telestyrelsen
Efter den nugældende frekvenslov er der mulighed for at overdrage eller udleje
hele frekvenstilladelser. IT- og Telestyrelsen skal forud for en overdragelse af en
frekvenstilladelse godkende denne.
Af forslaget fremgår det, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder kan
overdrage eller udleje frekvenstilladelser i fælles definerede frekvensbånd uden
forudgående godkendelse. Medlemsstaterne har mulighed for også at tillade
overdragelser uden forudgående godkendelse i andre frekvensbånd. Der skal dog
fortsat gives meddelelse om overdragelser til den nationale myndighed.
For så vidt angår tilladelser i fælles definerede frekvensbånd, medfører forslaget,
at den nationale myndighed ikke længere forudgående skal godkende
overdragelser af frekvenstillader, men alene modtage meddelelse herom. Dette
vil nødvendiggøre en ændring af frekvensloven.
Ændringen vil imidlertid være i overensstemmelse med de i Danmark planlagte
ændringer af den fremtidige frekvensadministration. Planen i Danmark er
således, at adgangen til handel med frekvenser skal udvides, og at det i den
forbindelse skal overvejes, om overdragelse af blandt andet opdelte tilladelser
skal være muligt. Regeringen agter at fremsætte forslag til en ny frekvenslov
baseret på dette princip i folketingsåret 2008/2009.
Af planen fremgår det videre, at frekvenstilladelser i videst muligt omfang skal
være teknologi- og tjenesteneutrale.
I henhold til den nuværende frekvensregulering (frekvensplanen) er det på
forhånd fastsat, hvad et givet frekvensbånd kan anvendes til. IT- og Telestyrelsen
er dog gennem det frekvenspolitiske rammemandat forpligtet til i videst muligt
omfang at udstede teknologineutrale tilladelser.
Forslaget stemmer således i vidt omfang overens med de principper, som følges i
forbindelse med udstedelse af tilladelser i henhold til den nuværende
frekvensregulering for så vidt angår teknologi- og tjenesteneutralitet.
Side 8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er endvidere planen i Danmark, at der i forbindelse med den kommende
frekvensregulering skal ske en liberalisering af frekvensanvendelsen, hvor dette
er muligt. Planerne er således også i tråd med den kommende regulering på
frekvensområdet.
8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslagene vedrørende proceduren for markedsanalyser og markedsafgørelser
vurderes ikke at have nogen konsekvenser for statsfinanserne eller
samfundsøkonomien.
Funktionel separation kan være et meget administrativt byrdefuldt krav at
pålægge en privat virksomhed og som sådan meget indgribende i selskabets
organisation.
IT- og Telestyrelsen
Et eventuelt krav om funktionel separation kan - afhængig af den nærmere
udformning - indebære, at den pågældende virksomheds adskilte enheder ikke
kan have f.eks. administrative fællesskaber eller andre fælles faciliteter. I givet
fald vil kravet have en negativ effekt på virksomhedens stordriftsfordele.
På frekvensområdet kan det have betydning for statsfinanserne, hvorvidt og i
hvilket omfang det er muligt at opkræve afgifter og gebyrer for
frekvensanvendelse, men forslagene til ændring af ramme- og
tilladelsesdirektiverne regulerer ikke, i hvilket omfang der kan opkræves afgifter
og gebyrer for frekvensanvendelse. Derfor ses forslaget ikke at have
konsekvenser for statsfinanserne.
På nummerområdet vurderes forslaget ikke at have konsekvenser for
statsfinanserne og samfundsøkonomien.
På frekvensområdet forventes det, at en udvidet adgang til handel med frekvenser
uden forudgående godkendelse og en teknologi- og tjenesteneutral frekvens-
anvendelse vil medføre en øget konkurrence og innovation samt medvirke til en
mere effektiv frekvensanvendelse med de samfundsøkonomiske gevinster, der
følger heraf. En udvidet adgang til handel med frekvenser uden en forudgående
godkendelse vil tillige mindske de administrative byrder for virksomhederne. En
rapport udarbejdet af det engelske anaylsefirma DotEcon har således estimeret, at
en anslået årlig samfundsmæssig gevinst på ca. 1 mia. kroner ved indførelse af
udvidet adgang til handel og liberalisering af frekvensanvendelsen i Danmark kan
øges til ca. 1,3 mia. kroner, hvis det danske initiativ ledsages af tilsvarende
initiativer på europæisk plan.
Forslagene vurderes ikke at have effekter på miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation.
Side 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0010.png
Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI)
efterlyser en nærmere
beskrivelse af baggrunden og den forventede effekt af inkluderingen af indhold i
målsætningsartiklen i rammedirektivet. I samspil med adgangsdirektivets nye
artikel 2, som udvides til også at omfatte ”broadcast content”, finder TI, at der
skabes et ganske stort usikkerhedsmoment for markedsdeltagerne.
TI støtter en generel gennemførsel i EU af klare og enslydende kriterier for at
tillægge afgørelser opsættende virkning, således at der skabes lige vilkår for
operatørerne på tværs af landegrænserne. TI finder, at dette bør støttes fra dansk
side, så længe de foreslåede kriterier svarer til EF-domstolens praksis og ikke
strider mod gældende dansk lovgivning og søger at ”forhindre, at den klagende
part påføres alvorlig og uoprettelig skade, og når det er nødvendigt af hensyn til
balancen mellem parternes interesser”.
Vedrørende udvidelse af Kommissionens vetoret foreslår TI, at indstillingen
præciseres, så det fremgår, at Danmark ikke afviser Kommissionens forslag om,
at Kommissionen får udvidet vetoret, så den også omfatter alle de forpligtigelser,
som den nationale tilsynsmyndighed foreslår. TI finder, at det samtidig bør
understreges i indstillingen, at brug af denne vetoret sker i samarbejde med
nationale myndigheder i ERG eller i form af samarbejde med den foreslåede
myndighed, såfremt denne bliver etableret.
TI kan i sin helhed støtte de overordnede formål med forslagene vedrørende
frekvenser og overvejelserne om en mere markedsbaseret tilgang og dermed
regeringens holdning. TI henviser til behovet for at se nærmere på en mekanisme
til håndtering af forstyrrelser og potentielle konflikter. TI finder, at den danske
regering bør arbejde for, at der også på europæisk niveau indføres bestemmelser
om etablering af en effektiv og billig konfliktløsningsmekanisme.
TI noterer sig, at Kommissionen ønsker at styrke anvendelsen af principperne om
”general authorisation” i forhold til anvendelsen af ”individual rights” og at øge
adgangen til tilladelsesfri anvendelse. I forlængelse heraf peger TI på, at såvel de
i dag anvendte som de udpegede kommende frekvensbånd til mobile og trådløse
net og tjenester ikke anses som velegnede kandidatbånd for anvendelsen af
”general authorisations” som følge af de vilkår i form af kvalitetskrav, krav om
effektiv anvendelse og interferensbeskyttelse, der typisk knytter sig til disse net
og tjenester. Endelig mener TI, at den danske holdning bør give udtryk for, at der
ikke ses at være behov for yderligere allokering af frekvenser til tilladelsesfri
anvendelse.
TI foreslår endelig, at indstillingen om funktionel separation præciseres, så det
fremgår, at Danmark lægger vægt på, at en eventuel fremtidig anvendelse af
funktionel separation som et yderligere regulatorisk virkemiddel
baseres på en harmoniseret tilgang. TI finder, at medlemslandene så vidt muligt
bør afvente den endelige udformning af den forslåede bestemmelse, førend der
igangsættes konkret analyse af anvendeligheden på nationalt plan.
Sonofon
tilslutter sig i helhed høringssvaret fra TI. Konkret bemærker Sonofon,
at det er væsentligt, at regeringen ikke afviser Kommissionens forslag om
udvidet vetoret. Sonofon støtter den positive holdning til markedsbaseret
IT- og Telestyrelsen
Side 10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0011.png
frekvensadministration. Sonofon finder, at hvis funktionel separation bliver en
del af den fremtidige regulering, skal det ske på et harmoniseret og velfunderet
grundlag.
TDC
efterlyser sammenhæng i regeringens holdning. På den ene side udtrykkes
der støtte til det overordnede mål om at sikre større ensartethed i anvendelsen af
reglerne for at styrke det indre marked for elektronisk kommunikation. Regeringen
støtter også Kommissionens overordnede mål om effektivisering og forenkling af
reguleringen. TDC finder, at regeringen på den anden side er tøvende overfor
centrale dele af Kommissionens forslag til midler for at nå målene i form af
forenklet procedure, tidsfrister og mulighed for, at Kommissionen kan gribe ind
over for pålagte pligter. TDC finder ikke, at regeringens tøven er kombineret med
begrundelser eller alternativer.
TDC peger på, at udbydere og forbrugere fortsat oplever en lang række afgørende
forskelle i udbudsvilkår og tjenesteudbud fra medlemsland til medlemsland, som
næppe kan forklares med særlige nationale behov eller hensyn, som reguleringen
tilgodeser. Derfor finder TDC behov for at styrke harmoniseringen i anvendelsen af
direktivbestemmelserne og støtter en forenkling af processen for markedsanalyser
og fastsættelse af tidsfrister. TDC finder også behov for, at Kommissionen
tillægges beføjelser til om nødvendigt at afvise nationalt pålagte forpligtelser og
vilkår i det omfang, de ikke lever op til hensigten med direktivbestemmelserne.
TDC anfører, at den hidtidige debat om funktionel separation har vist, at der er
meget forskellig opfattelse af, hvad der skal forstås med funktionel separation.
TDC finder, at det i sig selv vanskeliggør debatten, idet fordele og ulemper
afhænger af, hvad der lægges vægt på. Hvis hensigten er at undgå diskrimination,
kunne det hævdes, at de nuværende bestemmelser allerede opfylder formålet. TDC
afviser ikke, at der i nogle medlemslande kan være behov for mulighed for
anvendelse af funktionel separation. Hensynet til harmoniseringen forudsætter
veldefinerede betingelser for at bruge dette vilkår. TDC finder, at det er det
modsatte af harmonisering, hvis det overlades til de nationale telemyndigheder at
vurdere behovet for at bruge funktionel separation. Det samme gælder i forhold til
Kommissionens vetoret på området. TDC har på baggrund af de foreløbige
tilkendegivelser fra nationale myndigheder vanskeligt ved at genkende
beskrivelsen af positionerne i de øvrige medlemslande i det omfang, de har ytret
sig i den europæiske debat om funktionel separation. TDC finder det bekymrende,
at henvisning til proportionalitet synes at være en løftestang for, at hvert
medlemsland kan angive vidt forskellige begrundelser for at pålægge eller undlade
at pålægge et givet vilkår, herunder funktionel separation.
TDC foreslår, at indstillingen tilføjes, at regeringen ikke afviser Kommissionens
forslag om at styrke harmoniseringsforanstaltningerne i form af Kommissionens
forslag.
Telia
henviser til TI’s høringssvar som supplement til sine bemærkninger og
begrænser sig til yderligere bemærkninger om forslagets bestemmelser om
frekvensadministration. Telia bemærker, at der er tale om særdeles kompleks
regulering, der kræver grundigere analyse. Telia henleder umiddelbart
opmærksomheden på forslaget om tilføjelse til tilladelsesdirektivet af de nye
bestemmelser i artiklerne 6a og 6b om harmoniseringsforanstaltninger og fælles
IT- og Telestyrelsen
Side 11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udvælgelsesprocedurer for visse frekvenser og numre. Telia finder, at disse
bestemmelser giver den påtænkte markedsmyndighed ganske vide beføjelser.
Telia finder anvendelsesområdet uklart, medmindre man ud fra en fortolkning af
betragtningerne 53 og 54 i ændringsforslaget skal antage, at beføjelserne alene
gælder grænseoverskridende tilladelser og tjenester. Telia finder, at det ikke kan
udelukkes, at nogle af de foreslåede bestemmelser kan vise sig at være
uforenelige med gældende dansk ret hvad angår fornyelse af allerede udstedte
individuelle tilladelser på mobilkommunikationsområdet. Om forslaget i
rammedirektivet til definition af skadelig interferens opfordrer Telia til, at denne
i videst muligt omfang bringes i overensstemmelse med det internationale
radioreglements tilsvarende definition.
Dansk IT
bemærker, at indførelse af funktionel separation som en mulig
foranstaltning i adgangsdirektivet vil være et afgørende element for at opnå
hovedformålet om fremme af konkurrence, konsolidering af det indre marked og
fremme af borgerne interesser.
ITEK
støtter enslydende kriterier for at tillægge afgørelser opsættende virkning.
Ligeledes støtter ITEK udvidelsen af Kommissionens vetoret, men understreger
at brugen heraf kun bør ske i tæt samarbejde med de nationale myndigheder og i
tæt samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder i form af De Europæiske
Tilsynsmyndigheders Gruppe, ERG. ITEK støtter endvidere forslaget om
indførelse af mulighed for at bruge funktionel separation som ”last remedy”, men
i tæt samarbejde med de nationale myndigheder. Endelig støtter ITEK
Kommissionens forslag om indførelse af en mere fleksibel og tjenesteneutral
frekvenstildeling og anvendelse samt mulighed for handel med frekvenser.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens overordnede formål med forslaget, herunder
at sikre en større ensartethed i anvendelsen af reglerne for at styrke det indre
marked for elektronisk kommunikation. Regeringen støtter også Kommissionens
overordnede mål om, at reguleringen af telemarkederne effektiviseres og
forenkles både for operatørerne og for de nationale tilsynsmyndigheder og en
mere effektiv forvaltning af radiofrekvenser for derved at give operatører lettere
adgang til frekvenser og fremme innovation.
Regeringen er imidlertid tøvende over for en række af de af Kommissionen
foreslåede midler til at nå målene. Det gælder bl.a. spørgsmålene om,
Hvorvidt processen for markedsanalyser reelt bliver enklere?
Hvorvidt tidsfristerne for markedsanalyserne i praksis kan overholdes og
er realistiske?
IT- og Telestyrelsen
Side 12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Selvom regeringen umiddelbart er tøvende over for en række af de af
Kommissionen foreslåede midler til at nå målene, er regeringen i erkendelse af
behovet for en mere ensartet regulering i de enkelte EU-lande ikke afvisende over
for en udvidelse af Kommissionens vetoret, såfremt udøvelsen af vetoretten sker i
tæt samarbejde og forståelse med de nationale myndigheder.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om at indføre mulighed for at pålægge
et krav om funktionel separation som en forpligtelse for udbydere med stærk
markedsposition. Regeringen vil indgå aktivt i drøftelserne med Kommissionen
vedrørende kriterierne for anvendelse af forpligtelsen om funktionel separation,
herunder drøfte muligheden for at kunne anvende forpligtelsen på baggrund af et
almindeligt proportionalitetsprincip. Funktionel separation bør kun anvendes i de
helt særlige tilfælde, hvor alle andre virkemidler og krav vurderes at være
utilstrækkelige til at løse det konkurrenceproblem, som måtte være konstateret på
et givet marked. Det taler for, at den konkrete anvendelse af kravet om funktionel
separation bør være underlagt forudgående godkendelse fra Kommissionen. En
sådan ekstra prøvelse af, hvorvidt det er proportionalt at anvende midlet i den
konkrete situation, afspejler, at funktionel separation vurderes at være et meget
indgribende indgreb.
På frekvensområdet støtter regeringen, at frekvensreguleringen skal være mere
teknologi- og tjenesteneutral, og at handel med frekvenser skal udvides i forhold
til i dag. Regeringen vil arbejde i overensstemmelse med de principper, som er
fastlagt i den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007 indgået af teleforligskredsen
om nye, overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark. Det
vurderes, at der overordnet er god overensstemmelse mellem den politiske
tillægsaftale og direktivforslaget, idet der dog er behov for at afklare uklarheder i
direktivforslaget i forhold til disse overordnede principper. Det blev med den
politiske tillægsaftale fastlagt, at adgangen til handel med frekvenstilladelser skal
udvides, at frekvensanvendelsen gradvist liberaliseres yderligere, og at der skal
ske en revision af metoderne for tildeling af tilladelser. Samtidig skal fremme af
konkurrencen og den overordnede politiske forankring fortsat sikres, og særlige
samfundsmæssige hensyn, herunder særligt i forhold til frekvenser afsat til
broadcastformål, skal varetages. Disse nye, overordnede principper om en mere
markedsbaseret frekvensadministration skal dog kun anvendes på frekvenser
afsat til broadcastformål, hvis det aftales mellem medieaftalekredsen og
teleforligskredsen.
På nummerområdet anerkender regeringen, at det i forhold til disponering af
nummerressourcer kan være hensigtsmæssigt at koordinere ansøgnings-
mulighederne for så vidt angår numre til pan-europæiske tjenester.
Nummerressourcer er imidlertid i højere grad end frekvenser en national
ressource, der kan disponeres over uden hensyntagen til omkringliggende lande.
Derfor bør Kommissionen inddrage medlemslandene tæt, førend den tager
initiativer på nummerområdet. Det bør endvidere efter regeringens vurdering
indgå i overvejelserne, i hvilket omfang det konkrete initiativ vedrørende 116-
nummerserien er succesfuldt, førend der tages nye initiativer til harmonisering på
nummerområdet.
IT- og Telestyrelsen
Side 13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0014.png
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 12. - 13. juni 2008
blev der udvekslet synspunkter om revisionen af teledirektiverne. Mange
delegationer afgav bemærkninger til spørgsmålene vedrørende vetoret til
Kommissionen over for nationale teletilsynsmyndigheders afgørelser om
forpligtigelser, funktionel separation samt forvaltningen af frekvenser. Det kunne
konstateres, at der endnu ikke var opnået enighed i forhold til spørgsmålet om
øgede beføjelser til Kommissionen, herunder en udvidelse af Kommissionens
vetoret. Også i forhold til spørgsmålet om funktionel separation var holdningerne
delte, mens der på spørgsmålet om frekvenser var generel enighed om, at
forvaltningen af frekvenser i udgangspunktet fortsat skal være et nationalt
anliggende. Endvidere kunne et flertal af landene støtte en øget handel med
frekvenser samt en mere teknologi- og tjenesteneutral anvendelse af frekvenser.
IT- og Telestyrelsen
Under fransk formandskab har der fundet intense forhandlinger sted i
rådsarbejdsgruppen for telekommunikation og informationssamfundet og i
COREPER. Der tegner sig i Rådet et flertal mod en udvidelse af Kommissionens
beføjelser i proceduren for markedsafgørelser til at omfatte en vetoret over for de
forpligtelser, de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge udbydere med en
stærk markedsposition. Danmark har sammen med en mindre gruppe af lande
arbejdet for en styrkelse af Kommissionens beføjelser.
Der arbejdes i Rådet med et kompromisforslag om funktionel separation, som
betyder, at denne forpligtelse kan pålægges en udbyder med stærk
markedsposition som en sidste udvej efter forudgående godkendelse fra
Kommissionen. En større gruppe af lande er dog fortsat modstandere af at indføre
funktionel separation som et muligt værktøj, men har signaleret kompromisvilje.
Der tegner sig i Rådet et flertal for Kommissionens forslag til reform af
frekvensområdet, om end med en vis opblødning af principperne om teknologi-
og tjenesteneutralitet og handel med frekvenser.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den 4. juni 2008
på baggrund af samlenotat oversendt den 27. maj 2008.
Side 14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0015.png
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse
med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om
behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde
KOM (2007) 698 endelig
Politisk enighed
Optrykt på baggrund af samlenotat oversendt den 27. maj 2008. Ændringer er
markeret i marginen.
1. Resumé
Kommissionen har i 2006 og 2007 vurderet virkningen af teledirektivpakken og
finder det nødvendigt at foretage en revision. Hovedformålet er at styrke
konkurrencen, konsolidere det indre marked og fremme borgernes interesser.
Nærværende forslag indeholder blandt andet styrkede regler om
forbrugerbeskyttelse i forsyningspligtdirektivet, herunder regler om
nummerportering. Endvidere fremsættes forslag om ændringer i
databeskyttelsesdirektivet med henblik på at sikre borgeres, virksomheders og
myndigheders tillid til offentlige kommunikationsnet.
2. Baggrund
De nationale markeder skulle i henhold til EU-lovgivningen på telekommuni-
kationsområdet liberaliseres senest med udgangen af 1998. Som et yderligere
tiltag i retning af liberalisering blev den nugældende teledirektivpakke vedtaget i
2002. Teledirektiverne indeholder et sæt fælles EU-regler, som implementeres af
nationale tilsynsmyndigheder, der har ansvaret for at regulere markederne.
Kommissionen har i 2006 og 2007 vurderet virkningen af teledirektivpakken i
forhold til pakkens hovedformål, som er at styrke konkurrencen, konsolidere det
indre marked og fremme borgernes interesser.
Kommissionen anførte i sin meddelelse om revisionen af teledirektiverne fra
2006
4
, at der er behov for grundlæggende overvejelser om begrebet
forsyningspligt og forsyningspligtens rolle i det 21. århundrede. Derfor har
Kommissionen til hensigt at offentliggøre en meddelelse om forsyningspligt i
2008 for at igangsætte en vidtrækkende debat. Det kan således forudses, at EU-
reglerne om forsyningspligt står over for en revision i to omgange: Første gang
som led i den samlede revision af teledirektivpakken, jf. det nuværende udkast,
og anden gang efter en mere grundlæggende debat på baggrund af den kommende
meddelelse.
IT- og Telestyrelsen
Side 15
4
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om revurderingen af EU’s regelsæt
for elektroniske kommunikationsnet og tjenester – KOM (2006) 334.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forsyningspligtreguleringen i Danmark blev ændret i juni 2007, blandt andet
således at forsyningspligten i fremtiden vil blive udbudt i en række pakker, så
konkurrencemæssige hensyn sikres. Den nye forsyningspligtlovgivning i
Danmark træder i kraft ved nyudpegningen af en eller flere nye
forsyningspligtudbydere, hvilket forventes at ske i 2008. Forsyningspligt-
lovgivningen er udformet inden for rammerne af den gældende EU-regulering.
Der vil ske en nyudpegning inden ikrafttrædelse af et nyt direktiv og
gennemførelse i dansk ret heraf.
Ændringerne i databeskyttelsesdirektivet foreslås med henblik på at afspejle
samfundets afhængighed af kommunikationsnets tilgængelighed samt at sikre
borgeres, virksomheders og myndigheders tillid til offentlige kommunikations-
net.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens to øvrige forslag om
ændring af rammedirektivet, adgangsdirektivet og tilladelsesdirektivet og om
oprettelse af en europæisk myndighed for markedet for elektronisk
kommunikation.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 (1) og skal derfor vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF
artikel 251.
4. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette
begrundes med:
”Forslaget går ud på at ændre eksisterende rammelovgivning på EU-plan og
vedrører dermed et område, hvor Fællesskabet allerede har udøvet sin
kompetence. Det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. EF-
traktatens artikel 5. Rammebestemmelserne følger princippet om decentral
regulering i medlemsstaterne, idet de nationale myndigheder får ansvaret for at
føre tilsyn med de nationale markeder efter et fælles sæt principper og
procedurer.”
Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurdering og
finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.
5. Formål og indhold
Forslaget forstærker og forbedrer forbrugerbeskyttelse og brugerrettigheder i den
elektroniske kommunikationssektor ved at give forbrugerne flere oplysninger om
priser og forsyningsbetingelser og ved at lette adgangen til og brugen af
elektronisk kommunikation for handicappede.
I lyset af Kommissionens arbejde for mere fokus på forbrugerbeskyttelse, foreslår
Kommissionen ændringer af forsyningspligtdirektivet, som skal øge
IT- og Telestyrelsen
Side 16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0017.png
gennemsigtigheden for forbrugeren ved indgåelse af aftaler vedrørende digitale
tjenester og netadgang samt sikre forbrugeren kvalitet i adgangen til tjenester ved
at give medlemsstaterne muligheder for at stille minimumskrav til visse tjenester.
Med henblik på at reducere forskellene i den nationale implementering af EU-
reglerne er det foreslået, at Kommissionen skal være i stand til at vedtage
tekniske gennemførelsesforanstaltninger på områder som eksempelvis
implementering af nummerportabilitet. Den europæiske myndighed vil blive hørt
herom. Der fastsættes en tidsbegrænsning på én arbejdsdag for portering
(overførsel) af telefonnumre som følge af skift af fastnet- eller mobilselskab.
Forslagene til ændringer af databeskyttelsesdirektivet har blandt andet til formål
at skabe et incitament for ejere af offentlige net til at yde personhenførbar
information i egne net tilstrækkelig beskyttelse samt at give myndigheder,
borgere og virksomheder mulighed for at vurdere, hvorvidt de af netejerne
iværksatte foranstaltninger er tilstrækkelige. Netejere pålægges at orientere
brugere og myndigheder om sikkerhedsbrister, der eksponerer personhenførbar
information, og i orienteringen anvise, hvordan skadesvirkningen af
eksponeringen begrænses og undgås fremover.
Endvidere foreslås det at give netejere enklere mulighed for at lægge sag an mod
spammere. Netejere har lettere ved at identificere spammere end slutbrugere,
hvorfor det er naturligt at give netejere muligheden for at søge omkostninger til
bekæmpelse af spam dækket ved sagsanlæg.
6. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet vedtog sin beslutning om forslaget den 24. september 2008.
Beslutningen indeholder 151 ændringer til Kommissionens forslag.
Parlamentet ønsker en række ændringer med det overordnede mål at forenkle,
klarlægge og styrke bestemmelserne. Det gælder særlig følgende områder:
klarlægning af oplysningskravene forud for indgåelse af kontrakter
udvidelse af informations- og gennemsigtighedsbestemmelserne
indføjelse af nye bestemmelser med henblik på at orientere forbrugerne om
deres retlige forpligtelser i tilknytning til brug af en tjeneste (specielt med
hensyn til ophavsret) og vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger
styrkelse af bestemmelserne vedrørende tjenesteydelser for handicappede
brugere
klarlægning og forenkling af kravene til tjenesters kvalitet
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
EU-reglerne om forsyningspligt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(forsyningspligtdirektivet)
5
er gennemført som led i den danske
forsyningspligtregulering og som led i de mere generelle regler på teleområdet.
5
IT- og Telestyrelsen
Side 17
EF-tidende nr. L 198 af 24. april 2002, side 51-77.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Direktivet er gennemført i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007 (teleloven) og
bekendtgørelse nr. 1262 af 9. december 2005 om forsyningspligtydelser
(forsyningspligtbekendtgørelsen) som led i den danske forsyningspligtordning.
Der er samtidig fastsat en række kvalitetsvilkår for forsyningspligtudbyders
varetagelse af forsyningspligten.
Derudover er direktivet gennemført i medfør af de generelle regler i teleloven om
forpligtelser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
herunder i medfør af bekendtgørelse nr. 1031 af 13. oktober 2006 om udbud af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, samt i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 11. april 2007, for så vidt
angår bestemmelsen om must carry-forpligtelsen.
Forslaget til direktiv om ændring af forsyningspligtdirektivet forventes at ville
medføre ændringer på lovgivnings- og bekendtgørelsesniveau.
Reglerne om nummerportering findes i §§36 og 37 i lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet. Disse bestemmelser fastslår blandt andet, at
slutbrugere skal have mulighed for at medtage abonnentnumre ved skift mellem
udbydere. Herudover findes der regler om opkrævning af betaling i forbindelse
med nummerporteringer.
Forslaget til ændring af reglerne om nummerportering har som konsekvens, at der
i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet vil skulle tilføjes en
regel, hvorefter nummerporteringer fremover skal gennemføres på én arbejdsdag.
Forslagene til ændringer på databeskyttelsesområdet vil medføre lovændringer.
Det skal undersøges nærmere, i hvilken lovgivning ændringen mest
hensigtsmæssigt kan implementeres.
8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vedrørende indførelse af en tidsfrist på én arbejdsdag for
gennemførelse af nummerporteringer forventes på kortere sigt at få konsekvenser
i form af øgede udgifter for telebranchen, idet anmodninger om
nummerporteringer vil skulle håndteres inden for én arbejdsdag efter
modtagelsen af anmodningen. Endvidere kan forslaget få administrative
konsekvenser for det offentlige i form af et øget antal henvendelser både fra
borgere og teleselskaber, idet der er tale om en skærpelse af de eksisterende
regler om nummerportering.
Forslaget vedrørende ændring af databeskyttelsesdirektivet, hvorved netejere
forpligtes til at orientere brugere og myndigheder om sikkerhedsbrud, kan påføre
dele af telebranchen øgede udgifter, såfremt branchens sikkerhedstiltag ikke er
tilstrækkelige til at yde personhenførbar information beskyttelse. Samlet
IT- og Telestyrelsen
Side 18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0019.png
vurderes, at forslaget vil øge niveauet for forbrugerbeskyttelse, da minimering af
sikkerhedsbrud forventes at blive et konkurrenceparameter.
Forslaget forventes ikke at få konsekvenser for miljøet.
9. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation. Der er i forbindelse med høringen fremkommet følgende
bemærkninger.
Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI)
finder, at det med fordel kan
gøres tydeligere, at styrkelse og sikring af forbrugeren vil ske ved
produktudvikling og -differentiering. TI finder, at reguleringen bør balanceres,
således at regulatoriske krav om forbrugerbeskyttelse ikke blokerer for
innovation og produktudvikling. Særligt på handicapområdet finder TI det
aktuelt, at det sikres, at der ikke fastsættes krav, der låser brugeren til bestemte
løsninger. TI tilslutter sig i øvrigt mulighederne for, at handicappede kan drage
fordel af IKT, men opfordrer til præcisering af, at der skal tages hensyn til
nationale hensyn ved fastlæggelse af harmoniserede krav.
TI advarer mod forhastede indgreb, der pålægger medlemslandene at sikre
lokaliseringsdata i forbindelse med 112-opkald. TI påpeger, at det kan betyde
krav om ændring af en ordning, der i Danmark allerede fungerer godt med blandt
andet øgede omkostninger som konsekvens. TI advarer også mod at fastlægge
frist for nummerportering. TI finder, at forslaget er uklart i sin afgrænsning til
blandt andet de almindelige opsigelsesvilkår i eksisterende kundeaftaler. TI
finder, at der er tale om en firkantet løsning, der nemt vil kunne bevirke en
forringelse af et velfungerende dansk system. TI finder, at løsningen kan komme
til at lægge hindringer i vejen for udvikling af nye tjenester, desuagtet at
løsningen tilsyneladende forekommer simpel. TI finder, at disse elementer bør
fremgå af den danske indstilling. TI støtter endvidere regeringens forbehold over
for nye initiativer med hensyn til numre.
Sonofon
tilslutter sig høringssvaret fra TI. Sonofon uddyber desuden afvisningen
af forslaget om en éndags frist for nummerportering. Sonofon anerkender
behovet for at sikre, at den forbrugerskyttende effekt og konkurrencefremmende
virkning af nummerportering slår fuldt igennem i alle medlemslande. Sonofon
påpeger, at overnationale krav kan føre til krav om ændringer af velfungerende
nationale ordninger. Sonofon antager, at fristen skal ses i respekt af de gældende
opsigelsesvarsler. Sonofon understreger, at operatørskift via web-baseret
interface er omfattet af fjernsalgsreglerne, herunder regler om fortrydelsesret.
Sonofon ser derfor en risiko for, at forslaget kan skabe en forventning på
forbrugersiden, der reelt ikke kan indfries. Sonofon bemærker, at det kan være en
mulighed at afdække, om der er andre løsninger, eksempelvis fjernelse af SIM-
lock/operatørlås. Sonofon opfordrer til, at den danske holdning nuanceres med
disse betragtninger.
TDC
finder præcisering af de nuværende retningslinier for
handicapforanstaltninger nødvendig. TDC mener, at hele branchen og ikke kun
IT- og Telestyrelsen
Side 19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0020.png
forsyningspligtudbyderen bør være omfattet af bestemmelser om fremme af
handicappedes adgang til elektronisk kommunikation. TDC finder, at det vil
stemme bedre overens med målet om, at handicappede skal drage nytte af den
teknologiske udvikling.
TDC er enig i regeringens holdning vedrørende nummerportering. TDC finder, at
den foreslåede tidsfrist er uklar i forhold til de forbrugerbeskyttelseshensyn, der
findes i kundekontrakter. TDC påpeger, at reglerne risikerer at få negativ effekt
for lande som Danmark, hvor der i forvejen er effektive porteringssystemer.
Konkret foreslår TDC sletning af ordene: ”i endnu højere grad”, samt at det
eventuelt tilføjes, at direktiverne skal ses i sammenhæng med forbrugernes
samlede interesser, så man undgår uhensigtsmæssig detailstyring.
Telia
henviser overordnet til høringssvaret fra TI. Vedrørende nummerportering
fremhæver Telia, at der skal skelnes mellem den tekniske del af porteringen og
det underliggende abonnementsforhold, da disse ikke har samme tidshorisont.
Således er det opsigelsesperioden, sædvanligvis 30 dage, der fastsætter datoen for
portering. Telia finder, at dette forhold bør afklares i forhold til Kommissionens
forslag. Telia kan ikke acceptere en regel, der griber ind i eksisterende
kontraktsforhold og bemærker, at det heller ikke synes at være hensigten. Telia
ser en risiko for, at forslaget skaber en forventning hos slutbrugeren, som ikke
opfyldes.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan i henhold til det tidligere afgivne svar i forbindelse med
Kommissionens høring om direktivrevisionen i 2006 generelt støtte, at:
Der med revisionen sikres en tilpasning af beskyttelsen af forbrugerne,
herunder handicappede, under hensyntagen til den teknologiske udvikling
(f.eks. i relation til alarm 112).
Der med revisionen fortsat er fokus på at skabe gennemsigtighed for
forbrugerne med henblik på at sikre rationelle forbrugervalg og dermed
styrkelse af konkurrencen.
Samarbejdet mellem medlemsstaterne styrkes i medfør af revisionen, så det
sikres, at handicappede i endnu højere grad kan udnytte mulighederne i den
teknologiske udvikling.
Forældede bestemmelser fjernes.
IT- og Telestyrelsen
Side 20
Dette er fortsat regeringens holdning.
Forslagene gør det muligt for de nationale tilsynsmyndigheder at indføre
minimumskrav til tjenestekvalitet baseret på standarder udarbejdet på europæisk
niveau. Det er regeringens vurdering, at det giver de nationale
tilsynsmyndigheder et godt og nødvendigt værktøj til at sikre et vist
kvalitetsniveau ved udbud af tjenester. Endvidere er regeringen positiv over for,
at der åbnes op for større gennemsigtighed for forbrugerne ved indgåelse af
aftaler vedrørende adgang til tjenester som for eksempel netadgang.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0021.png
Regeringen er ligeledes positiv overfor, at der for så vidt angår nummerportering
arbejdes for at reducere forskellene i den nationale implementering og
muligheden for at begrænse konkurrencen gennem langvarige
nummerporteringsforløb. Regeringen finder imidlertid umiddelbart, at
fastsættelsen af specifikke frister for nummerportering i direktiverne er unødig
detailregulering. Forslaget giver anledning til spørgsmål af juridisk, teknisk og
praktisk art, som Kommissionen bør redegøre nærmere for, herunder spørgsmål
vedrørende kontraktretlige forpligtelsers forenelighed med éndagsfristen.
Det er regeringens holdning, at der i forbindelse med den specifikke affattelse af
bestemmelserne skal tages højde for brugerrettede hensyn, samtidig med at
branchen sikres optimale muligheder for innovation og vækst.
Forslaget til ændring af databeskyttelsesdirektivet om information om
sikkerhedsbrister er i overensstemmelse med vigtigheden af beskyttelsen af
privatlivets fred. Forslaget bidrager til at styrke samfundets generelle robusthed
ved at skabe en incitamentsstruktur for investeringer i beskyttelse af
kommunikationsnet. Regeringen støtter dette.
11. Generelle forventninger til andre landes holninger
På rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 12. - 13. juni 2008
blev der udvekslet synspunkter om revisionen af teledirektiverne. Forslaget til
ændring af forsyningspligtdirektivet og databeskyttelsesdirektivet blev dog ikke
kommenteret i detaljer, idet der fra begyndelsen af forhandlingerne har været
overordnet opbakning til forslaget.
Også i de efterfølgende drøftelser i rådsarbejdsgruppen for telekommunikation og
informationssamfundet har der overordnet set været opbakning til
Kommissionens forslag, om end der fortsat er udbredt modstand mod
fastsættelsen af en éndagsfrist for nummerportering.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den 4. juni 2008
på baggrund af samlenotat oversendt den 27. maj 2008.
IT- og Telestyrelsen
Side 21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af
Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation
KOM (2007) 699 endelig
Politisk enighed
Optrykt på baggrund af samlenotat oversendt den 27. maj 2008. Ændringer er
markeret i marginen.
1. Resumé
Kommissionen har udtrykt bekymring over, at teledirektivernes regler anvendes
uensartet i medlemsstaterne, og at dette hindrer udviklingen af en
fælleseuropæisk telekommunikationsindustri. Kommissionen foreslår at oprette
en europæisk myndighed for markedet for elektronisk kommunikation (European
Electronic Communications Market Authority – EECMA). Forslaget har til
formål at styrke det indre marked for elektroniske kommunikationstjenester ved
at oprette en europæisk myndighed, som skal bistå Kommissionen og samle de
nationale tilsynsmyndigheders ekspertise og erfaring.
2. Baggrund
De europæiske tilsynsmyndigheders gruppe (European Regulators Group – ERG)
blev etableret af Kommissionen i 2002, dels med henblik på at rådgive og bistå
Kommissionen med at konsolidere det indre marked for elektroniske kommuni-
kationsnet og -tjenester, dels som et forum til erfaringsudveksling og drøftelse af
fælles, aktuelle problemstillinger i forbindelse med reguleringen af teleområdet.
Kommissionen har gentagne gange udtrykt bekymring over, at teledirektivernes
regler anvendes uensartet i medlemsstaterne, og at dette hindrer udviklingen af en
fælleseuropæisk telekommunikationsindustri. Kommissionen forespurgte derfor i
efteråret 2006 ERG, hvordan ERG eventuelt kunne styrkes i forbindelse med
revisionen af teledirektiverne for bedre at kunne bidrage til en konsistent
regulering af de europæiske markeder for elektronisk kommunikation. ERG
svarede i februar 2007, at der var sket en væsentlig styrkelse af konkurrencen og
investeringerne på det indre marked for elektronisk kommunikation siden
vedtagelsen af den nugældende teledirektivpakke i 2002. Man forudså, at det
igangværende arbejde med at tilvejebringe ensartethed i brugen af telereglerne
ville være afsluttet, inden de reviderede teledirektiver kunne træde i kraft. På
mellemlangt sigt så man dog et behov for at udvikle reguleringen af
grænseoverskridende og pan-europæiske tjenester.
Som led i revisionen af teledirektiverne foreslår Kommissionen nu ved
forordning at oprette en europæisk myndighed for markedet for elektronisk
kommunikation (European Electronic Communications Market Authority -
EECMA). Den europæiske myndighed foreslås at erstatte det nuværende
samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder i ERG.
IT- og Telestyrelsen
Side 22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens to øvrige forslag om
ændring af rammedirektivet, adgangsdirektivet og tilladelsesdirektivet og om
ændring af forsyningspligtdirektivet og databeskyttelsesdirektivet.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 (1) og skal derfor vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF
artikel 251.
4. Nærhedsprincippet
Det er EU-Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette
begrundes med:
”Med de nuværende regler håndteres tilladelser til at udbyde elektroniske
tjenester af de enkelte medlemsstater, og de 27 nationale tilsynsmyndigheder har
vide diskretionære beføjelser på dette felt, medens Kommissionen kun har en
begrænset tilsyns- og koordineringsfunktion. Det betyder, at det indre marked
stadig er en form for "kludetæppe" bestående af 27 forskellige
reguleringssystemer. Det hæmmer udviklingen af tjenester, der rækker over
landegrænserne, og virksomhederne er nødsaget til at manøvrere mellem
forskellige eller ligefrem modstridende driftsvilkår for de samme tjenester. I
praksis er mange af de reguleringsspørgsmål, som de nationale myndigheder
tager sig af, de samme i hele EU (f.eks. den lovgivningsmæssige behandling af
nye tjenester, visse aspekter af regnskabspligten og -kontrollen, brug af numre,
udstyr og tjenester, der skal kunne anvendes af handicappede personer, der rejser
inden for EU osv.). For at opnå stordriftsbesparelser på disse områder er det helt
afgørende, at der udvikles en fælles EU-praksis og -ekspertise, så der sikres en
bedre sammenhæng og i givet fald harmonisering. Dette krav kan kun
imødekommes effektivt i alle henseender ved at forbedre den eksisterende
institutionelle model og skabe bedre balance i kompetencefordelingen mellem
medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen. Det kan
kun lade sig gøre ved en indsats på fællesskabsplan.
Udvikling af tjenester på tværs af landegrænserne inden for EU er et af formålene
med den revisionsprocedure, der er fastsat i tilladelsesdirektivet. Det fremgik af
den omfattende offentlige høring, at det er absolut nødvendigt meget snart at gøre
det lettere for virksomhederne at udbyde tværeuropæiske tjenester ved at fjerne
nogle af de alvorlige forhindringer, der er en uundgåelig konsekvens af den
nuværende model. Der findes en række tjenester på tværs af landegrænserne, der
ikke kan reguleres tilstrækkeligt sammenhængende eller konsekvent til, at der
kan opnås de fornødne stordriftsbesparelser, hvis de pågældende beføjelser ligger
hos de enkelte medlemsstater.
En indsats på fællesskabsplan vil helt klart indebære fordele på grund af sit
omfang og have mere positive virkninger, end hvis medlemsstaterne skulle
handle hver for sig, fordi den vil kunne sikre større sammenhæng i reguleringen
på det indre marked og nedbringe omkostningerne for virksomheder, der opererer
IT- og Telestyrelsen
Side 23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i flere forskellige lande. Formålet med forslaget vil derfor bedre kunne opfyldes
ved en fællesskabsindsats.”
Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurdering og
finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.
5. Formål og indhold
Kommissionen er af den opfattelse, at markedet for elektroniske
kommunikationstjenester i for høj grad er splittet op i 27 forskelligartede og
usammenhængende reguleringssystemer, hvilket forvrider konkurrencen og
hindrer virksomhederne i at operere på tværs af grænserne. Forslaget har til
formål at styrke det indre marked for elektroniske kommunikationstjenester ved
at oprette en europæisk myndighed, som skal bistå Kommissionen og samle de
nationale tilsynsmyndigheders ekspertise og erfaring. Det er desuden hensigten,
at den nye myndighed skal overtage de funktioner, der i øjeblikket varetages af
Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA).
EECMA vil blive etableret som et fællesskabsorgan med uafhængig juridisk
status. Myndighedens organisatoriske struktur omfatter seks organer: En
bestyrelse, et repræsentantskab, en direktør, en chef for netsikkerhed, en stående
gruppe af interessenter og et klagenævn. Myndigheden forventes at få op til 134
ansatte.
Bestyrelsen består af tolv medlemmer. Seks medlemmer udpeges af
Kommissionen, og seks af Rådet. Bestyrelsen er ansvarlig for udnævnelsen af
direktøren og chefen for netsikkerhed, vedtagelsen af myndighedens årlige
arbejdsprogram og budget, godkendelsen af den almindelige beretning om
myndighedens virksomhed samt vedtagelsen af de finansielle bestemmelser i
relation til myndigheden. Myndigheden giver med regelmæssige mellemrum
Europa-Parlamentet en redegørelse om sin virksomhed.
Repræsentantskabet omfatter direktøren og et medlem fra hver medlemsstat, som
er den øverste chef for den uafhængige nationale tilsynsmyndighed.
Repræsentantskabet er ansvarligt for myndighedens beslutninger af teknisk
karakter på områder som eksempelvis udpegning af potentielle rettighedshavere.
Udtalelser og beslutninger vedtages med simpelt flertal.
Klagenævnet behandler klager over EECMA’s afgørelser om nummerforhold,
udvælgelse af virksomheder, som tildeles brugsret til frekvens- eller
nummerressourcer, gebyrer og bøder til virksomheder, der ikke leverer de
oplysninger, de er forpligtede til.
EECMA skal på Kommissionens anmodning udarbejde anbefalinger til
Kommissionens afgørelser og tekniske gennemførelsesforanstaltninger i medfør
af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), herunder særligt om
IT- og Telestyrelsen
Side 24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
de nationale tilsynsmyndigheders foranstaltninger vedrørende
markedsafgrænsning, udpegning af virksomheder med en stærk
markedsposition og iværksættelse af korrigerende foranstaltninger
offentlige elektroniske kommunikationsnets og -tjenesters sikkerhed og
integritet, herunder spørgsmål i tilknytning til brud på sikkerheden og/eller
integriteten
udpegning af transnationale markeder
standardiseringsspørgsmål
analyse af specifikke nationale markeder
transparens og offentliggørelse af oplysninger til slutbrugere
tjenestekvalitet
effektiv implementering af det fælleseuropæiske alarmnummer "112"
nummerforhold
nummerportabilitet
forbedring af handicappede slutbrugeres adgang til elektroniske
kommunikationstjenester og udstyr
transparens i forbindelse med ubundtet adgang til abonnentledninger
adgangsstyring til digitale radio- og tv-tjenester
spørgsmål vedrørende radiofrekvenser
spørgsmål vedrørende ensartede vilkår for brugsrettigheder til
radiofrekvenser eller numre, ændring eller tilbagekaldelse af brugsrettigheder
tildelt på et samordnet eller harmoniseret grundlag og udvælgelse af
virksomheder, der vil kunne tildeles individuelle brugsrettigheder til
frekvenser eller numre til tjenester med tværeuropæisk potentiale.
IT- og Telestyrelsen
Side 25
EECMA vil på frekvensområdet kunne få en central rolle ved behandling af
ansøgninger om tilladelser fra virksomheder, der ønsker at udbyde
grænseoverskridende tjenester, såfremt Kommissionen finder det relevant i
henhold til tilladelsesdirektivets foreslåede (nye) artikel 6b at fastsætte, at
EECMA som led i de tekniske gennemførelsesforanstaltninger nævnt i artikel 6a,
stk. 1, litra f, skal indstille til Kommissionen, hvilke virksomheder der bør
tildeles sådanne tilladelser. EECMA vil desuden overvåge overholdelsen af
vilkårene i tilladelserne og vil give Kommissionen meddelelse herom ved grove
overtrædelser.
EECMA vil herudover opkræve gebyrer fra indehaverne af de grænse-
overskridende tilladelser, som skal dække EECMA’s administrations-
omkostninger. Den vil desuden opkræve administrationsgebyrer og afgifter for
frekvensanvendelse i forbindelse med pan-europæiske tjenester på vegne af
medlemsstaterne. Disse gebyrer og afgifter vil herefter blive givet videre til
medlemsstaterne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0026.png
På nummerområdet vil EECMA først og fremmest få en rådgivende rolle i
forhold til Kommissionen og vil som det eneste område få selvstændig
beslutningskompetence vedrørende European Telephony Numbering Space
(ETNS).
ETNS er et europæisk nummerområde, som eksisterer parallelt med de nationale
nummerområder i Europa. ETNS er af den Internationale Telekommunikations
Union (ITU) tildelt en international kode 3883. Virksomheder, som ønsker at få
tildelt et nummer til brug for en pan-europæisk tjeneste, kan søge om et
internationalt nummer, som starter med disse fire cifre.
ETNS-numre tildeles i dag formelt af ETNS´ administrator, som er direktøren i
European Radiocommunications Office (ERO). I praksis varetages funktionerne
vedrørende tildeling, tilbagekaldelse og overvågning af ETNS-numre af NeuStar
Inc.
IT- og Telestyrelsen
I forbindelse med dannelse af EECMA overføres de opgaver, som det europæiske
it-sikkerhedsagentur (ENISA) har varetaget, til EECMA. Dermed skabes en
samlet organisatorisk enhed, som med yderligere ressourcer skal fremme en
europæisk sikkerhedskultur og styrke net- og informationssikkerheden.
6. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet vedtog sin beslutning om forslaget den 24. september 2008.
Beslutningen indeholder 167 ændringer til Kommissionens forslag.
Parlamentet ønsker den af Kommissionen foreslåede telemyndighed (EECMA)
erstattet af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for
Telekommunikation (Body of European Regulators in Telecommunications -
BERT). BERT skal fremme en mere indgående koordinering mellem alle
tilsynsmyndigheder på nationalt plan og EU-plan for at forstå og yderligere
udvikle det indre marked for elektroniske kommunikationstjenester, så der opnås
større konsekvens i reguleringen. BERT bygger videre på og erstatter det
nuværende samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder i ERG. BERT
skal alene beskæftige sig med regulering af markedet for elektronisk
kommunikation og ikke med hverken netsikkerhed eller frekvensspørgsmål.
BERT foreslås oprettet som et fællesskabsorgan finansieret med en tredjedel fra
EU’s almindelige budget og to tredjedele fra de nationale tilsynsmyndigheder.
BERT ledes af et repræsentantskab bestående af direktørerne for de nationale
tilsynsmyndigheder og en administrerende direktør. Repræsentantskabet vedtager
som udgangspunkt sine beslutninger med et flertal på to tredjedele af de
tilstedeværende medlemmer. Halvdelen af de ansatte udgøres af udstationerede
nationale eksperter fra de nationale myndigheder.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Den gældende danske lovgivning omfatter:
Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007
Side 26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0027.png
Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004.
Der er tale om et forslag til en forordning, der finder direkte anvendelse i national
ret, og som sådan ikke rejser implementeringsspørgsmål. Forslaget kan dog
medføre ændringer på lovgivnings- eller bekendtgørelsesniveau særligt hvad
angår procedurebestemmelser.
8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative
konsekvenser udover indvirkningen på EU's budget. Forslaget medfører en udgift
på EU's budget på 10 mio. € det første år (forventet 2010) stigende til 28 mio. €
det tredje år. Ud over fællesskabsbidraget kan myndigheden opkræve afgifter og
gebyrer for visse tjenesteydelser. Herfra skal trækkes besparelser ved integration
af ENISA i myndigheden. ENISA's nuværende budget er på ca. 8 mio. €.
Kommissionen forventer, at myndigheden kan finansieres inden for det relevante
udgiftsområde i de finansielle overslag, og det medfører derfor ikke merudgifter
for medlemsstaterne.
9. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation.
Telekommunikationsindustrien (TI)
vurderer ikke, at etableringen af en
europæisk myndighed (EECMA) er afgørende for, at målsætningen om at
fremme harmonisering og det indre marked bliver opfyldt.
TI finder dog, at indstillingen kan præciseres ud fra den generelle danske position
om at fremme harmonisering. TI påpeger, at indstillingen således i forhold til
forslaget om etablering af EECMA kan nævne både fordele i henseende til at
styrke det indre marked og ulemper som f.eks. den uklarhed, som en yderligere
regulatorisk instans kan skabe for markedsaktørerne. TI peger endvidere på, at
sigtet med den nye institution kan opfattes som meget vidtfavnende. TI foreslår,
at nogle af de egentlige koordineringsopgaver, myndigheden skal håndtere med
hensyn til frekvenser og numre, vil kunne tilgodeses ved en styrkelse af ERO. TI
foreslår ligeledes, at opgaver i henseende til markedsanalyser/-afgørelser og
harmonisering kan varetages ved en styrkelse af ERG kombineret med udvidelse
af Kommissionens beføjelser.
TDC
er i lighed med regeringen enig i Kommissionens ønske om at styrke det
indre marked gennem en større ensartethed i brugen af teledirektiverne.
TDC deler regeringens skepsis med hensyn til forslaget om EU telemyndigheden,
men deler ikke regeringens begrundelse og alternative forslag. TDC begrunder
sin skepsis med, at tilføjelse af endnu et administrativt niveau ikke peger i den
rigtige retning i forhold til deregulering af teleområdet. TDC påpeger, at det i
givet fald vil kræve en meget klar kompetencefordeling og afgrænsning af
opgaverne, hvilket de hidtidige erfaringer ifølge TDC viser er en meget vanskelig
IT- og Telestyrelsen
Side 27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0028.png
opgave. TDC finder ikke, at ERG hidtil har vist større effekt på den
harmonisering, som alle parter tilsyneladende ønsker. TDC vil derfor pege på
Kommissionens forslag om udvidelse af vetobeføjelserne som et mere effektivt
middel til at fremme en større ensartethed i brugen af teledirektiverne.
TDC foreslår derfor, at indstillingen tilføjes, at regeringen tilkendegiver skepsis
over for en udvidelse af de administrative niveauer i reguleringen af teleområdet,
men ikke afviser Kommissionens forslag om at styrke harmoniserings-
foranstaltningerne.
Telia
kan tilslutte sig, at behovet for samt konsekvenserne af den nye myndighed
(EECMA) analyseres nærmere. Telia påpeger, at det ikke med det oplyste er
klart, om etableringen af en sådan myndighed er altafgørende for at styrke det
indre marked for elektroniske kommunikationstjenester og herunder sikrer en
højere grad af koordinering af reguleringen, som fastslået af Kommissionen.
IT- og Telestyrelsen
Telia peger endvidere på, at det nuværende regime med decentrale
markedsanalyser og overgang fra regulering via lov og bekendtgørelse til
regulering ved konkrete afgørelser blandt andet blev drevet af, at man ikke
ønskede et stort centralt reguleringsorgan. Telia påpeger, at det har betydet
betydelige krav til de ressourcer, de nationale myndigheder og teleoperatører har
skullet binde i at etablere sådanne konkrete afgørelser. Telia er ikke overbevist
om det naturlige i at opretholde sådan et omkostningsmæssigt tungt apparat, hvis
der alligevel opbygges en ressourcetung overnational myndighed. Telia
tilkendegiver, at det tværtimod rejser alvorlig tvivl om hensigtsmæssigheden i det
nuværende regulatoriske regime.
Sonofon
er skeptisk over for etableringen af ECCMA og støtter derfor den
danske holdning.
Dansk IT
er enig med regeringen i, at ERG i første omgang, inden en eventuel
oprettelse af en europæisk myndighed, bør have tid til at virke og vise, om det
kan levere den ønskede harmonisering af regelanvendelsen.
Danske Handicaporganisationer (DH)
støtter Kommissionens forslag om
oprettelse af en europæisk myndighed for markedet for elektronisk
kommunikation. DH finder det yderst relevant, at myndigheden ifølge forslaget
skal udarbejde ”anbefalinger til forbedring af handicappede slutbrugeres adgang
til elektroniske kommunikationstjenester og udstyr”. DH mener, der er et stort
behov for at få udarbejdet anbefalinger på dette område, såvel som på området
vedrørende effektiv implementering af det fælleseuropæiske alarmnummer 112.
DH mener derfor, det er af afgørende betydning, at handicaporganisationernes
europæiske paraplyorganisation European Disability Forum (EDF) sikres en
plads i den europæiske myndighed som repræsentant for den europæiske
handicapbevægelse, der kan sikre, at handicapperspektivet inddrages i dette
arbejde.
Side 28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0029.png
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig med Kommissionen i det ønskelige i en styrkelse af det indre
marked for elektronisk kommunikation gennem en større ensartethed i de
forskellige EU-landes anvendelse af reglerne i teledirektiverne. Regeringen vil
arbejde for, at disse principper bliver bærende i revisionen af teledirektivpakken.
Regeringen vil arbejde for, at der ikke sker en unødig bureaukratisering af
reguleringen af teleområdet gennem oprettelsen af nye administrative niveauer.
Det er regeringens holdning, at de nationale tilsynsmyndigheder har det bedste
kendskab til lokale og regionale betingelser og forhold og dermed de bedste
forudsætninger for at gribe ind på disse områder. Omvendt støtter regeringen en
større ensartethed i anvendelsen af reglerne i EU for derved at styrke det indre
marked.
Regeringen støtter derfor en styrkelse af koordineringen og dialogen mellem de
nationale tilsynsmyndigheder med henblik en mere ensartet anvendelse af
reguleringen i medlemsstaterne. Regeringen er villig til at vurdere forskellige
løsninger, idet der bl.a. lægges vægt på:
At en ny organisation eller et styrket samarbejde primært tillægges
rådgivende funktion frem for formel kompetence til at udstede juridisk
bindende forskrifter.
At den rådgivende funktion udøves som udgangspunkt ved konsensus
blandt tilsynsmyndighederne.
At samarbejde kan udvikles fleksibelt på de områder, hvor der er behov
for koordinering og med en organisation, som kan tilpasses opgaverne.
Regeringen vil arbejde for, at det i vurderingen af behovet for en ny institution
kommer til at indgå, at de for kort tid siden gennemførte vedtagelser om styrkelse
af samarbejdet i ERG bør have tid til at virke og vise, om de kan levere den
ønskede harmonisering af regelanvendelsen. Blandt andet kan der peges på, at
ERG netop er blevet styrket med et permanent sekretariat.
Forslaget om overførelse af ENISA’s opgaver til EECMA vurderes ikke i sig selv
at give anledning til bemærkninger og vil kunne støttes.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 12. - 13. juni 2008
blev der udvekslet synspunkter om revisionen af teledirektiverne. Her var der
udbredt modstand mod EECMA. Der var enighed om, at et alternativt organ
skulle bygge på principperne om effektivitet, gennemsigtighed, uafhængighed og
ekspertise. Organet skulle ikke overtage Agenturet for Net- og
Informationssikkerheds (ENISA) opgaver og ikke beskæftige sig med forvaltning
af frekvenser, men fokusere på økonomisk regulering.
I de efterfølgende forhandlinger i rådsarbejdsgruppen for telekommunikation og
informationssamfundet og COREPER har Rådet arbejdet med et alternativ til
EECMA baseret på en styrkelse af det bestående samarbejde mellem de nationale
tilsynsmyndigheder i ERG på grundlag af en organisation på privatretlig basis.
IT- og Telestyrelsen
Side 29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0030.png
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den 4. juni 2008
på baggrund af samlenotat oversendt den 27. maj 2008.
IT- og Telestyrelsen
Side 30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0031.png
2. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
anden periodiske nyvurdering af forsyningspligtens omfang i forbindel
se med elektroniske kommunikationsnet og - tjenester i medfør af
artikel 15 i direktiv 2002/22/EF
KOM (2008) 572 endelig
Udveksling af synspunkter
Optrykt på baggrund af grundnotat af 3. november 2008. Ændringer er markeret
i marginen.
1. Resumé
Kommissionen har foretaget anden periodiske nyvurdering af forsyningspligtens
omfang i medfør af forsyningspligtdirektivets artikel 15. Meddelelsen indeholder
en række generelle overvejelser om forsyningspligtens rolle i forbindelse med
brede udfordringer på europæisk plan. Meddelelsen skal anspore til debat om
den fremtidige forsyningspligt og indeholder en analyse af udbredelsen af
elektroniske kommunikationstjenester i EU i dag. Kommissionen rejser blandt
andet en debat om at udvide den eksisterende forsyningspligt med bredbånd.
2. Baggrund
De nationale markeder skulle i henhold til EU-lovgivningen på
telekommunikationsområdet liberaliseres senest med udgangen af 1998. Som et
yderligere tiltag i retning af liberalisering blev de nuværende direktiver på
området for elektronisk kommunikation (den såkaldte teledirektivpakke) vedtaget
i 2002.
En række af de krav og forpligtelser, der findes i den danske
forsyningspligtregulering på teleområdet, er således baseret på EU-regler.
EU-reglerne om forsyningspligt fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(forsyningspligtdirektivet)
6
.
Forsyningspligten betyder, at alle, som anmoder herom, sikres adgang til de
elektroniske kommunikationstjenester, der er nødvendige for at kunne deltage i
samfundslivet, og som allerede er tilgængelige for størstedelen af borgerne, enten
via markedet eller, hvis dette ikke er muligt, gennem offentlig indgriben.
I forsyningspligtdirektivet er forsyningspligt defineret som et minimum af
elektroniske tjenester, der er tilgængelige for alle slutbrugere efter rimelig
IT- og Telestyrelsen
Side 31
6
EF-Tidende nr. L 108 af 24. april 2002, side 51-77.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0032.png
anmodning herom til rimelige priser og til en bestemt kvalitet uafhængig af den
geografiske beliggenhed i en medlemsstat.
Forsyningspligtdirektivet omfatter i dag blandt andet tilslutning til det offentlige
telefonnet på et fast sted, der giver slutbrugerne mulighed for at foretage og
modtage lokale, nationale og internationale telefonopkald, telefaxopkald og
dataoverførsler ved transmissionshastigheder, der er tilstrækkelige til at give
funktionel adgang til internettet, under hensyn til den fremherskende teknologi,
der bruges af de fleste abonnenter, samt hvad der er teknologisk muligt.
Derudover omfatter forsyningspligten i direktivet en nummeroplysningstjeneste,
offentlige betalingstelefoner og særlige foranstaltninger til handicappede brugere.
Kommissionen er forpligtet til at nyvurdere forsyningspligtens omfang hvert
tredje år på grundlag af den teknologiske, samfundsmæssige og økonomiske
udvikling, idet der blandt andet tages særlig hensyn til mobilitet og
transmissionshastighed i forhold til den teknologi, som anvendes af flertallet af
abonnenter.
Følgende elementer skal i medfør af forsyningspligtdirektivet indgå i
Kommissionens overvejelser om, hvorvidt en tjeneste skal indgå i
forsyningspligten:
Vil et mindretal af forbrugere blive udelukket fra samfundslivet, fordi
bestemte tjenester, der er til rådighed for og også benyttes af
størsteparten af befolkningen, ikke er tilgængelige eller ikke anvendes?
Vil en udvidelse af forsyningspligten til at omfatte disse tjenester være en
generel nettogevinst for samtlige forbrugere i de tilfælde, hvor de ikke
udbydes til offentligheden på normale forretningsmæssige betingelser?
IT- og Telestyrelsen
Side 32
Kommissionen har i 2006 og 2007 vurderet indholdet af teledirektivpakken i
forhold til pakkens hovedformål, som er at fremme konkurrencen, konsolidere
det indre marked og fremme borgernes interesser. Kommissionen anførte allerede
i 2006 i sin meddelelse om revurderingen af EU’s regelsæt for elektroniske
kommunikationsnet og tjenester,
7
at der er behov for grundlæggende overvejelser
om begrebet ”forsyningspligt” og forsyningspligtens rolle i det 21. århundrede.
Kommissionen anførte således i meddelelsen, at Kommissionen havde til hensigt
at offentliggøre en grønbog om forsyningspligt i 2008 for at igangsætte en
vidtrækkende debat. Kommissionens debatoplæg er nu offentliggjort som en
meddelelse i stedet for en grønbog.
EU-reglerne om forsyningspligt står således over for en revision i to omgange.
Første gang som led i den igangværende samlede revision af teledirektivpakken
og anden gang efter en mere grundlæggende debat på baggrund af
Kommissionens meddelelse.
3. Hjemmelsgrundlaget
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
7
KOM (2006) 334.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens meddelelse er at starte en debat om fremtidens
forsyningspligt. Meddelelsen indeholder den anden periodiske nyvurdering af
forsyningspligtens omfang samt en række generelle overvejelser om
forsyningspligtens rolle i forbindelse med brede udfordringer på europæisk plan
– især sikring af adgangen til bredbånd. Meddelelsen skal åbne en bred
diskussion i Europa, der i løbet af 2009 vil give alle interesseparter mulighed for
at give deres mening til kende og drøfte alternative forslag.
Meddelelsen indeholder en gennemgang af forsyningspligten som begreb og de
gældende regler om forsyningspligt. Meddelelsen indeholder derefter en analyse
af udviklingen af mobilkommunikation og bredbånd i EU.
Meddelelsen indeholder blandt andet følgende konklusioner:
Betingelserne for, at mobilkommunikation kan blive omfattet af
forsyningspligten, er ikke til stede.
Bredbåndsdækningen er i dag meget høj i de fleste medlemsstater og når
i gennemsnit ud til 90 % af EU’s befolkning. Anvendelsen af internettet
nærmer sig nu et niveau, hvor det anvendes af flertallet, idet 49 % af
husholdningerne i EU anvender internettet, og 36 % af husholdningerne
har bredbånd. Selv om bredbånd endnu ikke anvendes af flertallet af
forbrugere og derfor ikke er omfattet af forsyningspligten som fastlagt og
beskrevet her, nærmer udbredelsen sig en tærskel, hvor bredbånd
anvendes af et flertal af forbrugerne.
IT- og Telestyrelsen
Side 33
Det skal i den forbindelse bemærkes, at i Danmark har over 99 procent af
befolkningen i dag adgang til bredbånd. Danmark har på nuværende tidspunkt
den højeste bredbåndspenetration i OECD (og i verden), idet der er næsten 37
bredbåndsforbindelser per 100 danskere.
Kommissionen ønsker at lancere en bred offentlig debat om følgende spørgsmål:
1. I hvilket omfang nutidens konkurrencedygtige elektroniske markeder kan
anses for tilstrækkelige til at kunne sikre forsyningspligten under
hensyntagen til, at der er en tendens til at udskifte fastnettelefoni med
mobilkommunikation, og at bredbånd udrulles til en hastigt stigende del
af befolkningen via markedskræfterne.
2. Tendensen synes at pege på, at et stigende antal abonnenter efterhånden
betragter tilfredsstillende adgang til internettet som noget, der ligger ud
over en smalbåndsforbindelse. Man kan rejse spørgsmålet, om det er
nødvendigt at revidere fortolkningen af begrebet forsyningspligt og hvad
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der skal forstås ved datakommunikation med en transmissionshastighed,
som tillader funktionel internetadgang.
3. Om det vil være mere hensigtsmæssigt at lade forsyningspligten omfatte
bredbånd, og om begrebet funktionel internetadgang fortsat er brugbart.
4. Om den nuværende definition af forsyningspligten er tilstrækkelig
fleksibel eller for snæver.
Spørgsmålene skal ses ud fra nogle detaljerede spørgsmål, som også omfatter
forsyningspligtens rolle og gennemførelse i en samlet politik for ”bredbånd for
alle”.
a) Hvorledes vil en udvidet forsyningspligt kunne passe ind i en overordnet
politik, som skal sikre, at ”bredbånd for alle” bliver til virkelighed? Hvad
er fordelene og ulemperne ved en forsyningspligtmekanisme i forhold til
andre instrumenter?
b) Hvorledes vil en eventuel udvidelse af forsyningspligten være forenelig
med en sikring af en sammenhængende strategi i det indre marked uden
konkurrenceforvridning?
c) Er det hensigtsmæssigt at lægge sig fast på en bestemt hastighed eller bør
definitionen af funktionel internetadgang ajourføres?
d) Fælles europæiske kriterier og gennemførelsesscenarier med henblik på
at minimere konkurrenceforvridninger, som for eksempel:
i.
Hvilket niveau for ”brugerflertal” er nødvendigt, før en
forsyningspligt kan komme på tale?
ii.
Hvilke mekanismer skal anvendes til at fastlægge, hvilke grupper
af forbrugere eller geografiske områder der skal være omfattet af
forsyningspligt?
iii.
Hvorledes sikrer man, at svagt stillede grupper (handicappede og
ældre) får adgang til og kan anvende elektronisk kommunikation
på samme niveau som flertallet af brugere?
iv.
Er der behov for, at forsyningspligten fortsat skal omfatte
abonnentfortegnelser og offentlige betalingstelefoner? Eller er
der behov for at udvide forsyningspligten til andre
adgangspunkter, for eksempel WiFi-hotspots?
v.
Hvorledes bør de virksomheder, der er underlagt
forsyningspligten, udvælges, og hvad skal omfanget af deres
forpligtelser være?
vi.
Inden for hvilken institutionel struktur skal forsyningspligten
gennemføres, og hvilken rolle skal de regeludstedende
myndigheder spille?
vii.
Hvad kan omkostningerne til sikring af forsyningspligten
forventes at blive, og hvem skal dække disse omkostninger?
Hvilket omfang og hvilke grænser skal der fastsættes for
finansiering og kompensationsordninger, og hvad skal forholdet
være mellem finansieringskilder som generel beskatning og
forsyningspligtfonde, og hvorledes sikres foreneligheden med
statsstøttereglerne?
På grundlag af denne diskussion vil Kommissionen i anden halvdel af 2009
udsende en meddelelse. Kommissionen vil muligvis udsende en opfølgning i
IT- og Telestyrelsen
Side 34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0035.png
2010 ledsaget af konkrete forslag, hvis dette er nødvendigt for at ajourføre
forsyningspligtdirektivet.
6. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
7. Gældende dansk ret og meddelelsens konsekvenser herfor
Forsyningspligtdirektivet er i Danmark implementeret i:
Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,
lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007
Bekendtgørelse om forsyningspligtydelser, bekendtgørelse nr. 701 af 26.
juni 2008
Bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester, bekendtgørelse nr. 714 af 26. juni 2008
Bekendtgørelse om betalingstelefoner, bekendtgørelse nr. 710 af 25. juli
1996
IT- og Telestyrelsen
Side 35
Meddelelsen indebærer ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.
8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
miljømæssige konsekvenser og forventes ikke at have konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
Det kan ikke udelukkes, at meddelelsen på sigt vil kunne give anledning til
initiativer, som kan tænkes at have denne type konsekvenser. Dette vil blive
vurderet i forbindelse med de eventuelle konkrete initiativer.
9. Høring
Meddelelsen blev forelagt på et møde i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation den 5. november 2008, hvilket ikke gav anledning til
bemærkninger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for, at Kommissionen med sin meddelelse
igangsætter en debat om fremtidens forsyningspligt.
Regeringen kan støtte Kommissionens konklusion om ikke at lade
mobilkommunikation være omfattet af forsyningspligten. Det er endvidere
regeringens holdning, at udviklingen inden for mobilkommunikation, herunder
dækningsgraden for mobilkommunikation, gør det relevant at debattere, om basal
taletelefoni stadig skal være en del af forsyningspligten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0036.png
Regeringen finder, at udrulningen af bredbånd fortsat bør være markedsbaseret.
Som udgangspunkt kan regeringen derfor ikke støtte et ønske om at sikre
bredbåndsdækning overalt i Europa gennem regler om forsyningspligt.
Danmarks har oplevet en særdeles positiv udvikling for udrulningen af bredbånd.
Denne udvikling er sket gennem en aktiv bredbåndstrategi, hvor det offentlige
har sikret gode rammebetingelser for udrulning af bredbåndsinfrastruktur.
Det er regeringens holdning, at hvis udrulningen af bredbånd subsidieres af det
offentlige, kan dette bremse investeringslysten blandt de aktører, som allerede er
i gang med opbygningen af bredbåndsinfrastruktur, ligesom det på sigt vil kunne
skade den infrastrukturbaserede konkurrence.
Regeringen støtter, at forsyningspligten vedrørende handicaptjenester løbende
revideres og tilpasses.
IT- og Telestyrelsen
Regeringen hilser en debat om fælles europæiske kriterier og
gennemførelsesscenarier med henblik på at minimere konkurrenceforvridninger,
herunder en debat om mekanismer til en afgrænsning af forsyningspligtens
anvendelsesområde, velkommen.
Det er regeringens holdning, at det som udgangspunkt fortsat er vigtigt at sikre en
kompensationsordning i forhold til varetagelse af forsyningspligten, og at det er
nyttigt at debattere fordele og ulemper ved forskellige finansieringsmekanismer.
Det er regeringens holdning, at kompensationsordninger skal overholde
principperne om transparens, mindst mulig konkurrenceforvridning, ikke-
diskrimination og proportionalitet. Det er ligeledes regeringens holdning, at
samme principper bør finde anvendelse i forbindelse med en eventuel fastsættelse
af regler om offentlig finansiering.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at meddelelsen vil blive genstand for udveksling af synspunkter
ved møde i Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi den 27. november
2008.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har senest være forelagt Folketingets Europaudvalg ved grundnotat
oversendt den 3. november 2008.
Side 36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget -
Meddelelse om fremtidige net og internettet
KOM(2008) 594 endelig
Vedtagelse af rådskonklusioner
Optrykt på baggrund af grundnotat af 3. november 2008. Ændringer er markeret
i marginen.
1. Resumé
EU-Kommissionens meddelelse er et forberedende skridt mod det fremtidige
internet med fokus på at skabe de rette rammebetingelser, der kan sikre et
dynamisk, åbent og sikkert internet. Disse emner drøftes på nuværende tidspunkt
internationalt. Med meddelelsen sætter Kommissionen emnerne ind i en
europæisk sammenhæng. I meddelelsen vurderer Kommissionen derfor de
vigtigste fremtidige tekniske udfordringer og de politiske udfordringer, der er
forbundet hermed. Kommissionen peger særligt på nødvendigheden af
investeringer i højhastighedsadgang til internettet, som bør være tilgængeligt
overalt for alle borgere. Derudover vil Kommissionen med et ”bredbåndsindeks”
i den årlige statusrapport om Lissabonstrategien synliggøre områder, der kræver
politisk opmærksomhed.
Der forventes vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmøde (transport,
telekommunikation og energi) den 12.-13. juni 2008.
2. Baggrund
Kommissionens meddelelse skal ses i lyset af Lissabonstrategien og Europas
bestræbelser på at skabe den mest konkurrencedygtige økonomi i verden, blandt
andet ved omstilling til en vidensbaseret økonomi. I den forbindelse har
internettet væsentlig betydning som katalysator for øget vækst, ikke mindst for
udvikling af digitale økonomi.
Globalt har internettets udvikling blandt andet været drøftet på OECD’s
ministermøde om den digitale økonomi i juni 2008 og på verdenstopmøderne om
informationssamfundet (WSIS) i december 2003 og november 2005.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
IT- og Telestyrelsen
Side 37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0038.png
5. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens meddelelse er at starte en bred debat om de
politiske implikationer, som udviklingen af internettet og den digitale økonomi
kan have. Hensigten med en sådan debat vil ikke mindst være at få udviklet
overordnede politiske tiltag, der kan modsvare de politiske udfordringer.
Kommissionen fremhæver fire tendenser, der vil have betydning for den digitale
økonomi:
Udviklingen af sociale netværk på internettet, der i stigende grad er
deltagelsesbaserede, også kaldet ”web 2.0”. Virksomheder forventes også
at tage internetbaserede sociale samarbejdsværktøjer i anvendelse under
betegnelsen ”Entreprise 2.0”. Denne udvikling vil reducere
virksomhedernes omkostninger og medføre en produktivitetsforøgelse i
den samlede økonomi.
Udviklingen af et ”tingenes internet”, hvor udstyr, objekter, maskiner,
køretøjer m.v. kobles sammen ved indbyrdes forbundne sensorer,
apparater og elektroniske mærkater, der kan reagere på omverdenen og
kan sende informationer over faste og trådløse net. Dette muliggøres ved
brug af radiofrekvensbaseret identifikation (RFID
8
).
Nomadisk brug af internettet, hvor forbrugerne i stigende grad anvender
bærbare apparater, som vil forandre arbejdsmønstre og muliggøre
anvendelser til gavn for blandt andet handicappede, redningsmandskab
m.v.
En eksplosiv vækst i datatrafikken som følge af ovenstående tendenser,
der vil fremskynde overgangen til næste generation netværk (NGN) – det
vil sige bredbåndsnet baseret på internetprotokoller (IP) med væsentligt
højere hastigheder og større båndbredde, særlig i accessnettet, der er den
yderste del af nettet, som forbinder den enkelte forbruger med resten af
nettet. Her er overgangen til fiberbaserede og trådløse accessnet en af de
største udfordringer for, at fremtidens internet bliver en realitet.
IT- og Telestyrelsen
Side 38
For at håndtere ovenstående udfordringer er der ifølge Kommissionen behov for,
at de offentlige myndigheder:
8
Sikrer vilkår som fremmer innovation og investeringer ved at skabe
gennemskuelige og forudsigelige regler.
Sikrer adgang til internettet gennem konkurrencefremmende regulering.
Radio Frequency Identification (RFID) er en teknik, der muliggør automatisk
identifikation og datafangst ved brug af radiofrekvenser. Enhver genstand eller ethvert
dyr eller menneske kan udstyres med en mikrochip, der indeholder en entydig
identitetsmarkør og andre oplysninger, som kan aflæses trådløst. RFID’er er ikke bare
"elektroniske mærkater" eller "elektroniske stregkoder". Forbundet med databaser og
kommunikationsnet, som f.eks. det mobile internet, medfører RFID teknologien store
muligheder for at levere nye tjenester og applikationer i alle mulige situationer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0039.png
Sikrer forbrugerne tilstrækkelige oplysninger og valgmuligheder.
Sikrer, at privatlivets fred og sikkerhed er fast forankret i de principper,
der anvendes ved udformningen af det fremtidige internet.
Kommissionen fremhæver særligt følgende fem områder, der kræver
opmærksomhed:
1. Investeringer i højhastighedsbredbånd
For at sikre borgernes adgang til hurtigt bredbånd, er det nødvendigt, at der
investeres i højhastighedsbredbånd i accessnettet. Imidlertid vil disse
investeringer være meget omfangsrige, særligt fordi der eksisterer en vis
usikkerhed om, hvorvidt forbrugerne er villige til at betale ekstra for
højhastighedsbredbåndet.
Endvidere kan de operatører, der på nuværende tidspunkt er i besiddelse af
kabelkanaler, have en fordel i forbindelse med investeringer, fordi kanalerne kan
genanvendes. På den måde bliver adgang til kanalerne en væsentlig faktor i
forbindelse med at sikre konkurrencen på bredbåndsmarkedet.
Kommissionen udarbejder i øjeblikket en henstilling med retningslinjer for,
hvordan myndighederne sikrer konkurrencen på accessnetområdet. Endvidere
giver EU-lovgivningen allerede på nuværende tidspunkt mulighed for at pålægge
delt brug af faciliteter.
Derudover er der behov for udveksling af erfaringer om bedste praksis i for
eksempel mødefora mellem de involverede interessenter.
Endelig kan myndighederne yde direkte økonomisk støtte, hvis markedet ikke
fungerer, i overensstemmelse med reglerne for statsstøtte. En sådan støtte bør
afgrænses til passiv infrastruktur, der er den del af infrastrukturen, som blandt
andet består af kabelkanaler, mandehuller og kabler uden tilsluttet elektrisk
udstyr.
2. Bredbånd til alle
I forbindelse med målsætningen om bredbånd til alle påpeger Kommissionen, at
der er risiko for, at en stigende andel af borgerne udelukkes fra
informationssamfundet, for eksempel som følge af manglende adgang til
internettet. Det er derfor vigtigt, at der fra politisk hold sikres adgang til
højhastighedsnet både i landdistrikter og byområder.
Kommissionen har allerede i i2010-stragien en hovedmålsætning om at sikre
bredbånd til alle, ligesom EU’s strukturfond og fond for udvikling af
landdistrikter
9
muliggør udvikling af både infrastruktur og elektroniske tjenester
og applikationer for borgere.
IT- og Telestyrelsen
Side 39
9
Støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikli ng
af Landdistrikterne (ELFUL).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0040.png
3. Åbent internet
Der er ifølge Kommissionen en række udfordringer i forbindelse med indsatsen
for at holde internettet åbent i takt med, at teknologier smelter sammen og
grænserne mellem sektorer udviskes. Der er derfor behov for opmærksomhed på
en række områder for at sikre reel konkurrence.
Der er blandt andet bekymring for, om udbydere op- eller nedprioriterer visse
former for trafik på internettet. Derfor har Kommissionen foreslået mindstekrav
til tjenesters kvalitet i revisionen af forsyningspligtdirektivet
10
samt at styrke
slutbrugernes rettigheder til information om eventuelle begrænsninger.
Derudover vil EF’s konkurrenceregler ifølge Kommissionen kunne anvendes til
at gribe ind i tilfælde af konkurrencehæmmende adfærd.
Der er herudover efter Kommissionens vurdering behov for, at forskellige
apparater og tjenester er kompatible, når disse skal kommunikere indbyrdes.
Kommissionen anser det derfor som en fordel at anvende åbne grænseflader og
standarder, så dominerende virksomheder ikke bliver en hæmsko for innovation
og vækst ved at udelukke andre virksomheder. EU’s konkurrenceregler kan også
anvendes til at hindre denne udvikling. Kommissionen er endvidere ved at
udarbejde en politisk strategi for dette område.
11
Der er et stort økonomisk vækstpotentiale i udviklingen af indholdstjenester.
Politikken på området er formuleret i Kommissionens meddelelse om
onlineindhold.
12
En kommende henstilling på området vil omfatte emnerne:
åbenhed, inter-operabilitet på områderne forvaltning af digitale rettigheder,
licensordninger
13
og bekæmpelse af piratkopiering. Intellektuel ejendomsret er
fortsat afgørende i forretningsmodeller, og derfor har Kommissionen udsendt en
grønbog
14
herom, der skal strukturere debatten. EU’s strategi for licensordninger
og ophavsret understøtter dog ikke nye forretningsmodeller, der bygger på
brugergenereret indhold og strategier, som er baseret på deling af intellektuel
ejendom. Beskyttelsen af mindreårige samt informationsintegritet er heller ikke
sikret i fremtidens internet endnu.
4. Grundlaget for udviklingen af internettet
Det er Kommissionens vurdering, at der er behov for, at internettet udvikles for at
håndtere de stadig stigende udfordringer i forhold til ydeevne, fleksibilitet,
sikkerhed, tillid og robusthed. I den forbindelse er Kommissionen usikker på, om
der vil være tilstrækkelige frekvensressourcer til brug for de mange mærkede
10
IT- og Telestyrelsen
Side 40
KOM(2007) 698, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, ændring af
direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde.
11
KOM(2008) 133.
12
KOM(2007) 836.
13
Licensordninger omhandler blandt andet licenser som gives til f.eks. biblioteker,
uddannelsesinstitutioner, museer eller arkiver.
14
Grønbog om den fremtidige politik for ophavsret i vidensøkonomien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0041.png
objekter (RFID). Derudover er det afgørende, at overgangen til
internetprotokollen IPv6 forløber gnidningsfrit, da der ellers kan være problemer
med tilstrækkelige IP-numre til at forbinde mærkede objekter og andet intelligent
udstyr. Kommissionen har derfor en målsætning om, at 25 procent af
internetbrugerne skal kunne anvende IPv6 inden 2010 og har opfordret
medlemsstaterne og andre interessenter til at lette overgangen.
15
I det langsigtede perspektiv skal det syvende rammeprogram for forskning og
teknologisk udvikling sikre, at Europa er med fremme i udviklingen. I den
forbindelse ønsker Kommissionen at opstille en teknologisk køreplan for
området, at konsolidere forskningsindsatsen samt at undersøge mulighederne for
et offentligt-privat partnerskab på europæiske plan, der skal udforske
principperne for internettets udformning.
5. Sikkerhed og privatlivets fred
Privatlivets fred og sikkerheden udfordres i stigende grad med væksten i
brugerprofiler og anvendelsen af RFID-chips. Derfor er der behov for at
indbygge større sikkerhed i arkitekturen i fremtidens internet og en øget fælles
indsats fra medlemsstaterne. Til brug herfor vil Kommissionen udstikke en
strategi for privatlivets fred og tillid i det allestedsnærværende
informationssamfund. EU’s databeskyttelseslovgivning, der er teknologineutral,
kan ifølge Kommissionen fortsat anvendes som grundlag for fremtidens
udfordringer. Endelig er Kommissionen på vej med en meddelelse om RFID,
databeskyttelse, privatlivets fred og sikkerhed, som vil indeholde retningslinjer
for udformning og brug af RFID-applikationer.
For at frigøre det fremtidige internets sociale og økonomiske potentiale er det
efter Kommissionens vurdering fundamentalt, at internettet har høj hastighed, at
det er tilgængeligt overalt og for alle, at det er åbent og konkurrencedygtigt på
internationalt plan, at det er sikkert, samt at det fungerer med gennemskuelige og
effektive forvaltningsprocedurer. På kort sigt er det derfor Kommissionens
strategi, at:
1. Ud over reformforslag til regelsættet for elektronisk kommunikation
fremlagt i 2007 at udsende en henstilling om næste generations accessnet
i begyndelsen af 2009 indeholdende retningslinjer for anvendelsen af
reglerne.
2. Ajourføre retningslinjerne for statsstøtte til bredbåndsprojekter og i
efteråret 2008 igangsætte en debat om forsyningspligtens omfang i
forhold til målet om at sikre bredbånd til alle.
3. Fortsat udnytte EU’s konkurrenceregler med henblik på at sikre
konkurrence, innovation og frit forbrugervalg og vedtage en hvidbog om
IKT-standardisering i starten af 2009.
4. I forbindelse med igangsættelsen af en debat om udformningen og
udviklingen af fremtidens internet, gennemføre handlingsplanen om
15
IT- og Telestyrelsen
Side 41
KOM(2008) 313.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0042.png
indførelsen af IPv6
16
og i 2010 vurdere medlemsstaterne og
erhvervslivets fremskridt. Derudover iværksætte en offentlig debat om
arkitekturen og forvaltningen af tingenes internet med henblik på en
meddelelse i starten af 2009 med en række konkrete tiltag samt
undersøge muligheden for et privat-offentligt partnerskab på europæisk
plan om forskning i fremtidens internet, der samles i en rapport i starten
af 2010.
5. Vedtage en henstilling om anvendelsen af generelle
databeskyttelsesregler for brug af RFID-systemer i efteråret 2008 og
udarbejde en meddelelse om privatlivets fred og tillid i det
allestedsnærværende informationssamfund.
6. Offentliggøre en meddelelse om informationssamfundspolitikkens
internationale dimension senest ultimo 2008.
IT- og Telestyrelsen
Bredbåndsstrategierne, herunder at alle har højhastighedsadgang til internettet,
vil og skal stå højt på de politiske beslutningstageres dagsorden, hvis overgangen
til fremtidens internet skal ske. Derfor har Kommissionen foreslået et
”bredbåndsindeks” i den årlige statusrapport om Lissabonstrategien
17
, med
henblik på at synliggøre områder, som kræver politisk opmærksomhed.
På baggrund af Kommissionens meddelelse har formandskabet udarbejdet et
udkast til rådskonklusioner. I udkastet til konklusioner anerkender Rådet den
fundamentale rolle, informationsteknologier udgør for den europæiske
produktivitet og konkurrencedygtighed. Dertil anerkendes den væsentlige
økonomiske og sociale rolle internettet har haft, og det rum internettet har skabt
for kulturel identitet, teknologiske innovation, økonomiske aktivitet og
værdiskabelse.
I konklusionsudkastet anerkendes desuden, at udviklingen af fremtidens internet
udgør afgørende muligheder for Europa, udviklingen af et næste generations
netværk (NGN) med signifikant højere båndbredder og brugsmuligheder, samt at
forbrugerne ønsker mobilitet og allestedsnærværende adgang til den digitale
økonomis tjenester. Det understreges endvidere, at udrulningen af både faste og
mobile højhastighedsnet er en afgørende udfordring.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om Kommissionens meddelelse.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Spørgsmålet er ikke relevant.
Side 42
16
17
Skitseret i meddelelsen om indførelsen af IPv6 i KOM(2008) 313.
KOM(2008) 803.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0043.png
8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
miljømæssige konsekvenser og forventes ikke at have konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
Initiativer, som kan tænkes at tage udgangspunkt i denne meddelelse vil dog
kunne have denne type konsekvenser. Dette vil blive vurderet i forbindelse med
de konkrete initiativer.
9. Høring
Meddelelsen blev forelagt på et møde i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation den 5. november 2008.
IT- og Telestyrelsen
På mødet gav Forbrugerrådet udtryk for, at det er vigtigt, at der afsættes de
nødvendige ressourcer til datamyndighedernes tilsynsarbejde i forhold til
anvendelse af RFID-teknologi.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse om
at starte en bred debat om internettets udvikling med henblik på udformning af
tiltag, som kan udvikle fremtiden internet og dermed modernisere den
europæiske økonomi og det europæiske samfund.
Fra dansk side kan det endvidere støttes, at der sigtes mod at tilvejebringe de
rette rammebetingelser, som kan sikre et dynamisk, åbent og sikkert internet,
herunder vilkår der fremmer innovation, etablering af nye forretningsmodeller,
investeringer og et frit forbrugervalg.
Danmark støtter generelt, at markedskræfterne er drivende i udviklingen og
støtter derfor som udgangspunkt ikke brugen af statsstøtte i forhold til udvikling
af bredbåndsinfrastruktur.
Danmark arbejder aktivt på at sikre en allestedsnærværende bredbåndsdækning
til alle og har på nuværende tidspunkt den højeste bredbåndspenetration i OECD
(og i verden), idet der er næsten 37 bredbåndsforbindelser per 100 danskere.
Danmark optimerer løbende den danske bredbåndsmålsætning og er i forlængelse
heraf positiv over for Kommissionens forslag om et bredbåndsindeks i den årlige
statusrapport om Lissabonstrategien.
For så vidt angår åbne grænseflader og åbne standarder ser man fra dansk side
med tilfredshed på, at der arbejdes for udformningen af en standardiseringspolitik
på europæisk og internationalt plan. Kommissionens hvidbog om IKT-
standardisering hilses på den baggrund velkommen, ligesom meddelelsen om
informationssamfundspolitikkens internationale dimension modtages positivt.
Side 43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0044.png
Hvad angår implementeringen af IPv6 ser man fra dansk side positivt på
Kommissionens initiativer.
Fra dansk side støttes anvendelse af generelle databeskyttelsesregler for brug af
RFID-systemer. Beskyttelse af privatlivets fred og tillid til anvendelse af nye
tjeneste og systemer anses som en central forudsætning for borgernes accept og
brug af fremtidens internet. Det støttes derfor fra dansk side, at der udarbejdes en
meddelelse om privatlivets fred og tillid i det allestedsnærværende
informationssamfund.
Danmark er positiv over for en koordineret indsats i relation til forskning i
fremtidens internet og opstillingen af en teknologikøreplan for området.
Endelig hilses en offentlig debat om arkitekturen og forvaltningen af tingenes
internet velkommen.
IT- og Telestyrelsen
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at meddelelsen vil blive drøftet ved mødet i Rådet for Transport,
Telekommunikation og Energi den 27. november 2008. Det forventes, at Rådet
vil vedtage konklusioner om meddelelsen ved samme lejlighed.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg ved grundnotat
oversendt den 3. november 2008.
Side 44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om ændring af forordning (EF) 717/2007 om roaming på
offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og af direktiv 2002/21/EF om
fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester
KOM (2008) 580 endelig
Generel indstilling
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt den 28. oktober 2008. Ændringer er
markeret i marginen.
1. Resumé
Kommissionen lægger i forslaget til revision af forordning (EF) nr. 717/2007 om
roaming på offentlige mobilnet i EU op til, at den nuværende regulering af
taletjenester skal forlænges fra 2010 til 2013, samt at engrosprislofterne i den
forlængede periode skal falde mere end detailprislofterne.
Samtidig foreslår Kommissionen, at der fastsættes sekundtakseringsintervaller på
både engros- og detailniveau, dog med mulighed for at taksere et
minimumsforbrug på 30 sekunder på detailniveau. Endelig lægger Kommissionen
op til, at sms-tjenester også skal reguleres på både engros- og detailniveau, mens
datatjenester alene skal reguleres på engrosniveau.
2. Baggrund
Som reaktion på vedvarende bekymring over det manglende konkurrencepres på
markedet for internationale roamingtjenester og de heraf følgende høje priser,
som de europæiske forbrugere måtte betale for levering af roamingtjenester på
rejser i Fællesskabet, vedtog Europa-Parlamentet og Rådet roamingforordningen
(forordning nr. 717/2007) den 27. juni 2007. Forordningen indførte
begrænsninger for de takster, der opkrævedes af mobiludbydere på engros- og
detailniveau for levering af tale-roaming-opkald inden for Fællesskabet.
Forordningen fastsatte også regler med henblik på at øge prisgennemsigtighed.
Europa-Parlamentet og Rådet besluttede endvidere, at Kommissionen skulle tage
forordningens funktion op til revision og rapportere til Europa-Parlamentet og
Rådet senest den 30. december 2008. Kommissionen skulle i den forbindelse tage
stilling til, om forordningen burde udvides til også at omfatte sms- og
datatjenester. Yderligere skulle Kommissionen tage stilling til, om taletjenester
burde reguleres efter den 30. juni 2010, hvor forordningen var sat til at udløbe.
Det er Kommissionens vurdering, at priserne på international roaming sms- og
datatjenester generelt er for høje, blandt andet fordi de ligger markant over
priserne for tilsvarende nationale tjenester. Denne vurdering bekræftes af IT- og
Telestyrelsens analyse fra 2008 af priser og omkostninger for brug af mobile
datatjenester i udlandet.
På denne baggrund har Kommissionen flere gange opfordret industrien til selv at
sætte priserne ned, hvis yderligere regulering skulle undgås.
IT- og Telestyrelsen
Side 45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Da dette ifølge Kommissionen ikke er sket i tilfredsstillende omfang, fremsatte
den sit forslag til revision af forordning (EF) nr. 717/2007 den 23. september
2008.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF art. 95 og skal behandles efter
proceduren for fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet,
som beskrevet i TEF art. 251.
4. Nærhedsprincippet
Det er EU-Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette
begrundes med:
”De særlige kendetegn ved markedet for taletelefoniroaming, der var baggrunden
for at vedtage forordning (EF) nr. 717/2007/EF, gælder også for sms- og data-
roamingtjenester i EU. I betragtning af disse tjenesters tværnationale karakter og
de begrænsede reguleringsmidler, der i øvrigt er til rådighed, vil medlemsstaterne
ikke hver for sig kunne løse det bagvedliggende problem, nemlig det manglende
konkurrencepres på roamingmarkedet, der fører til høje priser og manglende
gennemskuelighed.
Hvis medlemsstaterne hver for sig forsøger at løse de problemer, som dette
forslag vedrører, risikerer det at føre til uensartede resultater og dermed være til
hinder for et velfungerende indre marked.
Målene med forslaget kan bedre nås med en indsats på fællesskabsplan af
følgende årsager:
Udbud af mobilroamingtjenester i Fællesskabet, herunder for telefonsamtaler,
sms og datatransmission, berører i kraft af sin natur alle medlemsstater og berører
parternes interesser i forskellige medlemsstater samtidigt. Det er derfor
nødvendigt at følge en ensartet strategi på fællesskabsplan for at beskytte
forbrugernes og virksomhedernes interesser i samtlige medlemsstater.
For at fordelene ved det indre marked kan udnyttes fuldt ud, for så vidt angår
roamingtjenester, bør brugerne af disse tjenester kunne forvente samme grad af
beskyttelse og samme fordele, uanset hvor de befinder sig i Fællesskabet.
Målet om at forlænge og/eller udvide beskyttelsen af brugere og udbydere af
mobiltaletelefoni-, sms- og data-roamingtjenester på et ikke-diskriminerende
grundlag i hele Fællesskabet kan ikke nås af medlemsstaterne på en sikker,
harmoniseret og rettidig måde og kan derfor bedre gennemføres på
fællesskabsplan. Dertil kommer, at forslaget kun kan gennemføres ved et tiltag på
fællesskabsplan, da det kræver en ændring af forordning (EF) nr. 717/2007 og af
direktiv 2002/21/EF.”
Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder således også, at
nærhedsprincippet er overholdt i nærværende forslag.
IT- og Telestyrelsen
Side 46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0047.png
5. Formål og indhold
Forslaget om ændring af forordning (EF) nr. 717/2007 har til formål at styrke det
indre marked for elektronisk kommunikation yderligere. Dette skal opnås ved at
sikre, at de roamingpriser, som forbrugerne betaler for tale-, sms- samt andre
typer datatjenester i andre medlemsstater end deres egen, ikke er uberettiget
højere end de priser, der betales i hjemlandet. Yderligere skal det sikres, at
forbrugerne har tilstrækkelige oplysninger til at forstå og kontrollere deres
udgifter på roamingtjenester.
Forordningen indeholder følgende elementer:
Taletjenester
Reguleringen af roaming-taletjenester for forbrugeres anvendelse mobiltelefon i
et andet EU-land end sit eget, forlænges indtil videre til den 30. juni 2013. Den
gennemsnitlige maksimale engrostakst, som per 30. august 2008 er €0,28, falder
til henholdsvis €0,23, €0,20 og €0,17 per 1. juli 2010, 1. juli 2011 og 1. juli 2012.
Med virkning fra den 1. juli 2009 afregnes engrostaletjenester per sekund med
henblik på at forhindre den almindelige praksis blandt mobiludbydere, hvor der
afregnes per påbegyndt minut.
Detailprisloftet (eksklusive moms), som per 30. august 2008 er €0,46 for at
foretage opkald og €0,22 for at modtage opkald, falder til henholdsvis €0,40,
€0,37 og €0,34 for at foretage opkald og €0,16, €0,13 og €0,10 for at modtage
opkald per 1. juli 2010, 1. juli 2011 og 1. juli 2012.
Med virkning fra den 1. juli 2009 afregnes detailtaletjenester per sekund. Dog har
udbyderne lov til at taksere for et minimumforbrug på 30 sekunder for udgående
opkald.
Sms-tjenester
Med virkning fra 1. juli 2009 må den gennemsnitlige engrospris ikke overstige
€0,04 per sms-besked.
Med virkning fra 1. juli 2009 må detailprisen (eksklusive moms) ikke
overstige €0,11 per sms-besked.
Transparens for sms- og datatjenester
Forbrugerne skal informeres om roamingtaksterne for sms- og datatjenester. I
relation til sms-tjenester sker dette, når en forbruger rejser ind i en anden
medlemsstat end den, hvor forbrugerens mobiludbyder hører hjemme.
Informationen skal sendes via sms. I relation til datatjenester modtager
forbrugeren informationen, når denne benytter datatjenester for første gang efter
at have foretaget indrejse i en anden medlemsstat end den, hvor forbrugerens
mobiludbyder hører hjemme.
Beskyttelsesmekanismer for datatjenester
Senest den 1. juli 2010 skal selskaberne indføre mulighed for et regningsloft,
således at forbrugeren tilbydes mulighed for på forhånd at specificere en
maksimal økonomisk grænse for sit forbrug af datatjenester under ophold i et
IT- og Telestyrelsen
Side 47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
andet EU-land end sit eget. Når dette loft er nået, skal hjemmeudbyderen straks
afbryde datatjenesten. Selskaberne skal ligeledes sikre, at en advarselsmeddelelse
underretter kunden om, at loftet er ved at blive nået, samt angive hvilken
procedure, der skal følges af kunden, hvis han eller hun fortsat ønsker at benytte
tjenesten.
Denne ordning eksisterer allerede i Danmark, hvor udbyderne i henhold til
udbudsbekendtgørelsen skal tilbyde forbrugerne en gratis saldokontrolordning for
alle typer tjenester.
Data-engrosprisregulering
Med virkning fra 1. juli 2009 må den gennemsnitlige engrospris ikke overstige
€1,00 per megabyte overført data.
6. Europa- Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor
De nationale myndigheders adgang til at foretage markedsanalyser er reguleret i
lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. LBK nr. 780 af 28.
juni 2007 med senere ændringer.
Udkastets forslag om at indføre et regningsloft for datatjenester er reguleret i
bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(udbudsbekendtgørelsen), jf. BEK nr. 1031 af 13. oktober 2008 med senere
ændringer.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser
for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have en generel positiv effekt på samfundsøkonomien i EU.
Forslaget vil medføre faldende priser på internationale roamingtjenester og vil
derfor på kort sigt påvirke mobiludbydernes indtjening i nedadgående retning.
Det er muligt, at industrien på længere sigt kan drage fordel af reguleringen,
såfremt at brugen af roamingtjenester stiger tilstrækkeligt.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Udover påvirkningen af udbydernes indtjening vurderes forslaget også at
medføre administrative konsekvenser.
Forslaget indebærer, at mobiludbyderne skal informere kunderne om priser på
international roaming, dels ved kundernes tegning af abonnement og dels ved
efterfølgende forespørgsler. Etablering af et informationssystem til brug herfor
IT- og Telestyrelsen
Side 48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0049.png
vil umiddelbart medføre øgede udgifter for mobiludbyderne. Der blev dog
allerede i den nugældende forordning indført krav om sådanne
informationsmekanismer for så vidt angår taletjenester. Der er således i vidt
omfang tale om udbygning af allerede eksisterende systemer.
Yderligere indebærer forslaget, at selskaberne skal indføre mulighed for et loft
over regninger for så vidt angår datatjenester. Dette vurderes ikke at dette vil øge
de administrative udgifter for udbyderne, idet der er i udbudsbekendtgørelsen
allerede er indført krav om, at udbydere skal stille en sådan facilitet
(saldokontrolordning) gratis til rådighed for forbrugerne. Denne forpligtelse er
tjenesteneutral og omfatter således også datatjenester. Det kan dog ikke afvises,
at den tekniske indretning af informationssystemer mellem de europæiske
udbydere med henblik på sådan en ordning for forbrugerne vil medføre en øget
udgift.
9. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation. Følgende svar er modtaget:
Dansk IT
har i brev af 4. november 2008 udtrykt stor tilfredshed med udsigten til
en længe ventet regulering af roamingtaksterne på tjenester, der ikke hidtil har
været reguleret. Roamingtakster har ifølge Dansk IT en størrelse, hvor det for
telebrugere medfører en stærkt svækket lyst til i det hele taget at anvende de
berørte tjenester. Dermed bliver det efter Dansk IT’s opfattelse vanskeligt, at
sikre en effektiv udbredelse og anvendelse af en række teknologier, som ellers
kunne bibringe såvel enkeltborgere som samfundet stor nytte.
Dansk IT har erklæret sig således enig i, at selve karakteren af de roaming-
relevante tjenester gør det nødvendigt at regulere på europæisk plan, hvorved
nærhedsprincippet er overholdt.
Det er Dansk IT 's opfattelse, at vægten mellem engros- og detailregulering virker
fornuftig, ligesom foreningen er tilfreds med at se, at sms- og datatjenester er
inkluderet i forslaget til revision af forordningen.
Som en generel bemærkning har Dansk IT påpeget vigtigheden af, at der konstant
holdes øje med, hvilke nye priselementer, teleudbyderne har eller kan opnå
mulighed for at kontrollere. Ifølge Dansk IT viser historien, at kreativiteten er
stor, når det handler om at sløre prissætningen, hvilket efter Dansk IT’s opfattelse
eksempelvis er set i forbindelse med brugen af minut- henholdsvis
sekundafregning og ved brugen af opkaldsafgifter.
Dansk IT har med tilfredshed noteret sig, at engrosregulering af sms- og
datatjenester er medtaget i udkastet til forordning. Dog finder Dansk IT, at de
foreslåede maksimumpriser for henholdsvis sms og data ligger klart i den høje
ende og således ikke er garanter for, at markedet reelt vil se de nødvendige
markante prisfald, som kan føre til en markant forøget anvendelse af
roamingtjenester.
IT- og Telestyrelsen
Side 49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0050.png
Endelig har Dansk IT anført, at der i afsnittet om forslagets konsekvenser for
statsfinanserne nævnes, at forslaget ikke har væsentlige statsfinansielle
konsekvenser. Ifølge Dansk IT synes her ikke at være taget stilling til, at også
staten optræder som en stor indkøber af teletjenester og således også vil have
gavn af faldende roamingpriser.
Dansk Metal
erklærer sig i brev af 4. november 2008 enig i indstillingen om
regulering af sms- og datatjenester.
Dansk Metal finder det vigtigt, at der sikres gennemskuelighed på markedet for
roamingtjenester, ligesom man ligeledes finder det nødvendigt at regulere dér,
hvor konkurrencen ikke fungerer, og derved kan lægge hindringer i vejen for
udbredelsen af teknologien. Sådanne hindringer ser man ifølge Dansk Metal i dag
på datakommunikation via mobilnettet samt på sms’er.
Endvidere har Dansk Metal anført, at det er formålstjenstligt at sikre
interoperabilitet mellem teknologier, hvilket kan ske ved blandt andet at sikre
lave forbrugspriser for både operatørerne og for forbrugerne.
Den af Kommissionen foreslåede takstregulering af roamingtjenester ligger ifølge
Dansk Metal noget over det niveau, som man fra dansk side bør tilstræbe, da den
ligger betragteligt højere end den regulering, som er foretaget på taletelefoni og i
forhold til produktionsprisen.
Dansk Metal har følgelig anført, at der skal arbejdes for regulering af
datatjenester både på detail- og engrosniveau, for regulering af sms-tjenester både
på detail- og engrosniveau samt en nedsættelse af Kommissionens foreslåede
prislofter.
Forbrugerrådet
har i brev af 4. november 2008 og på møde i EU-
specialudvalget for it og telekommunikation den 5. november 2008 erklæret sig
enig i, at problemet med de høje priser for international roaming ikke kan løses
på nationalt niveau og støtter derfor en indsats på fællesskabsniveau.
Forbrugerrådet er endvidere enig i nødvendigheden af et reguleringsmæssigt
indgreb overfor datatjenester på engrosniveau og støtter regeringens forslag om,
at arbejde for at sætte engrosprisloftet lavere for sms- og taletjenester end som
foreslået af Kommissionen.
For så vidt angår regeringens forslag om at arbejde for detailregulering af
datatjenester, støtter Forbrugerrådet forslaget om detailprisregulering, da der ikke
er andre løsninger, der sikrer forbrugerne mod skyhøje regninger for dataforbrug
i udlandet. Forbrugerrådet foreslår, at regeringen anbefaler Kommissionen at
indføre en overvågningsinstans, som løbende analyserer konsekvenserne af et
roamingprisloft på engrosniveau.
I forhold til Kommissionens konkrete forslag om gennemskuelighed og
beskyttelsesmekanismer i forbindelse med regulerede datatjenester, har
Forbrugerrådet anført sin generelle støtte til dette, men er åben for at diskutere
eventuelle alternative løsningsmodeller. Dog finder Forbrugerrådet det helt
afgørende, at en beskyttelse imod høje regninger på datatjenester ikke skal være
IT- og Telestyrelsen
Side 50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0051.png
et tilvalg for den enkelte forbruger, men at der som standard hos alle
datatjenesteudbydere skal være fastsat en vis maksimumsbeløbsgrænse for
dataforbrug. Det bør således ifølge Forbrugerrådet være op til den enkelte kunde,
hvorvidt han eller hun ønsker at vælge maksimumgrænsen fra og eventuelt
benytte sig af andre tilbud. Forbrugerrådet anfører endvidere, at det i den
forbindelse bør undersøges, om ikke de eksisterende regler for
saldomaksordninger i Danmark bør justeres, idet der i dag er et vist tidsspænd
mellem kundens forbrug i udlandet og registreringen i hjemlandet.
DI ITEK
har i brev af 4. november 2008 anført, at man ved tidligere lejligheder
har opfordret regeringen til at arbejde for, at der indføres lofter over
internationale roamingtakster for sms- og datatjenester i lighed med de lofter, der
sidste år blev indført for taletelefoni.
Derfor har DI ITEK anført, at man tilslutter regeringens synspunkter. Dog ønsker
DI ITEK at gentage sit principielle synspunkt om, at fokus kun bør være på
engrospriserne, der reguleres.
DI ITEK har endvidere anført støtte til, at man fra dansk side vil arbejde for at
opnå et endnu lavere prisloft end som foreslået af Kommissionen, men under den
klare forudsætning, at dette ikke kan føre til dansk enegang.
DI ITEK gør opmærksom på, at de saldomaks-løsninger, der er gennemført for
taletelefoni og sms i Danmark, ikke umiddelbart kan overføres til data-
roamingtjenester. Dette skyldes, at konsekvensen kan blive, at en igangværende
datasession afbrydes, når et bestemt loft overskrides. I stedet bør Kommissionen
ifølge DI ITEK opfordre teleudbyderne til at udvikle andre løsninger, som ikke
mindst bør være baseret på øget information og gennemsigtighed, således at
målet om at undgå uforudsete prischok ved brug af
data-roamingtjenester på anden måde opfyldes.
Telekommunikationsindustrien (TI)
har i brev af 4. november 2008 noteret sig
regeringens indstilling til, at man fra dansk side arbejder for, at data-
roamingtjenester reguleres på detailniveau. TI finder det imidlertid ikke
godtgjort, at der på detailniveau for data-roamingtjenester skulle være
konkurrenceproblemer, der tilsiger en detailregulering, hvilket ifølge TI også er
baggrunden for Kommissionens forslag om ikke at regulere på detailniveau. TI
anfører, at hvis man i stedet for løser de åbenlyse konkurrenceproblemer på
engrosniveau med en regulering af engrospriserne, så vil ikke være grund til at
tro, at det ikke vil føre til tilsvarende lave slutbrugerpriser.
TI har anført, at man finder regulering af detailpriser omkostningsfuld at
implementere og kommunikere, hæmmer udviklingen af differentierede
produkter, skader konkurrencen og er et redskab – som man i
samtrafikreguleringen har angivet – kun bør bruges som en sidste udvej. TI
opfordrer derfor regeringen til ikke at bruge kræfter på at ændre Kommissionens
forslag om kun at regulere datatjenester på engrosniveau.
TI har endvidere noteret sig, at Kommissionen, for så vidt angår
beskyttelsesmekanismer for datatjenester, foreslår en saldokontrolfunktion, der
IT- og Telestyrelsen
Side 51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0052.png
kan afbryde datatjenesten i samme øjeblik en maksimal forbrugsgrænse nås. TI
anfører, at en sådan ordning ikke allerede eksisterer i Danmark, og at det vil være
forbundet med store omkostninger at etablere en sådan ordning.
TI har anført, at branchen er meget positiv overfor Kommissionens forslags
formål om at sikre, at forbrugerne undgår uforudsete store regninger, og at
branchen selv har fokus herpå. TI mener i den sammenhæng, at de vigtigste
beskyttelsesforanstaltninger overfor uforudset høje regninger for data-
roamingtjenester er markant lavere priser og bedre information til kunderne, og at
Kommissionens forslag vurderes at understøtte begge elementer.
TI har anført, at man finder det vigtigt, at eventuelt andre pålagte
beskyttelsesmekanismer også understøtter forbrugernes interesser i velfungerende
tjenester med lavest mulige omkostninger. TI anfører, at det aktuelle forslag om
et regningsloft er formuleret for snævert med henblik på én bestemt tænkt
løsning, som ikke er den mest brugervenlige og omkostningseffektive. TI mener
derfor, at regeringen bør arbejde for en mere formålsorienteret bestemmelse,
således at selskaberne pålægges senest 1. juli 2010 at tilbyde deres kunder en
mulighed for effektivt at kunne kontrollere deres forbrug på dataroaming.
For så vidt angår transparens for sms- og datatjenester har TI anført, at forslaget
indebærer, at oplysning om roamingtakster for sms gives ved sms ved indrejse i
anden medlemsstat, mens oplysning om roamingtakster for data gives ved
sessionsstart. TI anfører i den sammenhæng, at det i dag af tekniske årsager
generelt ikke muligt, at registrere en sessionsstart hos en kunde i udlandet på en
måde, der gør det muligt at give prisoplysninger ved sessionsstart.
Endelig har TI vurderet, at kunden informeres bedst ved at modtage alle relevante
oplysninger om roamingtakster i én samlet kommunikation ved indrejse til et
medlemsland, således at kunden besidder disse oplysninger, inden kunden
begynder at bruge en konkret mobiltjeneste. TI opfordrer derfor regeringen til –
af hensyn til enkelhed og omkostningseffektivitet – at arbejde for, at oplysninger
om roamingtakster for alle relevante roamingtjenester gives i samme
kommunikation ved indrejse til et andet EU-land.
Sonofon
har i brev af 4. november 2008 tilsluttet sig høringssvaret fra
Telekommunikationsindustrien.
Sonofon har anført, at man finder det meget tvivlsomt, at en forlængelse af
specielt detailprislofterne på taletjenester i yderligere tre år vil bidrage til
udviklingen af en sund og effektiv konkurrence. I stedet forudser Sonofon, at
markedet vil udvikle sig statisk omkring de prædefinerede prislofter og dermed
begrænser udviklingen af forskellige prispakker til gavn for forbrugerne.
Sonofon har anført, at man finder det skadeligt, at der lægges op til en
detailregulering af de faktureringsintervaller, selskaberne må anvende overfor
slutbrugere, idet der herved bliver lagt yderligere unødvendige begrænsninger på
mulighederne for at tilbyde forskellige kundegrupper forskellige produkter at
vælge imellem.
IT- og Telestyrelsen
Side 52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0053.png
Sonofon har endvidere vurderet, at det er uhensigtsmæssigt, at der lægges op til
yderligere markante stramninger på detailprisreguleringen for at modtage opkald,
uden at der først er sikret en tilsvarende harmoniseret tilgang til reguleringen af
den modsvarende engrosydelse – nemlig taksterne for mobilterminering. Det kan
konstateres, at der i dag er væsentlige forskelle imellem termineringstaksterne på
tværs af EU-landene og i mange tilfælde endda på tværs af de forskellige
operatører i de enkelte lande.
Sonofon har anført, at man som følge af denne manglende koordinerede indsats
på detail- og engrossiden risikerer at havne i en situation, hvor der for
selskaberne vil være en negativ indtjeningsmargin forbundet med, at kunderne
modtager kald, hvis de roamer på de ”forkerte” net i en række EU-lande.
For så vidt angår data-roamingtjenester, har Sonofon påpeget, at der er tale om et
nyt marked, som derfor også i høj grad befinder sig i udviklingsfasen. De
nuværende høje slutbrugerpriser for datatjenester er efter Sonofons vurdering i
det væsentlige et resultat af, at det i praksis er meget vanskeligt i et givet land, at
forhandle sig frem til attraktive dataroaming priser med mere end én eller (i
bedste fald) to netoperatører. Dette betyder således ifølge Sonofon, at der i
praksis er to muligheder, som er, enten at vælge at afskære kunderne fra at kunne
gå på de ”dyre” net (hvilket dermed betyder, at kunderne udsættes for en
serviceforringelse), eller at selskaberne afdækker risikoen ved at prissætte på en
måde, som sikrer omkostningsdækning, uanset hvilket net kunden roamer på.
Sonofon anfører, at det i øjeblikket er den sidste mulighed, som de fleste
selskaber vælger.
Sonofons har anført, at det vurderes, at indførelse af en effektiv engrosregulering
af datatjenester vil kunne medvirke til at løse op for den markedsmæssige
udfordring og dermed medvirke til at sikre en hurtigere udbredelse af
datatjenester på tværs af landegrænser og til væsentligt lavere priser end dem
man ser i dag. Sonofon finder derimod, at det vil være direkte skadeligt for
konkurrencen – og dermed i sidste ende for slutbrugerne – at indføre en
detailprisregulering for datatjenester. Sonofon anfører endvidere, at datatjenester
i modsætning til eksempelvis taletjenester er at opfatte som en såkaldt
bærertjeneste og ikke en slutbrugertjeneste i sig selv. Datatjenester bruges således
ifølge Sonofon alene til at give kunderne adgang til de egentlige mobile
bredbåndstjenester, så som at sende og modtage billedbeskeder (MMS),
download af musik og adgang til internettet.
Sonofon konstaterer, at værdien af disse tjenester for slutbrugeren ikke er bestemt
af selve adgangstjenesten, men derimod af de forædlede tjenester, der tilbydes
ovenpå. En regulering, der direkte sammenkæder dataforbruget på bærertjenesten
med en fast detailpris svarer derimod ifølge Sonofon til, at man vælger at se stort
på kundens forskellige præferencer for forskellige produkter. Sonofon anfører i
den sammenhæng, at dette i praksis vil kunne hæmme udviklingen og udbuddet
på en lang række forædlede produkter markant, idet de simpelthen ikke vil være
rentable. Som et eksempel herpå fremhæver Sonofon såkaldte M2M-tjenester,
som er avancerede tjenester med et stort antal individuelle datasessioner, men
hvor det samlede megabyte-forbrug ofte er forholdsvis begrænset. Sonofon
finder, at en detailprisregulering baseret på antal megabyte derfor i praksis vil
IT- og Telestyrelsen
Side 53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0054.png
gøre produktet uinteressant at udbyde til skade for både operatørerne og de
potentielle kunder.
TDC
har i brev af 4. november 2008 anført, at man finder, at årsagen til de alt for
høje priser på data-roamingtjenester er manglende konkurrence på engrosniveau.
Enkelte store europæiske operatører kan således ifølge TDC i vidt omfang undgå
høje engrosomkostninger ved at holde egne kunder på egne net i store dele af EU.
TDC har endvidere anført, at de fleste andre mobiloperatører, der kun har net i et
eller få lande, derimod reelt er nødt til at betale de høje priser, som de besøgte net
vælger at opkræve. TDC støtter derfor forslaget om, at der fastsættes et loft for
den gennemsnitlige engrospris, som selskaber må opkræve af hinanden for
overførte data.
TDC har erklæret sig enig med regeringen i, at det foreslåede loft på €1,00 pr.
megabyte overført data er for højt til at sikre mindre operatører i EU et
konkurrencedygtigt omkostningsniveau. Et lavere loft end foreslået er også ifølge
TDC afgørende for, om danske operatører i fremtiden vil kunne tilbyde data-
roamingtjenester baseret på ’flatrate’-abonnementer, som vurderes at være mere
forbrugervenlige end forbrugsafregnede abonnementer.
TDC har anført, at man derfor finder, at et godt udgangspunkt for fastsættelsen af
engrosprisloftet vil være IT- og Telestyrelsens beregning, der viser, at de reelle
omkostninger for det besøgte net inklusive en rimelig fortjeneste er 3,42 danske
kroner, jf. styrelsens analyse fra 2008 af priser og omkostninger for brug af
mobile datatjenester i udlandet, side 40.
For så vidt angår forslagene om detailprisregulering, beskyttelsesmekanismer og
transparens for data-roamingtjenester har TDC tilsluttet sig kommentarerne fra
Telekommunikationsindustrien.
TDC har anført, at man finder, at regeringen bør arbejde for at udbyderne kan
pålægges at tilbyde kunderne en mulighed for effektivt at kunne kontrollere deres
forbrug af dataroaming senest per 1. juli 2010. Endvidere finder TDC, at
regeringen bør arbejde for, at oplysningen om roamingtakster for alle relevante
roamingtjenester gives i samme kommunikation ved indrejse til et andet EU-land.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens holdning, at problemet med de høje priser for international
roaming ikke kan løses på nationalt niveau. De konkurrenceproblemer, der
knytter sig til international roaming, kræver derfor en indsats på
fællesskabsniveau. Regeringen hilser på den baggrund Kommissionens udspil til
en revideret forordning vedrørende de europæiske mobiludbyderes priser for
international roaming velkommen. Regeringen deler Kommissionens bekymring
over de høje priser for international roaming, som betyder, at europæiske
forbrugere betaler for meget for at benytte deres mobiltelefon i andre
medlemsstater.
Kommissionens udspil rummer indgreb over for sms-priserne på såvel engros-
som detailniveau, mens udspillet lægger op til, at data alene reguleres på
IT- og Telestyrelsen
Side 54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609944_0055.png
engrosniveau. Regeringen støtter et regulatorisk indgreb af sms-tjenester på både
engros- og detailniveau, men er af den holdning, at prislofterne skal sættes lavere
end de af Kommissionen foreslåede niveauer.
Regeringen støtter ligeledes et regulatorisk indgreb for så vidt angår datatjenester
på engrosniveau, men finder, at også engrosprislofterne hér er sat for højt.
Regeringen finder, at beskyttelsesmekanismer mod prischok, så som
regningslofter, kan være en hjælp for forbrugerne. I det konkrete tilfælde er
regeringen dog ikke overbevist om, at sådanne beskyttelsesmekanismer vil kunne
sikre lavere slutbrugerpriser. Konkurrencen mellem selskaberne har både på
engrosniveau og på detailniveau været meget begrænset. Og priserne for
dataroaming overstiger langt de omkostninger, der er forbundet med at levere
tjenesterne. Det skønnes derfor nødvendigt, at regulere datatjenester på
detailniveau, hvis forbrugerne skal drage fordel af indgrebet. I denne
sammenhæng har regeringen endvidere noteret sig, at ikke alle interessenter
finder, at den tekniske løsning, som vil være nødvendig for at give forbrugerne et
prisloft på datatjenester, vil kunne implementeres problemfrit og uden større
omkostninger.
Hvad angår muligheden for at indføre en instans med det formål at overvåge
udviklingen i roamingpriser som følge af roamingforordningen, vurderer
regeringen, at denne funktion må anses at blive varetaget allerede af
Kommissionen, som ifølge forordningens bestemmelser er forpligtet til at
evaluere udviklingen på det europæiske roamingmarked.
For så vidt angår taletjenester finder regeringen, at det er positivt, at forslaget
indeholder en overgang til sekundafregning for taletjenester. Det vurderes
slutteligt, at engrosprislofterne for taletjenester efter 2010 er sat for højt i forhold
til de fremtidige omkostninger.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været genstand for indledende drøftelser i Rådet på
arbejdsgruppeniveau.
Det forventes, at mange medlemsstater vil støtte Kommissionens initiativ om at
nedbringe priserne på international roaming.
Det forventes dog, at en række medlemsstater vil give udtryk for, at
Kommissionens forslag til forordning bør inkludere detailprisregulering af
datatjenester. Andre medlemsstater forventes dog modsat at være imod dette.
Desuden forventes det, at der vil være uenighed om niveauerne for prislofterne i
Kommissionens forslag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg ved grundnotat oversendt
den 28. oktober 2008.
IT- og Telestyrelsen
Side 55