Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Europaudvalget 2008-09
2911 - Økofin Bilag 1
Offentligt

2911 - Økofin - Bilag 1

20. november 2008

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 2. december 2008

Forberedelse af DER den 11.-12. december 2008

Europæisk strategi vedr. økonomisk aktivitet

- Rådskonklusioner/bidrag til DER

Oliepriser

- Rapport til Rådet

International finansiel arkitektur og reaktion på den finansielle krise

- Rådskonklusioner/bidrag til DER

side 3

side 7

side 10

Finansielle tjenesteydelser

Kapitalkravsdirektivet

- Generel orientering

KOM(2008) 602

Solvens II

- Generel orientering

KOM(2007)361, KOM(2008)119

Direktivet om investeringsinstitutter (UCITS)

- Generel orientering

KOM(2008)458

Direktivet om indskydergarantiordninger

- Generel orientering

KOM(2008)661

side 11

side 21

side 29

side 36

Skat

Nedsat moms

- Generel orientering

KOM(2008)428

Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

- Fremskridtsrapport

side 41

side 45

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Rentebeskatningsdirektivet

- Rådskonklusioner/Orienterende debat

KOM(2008)552

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- Rådskonklusioner/Fremskridtsrapport

(evt.) Koordination af systemer for direkte beskatning - exitbeskatning

- Rådsbeslutning

KOM(2006)825

side 51

side 53

side 56

Revisionsrettens årsberetning for 2007

Makrofinansiel assistance til Georgien

side 59

side 67

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 1a:

Forberedelse af Det europæiske Råd den 11.-12.

december 2008 – Europæisk strategi vedrørende

økonomisk aktivitet

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte forberedelsen af Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008,

herunder en europæisk strategi vedr. den økonomiske aktivitet, og drage rådskonklusioner her-

om. Kommissionen ventes at offentliggøre en meddelelse den 26. november 2008, der omfatter en

ramme for EU-landenes økonomiske politiktiltag med henblik på at håndtere effekterne af den

finansielle krise i overensstemmelse med Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse samt Sta-

bilitets- og Vækstpagten.

Baggrund

Den 7. november 2008 afholdtes et uformelt møde i Det Europæiske Råd (DER),

hvor EU’s stats- og regeringschefer blev enige om en række principper vedrøren-

de reform af den internationale finansielle struktur. Herudover besluttedes at ud-

arbejde en fælles EU-tilgang til implementering af økonomiske politiktiltag i lyset

af den finansielle krise til behandling på DER i december 2008. DER anmodede i

den forbindelse ECOFIN og Kommissionen om at udarbejde en europæisk stra-

tegi, som bygger på Lissabonstrategien og Stabilitets- og Vækstpagten, og som

omfatter principper såvel som specifikke tiltag, der adresserer den økonomiske

afmatning og bidrager til vækst og beskæftigelse.

Indhold

ECOFIN ventes at drage konklusioner om en europæisk strategi vedrørende øko-

nomisk aktivitet som et bidrag til forberedelsen af DER den 11.-12. december

2008. Kommissionen ventes i den anledning at fremlægge en meddelelse den 26.

november 2008, der foreslår en ramme for økonomiske politiktiltag med henblik

på at håndtere effekterne af den finansielle krise i overensstemmelse med Lissa-

bonstrategien for vækst og beskæftigelse og Stabilitets- og Vækstpagten.

Det er endnu uklart, hvilke konkrete forslag Kommissionens meddelelse vil om-

fatte. Kommissionen forventes imidlertid at lægge op til, at både finanspolitiske og

strukturpolitiske tiltag kan overvejes i lyset af effekten af den finansielle krise på

den økonomiske aktivitet.

Kommissionen ventes at lægge vægt på, at eventuelle finanspolitiske initiativer

skal ske inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten med en balance mel-

lem kortfristede stabiliseringsbehov, herunder i lyset af Stabilitets- og Vækstpag-

tens bestemmelser vedr. fleksibilitet i situationer med lav vækst, og fortsat imple-

mentering af reformer og tiltag, der styrker de offentlige finanser på lang sigt. EU-

landenes offentlige finanser ventes forværret i de kommende år, hvilket både skyl-

des den økonomiske lavkonjunktur og tilpasning i nogle sektorer, f.eks. boligsek-

toren, som følge af den finansielle krise. Nationale planer for finansiel stabilitet og

bankredningsinitiativer ventes kun direkte at påvirke saldoen på de offentlige fi-

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

nanser i den grad offentlige garantier effektueres. Herudover øges bruttogælden

ved kapitalindskud i pengeinstitutter.

Særligt ventes fremhævet en række principper for finanspolitiske tiltag, der bl.a.

lægger vægt på, at eventuelle tiltag skal gennemføres inden for rammerne af mel-

lemfristede budgetstrategier, og at strukturelle reformer gennemføres for at styrke

den finanspolitiske holdbarhed. Det ventes endvidere understreget, at initiativer

skal tage højde for landespecifikke forhold med hensyn til råderum og behov.

Endeligt ventes Kommissionen at opfordre til, at eventuelle kortsigtede finanspo-

litiske tiltag er veltimede, målrettede, midlertidige og effektive.

I forbindelse med implementering af Stabilitets- og Vækstpagten ventes Kommis-

sionen at sondre mellem forværring af de offentlige finanser, der skyldes budget-

skred og manglende konsolidering i gode tider, og forværring, der skyldes cykliske

effekter af konjunkturnedgangen knyttet til den finansielle krise og konsekvenser-

ne af nationale stabiliseringsplaner.

Kommissionen ventes endvidere at lægge op til tiltag, der accelererer strukturelle

reformer og investeringer, som styrker innovation og produktivitet, på linje med

anbefalingerne i Lissabonstrategien. Forslagene ventes bl.a. at vedrøre EIB’s inve-

steringsaktiviteter, målrettede investeringer i energieffektiv og grøn teknologi samt

understøttelse af åbne markeder og øget handel.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Strategier for håndtering af effekterne af den finansielle krise, der fremmer struk-

turelle reformer og investeringer i innovation og produktivitet, kan styrke den

europæiske økonomi og derved have positive langsigtede samfundsøkonomiske

effekter. Konjunkturpolitiske tiltag vil på kort sigt kunne påvirke den økonomiske

aktivitet, men vil ikke have langsigtede effekter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Høring

Sagen har ikke været i høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger vægt på, at finanspolitiske tiltag, som adresserer effekterne af

den finansielle krise og den økonomiske afmatning i EU, gennemføres inden for

rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten og tager højde for det enkelte EU-lands

manøvrerum, behov og hensynet til en sund sammensætning af finanspolitik og

pengepolitik.

Stabilitets- og Vækstpagten er opbygget således, at også den nuværende økonomi-

ske situation kan håndteres inden for dens rammer. Det er vigtigt at skelne mel-

lem effekterne af manglende konsolidering i de seneste års højkonjunktur og ef-

fekterne af den finansielle krise på de offentlige finanser.

Regeringen fremhæver endvidere, at det er nødvendigt at tage højde for landespe-

cifikke forhold vedrørende råderum på de offentlige finanser og behovet for en

finanspolitisk ekspansion. For en række lande er finanspolitikken også nødt til at

tage højde for risikoen for øget rentespænd. Finanspolitiske tiltag kan blive rele-

vante for nogle lande, men det er vigtigt, at kun lande, der vurderes at have til-

strækkelig manøvrerum og behov, implementerer eventuelle tiltag, der er veltime-

de, målrettede, effektive og midlertidige. Finanspolitiske tiltag bør være understøt-

tet af reformer, der øger holdbarheden af de offentlige finanser.

Endeligt understreger regeringen, at finanspolitiske initiativer ikke må undergrave

pengepolitikkens mulighed for at modvirke den økonomiske recession. Modsat

andre lande, som USA og Japan, kan pengepolitiske lempelser i EU fortsat bidrage

til at styrke den økonomiske aktivitet, hvis da den Europæiske Centralbank (ECB)

måtte vurdere, at det inflationære pres aftager, og vil særligt være relevante, idet

lavkonjunkturen er fælles for EU-landene. Store, koordinerede finanspolitiske

ekspansioner vil imidlertid begrænse ECB’s handlemuligheder og evt. tvinge ECB

til at hæve renten, ligesom større ekspansioner kan drive de lange renter op og

således have en negativ effekt på vækst og beskæftigelse. Det konstateres allerede,

at lande med relativt svage offentlige finanser har rentespænd, der er relativt høje

og er steget meget under krisen.

Overvejelser om finanspolitiske initiativer bør tage hensyn til ventede effekter af

automatiske stabilisatorer. Herudover bør der tages højde for, at en række EU-

lande allerede har planlagt eller implementeret finanspolitiske initiativer, herunder

både ekspansioner og stramninger.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Det er endvidere vigtigt, at målrettede tiltag til styrkelse af strukturelle reformer og

investeringer i overensstemmelse Lissabonstrategien implementeres på en effektiv

måde. Øget fokus på investeringer i produktivitet og innovation kan støttes, men

regeringen er skeptisk over for støtte til specifikke industrier eller brancher.

Andre landes holdninger

Andre EU-landes holdninger til forslag om en koordineret strategi for økonomi-

ske politiktiltag i lyset af den finansielle krise kendes ikke endnu.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 1b:

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 11.-12.

december 2008 - Oliepriser

Resumé

ECOFIN ventes på baggrund af en rapport fra Kommissionen at drøfte udviklingen i oliepri-

serne. Der ventes ikke rådskonklusioner herom, men det er muligt, at rapporten bliver videre-

formidlet som et bidrag til DER den 11.-12. december.

Baggrund

Drøftelsen sker som led i det arbejdsprogram, der blev tiltrådt på ECOFIN den 8.

juli som opfølgning på DER konklusionerne fra 19.-20. juni. Som led i dette ar-

bejdsprogram har olieprisen også været diskuteret på ECOFIN den 7. oktober.

Drøftelsen sker på baggrund af en kort rapport fra Kommissionen. Rapporten

behandler reelt ikke mulige økonomisk-politiske tiltag, men det er muligt at

ECOFIN-drøftelsen vil berøre dette spørgsmål.

Det ventes ikke at ECOFIN vedtager rådskonklusioner om udviklingen i oliepri-

sen, men det er muligt, at rapporten vil blive videreformidlet som et bidrag til

DER den 11.-12. december.

Indhold

Af udkastet til Kommissionens rapport fremgår, at olieprisen siden toppunktet på

147 $/tønde i juli er faldet til aktuelt omkring 50-60 $/tønde. Faldet afspejler

primært lavere olieefterspørgsel og forventninger om moderat efterspørgsels-

udvikling i medfør af den globale afmatning i kølvandet på den finansielle krise.

De seneste års stigning i det globale olieforbrug har navnlig været drevet af

emerging markets som f.eks. Kina, og udsigterne for emerging markets spiller en

stor rolle for olieprisudviklingen. Stor usikkerhed om den økonomiske situation

indebærer usikkerhed om olieefterspørgslen og dermed stor volatilitet i olieprisen.

På udbudssiden har der bl.a. været negative stød fra orkaner i den amerikanske

golf samt afbrud af olierørledningsforsyninger i forbindelse med krisen i Georgi-

en. Disse synes dog at have haft ret begrænset indvirkning på olieprisen.

Forwardpriserne på olie til fremtidig levering ligger aktuelt mærkbart over spot-

prisen. Det er i modsætning til situationen for nogle måneder tilbage, hvor for-

wardpriserne lå lidt lavere end spotprisen. Oliemarkedernes forventninger til olie-

prisen på lidt længere sigt er således ikke nedjusteret markant.

På mellemfristet sigt, når den økonomiske afmatning må forventes at aftage, kan

forventes fornyet vækst i olieefterspørgslen, navnlig drevet af emerging markets.

På udbudssiden er udsigterne på mellemfristet sigt fortsat usikre. IEA skønner, at

der grundet naturlig nedgang i produktionen i mange eksisterende oliefelter hvert

år skal tilføres nyt udbud på omkring 3 mio. td. daglig (ca. 3�½ pct.) for at fasthol-

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

de en samlet uændret olieproduktion. Stigende koncentration af konventionelle

reserver i mellemøstlige lande og mulige miljømæssige begrænsninger i udvinding

af ukonventionelle reserver kan dæmpe udbuddet. Samtidig kan den finansielle

krise have en negativ indvirkning på muligheden for at finansiere nye investeringer

i oliesektoren og derved påvirke udbuddet. Særligt mindre, uafhængige producen-

ter kan være sårbare.

Rapporten konkluderer, at der fortsat må forventes relativt høje oliepriser på mel-

lemfristet og længere sigt, og at et primært svar herpå må være en tilpasning i form

af øget effektivitet i energianvendelsen.

Gennemslag fra råolieprisen til forbrugerpriserne

En foreløbig analyse viser, at ændringen i råolieprisen afspejles i spotprisen for

raffinerede produkter stort set øjeblikkeligt, mens ændringer i spotprisen for raffi-

nerede produkter afspejles i forbrugerpriserne for benzin mv. i løbet af omtrent 1

uge. Det synes at gælde omtrent symmetrisk for olieprisstigninger såvel som olie-

prisfald.

Bedre transparens på oliemarkeder

Det anføres, at utilstrækkelig transparens og pålidelighed af data om bl.a. olielagre

kan bidrage til volatilitet i olieprisen. Kommissionen har fremlagt forslag om at

øge frekvensen for data for kommercielle oliereserver i EU.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om udviklingen i olieprisen blev forelagt FEU forud for ECOFIN-

mødet den 7. oktober 2008.

Samlenotat om drøftelse af oliepriser i opfølgning på DER den 19.-20. juni blev fo-

relagt FEU forud for ECOFIN-mødet den 8. juli 2008.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen er enig i Kommissionens analyse af drivkræfterne bag olieprisudvik-

lingen og udsigterne for olieprisen. Herunder er der efter dansk vurdering ikke

tegn på at olieprisen er drevet af spekulation (en spekulativ boble), og der ikke

synes at være tegn på at oliemarkedet fungerer dårligt.

Regeringen støtter Manchester-aftalen, og at eventuelle tiltag for at afbøde konse-

kvenserne af højere energipriser for udsatte grupper bør være midlertidige og mål-

rettede, samt at forvridende fiskale tiltag og tilsvarende bør undgås idet de hindrer

den nødvendige tilpasning i økonomien.

Andre landes holdninger

Der ventes forholdsvis bred opbakning til Kommissionens analyse.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 1c:

Forberedelse af Det europæiske Råd den 11.-12.

december 2008 – International finansiel arkitektur og

reaktion på den finansielle krise

Følger snarest.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 2a:

Resumé

Kapitalkravsdirektivet

Forslaget justerer dele af kapitalkravsdirektivet som opfølgning af ECOFINs køreplan i relati-

on til den aktuelle finansielle uro.

De vigtigste elementer i forslaget omhandler en forbedret forvaltning af store engagementer, en

forbedring af kvaliteten af kreditinstitutters kapital, en forbedret styring af likviditetsrisici, en

forbedret risikoforvaltning af securitiserede produkter samt et forbedret tilsyn med grænseover-

skridende kreditinstitutkoncerner bl.a. på likviditetsområdet.

På det kommende ECOFIN ventes formandskabet at søge politisk enighed.

KOM(2008) 602

Kommissionen har fremsat ændringsforslag af kapitalkravsdirektiverne–(direktiv

2006/48/EF og 2006/49/EF). Kommissionen har fremlagt en konsekvensanaly-

af forslaget.

Kapitalkravsdirektiverne har til formål at sikre, at kreditinstitutter og investerings-

selskaber er finansielt sunde.

Som følge af udviklingen og uroen på finansmarkederne siden sommeren 2007

fremlagde ECOFIN i oktober 2007 en køreplan, der igangsatte en række analyser

og vurderinger af behovet for eventuelle justeringer i lovgivningen og de regule-

ringsmæssige rammer for den finansielle sektor.

Et element i denne plan er et forslag om tilpasninger i de gældende europæiske

tilsynsregler for kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter). Målet med

ændringerne er at sikre en passende beskyttelse af kreditorernes interesser og fi-

nansiel stabilitet.

Dato for ikrafttræden af de reviderede regler foreslås til den 31. marts 2010. Reg-

lerne skal være implementeret og offentliggjort senest den 31. januar 2010 i den

nationale lovgivning.

Baggrund og indhold

Securitisering

Forslaget tager sigte på at imødegå risikoen for en lemfældig og på anden måde

uhensigtsmæssig kreditpolitik i forbindelse med ydelse af lån, hvor kreditrisikoen på

lånene ikke beholdes af den oprindelige låneudbyder, men i stedet gennem mere eller

mindre gennemskuelige transaktioner overføres til en tredjepart.

http://ec.europa.eu/internal_market/bank/docs/regcapital/impact_assessment_en.pdf

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

En securitisering er en transaktion, hvor kreditrisikoen på en pulje af lån overføres

fra låneudbyderen (det eksponeringsleverende institut) til en særskilt juridisk enhed,

f.eks. et andet selskab, hvis eneste aktivitet består i at udstede obligationer med sik-

kerhed i de underliggende lån. Betalingerne i tilknytning til de udstedte obligationer

betinges udelukkende af rente og afdragsbetalingerne på de underliggende lån.

Transaktionen tilrettelægges og formidles ofte af et kreditinstitut, der er specialiseret i

den type transaktioner (det organiserende institut).

Hvis de udstedte obligationer er opdelt i trancher underlægges de særlige regler for

kapitaldækning af securitisering, jf. nedenfor.

En trancheopdeling indebærer, at betalingerne fra de underliggende lån først tilfalder

investorerne, som har erhvervet obligationerne i den bedste tranche, og først når

disse har fået deres tilgodehavender, tilfalder betalingerne fra de underliggende lån

obligationsindehaverne af de underliggende trancher, således at betalingerne først

tilgår indehaverne af obligationerne i den næstbedste tranche og så fremdeles. Dette

indebærer, at tabene på de underliggende lån først bæres af indehaverne af de dårlig-

ste trancher, og efterfølgende bæres af de mellemliggende trancher osv. Det er denne

trancheopdeling, der kan gøre transaktionerne vanskelige at gennemskue og vanske-

lige at vurdere kreditmæssigt, navnlig når der er tale om gensecuritiseringer af tran-

cher fra tidligere securitiseringer. De obligationer, der udstedes i de enkelte trancher,

kaldes i det følgende securitiseringspositioner. Forslaget består af følgende elementer:

I forslaget stilles krav til institutter, der er investorer i securitiseringspositioner:

•

Et institut må kun investere i securitiseringer, såfremt de, der oprindeligt har

udstedt lånet mv., har udstedt en udtrykkelig forpligtelse til løbende at op-

retholde en væsentlig økonomisk interesse og aldrig mindre end 5 pct. i po-

sitioner med den samme risikoprofil, som den kreditinstituttet er eksponeret

overfor. Tilsynsmyndigheder skal kunne dispensere fra dette krav i perioder,

hvor markedet er under likviditetspres. Kravet skal gælde fra 1. januar 2011.

•

Et institut, der investerer i en securitiseringsposition, skal være i stand til

løbende at dokumentere over for tilsynsmyndighederne, at de for hver en-

kelt securitiseringsposition, som de indehaver, har en omfattende og grun-

dig forståelse af alle elementer i securitiseringen. Dette omfatter bl.a. en for-

ståelse af risiciene på de underliggende lån og værdiansættelsen af eventuelle

sikkerheder, der ligger til grund for de underliggende lån. Endvidere skal in-

stitutterne bl.a. gennemføre stresstest. Opfylder institutter, der investerer i

securitiseringspositioner, ikke dette krav, skal securitiseringspositionerne

kapitaldækkes krone for krone.

•

Et institut, der investerer i en securitiseringsposition, skal have formelle

forretningsgange med henblik på at overvåge information over udviklingen i

de underliggende lån, der indgår i securitiseringen. Opfylder institutter, der

investerer i securitiseringspositioner, ikke dette krav, skal securitiseringspo-

sitionerne kapitaldækkes krone for krone.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Krav til eksponeringsleverende institutter og organiserende institutter:

•

Institutterne skal underlægge de lån, der securitiseres, samme kreditpolitik,

som lån, der ikke securitiseres - herunder kriterier for kreditgivning.

•

Institutterne skal overfor investorerne oplyse, hvorledes instituttet opfylder

sin forpligtelse til at bibeholde en økonomisk interesse i de securitiseringer,

de er involveret i. Endvidere skal de sikre, at investorer og potentielle inve-

storer løbende har tilstrækkelig og tilgængelig information om de underlig-

gende lån, således at investorerne har et grundlag for at overvåge disse ek-

sponeringer og gennemføre relevante stress tests.

Tilsynsmyndighederne skal mindst en gang om året offentliggøre:

•

Oplysning om de metoder, de har benyttet til at sikre, at kravene til investo-

rer samt eksponeringsleverende og organiserende institutter efterleves.

•

En beskrivelse af og oplysning om antal tiltag som myndigheden har iværk-

sat for at overvåge, at kravene til investorer samt eksponeringsleverende og

organiserende institutter efterleves.

•

Oplysning om antal og en kortfattet beskrivelse af de sager, hvor myndig-

heden inden for de sidste 12 måneder har konstateret, at investorer eller ek-

sponeringsleverende og organiserende institutter ikke har efterlevet kravene.

CEBS (Det Europæiske Banktilsynsudvalg, hvori Finanstilsynet er medlem) skal

årligt rapportere til Kommissionen om tilsynsmyndighedernes overholdelse af deres

oplysningsforpligtelse.

Regler om opgørelse af store engagementer

Formålet med at have regler om store engagementer er at forhindre institutterne i

at få uforholdsmæssige store tab som følge af en enkelt kundes (eller forbundne

kunders) nedbrud.

Kommissionens overordnede formål med de foreslåede ændringer er at forenkle

reglerne og øge transparensen bl.a. ved at fjerne en række muligheder for at afvige

fra de generelle regler og ved at mindske rapporteringskravene. Kommissionen

forventer, at forslaget vil understøtte den finansielle stabilitet ved, at tydeliggøre

en grænse for det enkeltes institut eksponering overfor andre parter.

De forretningstyper, der undtages fra reglerne, udvides med visse forretningsty-

per, der udføres for kunder, og som kun har en varighed på én forretningsdag

("money transmission", "securities clearing" og "settlement services").

Kommissionen foreslår, at engagementer med andre institutter maksimalt må ud-

gøre 25 % af instituttets basiskapital

eller EUR 150 mio. (svarende til ca. 1,125

mia. kr.), hvis dette beløb er højere. Engagementer med andre institutter indgår

Ved basiskapital forstås den kapital, der er grundlaget for, at en finansiel virksomhed kan drive virksomhed i henhold til

lov om finansiel virksomhed.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

som hovedregel med pålydende værdi i opgørelsen (dvs. det nedvægtes ikke læn-

gere med 80 procent). Forslaget kan være en lempelse for primært små- og mel-

lemstore institutter og en stramning for stor institutter. Det foreslås, at medlems-

landene kan sætte en lavere beløbsgrænse. Hvis denne option udnyttes, skal

Kommissionen underrettes.

Kommissionen foreslår visse undtagelser fra denne regel, f.eks. er muligheden for

at lade dækkede obligationer (covered bonds) indgå med en lavere vægt eller at

undtage dem helt fra behandling under store engagementer bevaret. Førstnævnte

mulighed anvendes i Danmark. Endvidere foreslår Kommissionen mulighed for at

undtage visse typer af forretninger med andre institutter helt eller delvist, forudsat

at disse mellemværender ikke indgår i modpartens basiskapital, ikke har en varig-

hed udover næste bankdag og er denomineret i medlemsstatens valuta. Det forud-

sættes, at denne valuta ikke er EURO.

Endvidere foreslås det, at den nuværende grænse for sum at store engagementer

på 800 %´s af basiskapitalen udgår.

Med ændringsforslaget fjernes en del valgmuligheder for medlemslandene. Ek-

sempelvis udgår muligheden for at tildele ikke-balanceførte poster med mellemlig-

gende/lav risiko en vægt på 50 %.

Herudover pålægges institutterne at vurdere, om der er kundemæssigt sammenfald

i de tilfælde, hvor instituttet er involveret i forretningstyper med underliggende

aktiver ("looking through").

Det foreslås endvidere, at institutter, der har tilsynstilladelse til at anvende egne

metoder til at opgøre størrelse af risikovægtede poster (IRB-institutter) – det vil

typisk være de større institutter - altid skal indberette de 20 største engagementer.

Regler for medregning af hybride kapitalelementer

Hybride kapitalinstrumenter (hybrider) er passiver, der indeholder elementer af

både aktiekapital og gæld.

Formålet med at udstede sådanne instrumenter er at dække kapitalkravet og -

behovet i et institut. Instrumentet appellerer til investorer, som er villige til at tage

en større risiko end i fast forrentede produkter, og som derfor forventer et højere

afkast.

Anvendelsen af hybride kapitalinstrumenter har ikke tidligere været reguleret i

direktiverne.

Hybridinstrumenterne skal for at kunne medregnes i kernekapitalen dække tab,

tillade at udbetaling annulleres i kriseperioder, være "dybt efterstillet" andre simple

krav under likvidation, og de skal være permanent tilgængelige, således at der ikke

hersker tvivl om, at de kan støtte indskyderne og andre kreditorer i krisetider.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Der foreslås en række grænser for medregning af de hybride kapitalelementer i

basiskapitalen. Kommissionens begrundelse herfor er, at institutterne ikke i "om-

fattende" grad bør basere sig på hybride kapitalelementer ved opgørelse af kerne-

kapitalen. Kommissionen foreslår, at institutterne får en overgangsperiode på ind-

til 30 år, hvor allerede udstedte instrumenter efter nærmere regler kan medregnes.

Direktivforslaget indeholder bestemmelser om offentliggørelse af specifik infor-

mation om de hybride kapitalelementer, herunder specielt dem, der er omfattet af

overgangsbestemmelserne.

Ændringer af regler om tilsynssamarbejde

Regler om informationsudveksling og samarbejde mellem tilsynsmyndigheder

præciseres og effektiviseres i forslaget.

Tilsynsmyndigheders mandat udvides med en såkaldt EU-dimension, således at de

enkelte tilsynsmyndigheder i deres afgørelser skal tage højde for virkningen af

finansiel stabilitet i andre lande, navnlig i nødsituationer.

Tilsynsmyndigheder i lande, der er værter for systemiske vigtige filialer vil kunne

anmode tilsynsmyndighederne i moderselskabets hjemland om at indlede et tætte-

re samarbejde, hvorved værtslandet får informationsrettigheder om koncernens

aktivitet mv.

Én samarbejdskomite med nationale tilsynsmyndigheder etableres for hver kon-

cern, der har aktiviteter i flere EU-lande for at forbedre samarbejdet mellem de

tilsynsmyndigheder, der føre tilsyn med dele af koncernen

. Der ændres ikke på

kompetencefordelingen mellem myndighederne. Tilsynsmyndigheder fra moder-

selskabets og datterselskabernes hjemlande deltager som udgangspunkt, og til-

synsmyndigheder, der er værter for systemiske filialer og myndigheder fra lande

uden for EU kan inddrages i komitéen hvor relevant.

Kommissionen foreslår, at beføjelserne for den konsoliderende tilsynsmyndighed

(typisk tilsynet i moderlandet) styrkes i forslaget. Det konkretiseres, at tilsynet med

ansvar for det konsoliderede tilsyn skal samarbejde med tilsynsmyndigheder med

ansvar for tilsyn med en datterenhed i relation til:

•

processen om koncerners solvensbehov og tilsynsprocessen med henblik

på at bedømme den finansielle situation og risikoprofil,

det påkrævede niveau for forhøjede individuelle kapitalkapitalkrav for

hver enhed i koncernen og for koncernen samt

Samarbejdskomiteerne skal udveksle information, kan indgå frivillige aftaler om arbejdsdeling, planlægge inspektionspro-

grammer, undgå overlappende handlinger i relation til indberetning og indhentning af oplysninger, planlægge og koordinere

handlinger som led i krisehåndtering. Samarbejdet i tilsynssamarbejdskomiteerne bliver baseret på skriftlige aftaler. Det

Europæiske Banktilsynsudvalg vil udvikle en ramme for samarbejdet

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

•

forhold om solvensindberetninger.

I tilfælde af uenighed mellem tilsynene i samarbejdet får tilsynet med det konsoli-

derede tilsynsansvar det endelige ord. Det Europæiske Banktilsynsudvalg bliver

tildelt rollen som mægler i situationer, hvor der er uenighed mellem tilsynene.

Endvidere åbnes for at tavshedsbelagt information i højere grad kan videregives til

relevante centralbanker og ministerier med ansvar for tilsynslovgivningen inden

for EU.

Ændringer af regler om likviditetsrisici

Efter det gældende direktiv skal institutter udarbejde politikker og procedurer for

måling og styring af deres aktuelle og fremtidige nettofinansieringsbehov. Der skal

opstilles alternative scenarier, og de antagelser, som beslutninger om netto-

finansieringen baseres på, skal regelmæssigt tages op til revision.

Kommissionens forslag indeholder en udbygning af reglerne, således at institut-

terne udover politikker og procedurer også skal udarbejde strategier og systemer

for styring og måling af likviditetsrisici over en passende tidshorisont for at sikre

en passende størrelse af likviditetsbuffere.

Proportionalitetsprincippet skal tilgodeses under hensyn til kompleksiteten, risi-

koprofilen, målsætning og til ledelsens risikotolerance og instituttets systemiske

betydning i de medlemsstater, hvor aktiviteterne udføres.

Det kræves endvidere i forslaget, at institutterne udvikler metoder til identifikati-

on, måling og styring af positionerne ved fastsættelse af grænser for lines, som

inkluderer cash-flows fra aktiver, passiver, off-balance poster, herunder eventual-

forpligtelser. Institutterne skal skelne mellem pantsatte og ubehæftede aktiver, og

tage hensyn begrænsninger for overførsel af aktiver mellem juridiske enheder.

Kreditinstitutterne skal jævnligt overveje metoder til nedbringelse af likviditetsrisi-

ko, bl.a. likviditetsbuffere for at modstå forskellige stresspåvirkninger og overveje

spredning af kilder til likviditet og dens struktur.

Institutterne skal udarbejde stress-tests for fundingpositioner, især for ikke-

balanceførte poster og andre, eventualforpligtelser, herunder securitiseringsenhe-

der med særligt formål eller andre enheder med et særligt formål over for hvilke

instituttet fungerer som organiserende institut eller yder materiel likviditetstøtte.

Der skal tages hensyn til både institutspecifikke påvirkninger og markedspåvirk-

ninger.

Kommissionens forslag udbygger endvidere kravene til de kompetente myndighe-

ders tilsyn med likviditetsrisici og -styring, således at tilsynet omfatter udviklingen

Systemer skal bl.a. sikre identifikation, måling og styring af instituttets dispositioner.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

af stress-tests og beredskabsplaner. Myndighederne skal jævnligt foretage en vur-

dering af institutternes likviditetsrisikostyring og fremme udviklingen af gode in-

terne modeller. Tilsynene skal også se på institutternes rolle i de finansielle marke-

der og risikoen for påvirkning af den finansielle stabilitet.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er omfattet af den fælles beslutningstagning, jf. Traktatens artikel 251.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 47, stk. 2.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da

ensartede konkurrencevilkår i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence for-

udsætter fælles regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslagets område er delvist reguleret i lov om finansiel virksomhed med

tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.

Lov om finansiel virksomhed samt kapitaldækningsbekendtgørelsen og bekendtgø-

relsen om store engagementer vil skulle ændres.

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at de øgede krav til behandlingen af de oplysninger, som institutterne

skal indsende til tilsynsmyndighederne, og grænseoverskridende samarbejde mellem

tilsynsmyndigheder vil kræve øgede ressourcer i Finanstilsynet.

Udgifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finansielle

sektor.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens konsekvensanalyse peger på, at formålet med forslaget er at gøre

reglerne mere robuste. Kommissionen venter, at forslaget vil føre til forbedret risiko-

styring (store engagementer, likviditet og securitiseringer), en forbedring af kreditin-

stitutters kapital (hybridkapital) og et forbedret tilsyn med grænseoverskridende kre-

ditinstitutkoncerner (krisehåndtering).

Forslaget vil bidrage til at mindske risikoen for finansiel ustabilitet og vil dermed

reducere de fremtidige samfundsmæssige omkostninger af finansielle kriser.

De samlede virkninger af reglerne, herunder de administrative konsekvenser, og de

opnåede fordele forventes ifølge konsekvensanalysen at være positive for industrien.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Høring

Elementerne i forslaget har mundtlig været fremlagt for EU-specialudvalget for den

finansielle sektor den 5. september 2008.

Finansrådet (FR) støtter ikke offentliggørelse af individuelle solvensbehov af hensyn

til fortrolighed om følsomme oplysninger, og FR finder, at en eventuelt sådan regule-

ringsvej må ske ved en global aftale.

FR støtter, at EU-dimension for finanstilsynenes mandat formuleres så tæt op ad

ECOFIN's konklusioner herom som muligt.

FR finder, at forslaget om securitiseringer er for omfattende, og at 5 pct.-kravet kan

være ødelæggende for markedet. Hertil kommer, at FR finder, at løsnings-modellen

også bør undgå utilsigtede afledte konsekvenser som følge af, at tilsynene mindst en

gang årligt skal offentliggøre oplysninger om de metoder, som de har benyttet til at

sikre, at kravene til investorer og institutter efterleves samt oplysninger om sager,

hvor investorer og institutter ikke har efterlevet kravene.

FR ønsker en undtagelse for interbank-engagementer med op til 3 måneders løbetid i

forhold til store engagementer. Undtagelsen vil tage hensyn til, at sektoren har behov

for fleksibilitet.

FR mener ikke at, der skal være mindsket mulighed for at medregne hybrid kerneka-

pital i kernekapitalgrundlaget.

FR finder, at kravene til solvens bør udmøntes på koncernniveau, således der ikke

stilles krav om, at institutterne i koncerner skal opgøre deres individuelle solvensbe-

hov. Hertil finder FR, at tilsynene har implementeret tilsynsprocessen uden fuld-

kommen konvergens.

Realkreditrådet (RR) har bemærkninger til forslaget vedrørende store engagementer.

RR finder, at fjernelsen af 20 % vægten for engagementer med andre kreditinstitutter

vil mindske likviditeten i interbank-markedet og gøre det mere ustabilt. RR mener, at

det især kan få meget uheldige konsekvenser i perioder med mangel på likviditet. RR

lægger op til at bibeholde de relevante artikler i direktivet, således at muligheden for

at nedvægte eksponeringer mod kreditinstitutter med 20 % videreføres, eller at der

for interbank mellemværender skal gælde en undtagelse for engagementer op til 3

måneders løbetid.

RR finder endvidere, at Danmark bør være åben for forslag om, at alle medlemslan-

de helt eller delvist skal undtage eksponeringer i 'covered bonds' ved opgørelsen af

store engagementer.

Realkreditforeningen kan tilslutte sig synspunktet fra FR og RR om, at der skal tages

hensyn til interbank likviditeten.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Danmarks Nationalbank (DN) støtter, at der arbejdes for at sikre, at der med de

reviderede EU-regler bliver skabt større gennemsigtighed om institutters solvens og

risikoprofil.

DN støtter, at relevante oplysninger kan udveksles mellem tilsyn, finansministerier

og centralbanker i krisesituationer såvel som i det løbende arbejde med at sikre fi-

nansiel stabilitet.

DN finder vedrørende store engagementer, at der hurtigst muligt bør iværksættes en

analyse af potentielle konsekvenser for det danske pengemarked.

DN støtter at mindske muligheden for at medregne hybrid kapital i kernekapital-

grundlaget. Hertil kommer, at DN finder, at det ikke bør være muligt at medregne

hybrid kapital i de første 4 procent af et instituts kernekapitalgrundlag.

Dansk Aktionærforening kan tilslutte sig indstillinger i det udsendte notat til special-

udvalget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forlagt Folketingets Europaudvalg. Nærhedsnotat er

fremsendt d. x, og grundnotat er fremsendt d. 19. november 2008.

Holdning

Regeringens holdning

Danmark arbejder for at sikre, at der skabes større gennemsigtighed om institutters

solvens og risikoprofil med det mål, at institutterne skal offentliggøre deres individu-

elle solvensbehov, så offentligheden får et indblik i institutternes finansielle styrke.

Dette er ikke aktuelt indeholdt i Kommissionens forslag.

Securitisering

Regeringen kan støtte intentionen med de foreslåede bestemmelser, nemlig at redu-

cere incitamenterne til en gentagelse af den usunde kreditgivning.

Store engagementer

Den nævnte alternative tærskelværdi på EUR 150 mio. medfører, at grænsen lempes

betydeligt ved overgangen fra de gamle til de nye regler for mange små- og mellem-

store pengeinstitutter med hensyn til interbank engagementer, mens tærskelværdien

vil være uden betydning for store institutter i Danmark. Det skønnes forbundet med

risiko, at de små og mellemstore pengeinstitutter fremover kan tage yderligere risici

på andre individuelle pengeinstitutter og dermed imod formålet med initiativet.

Regeringen arbejder for at der fortsat må sættes en relativ grænse for institutters mu-

lighed for at låne penge til hinanden, også når engagementet er mindre end tærskel-

værdien på EUR 150 mio. Det er en fordel, at forslaget giver medlemslande mulig-

hed for at fastsætte en lavere grænse end 150 mio. euro..

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Det er i øvrigt af stor betydning, at dækkede obligationer kan fritages helt eller delvist

fra opgørelsen af store engagementer, da risikoen med produktet er meget begræn-

set. (Artikel 113, stk. 4, litra a).

Hybrid kernekapital

Hvis direktivforslaget bliver gennemført i den nuværende form, kan effekten være en

udvanding af kvaliteten af institutternes kernekapital. Regeringen har i direktivets

tilblivelsesfase argumentet for, at kernekapitalen skulle være så "ren" som mulig. I

høringsfasen har vi således argumenteret for, at hybrid kernekapital kun skulle med-

regnes, hvis den øvrige kernekapital efter fradrag (det vil primært dreje sig om aktie-

kapital) udgør mindst 4 % af instituttets risikovægtede poster.

I forbindelse med den igangværende krise er det dansk erfaring, at privat sektor kri-

seløsninger kan besværliggøres, hvis et institut har optaget hybrid kernekapital, da

indehaverne af de hybride instrumenter ved overtagelser og sammenlægninger har

ret til at opsige lånene. Privat sektor løsninger har prioritet frem for løsninger, der

involverer den offentlige sektor, og tiltag, der besværliggør disse skal bidrage med

væsentlige andre fordele. Dette vurderes ikke at være tilfældet.

Regeringen arbejder for at mindske muligheden for at medregne hybrid kapital i ker-

nekapitalgrundlaget, samt for at aftaleelementerne for den hybride kernekapital ikke

forhindrer nødvendige tilpasninger i institutterne.

Ændringer af regler om tilsynssamarbejde

Udgangspunktet er, at ansvar og beføjelser må følges ad. Regeringen lægger vægt på

at få ændret forslaget således, at det fortsat skal være muligt for en tilsynsmyndighed

med tilsynsansvar for et datterinstitut, at det kan stille forhøjede individuelle kapital-

krav over for datterinstitutter, at det kan kræve indberetning af solvensbehov og, at

det kan bestemme kravene til solvensindberetninger.

Forslaget om at indføre en EU-dimension i tilsynsmyndighedernes mandat må ikke

skabe tvivl om tilsynenes primære funktion, som er at påse at reglerne overholdes.

Det er vigtigt, at der er tillid til reglernes overholdelse. Danmark arbejder for at få

EU-dimensionen formuleret så tæt op ad ECOFIN's konklusioner muligt.

Andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 2b:

Resumé

Solvens II

Kommissionen har udsendt forslag til direktiv vedrørende udøvelse af forsikringsvirksomhed. Et

centralt element i forslaget er indførelse af risikobaserede kapitalkrav. På ECOFIN-rådsmødet

den 7. oktober opnåede formandskab ikke et kvalificeret flertal for forslaget. På rådsmødet for-

ventes formandskabet på ny at søge politisk enighed om forslaget med henblik på forhandling

med Europa-Parlamentet og en vedtagelse i 1. læsning.

KOM(2007)361 + KOM(2008)119.

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 10. juli 2007 udsendt et forslag til direktiv om adgang til

udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Den 26. februar

2008 fremsatte Kommissionen revideret forslag med en række tekniske justerin-

ger.

På rådsmødet forventer formandskabet at søge politisk enighed om forslaget med

henblik på forhandling med Europa-Parlamentet og en vedtagelse i 1.læsning.

Forslaget består af en revision af de gældende regler for beregning af kapitalkrav i

forsikringsselskaber og af en sammenskrivning af 13 eksisterende direktiver om

skadesforsikring, livsforsikring, genforsikring, forsikringsgrupper og ophør af for-

sikringsvirksomhed.

Formålet med forslaget er, at:

•

forbedre mulighederne for, at forsikringsselskaberne kan overholde de på-

tagne forpligtelser overfor forbrugerne

•

understøtte den finansielle stabilitet i medlemslandene

•

give forsikringsvirksomheder ensartede regler inden for det indre marked

•

øge europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt.

Centrale elementer i forslaget er: risikobaserede kapitalkrav, gruppetilsyn og grup-

pestøtte, samt kapitaldækning af aktiekursrisici, jf. nedenfor.

Forsikrings- og pensionsselskaberne adskiller sig fra banksektoren på flere punk-

ter. For det første er forsikringsselskabers forpligtelser langvarige. For det andet

kan kan kundene ikke frit disponere over deres opsparing. For det tredje bygger

betalingsstrømme på forudberegnelige betalingsmønstre. Det sikrer en væsentlig

og stabil finansieringskilde i pensions- og forsikringssektoren. For det fjerde er

likviditet ikke af samme centrale betydning som i pengeinstitutter. Herudover gæl-

der også at pensions- og forsikringssektoren, kan påvirke de finansielle markeder,

men deres rolle i forhold til den øvrige finansielle sektor er ikke på same måde

som i bankerne knyttet til direkte långivning og –tagning. Forsikringsselskaberne

har derfor ikke samme centrale placering i de finansielle markeder eller samme

centrale kobling til den øvrige finansielle sector.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Risikobaserede kapitalkrav

I de gældende direktiver afspejler kravet til forsikringsselskabernes kapital for-

trinsvis forretningsomfanget. Kapitalkravet er et gennemsnitskrav. Kommissio-

nens forslag indebærer, at forsikringsselskabers kapitalkrav skal modsvare de risici,

som det enkelte selskab er eksponeret overfor. Hvor nogle selskaber i dag vil have

for lave kapitalkrav i forhold til deres aktuelle risici vil andre have for høje. Det

forventes, at Solvens II typisk vil føre til øgede kapitalkrav til danske forsikrings-

selskaber.

Et selskab, som er koncentreret om en bestemt branche, vil eksempelvis være

mere eksponeret, mens diversifikation mellem lande og/eller brancher vil føre til

lavere eksponering overfor risici. Det har betydning for den kapital, der skal være

tilgængelig for at kunne honorere forpligtelser overfor forbrugerne.

Forsikringsvirksomheden skal hensætte, så den kan imødekomme forsikringstage-

res og begunstigedes krav. Værdiansættelse af aktiver og passiver sker efter de

internationale regnskabsreglers definitionen på markedsværdi ("fair value").

Forsikringsvirksomheden skal investere efter et forsigtighedsprincip ("prudent

person" princip). Dette betyder, at forsikringsvirksomheder skal investere i akti-

ver, så forsikringstagernes interesser varetages bedst muligt, dvs. at der er tilstræk-

kelig sikkerhed for, at forsikringsselskabet kan honorere forsikringstagernes krav.

Virksomheden skal tillige udvise påpasselighed i forhold til finansielle risici, såsom

risici som følge af koncentration af investeringerne.

I forslaget lægges op til nye regler for den kvantitative beregning af henholdsvis

solvenskapitalkravet (SCR) og minimumskapitalkravet (MCR). Solvenskravet er

den kapitalgrænse, som udløser tilsynsreaktioner. Minimumskapitalkravet er den

grænse, som kræver øjeblikkelige indgreb fra tilsynsmyndigheden.

Efter direktivforslaget skal forsikringsvirksomhederne hvert år offentliggøre en

rapport om deres solvens og finansielle situation.

Solvenskravet skal beregnes mindst en gang hvert år. Når en virksomhed opfylder

solvenskravet, betyder det, at der er tilstrækkelig kapital til at kunne modstå bety-

delige kriser

. Forsikringsvirksomheder kan bruge en standardformel til beregnin-

gen af SCR, eller de kan søge tilsynet om tilladelse til at bruge en specialdesignet

intern model. Det vil sige modeller, der tager højde for forholdene i de enkelte

selskaber, og er udarbejdet af selskabet selv. Tilsynet har beføjelser til at kræve fx

en genopretningsplan, hvis solvenskravet ikke opfyldes.

Kapitalkravet kan ikke fastlægges så alle kriser vil kunne modstås. Men det fastlægges til et niveau så betydelige sandsyn-

lige kriser vil kunne modstås. Rent teknisk gøres det ved at fastlægge en grænse for hvilke type kriser kapitalkravet skal

kunne modstå. Af sandsynlige kriser, accepteres kun at kriser - der på baggrund af matematiske modeller forventes hvert

200. år - ikke kan modstås med de fastlagte kapitalkrav.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Hvis tilsynet efter tilsynsprocessen vurderer, at en forsikringsvirksomheds faktiske

risici ikke understøttes tilstrækkeligt i det beregnede kapitalkrav, kan tilsynet på-

lægge virksomheden et højere kapitalkrav.

Ledelsen i forsikringsvirksomheder har det fulde ansvar for, at virksomheden le-

ver op til kravene i Solvens II-direktivet. De skal efter forslaget have nedskrevne

retningslinjer for interne kontroller, intern revision, risikostyring og for evt. out-

sourcing. Forsikringsvirksomhederne skal foretage en egen risiko- og solvens-

vurdering, som tilsynet skal informeres om.

Gruppetilsyn

Kommissionen foreslår endvidere en ændring af de gældende regler om tilsyn med

grænseoverskridende forsikringskoncerner. Forslaget introducerer det såkaldte

"gruppetilsyn". For hver forsikringsgruppe vil en enkelt medlemsstats tilsyn blive

udpeget som gruppetilsyn og få konkrete koordinations- og beslutningskompe-

tencer. Gruppetilsynet er som udgangspunkt dét tilsyn, som fører tilsyn med mo-

derselskabet i en forsikringskoncern.

Gruppetilsynet får efter forslaget hovedansvaret for de centrale dele af tilsynet

med gruppen: Gruppesolvens, transaktioner internt i gruppen, risiko-

koncentration, risikostyring og interne kontroller i gruppen. Gruppetilsynets op-

gaver skal udøves i tæt samarbejde med de lokale tilsynsmyndigheder, som har

tilsyn med de enkelte selskaber i gruppen.

For at sikre et effektivt gruppetilsyn indeholder forslaget regler om informations-

udveksling mellem tilsynsmyndighederne, der bl.a. forpligter tilsynsmyndigheder-

ne til at rådføre sig med hinanden forud for vigtige beslutninger.

Gruppestøtte

Kommissionen foreslår også, at et moderselskab skal kunne benytte overskydende

kapital (”gruppestøtte”) i koncernen, dvs. kapital ud over solvenskapitalkravet

som kapitalgrundlag i et datterselskab. Herudover kan positive diversifikationsef-

fekter (reduktion af risiciene bl.a. som følge af spredning af forsikringerne på flere

lande) reducere det samlede kapitalkrav til koncernen. På baggrund af en juridisk

erklæring fra moderselskaber skal gruppestøtten kunne dække en del af et datter-

selskabs kapitalkrav. Koncernstøtten til et datterselskab kan maksimalt være for-

skellen mellem minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet i datterselskabet.

Hvis datterselskabet kommer i økonomiske problemer skal moderselskabet over-

føre gruppestøtten til datterselskabet i henhold til erklæringen.

Efter forslaget kan forsikringsgrupper søge om tilladelse til at bruge en intern mo-

del til beregning af gruppens samlede kapitalkrav samt til kapitalkravene i de en-

kelte selskaber i gruppen. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem gruppe-

tilsynet og de nationale tilsyn om en sådan ansøgning, er det gruppetilsynet, som

træffer den endelige afgørelse herom.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Formandskabets forslag

Det franske formandskab har fremsat forslag til kompromis, jf. nedenfor.

Gruppetilsyn og samarbejde mellem tilsyn

Formandskabet nedtoner gruppetilsynets rolle i forhold til Kommissionens udspil.

Formandskabet foreslår, at beslutninger om koncernforhold træffes i en såkaldt

samarbejdskomite, hvor alle koncernselskabernes tilsynsmyndigheder deltager.

Beslutningerne træffes som fælles beslutninger i enighed, og de skal efterfølgende

håndhæves af de deltagende myndigheder efter reglerne i det land, hvor myndig-

heden er beliggende. Hvis der ikke kan træffes en fælles beslutning eller, hvis mo-

derselskabets tilsynsmyndighed og tilsynsmyndigheden til et datterselskab ikke kan

blive enige, træffes afgørelser om oprettelse og betingelserne for medlemskab af

"gruppen" m.v. samt om interne forhold i gruppen af moderselskabets tilsyns-

myndighed. Det er fx godkendelse af interne modeller til beregning af kapitalkrav

for koncernen.

Formandskabet foreslår endvidere, at tilsynet med datterselskaber i en forsikrings-

koncern som udgangspunkt sker i et samarbejde mellem moderselskabets tilsyns-

myndighed og tilsynene i datterselskabernes hjemland.

Tilsynet i datterselskabets hjemland fører tilsyn med datterselskabets solvens- og

minimumskapitalkrav.

Tilsynsmyndigheden i datterselskabets hjemland skal meddele moderselskabet og

tilsynet i dette land, hvis en kapitaltilførsel til et datterselskab er nødvendig og en

forudsætning for, at datterselskabet kan opretholde sin tilladelse til at drive virk-

somhed.

Det foreslås, at tilsynsmyndighedernes EU-samarbejdsorganisation - CEIOPS –

fungerer som mægler ved uenighed mellem to tilsynsmyndigheder.

Gruppestøtte

Formandskabet har foreslået, at gruppestøtte højest må kunne udgøre halvdelen

af forskellen mellem solvenskravet og minimumskapitalkravet i et datterselskab.

Et selskab skal altid opfylde kravet om minimumskapital.

Efter gruppestøtten er godkendt af relevante myndigheder, har koncernledelsen

mulighed for at overføre denne til datterselskaber uden udsættelse fra direktion og

bestyrelse i datterselskaberne, eller administrative og retlige myndigheder.

Hvis et datterselskab ikke overholder solvenskapitalkravet, skal der kunne overfø-

res midler fra andre selskaber, herunder fra datterselskaber, der ikke har medreg-

net gruppestøtten, hvis disse ligger over solvenskapitalkravet.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

I en krisesituation, hvor koncernen ikke har tilstrækkelig egenkapitalmidler til at

opfylde minimumskapitalkravet i alle selskaberne, skal kapitalen fordeles mellem

moder- og datterselskaberne. Et selskab skal altid opfylde kravet om minimums-

kapital, og der kan derfor ikke flyttes kapital fra et selskab, der alene opfylder mi-

nimumskapitalkravet.

Kapitaldækning relateret til aktiekursrisici

I Kommissionens forslag beregnes kapitalkravet til forskellige aktiver efter samme

principper. Formandskabet foreslår en afvigelse herfra i forhold til aktier.

For at reducere konsekvenserne for kapitalkravet relateret til ændringer i aktiekur-

ser har Formandskabet foreslået, at en risikofaktor for aktier kan beregnes på to

måder:

(1) som en fast procentdel af aktieeksponeringen, dvs. en større aktieeksponering

alt andet lige øger kapitalkravet

(2) udfra forsikringsforpligtelsernes varighed, dvs. perioden fra den forsikrede

indskyder betaling til at selskabet skal udbetale forsikring, pension mv. Hypotesen

er, at jo længere varighed på forpligtigelserne, jo mindre risiko er der ved at eje

aktier, og dermed kan kapitalkrav alt andet lige reduceres.

Begge metoder kan kombineres med en udjævningsmekanisme over konjunktur-

forløb, som skal reducere virkningerne af udsving i aktiekurserne særligt ved fald i

aktiekurserne (den såkaldte procykliske effekt) på kapitalkravet.

Særlige bonushensættelser

Formandskabet har foreslået, at betingelserne for medtagelse af forsikringstager-

nes andel af opsparet overskud ved solvensberegningen (særlige bonushensættel-

ser) skærpes i forhold til de nuværende regler. De særlige bonushensættelser vil

kunne indgå i et datterselskabs egenkapital men vil ikke kunne indgå som gruppe-

støtte eller som grundlag for grænseoverskridende virksomhed. Særlige bonushen-

sættelser er tilladt og benyttes i Danmark til opfyldelse af krav til særlig god kapi-

tal.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55. Forslaget skal ved-

tages efter den fælles beslutningstagning i Traktatens artikel 251.

Nærhedsprincippet

Direktivforslagets formål er bl.a. at give forsikringsvirksomheder ensartede regler

inden for det indre marked. Kommissionen anfører, at formålet med direktivfor-

slaget bedst kan opnås ved at regulere på fællesskabsplan.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets økonomiudvalg stemte om forslaget den 7. oktober 2008.

Europa-Parlamentet forventer at afgive udtalelse om forslaget i december 2008.

Gældende dansk ret findes i lov om finansiel virksomhed med tilhørende be-

kendtgørelser, særligt bekendtgørelserne om solvens og driftsplaner og om finan-

sielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Direktivet

er et rammedirektiv, og derfor kendes alle lovgivningsmæssige konsekvenser ikke,

før gennemførelsesforanstaltningerne er endelig fastlagt.

Statsfinansielle konsekvenser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ved en vedtagelse af SOLVENS II-forslaget forventes øgede offentlige udgifter til

nye medarbejdere i Finanstilsynet i forbindelse med gennemførelsen. Finanstilsynet

vil blandt andet fremover skulle godkende virksomhedernes meget omfattende in-

terne modeller for beregning af solvensbehov. Finanstilsynets udgifter finansieres

ved afgifter pålagt de finansielle virksomheder under tilsyn og de øgede udgifter vil

derfor modsvares af øgede indtægter på finansloven.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De risikobaserede kapitalkrav, der lægges op til i Solvens II forslaget, vil fremme

effektiv risikostyring og sund diversifikation af risici i forsikringsbranchen og dermed

sikre en bedre kapitalallokering til gavn for samfundet som helhed. Det vil samtidig

kunne øge forbrugere og virksomheders sikkerhed for deres tilgodehavender og

dermed øge tilliden til branchen.

I Danmark er der allerede taget skridt i retning af risikobaserede kapitalkrav. Dele af

den forventede effekt af risikobaserede kapitalkrav er derfor allerede opnået i Dan-

mark. På kort sigt vil de nye regler medføre implementeringsomkostninger for bran-

chen.

Da der er tale om et rammedirektiv kan størrelsesordenen af de samfundsmæssige

konsekvenser først fastlægges, når detaljerne i reguleringen bliver fastlagt i udfylden-

de forordninger.

På længere sigt vil harmonisering af regler på EU-niveau endvidere kunne øge den

grænseoverskridende integration og konkurrencen i sektoren til gavn for borgerne

i EU.

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor samt

til en række organisationer, hvis medlemmer forventes berørt af forslaget. Fristen

for indgivelse af kommentarer var onsdag den 22. august 2007. Der er tale om et

omfangsrigt direktiv, hvor det ikke var muligt for alle medlemmer af specialudval-

Høring

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

get at forholde sig til alle dele af direktivet og konsekvenserne for dansk regulering

endnu. Høringssvarene skal ses i lyset heraf.

Følgende organisationer og myndigheder er hørt: Advokatrådet, Amtsrådsfor-

eningen, Sammenslutningen Danske Andelskassen, Beskæftigelsesministeriet,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Aktionærforening, Danske For-

sikringsfunktionærers Landsforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Dansk

Handel og Service, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, EU-repræsentationen, Finans-

forbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,

Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen Statsautoriserede Revisorer, For-

sikring og Pension, Forsikringsmæglernes brancheforening, Fødevareministeriet,

Hovedorganisation for Offentlige og Privat Ansatte, Håndværksrådet, Indenrigs-

ministeriet, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Lands-

forening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Fondsbørs, Landbrugsrådet, Ny-

kredit, Realkreditrådet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet,

Videnskabsministeriet, Værdipapircentralen, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Høringssvarene er beskrevet i den kommenterede dagsorden oversendt forud for

ECOFIN den 2. juni 2008.

Forslaget har senest været drøftet på et møde den 5. september 2008 i EU-

Specialudvalget for den finansielle sektor. På mødet var der tilslutning til forslaget.

Der er fremsendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 14.

september 2007. Forslaget blev forelagt til orientering den 30. november 2007

forud for rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2007 i forbindelse med frem-

læggelsen af en fremskridtsrapport. Der er fremsendt grundnotat om det ændrede

forslag til Folketingets Europaudvalg den 28. april 2008. Forslaget blev forelagt til

orientering den 30. maj 2008 forud for ECOFIN-mødet den 3. juni 2008, hvor

der blev fremlagt en fremskridtsrapport om forslaget. Forslaget blev forelagt med

forhandlingsoplæg forud for ECOFIN-mødet den 7. oktober 2008.

Holdning

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Regeringens holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens udspil.

Særlige bonushensættelser er tilladt i Danmark og benyttes til opfyldelse af kapi-

talkrav. Regeringen lægger vægt på, at denne mulighed også vil eksistere fremover.

Beregningen af solvenskravet skal i overensstemmelse med formålet med direkti-

vet ske på en måde, så det afspejler forsikringsvirksomhederne reelle risici, herun-

der investeringsrisici. Der skal være en tilstrækkelig grad af offentlighed om sol-

vensbehovet for selskaberne.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Tilsynsmyndighederne skal sikres muligheder for at føre et effektivt tilsyn med

forsikringsselskaber, der er datterselskaber i forsikringskoncerner, herunder at

håndtere nedbrudssituationer for forsikringsvirksomheder omfattet af gruppestøt-

te.

Andre landes holdning

De øvrige EU-lande støtter generelt principperne i forslaget om et risikobaseret

tilsyn. Der forhandles fortsat om fordeling af opgaver i forbindelse med tilsyn af

forsikringskoncerner, gruppestøtte, særlige bonushensættelser og kapitaldækning

af aktiekursrisiko.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 2c:

Resumé

Direktivet om investeringsinstitutter (UCITS)

Kommissionen har fremlagt ændringsforslag vedrørende regler for investeringsinstitutter, det så-

kaldte UCITS-direktiv

. Et centralt element er at skabe et fælles grundlag for grænseoverskri-

dende fusioner, således at investeringsinstitutterne bedre kan opnå stordriftsfordele til gavn for

investorerne. På det kommende ECOFIN ventes formandskabet at søge politisk enighed om

forslaget.

KOM(2008)458

Baggrund og indhold

Kommissionen har fremlagt ændringsforslag til direktiv 85/611/EØF om sam-

ordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv

investering i værdipapirer, det såkaldte UCITS-direktiv.

UCITS-direktivet fra 1985 havde til formål at forbedre forretnings- og investerings-

mulighederne for såvel erhvervslivet som investorer gennem en integration af EU-

markedet for investeringsfonde. Direktivet har dannet baggrund for udviklingen af

investeringsinstitutter i Europa. I juni 2007 forvaltede investeringsinstitutter aktiver

til en værdi af seks billioner euro (6.000 mia. euro). Investeringsinstitutter tegner sig

for omkring 75 % af markedet for investeringsfonde i EU. I Danmark berører for-

slaget udelukkende investeringsforeninger.

En investeringsforening er en forening, hvor medlemmerne investerer i fællesskab.

Dermed kan risikoen i forhold til at købe enkeltpapirer for den enkelte reduceres. I

praksis bliver man medlem ved at købe en andel i foreningen. Eventuelle tab dækkes

af den enkelte investor. Tilsynsmyndighedernes rolle er at sikre, at de regler der gæl-

der overholdes og at de nødvendige informationer i relation til investeringsforenin-

gerne er tilgængelige og forståelige for borgeren.

Formålet med ændringsforslaget er dels at give investeringsinstitutter mulighed for

at udnytte stordriftsfordele ved at skabe grundlag for grænseoverskridende fusio-

ner til gavn for investorerne dels at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at sikre, at

investorerne modtager klar, letforståelig og relevant information, når de investerer

i investeringsinstitutter, der er omfattet af direktivet.

Formandskabet har tilføjet et forslag om et administrationsselskabspas, der vil

give adgang til at et administrationsselskab i ét medlemsland kan administrere et

investeringsinstitut, der er hjemmehørende i et andet.

Forslaget forventes færdigbehandlet af Rådet og Europa Parlamentet i anden halvdel

af 2009 med henblik på, at ændringerne kan træde i kraft i midten af 2011.

UCITS står for "Undertaking for Collective Investment in Transferable Securities".

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Konkrete elementer i forslaget uddybes nedenfor.

Grænseoverskridende markedsføring af investeringsinstitutter

Kommissionen ønsker at fjerne de administrative hindringer for grænseoverskriden-

de markedsføring af investeringsinstitutter for at øge udbuddet til investorer. Der

stilles forslag om, at et investeringsinstitut, der ønsker at markedsføre sig i et

værtsland (dvs. en anden medlemsstat end instituttets hjemland) skal indsende en

anmeldelse til de kompetente myndigheder i sit hjemland. Hjemlandets myndig-

heder skal kontrollere, at oplysningerne i anmeldelsen er korrekte og sende an-

meldelsen til de kompetente myndigheder i værtslandet sammen med en erklæring

om, at investeringsinstituttet overholder sine forpligtelser efter direktivet, hvoref-

ter investeringsinstituttet kan markedsføre sig i værtslandet. Således er det hjem-

landets godkendelse af investeringsinstitutter, der gælder og værtslandet skal kun-

ne stole på validiteten af denne godkendelse.

Central investorinformation

Kommissionen foreslår, at styrke informationen til investorerne ved at erstatte de

nuværende krav til information (det såkaldte forenklede prospekt) med det, der kal-

des "central investorinformation." Det er et dokument med en række nøgleoplysnin-

ger, som investorerne kan benytte til at træffe deres investeringsbeslutning. Den cen-

trale investorinformation skal kunne anvendes uden ændringer i alle medlemslande.

Grænseoverskridende fusioner

De europæiske investeringsinstitutter er i gennemsnit kun 1/5 så store som de

tilsvarende amerikanske institutter. For at europæiske institutter bedre skal kunne

udnytte de stordriftsfordele større institutter vurderes at have, foreslår Kommissi-

onen, at der indføres fælles regler for fusioner i EU. Hensigten er, at gøre det

nemmere for investeringsinstitutter at fusionere over landegrænser. Der vil blive

indført fælles EU-regler for fusioner og ensartede krav til investoroplysningen.

Som et led heri foreslås, at krav om godkendelse fra deltagernes side i en generelfor-

samling kun stilles, hvis den nationale lovgivning foreskriver dette. Er det tilfældet,

kan det maksimalt kræves, at 75 % af de fremmødte deltagere skal stemme for god-

kendelsen.

Kommissionen foreslår, at deltagerne (i både det ophørende og det fortsættende

investeringsinstitut) her ret til omkostningsfrit at indløse andele eller aktier forud for

fusionen fra det tidspunkt, hvor investeringsinstitutterne har underrettet dem om

den påtænkte fusion.

Endelig foreslås, at ansvaret for dækning af fusionsomkostningerne ikke må påhvile

deltagerne i det ophørende og/eller fortsættende investeringsinstitut. Disse omkost-

ninger påhviler forvalteren/fondsudbyderen.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Master-feeder strukturer

Som et alternativ til egentlig fusion foreslår Kommissionen at det skal være muligt at

etablere fleksible strukturer, såkaldte "master-feeder-strukturer", der giver institutter-

ne mulighed for at udnytte potentielle stordriftsfordele. Da kan et investeringsinstitut

(feeder-instituttet) investere alle sine aktiver i et andet investeringsinstitut (master-

instituttet). Forvaltningen af aktiver fra forskellige feeder-institutter kan derved sam-

les i én enhed, samtidig med at feeder-institutternes lokale tilstedeværelse på de en-

kelte markeder fastholdes.

Øget samarbejde mellem tilsynsmyndigheder

Kommissionen påpeger, at direktivændringerne vil øge samarbejdsmulighederne

mellem de nationale tilsynsmyndigheder samt styrke og øge informationsudvekslin-

gen tilsynene imellem. De nationale tilsyn får derved bedre og hurtigere informatio-

ner fra de andre tilsynsmyndigheder og i tilfælde af krisesituationer er der nemmere

adgang til oplysninger fra andre EU-lande.

Indførelse af et administrationsselskabspas

Formandskabet har præsenteret et forslag til bestemmelser om et administrationssel-

skabspas.

Formandskabet ønsker med administrationsselskabspasset at øge konkurrencemu-

lighederne på området og herved sænke omkostningerne. Samtidig ønskes et mere

effektivt indre marked for UCITS, hvor gennemsigtigheden for den enkelte forbru-

ger ligeledes forbedres. Der vil for investorerne kunne forefindes et større antal fi-

nansielle produkter at vælge imellem.

Administrations-selskabspasset skal give et administrationsselskab i ét medlems-

land mulighed for at administrere et investeringsinstitut, der er hjemmehørende i

et andet. Tilsynet med administrationsselskabet

vil blive varetaget i det ene med-

lemsland (hjemlandet for administrationsselskabet), mens tilsynet med investe-

ringsinstituttet

vil blive varetaget af det andet medlemsland (hjemlandet for inve-

steringsinstituttet).

Det foreslås, at medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder i deres til-

synsarbejde, herunder bl.a. forsyner hinanden med de oplysninger, der er nødvendige

for et effektivt tilsyn. Hvis tilsynsmyndighederne i investeringsinstituttets hjemland

har mistanke om mangler i administrationsselskabets administrationspraksis af inve-

steringsinstituttet skal de kontakte tilsynsmyndighederne i administrationsselskabets

hjemland.

Herunder regulering af administrationsselskabets organisation, delegation og risikostyringsprocesser. Tilsynet skal også

Herunder i relation til investeringsinstituttets juridiske struktur, godkendelse af instituttet, investeringspolitikker/grænser,

sikre, at selskabet er i stand til at administrere investeringsinstituttet.

prisberegning af investeringsinstitutandele mv.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Det foreslås i øvrigt, at en medlemsstats kompetente myndighed efter anmodning

skal tillade, at en anden medlemsstats kompetente myndighed deltager ved tilsynsak-

tiviteter på medlemsstatens område i begge lande.

Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget bygger på Traktatens artikel 47, stk. 2. Forslaget er omfattet af

den fælles beslutningstagning.

Nærhedsprincippet

Det er den danske regerings vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, da ensartede konkurrencevilkår og forbrugerbeskyttelse i EU

samt øget grænseoverskridende konkurrence bedst opnås gennem fælles regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentets Økonomiudvalg vil stemme om direktivforslaget.

Gældende dansk ret og forslaget konsekvenser herfor

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investe-

ringsordninger m.v. (LIS) indeholder regler om

•

Grænseoverskridende fusioner, der er snævre end bestemmelsen i

direktivforslaget.

Regler om grænseoverskridende markedsføring i overensstemmelse med

det gældende direktiv.

Regler om forenklede prospekter i overensstemmelse med det gældende

direktiv.

De foreslåede regler om grænseoverskridende fusioner vil medføre behov for en

ændring af fusionsreglerne i LIS samt særlige selskabsretlige regler, som skal an-

vendes ved fusioner over grænserne af investeringsinstitutter. Herudover skal der i

Lov om finansiel virksomhed (FIL) indføres en pligt for depotselskabet til at kon-

trollere fusionsplanen.

De foreslåede regler om at etablere mulighed for oprettelse af master-feeder-

strukturer, betyder at der skal indføres regler herom i LIS.

De foreslåede regler om grænseoverskridende markedsføring, vil medføre et be-

hov for at ændre de gældende regler i LIS om markedsføring.

De foreslåede regler om investorinformation, betyder at reglerne i LIS om, at in-

vesteringsforeninger skal udarbejde et forenklet prospekt, skal erstattes af regler

om udgivelse af en standardiseret investorinformation.

De foreslåede regler om et administrationsselskabspas, vil medføre behov for

omfattende ændringer i LIS og i FIL. Der skal skabes mulighed for at administrere

eller blive administreret over grænserne og betingelserne herfor. Der skal indføres

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

regler om hvilket lands ret, der skal gælde for forholdet og hvilket lands tilsyns-

myndigheder, der er kompetente m.v.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at ville øge ressourcebehovet i Finanstilsynet som følge af nye

investeringsprodukter, der skal godkendes og tilsyn relateret til administrationssel-

skabspasset. Finanstilsynets ydelser er brugerfinansierede og udgifterne hertil beta-

les derfor af sektoren.

Forslaget giver EU-investeringsinstitutter og administrationsselskaber en lettere

adgang til det danske marked og vil dermed medføre en øget konkurrence. Der-

udover får de danske investeringsforeninger og administrationsselskaber lettere

adgang til udenlandske markeder. Samtidig giver forslaget investeringsforvalt-

ningsselskaberne og investeringsforeningerne samt deres distributører mulighed

for at tilbyde investorerne nye produkter (master feeder fonde).

Kommissionen har udarbejdet en rapport vedrørende konsekvenserne af direk-

tivændringerne.

Heri vurderer Kommissionen blandt andet, at d

e foreslåede ændringer kan

forventes at munde ud i både

omkostningsbesparelser for branchen og investorerne og dy-

namiske fordele takket være en skærpet konkurrence og produktivitetsgevinster.

Høring

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag og formandskabets forslag om administrationsselskabspas

har været sendt til skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.

Finansforbundet fremførte at de generelle selskabsretlige direktiver vedr. grænse-

overskridende fusioner samt SE-direktivet indeholder regler for, hvorledes man

skal forholde sig med hensyn til etablering af strukturer for medarbejderindflydel-

se. Det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis UCITS-direktivets fusionsregler

ikke kommer til at indeholde tilsvarende indflydelsesregler eller henviser til eksi-

sterende regler.

InvesteringsForeningsRådet (IFR) ønskede en afklaring af, hvilke fusionsregler,

der kommer til at gælde nationalt. Det blev påpeget, at der er tale om vidtgående

regler i direktivforslaget, der tager udgangspunkt i fondsmodellen og ikke i den

danske model med juridiske personer. I Danmark er investorhensyn allerede vare-

taget på anden vis. IFR ønsker at bibeholde de danske regler for nationale fusio-

ner herunder generalforsamlingerne. IFR udtrykte glæde for master-feeder kon-

ceptet, men fremførte at disse regler bør tilpasses den danske model, da det ellers

ikke vil være muligt for danske investeringsforeninger at anvende master-feeder

strukturen.

http://ec.europa.eu/internal_market/investment/docs/legal_texts/framework/summary_da.pdf

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Finansrådet kommenterede ligeledes punktet, der omhandlede grænseoverskri-

dende fusioner og spurgte, hvorvidt de nationale danske regler kan bibeholdes.

Finansrådet foreslog, at der kunne være valgfrihed til at benytte begge regelsæt -

henholdsvis det danske og det europæiske. Depotselskaberne bør endvidere ikke

have tilsynsopgaver i forbindelse med fusioner. Finansrådet påpegede endvidere,

at det er vigtigt at behandle investorerne rimeligt i forhold til omkostningsforde-

lingen ved de grænseoverskridende fusioner. Det bør derfor ikke forbydes at af-

kræve indløsningsfradrag fra de investorer, der forlader en "fond", der fusioneres

ind i en anden fond og ophører, da omkostningerne ellers alene må bæres af de

øvrige investorer. Finansrådet understregede ligeledes, at det er ønskeligt, at det

præciseres, hvilke nationale markedsføringsregler, der ønskes bibeholdt.

Vedrørende forslaget om et administrationsselskabspas har Finansrådet påpeget

vigtigheden af, at der ikke opstår et dobbelttilsyn ved at både administrationssel-

skabets hjemlands tilsyn og investeringsinstituttets hjemlands tilsyn, fører tilsyn

med de samme områder.

Finansrådet har i øvrigt fremført, at det bør være muligt for investeringsinstitut at

have et depotselskab, der har hjemsted i et andet land end det pågældende investe-

ringsinstitut.

Endelig har Finansrådet fremført, at forslaget ved definitionen af et investerings-

instituts hjemland ikke tager højde for et investeringsinstitut, der ikke har udpeget

et administrationsselskab.

Dansk aktionærforening finder, at der er et klart behov for at beskytte minoritets-

investorer. Der bør som en del af den fri konkurrence og "level playing field"

principperne være de samme beskyttelsesmekanismer i relation til investeringsfor-

eninger og investeringsfonde, som i forhold til aktieselskaber. Det skal være mu-

ligt for minoritetsinvestorerne at komme ud af deres investering, uden at blive

pålagt særlige omkostninger, gebyrer eller kurstab, hvis der sker ændringer i forud-

sætningerne for investeringen. Det kan både være fusioner og etableringer af ma-

ster-feeder ordninger, besluttet af en majoritetsinvestor, en gruppe af store inve-

storer eller fonden. Mekanismer svarende til indløsningsretten og muligheden for

en uafhængig vurdering i aktieselskabsloven bør også gælde i forhold til investe-

ringsforeninger og fonde. Foreningen finder endvidere, at det som hovedregel

bør være forbudt at kræve indløsningsfradrag fra de investorer, der forlader en

"fond", der fusioneres ind i en anden fond og ophører, da omkostningerne bør

bæres af de, der er ansvarlige.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. Nærhedsnotat er

oversendt den 19. august 2008. Grundnotat er oversendt den 4. september 2008

og et revideret grundnotat er oversendt den 28. oktober 2008.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan støtte direktivændringerne og deres formål.

Andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 2d:

Resumé

Direktivet om indskydergarantiordninger

Forslaget har til formål at øge indskydergarantien på EU-plan ved indskud i et kreditinstitut.

Beløbsgrænsen foreslås forhøjet fra 20.000 euro til 50.000 euro inden 30. juni 2009. Fra 31.

december 2011 foreslås en yderligere forhøjelse til 100.000 euro. Direktivet følger en hasteproce-

dure, således at direktivet kan træde i kraft den 31. december 2008. På det kommende ECO-

FIN forventes formandskabet at søge politisk enighed.

KOM(2008)661

Baggrund og indhold

Kommissionen har fremsat ændringsforslag til direktivet om indskudsgarantiordnin-

ger (94/19/EF). Ændringsforslaget følger en hasteprocedure, således at direktivet

kan træde i kraft den 31. december 2008.

Indskudsdirektivet har til formål at beskytte indskydere, hvis et kreditinstitut (heref-

ter institut) går i betalingsstandsning eller konkurs.

Som følge af udviklingen og uroen på finansmarkederne enedes ECOFIN den 7.

oktober 2008 at tage de nødvendige skridt til at få genoprettet tilliden til den finan-

sielle sektor og beskytte indskydere, blandt andet ved, at alle medlemsstater, forelø-

bigt for en periode på mindst et år, skulle stille indskudsgaranti til enkeltpersoner for

et beløb på mindst 50.000 euro, idet mange medlemslande dog besluttede at forhøje

deres minimumsdækning til mindst 100.000 euro.

Forslaget vil

•

reducere tidsfristen for udbetalinger af dækkede beløb,

•

fjerne muligheder for at beregne selvrisiko hos indskydere,

•

øge minimumsdækningen og ændre dækningsområdet, og

•

fremme samarbejde mellem EU-landenes garantiordninger.

Udbetalingsfrister

Det foreslås at reducere udbetalingsfristen til tre dage uden mulighed for forlængelse.

Det foreslås, at fristen løber fra det tidspunkt, hvor tilsynene har konstateret, at et

berørt institut efter deres opfattelse ikke er i stand til at tilbagebetale indskud, eller en

domstol har afsagt kendelse, som indebærer, at indskydernes mulighed for at hæve

deres indskud over for instituttet suspenderes.

Selvrisiko hos indskydere

Det foreslås at fjerne muligheden for at indføre et selvrisikoelement hos indskydere.

Princippet om selvrisiko har destabiliseret indskyderes tryghed ved at have anbragt

midler hos institutter.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dækning

Det foreslås at hæve minimumsdækningen i to trin. Pr. 15. oktober 2008 skal dæk-

ningen være mindst 50.000 euro. Pr. 31. december 2009 skal dækningen forhøjes til

mindst 100.000 euro.

Det foreslås, at kun detailkunder skal være omfattet af dækningen. Detailkunder de-

fineres som privat personer. Dog kan lande vælge, at andre kategorier af kunder bli-

ver omfattet af dækningen.

Det foreslås at fjerne mulighed for højere eller mere omfattende dækning af indskud,

fx fuldstændig dækning af særlige indlån.

Det foreslås, at medlemslandene fortsat kan udelukke indskud fra dækning eller kan

nedsætte dækningen, men at muligheden begrænses, idet følgende gældende udeluk-

kelsesmuligheder ophæves, (dvs. at de med forslaget vil være omfattet af dækning):

•

indskud fra finansieringsinstitutter,

•

indskud fra forsikringsselskaber, pensionsfonde og pensionskasser

•

indskud fra kommunale og regionale myndigheder

•

indskud fra institutter for kollektiv investering

•

indskud fra direktører og andre medlemmer af ledelsen, herunder nære pårø-

rende, fra indehavere af mindst 5% af kapitalen, fra de ansvarlige revisorer

samt fra personer med lignende status i andre selskaber i samme koncern

•

indskud fra andre selskaber i koncernen

•

visse særligt forrentede indskud, som har bidraget til at forværre instituttets

situation.

Det forslås endvidere, at tilpasninger af beløbet, herunder midlertidige forhøjelser for

dækning fremover henlægges under komitologi-procedure, således at der kan udvises

handlekraft, særligt i nødsituationer.

Græ nseoverskridende samarbejde

En filial af et udenlandsk institut kan tilslutte sig indskudsgarantiordningen i et andet

EU-land (topping-up), hvis dækningen i værtslandet er højere end dækningen i insti-

tuttets hjemland. Adgangen til at tilslutte sig garantiordningen i værtslandet skal sikre,

at institutterne kan konkurrere på samme vilkår. Det foreslås, at garantiordninger

over landegrænserne er forpligtet til at samarbejde.

Det franske formandskab

Formandskabet har under forhandlingerne overvejet en harmonisering af dæknings-

beløbet og sætte mindre ambitiøse, men mere realistiske, udbetalingsfrister.

Dansk fokus under forhandlingerne har særligt været at få bevaret den eksisterende

mulighed for at have fuld dækning af særlige indlån (artikel 7.3 i direktiv 94/19/EF).

I mere end 20 år har indskydergarantien i Danmark tilbudt fuld dækning af særlige

indlån.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Formandskabet har foreslået følgende kompromiser:

Dæ kningsbeløb

Pr. 31. december 2011 foreslås dækningsbeløbet forhøjet og harmoniseret til

100.000 euro. Kommissionen forpligter sig til at foretage en vurdering inden 31.

december 2009. Hvis kommissionens analyser skulle vise, at dette ikke er nødven-

digt, skal kommissionen fremsætte et forslag om, at denne forhøjelse og harmoni-

sering ikke gennemføres.

Dæ kningsområde

Lande, der pr. 1. januar 2008 tilbød indskydere fuld dækning på særlige indlån, får

mulighed for at videreføre fuld dækning af særlig indlån ud fra sociale hensyn.

Komitologibeføjelser

Det foreslås, at komitologi beslutninger vedrørende tilpasninger af dækningsbeløb

kun kan finde anvendelse for at tage højde for inflation.

Muligheden for at foretage midlertidige forhøjelser af dækningsbeløbet ved brug af

en hastende komitologiprocedure foreslås slettet af forslaget.

Udbetalingsfrister

Det foreslås, at udbetalingsfristen sættes til 20 arbejdsdage når indskud bliver indis-

ponible, med en mulighed for at udskyde udbetalinger yderligere 10 arbejdsdage.

Dato for at direktivet træder i kraft og skal væ re implementeret

Det foreslås, at medlemslandene sætter de nødvendige love og bestemmelser i kraft

inden 30. juni 2009, herunder forhøjelse af dækningsbeløb til mindst 50.000 euro.

Harmonisering af dækningsbeløb til 100.000 euro træder i kraft pr. 31. december

2011. Udbetalingsfrister træder i kraft senest den 30. juni 2010.

Forslaget er baseret på Traktatens art. 47, stk. 2 og er omfattet af art. 251 – den fælles

beslutningstagning. Direktivet følger en hasteprocedure, således at direktivet kan

træde i kraft den 31. december 2008.

Nærhedsprincippet

Hjemmelsgrundlag

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at udtale sig inden udgangen af 2008.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslagets område er reguleret i lov om en garantifond for indskydere og

investorer med tilhørende bekendtgørelse.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Danmark har udelukket visse indskud fra at være omfattet af dækning. Der er tale

om indskud fra direktører og bestyrelsesmedlemmer samt selskaber som indgår i

koncern med det pågældende institut. Hertil kommer indskud fra indskydere eller

investorer, der ejer 10 % eller mere af kapitalen. Endvidere udelukkes institutter, som

er bidragspligtige til Garantifonden.

Endvidere har Danmark indført en mere omfattende dækning for så vidt angår visse

særlige indskud, herunder skattebegunstigede opsparingsordninger og deponerede

midler i forbindelse med huskøb.

Lov om en garantifond for indskydere og investorer samt tilhørende bekendtgø-

relse skal ændres.

Statsfinansielle konsekvenser

Der vurderes ikke at være statsfinansielle konsekvenser. Udgifter til indskydergaranti

dækkes af institutterne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har til formål at øge trygheden hos detailkunder for indskud af mellemstore

beløb i institutterne og kan derigennem bidrage til at understøtte den finansielle sta-

bilitet.

På grund af forslagets hastende karakter er der ikke udarbejdet en konsekvensanalyse

af forslagets virkninger.

Kommissionen skønner, at 90 procent af alle indskud hos forbrugere vil være omfat-

tet af dækning, hvis dækningen øges til mindst 100.000 euro. Dette vil være en stig-

ning på 25 procent-point i forhold til den nuværende situation.

Finansrådet (FR) støtter bestræbelserne på at reducere udbetalingsfristen af hensyn

til indskydere, men den må fastsættes under skyldig hensyn til det praktisk mulige.

Tidsfristen må ikke sættes så kort, at det de facto bliver nødvendigt for garantiord-

ningerne at have en større likvid beholdning. FR støtter øgning af dækningsbeløb til

50.000 euro, og er åbne over øgning af beløbet til 100.000 euro, såfremt der samles

et flertal herfor mellem medlemslandene.

FR anbefaler, at de dækkede indskydere i direktivet omfatter såvel privatkunder som

erhvervskunder. FR anbefaler, at der foretages en totalharmonisering heraf. FR støt-

ter, at 'særlige indlån', herunder navnlig pensionsopsparing, fortsat omfattes af den

fulde dækning.

FR finder, at tilpasninger af dækninger bør træffes efter den almindelige beslutnings-

procedure. FR støtter, at implementering må sættes realistisk.

Høring

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dansk Aktionærforening støtter at ændre indskydergarantidirektivet med meget kort

gennemførelsesfrist. Foreningen anbefaler, at udbetalingsfristen skal være højst en

uge. Foreningen finder, at indskudsgaranti principielt bør være en brutto ordning

uden mulighed for at modregne eventuelle lån eller kreditter. Foreningen anbefaler

endvidere at minimumsdækningen hæves til 50.000 euro hurtigst muligt, og at den

hæves pr. 31. december til et beløb, der svarer til mindst 500.000 DKK. Endelig

finder foreningen, at indskydergarantien principielt bør omfatte alle indskydere under

dækningsområde.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Nærhedsnotat er frem-

sendt den 3. november 2008.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter intentionen i Kommissionens forslag. Regeringen kan støtte, at

dækningsbeløbet hæves til et niveau på 50.000 euro, men kan ikke umiddelbart til-

slutte sig, at mindstedækningsbeløbet hæves til 100.000 euro. Regeringen er dog åben

overfor en totalharmonisering af niveauet i EU givet, at der fortsat vil være mulighed

for fuld dækning på særlige indlån.

Andre landes holdninger

Andre landes holdningen kendes ikke.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 3a:

Resumé

Nedsat moms

Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag om nedsatte momssatser med henblik på at

opnå politisk enighed. Forslaget indeholder bl.a. tekniske ændringer af gældende kategorier af

varer og ydelser, der kan belægges med nedsat moms, samt indsættelse af nye kategorier, herunder

restaurations- og cateringydelser. Desuden gøres en hidtil tidsbegrænset mulighed for anvendelse af

nedsat moms på en række arbejdskraftintensive ydelser permanent.

KOM(2008)428

Kommissionen kom i juli 2007 med en meddelelse, som lægger op til en bred po-

litisk debat om løsningsmodeller for nedsatte satser. Dette skete på baggrund af

en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics om hensigtsmæssigheden af

nedsatte momssatser. Rapporten konkluderer bl.a., at én momssats i hvert enkelt

medlemsland er det bedste valg ud fra et rent økonomisk synspunkt. Rapporten

anbefaler endvidere, at medlemslandene i hvert enkelt tilfælde nøje overvejer, om

andre redskaber end nedsat moms med fordel kan tages i brug for at nå et givent

politisk mål.

På kort sigt mener Kommissionen, at der bør foretages en række udvidelser af

systemet for nedsatte satser af hastende karakter i relation til områder, der efter

Kommissionens opfattelse ikke kræver yderligere undersøgelser. Formålet med

forslaget KOM(2008)428 er ifølge Kommissionen at sikre lige muligheder for

medlemslandene, større gennemsigtighed og et velfungerende Indre Marked for så

vidt angår nedsatte momssatser for ydelser, der leveres lokalt, herunder arbejds-

kraftintensive ydelser og restaurationsydelser.

Kommissionen har desuden meddelt, at den i løbet af efteråret 2008 vil fremlægge

en analyse og eventuelle forslag i relation til nedsatte momssatser på energibespa-

rende materialer og på andre miljøvenlige produkter eller ydelser. Baggrunden er

inddragelsen af et fransk-britisk forslag i DER-konklusionerne fra marts 2008.

Indhold

Baggrund

Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende væsentlige ændringer:

•

Listen med

arbejdskraftintensive ydelser

flyttes fra momssystemdirektivets anneks

IV til anneks III vedrørende varer og tjenester, således at alle medlemslande

permanent kan anvende nedsat moms (ned til 5 pct.) for arbejdskraftintensive

ydelser.

Listen udvides samtidig med:

renovering, reparation, ombygning, vedligeholdelse og rengøring af reli-

giøse samlingssteder og kulturarvsteder samt historiske monumenter,

som er anerkendt af den pågældende medlemsstat,

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

•

have- eller landskabspleje og vedligeholdelse af haver, og

mindre reparationer af alle løsøregenstande, dog ekskl. alle andre trans-

portmidler end cykler, samt rengøring og vedligeholdelse af alle løsøre-

genstande, samt

ydelser vedrørende personlig pleje

Restaurant- og cateringydelser

(dog ikke alkoholholdige drikkevarer) optages i

momssystemdirektivets anneks III. Visse medlemslande har i dag særlige tilla-

delser til at have nedsat moms på disse ydelser, og med forslaget ønsker

Kommissionen at give medlemslandene ens muligheder.

Derudover indeholder forslaget forskellige mindre indholdsmæssige og teknisk-

redaktionelle tilpasninger vedrørende andre kategorier i anneks III.

Kommissionen anfører, at forslaget vil gavne små og mellemstore virksomheder

og dermed er i overensstemmelse med Lissabonstrategien for vækst og beskæfti-

gelse for disse virksomheder.

Retsgrundlag

Traktatens art. 93, som kræver enstemmig vedtagelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Kommissionen mener, at forslaget skaber ens muligheder for alle medlemslande

og ligebehandling af borgere. De nuværende regler om nedsatte momssatser kan

kun ændres ved eller forlænges ved en fællesskabsretsakt og derfor er forslaget i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget har været sendt til høring hos relevante erhvervsorganisationer. med

frist den 1. oktober 2008. Høringssvarerne er vedlagt som bilag til grundnotatet.

Kommissionen har haft forslaget i høring, og oplyser, at størstedelen af svarene

støtter Kommissionens analyse og tilføjelsen i momssystemdirektivets anneks III

af ydelser, der leveres lokalt. De støtter også Kommissionens fremgangsmåde med

at handle hurtigt i relation de konkrete og hastende ting (nærværende forslag)

samtidig med, at den brede drøftelse af systemet for nedsat moms foretages.

Resultaterne af høringen kan ses på:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/common/consultations/tax/article_4850

_en.htm

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Høring

Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på alle de katego-

rier, der er mulighed for efter forslaget, skønnes det at medføre et provenutab for

staten på ca. 10,5 mia. kr. årligt. Differentieret moms må desuden forventes at

medføre et produktivitetstab og øget spekulation.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Anvendelse af nedsatte satser kræver større informations- og kontrolressourcer og

medfører derfor øgede omkostninger for staten.

En større anvendelse af nedsat moms i andre lande kan, hvis det alene vedrører

lokale ydelser, have begrænsede negative direkte konkurrenceforvridninger for

Danmark. En forskydning af forbrug til mere lokale ydelser vil imidlertid medføre

mindre handel og eksportmuligheder.

Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på en eller flere

kategorier af varer og ydelser, skønnes det at medføre øgede administrative om-

kostninger for de erhvervsdrivende, som skal håndtere flere momssatser.

Modstykket til et offentligt provenutab vil være en økonomisk gevinst for den del

af erhvervslivet, der tilgodeses. Størrelsen afhænger af, hvor meget de vælger at

øge fortjenesten henholdsvis sætte prisen på de relevante varer og ydelser ned. En

differentiering af momsen, som er fuldt finansieret indenfor momssystemet, vil

medføre en omfordeling af omsætning mellem sektorer.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på en eller flere

kategorier af varer og ydelser, vil forslaget medføre ændringer i momsloven.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Et grundnotat

er oversendt til udvalget den 6. oktober 2008.

Holdning

Dansk holdning

Danmark er imod anvendelsen af nedsat moms. Det skyldes, at de effekter man

typisk ønsker at opnå gennem anvendelsen af nedsatte momssatser enten ikke er

til stede eller kan opnås mere effektivt med andre midler.

Dertil kommer, at:

•

Nedsat moms giver store provenutab, der skal kompenseres af andre poten-

tielt mere forvridende skatter.

•

Nedsat moms øger erhvervslivets administrative byrder.

•

Nedsat moms på udvalgte varer eller tjenester medfører ikke nødvendigvis

lavere priser, men fører delvist eller helt til højere avance.

•

Den samlede beskæftigelse øges ikke.

•

Nedsat moms på en ydelse, der kan grænsehandles, vil skabe et pres for

nedsat moms i nabolandet.

•

Nedsat moms på f.eks. reparationsydelser kan medføre, at efterspørgslen

efter nye varer falder.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Konkrete forslag om nedsatte momssatser bør først drøftes efter, at ECOFIN har

opnået enighed om principperne for det fremtidige regime for nedsat moms.

Danmark vil således ikke medvirke til isolerede løsninger, der udvider anvendel-

sesområdet for nedsat moms. Derudover bør drøftelsen knyttes til skadevirknin-

ger på det Indre Marked, effektivitet ift. fremme af sektorpolitiske mål, samt bud-

getmæssige konsekvenser.

Andre landes holdninger

Der ventes at være en række forskellige holdninger til forslaget.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 3b:

Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikrings-

tjenesteydelser

Resumé

Formandskabet ventes at fremlægge en fremskridtsrapport, som giver en status for arbejdet i

rådsarbejdsgruppen vedrørende direktivforslaget om moms på forsikrings- og finansielle tjeneste-

ydelser.

Kommissionens forslag har bl.a. til formål at forbedre retssikkerheden for markedsdeltagerne og

de nationale skattemyndigheder, mindske de administrative byrder forbundet med anvendelse af

reglerne for momsfritagelse, samt mindske omkostningseffekten af skjult moms for udbydere af

forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.

Baggrund og indhold

Forsikrings- og finansielle tjenesteydelser er som hovedregel aktuelt fritaget for

moms, men utidssvarende definitioner af afgiftsfritagne forsikrings- og finansielle

tjenesteydelser har ifølge Kommissionen ført til forskellig fortolkning og anven-

delse af disse fritagelser i medlemslandene. De lovgivningsmæssige rammer og

skiftende administrative praksis medvirker desuden til retslig usikkerhed for mar-

kedsdeltagerne og de nationale skattemyndigheder, hvilket har resulteret i et vok-

sende antal retssager om fortolkningen af anvendelsen af fritagelserne og forøget

de administrative byrder forbundet hermed.

Tendensen i den finansielle sektor til i højere grad at anvende f.eks. ”outsourcing”

af aktiviteter, at flere virksomheder ”pooler” aktiviteter i puljer og indgåelse af

underleveranceaftaler indebærer ifølge Kommissionen, at momsfritagelsen er

uhensigtsmæssig, idet de pågældende aktiviteter udføres som tjenesteydelser, der

leveres af selvstændige tredjeparter til udbydere af forsikrings- og finansielle tjene-

steydelser. Derved falder de pågældende tjenesteydelser ikke længere ind under

afgiftsfritagelsen og pålægges derfor moms, som ofte ikke er fradragsberettiget for

kunden. Den ikke-fradragsberettigede moms bliver således en del af omkostnin-

gerne.

Kommissionens forslag indeholder følgende væsentlige ændringer:

1) Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse

2) Retten til for en finansiel virksomhed at vælge at betale moms

3) Omkostningsdeling

Ad 1) Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse

Præciseringen af reglerne for momsfritagelse af forsikrings- og finansielle tjeneste-

ydelser er ifølge Kommissionen nødvendig som følge af produktudviklingen i

branchen og har til formål at sikre en mere ensartet anvendelse af momsfritagel-

sen og dermed forbedre retssikkerheden og mindske den administrative byrde for

markedsdeltagerne.

Præciseringen består af følgende elementer:

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

•

Indførelse af objektive økonomiske kriterier vedrørende betingelserne for

anvendelse af momsfritagelsen. Dette har til formål at afkoble dem fra en for-

tolkning baseret på nationale privatretlige begreber, der er en af hovedårsager-

ne til den forskelligartede fortolkning og anvendelse medlemslandene imellem.

Indførelse af et princip om, at fritagelsen dækker alle bestanddele af en forsik-

rings- eller finansiel tjenesteydelse, forudsat at denne bestanddel danner et

særskilt hele og bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved den tjeneste-

ydelse, der er momsfritaget (dvs. en definition af, hvornår der er tale om en

samlet ydelse, der samlet set kan anses for at være eksempelvis en momsfri fi-

nansiel ydelse, og hvornår der er tale om en ydelse bestående af flere ydelser,

f.eks. en selvstændig momsfri finansiel hovedydelse og en række momspligtige

biydelser).

Indførelse af en fælles harmoniseret definition på mægling/formidling i for-

bindelse med forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.

Forbedring af sammenhængen med reglerne vedrørende det indre marked

(f.eks. når det gælder investeringsfonde).

•

Ad 2) Retten til at vælge at betale moms

Ifølge forslaget vil det være markedsdeltagerne, der bestemmer, om de ønsker at

være fuldt afgiftspligtige. Udnytter de denne rettighed, kan de som alle andre mar-

kedsdeltagere fratrække den indgående moms på deres køb. På denne måde indfø-

res der ifølge Kommissionen ensartede spilleregler for den finansielle sektor, ef-

tersom kun meget få medlemslande har indrømmet virksomhederne denne mulig-

hed og på meget forskellige betingelser.

Samtidig vil medlemslandene ifølge Kommissionen få mulighed for selv at fast-

lægge reglerne for udøvelsen af denne ret, således at den kan tilpasses til de natio-

nale skattekontrolstrukturer. Hvis der opstår behov for at vedtage gennemførel-

sesbestemmelser på fællesskabsplan, vil det også være muligt.

Ad 3) Omkostningsdeling

Med den foreslåede omkostningsfordelingsmodel vil især mindre markedsdeltage-

re, f.eks. mindre pengeinstitutter i flere EU-lande, kunne samle deres investeringer

i en gruppe, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt, f.eks. for at opnå bedre

markedsvilkår. Gruppen, som er en selvstændig enhed med personale og hvori de

pågældende pengeinstitutter er medlemmer, kan opnå stordriftsfordele på den

måde, at indkøb af f.eks. IT centraliseres i gruppen. Gruppen står således for ind-

køb og videresalg til gruppens medlemmer uden avance, dvs. medlemmerne alene

betaler den ”nøgne” kostpris. Forslaget indebærer, at gruppen er fritaget for at

opkræve moms af videresalget til medlemmerne.

Hjemmelsgrundlag

Traktatens artikel 93 (kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmighed).

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagene falder ind under Fællesskabets enekompe-

tence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har 15. september 2008 afgivet betænkning. Efter en forelø-

big undersøgelse af forslaget mener ordføreren, at:

1. forslagets anvendelsesområde er positivt, navnlig fordi det skaber større rets-

sikkerhed. De nye definitioner, der er foreslået af Kommissionen, er brugbare

og længe ventede, hvis der skal holdes trit med de økonomiske realiteter.

2. det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem definitionerne og hand-

lingsplanen for finansielle tjenester. På grund af behovet for en streng fortolk-

ning af momsfritagelserne bør de nye definitioner dog, hvor det er hensigts-

mæssigt, være mere begrænsede end dem, der findes i reglerne for det Indre

Marked.

3. der er behov for at foretage en grundig og omhyggelig undersøgelse af den

virkning, som den omfattende ret til at vælge at betale afgift af finansielle tje-

nester og forsikringer vil have på de endelige forbrugspriser, navnlig med vægt

på den begrænsede erfaring, der er med anvendelsen af denne ret, og manglen

på pålidelige tal, der tillader en præcis vurdering af virkningen. Lempelsen af

procedurerne for virksomheder bør ikke ske på bekostning af øgede forbru-

gerpriser. Denne bekymring er så meget mere berettiget, da forsikringssekto-

ren skal medtages under afgiftsfritagelses-ordningens anvendelsesområde,

navnlig i de lande, hvor der opkræves forsikringspræmier.

For mange afgørende detaljer overlades til medlemsstaterne, hvad angår ret-

tens anvendelsesområde, f.eks. om de kun gælder for visse afgiftsbaserede tje-

nester. Det overordnede resultat vil derfor afhænge af de præcise detaljer i

gennemførelses-foranstaltningerne. Som nævnt ovenfor bekræfter forslaget,

selv om det tilkendegiver, at Kommissionen skal vedtage gennemførelsesfor-

anstaltninger, ikke desto mindre, at medlemsstaterne træffer afgørelse om dis-

se regler i mangel af foranstaltninger fra Kommissionen. Forslaget bør inde-

holde beskyttelsesklausuler for at undgå en markedsopsplitning som følge af

medlemsstaternes uenighed om, hvordan retten til at vælge fritagelsen skal

gennemføres.

4. som Kommissionens konsekvensvurdering viser, er en bivirkning ved grænse-

overskridende konsolidering, at afgiftsindtægten, der genereres af indgående

moms, primært vil tilflyde medlemsstaterne, hvor tjenesten skabes af tjeneste-

udbyderen i modsætning til medlemsstaterne, hvor forbrugeren (erhvervs-

mæssig eller privat) af tjenesten er etableret. Er der nogen beskyttelsesklausu-

ler, der også kunne hindre manglende balance i omfordelingen af genereringen

af afgiftsindtægter? På grund af manglen på pålidelige oplysninger om virknin-

gen af de foreslåede foranstaltninger kunne en forpligtelse til at vurdere, hvor

effektive foranstaltningerne har været, sammen med en forpligtelse til at fore-

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

tage indberetning til Rådet og Europa-Parlamentet, indsættes i lovgivningstek-

sten.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse

Momslovens bestemmelser for fritagelser for dels forsikrings- og genforsikrings-

virksomhed og dels finansielle aktiviteter vil skulle ændres. Muligvis skal anvendel-

sesområdet for lønsumsafgiftsloven konsekvensændres.

Retten til at vælge at betale afgift

Momslovens regler for frivillig registrering vil skulle udvides til også at omfatte

forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.

Omkostningsdeling

Momslovens regler for fællesregistrering vil skulle udvides til også at gælde fælles-

registrering med et selskab m.v. i et andet medlemsland.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse samt omkostningsdeling

Opdatering og præcisering af reglerne vurderes ikke at have nævneværdige sam-

fundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Retten til at vælge at betale afgift - B2B transaktioner

Såfremt Kommissionens forslag vedtages, skønnes provenutabet for den danske

stat på nuværende tidspunkt med meget stor usikkerhed at være omkring 3,5 mia.

kr. Heraf skønnes ca. 2,5 mia. kr. at komme fra fradrag for købsmoms, mens 1

mia. kr. skønnes at vedrøre reduceret lønsumsafgiftsgrundlag.

Finansielle ydelser er i dag fritaget for moms, hvorfor virksomhederne ikke har

mulighed for fradrag for moms på indkøb. Desuden har Danmark en lønsumsaf-

gift, der betales af momsfritagne virksomheder. Hvis virksomhederne kan vælge at

gøre finansielle ydelser momspligtige, kan de undgå disse betalinger, når de hand-

ler med momspligtige kunder. Lønsumsafgiften forsvinder, fordi ydelserne bliver

momspligtige, og købsmomsen forsvinder, fordi den finansielle virksomhed og

dens momspligtige kunder får fuld fradragsret for momsen (lige som alle andre

momspligtige virksomheder).

Provenuskønnene er baseret på en forudsætning om, at de finansielle virksomhe-

der kan vælge at gøre alt salg af finansielle ydelser til momspligtige virksomheder

momspligtigt – bort set fra renter.

Forslaget vil alt andet lige give et særligt stort provenutab i Danmark på grund af

den danske lønsumsafgift.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse samt omkostningsdeling

Opdatering og præcisering af reglerne vurderes ikke at have nævneværdige admi-

nistrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Retten til at vælge at betale afgift

De administrative konsekvenser for erhvervslivet afhænger af, hvordan retten til

at vælge at betale afgift udnyttes nationalt. Bort set fra den finansielle sektor er

langt den største del af erhvervslivets indkøb af varer og ydelser i forvejen pålagt

moms.

Den finansielle sektor vil opleve en omkostningsreduktion, idet den bl.a. vil kunne

få fradrag for moms af varer og tjenester, som sektoren køber hos det øvrige er-

hvervsliv. Desuden betales der ikke lønsumsafgift af momspligtige ydelser.

Det øvrige (momspligtige) erhvervsliv skønnes at få en omkostningsreduktion,

såfremt omkostningsreduktionen i den finansielle sektor resulterer i lavere salgs-

priser før moms. At de finansielle ydelser pålægges moms har ingen realøkono-

misk betydning for det øvrige (momspligtige) erhvervsliv, da momsen kan trækkes

fra.

Høring

Forslagene blev sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myndighe-

der med frist den 11. februar 2008. Den 22. maj 2008 blev oversendt et supple-

rende samlenotat til Folketingets Europaudvalg med høringssvar.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. maj 2008

forud for ECOFIN den 3. juni 2008. Grundnotat om sagen blev oversendt til

udvalget den 20. februar 2008.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter en opdatering og præcisering af momsfritagelsen for forsik-

rings- og finansielle tjenesteydelser. Dette vil øge retssikkerheden og dermed ska-

be større klarhed på området.

Regeringen kan ikke støtte, at sektoren får mulighed for at vælge at betale moms,

bl.a. pga. et ventet større provenutab jf. afsnittet herom. Forslaget ses desuden

ikke at øge harmoniseringen, hvis der kan indføres forskellige frivillige registre-

ringsregler i alle medlemslande.

Vedrørende omkostningsdeling findes der allerede i dag en bestemmelse herom i

momssystemdirektivet, hvorefter man kan danne sådanne grupper og lave moms-

fri leverancer til gruppens medlemmer. I forslaget udbygges den gældende ord-

ning, så den også kan anvendes på tjenester, der leveres over grænserne inden for

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

EU. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvordan ordningen skal fungere i

praksis. Danmark stiller sig positivt afventende overfor forslaget og afventer en

afklaring af de mere tekniske spørgsmål.

Andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslandene støtter præcisering af reglerne for momsfrita-

gelse. Der er dog ikke støtte til retten til at vælge at betale afgift, og omkostnings-

delingselementet afvises af flere medlemslande med henvisning til, at det som en

grænseoverskridende ordning vil lede til svig og misbrug.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 3c:

Resumé

Rentebeskatningsdirektivet

Kommissionen ventes at aflægge rapport om de første tre års erfaringer med rentebeskatningsdirekti-

vet. Rapporten lægger op til en række mindre justeringer i direktivet og det er muligt, at Kommissio-

nens forslag til ændringsdirektiv også vil blive drøftet.

KOM (2008)552

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsind-

komst, som betales fra et EU-land til en person i et andet EU-land. Det skal ske ved,

at oplysning om betalingen indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videre-

sender oplysningerne til rentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Bel-

gien, Luxembourg og Østrig) har valgt i en overgangsperiode at opkræve kildeskat af

renteindtægter til rentemodtagere i andre EU-lande i stedet for at videregive oplys-

ninger om betalingen.

Ifølge rentebeskatningsdirektivets revisionsbestemmelse, artikel 18, skal Kommissio-

nen aflægge rapport hvert tredje år til Rådet om, hvordan direktivet virker. Det er

den første af disse treårs-rapporter, som er på dagsordenen, men det er muligt, at

Kommissionens forslag til ændringsdirektiv også vil blive drøftet.

Indhold

Kommissionen vurderer i rapporten, at rentebeskatningsdirektivet generelt har fun-

geret efter hensigten, men at der med fordel kan gennemføres ændringer, herunder

f.eks. at udvide definitionen af rentebetalinger, at reducere muligheden for at omgå

direktivet samt undgå forskelsbehandling.

Kommissionen vurderer, at definitionen af rentebetalinger bør udvides, således at direkti-

vet også omfatter udbetalinger fra visse innovative finansielle produkter, der med hensyn

til risikoniveau, fleksibilitet og på forhånd fastsatte investeringsafkast kan sidestilles med

fordringer, samt visse forsikringsprodukter, hvor risikoelementet er ganske underordnet i

forhold til et opsparingselement, der er forbundet med indtægter fra fordringer (der er

omfattet af direktivet).

Kommissionen vurderer desuden, at direktivet i et vist omfang bør finde anvendelse

på betalinger til visse juridiske personer (dvs. virksomheder) og retlige arrangementer

beliggende i visse områder uden for EU, hvor regulær beskatning af indtægter fra

opsparing oppebåret af disse juridiske personer eller retlige arrangementer ikke er

sikret. I dag gælder direktivet kun for fysiske personer.

Kommissionen vurderer endvidere, at direktivet medfører en utilsigtet og uhensigtsmæs-

sig forskelsbehandling af institutter til kollektiv investering, samt at alle institutter til kol-

lektiv investering fremover bør være omfattet af direktivet.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

En række af de justeringer, som Kommissionens rapport peger på, er indarbejdet i et

ændringsforslag til direktivet.

ECOFIN ventes at tage Kommissionens rapport til efterretning og opfordre til, at

der arbejdes videre med Kommissionens konkrete forslag til ændringer i direktivet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen ventes at få ingen eller kun marginal betydning for gældende dansk ret. Der

mangler dog at blive foretaget en nærmere vurdering af Kommissionens forslag.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men effektiviseringer af direk-

tivet vil have positive statsfinansielle konsekvenser gennem øget provenu fra skat af

renter mv. i udlandet

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 9. maj 2008 forud for ECOFIN den 14. maj 2008, mens Kommissio-

nens ændringsforslag ikke tidligere har været forelagt.

Holdning

Dansk holdning

Danmark tager Kommissionens rapport til efterretning og er åben over for sigtet med

justeringerne i direktivet. Der mangler dog at blive foretaget en nærmere vurdering af

Kommissionens forslag.

Andre landes holdninger

En række lande vil muligvis tage forbehold for, om Kommissionens bebudede æn-

dringer er tilstrækkeligt funderet i rapporten.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 3d:

Resumé

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning aflægger rapport om arbejdet i andet halvår

2008. Gruppen har undersøgt, om EU-landene overholder aftalen i adfærdskodeksen om at

afvikle allerede sortlistede ordninger og ikke at indføre nye ordninger, der kan skade andre lan-

de. Gruppen har desuden drøftet dens fremtidige arbejde. ECOFIN ventes at tage rapporten til

efterretning.

Baggrund

Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en politisk aftale

om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på

selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. De nye

EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.

Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:

•

medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. nulbeskat-

ning i forhold til de skatteregler, der normalt gælder i det pågældende land),

er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører

fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller for transaktioner med

udenlandske virksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdsko-

deksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse

ved ”bred enighed”.

Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket ventes igen at ske den 2. december

2008.

Indhold

Adfærdskodeksgruppen aflægger rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejde i

andet halvår 2008 med at overvåge overholdelse af pligten til ”standstill”.

Standstill

I marts 2008 skulle medlemslandene oplyse, om de i perioden 1. februar 2007 –

31. januar 2008 havde indført nye skatteordninger, som kan være i strid med

standstill forpligtelsen. Alle medlemslande - bortset fra Slovakiet - oplyste, at de

ikke havde indført sådanne ordninger. Slovakiet notificerede en ordning om skat-

temæssig investeringsstøtte (”Investment Aid Tax Credit”).

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

En række medlemslande notificerede desuden nogle ordninger, som adfærdsko-

deksgruppen har vurderet:

Belgien:

Ny forhåndsbesked om hybrid finansiering,

Belgien:

Ny lovgivning om nedsat beskatning af indkomst fra patenter,

Luxembourg:

Ny lovgivning om nedsat beskatning af indkomst fra patenter,

Portugal:

Ændring af lovgivningen om fri zoner på Madeira,

Slovakiet:

Ny lovgivning om skattemæssig investeringsstøtte,

Spanien:

Ny lovgivning om nedsat beskatning af indkomst fra patenter,

UK:

Ny skattelovgivning på Guernsey, Isle of Man og Jersey.

Ad 2, 3 og 6) Gruppen besluttede, at der ikke er behov for at undersøge

patent-

skatte-ordningerne,

idet ordningerne ikke er afgrænset i forhold til national økonomi

på nogen måde.

Ad 4) Gruppen besluttede, at der ikke er behov for at undersøge de portugisiske

ændringer af lovgivningen om

fri zoner på Madeira,

idet ændringerne er i overen-

stemmelse med ECOFIN’s afgørelse fra 3. juni 2003.

Der er dog et tysk forbehold for de nævnte beslutninger, som derfor ikke er ende-

lige.

Ad 1, 5 og 7) Gruppen har i efteråret 2008 fortsat drøftelsen af den belgiske ord-

ning med

hybrid finansiering,

den slovakiske ordning om

skattemæssig investeringsstøtte

og ordningerne på Guernsey, Isle of Man og Jersey på baggrund af yderligere op-

lysninger.

Gruppens fremtidige arbejde

Gruppen har fortsat drøftelsen af det fremtidige arbejde.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning

af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapport vedrørende 1. halvår 2008 blev forelagt

for Europaudvalget den 30. maj 2008 forud for ECOFIN den 3. juni 2008.

Holdning

Dansk holdning

Danmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efter-

retning.

Vedrørende kriteriet for, om en ordning kun medfører fordele for udenlandsk-

ejede virksomheder eller for transaktioner med udenlandske virksomheder, støtter

Danmark, at oplysninger om størrelse og åbenhed kan indgå i vurderingen på

samme måde som andre elementer - idet et lille land vil have en tendens til mange

udenlandsk ejede virksomheder ift. et stort land - dog under forudsætning af, at

det ikke medfører forskelsbehandling. To ens eller tilsvarende ordninger i to lande

må således ikke bedømmes forskelligt på grundlag af landenes størrelse.

Andre landes holdninger

Andre lande og Kommissionen ventes at støtte, at ECOFIN tager rapporten til ef-

terretning.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 3e:

Koordination af systemer for direkte beskatning -

exitbeskatning

Resumé

Der ventes en drøftelse af retningslinjer for exitbeskatning og muligvis vedtagelse af rådskonklu-

sioner.

KOM(2006) 825

Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggjorde den 19. december 2006 en meddelelse om sam-

ordning af medlemslandenes systemer for direkte beskatning i det Indre Marked,

jf. KOM(2006)823. Inden for rammerne af denne meddelelse offentliggjorde

Kommissionen samme dato en meddelelse om exitbeskatning og behovet for

samordning af medlemsstaternes skattepolitik, jf. KOM(2006)825.

Meddelelsen KOM(2006)823 har karakter af et rammedokument. Baggrunden for

meddelelsen er, at Kommissionen finder, at der løbende er behov for at forbedre

det Indre Markeds funktion, herunder et ønske om at samordne og effektivisere

de ikke-harmoniserede nationale skattesystemer med henblik på at undgå, at per-

soner og selskaber hindres i at udøve deres ret til fri etablering.

Meddelelsen KOM(2006)825 er udsendt på baggrund af blandt andet EF-

domstolens afgørelse i

Lasteyrie-sagen.

I afgørelsen fastslog EF-domstolen, at de

franske regler om exitbeskatning af fysiske personer var i strid med EF-traktatens

bestemmelser om fri etableringsret, fordi Frankrig beskattede urealiserede fortje-

nester på aktier ifm. flytning til et andet land. Selvom dommen vedrører beskat-

ningen af en fysisk person, har den efter Kommissionens opfattelse direkte kon-

sekvenser også for medlemsstaternes regler om exitbeskatning af selskaber.

I meddelelsen anfører Kommissionen, at det sandsynligvis vil være i strid med

EF-traktatens bestemmelser om etableringsfrihed, hvis et medlemsland foretager

en umiddelbar beskatning af urealiserede gevinster i forbindelse med, at et selskab

overfører aktiver til et fast driftssted i en anden medlemsstat eller flytter sit skat-

temæssige hjemsted til en anden medlemsstat. Et medlemsland vil i sådanne til-

fælde efter Kommissionens opfattelse alene kunne beregne det indkomstbeløb,

som den ønsker at bevare sin beskatningsret til, forudsat at det ikke fører til en

umiddelbar beskatning. Medlemslandet må herefter give en ubetinget henstand

med skattebetalingen til det tidspunkt, hvor de pågældende aktiver eventuelt sene-

re bliver afstået.

Meddelelsen om exitbeskatning er blevet drøftet på tre møder i Rådets arbejds-

gruppe vedrørende direkte beskatning i januar, februar og marts 2007.

På grundlag af disse drøftelser blev meddelelsen behandlet i ECOFIN den 27.

marts 2007 (som et A-punkt), hvor Rådet tog meddelelsen til efterretning og sam-

tidig opfordrede medlemslandene til fortsat at arbejde sammen med Kommissio-

nen for at identificere områder, hvor der er behov for yderligere koordination.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Mulighederne for at opstille retningslinjer for udformningen af de enkelte med-

lemslandes exitskatteregler er siden blevet drøftet på møder i arbejdsgruppen ved-

rørende direkte beskatning.

Drøftelserne har udmøntet sig i et udkast til rådskonklusioner, der ventes behand-

let i ECOFIN den 2. december 2008.

Udkastet til rådskonklusioner opstiller retningslinjer for medlemslandenes exit-

skatteregler, herunder ved at definere begrebet ”overførsel af økonomiske aktivi-

teter” samt ved at fastslå de dertil knyttede rettigheder for fraflytnings- og tilflyt-

ningslandet vedrørende beskatningen af den overførte økonomiske aktivitets re-

server og urealiserede gevinster. Det seneste udkast fjerner den hidtidige uklarhed

om fraflytningslandets rettigheder.

Kommissionens åbningsskrivelse

Kommissionen har parallelt den 23. september 2008 fremsendt en åbningsskrivel-

se vedrørende de danske bestemmelser om exitbeskatning, hvori det anføres, at

bestemmelserne muligvis kan være uforenelige med EF-traktatens artikel 43 om

retten til fri etablering og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen.

Skatteministeriet har den 11. november 2008 besvaret Kommissionens åbnings-

skrivelse. Folketingets Europaudvalg er orienteret ved notat af 14. november 2008

herom. I svaret til Kommissionen fastholdes, at de danske exitskatteregler er fuldt

forenelige med fællesskabsretten. Der henvises i den forbindelse til, at formålet

med exitskattereglerne er at sikre opretholdelsen af dansk beskatningskompetence

og at forhindre en vilkårlig omfordeling af den danske skattebase til andre med-

lemsstater. Dette formål kan efter EF-domstolens afgørelser i

Marks & Spencer-

sagen,

N-sagen

Oy AA-sagen

lovligt opstilles. Det anføres dernæst i svarudka-

stet, at

Lasteyrie-dommen

ikke kan udstrækkes til at omfatte erhvervsforhold og

overførsel af aktiver, der indgår i en erhvervsmæssig virksomhed.

Det er således et væsentligt kendetegn for aktiver, der indgår i en erhvervsmæssig

virksomhed, at de er bestemt til at generere indtægter og typisk ikke vil være be-

stemt til salg med fortjeneste på et senere tidspunkt. Herved adskiller erhvervs-

mæssigt anvendte aktiver sig grundlæggende fra for eksempel værdipapirer som

omhandlet i

Lasteyrie-dommen.

Endelig redegøres der nærmere for, at de danske exitskatteregler ikke går videre,

end hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet bag reglerne.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er ikke muligt at beregne direkte statsfinansielle konsekvenser grundet forsla-

genes generelle karakter.

Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dansk holdning

Danmark kan støtte Kommissionens udkast til rådskonklusioner, eftersom de ikke

længere sår tvivl om retten for et medlemsland til at fastsætte eller opretholde

exitskatteregler for erhvervsdrivende fysiske personer og selskaber.

Andre landes holdninger

Et flertal af medlemslandene ventes at være enige om, at EF-domstolens afgørelse

Lasteyrie-sagen

ikke som anført af Kommissionen kan udstrækkes til at omfatte

erhvervsforhold og erhvervsdrivende personers og selskabers overførsel af aktiver

til udlandet.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 4:

Resumé

Revisionsrettens årsberetning for 2007

På ECOFIN den 2. december 2008 ventes Revisionsretten at præsentere årsberetningen for

2007, der blev offentliggjort den 10. november. ECOFIN forventes at tage Rettens præsentation

af årsberetningen til efterretning. Herefter vil Rådet behandle årsberetningen med henblik på ud-

arbejdelsen af decharge-henstillingen til Europa-Parlamentet, der forventes drøftet på møde i

ECOFIN i februar 2009.

Revisionsretten har siden 1995 (for regnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring (DAS) til

Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners (betalin-

gers) lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen udarbejdes på grundlag af en DAS-revisions-

metode, der tager hensyn til de særlige forhold vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.

Revisionserklæringen for 2007 indeholder følgende hovedbudskaber: En blank erklæring (uden

forbehold) om regnskabernes rigtighed; en blank erklæring om betalingernes lovlighed og formelle

rigtighed for indtægterne og ca. 46 % af EU-budgettets udgiftsområder, der vurderes at være

uden væsentlig fejlforekomst (d.v.s. fejl i under 2 % af betalingerne); og en negativ erklæring (med

forbehold) om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på ca. 54 % af EU-budgettets udgifts-

områder (d.v.s. fejl i over 2 % af betalingerne). Derudover noterer Retten sig en række forbedrin-

ger i kontrolsystemerne især i Kommissionen og på samhørighedssområdet (strukturfonde m.v.).

Med hensyn til de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissionens generaldirektører

viser Rettens revision, at kvaliteten atter er blevet forbedret. Rettens årsberetning indeholder en

enkelt kritisk bemærkning om Danmark vedrørende forvaltningen af EU’s traditionelle egne

indtægter (told, landbrugstold og sukkerafgifter).

Revisionsretten anbefaler, at Rådet og Parlamentet træffer beslutning om niveauer for acceptable

risici ved den finansielle kontrol med EU-budgettets gennemførelse, der tager hensyn til balancen

mellem omkostningerne og udbyttet ved kontrolindsatsen. Endvidere anbefaler Retten, at kon-

trollerne og rapporteringen herom fortsat forbedres, ligesom komplekse forordninger og regler bør

forenkles.

Selvom Retten atter peger på forbedringer i budgetgennemførelsen, er det efter dansk opfattelse

fortsat utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgive en revisionserklæring med væsentlige

forbehold for gennemførelsen af EU’s budget. Dette forhold skal - som også fremhævet af Revisi-

onsretten - ses i sammenhæng med budgetgennemførelsens kompleksitet. Baseret på allerede opnå-

ede og forventede yderligere fremskridt i den finansielle forvaltning og kontrol af budgettet er der

dog fortsat grund til forsigtig optimisme, hvad angår muligheden for at opnå en revisionserklæring

med gradvist færre forbehold.

Fra dansk side har man gennem årene spillet en meget aktiv rolle under Rådets behandling af

Revisionsrettens årsberetning og herunder bl.a. bidraget med konkrete forslag til Rådets decharge-

henstilling, der kan medvirke til at forbedre forvaltningen og kontrollen af EU’s budget og in-

formationen herom. Denne aktive linje vil blive fortsat under Rådets kommende behandling af

Revisionsrettens årsberetning.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Baggrund

Decharge-proceduren

På ECOFIN den 2. december 2008 ventes Revisionsretten at præsentere årsbe-

retningen for regnskabsåret 2007 med tilhørende revisionserklæring. Revisionsret-

tens årsberetning blev forelagt for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg den

10. november 2008 - samme dag som beretningen blev offentliggjort.

ECOFIN forventes at tage Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til

efterretning. Herefter vil beretningen blive behandlet i Rådets Budgetudvalg og

Coreper med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamen-

tet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet,

jf. artikel 276 i EF-traktaten. Henstillingen forventes behandlet på møde i ECO-

FIN i februar 2009. Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge,

jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.

Rettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i Fæl-

lesskabet, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Fællesskabets øvrige

institutioner har haft mulighed for at afgive bemærkninger til beretningen.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 afgivet en

revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners

behandling af EF’s regnskab og dermed Kommissionens gennemførelse af bud-

gettet, jf. også EF-traktatens artikel 248, stk. 1. Revisionserklæringen omtales ty-

pisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la déclaration d’assurance”, som di-

rekte oversat betyder forsikrings- eller sikkerhedserklæringen. Erklæringen hviler

på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de underliggende trans-

aktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-

ring om regnskabernes rigtighed, er at få rimelig sikkerhed for, at alle Fællesska-

bets indtægter og udgifter og hele dets formue er registrerede, og at regnskaberne

giver et retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. I

den forbindelse efterprøves bl.a. følgende aspekter ved regnskaberne: Fuldstæn-

dighed, faktisk forekomst (herunder tilstedeværelse og ejendomsret), målbarhed

(herunder værdiansættelse), regnskabsopstilling samt offentliggørelse.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-

ring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, er at til-

vejebringe tilstrækkeligt mange direkte og indirekte revisionsbeviser som doku-

mentation for, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i over-

ensstemmelse med de gældende regler og kontrakter, og at beløbet for disse trans-

aktioner er beregnet korrekt. I den forbindelse efterprøves bl.a., om de enkelte

transaktioner er gennemført i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og

om der på det givne tidspunkt var bevillinger på budgettet til at dække transaktio-

nen.

Rettens revisionsmetode

Baseret på ændringer i revisionsforholdene og indhøstede erfaringer har Revisi-

onsretten gennem årene tilpasset og udviklet den revisionsmetode, der ligger til

grund for DAS-erklæringen. Kernen i den nuværende DAS-metode er en såkaldt

”sikkerhedsmodel”, som bygger på to hovedkilder til revisionsbevis ved kontrol-

len af lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner

(betalinger):

•

En undersøgelse af, hvordan de overvågnings- og kontrolsystemer fungerer,

som EU-institutionerne, medlemsstaterne og tredjelande anvender, når de

skal opkræve og udbetale EU-midler (systemrevision).

Undersøgelser baseret på repræsentative stikprøver af transaktioner vedrø-

rende indtægter og udgifter, som kontrolleres helt ned til den endelige mod-

tager (substansrevision).

•

For at opnå yderligere sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af de

stedfundne betalinger kan Retten supplere hovedkilderne med to andre kilder:

•

En analyse af de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissio-

nens generaldirektører.

En undersøgelse af andre uafhængige revisorers arbejde, herunder særligt

arbejde udført af de overordnede revisionsorganer i medlemsstaterne (i

Danmark Rigsrevisionen).

Rettens behandling og vurdering af fejl

Med DAS-revisionen ønsker Retten at undersøge arten og omfanget af de fejl

EU-betalingerne måtte være behæftet med. Vurderingen af de ved repræsentative

stikprøver konstaterede fejl indgår som et vigtigt element i førnævnte substansre-

vision.

En fejl er en afvigelse fra kravene i de gældende forordninger m.v., som revisor

konstaterer. Nogle fejl er kvantificerbare og har dermed en direkte og målelig fi-

nansiel effekt på det beløb, der udbetales fra EU-budgettet (substansfejl). Det kan

eksempelvis være anmeldelser af for store arealer eller for mange dyr, eller det kan

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

være støttemodtagere, der anmoder om EU-tilskud, som ikke er støtteberettigede.

Andre fejl har ingen effekt på betalingerne, eller det er meget vanskeligt at kvanti-

ficere denne effekt (formelle fejl). Det kan eksempelvis være manglende overhol-

delse af (betalings)frister, en manglende bankgaranti eller mindre mangler ved den

foreliggende dokumentation.

I erkendelse af, at heller ikke gennemførelsen af EU-budgettet kan være fuldstæn-

dig fejlfri, tolererer Retten en vis fejlprocent i betalingerne. Den acceptable fejl-

procent - eller væsentlighedstærskel - er i DAS-revisionen fastsat til 2 % af beta-

lingerne på et givet budgetområde. Overskrider de ved stikprøver konstaterede

substansfejl denne tærskel, vurderes fejlniveauet typisk for højt til at være accepta-

belt. Væsentlighedstærsklen er dermed bestemmende for, om der kan gives en

blank påtegning af regnskabet eller om der skal tages et revisionsforbehold for

betalingernes lovlighed og rigtighed.

Revisionsretten har i øvrigt gennem årene understreget, at konstaterede fejl ikke

kan anvendes som indikator for omfanget af formodet eller konstateret svig (for-

sætlig handling eller undladelse) mod fællesskabsbudgettet, idet svig er en kriminel

adfærd, der først kan kvalificeres som sådan efter en retlig procedure. Hvis Retten

har en begrundet mistanke om svig, meddeles dette til EU’s Kontor for Svigbe-

kæmpelse (OLAF). I de sidste fire år har Retten i gennemsnit årligt indberettet 3,5

sager om formodet svig til OLAF.

I de tilfælde, hvor der foretages fejludbetalinger, er der primært tale om, at den

økonomiske forvaltning og kontrollen hermed ikke fungerer effektivt nok. Kon-

staterede fejludbetalinger søges i øvrigt inddrevet ved brug af finansielle korrekti-

oner eller sanktioner, således at de økonomiske tab for EU’s kasse formindskes

mest muligt.

Indhold

Revisionserklæringen

Revisionserklæringen for 2007 indeholder følgende hovedbudskaber:

•

Retten afgiver en

blank erklæring

(ingen forbehold) om regnskabernes rigtig-

hed, idet EU’s regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’s

finansielle stilling og af resultaterne af deres transaktioner og pengestrøm-

me. De forbehold, Retten sidste år fremsatte om regnskabet for 2006, er ik-

ke nødvendige i forbindelse med 2007-regnskabet, da der er sket forbedrin-

ger.

Retten afgiver ligeledes en

blank erklæring

(ingen forbehold) om betalinger-

nes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende EU’s egne indtægter samt

vedrørende forpligtelser og betalinger inden for følgende budgetgrupper:

Administrationsudgifter og andre udgifter samt gruppen økonomiske og fi-

•

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

nansielle anliggender. Retten konkluderer, at transaktionerne på disse områ-

der er uden væsentlig fejlforekomst (fejl i under 2 % af betalingerne). End-

videre viser Rettens revision, at fejlforekomsten for udgifterne under Den

Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) ligeledes ligger under den

acceptable fejlprocent. De nævnte udgiftsområder udgør ca. 46 % af de i

2007 afholdte betalinger.

•

Retten afgiver en

negativ erklæring

(med forbehold) om betalingernes lovlig-

hed og formelle rigtighed inden for følgende udgiftsgrupper: Landbrug og

naturressourcer med undtagelse af betalingerne under Den Europæiske Ga-

rantifond for Landbruget (EGFL); samhørighed (strukturfonde m.v.);

forskning, energi og transport; bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse

samt gruppen uddannelse og medborgerskab.

Omfanget af fejl i de underliggende transaktioner på disse områder - der

udgør ca. 54 % af de i 2007 afholdte betalinger - ligger over Rettens væsent-

lighedstærskel på 2 %. I gruppen samhørighed (strukturfonde m.v.) vurderer

Retten, at fejlforekomsten er mindst 11 % af udbetalingerne, mens fejlfore-

komsten på de øvrige områder vurderes at være mellem 2 % og 5 % af ud-

gifterne.

•

Retten understreger, at komplicerede eller uklare lovkrav - som f.eks. støtte-

regler - har stor betydning for de underliggende transaktioners lovlighed

og/eller formelle rigtighed på de områder af udgiftsbudgettet, der har fået

en negativ revisionserklæring.

Retten konstaterer, at der er gjort yderligere fremskridt med hensyn til

Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer især vedrørende gene-

raldirektørernes årlige aktivitetsrapporter og erklæringer. Endvidere er der

sket forbedringer i overvågnings- og kontrolsystemernes funktionsmåde på

samhørighedsområdet (strukturfonde m.v.).

•

Revisionsrettens anbefalinger

Årsberetning for 2007 indeholder følgende hovedanbefalinger:

•

Det vil være alt for dyrt at kontrollere alle endelige støttemodtagere og der

vil derfor altid være en vis restrisiko for fejludbetalinger. Denne restrisiko

bør fastsættes på et acceptabelt niveau, der tager hensyn til balancen mellem

omkostningerne og udbyttet ved kontrolindsatsen. Spørgsmålet er så væ-

sentligt, at der bør træffes beslutninger herom af budget- og dechargemyn-

digheden (Rådet og Parlamentet).

Kommissionen bør fortsat arbejde på at forbedre sin overvågning og rap-

portering om budgetgennemførelsen, ligesom medlemsstaterne bør forbed-

re oplysningerne i de årlige oversigter over de foreliggende revisionsrappor-

•

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

ter og erklæringer på de enkelte sektorområder. Der bør finde en passende

opfølgning sted på Kommissionens handlingsplan for bedre intern kontrol

med EU-budgettet og herunder særligt vedrørende inddrivelsen af udestå-

ende fordringer og oplysningerne herom.

•

Der er behov for forenkling af komplekse regler og forordninger. Velud-

formede regler og bestemmelser, som er utvetydige og enkle at anvende,

mindsker risikoen for fejl, gør de nødvendige kontroller mere strømlinede

og reducerer hermed deres omkostninger. På områder såsom udvikling af

landdistrikter og forskning har Retten også tidligere rådet de politiske myn-

digheder til at overveje at forenkle lovgivningen.

Omtalen af Danmark

Rettens årsberetning for 2007 indeholder en enkelt kritisk bemærkning om Dan-

mark vedrørende forvaltningen af EU’s traditionelle egne indtægter (told, land-

brugstold og sukkerafgifter). De traditionelle egne indtægter opkræves af med-

lemsstaterne, som opfører dem i deres nationale regnskabssystem (det såkaldte A-

regnskab) og dernæst stiller dem til rådighed for Kommissionen. Retten fandt, at

de økonomiske aktørers data-input til det elektroniske afregningssystem i mange

tilfælde ikke afspejlede den faktiske import og at dataene derfor ikke var pålidelige.

Det havde medført, at der netto var overført et for lavt beløb til Kommissionen.

Derudover er Danmark omtalt enkelte steder i årsberetningens tabeller m.v.

Årsberetningen, der som nævnt blev offentliggjort den 10. november 2008, vil

blive analyseret nærmere med henblik på en yderligere kortlægning af Revisions-

rettens bemærkninger om budgetgennemførelsen og herunder bemærkningerne

om Danmark.

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge,

jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.

Nærhedsprincippet

Hjemmelsgrundlag

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet fo-

retages på fællesskabsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet bl.a. Rådets decharge-henstil-

ling som indledningsvist nævnt indgår som en del af Parlamentets beslutnings-

grundlag.

Parlamentet forventes at træffe sin decharge-beslutning ultimo april 2009.

Europa-Parlamentets udtalelser

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene - si-

den revisionserklæringens indførelse med virkning fra regnskabsåret 1994 - med

visse forbehold har anset EU´s regnskaber for at give et retvisende billede af Fæl-

lesskabernes indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Denne del af revisions-

erklæringen har med andre ord som helhed betragtet været positiv gennem alle

årene og er for regnskabsåret 2007 blank (helt uden forbehold).

Selvom Retten atter peger på forbedringer i budgetgennemførelsen, finder rege-

ringen det dog fortsat utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har måttet afgive

en revisionserklæring med

væsentlige forbehold for budgetgennemførelsen.

Det drejer sig

hovedsageligt om de dele af udgiftsbudgettet, hvor forvaltningen er delt mellem

Kommissionen og medlemsstaterne: Gruppen landbrug og naturressourcer (der

samlet set har en for høj fejlforekomst) samt gruppen samhørighed (strukturfonde

m.v.). Når det gennem årene har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-

budgettet på en fuldt tilfredsstillende måde i praksis, hænger dette efter regerin-

gens opfattelse sammen med, at forvaltningen og kontrollen af EU’s budget er en

særdeles kompliceret opgave. Dette forhold har Revisionsretten understreget ved

mange tidligere lejligheder og med særlig vægt i årsberetningen for 2007.

Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Revisions-

retten - trods de gennem årene gentagne forbehold i dele af revisionserklæringen -

anerkender de

fremskridt i den finansielle forvaltning og interne kontrol af EU’s budget,

der

har fundet sted i de seneste år og som også fremgår af Rettens årsberetning for

2007. Der er derfor fortsat grund til forsigtig optimisme, hvad angår muligheden

for gradvist at opnå en revisionserklæring med samlet set færre forbehold og der-

med en mere ”positiv DAS”.

Fra dansk side har man gennem årene spillet en meget aktiv rolle under Rådets

behandling af Revisionsrettens årsberetning og herunder bidraget med konkrete

forslag til Rådets decharge-henstilling, der kan medvirke til at forbedre forvaltnin-

gen og kontrollen af EU’s budget og informationen herom. Derudover har vi fra

dansk side konsekvent arbejdet for at styrke Rådets - og dermed medlemsstaternes

- engagement og ansvarsfølelse i spørgsmål vedrørende den finansielle styring og

kontrol af budgettet, ligesom vi aktivt har støttet de forslag vedrørende finansiel

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

forvaltning og kontrol, Kommissionen har fremlagt og som efter vores opfattelse

har kunnet medvirke til at løfte budgetgennemførelsens kvalitet. Denne aktive

linje vil blive fortsat under Rådets kommende behandling af Revisionsrettens års-

beretning for 2007 og den dertil knyttede decharge-henstilling.

Vedrørende andre landes holdninger

Da Revisionsrettens årsberetning endnu ikke har været drøftet, kendes andre lan-

des holdninger endnu ikke.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Dagsordenspunkt 5:

Resumé

Makrofinansiel assistance til Georgien

Kommissionen har fremsat forslag om ny makrofinansiel assistance til Georgien på 46 mio. euro

som gavebistand i 2009. Forslaget ventes behandlet på et kommende rådsmøde.

Baggrund

ECOFIN har tidligere stillet makrofinansiel assistance til rådighed til Georgien i

1997, 2000 og 2006 beløbende sig til i alt 110 mio. euro i lån og 65 mio. euro i

gavebistand.

I perioden 1998-2001 modtog Georgien lån på 110 mio. euro og 25 mio. euro i

gavebistand. EU's støtte var betinget af, at Georgien implementerede IMF’s

PRGF

-program. Da implementeringen ikke fandt sted som planlagt, stoppede

IMF og EU bistanden tidligere end forventet og derfor blev udbetalingen af den

resterende del af gavebistanden ikke udbetalt.

Siden ”Rosen-revolutionen” i november 2003 har den georgiske præsident og

regering arbejdet for et omfattende reformprogram, herunder med henblik på at

øge væksten, forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet og reducere fattig-

dommen. Danmark har blandt andet bidraget med støtte til god regeringsførelse.

Georgien er omfattet af EU’s naboskabspolitik, og spiller generelt en rolle som

drivkraft i reformprocessen i Kaukasusregionen. IMF vedtog i juni 2004 et nyt

PRGF-program, som yder finansiel støtte til Georgien i perioden 2004-2006. EU

besluttede i oktober 2004 at udbetale yderligere 6,5 mio. euro i makrofinansiel

assistance som gavebistand.

Georgien opnåede ikke det fulde udbytte af det tidligere program for makrofinan-

siel assistance, men fik kun udbetalt 31,5 mio. euro af gavebistanden. Den 24.

januar 2006 besluttede ECOFIN at tildele Georgien de resterende 33,5 mio. euro i

gavebistand under et nyt program for 2005-2006 for at støtte den nye regerings

økonomiske reformprogram samt hjælpe Georgien med at reducere landets eks-

terne gæld. Heraf udbetaltes 22 mio. euro i to rater i 2006.

Efter den væbnede konflikt med Rusland i september 2008 står Georgien over for

væsentlige udfordringer med hensyn til genopbygning af den økonomiske stabili-

tet. Konflikten har medført betydelig forværring af tilliden hos investorer og for-

brugere, og sammenfaldet med den finansielle krise betød, at den finansielle sek-

tor i Georgien ramtes særligt hårdt. Kapitalindstrømning fra udlandet standsede

brat, og den høje vækst på i gennemsnit 10 pct. over de sidste 5 år ventes reduce-

ret til 3,5 pct. i 2008. Der ventes en betydelig stigning i arbejdsløsheden og et un-

derskud på de offentlige finanser i 2008 på 6 pct. af BNP, hvilket hovedsagligt

skyldes en væsentlig stigning i forsvarsudgifter og et fald i økonomisk aktivitet.

Poverty Reduction and Growth Facility

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

På det ekstraordinære DER den 1. september 2008 besluttede EU’s stats- og rege-

ringschefer at intensivere EU’s samarbejde med Georgien. Ved en donorkonfe-

rence den 22. oktober 2008 gav Kommissionen tilsagn om støtte til Georgien på

samlet 500 mio. euro fra Fællesskabets budget, som hovedsagligt kanaliseres via

instrumenter under EU’s naboskabsprogram (ENPI), som et bidrag til den øko-

nomiske genopbygning efter Georgiens væbnede konflikt med Rusland.

Indhold

Kommissionen har fremsat forslag om at yde ny makrofinansiel assistance til Ge-

orgien på i alt 46 mio. euro som gavebistand i 2009 som en del af EU’s samlede

støtte til Georgien på i alt 500 mio. euro. Endvidere foreslår Kommissionen, at

det udestående beløb på 11,5 mio. euro på det tidligere makrofinansiel assistance

program fra 2006 udbetales i 2008 under forudsætning af, at programmets betin-

gelser vedr. strukturelle reformer er opfyldte.

Principperne for at yde makrofinansiel assistance er indeholdt i de såkaldte Gen-

val-kriterier, der bl.a. angiver, at der skal være tale om en exceptionel støtte i for-

bindelse med betalingsbalancekriser. På baggrund af Kommissionens forslag vur-

deres Genval kriterierne at være opfyldte.

Georgiens betalingsbalance viser et eksternt finansieringsbehov på i alt 1,4 mia.

USD i perioden 2008-2010. I september 2008 indgik IMF en aftale med Georgien

om et stand-by arrangement på 750 mio. USD. IMF’s program omfatter en række

strukturelle benchmarks, som bl.a. stiller krav til forbedret samarbejde mellem

Georgiens finanstilsynsmyndigheder og centralbanken samt til centralbankens

indførsel af et likviditetsstyringsinstrument. Herudover indeholder IMF-

programmet en plan for finanspolitisk konsolidering fra 2009. Første evaluering af

arrangementet er programsat til december 2008, og Georgiens fremtidige mulig-

heder for at trække på arrangementet er betingede af tilfredsstillende implemente-

ring af IMF-programmet.

Ifølge IMF’s opgørelser, er Georgiens eksterne finansieringsbehov i 2008 dækket

af assistance fra IMF, Verdensbanken og andre donorer. I 2009-2010 er der et

eksternt finansieringsbehov på 450 mio. USD, efter der er taget højde for IMF’s

stand-by arrangement. Det foreslåede makrofinansiel assistance program opfylder

13 pct. af behovet, hvilket er i overensstemmelse med Genval-kriterierne.

Kommissionen foreslår, at den makrofinansielle assistance på 46 mio. euro udbe-

tales i to rater i 2009. Udbetalingen af gavebistanden betinges af, at

•

IMF løbende godkender evalueringer af Georgiens implementering af IMF-

programmet, samt at Georgien herefter beslutter at trække på IMF’s stand-

by arrangement,

Georgien opfylder en række kriterier vedr. strukturelle reformer fastlagt i et

’Memorandum of Understanding’, som forhandles med Kommissionen ef-

ter vedtagelse af rådsbeslutningen.

Rådsmøde nr. 2911 (økonomi- og finansministre) den 2. december 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

Forslaget ventes færdigbehandlet i december og ventes efterfølgende vedtaget i

forbindelse med et rådsmøde.

Hjemmelsgrundlag

Sagen har hjemmel i Traktatens artikel 308.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Sagen om

tildeling af makrofinansiel bistand til Georgien under det tidligere program blev

forelagt for Folketingets Europaudvalg den 17. februar 1997 til forhandlingsoplæg

og den 10. marts 2000 til fornyelse af forhandlingsoplægget. Sagen vedrørende

makrofinansiel assistance til Georgien i perioden 2005-2006 blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg den 15. december 2005 til orientering.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter Georgiens reformbestræbelser og kan støtte en tildeling af ny

makrofinansiel assistance til Georgien.

Andre landes holdninger

Der forventes generelt at være enighed om forslaget om makrofinansiel assistance

til Georgien.