PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2912 - miljø Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS

EUROPAUDVALG

19. november 2008

J.nr.

2102-0009

Ref. NCL/BIBAY

Side 1/85

Klima- og energidelen af rådsmødet (miljø) den 4.-5. december 2008

1. Klima- og energipakken

a: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af

vedvarende energikilder

(VE-direktivet).

KOM(2008)19

b. Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en

ordning for handel med kvoter for drivhusgas–emissioner i Fællesskabet

(Revideret kvotehandelsdirektiv)

KOM(2008)16

c: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om medlemsstaternes

indsats for at reducere deres drivhusgasudledninger for at opfylde Fællesskabets forpligtelser

til reduktion af drivhusgasudledninger op til 2020

(Afgørelse om byrdefordeling uden for ETS)

KOM(2008)17 endelig.

d: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid og

om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, 96/61/EF, 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,

2006/12/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006

(CCS-direktivet)

KOM(2008)18

- Information fra formandskabet

2. CO2 fra biler

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af

præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede

tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer

KOM(2007)856 endelig

- Information fra formandskabet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Afskovning og skovødelæggelse

Kommissionens meddelelse om adressering af udfordringerne ved afskovning og

skovødelæggelse for at takle klimaændringer og tab af biodiversitet

KOM(2008)645 endelig

- Vedtagelse af rådskonklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Klima- og Energipakken

a: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af

vedvarende energikilder

(VE-direktivet).

KOM(2008)19

Revideret notat

1. Resumé

Direktivforslaget indeholder en fordeling af EU’s samlede 20 pct. VE-målsætning på de enkelte

medlemslande, hvor Danmark har fået et VE-mål på 30 pct. Dette indbefatter en stigning i VE’s

andel af det danske energiforbrug på 13 procentpoint, hvilket bringer Danmark i gruppen med de

højeste stigninger i EU. Hvert land skal udarbejde en national handlingsplan, der bl.a. skal

indeholde vejledende delmål. Forslaget åbner mulighed for, at VE kan handles mellem landene.

Endvidere sættes et bindende mål for andelen af vedvarende energi i transportenergiforbruget i

2020 på mindst 10 pct. i hvert medlemsland, og der fastlægges en række bæredygtighedskriterier

for biobrændstoffer til transport og flydende biobrændsler til andre energiformål, som skal opfyldes

for at disse kan indregnes i målopfyldelsen. Bæredygtighedskriterierne omfatter både et

drivhusgasreduktionskrav og begrænsninger med hensyn til, hvilke arealer biobrændstoffer må

produceres på.

Forslaget har været drøftet politisk på miljø- og energirådsmøderne den 28. februar og den 3.

marts 2008, den 5. og 6. juni 2008 samt den 10. og 20. oktober 2008. Forslaget forventes sat på

dagsordenen med henblik på information fra formandskabet på rådsmøderne for miljø den 4.-5.

december 2008 og energi den 8. december 2008.

2. Baggrund

På sit møde i marts 2007 opfordrede DER Kommissionen til at fremsætte et forslag om et nyt

omfattende direktiv om anvendelsen af vedvarende energikilder (VE). Forslaget skulle indeholde

juridisk bindende mål for den overordnede andel af VE og andel af VE i transportenergiforbruget.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsendt den 28. januar 2008 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat under

henvisning til Traktatens artikel 175, stk. 1 (Miljø), og artikel 95 (Indre Marked), og skal vedtages

efter proceduren i artikel 251 (fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).

Artikel 175, stk. 2, litra c, som indebærer beslutning med enstemmighed i Rådet efter høring af

Europa-Parlamentet, anvendes når de foreslåede foranstaltninger ”i væsentlig grad berører en

medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens

energiforsyning”.

I forbindelse med den overordnede beslutning om 20 pct. VE i 2020 på forårstopmødet i DER afgav

Kommissionen en erklæring til rådsprotokollen om, at ”uanset hjemlen vil Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

garantere, at hvert medlemsland indvilger i dets nationale VE-målsætning, som vil blive foreslået,

for at nå frem til den overordnede VE-målsætning for EU”.

Kommissionen anfører som begrundelse for ikke at anvende artikel 175, stk. 2 litra c, at VE er en

almindelig erstatning for konventionel energi og forsynes gennem den samme infrastruktur og det

samme logistiske system. Desuden anvender alle medlemsstater VE og har allerede besluttet at øge

andelen af VE. Derfor vil forslaget ikke i væsentlig grad berøre medlemsstaternes valg mellem

forskellige energikilder eller den generelle sammensætning af deres energiforsyning.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at formålet med direktivforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan efterleves

ved nationale tiltag, bl.a. fordi der tages udgangspunkt i et fælles EU-mål, som det ikke kan

forventes, at medlemslandene af sig selv vil efterleve ud fra hensyn om ligeværdig byrdefordeling

mellem medlemslandene. Endvidere vil nationale tiltag afstedkomme usikkerhed blandt investorer

grundet manglende gennemskuelighed.

Særskilt nævnes det også for biobrændstoffers vedkommende, at det ville være hindrende for

handlen i EU, hvis hvert medlemsland havde sine egne bæredygtighedskriterier. Der henvises derfor

til, at der er behov for initiativer på fællesskabsniveau.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man er enig

i, at harmoniserede regler er en forudsætning for, at de to bindende VE-målsætninger kan realiseres.

5. Formål og indhold

Direktivforslaget er en del af Kommissionens udkast til en samlet klima- og energipakke, som blev

offentliggjort den 23. januar 2008. Klima- og energipakken er svaret på opfordringen fra DER i

marts 2007. Den indeholder en række forslag for de vigtigste sektorpolitikker, der er indbyrdes tæt

forbundet. Klima- og energipakken indeholder udkast til fire retsakter:



et forslag til ændring af EU's emissionshandelsordning (revision af kvotedirektivet)

et forslag til byrdefordelingen i forbindelse med opfyldelsen af Fællesskabets uafhængige

forpligtelse til drivhusgasemissionsreduktioner i sektorer, der ikke omfattes af EU's

emissionshandelsordning (såsom transport, bygninger, servicesektoren, mindre

industrianlæg, landbrug og affald)

et forslag til direktiv om fremme af vedvarende energikilder, der skal bidrage til at nå begge

de ovenfor anførte emissionsmål, og

et forslag til direktiv om CO

-opsamling og -lagring i undergrunden (CCS-direktivet).



Desuden rummer pakken to andre initiativer af betydning for klima- og energipolitikken:



en meddelelse om demonstration af CO

opsamling og -lagring, og



nye retningslinjer for statsstøtte på miljøområdet.

Forslaget vil med virkning fra den 1. januar 2012 fuldt ud ophæve direktiv 2001/77/EF af 27.

september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det

indre marked for elektricitet (VE-eldirektivet) og direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendelsen biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport

(biobrændstofdirektivet).

Formålet med forslaget er at fremme anvendelsen af VE for herigennem at mindske udledningen af

drivhusgasser, bidrage til en bæredygtig udvikling, øge forsyningssikkerheden og fremme

teknologiudviklingen til gavn for den økonomiske vækst, konkurrencedygtighed og

regionaludvikling m.v.

I hovedtræk indeholder forslaget følgende fire hovedelementer:



en fordeling af EU’s samlede 20 pct. VE-målsætning på de enkelte medlemslande,



bestemmelser om oprindelsescertifikater og rammerne for handel med disse,



bestemmelser om en 10 pct. målsætning for VE til transport, og



bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer.

Målsætning inden for VE

Direktivudkastet indeholder en oversigt over medlemslandenes andele af VE i 2005 og forslag til

fordeling af EU’s samlede mål på 20 pct. på nationale bindende målsætninger i 2020 (bilag 1). De

individuelle nationale VE-målsætninger opgøres i forhold til et endeligt bruttoenergiforbrug, som er

nærmere defineret. Udgangspunktet i 2005 for Danmark er 17 pct., og målsætningen for 2020 er sat

til 30 pct. Medlemslandenes målsætninger er sammensat af én del, der er en ligelig fordeling til alle

medlemslande og én del, der afspejler landenes BNP med en justering for hidtidig indsats.

Målsætningerne afspejler derfor ikke de nationale potentialer for VE-udbygning.

Medlemslandenes vedvarende energikilder vist som andel af det endelige energiforbrug i 2005 ift.

2020 målet og som udbygning i procentpoint

Vedvarende energi-

kilders andel af det

endelige energiforbrug i

2005

2,20 pct.

9,40 pct.

6,10 pct.

17,00 pct.

5,80 pct.

18,00 pct.

3,10 pct.

6,90 pct.

8,70 pct.

10,30 pct.

5,20 pct.

2,90 pct.

34,90 pct.

Mål for vedvarende

energikilders andel af det

endelige energiforbrug i 2020

13 pct.

16 pct.

13 pct.

30 pct.

18 pct.

25 pct.

16 pct.

18 pct.

20 pct.

23 pct.

17 pct.

13 pct.

42 pct.

Udbygning i

procentpoint

10,80 pct.

6,60 pct.

6,90 pct.

13,00 pct.

12,20 pct.

7,00 pct.

12,90 pct.

11,10 pct.

11,30 pct.

12,70 pct.

11,80 pct.

10,10 pct.

7,10 pct.

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Letland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det Forenede

Kongerige

15,00 pct.

0,90 pct.

4,30 pct.

0,00 pct.

2,40 pct.

23,30 pct.

7,20 pct.

20,50 pct.

17,80 pct.

16,00 pct.

6,70 pct.

28,50 pct.

39,80 pct.

1,30 pct.

23 pct.

11 pct.

13 pct.

10 pct.

14 pct.

34 pct.

15 pct.

31 pct.

24 pct.

25 pct.

14 pct.

38 pct.

49 pct.

15 pct.

8,00 pct.

10,10 pct.

8,70 pct.

10,00 pct.

11,60 pct.

10,70 pct.

7,80 pct.

10,50 pct.

6,20 pct.

9,00 pct.

7,30 pct.

9,50 pct.

9,20 pct.

13,70 pct.

Hvert medlemsland skal udarbejde en national handlingsplan. Handlingsplanen skal fastlægge

specifikke mål for VE-andelene inden for transport, elfremstilling og varme/køling i 2020, og

planen skal angive passende foranstaltninger til at nå målene.

Forslaget indeholder desuden fastsættelse af vejledende delmål for den samlede VE-andel i fire trin

som en ’sti’ på vej til opfyldelsen af VE-målet i 2020. Den gradvise indfasning er nærmere fastlagt

med en større stigning i den sidste del af perioden.

Hvis et medlemsland ikke lever op til sine delmål, skal der udarbejdes en revideret handlingsplan

for, hvordan landet så i stedet vil nå målet for 2020. Endvidere skal hvert medlemsland hvert andet

år foretage en afrapportering af den faktiske VE-anvendelse i de foregående to år og om omfanget

og indholdet af de støtteforanstaltninger, der gælder for VE-produktionen i medlemslandet.

Oprindelsescertifikater og rammerne for handel med VE

Ifølge direktivforslaget har enhver producent af enten VE-el eller af VE-varme/køling fra anlæg

med en kapacitet på over 5 MW (termisk) ret til at få udstedt et oprindelsescertifikat for hver én

MWh produceret VE. Certifikatet er et bevis på, at en given energiproduktion er baseret på

vedvarende energikilder og svarer derfor til en ”varedeklaration”.

Direktivforslaget sætter en række krav til udstedelsen og anvendelsen af oprindelsescertifikater.

Ifølge direktivforslaget skal det desuden være en enkelt myndighed, der udsteder

oprindelsescertifikaterne. Myndigheden skal føre et nationalt register over certifikaterne og

registrere al af- og tilgang til registeret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget åbner mulighed for, at oprindelsescertifikaterne kan handles imellem

medlemslande eller private juridiske eller fysiske personer. I Rådet er der imidlertid opbakning til

formandskabets kompromisforslag, der indebærer, at medlemslandene kan handle med VE som

statistiske overførsler imellem sig, og at det alene er den form for VE-handel, der tæller med i

landenes målopfyldelse. Der er dermed tale om overførsel af data frem for overførsel af egentlig

VE, hvilket også var tilfældet med det oprindelige forslag om oprindelsescertifikater. Den

væsentligste forskel er derfor, at forslaget afskærer private personers handel med VE fra at påvirke

medlemslandenes målopfyldelse. Oprindelsescertifikaterne fungerer dermed efter

kompromisforslaget alene som beviser for ”grøn strøm”, der efterspørges med henblik på at

demonstrere en grøn profil (på engelsk ”disclosure”), og ikke som redskaber til målopfyldelse.

Kompromisforslaget åbner desuden mulighed for, at to eller flere lande kan indgå samarbejde om

fælles VE-projekter eller kan kombinere deres VE-mål eller støttesystemer. Det er frivilligt for

landene, om de vil gøre brug af fleksibilitetsmekanismerne.

Forslaget åbner også mulighed for, at medlemslandene kan medregne VE-el fra tredjelande i

målopfyldelsen, forudsat at der er tale om et fælles projekt mellem et eller flere EU-lande og

tredjelandet, at VE-elektriciteten er forbrugt i EU, at den er produceret på anlæg sat i drift efter

direktivets ikrafttrædelse og at den ikke har modtaget driftsstøtte i tredjelandet. Dermed skal det

sikres, at VE-elektriciteten er additionel i forhold til 3. landenes planlagte VE-udbygning.

Målsætning for VE i transportsektoren

Forslaget sætter et bindende mål for andelen af VE i transportenergiforbruget i 2020 på mindst 10

pct. i hvert medlemsland. Forbruget af andre fossile olieprodukter end benzin og dieselolie indgår

ikke i opgørelsen af det relevante transportenergiforbrug. Således indgår eksempelvis

skibsbrændstof ikke i opgørelsen af det relevante transportenergiforbrug, ligesom forslaget ikke

indeholder bestemmelser rettet mod skibsfart. Andre former for VE i transportenergiforbruget end

biobrændstoffer, f.eks. VE-el eller VE-baseret brint, vil kunne medregnes i målopfyldelsen, og

direktivet pålægger derfor ikke bestemte iblandingskrav.

Ifølge et dansk forslag, som nu indgår i formandskabets kompromistekst, skal VE-el, der anvendes i

eldrevne køretøjer, tillægges en vægt i opfyldelsen af VE-transportmålet, der tager højde for de

eldrevne køretøjers større energieffektivitet i forhold til andre VE-former i transporten.

Direktivforslaget indfaser et markedsføringspåbud for visse tankstationer, idet der på disse

tankstationer ved indfasningens afslutning den 31. december 2014 skal udbydes dieselolie med et

indhold på mindst fem pct. biodiesel efter volumen. Herudover skal medlemslandene etablere en

mærkningsordning for brændstof iblandet mere end 10 pct. biobrændstof.

Forslaget fastsætter også en række krav til afrapportering fra hvert enkelt medlemsland til

Kommissionen vedrørende støtteordninger, markeds- og miljøforhold. Endvidere skal

Kommissionen overvåge oprindelsen af biobrændstof anvendt i EU og implikationer af

biobrændstofproduktionen i både EU og tredjelande ikke mindst mulige effekter på

fødevarepriserne.

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivet fastlægger med hjemmel i traktatens artikel 95 (totalharmonisering-indre marked) en

række bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler til andre energiformål,

der skal sikre, at miljøhensyn tilgodeses ved produktionen af disse. Efterlevelsen af

bæredygtighedskriterierne er en forudsætning for, at de kan indregnes i de nationale andele for VE

eller komme i betragtning til støtteordninger.

Overordnet tager direktivforslaget afsæt i fire kriterier:



Brugen af biobrændstoffer skal lede til en direkte reduktion i udledningen af drivhusgasser

på 35 pct. i hele brændstoffets livscyklus.

Med afsæt i hensyn til biodiversitet, må biobrændstoffer ikke være produceret af

råmaterialer, der er udvundet på skovjord, som har ligget uforstyrret af menneskeskabt

aktivitet, områder der er udpeget til at varetage naturbeskyttelseshensyn eller græsområder

med høj biodiversitet.

Af hensyn til naturens eget optag af kulstof (carbon storage) må råmateriale til

biobrændstoffer ikke være udvundet fra vådlandsarealer eller skovområder på over en hektar

m.v., hvis sådanne landområder derved ændrer status i forhold til 2008.

Med udgangspunkt i øvrige miljøhensyn skal arealer i EU, der anvendes til dyrkning af

bioafgrøder efterleve bestemmelserne om ”miljø” i Rådsforordning 1782/2003/EF.



Efter kompromisforslaget skal drivhusgasfortrængningsprocenten for biobrændstoffer ved

direktivets ikrafttræden være mindst 35 pct. og stigende til mindst 50 pct. fra 2017.

Kompromisforslaget fastholder samtidig, at der ikke må dyrkes råmateriale til

biobrændstofproduktion på kulstofrige områder, som er defineret som våd- og skovområder.

Imidlertid åbner kompromisforslaget op for, at biomasse fra naturgenopretning, som har til formål

at bevare eller skabe en rig biodiversitet, i nærmere bestemt omfang kan indgå i produktionen af

biobrændstoffer.

Biobrændstoffer, som opfylder kriterierne og samtidig er fremstillet på basis af affald,

restprodukter, halm, græsser, træ m.v. – såkaldt 2. generations biobrændstoffer, kan nyde særlig

støtte derved, at aktørerne (benzinselskaber etc.), som får pålagt iblandingspligt, kan lade 2.

generations biobrændstofferne tælle dobbelt. Dette indebærer dog ikke nogen reduktion i den

nationale forpligtelse til at have 10 pct. VE til transport. Den pligtige iblandingsprocent vil således

skulle justeres opefter i takt med andelen af 2. generations biobrændstoffer, med henblik på at 10

pct. målsætningen kan fastholdes.

Medlemslandene skal pålægge udbydere af biobrændstoffer en rapporteringsforpligtigelse omkring

efterlevelsen af bæredygtighedskriterier og sikre, at udbydernes rapportering er omfattet af en

hensigtsmæssig revisionskontrol.

Kommissionen kan endvidere godkende bi- og multilaterale aftaler med tredjelande, samt frivillige

internationale ordninger for produktionsstandarder af biomasse.

Efter kompromisforslaget får Kommissionen en vis udvidet rapporteringsforpligtelse, som blandt

andet omfatter eventuelle effekter på fødevarepriser ved biobrændstofproduktion i EU og i 3. lande

med betydelig produktion. Derudover skal Kommissionen rapportere om, hvordan indirekte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arealmæssige forskydningseffekter kan indarbejdes i metodologien for beregning af

drivhusgasfortrængningsværdierne.

Ved beregningen af drivhusgasfortrængningen indeholder forslaget en række standardværdier for

forskellige typer biobrændstoffer samt en metode til beregning af drivhusgasfortrængningen.

Det påhviler medlemslandene inden den 31. marts 2010 at fremsende en rapport, der indeholder en

liste over de såkaldte NUTS2-områder, for hvilke det typisk kan forventes at

drivhusgasudledningen fra landbrugsproduktion af råvarer ikke overstiger udledningsværdier

specificeret i direktivet.

Andre bestemmelser

For at sikre en smidig og hurtig godkendelsesprocedure for opførsel af nye VE-anlæg stiller

forslaget også administrative krav til sagsbehandlingen og krav om oplysning om eventuelle

tekniske specifikationskrav, udtrykt efter EU’s standarder. Endvidere indeholder forslaget krav om,

at medlemslandene skal sørge for, at netudbygningen sker i takt med den fysiske VE-udbygning,

ligesom elektricitet fra VE-anlæg skal have forrang til nettet. Tilsvarende skal vilkår, tariffer og

betaling for brug af nettet og eventuelle kompensationsordninger, for så vidt angår netforstærkning

og udbygning, offentliggøres og gælde ensartet for alle brugere af nettet.

Endvidere foreslås det, at hvert medlemsland skal udvikle et certificeringssystem for installatører af

små VE-anlæg i overensstemmelse med nærmere angivne kriterier.

Endelig foreslås det, at medlemslandene skal fremme brugen af VE ved nybyggeri eller renovering

af eksisterende byggeri gennem bygningsreglementet. Her tegner der sig imidlertid et kompromis i

Rådet om, at det er i bygningssektoren generelt, at VE-løsninger skal tilstræbes, og at landene kan

tage kraftvarmeproduktion og økonomisk effektivitet i betragtning. Der stilles dermed ikke krav

om, at der installeres VE-foranstaltninger i hvert enkelt nybygget eller nyrenoveret hus.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er inddraget i beslutningsprocessen i forbindelse med fælles beslutning.

Parlamentets industriudvalg (hovedudvalget) har stemt om det foreløbige udspil til Parlamentets

holdning til direktivet. Blandt de væsentligste ændringsforslag kan nævnes:



Andelen af VE i transportsektoren skal være 5 % i 2015 og 10 pct. i 2020. Heraf skal 20 % i

2015 og 40 % i 2020 være ”smart technologies” dvs. f.eks. elbiler og anden generation

biobrændstoffer.

Der foreslås bindende midtvejsmål og bøder til de lande, som ikke opfylder deres mål.

Private skal have mulighed for at handle med VE-certifikater, hvilket dog forudsætter

tilladelse fra medlemslandene.

Fleksibilitetsmekanismerne skal primært omfatte statistiske overførsler af VE landene

imellem, hvilket er lig den model, der er foreslået af en række EU-lande.

Drivhusgasfortrængningsprocenten for biobrændstoffer skal være 45 pct. fra direktivets

ikrafttræden og 60 pct. fra 2015 for at kunne tælle med i de nationale målsætninger.

Det foreslås, at biomasse defineres på en ny måde. Bionedbrydeligt affald betragtes stadig

som VE, men det forudsætter, at det indsamles separat fra andet affald.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er også centrale ændringsforslag om at fremme VE i nybyggeri og fjernvarme samt at strømline

godkendelsesprocedurer og netudbygning for vindmøller.

Parlamentets industriudvalg stemte om sin betænkning den 11. september 2008. Europa-

Parlamentet forventes at plenar-behandle forslaget den 3.- 4. december som led i behandlingen af

den samlede klima- og energipakke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det gældende VE-eldirektiv er implementeret i den danske elforsyningslov, som vil skulle ændres i

lyset af forslaget. Der er ikke danske retsregler om anvendelse af VE og biobrændstoffer i

transportsektoren.

Herudover skønnes forslaget ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser samt

konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske konsekvenser af klima- og energipakken for Danmark er meget følsomme

overfor ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og teknologiudvikling. En

omkostningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således være forbundet med

betydelig usikkerhed.

Klima- og energipakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra

mankoen fra Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren, (der indeholder allerede

besluttede virkemidler) i forhold til opfyldelse af klima- og energipakkens nationale byrder for

2020. Med basisfremskrivningens grundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og

teknologipriser har Energistyrelsen opstillet et målopfyldende scenario bestående af

energibesparelser, udbygning med VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og

omkostninger vedr. kvoteomfattede emissioner. Scenariet har på flere punkter karakter af

regneeksempel, herunder især vedrørende VE-udbygningens fordeling på teknologier og

omkostningerne ved nationale virkemidler uden for ETS.

De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020 forbundet med hele

klima- og energipakken, udover omkostningerne til allerede besluttede virkemidler, er med

udgangspunkt i dette foreløbige beregningseksempel opgjort til 5-7 mia. kr.. Intervallet udtrykker

årlige omkostninger i 2020, når målene er fuldt realiseret. I 2013-20 vil der være årlige

omkostninger, der stiger gradvist til dette niveau. Det er forudsat, at den af Kommissionen

foreslåede adgang til køb af kreditter i de ikke-kvoteomfattede sektorer udnyttes fuldt ud. I modsat

fald vil omkostningerne for Danmark være væsentligt større.

Som følge af det særskilt høje danske reduktionskrav for ikke-kvoteomfattede sektorer vurderes

pakken at udgøre en særlig stor udfordring for de danske landbrugs- og transportsektorer. Der vil

blive foretaget yderligere undersøgelser af de samfundsøkonomiske konsekvenser for bl.a.

transport- og landbrugssektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt EU’s samlede CO

-reduktionsmål øges fra 20 pct. op mod 30 pct. som konsekvens af en

global aftale, øges omkostningerne for Danmark betydeligt.

Udover de opgjorte omkostninger vil der være (allerede besluttede) omkostninger forbundet med at

nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre mia. kroner årligt.

Derudover vil klima- og energipakken påføre EU som helhed ikke ubetydelige omkostninger, bl.a. i

form af en stigende elpris som følge af CO

-kvotesystemet.

De anførte omkostninger skal samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceret

klimapåvirkning, samt at pakken vil medvirke til at fremme teknologiudviklingen.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Fra et erhvervsmæssigt synspunkt vil forslaget have både negative og positive effekter: Negative

effekter i form af højere energipriser, men på den anden side positive effekter ved at give danske

virksomheder mulighed for at udbygge deres styrkepositioner inden for VE og

energieffektivisering, da efterspørgslen herefter vil blive forøget væsentligt i hele EU. Således

udgør den danske eksport af energiteknologi og -udstyr i dag omkring 50 mia. kr. om året og

stigningstakten har været væsentligt højere end for den samlede vareeksport.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Den omfattende udbygning med VE, effektivisering af energiforbruget og reduceret

drivhusgasudledning har gunstige konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet. 30 pct. VE,

samt en øget indsats mht. energibesparelser, anslås at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser i

2020 med overslagmæssigt 3-4 mio. tons på årsbasis uden for den kvoteomfattede sektor i forhold

til situationen uden nye initiativer.

9 Høring

Forslaget blev sendt i høring den 24. januar 2008 til en bred kreds med frist for bemærkninger den

8. februar 2008.

Følgende fremgår af høringssvarene opdelt efter de emner, som har været nævnt i høringssvarene.

Byrdefordeling og målsætninger

Energi Industrien, CO-Industri, Landbrugsrådet, Dansk Metal, Dansk Energi, Vindmølleindustrien,

Greenpeace, Dansk Skovforening, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Danmarks

Vindmølleforening og Foreningen af Rådgivende Ingeniører er positive overfor ambitionsniveauet i

direktivforslaget og den danske VE-andel på 30 pct.. Det Økologiske Råd og WWF støtter

beslutningen om 20 pct. VE i EU, men mener at målsætningen skal skærpes som følge af, at

opgørelsen baseres på endeligt energiforbrug. LO mener, at der er potentiale for yderligere VE-

udbygning, og 3F foreslår et EU-mål på 30 pct. i 2020.

Dansk Industri er positiv overfor det samlede ambitionsniveau, men mener ikke at danske

virksomheder skal pålægges større omkostninger end deres (vest)europæiske konkurrenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fastlæggelse af delmålsætninger på vejen mod 2020

Ifølge Dansk Industri og Energi Industrien skal delmålene være af ikke-bindende karakter for at

sikre den fornødne fleksibilitet i VE-udbygningen. Heroverfor står Greenpeace og Det økologiske

Råd, der foreslår bindende delmål. Vindmølleindustrien, WWF, Dansk Naturfredningsforening,

Greenpeace, Det Økologiske Råd og Landbrugsrådet foreslår en mere jævn udbygning, da den

foreslåede ’sti’ har for høj vækst i slutningen af perioden. Vindmølleindustrien, Greenpeace og Det

Økologiske Råd foreslår, at Kommissionen får stærkere muligheder for sanktioner hvis delmålene

ikke overholdes.

Nationale handlingsplaner

Dansk Industri, Energi Industrien og Vestas foreslår at Kommissionen udarbejder fælles

retningslinjer for udarbejdelse af nationale handlingsplaner for at gøre dem operationelle.

Nationale støttesystemer

Flere påpeger, at nationale støttesystemer ikke bør ændres pludseligt af hensyn til investortilliden og

en stabil udbygningstakt (Dansk Industri, Vestas, Vindmølleindustrien, Greenpeace, Danmarks

Vindmølleforening). Landbrugsrådet tager stærkt afstand fra forslaget fordi det kan føre til

konkurrence mellem nationale støttesystemer. Energinet.dk og Energitilsynet mener at der er behov

for en harmonisering af de nationale støtteordninger.

VE-handel

Høringssvarene indeholder mange udmeldinger omkring spørgsmålet om handel med

oprindelsesgarantier eller VE-certifikater. En del interessenter noterer sig med tilfredshed at

direktivforslaget giver mulighed for handel med VE-certifikater i et fleksibelt system (CO-industri,

Dansk Metal, Energinet.dk, Dansk Erhverv, Greenpeace). Andre går skridtet videre og ønsker, at

der med tiden udvikles et markedsorienteret system, der sikrer fælles rammer for støtte/finansiering

af VE-udbygningen (Dansk Industri, Energi Industrien, Vindmølleindustrien, Danmarks

Vindmølleforening og Vestas). Andre igen (Landbrugsrådet, LO, Dansk Energi) finder det vigtigt,

at der på kort sigt etableres en fælles markedsbaseret system, der kan suppleres med støttesystemer.

Handelsaktører

Greenpeace og Organisationen for Vedvarende Energi mener, at VE-handel alene skal foregå

mellem medlemslande og ikke mellem private aktører. Flere peger på, at forslagets bestemmelser

om at medlemslandene kan begrænse handel er for uklart formuleret og bør gøres mere klare og

baseret på objektive kriterier (Dansk Industri, Energi Industrien). Andre (Det Økologiske Råd og

Dansk Energi) går videre og mener, at medlemslandene ikke skal have muligheder for at begrænse

handel med VE, som ikke modtager national støtte. Det Økologiske Råd mener endvidere, at

grupper af medlemslande skal have mulighed for at indgå i et handelssamarbejde.

Dansk Industri, Energi Industrien, Dansk Energi og Det Økologiske Råd finder det unødvendigt

begrænsende for handel at en VE-producent, der vælger at modtage økonomisk støtte, skal være

bundet i hele anlæggets levetid. Der er forslag om en kortere bindingsperiode på f.eks. 3-5 år.

Dansk Industri og Energi Industrien støtter forslaget om, at Kommissionen senest i 2014 revurderer

handelselementet.

Oprindelsesgarantier

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energi Industrien og Dansk Fjernvarme mener, at grænsen på fem MW for udstedelse af

oprindelsesgarantier til varme og køling bør fjernes (evt. nedsættes til én MW) fordi garantierne

alene udstedes på anmodning og dermed er frivillige. Dansk Fjernvarme finder ikke, at nationale

oprindelsesgarantiordninger giver den fornødne sikkerhed, de bør derimod baseres på internationale

anerkendte standarder. Dansk Energi mener ikke, at der skal være en udløbsdato på

oprindelsesgarantierne og det skal være muligt at sætte garantierne i ’banken’ til senere brug.

Infrastruktur

CO-industri, Landbrugsrådet, Dansk Metal, Energinet.dk, Vestas, Vindmølleindustrien og Det

Økologiske Råd understreger, at der er behov for investeringer i infrastruktur samtidig med den

fysiske VE-udbygning. KL peger på at kommunerne har behov for redskaber for yderligere at

fremme vedvarende energi i den kommunale planlægning. I den forbindelse nævnes at der er behov

for revision af de kommunale varmeplaner og udarbejdelse af energiplaner med henblik på at

medvirke til en opfyldelse af målsætningerne.

Administrative procedurer

Der er støtte fra Dansk Industri og Energi Industrien til at mindske de administrative byrder fx ved

at oprette ”one-stop-shops” for at myndighedsbehandlingen kan klares i et sagsforløb. Erhvervs- og

selskabsstyrelsen vurderer, at forslaget vil påføre virksomhederne administrative og

erhvervsøkonomiske byrder.

Målsætning for VE i transport

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi, Det Økologiske Råd, Organisationen for

Vedvarende Energi og Vindmølleindustrien støtter, at målet om 10 pct. VE i transportsektoren ikke

er begrænset til biobrændstoffer, men også åbner for f.eks. VE-el i elbiler. Dansk Energi og

Vindmølleindustrien finder behov for at præcisere, hvordan VE-el indregnes i transporten, samt at

sikre korrekt, ligestillet behandling af de forskellige VE-former.

Danske Erhverv, Dansk Transport og Logistik (DTL) og Det Økologiske Råd henleder

opmærksomheden på, at andre alternative drivmidler end biobrændstoffer kan bidrage til at realisere

de overordnede politiske mål. Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) ønsker, at andre VE-

drivmidler end biobrændstoffer indfases i takt med, at de bliver tilgængelige og

omkostningseffektive alternativer. Greenpeace advarer mod alvorlige miljømæssige og sociale

virkninger, hvis målopfyldelsen sker ved biobrændstoffer. Landbrugsraadet vurderer, at

biobrændstoffer for nærværende er det eneste realistiske CO

-begrænsende alternativ for

transportsektoren. Danske Erhverv, Dansk Transport og Logistik (DTL), Det Økologiske Råd og

OVE påpeger mulighederne for energieffektiviseringer. OVE henviser til mere effektive

transportformer.

Danmarks Naturfredningsforening, Danske Erhverv, DTL, og Organisationen for Vedvarende

Energi stiller spørgsmålstegn ved biobrændstoffernes miljøprofil. Novozymes finder at 10 pct. er

opnåeligt og bør primært være i form af biobrændstof. Dansk Industri og Energi Industrien

bemærker, at 10 pct. målet bør forudsætte bæredygtige og konkurrencedygtige 2. generations

biobrændstoffer, jf. Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2007. Greenpeace finder, at

Rådets forudsætning om bæredygtige biobrændstoffer næppe ser ud til at kunne opfyldes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Erhverv, HTS Handel, Transport og Service (HTS),

International Transport Danmark (ITD), Dansk Kollektiv Transport (DKT) advarer om, at

biobrændstoffer kan være en meget dyr løsning.

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

HTS Handel, Transport og Service, ITD og DKT er positiv overfor bæredygtighedskriterierne.

Fagligt Fælles Forbund 3F, Landbrugsraadet, LO og Oliebranchens Fællesrepræsentation anbefaler

bæredygtighedskriterier, som også udstrækkes internationalt. Organisationen for Vedvarende Energi

ønsker offentlig høring, inden Kommissionen kan godkende internationale aftaler om

bæredygtighedskriterier. OFR understreger, at kriterierne ikke må komme til at virke som

handelshindringer overfor tredjelande.

Novozymes roser Kommissionens udspil og støtter stærkt op om etablering af kriterier. Greenpeace

og WWF opfordrer til kraftigt skærpede kriterier gældende alle former for biobrændsler. Danmark

Naturfredningsforening mener, at kriterierne bør skærpes løbende i takt med den teknologiske

udvikling. OFR ønsker, at der skabes mulighed for at justere 10 pct. målet, såfremt de endelige

bæredygtighedskriterier gør det vanskeligt at realisere det.

Det Økologiske Råd finder CO

-fortrængningskravet på mindst 35 pct. meget lavt, og Danmarks

Naturfredningsforening og Greenpeace synes, at det bør hæves til mindst 60 pct. Greenpeace finder,

at Kommissionens beregningsmetoder bør revideres, da den opgivne drivhusgasreduktion for

rapsbaseret biodiesel forekommer markant overvurderet. Novozymes mener, at 35 pct. muliggør at

eksisterende teknologier og processer kan bruges, hvilket er en forudsætning for at få etableret et

marked for biobrændstoffer, dog for at stimulere udviklingen af fremtidens teknologier bør arbejdes

med trinvis hævning af procentsatsen.

Danmark Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWF finder, at der er taget

utilstrækkeligt hensyn til afledte negative effekter på arealanvendelsen. Det Økologiske Råd

efterlyser kriterier om mest energieffektiv anvendelse af biomassen. Greenpeace ønsker generelt, at

der tages højde for flere miljøaspekter. Danmark Naturfredningsforening ønsker, at kriterierne

udstrækkes til at omfatte anvendelse af gødning og pesticider. Oliebranchens Fællesrepræsentation

(OFR) fremhæver hensynet til grundvand og luftkvalitet. Danmark Naturfredningsforening, OFR og

WWF fremhæver hensynet til fødevareproduktion og -priser. OVE ønsker, at kravene om

biodiversitet bør tage udgangspunkt i status for arealanvendelsen per 1. januar 2005 og ikke 2008.

Landbrugsraadet ønsker uddybet argumentation for begrænsninger på brug af biomasse fra specielle

områder.

3F, Danmark Naturfredningsforening, Greenpeace, LO, OVE og WWF ønsker, at

bæredygtighedskriterierne også indbefatter sociale forhold. 3F og LO nævner i den forbindelse, at

bioenergien bør fremstilles i overensstemmelse med ILO’s konventioner.

Greenpeace og OVE ønsker mulighed for at stille egne mere ambitiøse nationale

bæredygtighedskrav.

Greenpeace finder, at der er utilstrækkelig garanti for håndhævelsen af kriterierne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DTL, Danske Erhverv, HTS, ITD, DKT og Oliebranchens Fællesrepræsentation opfordrer til, at der

vedrørende biobrændstoffer koordineres i forhold til den igangværende forhandling af

brændstofkvalitetsdirektivet.

Støttesystemer for biobrændstoffer

Oliebranchens Fællesrepræsentation finder det hensigtsmæssigt, at nye bioprodukter indføres ved

krav om iblanding og vurderer, at ”dobbelttællingen” af 2. generations biobrændstoffer vil forringe

det nuværende europæiske system med ensartede brændstofspecifikationer. Dansk Energi synes det

er positivt, at 2. generations biobrændstoffer kan tælle dobbelt, men at medlemsstaterne skal

pålægges at redegøre for deres fremgangsmåde vedr. dette. WWF ønsker stærkere incitamenter til at

anvende biobrændstoffer med høj drivhusgasreduktion.

Det Økologiske Råd og Greenpeace afviser tvungen markedsføring af specielle biobrændstoffer.

Dansk Energi ser et potentielt problem i, at medlemsstaterne vil undlade at støtte fremstilling af

biobrændstof, fordi biobrændstoffet efterfølgende kan eksporteres og derved ikke tæller med i den

nationale målopfyldelse.

Tekniske forhold vedr. biobrændstoffer

HTS Handel, Transport og Service, ITD, DKT og Oliebranchens Fællesrepræsentation mener, at

reglerne for brug af biobrændstoffer skal udformes på EU-niveau. Oliebranchens

Fællesorganisation ønsker, at regelsættet fortsat defineres i brændstofkvalitetsdirektiv og

europæiske CEN-standarder.

Søfartsstyrelsen gør opmærksom på, at biobrændstoffer kun må transporteres i kemikalietankere,

hvilket skaber en potentiel risiko for tonnagemangel.

Andet

Energi Industrien finder det positivt, at forslaget også har fokus på fjernvarme og –køling.

Energi Industrien støtter anvendelsen af EU minimumsstandarder som instrument til at udpege de

støtteberettigede anlæg.

Dansk Metal foreslår, at der udvikles en fælles EU-indsats for at kunne evaluere og dokumentere

performance af forskellige energisystemer.

Dansk Energi foreslår, at direktivet gøres konsistent med målet om et velfungerende indre marked

for energi således at energi fra vedvarende energi integreres med EU’s øvrige energipolitik.

Vindmølleindustrien finder det forkert at give adgang til at medtælle anlæg, som først tilsluttes efter

2020 og mener at force majeure bestemmelsen skal strammes op og foreslår endvidere at der sker

en normalisering af vindproduktionen.

Organisationen for Vedvarende Energi mener, at der er behov for særlig opmærksomhed i forhold

til indregning af VE fra varmepumper for at undgå at den el, der anvendes til at drive

varmepumperne, tælles med som VE.

Danmarks Naturfredningsforening støtter forslaget om, at VE skal fremmes i forbindelse med

renovering af eksisterende bygninger og ved nybyggeri og ønsker et mere vidtgående forslag for at

udbrede energineutrale bygninger.

Dansk Fjernvarme mener, at biomasse også bør omfatte marin biomasse.

Specialudvalgsdrøftelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-

specialudvalgsmøde for energi og miljø den 7. maj 2008. Nedenfor et kort gengivet de overordnede

kommentarer, som blev fremsat.

Specialeudvalgsdrøftelse den 7. februar 2008:

Ingen af deltagerne kommenterede byrdefordelingen af 20 pct. VE-målet.

Med hensyn til ”stien” for gennemførelsen af VE-målsætningen anbefalede Vindmølleindustrien en

ikke-lineær sti, dvs. en sti der var progressiv i sin udformning, men ikke så ekstremt som den

foreslåede ’hængekøje’. Økologisk Råd kritiserede også ”hængekøje” stien for at være for ekstrem.

For så vidt angår VE-handel støttede Dansk Energi, at der blev åbnet op for handel med VE-beviser,

men der mangler de nødvendige elementer for at handel faktisk bliver mulig, f.eks. binder forslaget

til hele projekter, der er ikke mulighed for banking og levetiden for oprindelsesgarantierne er på kun

ét år. Økologisk Råd var principielt positivt indstillet over for etablering af et certifikatmarked, når

blot det fandt sted gradvist og under hensyntagen til investortilliden, og mente, at man godt kunne

have et certifikat marked og støttesystemer parallelt. Vindmølleindustrien støttede direktivets

balance mellem handel og støttesystemer og henviste til, at Kommissionen har offentliggjort en

rapport, der viser at de tilpassede støttesystemer er de mest effektive. Greenpeace støttede

synspunktet om at certifikaterne skal udvikles langsomt. OVE var bekymret for VE-certifikat

handel, som man fandt, var skadelig for støttesystemerne. NOAH var imod et VE-certifikat marked

Med hensyn til biobrændstoffer påpegede Oliebranchens Fællesrepræsentation, at EU er et

sammenhængende brændstofmarked og derfor kunne for stor fleksibilitet i VE til transport føre til at

der bliver handelshindrende forskelle mellem brændstoffer i de forskellige lande. Hvis man satsede

på VE-el til transport skulle det være i hele EU. Desuden fandt man det uklart, hvordan man kunne

dokumentere VE-el til transport. Vindmølleindustrien, NOAH og Organisationen for Vedvarende

Energi støttede at inddrage VE-el i transport. Dansk Naturfredningsforening og NOAH var imod

biobrændstoffer.

Vedrørende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer påpegede Dansk Erhverv, at det var helt

centralt, at der var fælles bæredygtighedskriterier for VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet.

Greenpeace mente, at bæredygtighedskriterierne var for svage, men støttede inddragelse af sociale

kriterier. NOAH fandt, at 35 pct. kriteriet skulle strammes op. Dansk Naturfredningsforening fandt

bæredygtighedskriterierne gode, men kritiserede at de ikke omfattede arealanvendelses-

problemstillingen. Dansk Naturfredningsforening mente endvidere, at 35 pct. kriteriet var sat for

lavt og fandt, at der burde være en planlagt stramning over tid. Økologisk Råd mente at

bæredygtighedskriterierne skulle opgøres landeafgrænset for at undgå uhensigtsmæssig transport af

biomasse.

Sagen blev endvidere drøftet i specialudvalget den 15. maj 2008:

Det økologiske Råd (DØR)og NOAH mener at der skal være bindende delmål, at der løbende skal

moniteres med hensyn til opfyldelsen af disse og at der skal være sanktioner for ikke at nå disse

mål. DI mente derimod ikke at landenes delmål skal være bindende idet det vil svække landenes

fleksibilitet og omkostningseffektiviteten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOAH var stadig imod handel med VE-beviser. Dansk Energi støtter derimod handel med VE-

beviser og mente at virksomheder også burde kunne handle med VE-beviser. Vindmølleindustrien

støttede ligeledes handel med VE-beviser. DI mente at Landene skulle kunne opfylde en del af

deres VE forpligtelser gennem handel med VE-beviser. Energinet.dk mente at der bør strammes op

omkring handel med VE-beviser.

Mht. biobrændstoffer mente DØR at det var vigtigt at der bliver stillet en række

bæredygtighedskriterier. OVE fremhævede at man havde oplevet store negative sociale

konsekvenser i forbindelse med produktionen af biobrændstoffer i udviklingslande. Desuden mente

OVE at en evt. biobrændstofmålsætning burde tage hensyn til krav og energieffektivitet.

NOAH gik stadig ind for en højere fortrængningskvotient når det gjaldt biobrændstoffer; mindst 60

pct. Desuden skal det være frit om et Medlemsland vælger at implementere mål for biobrændstoffer

i transportsektoren. Greenpeace støtter, at målet om 10 pct. VE i transportsektoren ikke er

begrænset til biobrændstoffer. Landbrugsrådet fremhævede at det ikke nødvendigvis er

produktionen af biobrændstoffer der presser fødevarepriserne i vejret.

Oliebranchens Fællesrepræsentation satte spørgsmålstegn til hvordan man ville sikre den

infrastrukturelle udbygning i forhold til f.eks. elbiler.

Vindmølleindustrien bekræftede at man stadig ønsker en mere lineær sti set ift. Kommissionens

foreslåede ’hængekøje’. Opfølgningen på de nationale stier bør være mere præcis for at sende de

rette signaler bagud i systemet.

Landbrugsrådet efterspurgte indsigt baggrunden for regnskaber fsva. de samfundsøkonomiske

konsekvenser af VE-direktivet for Danmark.

WWF ville vide hvilken mekanisme der var tænkt på ifm. Samlenotatets formulering om en

mekanisme, der sikrer at lande som markant afviger fra sine delmål, vedtager foranstaltninger, der

kan sandsynliggøre en tilstrækkelig VE-udbygning frem mod VE-målet.

Sagen blev derudover drøftet i specialudvalget den 10. september 2008:

Greenpeace pointerede behovet for bindende delmål. CO2-kravet for fortrængning af fossile

brændstoffer bør være skrappere end 50 pct., gerne op mod 60 pct.

NOAH støttede Greenpeace ift. en højere fortrængningsprocent på 60 pct. 10 pct. målsætningen for

vedvarende energi til transport burde fjernes fra forslaget, fordi det ville medføre en stor andel

biobrændstoffer.

Dansk Naturfredningsforening gav udtryk for, at der var behov for strenge krav til fortrængning af

fossile brændstoffer i 10 pct. VE-målet for transport.

Dansk Energi kommenterede på VE-handel. Opbakning til fokus på omkostningseffektivitet og

ønske om at forhandle pakken samlet. Nævnte at Europa-Parlamantet har kompromisforslag

vedrørende muligheden for opt-in og grøn-el, hvilket Dansk Energi støtter. Samlenotatet burde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opdateres så disse forslag eksplicit nævnes, og der bør også tages stilling til forslagene fra dansk

side.

Dansk Industri støttede op om handelsmekanismerne i Kommissionens forslag. Industrien mente, at

Kommissionens forslag om ikke-bindende målsætninger burde bevares i teksten og gik ind for en

harmonisering af støttesystemet. 10 pct. målet for transport burde revurderes.

Energi- og olieforum manglede en redegørelse for bevisligheden i, at VE-el i biler også i realiteten

stammede fra VE. Oliebranchen mente, at der var uoverensstemmelse mellem Energistyrelsens

tidligere meddelelse om, at biobrændstof udgjorde det mest reelle og konkurrencedygtige alternativ

til fossile brændstoffer og så det faktum, at man ville lade VE-el tælle tredobbelt. Dertil blev der

stillet spørgsmålstegn ved, hvordan den nuværende tvungne iblanding under den nationale

allokeringsplan harmonerede med den danske modstand mod en tvungen iblanding på 5 pct.

Signalerne fra regeringen var meget modsatrettede og forvirrende. Endelig blev der fra branchen

givet udtryk for, at det kunne blive problematisk at få behandlet pakken under ét, når der

sideløbende blev behandlet en række nærtbeslægtede forslag.

Energinet.dk stillede spørgsmålstegn ved hvilken funktion oprindelsesgarantierne ville have, hvis de

ikke skulle bruges til handel, men udelukkende ville blive anvendt til at verificere produktionens

VE-oprindelse. Europa-Parlamentets forslag om at inddrage forbrugerne i denne forbindelse ville

være værd at se nærmere på.

Dansk Landbrug gav udtryk for, at hensynet til biodiversitet ikke måtte medføre alt for restriktive

regler for landbruget. Det fremgik ikke helt tydeligt af samlenotatet, hvilke øvrige miljøhensyn der

var tale om ift. dyrkning af biobrændstoffer.

WWF gav sin støtte til arbejdet med el-biler og 10 pct. målet ift. transport, så længe dette mål blev

opfyldt ud fra en række strengt fastlagte bæredygtighedskriterier. WWF var optaget af at få at vide,

hvordan regeringen forholdt sig til bæredygtige sociale aspekter ift. kriterier for biobrændstoffer,

sådan som Europa-Parlamentet havde fremsat forslag om.

Energinet.dk ønskede samtænkning og samspil af energisystemerne, for at deres arbejde som

systemoperatører kunne forenkles.

Vindmølleindustrien ønskede bindende mål fordelt på en lineær sti. Det var nødvendigt med en

harmonisering af støttesystemerne på sigt, men indtil en decideret harmonisering var kommet på

plads, var der behov for, at landene fandt fælles fodslag og fik udarbejdet en brugbar fælles ordning.

Systemansvar kunne være en løsning. Dertil var det nødvendigt at have skarp ejermæssig adskillelse

af systemerne.

Sagen blev senest drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 12. november 2008:

Energi- og olieforum ville gerne have forklaret sammenhængen mellem Energistyrelsens rapporter

fra januar 2008, og det nuværende forslag om elbiler da førstnævnte konkluderede at elbiler ikke

var samfundsøkonomisk rentable. Stillede konkret spørgsmål om VE i bygninger. Energi- og

olieforum spurgte, hvorvidt definitionen af 2. generation biobrændstoffer omfattede affald.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri ønskede med reference til referatet fra sidste specialudvalgsdrøftelse at få slettet

sætningen vedrørende biobrændstoffer ”idet der var potentiale for en større andel”. DI støttede ikke

bindende mål for el og varme. Dansk Erhverv støttede DI i denne betragtning, og spurgte til status

for de samfundsøkonomiske beregninger for landbrug og transport.

Dansk Skovforening ønskede kriterierne for biobrændstoffer præciseret, og stillede endvidere

spørgsmålstegn ved om formandskabets kompromistekst forbød at gøre brug af biomasse som

hidrører fra naturpleje af naturbeskyttede områder under Natura 2000.

DØR fremførte at man ønskede højere standardkrav til biobrændstoffer, frem for at 2. generations

biobrændstoffer blev belønnet.

NOAH mente ikke, at regeringens position på forskydningseffekten hang sammen med støtten til 10

pct. VE transportmålet og mente i øvrigt at der burde stilles krav om en fortrængning på 60 pct. fra

starten. Mente desuden ikke, at det var tydeligt at regeringen ikke støtter tvungen iblanding.

DØR støttede Europa-Parlamentets forslag om sanktionsmuligheder fsva. landenes VE udbygning.

DØR, Greenpeace og WWF ønskede ikke revisionsklausuler i VE direktivet.

DØR ønskede, at private aktører kunne byde ind og handle med VE beviser.

Greenpeace, NOAH og WWF ønskede at fastholde kravet til VE i nye bygninger.

Dansk Fjernvarme bemærkede, at man ikke støtte Europa-Parlamentets forslag fsva. fjernvarme.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelt

Fra dansk side støtter man grundlæggende formålet med direktivet om at fremme VE.

Direktivforslaget anses således som en naturlig opfølgning på konklusionerne fra DER den 8. og 9.

marts 2007.

Det er den danske regerings holdning generelt, at Kommissionens pakke, herunder VE-direktivet,

bør forhandles samlet, og regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rådet om klima- og

energipakken i 2008.

Den nødvendige fleksibilitet i implementeringen af målene må sikres, herunder velfungerende

handelssystemer for emissioner og for VE. Fleksibilitet gør det muligt at fokusere på

omkostningseffektive løsninger. Endvidere bør virkemidlerne til opnåelse af EU’s overordnede

klima- og energimål og samspillet mellem disse jævnligt være genstand for evaluering i forhold til

såvel omkostningseffektivitet og bidrag til det overordnede mål.

Den nationale målsætning om 30 pct. VE i 2025 (målt i forhold til bruttoenergiforbruget), som

foreslået af regeringen i 2007, svarer med en lineær indpasning til ca. 29,6 pct. i 2020 målt i

endeligt bruttoenergiforbrug. Det anerkendes, at Kommissionen ved fastsættelsen af de nationale

mål har taget hensyn til landenes hidtidige indsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VE-handel og nationale støtteordninger

Danmark er positiv over for Kommissionens forslag om fleksibel handel med VE samt

kompromisforslaget om medlemslandenes mulighed for at lave statistiske overførsler af VE

imellem sig. Forslagene giver på den ene side mulighed for, at lande, der ønsker at fremme handel,

kan gøre dette, og sikrer på den anden side, at lande, der ønsker at opfylde VE-forpligtelsen

nationalt, kan gøre dette. Regeringen lægger vægt på, at handelen med VE bliver så velfungerende

som muligt.

Fra dansk side kan man støtte, at medlemslande, der i deres nationale handlingsplan ønsker at

opfylde deres forpligtelse gennem en national VE-udbygning, får mulighed for at sikre sig, at en

sådan udbygning kan tælle med i opfyldelsen af den nationale forpligtelse. Det er i dansk interesse,

at opfyldelsen af den danske forpligtelse gennem etablering af ny VE-kapacitet kan gennemføres

nationalt.

Regeringen er enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at foreslå en

fuldstændig harmonisering af den økonomiske støtte som en nødvendighed for at fremme øget

anvendelse af VE. Regeringen er derfor positiv over for forslag til handel med VE, som kan rumme

de enkelte landes forskellige støttesystemer og som samtidigt rummer en stor grad af fleksibilitet

med fokus på omkostningseffektivitet. Hermed muliggøres kontinuitet i forhold til den

igangværende indsats for at fremme anvendelse af VE.

Vejledende delmål

Danmark støtter, at forslaget indeholder delmål. Fra dansk side vil der imidlertid blive arbejdet for,

at de sikres et stærkere incitament for medlemslandene til at gøre en effektiv indsats for at fremme

etableringen af VE, eksempelvis ved at de vejledende delmål får mere forpligtende karakter, eller at

der på anden måde etableres en mekanisme, der sikrer, at lande, som markant afviger fra sine

delmål, vedtager foranstaltninger, der kan sandsynliggøre en tilstrækkelig VE-udbygning frem mod

delmålet.

Desuden ser man fra dansk side positivt på, at Kommissionen via de nationale handlingsplaner og

rapporteringsforpligtelser kan følge medlemslandenes udbygning med ny kapacitet til VE og hvert

enkelt lands ”sti” til opfyldelse af VE-målsætningen. Fra dansk side finder man, at disse

mekanismer bør udformes på en måde, som giver medlemslandene rimelige og nødvendige

muligheder for at dokumentere, at en faktisk udbygning finder sted.

Danmark ønsker, at udbygningstaksten bliver mere jævn i perioden, end Kommissionens forslag og

senere kompromisforslag i Rådet lægger op til.

Danmark støtter desuden behovet for smidige administrative krav til sagsbehandlingen i forbindelse

med opførsel af nye VE-anlæg. Der er sympati for, at forslaget stiller krav til medlemslandene om

at sørge for, at netudbygningen i EU sker i takt med VE-udbygningen, og at der i øvrigt er ensartede

betingelser og vilkår for alle brugere af nettet, også nye der tilslutter sig.

VE i transportsektoren

Fra dansk side finder man det væsentligt, at målet på 10 pct. VE i transportsektoren giver

medlemslandene fleksibilitet til selv at finde de mest velegnede vedvarende energikilder til

efterlevelse af målet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om særlig støtte til 2. generations biobrændstofteknologier hænger tæt sammen med

spørgsmålet om det rette CO

-fortrængningskrav. Udviklingen af de mest miljøvenlige

biobrændstofteknologier vil med fordel kunne stimuleres ved et krav om en væsentlig CO

fortrængning og en på forhånd annonceret gradvis stramning heraf over tid. Fra dansk side kan

endvidere støttes forslag som ud over minimumssatserne for fortrængning af CO2 også giver en vis

belønning af højere fortrængningsprocenter, hvilket typisk gælder 2. generations biobrændstoffer.

Generelt finder Danmark det væsentligt, at energieffektive løsninger som VE-el til eldrevne

køretøjer/plug-in hybridbiler tillægges en vægt i opfyldelsen af VE-transportmålet, der tager højde

for deres større energieffektivitet i forhold til andre VE-former i transporten. Der bør således

korrigeres for, at eldrevne biler i kraft af deres overlegne energieffektivitet skal bruge væsentlig

mindre energi (VE-el) til at udføre samme transportarbejde end løsninger baseret på

forbrændingsmotoren (biobrændstoffer).

Danmark ser positivt på, at bæredygtighedskriterierne for biobrændstof omhandler krav til

biobrændstoffernes direkte effekt på CO

-fortrængning, kulbinding i jord og biomasse samt

biodiversitet. Dog forholder man sig fra dansk side skeptisk overfor det bureaukrati, der kan opstå i

forbindelse med det foreslåede system, som kræver, at der skal holdes øje med den nuværende og

fremtidige anvendelse af landbrugsjord i samtlige lande i EU/verden. Der bør heller ikke unødigt

indarbejdes krav, som reguleres i anden lovgivning.

I forhold til drivhusgasbesparelser lægger man fra dansk side særlig vægt på, at der sker en

væsentlig reduktion af drivhusgasemissioner i hele brændstoffets livscyklus i forhold til fossile

brændsler og at disse løbende strammes i forhold til de teknologiske muligheder, således at

innovative teknologier med høj fortrængning fremmes.

Danmark ønsker således, at mindstekravet til fortrængningsprocent øges fra 35 til op mod 45 pct. i

2010, og at den endvidere øges til 50-60 pct. i 2015 eller endnu højere, såfremt det er teknisk

muligt.

Herudover forholder direktivforslaget sig ikke i tilstrækkeligt omfang til, at dyrkning af bioafgrøder

på bekostning af fødevareafgrøder kan føre til, at der som kompensation dyrkes fødevareafgrøder på

arealer, som ikke er omfattet af bæredygtighedskriterier, og dermed kan være miljøbelastende og i

sidste ende indebære en stigning i verdens udslip af drivhusgasser.

Danmark støtter, at der som minimum etableres en overvågningsmekanisme og en mulighed for, at

Kommissionen kan foreslå kompenserende foranstaltninger, men ser helst, at Kommissionen

indarbejder problemstillingen med indirekte arealmæssige forskydningseffekter i sin metodologi.

Danmark støtter den nye tilføjelse om, at biomasse fra naturgenopretning kan benyttes til

produktion af biobrændstoffer.

Det er væsentligt, at der sker en international udbredelse af bæredygtighedskrav for at modvirke, at

de mindst bæredygtige biobrændstoffer blot omdirigeres til anvendelse uden for EU. I henhold til

forslaget gives Kommissionen vide beføjelser til at træffe aftaler herom med tredje parter, men det

er vigtigt at sikre, at der ikke opstår unødvendige handelshindringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er fra dansk side vigtigt, at der bør gælde sammenlignelige, høje krav til biobrændstoffer

produceret inden for og uden for EU, således at kravene til bæredygtighedskriterierne ikke får

karakter af tekniske handelshindringer.

VE og bygninger

Fra dansk side er man imod forslag om et særskilt mål for VE-udbygning i bygninger, idet det kan

hindre omkostningseffektive valg til opfyldelse af det overordnede VE-mål.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Klima- og energipakken generelt

Forslaget har været genstand for politisk drøftelse på rådsmøderne den 28. februar (energi) og den

3. marts (miljø), på energi- og miljørådsmøderne den 5. og 6. juni 2008 samt på rådsmøderne den

10. oktober (energi) og den 20. oktober (miljø). Det Europæiske Råd i oktober 2008 bekræftede, at

Rådet skulle søge at nå til enighed om hele klima- og energipakken inden udgangen af 2008.

Byrdefordeling

Med hensyn til byrdefordelingen har der generelt været tale om en positiv modtagelse af

direktivforslaget. De fleste lande har dog tilkendegivet, at der for deres vedkommende er tale om

meget store byrder. Formandskabet har udskudt drøftelsen af byrdefordelingen til der er opnået

enighed om de øvrige bestemmelser i direktivforslaget, idet fordelingen skal ses i sammenhæng

med den samlede balance i hele klima- og energipakken og det samlede VE-direktivforslag.

Nationale handlingsplaner og delmål

Der er generel opbakning til udarbejdelse af nationale handlingsplaner for, hvordan de enkelte lande

påtænker at nå det endelige VE-mål.

Danmark og Europa-Parlamentet står ret alene med ønsket om, at delmålene får en mere

forpligtende karakter, og at udbygningstakten for VE sættes højere i de første år af perioden.

VE-handel og oprindelsescertifikater

Et stort flertal af lande har givet deres tilslutning til kompromisforslaget, der alene fokuserer på

handel som statistiske overførsler af VE imellem medlemslandene mod betaling frem for

Kommissionens oprindelige forslag til et handelssystem for VE-oprindelsescertifikater.

Der er meget bred opbakning til forslaget, fordi det tilgodeser både de lande, der ønsker muligheden

for at kunne købe sig til deres VE-målopfyldelse og de lande, der ønsker et mere juridisk robust

system samt et system, der sikrer kontrollen med nationale støttesystemer.

VE i transportsektoren

Der er generel opbakning til målet om 10 pct. VE til transport, men det diskuteres, hvordan

målopfyldelsen skal beregnes. Der er imidlertid bred opbakning til princippet i det danske forslag

om at lade VE anvendt i eldrevne køretøjer tælle ekstra i målopfyldelsen pga. disse bilers høje

energieffektivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

En række medlemslande går ind for, at mindstekravet til biobrændstoffers drivhusgasfortrængning

hæves over tid.

Et flertal af medlemslande støtter, at der skal opstilles kriterier for andre miljømæssige og sociale

virkninger i tredjelande, og i det seneste kompromisforslag er der lagt op til, at Kommissionen skal

overvåge udviklingen med mulighed for, at Kommissionen senere kan foreslå korrigerende

foranstaltninger.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. september 2008 til

forhandlingsoplæg forud for miljø- og energirådsmøderne den 10. og 20. oktober 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b: Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en

ordning for handel med kvoter for drivhusgas–emissioner i Fællesskabet

(Revideret kvotehandelsdirektiv)

KOM(2008)16

Revideret notat

1. Resumé

EU's kvotehandelssystem har siden 2005 været et vigtigt virkemiddel i EU's klimapolitik. I det

foreliggende forslag til revision af kvotedirektivet lægges der op til, at den samlede kvotemængde

fremover skal fastlægges på EU-niveau og at kvotemængden gradvist skal reduceres med henblik

på at de kvotebelagte sektorer skal bidrage til at EU reducerer drivhusgasudledningen med 20 pct. i

2020 eller 30 pct. som led i en global aftale.

I handelsperioden 2008-12 er CO2-udledningen fra større anlæg indenfor el- og varmeproduktion,

industri og offshore inkluderet under kvotehandelssystemet. Rådet og Parlamentet har desuden i

sommeren 2008 indgået en aftale om at inkludere luftfarten under EU's kvotesystem fra 2012.

Revisionsforslaget fremsætter en række ændringer af kvotedirektivet gældende fra 2013.

Kvotehandelssystemet foreslås bl.a. udvidet til at inkludere flere sektorer og drivhusgasser, og der

lægges op til i højere grad at auktionere kvoterne frem for at tildele gratis kvoter. Tildelingen af

gratis kvoter udfases gradvist frem mod 2020, hvorefter alle kvoter auktioneres. Kvoterne til

auktionering gives til medlemslandene, som skal stå for auktioneringen og dermed modtage

provenuet, idet der dog lægges op til, at der i 2010 skal vedtages fælles EU regler om timing,

administration m.v. i forbindelse med auktionerne. I 2010 skal der, ifølge forslaget, gennemføres

analyser af hvorvidt kvotesystemet medfører, at visse typer produktion flytter ud af EU som følge af

højere kvotepriser (carbon leakage) hvorefter Kommissionen kan fremsætte forslag om at

gennemføre forebyggende initiativer til virksomheder i sektorer, der vurderes at være udsat for

carbon leakage.

Forslaget har været drøftet politisk på miljø- og energirådsmøderne i marts/februar, juni og

oktober 2008. Forslaget forventes sat på dagsordenen med henblik på information fra

formandskabet på rådsmøderne for miljø den 4.-5. december 2008 og energi den 8. december 2008.

2. Baggrund

Forslaget fremsættes i sammenhæng med DER’s beslutning i marts 2007 om at gennemføre

reduktioner i drivhusgasudledningerne i 2020 på minimum 20 pct. i forhold til 1990, samt EU's

beslutning om at reducere med 30 pct. i forhold til 1990, som led i en global aftale, hvor andre i-

lande påtager sig en tilsvarende forpligtelse i 2020.

Forslaget til revision af kvotedirektivet sigter mod at udvide og effektivisere kvoteordningen, og

herunder at rette op på en række problemer, der er identificeret i den første handelsperiode 2005-07,

samt ved forberedelsen af den anden handelsperiode for 2008-12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i

TEF artikel 175 stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

fælles beslutningstagen i medfør af TEF artikel 251.

4. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kvotedirektivet var oprindeligt begrundet i en erkendelse af, at EU's enkeltlande vanskeligt kan

pålægge energi- og emissionsintensive industrier nationale begrænsninger på deres udledninger af

drivhusgasser uden at påføre dem konkurrence problemer. Ved at indføre en fælles kvoteordning

håbede man, at virksomhederne fik nogenlunde ens konkurrencevilkår internt i EU. Det vedtagne

kvotedirektiv overlod stor kompetence til medlemslandene til at fastsætte nationale lofter og

allokeringsregler i nationale allokeringsplaner – dog således at Kommissionen skulle godkende

disse planer.

Erfaringerne fra den første handelsperiode 2005-07 har vist, at den hidtidige, decentrale fastsættelse

af nationale kvotelofter ikke var i stand til at sikre reduktioner af drivhusgasser i de omfattede

sektorer, jf. nedenfor.

Samtidig har den decentrale model medført meget forskellige allokeringsregler i de enkelte

medlemsstater, hvilket har medført betydelige konkurrenceforvridninger.

Der er således ingen tvivl om, at den hidtidige model med høj grad af national kompetence i

fastlæggelse af nationale kvotelofter og allokeringsregler, ikke er et effektivt instrument til at sikre

reelle reduktioner af drivhusgasser i de omfattede sektorer. For at kunne indfri det ambitiøse

drivhusgasreduktionsmål og målsætningen for anvendelse af vedvarende energi som EU's stats- og

regeringschefer vedtog under DER’s møde i marts 2007, er det nødvendigt at ændre kvotedirektivet.

5. Formål og indhold

Der er følgende hovedelementer i Kommissionens forslag:

Fra nationale kvotelofter til ét EU kvoteloft

Kommissionen foreslår, at der fremover fastlægges ét fælles EU-loft over tilladte emissioner. Hidtil

har medlemslandene fastlagt nationale kvotelofter i nationale allokeringsplaner, som har skullet

godkendes af Kommissionen. Hovedbegrundelsen for at foreslå ét EU-loft er, at den hidtidige

procedure for fastlæggelse af det tilladte emissionsniveau har vist sig ineffektiv og meget

konfliktfyldt – nationalt og i forholdet mellem medlemslandene og Kommissionen. Ved fastsættelse

af kvoteloftet på EU-niveau opnås bedre mulighed for at afstemme den samlede kvotemængde, og

herunder adgangen til JI/CDM kreditter, i forhold til EU's overordnede målsætninger for brug af

vedvarende energi og reduktion af drivhusgasudledningen.

For første handelsperiode 2005-07 gennemtvang Kommissionen betydelige reduktioner i en række

foreslåede nationale kvotelofter. På trods heraf viste det sig, at stort set alle medlemslandene havde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udstedt flere kvoter, end deres virksomheder fik behov for. Det fik kvoteprisen til at falde til næsten

nul, og dermed har direktivet formentlig ikke haft en særlig stor effekt på drivhusgasudledningen.

Under godkendelsen af nationale allokeringsplaner for anden handelsperiode, 2008-12, har

Kommissionen igen måttet gennemtvinge betydelige reduktioner af i alt 23 medlemslandes forslag

til nationale kvotelofter for at sikre, at det samlede antal kvoter reelt bliver reduceret tilstrækkeligt

til at sikre overholdelsen af EU's forpligtelser under Kyoto-protokollen. Summen af de nationale

forslag til emissionslofter for 2008-12 oversteg således de faktiske emissioner i 2005 med næsten ni

pct. Resultatet af Kommissionens godkendelser for 2008-12 er samlet set en reduktion på 1,8 pct. i

forhold 2005-emissionerne, men enkelte lande har fået pålagt at nedsætte deres nationale

kvotelofter med op til 55 pct. Efterfølgende har en række østeuropæiske lande anlagt sag mod

Kommissionen for at få hævet de emissionslofter, Kommissionen har villet tillade for disse lande.

Tilsvarende har virksomheder omfattet af kvotereguleringen rejst en række retssager mod deres

nationale regeringer på grund af utilfredshed med deres kvote-tildeling.

Kommissionen har på det grundlag konkluderet, at den nuværende ordning med nationalt fastsatte

kvotelofter, og herunder adgangen til JI/CDM kreditter, ikke vil kunne sikre gennemførelse af EU’s

ambitiøse reduktionsmål for drivhusgasser samt målet om øget brug af vedvarende energi, som

stats- og regeringslederne vedtog i marts 2007.

Kommissionen foreslår, at kvoteloftet skæres gradvist ned år for år frem til 2020 og i alt med 21

pct. i forhold til det gennemsnitlige loft for 2005 (inkl. udvidelsen af direktivets dækning med nye

sektorer og gasser, jf. nedenfor), hvis der ikke opnås enighed om en ambitiøs international aftale.

Loftet reduceres yderligere, hvis en sådan enighed opnås. Hidtil har loftet været fastsat for en hel

handelsperiode ad gangen, men ændringsforslaget foreslår en fast årlig reduktion af loftet på 1,74

pct. udover udløbet af næste handelsperiode 2013-20, dog således at Kommissionen skal

gennemføre et review af denne procentsats senest i 2025.

Sektorer og gasser omfattet af direktivet:

Forslaget sigter mod at lovfæste en bred fortolkning af direktivets dækning, som hidtil har voldt

visse fortolkningsproblemer, samt udvide med en række sektorer og drivhusgasser. Omvendt gives

der mulighed for at undtage anlæg med en kapacitet under 25 MW og med udledninger under

10.000 t/år, hvor administrationsomkostningerne kan overstige fordelene ved at deltage i ordningen.

De nye sektorer og gasser der foreslås inkluderet er:



CO2 fra petrokemisk industri, fremstilling af visse andre kemikalier, ammoniak samt aluminium



Lattergas (N2O) fra fremstilling af salpetersyre, adipic og glyoxylic acid



PFC fra fremstilling af aluminium



Udskilning, transport og lagring af CO2.

Kommissionen har omvendt besluttet, at land- og søtransport ikke skal inkluderes fra 2013, mens

Rådet og Parlamentet i forsommeren 2008 har besluttet at inddrage luftfart fra 2012.

Kvotedirektivet har hidtil dækket ca. 41 pct. af EU's samlede emissioner i 2005. Hvis de

ovennævnte sektorer og luftfart inkluderes, vil direktivet fremover dække ca. 44 pct. af 2005

emissionerne under systemet. Hvis alle virksomheder med en indfyret effekt under 25 MW og

emissioner under 10.000 t/år fritages, vil antallet af virksomheder under ordningen kunne falde med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ca. 40 pct., mens disse virksomheders emissioner kun svarer til ca. 0,7 pct. af emissionerne under

kvotedirektivet.

Kriterier for tildeling af kvoter, herunder auktionering og gratis tildeling:

Ændringsforslaget vil overordnet set medføre tre væsentlige ændringer i måden at tildele kvoter til

omfattede virksomheder:



Andelen af kvoter som virksomhederne kan få tildelt gratis, vil falde markant og en stigende

andel skal købes på auktioner og handles mellem virksomheder. I de to første handelsperioder

har næsten alle kvoter været tildelt gratis. Ifølge forslaget skal elproducenter og aktiviteter til

CO2-lagring købe 100 pct. af deres kvotebehov fra 2013. Øvrige virksomheder vil i 2013

modtage gratiskvoter svarende til 80 pct. af en sektor benchmark. Denne benchmark vil

formentlig blive fastsat som gennemsnitlige emissioner pr. produceret enhed hos en effektiv

producent i den pågældende sektor. Frem til 2020 udfases gratiskvoter helt. Kommissionen skal

dog medio 2011 oversende en rapport til Rådet og EU-Parlamentet om, hvilke typer

virksomheder, der er særligt udsat for konkurrence fra tredjelande uden klimapolitiske

begrænsninger på deres udslip. Rapporten skal indeholde forslag til, hvorledes man undgår, at

sådanne produktioner flytter ud af EU (carbon leakage) – herunder evt. i form af fortsat tildeling

af gratiskvoter eller i form af kvotepligt for import af konkurrerende produkter.

Tildeling af gratiskvoter vil fremover ske i henhold til fælles EU-kriterier – så vidt muligt

såkaldte benchmarks, jf. ovenfor. Tildelingen i de første to handelsperioder er overvejende sket i

forhold til virksomhedernes historiske emissioner, såkaldt ”grandfathering”.

Tildeling til nye virksomheder sker fra en EU pulje på fem pct. af det samlede kvoteloft og

begrænses til de virksomheder, der fortsat modtager gratiskvoter. Kriterierne harmoniseres med

kriterierne for tildeling til eksisterende virksomheder.



Kommissionen begrunder ændringerne med flere problemer identificeret i den første handelsperiode

og forberedelsen af den anden:



Tildelingskriterier for såvel eksisterende som nye virksomheder er meget forskellige i de enkelte

EU-lande, hvilket har medført betydelige konkurrenceforvridninger mellem virksomheder i

samme brancher.

Nogle lande har udformet deres kriterier for gratistildeling til nye og eksisterende virksomheder

på en måde, der har givet virksomhederne incitament til at investere i de mest forurenende

teknologier ved nyinvesteringer eller større renoveringer – f.eks. i form af tildeling efter det

planlagte brændsel, hvilket giver incitament til at vælge det mest forurenende brændsel. Det

gælder især indenfor elproduktion og andre industrier, der kun i begrænset omfang konkurrerer

med virksomheder udenfor EU.

Tildeling af gratis kvoter i forhold til anlæggenes historiske emissioner, såkaldt

”grandfathering”, har været hovedreglen i de fleste lande. Grandfathering belønner anlæg, der

har haft en høj historisk udledning, men tager ofte ikke hensyn til anlæg der har reduceret deres

emissioner eller som slet ingen emissioner har (eksempelvis vindkraft og biomasse).

Grandfathering kan desuden bidrage til at gamle forurenende anlæg ikke lukker eller udskiftes

med mere effektiv teknologi.

Gratistildeling har medført, at især el-producenter har tjent betydelige beløb på kvoteordningen.

Virksomheder, der ikke er i konkurrence med virksomheder udenfor EU - som f.eks. el-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

producenter – har i vid udstrækning kunnet overvælte kvoteprisen i varepriserne, selvom

kvoterne for stor dels vedkommende er tildelt gratis.

Formandskabet har senest fremlagt kompromisforslag om at indskrive konkrete kriterier for at

undersøge hvorvidt og i hvilken grad kvotebelagte anlæg er i risiko for carbon leakage i selve

direktivteksten. Desuden har formandskabet fremlagt kompromisforslag om, at der skal udarbejdes

en liste over potentielt konkurrenceudsatte industrielle sektorer og undersektorer før indgåelsen af

en international klimaaftale.

Auktionering

Auktionering af kvoter vil skabe et betydeligt årligt provenu til medlemslandene. Ved fuld

auktionering af alle kvoter i 2020 vil provenuet kunne beløbe sig til omkring 420 mia. kr. årligt ved

en kvotepris på ca. 225 kr./ t CO2e.

Retten til at auktionere kvoter, og dermed også provenuet herfra, tildeles medlemslandene, som skal

gennemføre auktionerne efter harmoniserede regler. Reglerne vil i 2010 blive fastsat i en

forordning, der senere skal vedtages i komitologi-procedure.

En andel på 90 pct. af kvoterne til auktionering skal fordeles mellem medlemslandene i forhold til

landenes andel af de verificerede emissioner i 2005 fra de kvotebelagte områder. Kommissionen

åbner i en fodnote til et Explanatory Memorandum for, at der anvendes et gennemsnit af 2005 og

2006. De resterende 10 pct. af auktioneringsrettighederne skal fordeles mellem de fattigste

medlemslande ift. BNP pr. capita og vækstforventninger samt til visse af de rigere lande med

særligt høje omkostninger under EU-pakken, således at omfordelingen samlet set udgør 10 pct.

Medlemslande med et BNP/capita på mere end 20 pct. over EU's gennemsnit skal som hovedregel

bidrage til omfordelingen, og Danmark vil med et af de højeste BNP/capita i EU blive bidragsyder.

Belgien, Luxembourg og Sverige bidrager dog kun i ringe omfang til omfordelingen, fordi de

skønnes at få særligt høje omkostninger ved pakken i andel af deres bruttonationalprodukt.

Ifølge forslaget bør mindst 20 pct. af provenuet øremærkes til klimapolitiske formål – herunder til

tilpasning til klimaændringer, forskning og udvikling, VE-udbygning, CO

-lagring, afværgning af

afskovning i udviklingslande, bidrag til klimatilpasning i udviklingslande, kompensation til

lavindkomst familier samt administration af pakken.

Kriterier for tildeling af gratiskvoter:

Kriterierne for tildeling af gratiskvoter harmoniseres på tværs af EU, men ændringsforslaget

indeholder ikke de konkrete regler. De vil blive nærmere fastlagt ved forordning senest den 30. juni

2011 og senere vedtaget i komitologi-procedure. Reglerne skal så vidt muligt give incitamenter til

at reducere udledningerne af drivhusgasser og forventes i vid udstrækning fastsat som et antal

gratiskvoter pr. produceret enhed eller i forhold til produktionskapacitet.

I lyset af udfaldet af de internationale klimaforhandlinger vil Kommissionen senest i juni 2010

rapportere om, hvilke sektorer der er særligt udsat for konkurrence fra virksomheder i tredjelande.

Undersøgelsen vil senest den 30. juni 2011 munde ud i forslag til, hvorledes det undgås, at særligt

udsat produktion rykker ud af EU til lande uden begrænsninger på udledningerne. En mulighed er,

at det kan ske i form af ekstra gratiskvoter. En anden mulighed er, at det kan ske i form af

kvotepligt på import af de særligt udsatte produktgrupper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pulje til nye virksomheder

Kommissionen foreslår at etablere en fælles EU-pulje for tildeling af gratiskvoter til nye

virksomheder svarende til fem pct. af det samlede kvoteloft. Tildeling begrænses til de

virksomheder, der fortsat modtager gratiskvoter. Kriterierne harmoniseres med kriterierne for

tildeling til eksisterende virksomheder og vedtages i komitologi-procedure.

Ved at etablere en fælles EU-pulje og begrænse tildelingen til virksomheder, der stadig modtager

gratiskvoter, vurderer Kommissionen at kunne minimere de ovenfor nævnte, uheldige

incitamentsvirkninger af sådanne puljer. Samtidigt sikres, at nye virksomheder kan konkurrere på

lige vilkår med eksisterende virksomheder, hvorved en naturlig modernisering ikke forhindres.

Formandskabet har senest fremlagt et kompromisforslag, ifølge hvilket også eksisterende

virksomheder der udvider, skal kunne modtage gratis kvoter fra puljen til nye virksomheder, og at

der skal vedtages en særlig forordning med klare regler for, hvilke udvidelser af eksisterende

virksomheder der kan modtage kvoter.

JI/CDM

Den årlige adgang til brug af JI og CDM kreditter til dækning af virksomhedernes kvoteforpligtelser

indskrænkes en del i forhold til perioden 2008-12 medmindre, der indgås en bindende, international

post-2012-klimaaftale. Virksomheder, der ikke har udnyttet rettigheder til at købe JI/CDM-kreditter

2008-12 fuldt ud, får adgang til at udnytte disse efter 2012 i nærmere bestemt omfang. Der åbnes

muligheder for brug af kreditter i henhold til aftaler indgået med tredjelande inden en ny,

international klimaaftale. Sådanne kreditter kan kun komme fra projekter eller aktiviteter, der

fremmer energieffektivitet eller VE.

Kreditter fra skovprojekter kan ikke anvendes.

Kommissionen begrunder den restriktive adgang til JI/CDM med hensynet til at sikre en pris på

kvoter, der giver virksomhederne et tilstrækkeligt incitament til at foretage reduktioner af deres

emissioner. Den samtidige udbygning med VE ventes primært at ske indenfor kvotebelagte

sektorer. Det vil medføre så betydelige reduktioner af emissionerne set i forhold til den samlede

reduktionsmålsætning, at der er risiko for en lav kvotepris, hvis der samtidig gives adgang til en stor

andel af JI/CDM kreditter.

I den anden handelsperiode for 2008-12 har virksomhederne fået tilladelser til at købe op til 280

mio. t/år, hvilket er væsentlig mere end den reduktion på ca. 140 mio. t/år set i forhold til de

faktiske emissioner i 2005, som er resultatet af det samlede kvoteloft for 2008-12. Hvis alle

JI/CDM-tilladelserne udnyttes i 2008-12, vil den kvotedækkede sektor kunne øge EU´s emissioner

betydeligt i perioden 2008-12 frem for at begrænse dem, og kvoteprisen kan blive relativt lav. Dog

kan virksomhederne overføre deres rettigheder til at benytte JI/CDM kreditter til perioden efter

2012.

Formandskabet har senest fremlagt et kompromisforslag om at forøge JI/CDM adgangen i ETS.

Mulighed for at undtage virksomheder med emissioner under 10.000 t CO2e/år fra forbrænding

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget åbner for, at virksomheder med samlede emissioner under 10.000 t CO2e pr. år og

samlet termisk input under 25 MW kan undtages fra direktivet mod at de pålægges andre

virkemidler med samme emissionsreducerede effekt som kvotedirektivet. Muligheden for

undtagelse gælder dog kun, hvis emissionerne stammer fra forbrænding. Procesemissioner fra

brænding af mursten eller kalk kan således ikke undtages, selvom virksomheden samlet set har

emissioner under 10.000 t CO2e pr. år og har et samlet termisk input under 25 MW.

Formandskabet har senest fremsat et kompromisforslag om at alle typer stationære anlæg med en

årlig udledning under 25.000 t kan undtages. Desuden foreslås kapacitetsgrænsen på 25 MW

fjernet, således at anlæg med en kapacitet på over 25 MW, men med emissioner under 25.000 t,

også kan undtages.

Regler om monitering, verifikation og overholdelse

Regler vedrørende monitering, verifikation og rapportering af emissioner fastsættes fremover i en

forordning, der vedtages i komitologi-procedure. Disse regler har hidtil været fastlagt i

retningslinjer fra Kommissionen, og har ikke været juridisk bindende. Udstedelse af en forordning

sigter mod større harmonisering af kravene på EU-plan. Forordningen skal vedtages i komitologi-

procedure.

Opjustering fra 20 pct. reduktion til 30 pct. reduktion

Forslaget omfatter en automatisk tilpasning af kvotemængden og den årlige reduktion af kvoteloftet

i tilfælde af, at der indgås en ny international klimaaftale. Forslaget er dog sat således sammen, at

man først vil kunne beregne den ekstra reduktion i 2014.

Formandskabet har senest fremlagt forslag om, at de justeringer, der skal foretages i direktivet

såfremt EU øger reduktionsmålsætningen for fællesskabets drivhusgasemissioner 20 til 30 pct. i

2020, skal forhandles efterfølgende, og altså ikke fastlægges på forhånd ved denne revision af

direktivet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ordfører fra miljøudvalget har offentliggjort sin betænkning med

ændringsforslag til direktiv-forsalget. Forslaget blev vedtaget af udvalget den 7. oktober 2008.

Europa-Parlamentet forventes at plenar-behandle forslaget den 3.- 4. december som led i

behandlingen af den samlede klima- og energipakke.

Rapporten fra Parlamentets miljøudvalg indeholder i alt 79 ændringsforslag – heraf 27 til

direktivforslagets bemærkninger og 52 til selve direktivteksten. Miljøudvalget støtter i det store hele

Kommissionens forslag, herunder en fælles EU-kvotetildeling, reduktionen af kvoten på 21 pct. i

2020 i forholdt til 2005, den automatiske reduktion af kvoten i forbindelse med en fremtidig

klimaaftale, anvendelse af en 8-årig handelsperiode, fortsat aftrapning af kvotemængden frem mod

2025, og – med visse modifikationer jf. nedenfor -100 pct. auktionering af kvoter til elsektoren i

2013. Øvrige sektorer uden en signifikant risiko for carbon leakage skal gradvist øge

auktioneringsandelen fra 15 pct. (mod 20 pct. i Kommissionens forslag) i 2013 til 100 pct. i 2020.

Rapporten støtter også Kommissionens forslag om, at afgørelsen om hvorvidt det evt. kan blive

nødvendigt at kompensere produktion der vurderes at være i risiko for udflytning fra EU, såkaldt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”carbon leakage”, bør afvente udkommet af en global klimaaftale, om end tidsplanen for analyse af

problemets omfang m.v. bør fremskyndes.

Blandt de væsentligste ændringsforslag fra Parlamentets betænkning kan nævnes:



Parlamentet kræver en mere ligelig adgang til at benytte klimakreditter. Alle

operatører som ikke benytter mere end 6,5 pct. JI/CDM kreditter i perioden 2008-12

og som ikke overfører rettigheder til at anvende JI/CDM kreditter i perioden 2008-

2012 til perioden efter 2012, foreslås at skulle kunne anvende JI/CDM kreditter op til

4 pct. af deres 2005 emissioner i perioden 2013-20. Det samme skal nye sektorer, der

inkluderes under kvotedirektivets område samt helt nye virksomheder. Den samlede

mængde må højst udgøre 40 pct. af reduktionskravet 2008-20. Desuden skal der kun

kunne benyttes såkaldte ”high quality” JI/CDM projekter der repræsenterer reelle,

verificerbare, permanente og bæredygtige emissionsreduktioner.



Halvdelen af provenuet fra auktionering af kvoter foreslås at skulle anvendes til en

international klimafond til forebyggelse og tilpasning til klimaproblemer i

tredjelande. Disse midler skal benyttes til emissionsreduktioner, at undgå afskovning

og øge tilplantningen af skov på globalt plan i forbindelse med en international aftale

samt til tilpasning til klimaforandringer. Den anden halvdel skal anvendes til

klimaformål internt i medlemslandene.



International skibsfart foreslås inkluderet under medlemslandenes

reduktionsforpligtelser i de ikke-kvotebelagte sektorer indtil disse emissioner, senest

i 2015 foreslås inkluderet under kvotesystemet.



Der skal kunne tildeles gratis kvoter til anlæg der udvides med mindst 20 pct. og op til

et maksimum på 500 mio. kvoter fra reserven til nye anlæg foreslås reserveret mhp.

at kunne benyttes som tilskud til de første 12 kommercielle anlæg med CO2-lagring

på globalt plan.



Virksomheder med en udledning under 25.000 t skal kunne undtages kvotesystemet.

Der ønskes tillige en kapacitetsgrænse på 35 MW.



Auktioneringen til industrien (bortset fra elsektoren) skal starte på 15 pct. i 2013, i

stedet for 20 pct. som foreslået af Kommissionen.



Der skal kunne gives gratiskvoter til industriens egenproducerede elproduktion til eget

forbrug samt til uundgåelige udledninger af gasser fra stålindustrien, der oftest

anvendes til elproduktion. Dermed favoriseres nogle typer el-produktion frem for

andre.



Andelen af luftfartskvoter der skal auktioneres skal fastsættes på sammen niveau som

for den øvrige industri, idet det af aftalen mellem Rådet, Europaparlamentet og

Kommissionen fra forsommeren fremgår, at auktioneringsandelen til luftfart skal

være 15 pct. fra 2012 og fremad til 2020 medmindre andet vedtages ifm. revisionen

af kvotedirektivet for perioden efter 2012.



Luftfartens kvotetildeling skal reduceres i samme takt som det er tilfældet for andre

sektorer idet det af aftalen mellem Rådet, Europaparlamentet og Kommissionen fra

forsommeren 2008 fremgår, at tildelingen af luftfartskvoter skal svare til 95% af den

gennemsnitlige årlige udledning i perioden 2004-06 fra 2012 og frem til 2020

medmindre andet vedtages ifm. revisionen af kvotedirektivet for perioden efter 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk lovgivning på området

Kvotedirektivet er implementeret i dansk lovgivning i Kvoteloven (lov af 9.juni 2004 som ændret

ved lov 410 af 1. juni 2005, § 63 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 71 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 10

i lov nr. 571 af 9. juni 2006 og lov nr. 554 af 6. juni 2007).

Forslaget til ændring af kvotedirektivet er meget omfattende, og det vil nødvendiggøre en

grundlæggende revision af Kvoteloven.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indebærer at Danmark får tildelt auktioneringsrettigheder svarende til 90 pct. af Danmarks

andel af udledningerne i ETS i 2005 (eller 2005-06, jf. ovenfor). Kommissionen har estimeret, at

der for EU under ét vil være et auktionsprovenu på ca. 417 mia. DKK/år i 2020 ved en kvotepris på

30 €/ t CO2e, hvis alle kvoter auktioneres. Provenuet for Danmark i 2020 kan med betydelig

usikkerhed og under forskellige antagelser om fordelingskriterier beregnes som anført i tabel 1:

Tabel 1: Dansk auktionsprovenu 2020 ved fuld auktionering til alle omfattede virksomheder

ved en kvotepris på 30 €/t

Fordelingskriterium

Dansk provenu årligt, mia. DKK

Provenu = danske virksomheders udgift til kvotekøb (dvs. ingen

3,9 mia.

omfordeling i EU), EU-Kommissionens skøn

Provenu = danske virksomheders udgift til kvotekøb (dvs. ingen

4,8 mia.

omfordeling i EU), Energistyrelsens skøn

90 pct. af auktionsrettigheder fordelt direkte til medlemsstaterne på basis 4,8 mia.

af deres andel af EU's emissioner i 2005

90 pct. af auktionsrettigheder fordelt direkte til medlemsstaterne på basis 5,5 mia.

af deres andel af EU's emissioner i 2005 og 2006

Kommissionens skøn, Joint Impact Assessment tabel 9 (her dog antaget kvotepris på 30 €/t).

Faktiske emissioner i 2005 med tillæg af overslag over emissioner fra flytrafik og udvidelse af kvotedirektivets

dækning.

Energistyrelsens reviderede fremskrivning, juni 2008.

Energistyrelsens foreløbige skøn over de danske emissioner i 2020 er behæftet med betydelig

usikkerhed. Ifølge disse skøn vil Danmark være netto-importør af el i 2020. Men selv små

ændringer i brændsels- og kvotepriser kan gøre Danmark til netto-eksportør, hvilket vil medføre

væsentlig højere emissioner.

Hvis Kommissionens forslag følges vil brug af et gennemsnit af 2005 og 2006 som basisår frem for

2005 øge det danske provenu betydeligt. Det skal understreges, at der er tale om foreløbige

beregninger med betydelig usikkerhed, da Kommissionens beregningsforudsætninger kun er belyst i

ringe omfang.

Ifølge forslaget bør mindst 20 pct. af provenuet øremærkes til klimapolitiske formål – herunder til

tilpasning til klimaændringer, forskning og udvikling, VE-udbygning, CO

-lagring, afværgning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afskovning i udviklingslande, bidrag til klimatilpasning i udviklingslande, kompensation til

lavindkomst familier samt administration af pakken.

Herudover forventes der fortsatte udgifter til administration af kvotedirektivet. Ændringen af

kvotedirektivet vil formentlig medføre visse administrative forenklinger: Der skal bl.a. ikke længere

udarbejdes en egentlig national allokeringsplan.

Staten skal dog fortsat overvåge, hvilke virksomheder, der er omfattet af kvotedirektivet, udstede

udledningstilladelser samt modtage og kontrollere rapporter over deres emissioner. På basis af EU

benchmarks beregner og fordeler staten hvert år gratiskvoter, så længe tildeling heraf fortsættes.

Desuden skal staten arrangere auktioner af kvoter.

Konsekvenser for erhvervslivet

Ændringsforslaget indikerer væsentlige, erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske

virksomheder. Omfanget afhænger umiddelbart især af to parametre:



Kvotepris: Kvoteprisen fastlægges på det samlede EU-marked, og afhænger af samlet udbud og

efterspørgsel.

Auktionering: Hovedparten af dansk elproduktion baseret på fossile brændsler vil skulle købe

alle deres kvoter fra 2013, mens andelen af gratiskvoter for de øvrige virksomheder og

varmeproduktion aftrappes gradvist fra 80 pct. af et benchmark for den pågældende sektor til

nul pct. i 2020 – dog med mulighed for gratiskvoter til særligt konkurrenceudsatte

virksomheder.

Der er usikkerhed om den forventede kvotepris: Kommissionens konsekvensanalyse

indikerer en

kvotepris på 30 €/t ved den foreslåede klima- og energipakke – dvs. inkl. virkningerne af VE-målet

på 20 pct. mv.

Hvis auktionering kommer til at omfatte 100 pct. af alle kvoter i 2020 kan danske virksomheders

udgifter til kvotekøb ved en kvotepris på 30 €/t (med stor usikkerhed) estimeres til ca. 4,8 mia. kr.

pr. år, jf. Energistyrelsens skøn i tabel 1.

Kommissionen forventer, at mange af virksomhederne under kvotesystemet i vid udstrækning vil

kunne overføre udgifter til kvotekøb til deres salgspriser. Det vil derfor i høj grad være

slutforbrugerne, der i sidste ende vil komme til at bære omkostningerne. For særligt

konkurrenceudsatte virksomheder kan det vise sig vanskeligt, at overføre meromkostningen pga.

konkurrencepres fra tredjelandes virksomheder med mindre skrappe krav. For disse virksomheder

vil Kommissionen i 2011 fremsætte et forslag til, hvorledes det undgås at produktionen flytter ud af

EU.

Forslaget skønnes ikke at ændre de administrative omkostninger væsentligt for de omfattede

virksomheder, forudsat de fortsat deltager i kvotesystemet.

Joint Impact Assessment – Package of implementation relating to the EU's objectives on climate change and

renewable energy for 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen havde foreslået at åbne mulighed for at medlemsstaterne kan undtage virksomheder

med forbrændingsrelaterede emissioner under 10.000 t CO2e/år i tre år i træk og en samlet indfyret

effekt under 25 MW. Ca. 89 af de ca. 380 virksomheder, der er omfattet af kvotedirektivet i

Danmark, har årlige udledninger under 10.000 t CO2e og en indfyret effekt under 25 MW – heraf er

35 erhvervsvirksomheder, mens 54 er fjernvarme- og kraftvarme-anlæg. Af de 39

erhvervsvirksomheder er 16 dog teglværker, som har en mindre procesrelateret CO2-emission, og

som derfor ikke vil kunne undtages ifølge Kommissionens forslag. I forhandlingerne om direktivet

har det vist sig at et stort flertal af lande ønsker at hæve grænsen til 25.000 t gældende for alle

anlæg (ikke kun forbrændingsrelaterede emissioner), hvilket afspejles i formandskabets seneste

kompromisforslag. Ved en grænse på 25.000 t vil ca. 95 % af de danske kvotebelagte anlæg kunne

undtages kvotesystemet, men de udleder kun ca. 5 % af de samlede, kvotedækkede emissioner

Betingelsen for at blive undtaget er dog, at de undtagne virksomheder underkastes virkemidler med

samme effekt som kvotedirektivet – f.eks. en CO

-afgift på størrelse med kvoteprisen. Der er ikke

taget stilling til, om Danmark skal undtage nogen virksomheder i henhold til denne nye regel.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske konsekvenser af klima- og energipakken for Danmark er meget følsomme

overfor ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og teknologiudvikling. En

omkostningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således være forbundet med

betydelig usikkerhed.

Pakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra mankoen fra

Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren (der indeholder allerede besluttede

virkemidler) i forhold til opfyldelse af EU-pakkens nationale byrder for 2020. Med

basisfremskrivningens grundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og teknologipriser har

Energistyrelsen opstillet et målopfyldende scenario bestående af energibesparelser, udbygning med

VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og omkostninger vedr. kvoteomfattede

emissioner. Scenariet har på flere punkter karakter af regneeksempel, herunder især vedrørende VE-

udbygningens fordeling på teknologier og omkostningerne ved nationale virkemidler uden for ETS.

De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020, udover omkostningerne

til allerede besluttede virkemidler, er med udgangspunkt i dette foreløbige beregningseksempel

opgjort til 5-7 mia. kr. Intervallet udtrykker årlige omkostninger i 2020, når målene er fuldt

realiseret. I 2013-20 vil der være årlige omkostninger, der stiger gradvist til dette niveau. Det er

forudsat, at den af Kommissionen foreslåede adgang til køb af kreditter i de ikke-kvoteomfattede

sektorer udnyttes fuldt ud. I modsat fald vil omkostningerne for Danmark være væsentligt større.

Som følge af det særskilt høje danske reduktionskrav for ikke-kvoteomfattede sektorer vurderes

pakken at udgøre en særlig stor udfordring for de danske landbrugs- og transportsektorer.

Såfremt EU’s samlede CO

-reduktionsmål øges fra 20 pct. til 30 pct. som konsekvens af en global

aftale øges omkostningerne for Danmark betydeligt.

Udover de opgjorte omkostninger vil der være (allerede besluttede) omkostninger forbundet med at

nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre mia. kr. årligt. Energistyrelsen vil

bidrage med en mere detaljeret beregning i en kommende fremskrivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derudover vil pakken påføre EU som helhed ikke ubetydelige omkostninger, bl.a. i form af en

stigende elpris som følge af CO

-kvotesystemet.

De anførte omkostninger skal samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceret

klimapåvirkning, energiforsyningssikkerhed samt at pakken vil medvirke til at fremme

teknologiudviklingen.

Beskyttelsesniveau

Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet, idet det må forventes at kvotedirektivet med de

foreslåede ændringer vil fungere væsentlig mere effektivt, bl.a. i form af sikring af reelle

stramninger af det samlede EU-kvoteloft. Desuden vil de nye regler for allokering fjerne en række

uheldige incitamenter i det eksisterende kvotedirektiv.

9. Høring

Forslaget er udsendt i høring den 24. januar 2008 til alle relevante interessenter. Høringsfristen

udløb den 8. februar 2008.

Nedenfor er de modtagne høringssvar kort resumeret.

Generelt udtrykker høringsparterne principiel tilfredshed med EU-Kommissionens forslag til

revideret ETS-direktiv.

Harmonisering og fælleseuropæisk tildeling af kvoter

LO, Dansk metal og CO-industri finder det positivt, at der sættes fælles mål for kvotesystemet, og

at disse udmøntes på sektorbasis.

Dansk Energi støtter harmonisering af ETS.

Greenpeace er enig i det hensigtsmæssige i et fælles EU-kvoteloft, men ønsker lavere loft, dvs.

mindst en 30 pct. reduktion i 2020 i forhold til 1990.

Landbrugsraadet støtter harmonisering både i relation til auktionering og tildeling af kvoter.

Konkurrencestyrelsen finder, at det er et fremskridt, at der bliver fælles EU-mål for reduktioner,

samt harmoniserede auktioner og tildelingsregler for gratiskvoter.

Foreningen af rådgivende Ingeniører støtter harmonisering af kvotetildelingen, så

konkurrenceforvridning mellem de enkelte medlemslandes tildeling af kvote undgås.

Foreningen af Slutbrugere af Energi støtter indførelsen af fælles kvoteloft.

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) støtter, at der, for at mindske konkurrenceforvridning,

indføres et benchmarkingsystem for tildeling af kvote udenfor elsektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

WWF og det Økologiske Råd finder afskaffelse af nationale allokeringsplaner og øget brug af

auktionering positivt.

Dansk Erhverv støtter harmonisering af ETS-systemet og udfasning af gratiskvoter.

Hvem skal være omfattet af kvoteordningen?

Dansk Metal finder, at Danmark skal arbejde for, at kvotesystemet på sigt skal udvides til flere

sektorer og gasser. Det kræver, at der udvikles ubureaukratiske muligheder for små virksomheders

deltagelse.

Dansk Industri, Energi Industrien støtter, at definitionen af, hvilke virksomheder, der er omfattet,

strammes.

Det Økologiske Råd støtter, at flere sektorer omfattes af kvotedirektivet.

LO og 3F finder i forbindelse med udvidelse af kvotesystemet, at det er vigtigt at energiintensive

virksomheder får mulighed for at tilpasse sig, så man undgår udflytning.

Foreningen af Slutbrugere af Energi finder, at landtransport og evt. også søtransport skal omfattes af

kvotedirektivet.

Greenpeace er imod inddragelse af ”landtransport” i ETS-systemet.

Handel Transport Service (HTS) er tilfreds med, at Kommissionen ikke har foreslået at medtage sø-

og landtransport i kvoteordningen. Udledninger herfra reguleres bedre med andre fælleseuropæiske

virkemidler.

Landbrugsraadet finder det fornuftigt, at der åbnes for at undtage virksomheder under 25 MW. Det

bør ligeledes gælde anlæg til proces. Landbrugsraadet finder endvidere, at undersøgelse af

landtransports mulige inkludering under direktivet bør afvente strategien for CO2-udledning i

transportsektoren, og at søtransport kun skal inkluderes, hvis der opnås fælles, internationale regler

for dette.

Auktionering/gratistildeling

Dansk metal og CO-industri finder, at tildeling af kvoter bør være gratis for at undgå

konkurrenceforvridning i forhold til virksomheder udenfor EU.

LO og 3F er ikke principielt imod auktionering, men finder, at den bør udformes, så den giver et

reelt incitament til at reducere udslippet. På kort sigt kan gratiskvoter dog være nødvendige.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det meget positivt, at der foreslås en højere grad af

auktionering af kvoter i stedet for gratistildeling.

DN, Greenpeace og WWF så gerne, at 100 pct. af kvoterne blev auktioneret.

Energinet.dk støtter auktionering af kvoter til elsektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen af Slutbrugere af Energi finder større grad af auktionering hensigtsmæssig, specielt for

kraftsektoren. Konkurrenceudsatte sektorer skal tildeles gratiskvoter.

OFR støtter, at der for at undgå udflytning, tages særligt hensyn til virksomheder i konkurrence med

tredjelande. OFR finder det dog uhensigtsmæssigt, at der afsættes kvoter til nye virksomheder, da

det kan føre til mindre energieffektive virksomheder.

Det Økologiske Råd støtter fuld auktionering til elsektoren, men finder, at der ikke skal tildeles

gratiskvoter til kraftvarme. Rådet støtter udfasning af gratiskvoter til energiintensive industrier, men

finder, at 80 pct. gratistildeling er for meget.

North Sea Operators Committee – Denmark finder, at reglerne om fuld auktionering for

elproduktion ikke skal gælde for olie- og gasudvinding, da denne konkurrerer på verdensmarkedet.

Fordeling af provenu fra auktionering

DN så gerne, at mere end de foreslåede 20 pct. af provenuet øremærkes til klimarelaterede

spørgsmål. Herunder bl.a. til forskning og udvikling, samt til energibesparelser og

energieffektivisering.

Det Økologiske Råd finder, at en større del af provenuet skal anvendes til klimarelaterede formål og

eventuelle sociale kompensationer. Anvendelse af provenu til CCS-formål skal begrænses f.eks. til

fem pct. af provenuet.

Landbrugsraadet opfordrer til, at også den resterende del af provenuet tænkes sammen med klima-

og energimæssige tiltag.

WWF og Dansk Industri og Energi Industrien finder ikke, at en del af provenuet skal tildeles de

fattigste lande i EU. Hele provenuet bør gå til VE-udbygning, forskning, og andre klimarelaterede

aktiviteter.

Foreningen af Slutbrugere af Energi finder, at hele auktionsprovenuet skal bruges til finansiering af

VE-tiltagene, så PSO-tariffen kan afskaffes.

Vestas opfordrer til, at regeringen går aktivt ind i spørgsmålet om anvendelse af provenuet, og

bemærker i den forbindelse, at teknologioverførsel er en vigtig del af klimapolitikken.

Landbrugsraadet tager stærkt afstand fra, at en del af provenuet skal tildeles de fattigste lande i EU.

Dansk Energi finder, at det bør sikres, at tilbageføring af provenuet ikke skaber

konkurrenceforvridning, samt at mindst 50 pct. af provenuet øremærkes til bl.a. forskning og

udvikling, vedvarende energi og udvikling af CCS-teknologi.

Det Økologiske Råd støtter, at 10 pct. af auktionsprovenuet fordeles til ”trængende” stater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Loft for brug af JI- og CDM-kreditter

Dansk Metal, CO-industri og Energi Industrien finder det af hensyn til mulighederne for

teknologioverførsel uhensigtsmæssigt, at der lægges loft for anvendelsen af de fleksible

mekanismer under kvotesystemet.

Dansk Energi finder det uheldigt, at JI/CDM-kreditter ikke kan bruges, hvis der ikke indgås en

international aftale. Dansk Energi foreslår, at muligheden for at anvende kreditter fra projekter

udenfor EU øges, så det f.eks. tillades at anvende kreditter op til 50 pct. af kvotereduktionen.

OFR finder, at brugen af JI og CDM-kreditter ikke bør begrænses unødigt.

Landbrugsraadet har forståelse for, at en vis procentdel af reduktionerne skal foregå i EU, men

finder, at der er strammet for meget for anvendelse af kreditter.

Organisationen for Vedvarende Energi, WWF og Greenpeace finder principielt ikke, at der skal

kunne anvendes projektkreditter fra lande udenfor EU. Reduktionerne bør ske nationalt.

Vestas finder, at det må vurderes, om øgede begrænsninger for brug af JI/CDM-kreditter hindrer

overførsel af teknologi.

Specialudvalgsdrøftelse

Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på fælles EU-

specialudvalgsmøderne for energi og miljø den 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de

overordnede kommentarer som blev fremsat.

Specialudvalgsdrøftelse den 7. februar 2008:

Landbrugsraadet efterlyste beregninger af omkostninger og prisstigninger i relation til

klimapakkens dele. Landbrugsrådet støttede at kvotetildelingen harmoniseres, men spurgte til, hvad

auktionsprovenuet kan benyttes og herunder om provenuet kan anvendes til at udligne forskelle i

prisudviklingen. Landbrugsrådet understregede, at der er behov for at tage særlige hensyn til

landbrugssektoren, der er i konkurrence med virksomheder udenfor EU.

Dansk Industri efterlyste en analyse af virksomhedernes begrænsede adgang til at benytte JI/CDM

kreditter.

Dansk Energi ønskede højere adgang for virksomhederne til at benytte JI/CDM kreditter for at

skabe bedre balance mellem kvotemarked og kreditmarked. Dansk Energi påpegede, at der for

anlæg med opsamling og lagring af CO2 (CCS) burde gives kompensation for den del af CO2-

udledningen der stammer fra biomasse, idet den anvendte biomasse optager CO2 fra atmosfæren

som siden hen lagres, hvilket resulterer i en netto reduktion af atmosfærens CO2-indhold.

Handel, Transport og Service (HTS) mente, at det i omtalen af transport i regeringens generelle

holdning samt indstillinger skulle præciseres hvilke specifikke typer af transport der henvises til.

HTS ønskede desuden, at der i rammenotatet skal henvises til Trafikministeriets kommende strategi

for at reducere CO2-udledningen fra transportsektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisationen for Vedvarende Energi efterlyste argumentation for, at det i rammenotatet nævnes,

at en større del af reduktionsindsatsen kan lægges i de kvotebelagte sektorer og spurgte desuden til,

om auktioneringsprovenuet kan anvendes til tilskud til eksempelvis energibesparelser. Greenpeace

ønskede, at det skal fremgå af rammenotatet, at provenuet kan anvendes til energieffektivisering.

Verdensnaturfonden fandt, at øremærkning af auktioneringsprovenuet er et godt instrument og

støttede central tildeling af kvoter, men ønskede helt at undgå gratiskvoter. WWF efterlyste tidsplan

for politisk enighed om klimapakken og ønskede uddybning af holdningen om at landtransport evt.

kan foreslås omfattet af kvotedirektivet.

Økologisk Råd går ikke ind for, at lande skal kunne købe kvoter udstedt under EU's

kvotehandelssystem til dækning af udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Økologisk Råd og

Verdensnaturfonden fandt det fornuftigt at begrænse virksomhedernes adgang til at benytte JI/CDM

kreditter.

Økologisk Råd, Verdensnaturfonden og Greenpeace efterspurgte en tydelig markering af, at EU vil

reducere drivhusgasudledningen med 30 pct. i tilfælde af indgåelse af en international klimaaftale.

Verdensnaturfonden savner desuden en mulighed for at justere indsatsen såfremt det skulle vise sig

nødvendigt at reducere udledningen med mere end 30 pct.

Dansk Naturfredningsforening efterlyste hvordan søtransport kunne inddrages i kvotesystemet.

NOAH støttede 100 pct. auktionering. Noah var imod at inddrage transport i kvotesystemet, og

fandt, at sektoren hellere bør reguleres direkte. NOAH spurgte desuden til, om CCS-projekter kan

generere CDM kreditter, hvilket NOAH i så fald ville være modstander af.

Grønland og Færøerne

Grønland og Færøerne er ikke omfattet af kvotedirektivet. Det skønnes derfor ikke relevant, at de

høres angående ændringen af kvotedirektivet.

Specialudvalgsdrøftelse den 15. maj 2008:

OVE mente ikke at transportsektoren skal inkluderes under ETS. Denne holdning deles af NOAH

og DØR. OVE ønsker ikke en overførsel af kvoter til perioden efter 1212.

DI er positive overfor en EU-cap og mener at der skal uddeles gratiskvoter til energitunge

virksomheder. DI mener i øvrigt at der skal være øget mulighed for køb af kreditter inden for ETS.

DI, DØR, NOAH, OVE, og WWF støtter en øremærkning af et auktioneringsprovenu

DI ønsker at virksomheder med en udledning under 25.000 tons CO2 om året skal undtages fra

ETS.

Greenpeace fastholder sine kommentarer fra den foregående specialudvalgsdrøftelse og de

kommentarer der blev afgivet ved høringssvar (se ovenfor).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen er derudover blevet drøftet i specialudvalget den 10. september 2008:

Dansk Industri kvitterede for den øgede adgang til JI/CDM-kreditter, men så gerne en endnu mere

jævn fordeling ift. adgang til kreditter. I øvrigt burde der tages højde for et CDM-system i FN-regi.

Greenpeace bemærkede, at der ikke var tale om en mulighed for en stigning i målet i spændet

mellem 20 pct. og 30 pct., men at det var tilkendegivet ganske tydeligt i rådskonklusionerne fra Det

Europæiske Råd, at målsætningen var fastlagt på først 20 pct. og derefter 30 pct. ifm. indgåelsen af

en international aftale. I dette punkt blev Greenpeace bakket op af WWF. Greenpeace mente i

øvrigt, at det burde meldes ud, at den danske holdning var at få et mål på 30 pct. Endvidere burde

det pointeres i samlenotatet, at det drejede sig om en udfasning af gratiskvoter ”til industrien”. Der

var i forvejen tildelt alt for mange kreditter, hvilket burde tages i betragtning ift. det kreditloft, der

skulle sættes nu. Greenpeace gav til kende, at der burde udvises ansvar og at øremærkning burde

overvejes.

NOAH mente, at der burde lukkes helt ned for muligheden for eksterne kreditter eller i det mindste

begrænses mest muligt. Brugen af JI/CDM-kreditter måtte ses som problematisk ift. målsætningen

om ikke at overstige en temperaturstigning på to grader. Organisationen var direkte imod, at der i

regeringens holdning blev lukket op for at sætte penge af til bestemte sektorer (kul).

DI-transport efterspurgte en analyse vedrørende transport.

WWF mente, at auktioneringsprovenuet skulle øremærkes og spurgte, hvordan man ville undgå at

overstige en temperaturstigning på to grader, såfremt man ikke ville afsætte midler gennem

øremærkning til klimarelatede formål.

Energi- og olieforum efterspurgte en konkretisering af anvendelsen af JI/CDM-kreditter og en

analyse af transportaspektet. Derudover fremhævede branchen, at raffinaderier hørte til under

problematikken vedrørende ”carbon leakage”, og at benchmarking i kombination med gratiskvoter

måtte kunne bruges for denne sektor.

Dansk Energi meldte ud, at den danske principielle modstand mod øremærkning af provenuet burde

ophæves.

Sagen blev senest drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 12. november 2008:

DI Transport spurgte til status for auktionering og gratiskvoter fsva. luftfarten og var ikke enig i, at

der skulle laves langsigtede rammebetingelser for luftfart. Mente endvidere at det var vigtigt at

sørge for at der var overensstemmelse med Montreal Protokollen. DI Transport ønskede

gratiskvoter til luftfarten.

DØR udtrykte ønske om fuld auktionering. Man mente ikke at historiske reduktioner skulle tælle,

der skulle i stedet være fokus på en samlet Europæisk indsats. DØR støttede regeringen fsva.

størrelsen af en kvotereserve til nye virksomheder.

WWF støttede DØR og spurgte endvidere hvad det ville betyde for Danmark, hvis Tyskland fik

tildelt gratiskvoter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

WWF, Greenpeace, DØR og NOAH fremhævede at man var kritisk overfor, regeringens

principielle holdning om ikke at øremærke midler til klimafinansieringen.

Vindmølleindustrien stillede spørgsmålstegn til hvad de øremærkede midler præcist skulle gå til.

Mente i øvrigt at det var et urimeligt beløb der, af Europa-Parlamentet, var foreslået afsat til CCS.

DØR, Greenpeace og WWF ønskede ikke en øget adgang til JI/CDM kreditter. WWF spurgte til

hvilken mængde af kreditter regeringen ønskede.

WWF stillede spørgsmålstegn ved om der var tale om en automatisk opjustering fra 20-30 pct. når

de sidste 10 pct. skulle fordeles på en anden måde set i forhold til den første 20 pct. fordeling.

WWF spurgte endvidere, om regeringen stadig støttede en automatisk ’trigger’ mekanisme.

Greenpeace mente, at det var kritisabelt at Danmark ikke kunne fastholde kravet om 30 pct. ved

indgåelsen af en international aftale (der skal ske en præcisering i samlenotatet)

Energi – og olieforum fremhævede at man havde sent et notat omkring risikoen for Carbon Leakage

for raffinaderier og spurgte til status for forhandlingerne for netop denne knast.

Der blev spurgt til om skibsfarten skulle inddrages i ETS.

Dansk Maritime mente, at midlet under alle omstændigheder skulle ligge i IMO, da der her kan

laves bindende aftaler.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan overordnet støtte hovedprincipperne i forslaget. Det er den danske regerings holdning

generelt, at Kommissionens pakke, herunder kvotedirektivet, bør forhandles samlet, og regeringen

lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rådet om klima- og energipakken i 2008 som aftalt på

DER.

Danmark har en betydelig interesse i den foreslåede revision af kvotedirektivet. Direktivet er det

vigtigste virkemiddel i forhold til knap halvdelen af EU's emissioner af drivhusgasser, og det har

ikke fungeret tilfredsstillende hidtil. Ændringsforslaget retter op på de fleste, større problemer i det

nuværende direktiv. Erfaringerne viser, at de enkelte medlemslande har svært ved at gennemføre

effektive tiltag overfor emissioner fra konkurrenceudsatte virksomheder på nationalt plan, og derfor

er der behov for et effektivt fungerende EU-instrument.

Indførelse af ét fælles EU kvoteloft er hensigtsmæssigt for at sikre gennemførelse af EU's ambitiøse

mål for reduktion af drivhusgasser fra de kvoteomfattede virksomheder på en omkostningseffektiv

måde. Indførelse af en højere grad af auktionering af kvoter fjerner de uheldige

incitamentsvirkninger af gratiskvoter, og utilsigtede ekstraprofitter til specielt elselskaber.

Regeringen finder at en større del af den samlede reduktionsbyrde kan lægges i de kvotebelagte

sektorer, der erfaringsmæssigt rummer flere, billige reduktionspotentialer.

Regeringen foretrækker Kommissionens oprindelige forslag om, at kun virksomheder med

emissioner under 10.000 t/år bør kunne undtages fra direktivet pga. uforholdsmæssige

administrationsomkostninger, såfremt det samtidig sikres, at disse virksomheder underlægges anden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regulering med en tilsvarende effekt. Regeringen er således kritisk overfor, at grænsen hæves til

25.000 t/år. En sådan undtagelse vil i givet fald betyde, at en række industrivirksomheder flyttes til

de ikke-kvotebelagte sektorer.

Indførelse af harmoniserede tildelingskriterier for gratiskvoter på basis af benchmarks kan reducere

konkurrenceforvridning mellem EU-virksomheder. Endvidere belønnes de mest effektive

virksomheder og incitamenter til at fastholde høje emissioner fjernes. Dog er auktionering den

eneste tildelingsmetode, som behandler alle anlæg og operatører lige, hvorfor en overgang til fuld

auktionering i 2020 kan støttes. Fra dansk side støttes, at det kun bør overvejes at tildele gratis

kvoter i energitunge sektorer, hvor der en væsentlig risiko for at virksomhederne flytter deres

produktion ud af EU, fordi de er udsat for konkurrence fra virksomheder, der ikke er omfattet af

kvotesystemer. Hvad angår flaring og udledning af drivhusgasser fra flytransport bør en så høj grad

af auktionering som muligt støttes.

Danmark støtter Kommissionens og Parlamentets forslag om at vente med at tage stilling til hvilke

virksomheder, der kan betegnes som særligt konkurrenceudsatte fra virksomheder i tredjelande

uden begrænsninger på deres udledninger, og hvorledes det kan sikres, at sådan produktion ikke

flytter ud af EU (såkaldt ”carbon leakage”) til efter en international klimaaftale. Det samme gælder

vedtagelsen af eventuelle konkrete forantstaltninger til at modgå carbon leakage. Det er fastlagt

dansk holdning som udgangspunkt at være imod tiltag, der virker handelshindrende. I denne

forbindelse tillægges tiltag, der fremmer handel ikke mindst med klimavenlige produkter og

teknologier den højeste prioritet. Fra dansk side kan man dog acceptere gennemførelse af nærmere

undersøgelser vedrørende anvendelse af andre WTO-medholdelige instrumenter, som vil kunne

tilskynde EU's handelspartnere til at yde en effektiv indsats til begrænsning af udledningen af

drivhusgasser.

Danmark finder, at auktioneringsrettighederne principielt bør tilfalde medlemsstaterne på baggrund

af emissionerne fra den enkelte stat i basisårene, og at det er op til medlemsstaten at disponere fuldt

ud over provenuet fra auktioneringen.

Regeringen er kritisk over for forslaget til en reserve af gratiskvoter til nye virksomheder pga. de

uheldige incitamentsvirkninger ved at give gratiskvoter til nye anlæg. Reserven bør reduceres, og

retten til at auktionere kvoterne bør principielt tilfalde medlemsstaterne.

Danmark foretrækker Kommissionens forslag om, at kun egentlig nye virksomheder kan tildeles

gratiskvoter, da der ellers er betydelig risiko for, at medlemslandene vil misbruge reglerne til at

støtte produktionsudvidelser på eksisterende produktionskapacitet i klar modstrid med direktivets

overordnede intentioner.

Under forudsætning af, at supplementaritetsprincippet overholdes, kan Danmark acceptere, at der

gives en vis øget adgang til JI/CDM-kreditter inden for kvotesektorerne.

For så vidt angår reduktion af emissioner fra international skibsfart, der ikke er omfattet af Kyoto-

protokollen, skal bindende globale og flagneutrale regler gældende for skibe i international fart

uanset flag udvikles og fastsættes i FN’s søfartsorganisation, IMO. Fra dansk side arbejdes desuden

for, at et samlet (flagneutral) reduktionsmål for CO2-udledning fra international skibsfart

indeholdes i en fremtidig global klimaaftale under FN’s Klimakonvention, UNFCCC.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Forslaget har været genstand for politisk drøftelse på rådsmøderne den 28. februar (energi) og den

3. marts (miljø), på energi- og miljørådsmøderne den 5. og 6. juni 2008 samt på rådsmøderne den

10. oktober (energi) og den 20. oktober (miljø). Det Europæiske Råd i oktober 2008 bekræftede, at

Rådet skulle søge at nå til enighed om hele klima- og energipakken inden udgangen af 2008.

Under forhandlingerne har der blandt landene generelt været tilslutning til de overordnede

principper i forslaget, herunder at indføre et samlet EU kvoteloft og en harmonisering af

kvotetildeling. Der har dog samtidig været udbredt uenighed angående en række detaljer. På en

række punkter har flere medlemslande desuden taget forbehold indtil videre.

Overordnet har der tegnet sig et noget broget billede af forhandlingssituationen. Der kan dog

identificeres nogle meget generelle tendenser i medlemslandenes holdninger som løber langs en

akse mellem de nye østeuropæiske medlemslande og de gamle vesteuropæiske lande.

Omfordeling

En række østeuropæiske lande har således forsøgt at få godskrevet deres store bidrag til EU’s

emissionsreduktioner i den kvotebelagte sektor siden 1990 (som følge af den økonomiske

omstilling i landene). Disse lande har bl.a. stillet et fælles forslag til ændring af beslutningen om

byrdefordeling udenfor de kvotebelagte sektorer og et forslag om yderligere omfordeling af

auktioneringsrettigheder med afsæt i 1990 som basisår. Mange af disse lande modsætter sig desuden

en høj grad af auktionering til elproduktion allerede fra 2013, da disse lande anfører, at det vil have

meget store omkostninger for dem. Visse lande ønsker desuden en lavere grad af auktionering til

øvrige industrier end foreslået af Kommissionen.

EU-15 står mere splittede med hensyn til omfordeling af auktioneringsrettigheder og basisperioden

for beregning af auktioneringsrettigheder. De fleste EU-15 lande synes dog at kunne støtte en høj

grad af auktionering til elproduktion.

Særligt konkurrenceudsatte virksomheder

En række lande kræver, at direktivteksten skal indeholde klare kriterier for samt en liste over, hvilke

brancher, der er særligt udsatte for konkurrence og udflytning af produktion som følge af

kvotedirektivet. De samme lande kræver generelt mindre auktionering til industrivirksomheder.

Andre lande finder, at disse kriterier først kan fastlægges endeligt efter COP 15, da man først der

ved, om andre lande vil acceptere udledningsbegrænsninger for samme type virksomheder.

Definition af nye virksomheder og minimumsgrænser

Et stort flertal af lande ønsker en udvidet definition af ”nye virksomheder”, som giver mulighed for

også udvidelser eller omlægninger af eksisterende produktionsvirksomheder skal kunne tildeles

gratiskvoter. Formandskabet har senest fremlagt et kompromisforslag, hvorefter der skal vedtages

en særlig forordning med klare regler for, hvilke udvidelser af eksisterende virksomheder, der kan

modtage gratiskvoter.

Et stort flertal af medlemslande ønsker minimumsgrænsen for virksomheder omfattet af

kvotedirektivet sat op til 25.000 t CO2 pr. år, og at denne grænse skal gælde for alle typer

virksomheder, og ønsker desuden kapacitetsgrænsen på 25 MW fjernet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opjustering til 30 pct.

Der er uenighed blandt landene om forslaget vedrørende automatisk tilpasning af kvotemængden til

et 30 pct. reduktionsscenarie i tilfælde af en international post-2012-klimaaftale. Et flertal af lande

ønsker genforhandling af kvotemængden, mens andre støtter en automatisk tilpasning.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. september 2008 til

forhandlingsoplæg forud for miljø- og energirådsmøderne den 10. og 20. oktober 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om medlemsstaternes

indsats for at reducere deres drivhusgasudledninger for at opfylde Fællesskabets forpligtelser

til reduktion af drivhusgasudledninger op til 2020

(Afgørelse om byrdefordeling uden for ETS)

KOM(2008)17 endelig.

Revideret notat

1. Resumé

Forslaget pålægger medlemsstaterne at bidrage til EU's målsætning og reducere udledningerne i

de sektorer, der ligger uden for kvotehandelssystemet, herunder inden for transport, landbrug,

affald samt den ikke kvotebelagte del af energisektoren og industrien. Med afsæt i en BNP-baseret

fordelingsnøgle tildeles Danmark en af de relativt største byrder med et krav om reduktioner på 20

pct. i forhold til 2005 niveauet og et krav på 26 - 30 pct., hvis EU i forbindelse med indgåelse af en

eventuel international post-2012 klimaaftale skal reducere med 30 pct. Forslaget indeholder

herudover regler om køb af kreditter fra klimaprojekter i ulande og Østeuropa, herunder

indførelsen af et kreditloft. For at fastholde en høj grad af kontrol med medlemsstaternes opfyldelse

af deres andel af EU's reduktionsforpligtelse i 2020 indebærer forslaget, at medlemsstaterne skal

gennemføre reduktionerne lineært med begrænsede muligheder for fleksibilitet.

Forslaget har været drøftet politisk på miljø- og energirådsmøderne i marts/februar, juni og

oktober 2008. Forslaget forventes sat på dagsordenen med henblik på information fra

formandskabet på rådsmøderne for miljø den 4.-5. december 2008 og energi den 8. december 2008.

2. Baggrund

Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet og EU Parlamentet.

Forslaget fremsættes i sammenhæng med DER’s beslutning i marts 2007 om at gennemføre

reduktioner i drivhusgasudledningerne i 2020 på minimum 20 pct. i forhold til 1990, samt EU's

beslutning om at reducere med 30 pct. i forhold til 1990, som led i en global aftale, hvor andre i-

lande påtager sig en tilsvarende forpligtelse i 2020.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175 (1), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget opfylder nærhedsprincippet med henvisning til at målene ikke

kan opfyldes af medlemsstaterne uden regulering på Fællesskabsniveau, og at forslaget ikke går

videre end hvad der er nødvendigt for at opfylde målene. Regeringen vurderer, at forslaget

overholder nærhedsprincippet i TEF artikel 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Formålet med afgørelsen er at fastlægge medlemsstaternes forpligtelser til at reducere

drivhusgasudledningerne fra kilder, som ikke er dækket af kvotedirektivet (non-ets).

Kommissionen vurderer, at en omkostningseffektiv opfyldelse af disse reduktionsmål forudsætter,

at medlemsstaterne som supplement til reduktionerne opnået gennem kvotehandelssystemet

implementerer tiltag, som reducerer drivhusgasudledningerne i sektorerne uden for kvotedirektivets

anvendelsesområde, dvs. transport, landbrug, affald samt den ikke-kvotebelagte del af

energisektoren og industrien. Medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i 2020 vil blive

målt i forhold til niveauet for deres udledninger i 2005.

Fordelingen af reduktionsforpligtelsen uden for kvotesystemet skal følge princippet om solidaritet

og behovet for at sikre en bæredygtig økonomisk vækst i hele Fællesskabet. Medlemsstaterne, som

har et relativt lavt BNP per indbygger og dermed en høj forventning om vækst, skal have mulighed

for at øge deres udledninger i sammenligning med niveauet i 2005. Medlemsstater med et relativt

højt BNP per indbygger skal derimod reducere deres udledninger i sammenligning med

udledningsniveauet i 2005.

Forslaget opstiller som betingelse, at hver enkelt medlemsstats udledning af drivhusgasser uden for

kvotedirektivets anvendelsesområde i 2013 ikke må overstige den gennemsnitlige årlige udledning i

de ikke-kvotebelagte sektorer i medlemsstaten i perioden 2008-2010. I Danmarks tilfælde er der tale

om 36,4 mio. tons i forhold til den nyeste fremskrivning, der indeholder effekterne af energiaftalen

fra februar 2008. Resultatet af fremskrivningen er dog usikker.

Medlemsstaterne forpligtes desuden til at gennemføre reduktionerne lineært fra 2013 og frem mod

2020. Udgangspunktet for den lineære reduktionssti i 2013 er gennemsnitsniveauet af udledninger

fra de ikke-kvotebelagte sektorer i medlemsstaten i perioden 2008-10. Der gives dog mulighed for

at underopfylde det årlige reduktionsmål med op til to procentpoint af det årlige mål. Den enkelte

medlemsstat er forpligtet til at opfylde den resterende del af reduktionsmålet i det efterfølgende år.

Såfremt en medlemsstat til gengæld overopfylder sin årlige reduktionsforpligtelse, åbnes der

mulighed for at lade den ekstra indsats tælle med som en del af opfyldelsen af det følgende års

reduktionsforpligtelse. Der er fuld fleksibilitet af denne overopfyldelse mellem alle år i perioden,

dog skal målsætningen for 2020 overholdes. På grund af det fikserede udgangspunkt for

reduktionsstien, sammen med de forventede faldende emissioner fra de danske ikke-kvotebelagte

sektorer, kan det forventes at Danmark overopfylder de første år af perioden. Igen skal det påpeges

at der er så store usikkerheder omkring fremskrivningen, at det er risikabelt at planlægge efter en

overopfyldelse de første år.

Formandskabet har fremsat et forslag der tillader underopfyldelse på fem procentpoint i stedet for to

procentpoint, som forslået af Kommissionen.

For at imødekomme de lande der har positive udledningsmål, som beskrevet ovenfor, har

formandsskabet fremsat et forslag, der tillader disse lande at begynde den lineære sti i 2009 baseret

på gennemsnittet af udledninger i 2008 – 2010. Dette vil betyde en samlet stigning på udledninger

uden for kvote systemet på højest 100 mio. tons over perioden 2013 – 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forslaget tillades medlemslandene at opfylde en del af deres reduktionsforpligtigelser gennem køb

af kreditter i tredjelande. Den maksimale andel af kreditkøb afhænger af EU’s samlede

forpligtigelse. Ved en 20 pct. forpligtelse vil kreditter opnået fra investeringer i JI- og CDM-

projekter i begrænset omfang kunne anvendes af medlemsstaterne til at opfylde deres

reduktionsforpligtelse i sektorerne uden for kvotesystemet. Kommissionen foreslår et årligt loft for

anvendelse af kreditter på tre procent af de samlede drivhusgasemissioner i de ikke-kvotebelagte

sektorer i 2005, for Danmarks vedkommende svarer det til 1,1 mio. kreditter/år. Medlemsstater,

som bruger færre kreditter end deres loft kan handle den uudnyttede del af loftet med andre

medlemsstater. Forslaget giver til gengæld ikke mulighed for overførsel af uudnyttet kreditloft fra ét

år til et andet.

Medlemsstaterne vil kunne bruge kreditter i det omfang, de er genereret før 2013 eller kan henføres

til projekter, som er registreret før 2013. Skovkreditter vil ikke kunne anvendes. Derudover skaber

forslagene et incitament til, at kreditter fra projekter i de mindst udviklede lande anvendes, ved også

at gælde projekter, der påbegyndes efter 2012 i disse lande. Såfremt indgåelsen af en international

klimaaftale forsinkes udover 2013 kan medlemsstaterne ligeledes anvende kreditter fra projekter i

de tredjelande med hvem Kommissionen indgår aftaler. Det vil ikke være muligt at købe kreditter

fra projekter registreret efter 2012 i de industrialiserede lande (såkaldt Joint Implementation) før der

er indgået en international klimaaftale og landene har fået tildelt landekvoter.

Formandsskabet har fremsat forslag om at skovkreditter kan anvendes af medlemsstaterne såfremt

Kyoto-Protokollens regler om erstatning af midlertidig kreditter overholdes.

Forslaget fastlægger desuden årlige rapporteringsforpligtelser. Forslaget pålægger endeligt de

nationale kvoteregistre at registrere medlemsstatens handel med kreditter. Kommissionen skal

overvåge og evaluere indsatsen løbende, herunder tilse, at medlemsstaternes registrering af kreditter

sker i overensstemmelse med de fastlagte krav.

EU-byrdefordeling ved 20 pct. reduktion

For at sikre en rimelig fordeling af medlemsstaternes bidrag foreslås det, at ingen medlemsstat kan

forpligtes til at reducere med mere end 20 procent under 2005-niveau, og at ingen medlemsstat skal

have tilladelse til at øge udledningerne med mere end 20 procent over 2005-niveau i 2020. Således

lægger forslaget også en vis begrænsning på vækstraten i udledningerne i de relativt fattige lande.

Forslaget omfatter drivhusgasudledninger, som dækker over samtlige typer af drivhusgasser:

Kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorocarboner (HFC), perfluorocarboner

(PFC) og svovlhexafluorid (SF6). Optag af CO2 i jord og skov (sinks) er ikke omfattet af

beslutningen medmindre der indgås en post-2012 klimaaftale.

Ved en samlet EU reduktionsforpligtigelse på 20 pct. i forhold til 1990, pålægges de ikke

kvotebelagte sektorer en samlet reduktionsbyrde på 10 pct. i 2020 i forhold til emissionerne i 2005.

I det tilfælde, at en international klimaaftale ikke indgås skal medlemsstaterne reducere

udledningerne uden for kvotedirektivets anvendelsesområde efter procentsatser, som er fastlagt i

annekset til forslaget. Den følgende tabel viser fordelingerne:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: Oversigt over krav til medlemsstaternes reduktioner i 2020 i sammenligning med 2005,

samt emissionsmålet, omsat til tons CO2 ækvivalenter. Det er emissionsmålet, der bliver det

juridisk bindende.

Reduktionsprocent i forhold til.

2005

- 15 pct.

20 pct.

9 pct.

- 20 pct.

- 14 pct.

11 pct.

- 20 pct.

- 4 pct.

- 10 pct.

- 14 pct.

- 13 pct.

- 5 pct.

17 pct.

15 pct.

- 20 pct.

10 pct.

5 pct.

- 16 pct.

14 pct.

1 pct.

19 pct.

4 pct.

13 pct.

- 16 pct.

- 17 pct.

- 16 pct.

Emissionsmål 2020, tons

CO2 ækvivalenter

70,954,356

35,161,279

68,739,717

29,868,050

438,917,769

8,886,125

37,916,451

64,052,250

219,018,864

354,448,112

305,319,498

4,633,210

9,386,920

18,429,024

8,522,041

58,024,562

1,532,621

107,302,767

49,842,602

216,592,037

48,417,146

98,477,458

12,135,860

23,553,300

29,742,510

37,266,379

310,387,829

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Storbritannien

EU-byrdefordeling ved 30 pct. reduktion

Ved indgåelsen af en international klimaaftale, der fører til fastlæggelse af bindende

reduktionsforpligtelser for EU, som er større end de 20 pct., vil Kommissionen stille forslag om en

tilpasning af medlemsstaternes reduktionsforpligtelser.

De ikke-kvoteomfattede sektorer i EU skal samlet set bære den samme relative andel af en øget

reduktionsbyrde, som ved fordelingen af reduktionsbyrden på 20 pct., set over perioden 2013-2020.

Hver medlemsstat skal inden for de ikke-kvoteomfattede sektorer bidrage i forhold til deres

nationale andel af de samlede tilladte drivhusgasudledninger fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i

EU aggregeret over perioden 2013-2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er sat sammen således, at man først vil kunne bestemme fordelingen i 2012, da de

nødvendige data ikke er tilgængelige før.

Ved en 30 pct. reduktion forslår Kommissionen, at medlemsstaterne får øget mulighed for at bruge

kreditter. Udover muligheden for at bruge kreditter svarende til tre pct. af emissionerne i de ikke-

kvotebelagte sektorer i 2005 åbnes for at medlemslandende kan opfylde 50 pct. af den ekstra

reduktionsforpligtelse via kreditter, og at disse kreditter kan anvendes fleksibelt over hele perioden.

Herudover er der fortsat mulighed for at købe kreditlofter internt mellem EU-landene. De

projekttyper, der bliver tilladt skal leve op til kravene i det nye internationale aftaleregime.

Kommissionen vil i øvrigt tilpasse reglerne for medlemsstaternes brug af kreditter i

overensstemmelse med indholdet af den internationale aftale. Kommissionens forslag om

tilpasninger af reduktionsforpligtelserne og brugen af kreditter vil blive behandlet af den

eksisterende klimakomite.

Foreløbige beregninger indikerer, at Danmark ved en EU-målsætning på 30 pct. vil få en

reduktionsforpligtelse på 26-30 pct. Såfremt anvendelsesområdet for kvotedirektivet udvides til at

omfatte sektorer, som i dag ikke er kvoteomfattede, vil der automatisk ske en tilsvarende tilpasning

af det maksimalt tilladte udledningsniveau i 2013-2020 uden for kvoteområdet. Kommissionen

offentliggør de nye tal.

Kommissionen skal bistås af en klimakomité, som tidligere er nedsat i henhold til en tidligere

afgørelse (280/2004/EF). Komiteen skal bistå Kommissionen, når denne træffer beslutninger, som

er nødvendige for at gennemføre afgørelsen. Det drejer sig f.eks. om de nødvendige tilpasninger af

reglerne efter indgåelsen af en ny international klimaaftale.

Beslutningsprocessen i komiteen skal følge den såkaldte forskriftsprocedure med kontrol. Denne

procedure indebærer, at Kommissionen skal have støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne

for at kunne vedtage et forslag, og at Europa-Parlamentet kan blokere forslaget.

Kommissionen skal evaluere implementeringen af afgørelsen og aflevere en rapport til Rådet og

Europa-Parlamentet senest den 31. oktober 2016.

Formandskabet har fremsat et forslag, der medfører vedtagelse af en ny beslutning af Rådet og

Europa-Parlamentet i stedet for Kommissionens forslag om komitéprocedure.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets miljøudvalg har den 7. oktober 2008 vedtaget en række ændringsforslag til

dokumentet. Blandt udvalgets vigtigste ændringsforslag til Kommissionens forslag er at:



Fremhæver den automatiske overgang til en 30 pct. målsætning, som forslået af

Kommissionen i artikel 1.

Kredit mængden skal reduceres fra 3 pct. årligt af 2005-udledningerne til 8 pct. over hele

perioden 2013-2020 med mulighed for at anvende kreditter frit i perioden, samt at nye

kredittyper skal kunne være af høj kvalitet, som involverer vedvarende energi og

energieffektivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Medlemslandende skal kunne handle med landekvoter (emissionsrettigheder). Provenuet fra

salget af landekvoter skal anvendes til at reducere udledninger gennem investeringer i

energieffektiviseringer, vedvarende energi eller miljøvenlig transport.

Medlemslandende og fællesskabet binder sig til og financierer reduktioner i udviklingslande

som er part til en nye international aftale. Der er ikke fastsat et beløb eller mængde der skal

anvendes. EU forpligtes til at støtte klimatilpasning i udsatte udviklingslande ved

donormidler. Der skal afsættes mindst 5 mia. Euro i 2013 som stiger lineært frem til 2020 til

mindst 10 mia. Euro og midlerne skal være additionelle ift. eksisterende bistand.

Der opstilles en langsigtet (årlig) reduktionssti i non-ETS, der bidrager til at EU's samlede

drivhusgasudledning reduceres med 50 pct. i 2035 og 60-80 pct. i 2050 ift. 1990.

Medlemsstaternes mulighed for at underopfylde deres årlige reduktioner nedsættes fra 2

procentpoint til 1 procentpoint.

Såfremt medlemslandene ikke indfrier reduktionsmålene foreslås det, at medlemsstaterne

kompenserer for underopfyldelse med en faktor 1,3 af den mængde, der ligger over det

tilladte. Derudover foreslås det, at medlemsstaterne skal betale en bøde svarende til den

bøde virksomhederne skal betale i ETS, pt. 100 Euro/ton. Desuden vil Medlemslandende

miste auktioneringsrettigheder for ETS-kvoter svarende til den mængde der mangler for

opfyldelse.

International skibsfart foreslås inkluderet under medlemslandenes reduktionsforpligtelser,

hvis ikke skibsfart er omfattet af anden lovgivning inden 2011. Kommissionen skal

fremsætte forslag hertil inden 2012.

Europa-Parlamentet havde ikke kommentarer til de nationale målsætninger for medlemsstater, som

anses for at være en intern diskussion blandt medlemsstaterne. Europa-Parlamentet forventes at

plenar-behandle forslaget den 3.- 4. december som led i behandlingen af den samlede klima- og

energipakke.

7. Gældende dansk lovgivning på området

Forslaget har ikke umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om et forslag,

som overlader det til medlemsstaterne at gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at opfylde de

nationale reduktionsforpligtelser. Gennemførslen af forpligtelsen forventes dog at medføre

lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen vil indledningsvis analysere

reduktionsmulighederne i de ikke-belagte sektorer.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

En 20 pct. reduktion betyder, at der må udledes 29,9 mio. tons CO2-ækvivalenter i de ikke

kvoteomfattede sektorer i Danmark i 2020. Baseret på Energistyrelsens nyeste fremskrivning på

basis af et forløb med indregning af energiaftalen fra 21. februar 2008 vurderes, med alle de

usikkerheder der indgår i en fremskrivning, at de ikke-kvoteomfattede emissioner vil være ca. 33

mio. tons i 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det svarer til en manko på godt 3 mio ton ved et EU-mål på 20 pct. Det skal fremhæves, at

mankoen er opgjort for året 2020 og vil være mindre i perioden op til 2020. Mankotallet er udover

energiaftalens skønnede effekt bl.a. forudsat 10 pct. biofuels i 2020.

Der hersker imidlertid meget stor usikkerhed om mankoen på flere afgørende punkter. En

fremskrivning med 12 års tidshorisont er særdeles usikker, og effekten af de besluttede virkemidler

i praksis er også usikker. Herudover er der behov for en nærmere undersøgelse af CO2-emissionen

fra affald, og DMU er ved at opdatere basisfremskrivningen for så vidt angår de ikke-

energirelaterede emissioner (fra landbrug mm.).

For Danmark betyder det foreslåede årlige loft på tre pct., at der kan købes kreditter svarende til ca.

1,1 mio. tons årligt, hvis EU's reduktionsforpligtelse er 20 procent i 2020. Med den lineære

indfasning af 2020 reduktionsmålet vil mankoen være stigende i 2013-2020, men i fraværet af

fleksibilitet mellem kreditlofterne de enkelte år, er det ikke muligt at øge kreditanvendelsen i takt

med den stigende mako.

Statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget kan få konsekvenser for statens budget. En nærmere vurdering heraf vil dog være

afhængig af hvilke nationale initiativer, regeringen beslutter at sætte i værk for at opfylde

reduktionsforpligtelserne 2013-2020, samt i hvilket omfang staten vælger at købe kreditter.

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Forslaget kan få administrative konsekvenser for erhvervslivet. En nærmere vurdering vil dog være

afhængig af hvilke nationale initiativer, regeringen beslutter at sætte i værk for at opfylde

reduktionsforpligtelserne 2013-2020.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

De samfundsøkonomiske konsekvenser af EU-pakken for Danmark er meget følsomme over for

ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og teknologiudvikling. En

omkostningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således være forbundet med

betydelig usikkerhed.

EU-pakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra mankoen fra

Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren, der indeholder allerede besluttede

virkemidler i forhold til opfyldelse af EU-pakkens nationale byrder for 2020. Med

basisfremskrivningens grundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og teknologipriser har

Energistyrelsen opstillet et foreløbigt målopfyldende scenario bestående af energibesparelser,

udbygning med VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og omkostninger vedr.

kvoteomfattede emissioner. Scenariet har på flere punkter karakter af regneeksempel, herunder især

vedrørende VE-udbygningens fordeling på teknologier og omkostningerne ved nationale

virkemidler uden for ETS.

De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020, udover omkostningerne

til allerede besluttede virkemidler, er med udgangspunkt i dette foreløbige beregningseksempel

opgjort til 5-7 mia. kr. Disse tal afventer imidlertid en opdatering. Intervallet udtrykker årlige

omkostninger i 2020, når målene er fuldt realiseret. I 2013-20 vil der være årlige omkostninger, der

stiger gradvist til dette niveau. Det er forudsat, at den af Kommissionen foreslåede adgang til køb af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kreditter i de ikke-kvoteomfattede sektorer udnyttes fuldt ud. I modsat fald vil omkostningerne for

Danmark være væsentligt større.

Såfremt EU’s samlede CO

-reduktionsmål øges fra 20 til 30 pct. som konsekvens af en global aftale

forventes omkostningerne for Danmark at stige betydeligt. Der foreligger dog endnu ikke

beregninger for omkostningerne ved en 30 pct. reduktion.

Udover de opgjorte omkostninger vil der være (allerede besluttede) omkostninger forbundet med at

nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre mia. kroner årligt.

Derudover vil EU-pakken som helhed påføre EU ikke ubetydelige omkostninger, bl.a. i form af en

stigende elpris som følge af CO

-kvotesystemet.

De anførte omkostninger skal samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceret

klimapåvirkning, samt at pakken vil medvirke til at fremme teknologiudviklingen.

Beskyttelsesniveau

Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet, idet forslaget lægger op til at reducere

drivhusgasudledningen fra de ikke-kvotebelagte sektorer i EU27 med 10 pct. i 2020 ift. udledningen

i 2005.

9. Høring

Den samlede klima- og energipakke er sendt i høring med frist den 8. februar 2008. De modtagne

høringssvar kan resumeres som følger:

Fagligt Fælles Forbund 3F

mener ikke, at EU-Kommissionens klimaudspil er ambitiøst nok. Der

bør reduceres med minimum 30 pct., således at det ligger inden for de 25-40 pct. IPCC taler om i

deres seneste rapport. 3F peger på, at der skal ske reduktioner særligt inden for transport- og

landbrugsområdet, bl.a. gennem investeringer i bedre offentlig transport og indførelse af vejafgifter.

Ligeledes bør EU igangsætte initiativer, der kan gøre transport el-dreven.

CO-Industri

støtter Kommissionens udspil til et dansk reduktionsmål og vurderer, at der er plads

til yderligere reduktion, hvis det kommende COP15-møde i København medfører en international

aftale, der udløser det skærpede EU-mål på 30 pct. i 2020.

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

mener ikke, at forslaget udviser det lederskab, der er

behov for i lyset af de seneste års forskningsresultater, som viser, at der er behov for en langt mere

radikal reduktion af drivhusgasudledningerne. DN mener derfor, at EU som minimum skal forpligte

sig til en reduktion på 30 pct., således at EU's målsætning om at temperaturen ikke må stige over to

grader på globalt plan afspejles i EU's reduktionsforpligtelse.

Dansk Erhverv

støtter overordnet Kommissionens pakke, men er stærkt kritisk overfor den store

danske byrde på 20 pct. reduktioner uden for kvoteordningen. Der er langt flere lavthængende

frugter at plukke på energibesparelser i andre europæiske lande bl.a. på grund af de høje

adfærdsregulerende energiafgifter. Byrdefordelingen kan have betydelige konsekvenser for danske

virksomheders konkurrenceevne – især transportsektoren. Dansk Erhverv opfordrer på det kraftigste

regeringen til at arbejde for en mere omkostningseffektiv byrdefordeling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Fjernvarme

er generelt positiv over for indholdet i klima- og energipakken. Dansk

Fjernvarme vil bidrage positivt til opfyldelse af de fastsatte mål.

Dansk Industri (DI)

opfordrer regeringen til ikke at acceptere reduktionsmålsætningen på 20 pct.

DI henviser til, at der er lande, som har et langt større energieffektiviseringspotentiale både i

husholdninger og virksomheder, og at Danmark har fået en væsentlig større andel af EU's

forpligtelse end de lande, som vi normalt sammenligner os med, som f.eks. Tyskland og England.

DI vurderer, at det kan blive meget vanskeligt at realisere den danske andel, og at det som minimum

vil kræve, at Danmark får langt større adgang til køb af JI og CDM-kreditter.

Dansk Metal

støtter Kommissionens udspil til et dansk reduktionsmål og vurderer, at der er plads

til yderligere reduktion, hvis det kommende COP15-møde i København medfører en international

aftale, der udløser det skærpede EU-mål på 30 pct. i 2020.

Dansk Transport og Logistik (DTL)

udtrykker bekymring for den store danske byrde på de ikke-

kvotebelagte sektorer og understreger, at ingen reduktion bør opnås gennem nedskæringer i den

økonomiske aktivitet i Danmark. DTL kan ikke acceptere, at reduktionerne medfører en forvridning

af konkurrencen fra andre EU-lande. DTK peger på, at forslaget pålægger lande, der typisk er

konkurrenter med danske transportoperatører som f.eks. Holland og Tyskland, lavere

reduktionsmål, og at forslaget ikke indeholder detaljer om hvorledes reduktionerne fordeles på

sektorer.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)

støtter, at de ikke-kvotebelagte sektorer bidrager

til at reducere CO2-udledningen. DANVA vurderer, at vandsektoren har gode muligheder for at

bidrage til at nå målet med 20 pct. inden 2020.

Danske Regioner

hilser Kommissionens udspil velkommen og finder at udspillet rummer mange

gode elementer. Danske regioner vurderer, at der er tale om en stor udfordring for alle dele af

transportsektoren og foreslår at der udarbejdes en samlet, helhedsorienteret mobilitetsplan efter

hollandsk forbillede, der både kan afhjælpe trængselsproblemerne samt bidrage til at nedbringe

transportsektorens samlede CO2-udledninger.

Det Økologiske Råd

mener, at en 20 pct. reduktion i 2020 slet ikke er nok og foreslår et bindende

reduktionsmål på 30 pct. reduktion i 2020. Dette mål skal gennemføres inden for EU's grænser.

Oveni bør der lægges et yderligere krav på f.eks. 10 pct. reduktion, som kan gennemføres ved

anvendelse af CDM og dermed bidrage til den helt nødvendige teknologi-overførsel til ulande. Det

Økologiske Råd mener, at det er nødvendigt, at en rig region som EU går forrest med en egentlig

omstilling til et low-carbon samfund og ikke blot køber sig til en udsættelse af omstillingen gennem

mere eller mindre tvivlsomme CDM projekter. Det Økologiske Råd mener desuden, at valget af

2005 som basisår belønner lande, som i 2005 slet ikke er på vej til at opfylde deres reduktionsmål i

2008-2012. Det Økologiske Råd foreslår derfor at manglende målopfyldelse i 2005 i forhold til en

lineær fremskrivning mellem udledningen i 1990 og krav i 2008-2012 tillægges det reduktionskrav,

som udmeldes i forhold til 2005.

Energiindustrien (EI)

opfordrer regeringen til at sikre en langt større adgang til køb af JI- og

CDM-kreditter. EU-Kommissionen vil efter EI’s vurdering ødelægge JI- og CDM-mekanismerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og dermed være en barriere for overførslen af klimavenlig teknologi til de lande, som i fremtiden

forventes at stå for de største stigninger i udslippet af klimagasser.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

støtter den for Danmark særligt ambitiøse

målsætning på reduktion af CO2 udledning. For danske rådgivere er det væsentligt at kunne

opbygge referencer i et krævende hjemmemarked for at kunne eksportere viden og serviceydelser til

udlandet.

Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE)

ønsker et højere ambitionsniveau på

transportområdet og foreslår, at der laves et særligt direktiv om besparelser på transportområdet.

Greenpeace

finder det problematisk, at Danmark forholder sig kritisk til forslaget i lyset af at

Danmark har værtskabet for COP15 og fremstiller sig selv som foregangsland. Greenpeace støtter

en byrdefordeling baseret på BNP og mener, at EU fra start bør byrdefordele 30 pct. i 2020, som er

det minimale EU bør forpligte sig til, hvis EU skal respektere dets egen målsætning om at holde den

globale opvarmning under to grader. Greenpeace mener, at hele EU's 30 pct. mål i 2020 skal

opfyldes uden brug af CDM/JI-kreditter, og at disse kun skal anvendes til at opfylde mål derudover.

Greenpeace vurderer, at valget af 2005 som basisår favoriserer medlemsstater som f.eks. Spanien,

Italien, Østrig og Danmark, som i 2005 ikke havde gjort fremskridt i forhold til at nå deres andel af

EU's Kyoto-forpligtelse i 2008-2012, og at der bør korrigeres herfor i byrdefordelingen. Greenpeace

mener endelig, at forslaget om en obligatorisk reduktionssti skal fastholdes uden ret til at

underopfylde med to pct. og at der bør være mulighed for at straffe de medlemsstater, som ikke

opfylder deres forpligtelser.

Handel Transport Service (HTS)

har koordineret høringssvaret med

International Transport

Danmark (ITD)

Dansk Kollektiv Transport (DKT). HTS

støtter det overordnede mål om at

reducere udledningen af CO2 i EU, men mener, at de fleste løsninger på transportens CO2-

emissioner skal løftes på EU-niveau af hensyn til ikke at forringe transportbranchens

konkurrenceevne. HTS udtrykker bekymring over, at Danmark har fået et meget højere

reduktionskrav end f.eks. Tyskland, Sverige og Holland. HTS peger på behovet for fælles EU-

regler, der tillader brugen af modulvogntog i hele EU, eftersom disse kan reducere emissionerne fra

vejtransporten. HTS peger også på reduktionspotentialet i at liberalisere markedet for

vejgodstransport yderligere. Samtidig skal der investeres massivt i en styrkelse af den kollektive

transport, der skal være et reelt alternativ til privatbilismen.

Landbrugsraadet

støtter en øget fælles klima- og energipolitik i EU, men understreger samtidig, at

de ambitiøse mål opfyldes på en måde, så det ikke skaber konkurrenceforvridning for

fødevareerhvervet. Landbrugsraadet ønsker en nærmere redegørelse for, hvilke styringsinstrumenter

den danske regering kunne tænkes at anvende overfor sektorer, der ikke er kvotebelagt.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

bakker op om forslaget og mener, at Danmark bør arbejde

for allerede nu at få EU til at opstille mere ambitiøse mål end de 20 pct. En aktiv klimapolitik vil

kræve store investeringer i forskning og udvikling ikke mindst inden for transportsektoren.

Danmark skal arbejde aktivt for at fremme el-drevne transportmidler. LO støtter desuden, at

teknologioverførsel gennem Clean Development Mechanisms og Joint Investments får høj prioritet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR)

er enig i, at det er nødvendigt med reduktioner uden

for de kvotebelagte sektorer, men mener at det må være op til nationalstaterne at fastlægge

”byrdefordelingen” mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder/sektorer ud fra,

hvad der er mest omkostningseffektivt for det pågældende land.

Organisationen for Vedvarende Energi (OVE)

tilslutter sig de opstillede målsætninger, herunder

den danske del af byrdefordelingen, men mener at EU allerede nu bør forpligte sig til en 30 pct.

målsætning og byrdefordeling. Samtidig bør Danmark opstille egne, mere vidtgående målsætninger,

idet potentialet er til stede.

Verdensnaturfunden (WWF)

opfordrer Danmark til at fastholde, at EU skal reducere sine

udledninger med 30 pct. i 2020, samt at arbejde for at ny viden om klimaproblemet kan føre til at

EU's målsætning for 2020 bør strammes yderligere. WWF mener endvidere, at Danmark bør

arbejde for at grænser og vilkår for brug af fleksible mekanismer først fastlægges, når der er indgået

en global klimaaftale, som gælder for perioden efter 2012. WWF mener at det er rimeligt at

medlemsstater bidrager i forhold til deres økonomiske formåen. WFF peger på, at ændringen af

basisår fra 1990 til 2005 er unødvendig, men har som bivirkning, at lande, der ikke i særlig stort

omfang har reduceret deres udslip i de ikke-kvotebelagte sektorer frem til 2005, stilles bedre, end de

ville være, hvis 1990 fortsat var anvendt som basisår. WWF foreslår desuden, at muligheden for at

underopfylde det årlige reduktionsmål fjernes.

Specialudvalgsdrøftelse

Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-

specialudvalgsmøde for energi og miljø den 7. februar. 2008. Nedenfor et kort gengivet de

overordnede kommentarer som blev fremsat.

Specialudvalgsdrøftelse den 7. februar 2008:

Dansk Erhverv var overordnet enig med regeringens foreløbige holdning. Heroverfor stod bl.a.

Greenpeace, Verdensnaturfonden, Organisationen for Vedvarende Energi og NOAH, som anførte at

regeringens foreløbige holdning var alt for negativ.

Med hensyn til byrdefordelingen, mente bl.a. Organisationen for Vedvarende Energi og Det

Økologiske Råd ikke, at der er belæg for den danske kritik af byrdefordelingen. NOAH fandt det

uheldigt at nogle medlemslande får lov til at have stigende udledning. Det Økologiske Råd

fremførte, at man burde indarbejde løsninger, der belønner dem der er på den rette reduktionssti.

Dansk Erhverv mente at mål og byrde burde afpasses i forhold til hidtidig indsats. HTS fremførte at

skævdelingen i byrderne var uheldig på transportområdet fordi transportsektoren fungerer på et

fælles marked.

Med hensyn til modstanden mod at bruge elementer i EU's klima- og energipakke til økonomisk

omfordeling mellem medlemslandene, fremførte Verdensnaturfonden at referencerne til

strukturfonde burde fjernes fra dansk holdning.

I forhold til reduktionsstien var Verdensnaturfonden og Organisationen for Vedvarende Energi af

den klare opfattelse at Danmark ubetinget bør støtte en lineær reduktionssti.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig kritiserede NOAH regeringen for at være fortaler for øgede muligheder for brug af JI/CDM

kreditter.

Sagen blev endvidere drøftet i specialudvalget den 15. maj 2008:

NOAH mente at der mangler forpligtigelse og mulighed for sanktioner i Kommissionens forslag.

Ligeledes mener NOAH af køb af kvoter indenfor ETS systemet af non-ETS sektorer bør undgås.

Det Økologiske Råd (DØR) og Greenpeace støtter op om denne holdning. Greenpeace begrunder

holdningen med, at det er vigtigt at sikre et stabilt kvotemarked med en tilstrækkelig høj kvotepris.

NOAH mener at byrdefordelingen i EU generelt er sat for lavt, mens DI mente at byrdefordelingen

mellem EU lande ikke skal bygge på de enkelte landes BNP. I stedet skal man reducere der hvor der

er størst potentiale.

DØR fremhævede at reduktionsforpligtelser primært skulle foregå nationalt. Dette synspunkt var

støttet af OVE, som samtidig spurgte om der var mulighed for bilateralt samarbejde mellem EU

lande. DI mente at kreditloftet for JI/CDM burde løftes, set ift. Kommissionens forslag,

DØR mente ikke at 2005 er det rette basisår for byrdefordelingen idet flere medlemslande, herunder

Danmark og Spanien vil blive belønnet for dette.

Greenpeace er i øvrigt modstander af samtlige af regeringens forslag til større fleksibilitet ift.

Kommissionens forslag.

Sagen er derudover blevet drøftet specialudvalget den 10. september 2008:

Dansk Landbrug fandt det vigtigt at få fremhævet, at den store landbrugsproduktion af

biobrændstoffer burde anerkendes og udløse kompensation. Samtidig burde det nævnes, at

landbruget har gjort en stor indsats for at få reduceret CO2-udslippet, hvilket har ført til reelle

reduktioner.

Dansk Industri bemærkede, at der ville blive fremsat et ændringsforslag vedrørende

virksomhedernes rolle og energieffektivisering. Industrien gav i øvrigt sin støtte til regeringens mål

om kreditter, men ønskede yderligere kontrol med non-ETS sektorens adgang til kreditterne. Det

ville skabe problemer, hvis landene fik adgang til at købe ETS-kvoter og på denne måde løse deres

udledningsproblemer. I hvert fald hvis det ikke kun var i Danmark, man valgte denne løsning.

Denne holdning blev bakket op af Dansk Energi, som mente, at det var essentielt at udvise

forsigtighed.

DI-Transport fandt det positivt med det øgede fokus på fleksibilitet, men mente, at det var

problematisk med en prioritering ift. bindende reduktionsmål. Derudover ville en lineær

reduktionssti måske være medvirkende til at begrænse mobiliteten i samfundet, og den danske

holdning hertil burde derfor omformuleres og inddrage fleksibilitetsmekanismer.

NOAH fremhævede, at det var problematisk, at en stor del af reduktionsforpligtelsen kunne

opfyldes gennem køb af kreditter uden for landets grænser. Den danske regering burde, sådan som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet havde foreslået, også arbejde for indførelsen af et compliance system, hvormed

det kunne sikres, at reduktionsmålene blev indfriet, og overtrædelser burde sanktioneres gennem

bøder svarende til modellen for ETS-systemet.

Greenpeace var i tvivl om, hvilken fremskrivning, der var blevet anvendt samt hvorfor der var

angivet en reduktionsforpligtelse på mellem 26-30 pct. for Danmark ved en 30 pct. målsætning.

Greenpeace mente i øvrigt, at regeringens holdning til øget fleksibilitet medførte for lidt ansvar og

for få forpligtelser.

WWF fandt, at reduktionerne burde finde sted på hjemmebane og ikke gennem kreditter. Derudover

ville organisationen gerne have klarhed om, hvordan regeringen forholdt sig til en BNP-baseret

byrdefordelingsnøgle for de sidste 10 pct. i forbindelse med en international klimaaftale.

Sagen blev senest drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 12. november 2008:

NOAH spurgte til anvendelsen af kreditter og til kreditloftet. Mente at det var pinligt for Danmark,

at vi prøvede at kompensere os selv for en højere reduktionsforpligtelse. NOAH spurgte til, hvordan

man kunne sikre non-ETS-systemet, fx gennem et compliancesystem eller gennem sanktioner.

Derudover ville NOAH vide, om det ikke var regeringens holdning, at der skulle være

sanktionsmuligheder.

DI Transport støttede i høj grad op om fleksibilitetsmuligheder. DI Transport fandt, at det var

problematisk, at Danmark satser på vedvarende energi og el-biler, hvor effekten først ville slå

igennem på et senere tidspunkt, og derfor måske ikke ville kunne tælle med i Danmarks

reduktionsmål. Den danske linje ville også kunne føre til problemer ift. samfundets mobilitet. Det

burde i det hele taget overvejes, om reduktionsstien skulle eksistere.

DØR lodret imod kreditkøb. Regeringen burde støtte Europa-Parlamentets forslag.

Dansk Transport og Logistik (DTL) gav sin støtte til DI Transport for så vidt angår muligheden for

fleksibilitet. Spurgte til, om det var realistisk at leve op til reduktionsmålet.

Greenpeace, DØR, WWF og Danmarks Naturfredningsforening mente at regeringen gik efter for

mange kreditter. WWF mente i øvrigt ikke at regeringens ønske om mere fleksibilitet og flere

kreditter ikke hang sammen med mandatet og en øget kreditmængde som foreslået af

Kommissionen.

Energi – og olieforum spurgte om VE i el-biler indgik i 20 pct. målet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Forslaget er en integreret del af den

samlede klima- og energipakke, som skal gøre det muligt for medlemsstaterne omkostningseffektivt

at opfylde EU's ambitiøse klima- og energipolitiske målsætninger. Regeringen ser derfor også

forslaget som en del af en kommende samlet pakkeløsning og byrdefordeling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pakken sender et vigtigt signal til det internationale samfund om, at EU er parat til at gå foran

globalt og kan sætte handling bag ordene.

Det er den danske regeringsholdning generelt, at Kommissionens pakke bør forhandles samlet, og

regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rådet om klima- og energipakken i 2008, jf.

enighed i DER herom. Danmark vil i den forbindelse medvirke aktivt til at finde løsninger, der kan

sikre et kompromis, under hensyntagen til danske interesser.

Overordnet anses det for rimeligt, at nogle medlemsstater bærer en større del af byrderne end andre.

Regeringen er klar til på Danmarks vegne at påtage sig sin retfærdige og realistiske andel.

I de forestående forhandlinger vil der fra dansk side blive fokuseret på at skabe øget fleksibilitet i

gennemførelsen af klima- og energipakken og regeringen kan generelt støtte forslag hertil.

Regeringen lægger således vægt på, at der skabes fleksibilitet til at overføre kreditrettigheder

mellem kalenderår for bedre at kunne planlægge kreditkøb. Alternativt bør der etableres en stigende

profil i den årlige kreditadgang over perioden.

Kreditter kan blive et væsentligt virkemiddel til at opfylde især meget høje reduktionsforpligtelser

inden for en omkostningseffektiv ramme.

Fra dansk side er man enig i, at forslaget skal ses i sammenhæng med de internationale

forhandlinger, og at det er vigtigt, at der sendes et signal om, at EU – inden for rammerne af

supplementaritetsprincippet - er parat til at åbne for en større adgang til kreditter, hvis ulandene

vælger at indgå i en forpligtende international aftale.

Danmark finder, at der er andre muligheder for at give medlemsstaterne en større fleksibilitet, og

som samtidig kan sikre en omkostningseffektiv balance mellem reduktioner inden for og uden for

kvotesystemet. En mulighed er banking (overførsel mellem år) af rettighederne til at anvende

kreditter. Muligheden for i et vist omfang at gennemføre opfyldelse af en del af forpligtelsen

gennem omkostningseffektive reduktioner i andre EU lande via handel med medlemslandenes

udledningsrettigheder er en anden option.

Under forudsætning af at supplementaritetsprincippet overholdes, kan Danmark støtte, at lande med

høje reduktionsmål og store omkostninger ved reduktioner uden for ETS får adgang til større

fleksibilitet end lande med mindre reduktionsmål og lande, der får mulighed for at øge deres

udledninger. Det skal først og fremmest ske inden for rammerne af det samlede kreditloft på 3 pct.

som foreslået af Kommissionen.

Regeringen er indforstået med at fleksibilitet og kontrol går hånd i hånd. Hvis der opnås øget

fleksibilitet i forslaget, ser regeringen derfor generelt positivt på forslag, der skal tjene til at sikre at

den samlede EU-indsats ikke risikerer at blive undermineret.

Forslag om lineær reduktionssti

Indfasningsprofilen for opfyldelsen af det nationale reduktionsmål har væsentlig betydning for

medlemsstaternes mulighed for at minimere omkostningerne. Kommissionens forslag om en

bindende lineær reduktionssti skal formentlig ses i sammenhæng med ønsket om at bevare en høj

grad af kontrol med den nationale implementering og derved bevare muligheden for at gribe ind i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tide. Denne del af forslaget supplerer således de årlige indrapporteringer ved medlemsstaterne samt

indsatsevalueringerne foretaget af Kommissionen som fastlagt i artikel 5. Tilsammen skal disse

elementer styrke EU's troværdighed i de internationale forhandlinger. Risikoen er, at den enkelte

medlemsstat tvinges til at gennemføre unødvendigt dyre tiltag, hvor effekten til gengæld er sikker

på kort sigt.

Kommissionens forslag om en mulighed for at medlemsstaterne kan underopfylde det årlige

reduktionsmål med op til to procentpoint indfører en vis fleksibilitet og synes at imødekomme

hensynet til omkostningseffektivitet.

30 pct. målsætning i forbindelse med en international aftale

Regeringen lægger vægt på, at der sker en automatisk fordeling af den ekstra reduktionsbyrde

forbundet med at hæve reduktionsmålet fra 20 pct. til 30 pct. Regeringen vil desuden arbejde for at

der opnås vished om nationale reduktionsmål i 2020 i tilfælde af et 30 pct. EU-mål allerede i dag.

Regeringen støtter det af Kommissionen foreslåede princip om, at opskrivningen i givet fald baseres

på landenes relative emissionsniveauer (frem for BNP).

Sinks

For at sikre en omkostningseffektiv opfyldelse af reduktionsmål, samt give medlemsstaterne et

incitatment til at sikre at drivhusgaseffekten af forvaltningen af natur-, jord- og skovbrug integreres

i klimapolitiken, arbejder regeringen for at emissionsreduktioner, som medlemslandene opnår ved

at øge naturens optag af CO2, kan medgå i opfyldelsen af reduktionsmål, ligesom det er tilfælde i

perioden 2008-12.

Komité-procedure

Regeringen kan støtte forslaget om en forskriftsprocedure med kontrol med henvisning til aftalen

med Europa-Parlamentet i 2006 om anvendelsen af den nye procedure, når der er tale om generelle

foranstaltninger, der har til formål at lave tekniske tilpasninger i retsakten.

Generelt

For så vidt angår reduktion af emissioner fra international skibsfart, der ikke er omfattet af Kyoto-

protokollen, skal bindende globale og flagneutrale regler gældende for skibe i international fart

uanset flag udvikles og fastsættes i FN’s søfartsorganisation, IMO. Fra dansk side arbejdes desuden

for, at et samlet (flagneutral) reduktionsmål for CO2-udledning fra international skibsfart

indeholdes i en fremtidig global klimaaftale under FN’s Klimakonvention, UNFCCC.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Forslaget har været genstand for politisk drøftelse på rådsmøderne den 28. februar (energi) og den

3. marts (miljø), på energi- og miljørådsmøderne den 5. og 6. juni 2008 samt på rådsmøderne den

10. oktober (energi) og den 20. oktober (miljø). Flere lande har givet udtryk for at byrdefordelingen

for deres vedkommende er for hård. Det Europæiske Råd i oktober 2008 bekræftede, at Rådet skulle

søge at nå til enighed om hele klima- og energipakken inden udgangen af 2008.

Diskussionerne mellem landene har været præget af ønsker om større fleksibilitet samt ændring af

basisår (2005).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er forventningen, at de østeuropæiske lande vil forholde sig kritisk i forhold til differentierede

rettigheder til at anvende JI/CDM kreditter således, at lande med høje reduktionsmålsætninger får

relativt større adgang til kreditter.

De indledende forhandlinger viser, at det vil være særdeles vanskeligt at ændre den foreslåede

byrdefordeling, herunder fordelingen af emissionsreduktioner i de ikke-kvoteomfattede sektorer

ikke mindst i lyset af Kommissionens beregninger, der viser, at Danmark har de relativt laveste

omkostninger blandt EU-15 samt lavere omkostninger end visse østeuropæiske lande. Selvom

grundlaget for Kommissionens beregninger kan forekomme tvivlsomt, er der en reel risiko for at en

åbning af forhandlinger om byrdefordelingen kan medføre en endnu større dansk byrde.

En række lande ønsker øget fleksibilitet i implementeringen af reduktionsmålene, og har fremsat en

række forslag hertil, herunder både forslag, der berører byrdefordelingen og som undgår dette.

Ønsket om øget adgang til kreditter er fremført af flere lande. Kommissionen har været afvisende

over for dette ønske med henvisning til, at der allerede er en tilstrækkelig adgang til anvendelse af

kreditter. Kommissionen afviser således både at øge adgangen til kreditter inden for og uden for

kvotehandelssystemet. Kommissionens primære fokus synes dog at være, at sikre et stabilt

kvotemarked med en tilstrækkelig høj kvotepris, der kan bidrage til at sikre teknologiudvikling samt

støtte indførelsen af vedvarende energi.

En række lande ønsker at gøre det muligt at opkøbe kvoter inden for kvotehandelssystemet til

opfyldelse af mål uden for kvotesystemet. Andre lande ønsker modsat at kunne benytte ikke-

kvoteomfattede reduktionsmuligheder i kvotehandelssystemet.

En række lande har fremsat forslag om øget fleksibilitet i forhold til Kommissionens forslag om en

årlig, lineær reduktionssti, samt mulighederne for at underopfylde med to procentpoint årligt.

Endelig har nogle medlemslande foreslået, at der skal gives mulighed for at købe ikke-

kvoteomfattede udledningsrettigheder internt i EU, ligesom det er blevet foreslået at indføre mere

fleksibilitet i anvendelsen af kreditter ved at kreditadgangen ikke begrænses til de enkelte

kalenderår, men frit kan benyttes over hele perioden. Visse lande har tidligere fremsat forslag om at

øge kreditloftet for lande med store reduktionsforpligtelser. Der synes at være stor opbakning til

køb af udledningsrettigheder, samt til at kreditlofter kan overføres til efterfølgende år.

En række EU-lande har stillet et modforslag til Kommissionens forslag, hvor de dels vil have

nationale mål, der både omfatter landets emissioner fra ETS og non-ETS sektorer (som under det

nuværende system), dels vil have 1990 som basisår, for at tilgodese reduktionerne i

emissionsniveauet siden 1990. Derudover ønsker de en ensartet reduktionsprocent for alle

medlemsstater.

Flere medlemslande, herunder Danmark, har løbende forsøgt at fastholde Kommissionens forslag

om, at byrdefordelingen i et 30 pct. scenarie fastlægges som en del af pakken, dels for

medlemsstaternes mulighed for at planlægge, og dels for at styrke EU’s internationale

forhandlingsposition i COP15-forhandlingerne, og fordi fordelingen af de sidste 10 pct. er en del af

den samlede byrdefordeling. En stor gruppe af lande modsætter sig en automatisk mekanisme,

hvilket er blevet imødekommet i formandskabets seneste kompromisforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. september 2008 til

forhandlingsoplæg forud for miljø- og energirådsmøderne den 10. og 20. oktober 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid og

om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, 96/61/EF, 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,

2006/12/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006

(CCS-direktivet)

KOM(2008)18

Revideret notat

1. Resumé:

Direktivforslaget regulerer udvælgelse af lagringslokaliteter, tilladelser til lagring, foranstaltninger

i driftsperioden, lukning af lagre, tredjepartsadgang samt myndighedsforhold. Direktivforslaget

indeholder endvidere konsekvensændringer i en række andre direktiver. Forhandlingerne har indtil

nu været præget af, at der er tale om en ny teknologi. Diskussionerne har derfor været meget

grundige og båret præg af mange opklarende spørgsmål til EU-Kommissionen. Generelt er landene

– inkl. Danmark – positive over for etableringen af et regelsæt for lagring af CO

. Forslaget

forventes sat på dagsordenen for rådsmøderne for miljø den 4.-5. december 2008 og energi den 8.

december 2008 med henblik på information fra formandskabet.

2. Baggrund

Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet og EU Parlamentet.

Direktivforslaget er en del af Kommissionens udkast til en samlet klima- og energipakke, som blev

offentliggjort den 23. januar 2008. Klima- og energipakken er svaret på opfordringen fra DER i

marts 2007. Den indeholder en række forslag for de vigtigste sektorpolitikker, der er indbyrdes tæt

forbundet.

Der har i de senere år globalt set været stort fokus på udvikling af CO

-opsamling og -lagring,

(Carbon Capture and Storage - CCS), hvor man opsamler CO

fra røggasser med henblik på

efterfølgende (permanent) lagring i undergrunden. I denne teknologi ses et stort potentiale for at

nedbringe CO

-udslippet til atmosfæren og derved mindske klimaændringerne. For at fremme vejen

for CCS i Europa har EU-Kommissionen fremsat udkast til et CCS-direktiv.

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

særligt artikel 175(1) og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslutningstagen

mellem Rådet og Parlamentet).

4. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, fremgår det af Kommissionens forklarende

memorandum, at fælles lovgivning er nødvendig for at sikre, at der gives ikke-diskriminerende

adgang til CO

-lagring og transport, og at der er fælles regler om godkendelser og miljømæssig

integritet af CO

-lagre med henblik på at undgå skævvridning af CO

-markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er på denne baggrund enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Direktivforslaget er en del af Kommissionens udkast til en samlet klima- og energipakke, som blev

offentliggjort den 23. januar 2008. Klima- og energipakken er svaret på opfordringen fra DER i

marts 2007.

Direktivforslaget har været behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe, og der er i den forbindelse

fremkommet forslag til ændringer i direktivteksten på flere punkter.

Formålet med direktivudkastet er på EU-plan at etablere en juridisk ramme for geologisk lagring af

i undergrunden. Denne forvaltningsramme kombineres med den eksisterende miljølovgivning,

hvor man på EU-plan ønsker at fjerne alle eksisterende hindringer for CCS. CCS har ikke tidligere

været reguleret af EU-lovgivning.

Direktivet forbyder CO

-lagring i vandsøjlen, det vil sige både i have og i indvande.

Direktivet omfatter ikke forskningsmæssig CO

-lagring, medmindre demonstrationsprojektet har en

samlet påtænkt lagringskapacitet på 100 t eller derover. Direktivet omfatter heller ikke injektion af

til øget olieindvinding (EOR), medmindre EOR kombineres med lagring og i så fald regulerer

direktivet kun selve lagringen.

Direktivet indeholder bestemmelser om udvælgelse af lokaliteter til lagringsanlæg. Det fremgår, at

det er medlemsstaterne, der har retten til udpegning af lagerlokaliteter. Sådanne må kun udpeges,

hvis der ikke er væsentlig risiko for udsivning, og hvis der ikke kan ventes væsentlige negative

konsekvenser for miljø og sundhed ved lagring i den pågældende geologiske formation. Om en

geologisk formation er egnet som lagringsanlæg, bedømmes ud fra en række kriterier, som

specificeres i direktivets bilag I. Kriterierne vedrører:

(1)

(2)

(3)

(4)

dataindsamling

computersimulering af lagringskomplekset

karakterisering af CO

-lageret i forhold til sikkerhed, følsomhed og fare

en risikovurdering

Det fastsættes desuden, at der kræves efterforskningstilladelse, hvis efterforskning er nødvendig til

at indhente de oplysninger, der kræves til valg af lokalitet. Adgangen til efterforskningstilladelse

skal være ikke-diskriminerende, omfatte et afgrænset område med tilhørende volumen og som et

kompromisforslag er det besluttet at adgangen højest må gives for den periode, som anses for

nødvendig for at udføre den efterforskning til hvilken tilladelsen er givet (med mulighed for

forlængelse, hvor det har vist sig, at perioden ikke har været tilstrækkelig, og hvor efterforskningen

er udført i henhold til tilladelsen). Efterforskningstilladelsen giver eneret til efterforskning i

tilladelsesperioden.

Det kræver ifølge direktivforslaget en tilladelse at drive et CO

-lager. Det skal være muligt for alle

med den nødvendige kompetence at opnå tilladelse efter objektive kriterier. Ansøgning om

tilladelse skal ledsages af en række nærmere angivne oplysninger, herunder hvor meget CO

, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ønskes lagret. Tilladelsen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af lageret og den samlede

mængde CO

, der må lagres geologisk, og de maksimale injektionsrater, betingelser for nedlukning

m.v. Som et kompromisforslag er det foreslået, at Kommissionen gives ret til at afgive en ikke-

bindende udtalelse om en lagringstilladelse indenfor fire måneder fra modtagelse af udkast til

lagringstilladelse fra myndigheden.

I direktivet indgår bestemmelser om driftsperioden for CO

-lagre. Det fastsættes, at det lagrede

(CO

-strømmen) langt overvejende skal bestå af CO

. Desuden skal operatøren af lageret drive et

lagrede CO

. Der fastsættes regler for måling (detaljerede regler herom findes i direktivforslagets

bilag II), rapportering og inspektion (rutinemæssige og ikke-rutinemæssige). Særlige regler træder i

kraft ved væsentlige uregelmæssigheder eller udsivning.

Ved nedlukning af et CO

-lager skal operatøren udarbejde en plan for tiden efter lukningen, som

skal godkendes af den kompetente myndighed. Efter lukning af lageret overtager medlemsstaten

ifølge forslaget ansvaret for lageret, hvis og når alle tilgængelige oplysninger viser, at den lagrede

vil forblive fuldstændig indesluttet i al fremtid. Hvis dette ikke er tilfældet, forbliver ansvaret

hos operatøren. Medlemsstaterne skal endelig sørge for, at der tilvejebringes sikkerhed (finansielt

eller på anden vis) for at alle operatørens forpligtelser i drifts- og post-closure perioden indtil

overførsel af ansvar for lageret til staten kan overholdes. Direktivforslaget indeholder nu som et

kompromisforslag også en bestemmelse om, at der før overdragelse af ansvar for lageret til staten af

operatøren skal erlægges et finansielt bidrag samt en bestemmelse omkring vurderingen af det

finansielle bidrags størrelse.

Bestemmelser om tredjepartsadgang til transportnet og lagringsanlæg skal sikre, at alle på lige

vilkår sikres adgang til transportsystemer eller lagre for CO

. Denne adgang kan dog nægtes, hvis

der mangler kapacitet. Der skal sikres procedurer for afgørelser af tvister om tredjepartsadgang.

Herudover fastsættes at:



medlemsstaterne skal udpege en kompetent myndighed på området,



der er pligt til grænseoverskridende samarbejde i tilfælde af grænseoverskridende

spørgsmål,



der skal etableres et register over nedlukkede lagringsanlæg, samt som et kompromis, også

et register over udstedte lagringstilladelser,



medlemsstaterne skal rapportere hvert tredje år til Kommissionen om direktivets anvendelse,



medlemsstaterne skal fastsætte sanktionsbestemmelser.

Endelig fastsættes bestemmelser om Kommissionens videre arbejde med direktivet, herunder at

bilagene kan ændres af Kommissionen efter komitologi-proceduren: forskriftsproceduren med

kontrol.

Da Kommissionen ønsker at fjerne alle eksisterende hindringer for CCS, indeholder

direktivudkastet endvidere en række forslag til ændringer i anden EU-regulering. Det drejer sig om

ændringer i:



Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse

af forurening (IPPC-direktivet),

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af

en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet),

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af

visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så

vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøansvarsdirektivet),

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald

(affaldsdirektivet) og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om

overførsel af affald.

Hertil kommer ændringer af retningslinjer for måling, rapportering og verifikation under

kvotedirektivet, men disse fremsættes separat.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ordfører fra miljøudvalget har offentliggjort sin betænkning om forslaget den

5. juni 2008. Miljøudvalget vedtog forslaget den 7. oktober 2008. Europa-Parlamentet forventes at

plenar-behandle forslaget den 3.- 4. december som led i behandlingen af den samlede klima- og

energipakke.

Blandt de vigtigste af Parlamentet vedtagne forslag til ændringer i direktivforslaget kan nævnes:



En grænseværdi for renheden af den CO

strøm som skal lagres på minimum 95 pct. CO

samt et forbud mod indhold af korrosive substanser som H2S og SO2. Trace elementer til

monitorering af CO

bevægelse i lageret tillades dog.

En minimums ”post-closure” periode på 50 år efter lukning af lageret, før ansvaret herfor

overdrages til staten.

Krav om etablering af en finansiel mekaniske i form af årlige bidrag fra operatøren til en

fond til dækning af statens udgifter til monitorering og andre udgifter efter overdragelse af

ansvar for lageret.

En skærpelse af kravet om "capture-readiness", sådan at nye kraftværker på over 300 MW

underlægges en grænseværdi for CO

udledninger på 500 g CO

/ kWh, hvilket betyder at

alle nye kraftværker der overstiger disse specifikationer er pålagt at envende CCS

teknologien.

Senest pr. 31. december 2014 skal Kommissionen overveje, om CCS-kravet bør udstrækkes

til at også at gælde for andre store udledere.



7. Gældende dansk lovgivning på området og konsekvenser herfor

På nuværende tidspunkt er CCS ikke specifikt omfattet af dansk lovgivning, da der er tale om en ny

teknologi.

Ifølge § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007, omfatter loven anvendelse af undergrunden til lagring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lagring af CO

i den danske undergrund vil således falde ind under undergrundsloven, og CO

lagring kræver derfor efter dansk lovgivning klima- og energiministerens tilladelse i medfør af

undergrundslovens § 23. En sådan tilladelse kan meddeles efter at sagen har været forelagt

Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Hvis direktivet vedtages i sin nuværende form, vil det være nødvendigt at fremsætte

ændringsforslag til undergrundsloven. Implementeringen kan dog evt. ske ved bekendtgørelse med

hjemmel i undergrundslovens § 2 a, hvor klima- og energiministeren har bemyndigelse til at

fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler

om forhold, der er omfattet af undergrundsloven.

Herudover kan der, bl.a. som følge af de direktivændringer m.v., som foreslås i direktivforslagets

kapitel 7, blive tale om konsekvensændringer i øvrige dele af dansk lovgivning.

Det skal dog understreges, at Danmark ifølge direktivudkastet fortsat selv afgør, hvorvidt CCS kan

anvendes på dansk område. Hvis man ønsker at anvende CCS i Danmark, afgør Danmark også selv,

i hvilke områder af Danmark lagring af CO

kan tillades.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.

Der vil være visse administrative konsekvenser for det offentlige i forbindelse med tildeling af

tilladelser og tilsyn m.v., hvis omfang ikke lader sig skønne på det nuværende grundlag.

Gennemførelse af CO

-lagring vil have samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen anslår i

forbindelse med sin strategiske energiredegørelse fra januar 2007, at omkostningerne til CCS ved

det nuværende teknologiske udviklingsstade er op til 70 € pr. ton CO

svarende til 520 DKK pr. ton.

Kommissionen forventer under forskellige forudsætninger, at man i 2020 kan nedbringe

omkostningerne ved CCS til 20-30 € pr. ton CO

svarende til 150-225 DKK pr. ton CO

Anvendelsen af CCS kan have gunstige konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

I CCS ses et stort potentiale for at nedbringe CO

-udslippet til atmosfæren og derved mindske

klimaændringerne. Kommissionen angiver i deres CCS-redegørelse fra januar 2008, at CCS på EU-

plan potentielt kan sænke CO

-udledningerne fra elproduktion med 3,7 pct. i 2030 og 18-20 pct. i

2050 i forhold til det nuværende niveau.

Selv om CO

mange steder i Danmark naturligt udskilles fra produceret drikkevand uden problemer

til daglig, er der alligevel risiko for skader på mennesker og miljø fra deponeret CO

, især ved

større koncentrerede udslip. Da CO

er tungere end atmosfærisk luft, vil CO

kunne opsamles i

lavninger, hvor koncentrationer på over 10 pct. vil medføre bevidstløshed og over 50 pct. eventuel

kvælning af mennesker.

Det er derfor helt afgørende at det sikres, at CO

ikke slipper ud til

overfladen selv over lange tidsrum.

COM(2008) 13 final: “Supporting Early Demonstration of Sustainable Power Generation from Fossil Fuels”.

jf. IPCC, 2005: Special Report on Carbon Dioxide Capture and Storage, FN 2005, p. 392

(table AI 3).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lagring af CO

i undergrunden skal ske i porøse lag, som opfylder en særlig række geologiske

forudsætninger. Optimale geologiske forhold, som formentlig vil kunne anvendes til lagring af CO

findes mange steder i Danmarks undergrund på både land- og havområdet. Man skal dog være

opmærksom på, at de lag, som vil kunne anvendes til lagring af CO

, evt. også kan anvendes til

andre formål, f.eks. naturgaslager eller geotermiske anlæg. Lagring af CO

i porøse lag forudses i

modsætning til lagring af naturgas, geotermisk produktion m.v. at skulle vare i mange (100+) år.

Det er derfor ikke muligt inden for overskuelig tid at anvende jordlagene til andre formål.

Høring

Forslaget blev sendt i høring den 24. januar 2008 til en bred kreds med frist den 8. februar 2008.

I det følgende resumeres de høringssvar, som specifikt omhandler CCS-direktivet.

Generelle bemærkninger

CO-industri og Dansk Metal ser med tilfredshed på bestræbelserne for at gøre CCS til et væsentligt

element i klimapakken. Organisationerne mener, at CCS er en af flere nøglefaktorer i udviklingen af

en ”clean coal”-teknologi, som vil være central i de næste mange år, hvor udfasningen af olie og gas

langsomt bliver en realitet. Organisationerne understreger dog, at ”clean coal” kræver en

livscyklustankegang, hvor der ikke alene ses på miljø- og klimaeffekter efter forbrændingen, men

også tages hensyn til påvirkninger af miljø og mennesker ved brydning og transport af kul.

Dansk Energi bifalder CCS-direktivet og mener, at CCS er et helt nødvendigt supplement til

energibesparelser og vedvarende energiforsyning i bestræbelserne på, dels at nå de internationale

klimaforpligtelser i 2020, dels i forhold til forsyningssikkerhed og endeligt, at CCS-teknologien

som nyt teknologimarked kan medvirke til vækst, innovation og merbeskæftigelse i EU. Dansk

Energi mener endvidere, at CCS i høj grad er i dansk interesse, da Danmark har teknologisk

kompetence på området samt geologiske lagre og dermed muligheder for CO

-lagring eller til at

anvende CO

’en til at øge olieindvindingen i de danske felter.

Dansk Erhverv har ingen umiddelbare kommentarer til direktivforslaget, men støtter regeringens

fokus på, at investeringer i forskning i CCS ikke må ske på bekostning af forskning i vedvarende

energi.

Dansk Industri (DI) og Energi Industrien (EI) er generelt positive over for forslaget og pointerer, at

CCS er en ny teknologi, som vil kræve anseelige anlægsinvesteringer. DI og EI finder det derfor

vigtigt, at der skabes gode rammer for de virksomheder, som har interesse i at foretage disse

anlægsinvesteringer. Samtidig er det af stor vigtighed for DI og EI, at der fortsat bliver rimelig og

retfærdig adgang for tredjemand til transport og lagring af CO

. DI og EI ser med bekymring på, at

en del af reguleringen er overladt til medlemsstaterne, hvilket kan medføre forskelligartede regler.

Dansk Naturfredningsforening (DN) er ikke begejstret for CO

-lagring, da det er en form for

affaldsdeponi, som DN gerne ser undgået. DN mener, at principperne for god miljøregulering

betyder, at man i stedet for at satse på deponi skal fokusere på forebyggelse og genbrug. Herudover

mener DN, at direktivforslaget fremstår meget ugennemarbejdet, da det kun omhandler selve

lagringen af CO

og ikke opfangning af CO

. DN mener, at forslaget behandler CO

-lagring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overfladisk, da der er behov for at sætte helt klare mål og krav til håndtering og overvågning af

lagrene. Eftersom det endnu er forbundet med stor usikkerhed at lagre CO

i undergrunden, er der

brug for meget skrappe regler for overvågning af lagrene og placering af ansvaret for dette. Endelig

mener DN, at det er vigtigt at understrege, at fremme af CCS på ingen måde må gå ud over

indsatsen for vedvarende energi og energieffektivisering og mener i den forbindelse, at der bør

opstilles en række retningslinjer for, hvordan dette udmøntes i praksis.

Det Økologiske Råd finder, at CCS ikke bør være en hjørnesten i europæisk energipolitik og at et

evt. niche-arbejde med CCS ikke må skade indsatsen for mere vedvarende energi og markant flere

energibesparelser i EU. Rådet finder endvidere, at CCS kan være eneste reelle reduktionsmulighed i

kulrige udviklingslande som Kina og Sydafrika, men at anvendelsen af CCS ikke bør fastlåse EU’s

energiproduktionsstruktur til kul i mange år frem gennem krav om CCS. Rådet udtaler endvidere, at

det ikke er korrekt at fremstille en langsigtet mulighed for CCS som ligeværdig med den

nødvendige indsats for at reducere udslippet af klimagasser hurtigt inden for de næste 10-15 år.

Danmark bør derfor holde meget fast i, at billige reduktioner, som kan gennemføres med det

samme, er at foretrække frem for langsigtede satsninger på teknologier, som vil forøge kulforbruget

– og som vil lægge beslag på geologiske formationer, som kunne have været anvendt til geotermi

m.v.

Greenpeace har ikke fremsendt specifikke bemærkninger til forslaget, men Greenpeace udtaler

generelt, at organisationen er imod anvendelsen af CCS af hensyn til forskellige usikkerheder

omkring teknologien, herunder usikkerheder omkring effektivitet, ansvarsforhold og miljømæssige

påvirkninger.

Landbrugsraadet er som udgangspunkt positiv over for at få vurderet muligheden for lagring af CO

i undergrunden. Rådet mener dog, at konsekvenserne for forslaget ikke er tilstrækkeligt belyst, og

rådet finder det derfor vigtigt, at der straks iværksættes en grundig udredning af disse konsekvenser,

herunder konsekvenser for jord, dyrkning på jord, mennesker og dyr m.v. samt sikkerhedsforhold,

hvis man fra dansk side ønsker at gøre brug af CCS. Landbrugsraadet anbefaler på nuværende

tidspunkt, at CCS kun bruges i meget begrænset omfang, herunder pga. det nuværende

omkostningsniveau.

Landsorganisationen i Danmark (LO) mener, at mulighederne for CCS skal udvikles, så denne

teknologi kan indgå i den kommende internationale klimaaftale.

OFR – Oliebranchens Fællesrepræsentation støtter, at der indføres et regelsæt for CO

-lagring, hvis

det sikres, at det sker miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) mener, at CCS ikke på samme måde som vedvarende

energi og energibesparelser er en teknologi, som løser både klima- og energiforsyningsproblemerne.

Samtidig er der en række uafklarede miljøspørgsmål og OVE mener ikke, at CCS kan bidrage i

noget videre omfang til drivhusgasreduktioner i 2020.

WWF Verdensnaturfonden opfordrer Danmark til at arbejde for, at EU ikke fremmer CCS på

bekostning af vedvarende energi og energibesparelser, samt at det fremtidige regelsæt for CCS

kompletteres med krav om, at nye kulkraftværker ikke må bygges uden, at der er krav om

opsamling og lagring af CO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til konkrete bestemmelser i forslaget

Dansk Energi mener, at direktivet bør sætte bedre vilkår for investorer af CCS for at få sat gang i

”pionerinvesteringer” i CCS. Dansk Energi mener endvidere, at den foreslåede varighed af

efterforskningslicenser (2 + 2 år) bør ændres til, at medlemsstaternes kompetente myndigheder

fastsætter perioden ud fra indholdet af det arbejdsprogram, som ligger til grund for tilladelsen, da

forslagets bestemmelse er for ufleksibel i forhold til de faktiske forhold.

Dansk Energi, Dansk Industri (DI) og Energi Industrien (EI) mener, at der i direktivet bør indsættes

en ekstra bestemmelse, så man sikrer de investorer, som har bekostet og gennemført

forundersøgelser med et positivt resultat, således, at disse også får ret til at udbygge og udnytte den

pågældende lagerstruktur. Organisationerne mener endvidere, at direktivforslagets bestemmelse om,

at Kommissionen skal have seks måneder til at komme med en udtalelse om en tilladelse til CCS,

unødvendigt kan forsinke et projekt. Organisationerne foreslår i stedet en notifikationsordning uden

opsættende virkning.

Dansk Industri (DI) og Energi Industrien (EI) mener, at art. 11(3)(a), hvorefter den kompetente

myndighed kan ændre eller tilbagekalde operatørens lagringstilladelse, hvis myndigheden er blevet

gjort opmærksom på væsentlige uregelmæssigheder, er for upræcis, og at denne usikkerhed vil

kunne forsinke udbredelsen af CCS.

Organisationerne mener endvidere, at reglerne om sikkerhedsstillelse (art. 19) bør harmoniseres, så

ulige konkurrencevilkår undgås.

Specialudvalgsdrøftelse

Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-

specialudvalgsmøde for energi og miljø den 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de

overordnede kommentarer som blev fremsat.

Specialudvalgsdrøftelse den 7. februar 2008:

Vedrørende CCS-teknologien generelt mente Greenpeace, at teknologien ikke er klar endnu, og at

den danske holdning er for positiv, fordi CCS ikke er omkostningseffektiv, og fordi CCS vil øge

kulforbruget. Dansk Industri var positiv over for direktivforslaget, men forundret over den store

rolle medlemslandene tildeles. Man savnede en harmonisering fra start, herunder for

sikkerhedsstillelse. Det var vigtigt at undgå konkurrence mellem medlemslandene på de forskellige

vilkår som f.eks. sikkerhedsstillelse. NOAH var bekymret for, at CCS ville føre til et brud med det

generelle princip om, at vi ikke accepterer at deponere vores affald. NOAH mente, at det var

uheldigt hvis der blev brugt mange ressourcer på noget her og nu som først kan levere i reelt

omfang i 2050, hvor det mere eller mindre er for sent. Endelig ønskede NOAH at fjerne muligheden

for at det øremærkede provenu kan anvendes til CCS og var kritisk over for, at staten skal overtage

lagerpladserne. Dansk Naturfredningsforening manglede overvejelser i notatet om, hvorvidt

teknologien er bæredygtig.

Verdensnaturfonden var positiv over for regeringens holdning om, at satsning på CCS ikke måtte

påvirke satsningen på VE og energieffektivitet i negativ retning. Man fandt videre, at perspektivet

måtte være, at alle nye kraftværker skal udstyres med CCS. Økologisk Råd støttede dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om, at CCS ikke må påvirke VE og energieffektivisering i negativ retning, men stillede

spørgsmålstegn ved, om det holdt, hvis det øremærkede provenu også kan anvendes til CCS. Dansk

Energi ville have fjernet sætningen ”må ikke påvirke indsatsen for vedvarende energi og

energibesparelser i negativ retning”, som man ikke fandt relevant i forhold til dette direktiv, der

alene regulerer udvælgelse af lagringslokaliteter, tilladelser til lagring og myndighedsforhold etc.

For så vidt angik det forhold at staten overtager et lager, når deponeringen er tilendebragt, var OVE

kritisk, idet man frygtede, at det ville føre til, at skatteyderne kunne tænkes at overtage en regning.

Sagen blev endvidere drøftet i specialudvalget den 15. maj 2008:

Verdensnaturfonden spurgte på det andet specialudvalgsmøde hvorfor man fra dansk side nævnte at

CCS ikke skal gøres obligatorisk?

Vindmølleindustrien var skeptiske overfor CCS idet man ikke kender teknologien særlig godt.

Vindmølleindustrien satte spørgsmålstegn ved Kommissionens valg om at ensrette brugen af CCS i

EU allerede nu.

Greenpeace er stadig negative overfor brugen af CCS teknologien. Greenpeace lagde endnu engang

vægt på at CCS ikke på nuværende tidspunkt kan levere reduktioner hurtigt nok til at forhindre

klimaændringer og mener at CCS teknologien er energispild. Desuden er det, ifølge Greenpeace,

risikofyldt at lagre CO

i undergrunden samtidig med at CCS er en dyr løsning. Greenpeace

forventer at penge, som bruges på CCS, vil flytte investeringer væk fra de bæredygtige løsninger til

opbremsning af klimaændringerne.

Sagen er derudover blevet drøftet i specialudvalget den 10. september 2008:

NOAH understregede, at det var vigtigt at forhindre, at CCS-teknologien ikke blev omdannet til en

pengemaskine på bekostning af udviklingen og forskningen i vedvarende energiteknologier.

Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening støttede denne holdning.

Greenpeace samtidig udtryk for, at formuleringen under den danske holdning vedrørende ”capture

ready” ikke var anvendelig. Det ville være en mere holdbar løsning helt at lukke kulkraftværkerne.

WWF var skeptisk over for CCS-teknologien og udtrykte bekymring for, at der ville ske et boom i

opførelsen af kulkraftværker inden direktivets ikrafttræden.

Dansk Energi mente, at CCS kunne blive et interessant virkemiddel. Industrien anbefalede en

periode på 2 år for efterforskningstilladelserne.

Dansk Industri så potentialer i CCS-teknologien og mente, at det i Danmark burde være muligt at

anvende teknologien på lige fod med andre virkemidler, herunder vedvarende energi. Det var derfor

nødvendigt, at reguleringen kom på plads nu. Tredjepartsadgang burde være mulig.

NOAH understregede, at det var vigtigt at forhindre, at CCS-teknologien ikke blev omdannet til en

pengemaskine på bekostning af udviklingen og forskningen i vedvarende energiteknologier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening støttede denne holdning.

Greenpeace gav samtidig udtryk for, at formuleringen under den danske holdning vedrørende

”capture ready” ikke var anvendelig. Det ville være en mere holdbar løsning helt at lukke

kulkraftværkerne.

WWF var skeptisk over for CCS-teknologien og udtrykte bekymring for, at der ville ske et boom i

opførelsen af kulkraftværker inden direktivets ikrafttræden.

Dansk Energi mente, at CCS kunne blive et interessant virkemiddel. Industrien anbefalede en

periode på 2 år for efterforskningstilladelserne.

Dansk Industri så potentialer i CCS-teknologien og mente, at det i Danmark burde være muligt at

anvende teknologien på lige fod med andre virkemidler, herunder vedvarende energi. Det var derfor

nødvendigt, at reguleringen kom på plads nu. Tredjepartsadgang burde være mulig.

Sagen blev senest drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 12. november 2008:

NOAH og Greenpeace mente, at samlenotatet skulle præciseres, hvis der blot var tale om capture-

delen ved capture-readiness. Mente i øvrigt at CCS var et fejlskud, der ikke skulle ofres offentlige

midler på.

DØR og Greenpeace mente, at Europa-Parlamentets forslag om et emissionsloft for kraftværker

over 300 MW var fornuftigt set ift. at øge energieffektiviteten. WWF spurgte, hvorvidt man var nået

videre i en vurdering af forslaget om et emissionsloft. Undrede sig over regeringens holdning til

obligatorisk CCS, man WWF mente at CCS med tiden ville blive obligatorisk.

Greenpeace henviste til deres briefing om CCS og ville fremsende papirer.

Danmarks Naturfredningsforening støttede holdningen til CCS hos NOAH, DØR, WWF og

Greenpeace, og tilføjede at det var vigtigt at teksten omkring ansvarsoverførsel var klar.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er den danske regerings holdning generelt, at Kommissionens pakke, herunder CCS-direktivet,

bør forhandles samlet, og regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rådet om klima- og

energipakken i 2008, jf. enighed i DER herom. Danmark vil i den forbindelse medvirke aktivt til at

finde løsninger, der kan sikre et kompromis, under hensyntagen til danske interesser.

Den danske regering er positivt indstillet over for etablering af et regelsæt for CO

-lagring. Sammen

med en ambitiøs indsats for at forøge andelen af vedvarende energi og fortsatte energibesparelser

kan CO

-lagring føre frem mod de langsigtede mål for reduktion af udledning af drivhusgasser. Det

er dog regeringens holdning, at fremme af CO

-lagring overordnet set ikke må påvirke indsatsen for

vedvarende energi og energibesparelser i negativ retning.

Regeringen kan grundlæggende støtte den nuværende balance i direktivet, hvor der er mange

skønsmæssige begreber, som det er op til medlemsstaterne at definere. På grund af teknologiens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nuværende udviklingstrin er det for tidligt at udarbejde meget detaljerede og faste regler. Når

teknologien er udviklet mere, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en revision af direktivet, og

det er derfor den danske regerings holdning, at der lægges vægt på, at direktivet revideres i lyset af

erfaringerne fra demonstrationsperioden frem mod 2020. Samtidig er det regeringens holdning at

direktivets tekniske bilag skal kunne ændres løbende i lyset af den teknologiske udvikling og

erfaring med lagringsteknologien.

Den danske regering lægger vægt på, at anvendelsen af CCS ikke gøres obligatorisk, og at

medlemsstaterne bevarer retten til at afgøre i hvilke områder, der eventuelt kan foretages CO

lagring. Endvidere lægges der vægt på, at anlæggelsen af transportnetværk til CO

-lagring, herunder

grænseoverskridende netværk heller ikke gøres obligatorisk, sådan at Danmark ikke pålægges at

etablere transportnetværk til CO

, hvis man fra dansk side i øvrigt ikke ønsker at gøre dette.

Da udslip fra CO

-lagre kan have alvorlige konsekvenser for mennesker og miljø, finder regeringen

det afgørende vigtigt, at lagring af CO

sker miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Endvidere finder regeringen, at det juridiske ansvar for udslip og udsivning på kort og lang sigt skal

afklares samt at der lægges vægt på, at ansvaret for lagringsanlæg i overensstemmelse med

forureneren betaler-princippet så vidt muligt forbliver hos operatøren og kun som sidste udvej

overgår til staten - dog således at sikkerheden altid prioriteres højt.

Af hensyn til tidsperspektivet i demonstrationsperioden, og da der ikke ved CO

-lagring er de

samme usikkerheder som ved efterforskning efter kulbrinter, finder Danmark, at

efterforskningstilladelserne maksimalt skal kunne gives for en periode på fire år, der kan forlænges

én gang med maksimum to år; eller alternativt, at det lades op til medlemsstaterne selv at definere

efterforskningsperiodens længde.

Fra dansk side ses det som meget positivt, at direktivet indeholder bestemmelse om, at nye

kraftværker på 300 MW eller mere fra direktivets ikrafttræden skal være ”capture-ready”.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været genstand for politisk drøftelse på rådsmøderne den 28. februar (energi) og den

3. marts (miljø), på energi- og miljørådsmøderne den 5. og 6. juni 2008 samt på rådsmøderne den

10. oktober (energi) og den 20. oktober (miljø). Det Europæiske Råd i oktober 2008 bekræftede, at

Rådet skulle søge at nå til enighed om hele klima- og energipakken inden udgangen af 2008.

Forslaget er generelt blevet vel modtaget. Fra dansk side har man generelt tilkendegivet en positiv

holdning over for regelsættet og tilfredshed med Kommissionens forslag.

Generelt har forhandlingerne været præget af, at der er tale om en ny teknologi, hvorfor

gennemgangen på arbejdsgruppeniveau har været meget grundig og præget af opklarende

spørgsmål og grundige afklaringer fra Kommissionen. Der er brugt megen tid på at definere en

række tekniske begreber i direktivet ligesom der er kigget grundigt på miljø- og sikkerhedsmæssige

forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. september 2008 til

forhandlingsoplæg forud for miljø- og energirådsmøderne den 10 og 20. oktober 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. CO2 fra biler

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af

præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede

tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer

KOM(2007)856 endelig

Revideret notat

1. Resumé

Forslaget tager afsæt i en meddelelse fra Kommissionen fra foråret 2007, der indeholdt en

målsætning om, at den gennemsnitlige udledning af nye biler skulle ned på 120 g CO

/km i 2012.

Forslaget indebærer, at den gennemsnitlige udledning af CO2 fra nye biler ikke må overstige 130 g

CO2/km. Emissionsloftet for den enkelte bil er gjort afhængig af bilens vægt, således at tunge biler

må udlede mere end 130 g CO2/km, mens lette biler må udlede mindre. Såfremt bilfabrikanter

overskrider loftet, skal de betale en afgift pr. gram CO2, som loftet er overskredet. Den resterende

reduktion på i gennemsnit 10 g CO2/km for nye biler vil skulle findes ved supplerende tiltag som

eksempelvis dæktryksmålere, gearskiftsindikator, biobrændstoffer m.v.

Formandskabet arbejder på den ene side for at give mere fleksibilitet til forordningens

sanktioneringsmekanismer samt en indfasningsordning for bilfabrikanterne. På den anden side

opererer formandskabet med en langsigtet målsætning for bilers gennemsnitlige CO2 udledning på

omkring 95 g CO2/km fra 2020.

Forslaget har senest været på rådsmødet (miljø) den 20. oktober 2008 til politisk drøftelse.

Forslaget forventes sat på dagsordenen til rådsmødet (miljø) den 4.-5. december 2008 med henblik

på information fra formandskabet.

2. Baggrund

Kommissionen sendte den 19. december 2007 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget tager afsæt i

en meddelelse fra EU-Kommissionen fra foråret 2007, der indeholdt en målsætning om at den

gennemsnitlige udledning af CO2 fra nye biler skulle ned på 130 g CO

/km i 2012 ved forbedring

af motorteknologi. Herudover skulle der yderligere reduceres med 10 g CO2/km ved tiltag som

eksempelvis dæktryksmålere, gearskiftsindikator, biobrændstoffer m.v.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 95 og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

4. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at en CO

-reduktion fra personbiler ikke kan nås af de enkelte

medlemslande uden, at det vil ske på bekostning af det indre marked, samtidig med, at

klimaændringer er grænseoverskridende. Endelig er det nationale gennemsnit for bilers CO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udledning meget forskelligt blandt de 27 EU-lande. Formålet med forslaget kan derfor kun opnås

gennem fælles lovgivning på EU-niveau.

Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fastsætte præstationsnormer for CO2-emissioner fra nye personbiler

med henblik på at nedbringe CO2-emissioner fra personbiler, således at målsætningen på 130 g

CO2/km bliver opfyldt i 2012.

Samtidig skal forslaget sikre lige konkurrencevilkår for alle økonomiske aktører og her igennem

sikre et velfungerende indre marked.

Ifølge forslaget skal personbilfabrikanter fra 1. januar 2012 sikre, at nyregistrerede biler, der

markedsføres i EU ikke overskrider køretøjets specifikke loft for CO2-emissioner.

Loftet for CO2-emissioner tager udgangspunkt i bilernes nytte, som beregnes på baggrund af bilens

masse / egenvægt. Loftet kendetegnes ved at være en hældende ret linje, hvor bilens vægt indgår

med en vægtning på 60 pct., således at tungere biler har et højere loft for

CO2- emissioner end lettere biler. Eksempelvis har en personbil med en egenvægt på 1.000 kg et

emissionsloft på ca. 117 g CO2/km, mens en personbil på 1.800 kg har et loft på 153 g CO2/km.

Denne konstruktion tager afsæt i, at EU har fremskrevet vægtsammensætningen af EU-landenes

fremtidige bilpark og herfra lavet et snit, der betyder, at den gennemsnitlige CO2 emissioner fra nye

biler sammenlagt ikke overskrider 130 g CO2/km. Såfremt den faktiske vægtsammensætning

afviger fra den fremskrevne sammensætning, kan EU-Kommissionen med bistand fra en komité

justere på forholdet mellem bilernes egenvægt og emissionsloft ved at tilpasse en parameter for den

såkaldte ”autonome masseforøgelse”.

Såfremt personbilfabrikanten overskrider loftet skal denne betale en afgift (af pønal karakter)

(”premium” i engelsk oversættelse) pr. gram som loftet er overskredet for antallet af nyregistrerede

køretøjer det pågældende år. Afgiften (af pønal karakter) stiger over tid og vil i 2012 udgøre 20 euro

pr. gram stigende til 95 euro pr. gram fra 2015.

Forslaget indebærer, at et eventuelt provenu fra afgiften vil indgå i EU’s budget som indtægt.

Det er muligt for personbilfabrikanten, at blive undtaget bestemmelserne i forordningen hvis denne

producerer færre end 10.000 nye personbiler om året, hvilket typisk vil være fabrikanter af

luksusbiler. Kommissionen vil i så fald fastsætte et konkret emissionsloft for den pågældende

fabrikant.

Endvidere kan fabrikanter vælge at danne en ”pool” / sammenslutning med andre fabrikanter med

henblik på at opfylde deres reduktionsforpligtigelser.

Det påhviler medlemsstaterne at indsamle og rapportere overvågningsdata fra de biler, der er

registreret i medlemsstaten. Medlemslandene har allerede en forpligtigelse hertil, men som noget

nyt indebærer forslaget, at oplysninger om bilers ”fodaftryk” skal indberettes. ”Fodaftryk” er et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alternativt mål for bilens fysik i stedet for massen. ”Fodaftryk” defineres som sporvidde x

akselafstand. Det er et flademål som opgives i m2, hvor massen opgives i kg. Hensigten med at

indsamle bilers ”fodaftryk” er at holde muligheden for en anden form for en nyttebaseret tilgang

åben, idet det er intentionen at opretholde diversiteten på bilmarkedet og imødekomme de

forskellige forbrugerbehov (familiebiler, små bybiler, etc.).

Formandskabet ser nærværende forslag som værende tæt knyttet til klima- og energipakken. I den

forbindelse har formandskabet introduceret nye elementer i forslaget, herunder:



Indfasning af ordningen således, at en endnu ikke fast andel på mellem 60-65% af en

fabrikants nye biler skal overholde loftet fra 2012, og øges til 100% i 2015.

Fleksibilitet i afgiftsmekanismen ved, at mindre overskridelse af emissionsloftet ikke skal

pålægges fuld afgift.

Indførelse af en CO2-rabat på op til 7 gram CO2/km, såfremt fabrikanterne anvender grøn

teknologi, hvor teknologiens CO2 gevinst ikke afspejles i de gældende målemetoder for

bilers CO2 udledning m.v.

En langsigtet målsætning om en gennemsnitlig udledning på omkring 95 g CO2/km fra

2020.

Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at forslaget har hjemmel i artikel 175 (1) om

foranstaltninger på miljøområdet, hvormed der er tale om en afgift af pønal karakter.

6. Europa-parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets miljøgruppe har den 25. september 2008 stemt en række ændringsforslag

igennem.

Miljøgruppen fastholdt afgiftsmekanismerne som foreslået af Kommissionen – både med hensyn til

den faktiske afgiftsstørrelse og en fleksibilitet i afgiften ved mindre overskridelser – og samtidig

foreslog gruppen en langsigtet målsætning på 95 g CO2/km fra 2020.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der eksisterer ikke dansk lovgivning på området, men der påhviler i dag en

overvågningsforpligtigelse af bilers CO2-emissioner m.v. ved beslutning 1753/2000/EF om en

overvågningsmekanisme for de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fra nye personbiler.

Med nærværende forslag udvides overvågningen til også at skulle omfatte oplysninger om bilers

”fodaftryk” (sporvidde x akselafstand), men da der er tale om en forordning vil retsakten ikke skulle

implementeres i dansk lovgivning, da forordningen er almengyldigt bindende i alle enkeltheder og

gælder umiddelbart i hver medlemsstat, jf. traktatens artikel 249 (2).

Det bemærkes, at Danmark har anmodet om Rådets Juridiske Tjenestes vurdering, af hvorvidt

forslaget bør have hjemmel i traktatens bestemmelser om afgifter, miljøpolitik eller, som nu, i

traktatens bestemmelse om det indre marked. Rådets Juridiske Tjeneste har i juli 2008 som svar

afgivet en udtalelse, hvoraf det fremgår, at traktatens artikel 175 (1) om foranstaltninger på

miljøområdet er den korrekte hjemmel for forslaget. Som begrundelse herfor henviser Rådets

Juridiske Tjeneste til, at forslaget efter sit indhold hovedsageligt har til formål at varetage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljøhensyn, og at forslaget alene har en indirekte effekt på det indre marked. Med henvisningen til

traktatens artikel 175 (1) i stedet for artikel 175 (2), der vedrører foranstaltninger på miljøområdet

af hovedsagelig fiskal karakter, har Rådets Juridiske Tjeneste samtidig indirekte fastslået, at

forslagets afgifter er af pønal og ikke fiskal karakter. Hjemmelen i artikel 175 (1) giver endvidere

de enkelte medlemsstater større muligheder for nationalt at opretholde eller indføre strengere

beskyttelsesforanstaltninger end de ville have haft efter traktatens bestemmelser om det indre

marked. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger skal blot være forenelige med traktaten og meddeles

Kommissionen, jf. traktatens artikel 176.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen anfører i sin konsekvensvurdering, at forslaget forventes at lede til en prisstigning

på seks pct. på nye biler i EU. Da der samtidig forventes at være en forholdsvis lille priselasticitet,

er det forventningen, at salget af nye biler vil blive reduceret med mindre end seks pct. i EU som

helhed.

Fra dansk side har man forsøgt at kvantificere de statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Forslaget vurderes at afstedkomme prisstigninger på nye biler som overvæltes på forbrugerne. Dette

vil alt andet lige medføre et faldende nybilsalg.

Endvidere vil salget af mere energieffektive biler medføre et faldende salg af brændstof og dermed

et mindsket provenu fra brændstofafgifterne, den grønne ejerafgift og registreringsafgiften.

I medfør af forslaget tilfalder afgiftsprovenuet EU's budget. Dette vil have en effekt på det såkaldte

residualbidrag, som medlemslandene overfører til EU’s budget til dækning af den manko, der er

mellem EU’s egenindtægter og dets udgifter. Afgiftsprovenuet vil således tilføre EU nye indtægter

og dermed reducere mankoen og som følge heraf reducere de enkelte landes residualbidrag.

Som følge af forslagets krav om, at der som noget nyt i afrapporteringen til EU skal indgå

oplysningerne om bilers ”fodaftryk”, vil der være behov for tilpasning af det danske motorregister.

Et foreløbigt skøn på en sådan tilpasning vurderes at beløbe sig til 1,3 mio. DKK. Herudover

skønnes forslaget at være tilnærmelsesvist neutralt for de offentlige finanser såfremt provenuet fra

afgiften modregnes i medlemsstaternes residualbidrag. Såfremt provenuet fra afgiften ikke

modregnes i residualbidraget, skønnes forslaget at indebære et provenutab på ca. 3 mia. kr. årligt.

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Som følge af forslaget skal bilproducenterne indberette data. Da Danmark ikke har nogen

bilproduktion, vil forslaget ikke have erhvervsadministrative konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

I henhold til Kommissionens vurdering vil bilproducenter overvælte prisstigningen på seks pct. på

salgsprisen for nye personbiler. Som følge heraf vil forbrugerne opleve stigende priser på nye biler.

Kommissionen vurderer en fortrængningsomkostning på EU-niveau på 240-300 DKK pr. ton CO2.

Kommissionen forventer, at fordi bilproducenterne reducerer bilers energiforbrug, vil forbrugerne

til gengæld alt andet lige opleve en besparelse i udgifter til brændstofforbrug, hvilket for danske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbrugere også vil hænge sammen med et fald i ejerafgiften.

Fra dansk side har man vurderet fortrængningsomkostningen isoleret set for Danmark, hvori man

også har indregnet potentielle trængselsgevinster. For så vidt angår øvrige miljøgevinster, vurderes

disse som begrænsede, da det vil kræve montering af supplerende udstyr, hvilket bilfabrikanterne

ikke vurderes at blive tilskyndet gennem nærværende forslag. Grundet effekterne, som er beskrevet

i afsnittet om de statsfinansielle konsekvenser, og med samme usikkerhed, vurderes

fortrængningsomkostningen at blive på 13.500 DKK pr. ton CO2. De danske beregninger er baseret

på erfaringer med danske forbrugeres respons på ændringer i bilbeskatningen, som kan afvige fra

responsen i andre lande. Dette skal ses i sammenhæng med, beskatningen af biler i udgangspunktet

er beskattet højt i Danmark. Derfor kan der være store forskelle på fortrængningsomkostningerne i

de forskellige lande, hvorfor EU Kommissions opgørelse kan være retvisende for så vidt angår EU

27.

Beskyttelsesniveau

Af forslagets konsekvensvurdering fremgår, at forordningen vil medføre en reduktion af

drivhusgasser svarende til CO2 ækvivalenter på 634-638 mio. t (akkumuleret for perioden) på EU-

27 niveau.

For luftforurening vurderer Kommissionen en reduktion i udledningen af NOx på ca. 4,5 pct., for

partikler på ca. tre pct. og for svovldioxid på ca. 14,5 pct. Omvendt forventes en stigning i flygtige

organiske forbindelser på ca. 2,3 pct..

Med undtagelse af en stigning i udledning af flygtige organiske forbindelser, har forslaget således

en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet.

Fra dansk side vurderer man, at forslaget vil bidrage med en besparelse på 142.000 ton CO2 årligt

når bilparken er fuldt udskiftet.

9. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 9. januar 2008 med høringsfrist den 11. februar 2008. Forslaget er

sendt til 38 interessenter. Der er indkommet høringssvar fra NOAH, Danmarks

Naturfredningsforening/Det Økologiske Råd, Fagligt Fælles Forbund, Greenpeace, Landbrugsrådet,

De Danske Bilimportører, Oliebranchens Fællesrepræsentation og privatperson Gert Nielsen.

NOAH

mener, at gennemsnitskravet skal være på maksimalt 110 g CO2/km med en øvre grænse i

2012 på f.eks. 140 g CO2/km. I 2016 skærpes gennemsnitskravet til f.eks. 80 g/km for biler solgt i

2016 og det maksimale udslip bør sættes til 120 g CO2/km. Bilfabrikanternes ”pooling” bør ikke

være tilladt. Afgiften for overskridelse er for lav.

Danmarks Naturfredningsforening/Det Økologiske Råd

mener, at målet om gennemsnitlig

udledning af maksimalt 120 g CO

fra nye biler i 2012 bør fastholdes. Et evt. ”slope” dvs. at store

biler må udlede mere end små biler, skal være så ”fladt” som muligt og må ikke defineres ud fra

bilens vægt, men derimod ”footprint” På længere sigt bør målet være: 80 g/km i 2020 og 60 g/km i

2025. Der bør også arbejdes med begrænsning af transportefterspørgslen, herunder ved hjælp af

kørselsafgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fagligt Fælles Forbund

mener, at EU skal fastholde målet på 120 g pr. km. CO2-udledningen fra

biler i 2020 skal være på 80 g/km og i 2025 på 60 g/km. Det bør overvejes, hvordan indførelse af

kørselsafgifter i form af ”road pricing” eller efter brændstoføkonomi kan medføre en ændring af

transportformer og efterspørgsel.

Greenpeace

mener, at målet om 120 g CO

/km i 2012 alene ved køretøjseffektivisering skal

fastholdes, og at der tilføjes et mål på 80 g CO

/km i 2020 og 60 g 2025 g. Desuden er Greenpeace

af den opfattelse, at der er tale om en svækkelse i forhold til den holdning, som den danske regering

havde op til rådsmødet den 28. juni 2007, hvori det hedder, at ”Danmark finder derfor, at

Kommissionens forslag om 130 g CO

/km fra 2012 ved krav til motorteknologien er for uambitiøs”.

De Danske Bilimportører

mener, at krav til nye bilers CO2-udslip ikke automatisk vil sikre, at

bilerne i Danmark også får et lavere udslip. Hvis sådanne krav skal have effekt i Danmark, er det

nødvendigt at ændre de danske forbrugeres incitamenter ved køb af bil. De Danske Bilimportører

anbefaler, at Danmark i forbindelse med forhandlingerne tager konkrete skridt til at sikre, at den

danske bilpark vil kunne leve op til kravene.

Landbrugsrådet

har ingen kommentar til forslaget, mens

Oliebranchens Fællesråd

støtter

forslaget i sin nuværende form.

Gert Nielsen ønsker, at forslaget indeholder et krav om, at motoren sætter ud, når bilen kører i

frigear eller er standset.

Specialudvalgsdrøftelse

Sagen er blevet drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 15. maj 2008.

Kun Justitsministeriet valgte at kommentere punktet ved at spørge til hvorvidt Danmark havde fået

svar på anmodningen til Rådets Juridiske Tjeneste om hvorvidt forordningen bør have

hjemmelsgrundlag i traktatens bestemmelser om afgifter, miljøpolitik, eller som nu, i traktatens

bestemmelser om det indre marked.

Endvidere blev specialudvalget hørt i en skriftlig procedure den 19.-22. september 2008, hvor der

ikke blev fremført væsentlige ændringer til tidligere fremsatte synspunkter.

Sagen blev senest drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 12. november 2008:

DØR mente, at regeringen manglede at tage stilling til formandskabets kompromisforslag med nye

elementer, herunder bl.a. vedrøgende indførelsen af en CO2-rabat. Derudover ville DØR gerne

vide, hvorfor regeringen under regeringens holdning havde lagt sig fast på et langsigtet mål på 100g

CO2/km i 2020, når der i formandskabets kompromisforslag lægges op til 95g CO2/km. DØR

mente ikke, at det var nogen grund til, at Danmark lå over formandskabets forslag.

DI Transport efterlyste fortrængningsberegninger, som DI Transport gerne ville have tilsendt. Der

måtte være en fejl i beregningerne.

Energi- og olieforum enig med DI Transport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace enig med DØR. Greenpeace roste også regeringens holdning til, at forslaget skal være

hjemlet i artikel 175 (1) om foranstaltninger på miljøområdet, og spurgte til om det betød, at

regeringen ville benytte denne mulighed til at stille yderligere krav til bilindustrien.

WWF og NOAH støttede Greenpeace og DØR.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan som udgangspunkt tilslutte sig initiativer, der sigter mod at begrænse

transportsektorens udledning af drivhusgasser og kan principielt tilslutte sig forordningsforslaget i

den fremsatte form.

Fra dansk side støttes endvidere Rådets Juridiske Tjenestes vurdering, hvorefter forslagets korrekte

hjemmel er artikel 175(1) om foranstaltninger på miljøområdet, da forslaget primært har til formål

at varetage miljøhensyn.

Det er samtidig vigtigt, at valget af konkrete virkemidler tager hensyn til reduktionspotentiale og

omkostningseffektivitet.

Danmark lægger vægt på at opnå en udledningsmålsætning for personbiler på 120g CO2/km i 2012,

der som udgangspunkt skal ske gennem krav til køretøjsteknologi og energieffektivitet i

ekstraudstyr, samt at der fastsættes et langsigtet mål på højest 100g CO2/km i 2020.

Endvidere ser man fra dansk side gerne, at EU-Kommissionen fremlægger en samlede køreplan for

de initiativer, der skal sikre målsætningen på 120 g CO2/km efterleves.

Fastsættelsen af et emissionsloft med udgangspunkt i bilens vægt kan efter foreløbige vurderinger

give et uhensigtsmæssig incitament til, at bilfabrikanter øger vægten for derigennem at få et højere

loft, hvilket vil modvirke selve formålet med reguleringen. Danmark lægger derfor vægt på, at der

findes en parameter der sikrer, at producenter af såvel små som store biler tilskyndes til at reducere

CO2-emissioner. Dette kan eksempelvis ske ved brug af bilens fodaftryk (sporvidde x akselafstand).

For så vidt angår samspillet mellem bilens vægt og emissionsloftet vil man fra dansk side lægge

vægt på, at forslaget ikke giver incitament til vægtforøgelse med henblik på lempeligere krav til

bilens CO2 udslip, men derimod incitamenter, der tilskynder fabrikanterne til at reducere bilens

CO2 udslip. Danmark lægger endvidere vægt på, at også producenter af små biler tilskyndes til at

reducere CO2 udslippet yderligere.

Det er for Danmark endvidere vigtigt, at et eventuelt provenu fra en afgift af pønal karakter tilfalder

EU-budgettet – subsidært at provenuet fordeles til samtlige medlemsstater efter en given

fordelingsnøgle.

Endelig finder Danmark det vigtigt, at nicheproducenter ikke omfattes af lempeligere vilkår end de

øvrige bilfabrikanter.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overordnet vurderes formandskabets nye elementer i forslaget at samle støtte blandt en række

lande. Omvendt ser et mindre antal lande – typisk ikke bilproducerende – formandskabets forslag

som en uhensigtsmæssig lempelse af Kommissionens oprindelige forslag. Dog har disse lande også

presset på for at få en langsigtet målsætning fra 2020, hvilket der synes at være opbakning til.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketinget Europaudvalg den 30. september 2008 til

forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Afskovning og skovødelæggelse

Kommissionens meddelelse om adressering af udfordringerne ved afskovning og

skovødelæggelse for at takle klimaændringer og tab af biodiversitet

KOM(2008)645 endelig

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (miljø) den 4.-5. december 2008 forventes vedtaget rådskonklusioner.

Rådskonklusionerne er lavet på baggrund af Kommissionens kommunikation KOM(2008) 645 Final

om adressering af udfordringerne ved afskovning og skovødelæggelse for at takle

klimaændringerne og tab af biodiversitet. Kommissionens kommunikation skal ses i lyset af det

kommende klimatopmøde i Poznan og forberedelserne til en post 2012 klimaaftale og i

sammenhæng med EU’s mandat til COP15 i København. Kommunikationen understreger

vigtigheden af at få bremset emissionerne fra afskovning, hvis EU’s mål med at begrænse

temperaturstigningen til 2 grader skal nås.

Rådskonklusionerne understreger vigtigheden af, at EU adresserer problemstilling omkring

afskovning i både i interne og i eksterne politikker og skal i forlængelse af kommunikationen også

ses som et led i EU’s mandat til COP15.

2. Baggrund

Det Franske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner på baggrund af

Kommissionens kommunikation om adressering af udfordringerne ved afskovning og

skovødelæggelse for at takle klimaændringerne og tab af biodiversitet. Rådskonklusionerne skal ses

som et led i EU’s fælles mandat til COP15 i København, som forventes færdigt i begyndelsen af

2009.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådskonklusionerne gør opmærksom på sammenhængen mellem tiltag i forhold til afskovning,

drivhusgasemissioner og biodiversitet. Samtidig peger konklusionerne på illegal skovhugst som en

af de vigtigste årsager til afskovning og støtter Kommissionens forslag om, at inddrage

problemstillingen om afskovning både i EU’s interne og i EU’s eksterne politikker.

Rådskonklusionerne støtter Kommissionens forslag om i internationalt regi at etablere et nyt

instrument, ”Global Forest Carbon Mechanism” (GFCM), med henblik på at genere et væsentligt

finansieringsbidrag til at takle afskovning og skovødelæggelse. Konklusionerne påpeger, at sådan et

instrument bør adressere den fulde række af nationale omstændigheder, og slår til lyd for, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansieringen skal ydes på basis af målbare resultater, hvor der fokuseres på at begrænse

bruttoafskovning og skovødelæggelse, fremme beskyttelse og bæredygtig drift af skove samt øge

lageret af kulstof i skove. Konklusionerne peger på nødvendigheden i at styrke håndhævelse af

skovlove og fremme god skovforvaltning som en afgørende forudsætning fremme af politiske

målsætninger for skovforvaltning, og understreger at hensyn til beskyttelse og bæredygtig

benyttelse af biodiversitet og økosystemer bør tages i betragtning ved tilrettelæggelse af tiltag, der

adresserer afskovning. Konklusionerne gør opmærksom på betydningen af EU’s klima- og

energipakke i forhold til mulighederne for finansiering af tiltagene mod afskovning, fx i form af

frivillig overførsel fra auktioneringsprovenuet inden for EU ETS kvotesystem. Samtidig lægges der

op til at EU skal overveje at anerkende kreditter indenfor rammen af ”Global Forest Carbon

Mechanism” til opfylde inden for EU’s ETS system som et supplement på lang sigt og om GFCM

kreditter skal kunne bruges delvist i målopfyldelsen for lande allerede i perioden 2013 – 2020.

Konklusionerne støtter endvidere at gøre ”Global Forest Carbon Mechanism” operationel fra 2013.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er tale om rådskonklusioner. Punktet har dermed ingen umiddelbar retsvirkning i forhold til

dansk lov, men det kan ikke forudses på nuværende tidspunkt hvorvidt der på sigt kan forekomme

tilpasninger i forhold til dansk lov.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Konklusionerne har ikke på nuværende tidspunkt statsfinansielle konsekvenser, men de må

forventes at få konsekvenser, når der vedtages foranstaltninger til gennemførsel af konklusionerne.

Nærmere vurdering af de økonomiske konsekvenser for statsfinanserne vil blive foretaget i

forbindelse med de enkelte gennemførelsesforanstaltninger.

Ligeledes må konklusionerne forventes at medføre gennemførelsesforanstaltninger, der vil have

positive konsekvenser for miljøet og sundhed idet det må formodes at konklusionerne på sigt fører

til reducerede emissioner.

9. Høring

Høring ift. rådskonklusionerne er ikke relevant.

Sagen blev drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 12. november 2008:

Greenpeace mente, at det var afgørende vigtigt, at der sættes konkrete mål for at bremse

afskovningen (afgav også skriftlige kommentarer) og mente, at det burde fremgå hvordan

finansieringen skulle foregå. Greenpeace så gerne at auktioneringsprovenuet fra ETS blev brugt i

finansieringen af mekanismer der kunne bremse afskovningen. Greenpeace mente ikke at

skovkreditter skulle kunne anvendes i ETS. Mente i stedet, at der skulle etableres en multilateral

fond under klimakonventionen. Greenpeace ønskede at konklusionerne skulle bede Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om, at lave en analyse af hvilke politikker der er drivkraften bag afskovning. Greenpeace mente, at

EU’s landbrugspolitik spillede en væsentlig rolle ift. afskovning.

Det Økologiske Råd, NOAH og WWF Støttede generelt Greenpeace i betragtningerne omkring

rådskonklusionerne.

NOAH mente i øvrigt, at VE transportmålet i VE-direktivet var en af drivkræfterne bag afkovning.

LO mente, at man burde se på udviklingsbistanden i sammenhæng med betragtningerne omkring

afskovning. Der var et behov for alternative indtjeningsmuligheder i udviklingslande hvis man

skulle løse problemet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan som helhed bakke op om linjen i formandskabets første udkast til konklusioner, og

kan støtte at EU i drøftelserne om fremtidige instrumenter, der sigter på at opnå reduktioner i

drivhusgasudledning fra skovrydning og skovdegradering i udviklingslande også sætter fokus på

behovet for at reducere bruttoafskovningen og sikre beskyttelse og bæredygtig drift af eksisterende

skove samtidig med, at der i videst muligt omgang tages hensyn til beskyttelse og bæredygtig

benyttelse af biodiversitet og økosystemer samt fattigdomsbekæmpelse og indfødte folks

rettigheder. Danmark kan samtidig støtte fokuseringen på en styrket håndhævelse af skovlove som

en afgørende forudsætning for opnåelse af politiske mål for skovforvaltning, herunder

klimapolitiske mål.

Da der er tale om et helt nyt udkast til konklusioner som netop er modtaget, er der dog særligt på

sigt behov for yderligere afklaring af en række forhold, herunder den foreslåede ”Global Forest

Carbon Mechanism”. I forhold hertil skal det sikres, at skovens bidrag til klimaudfordringen først

kan fastlægges endeligt i forbindelse med indgåelse af en ny klimaaftale og en samlet finansiel

arkitektur herfor.

En tilkendegivelse forud for Poznan om vigtigheden af skov som en del af den finansielle arkitektur

vil være en hensigtsmæssig og positiv strategi overfor udviklingslandene.

For så vidt angår finansieringen gennem EU’s klima- og energipakke er det regeringens principielle

holdning generelt, at medlemslandene selv skal råde over provenuet fra auktionering af kvoter

under EU’s kvotehandelssystem. Man bør fokusere på en omkostningseffektiv reduktion af

emissionerne fra skovrydning og –degradering, og ikke lægge sig fast på en bestemt størrelsesorden

for finansieringen nu.

Danmark lægger stor vægt på, at der findes finansiering til en ny international aftale. Det skal

understreges, at der er behov for øgede midler til både visse udviklingslandes klimaindsats,

kapacitetsopbygning og til teknologioverførsel, fokus skal være på muligheder gennem udvidelse

og styrkelse af det globale karbon marked samt, at der skal undersøges innovative

finansieringstilgange, med henblik på at sikre adgang til bæredygtig, forudsigelig og tilstrækkelig

finansiering, som det er vedtaget med Bali Action Plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal ikke på nuværende tidspunkt stilles i udsigt, at skovene skal kunne generere klimakreditter

der kan bidrage til målopfyldelse i Annex 1 lande, udover hvad der er muligt med gældende regler.

Som et minimum ville det i så fald nødvendiggøre fuld klarhed for ansvaret for disse kreditter.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er tale om det allerførste udkast til konklusioner, og der har indtil nu kun været indledende

drøftelser på arbejdsgruppeniveau.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.