Europaudvalget 2008-09
2912 - miljø Bilag 3
Offentligt
616820_0001.png
Notat
EU-Koordination
J.nr. dep-311-00022
Ref. bxj
Den 26. november 2008
Status for arbejdet med at fastsætte tærskelværdier for utilsigtet forekomst af EU-godkendte
GMO’er i frø til udsæd
Frø til udsæd, der utilsigtet indeholder frø af GMO-planter, der er godkendt til dyrkning i EU, skal
efter de nugældende regler mærkes ved enhver forekomst, der kan måles ved en GMO-analyse.
Der er således ikke for nuværende fastsat nogen tærskelværdi på fællesskabsplan.
Praksis på dette område i EU-landene er forskellig. Nogle lande gør som Danmark og kasserer alle
frø-prøver der indeholder spor af GMO’er, mens andre lande lader mærkningstærskelværdien på
0,9% for fødevarer og foder også gælde for frøene – andre lande igen anvender værdier der ligger i
mellem 0 og 0,9%.
Fastsættelse af en tærskelværdi vil først og fremmest sikre en ensartet praksis i medlemslandene
og dermed virke til gunst for det indre marked ved at forhindre uensartede konkurrenceforhold og
vanskeliggørelse af salg af frø mellem medlemslandene. Med de stadig mere forfinede detektions-
metoder er der samtidig behov for at fastsætte en grænseværdi, der er praktisk anvendelig og rime-
lig økonomisk.
Da der her er tale om utilsigtede GMO’er der forinden er blevet risikovurderet i EU, er spørgsmålet
om tilstedeværelse af GMO-frøene først og fremmest et spørgsmål om de økonomiske konsekven-
ser for konventionelle og økologiske landbrugere samt for forbrugerne. Der er her således ikke tale
om miljø og sundhedsmæssig risiko.
Regeringen støtter, at der indføres fælles EU regler på dette område. Regeringen finder at de nød-
vendige tærskelværdier for utilsigtet eller teknisk uundgåelige forekomst af GMO-frø i frø-partier af
ikke genetisk modificerede sorter fastsættes så lavt som muligt.
Det der skal tages beslutning om - i forbindelse med vedtagelsen af rådskonklusionerne - på miljø-
rådsmødet er om der skal fastsættes en tærskelværdi eller ej. Forhandlingerne på dette punkt har
vist, at der er enighed mellem medlemslandene og Kommissionen om, at det er hensigtsmæssigt at
fastsætte en fælles tærskelværdi for mærkning af utilsigtet forekomst af GMO’frø – som er god-
kendt i EU – i konventionelle frøpartier.
Det betyder at, når Kommissionens forslag til en tærskelværdi foreligger, vil den danske holdning til
forslaget skulle fastlægges via den normale danske beslutningsprocedure.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om de enkelte medlemslandes holdning til
et konkret udspil fra Kommissionen.