Europaudvalget 2008-09
2913 - Transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt
S AM L E N O T AT T I L F O L K E T I N G E T S
E U R O P AU D V AL G
24. november 2008
J.nr.
2102-0009
Ref. ASJ/BIBAY
Side 1/11
Klima- og energidelen af rådsmøde (energi) den 8. december 2008
1. Klima- og energipakken
(der henvises til samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4.-5. december
2008)
- Information fra formandskabet
2. Energieffektivitet, Ecodesign
a) Status for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæggelse af
krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Ecodesign-direktivet)
-
Information fra formandskabet
b) Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæggelse
af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Ecodesign-direktivet)
KOM(2008) 399 endeligt
- Generel indstilling
3. Kommissionens 2. Strategiske Energiredegørelse
- Præsentation og politisk drøftelse
4. Internationale relationer
- Information fra formandskabet og Kommissionen
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
615125_0002.png
2. Energieffektivitet
a) Status for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF om rammerne for
fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Ecodesign-
direktivet)
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Formandskabet forventes at fremlægge en status for arbejdet med gennemførelsesforanstaltninger,
som under Ecodesign-direktivet fastsætter minimumseffektivitetskrav til energiforbrugende
produkter. Der er pt. vedtaget fire gennemførelsesforanstaltninger og en 5. forventes vedtaget i
december 2008. Dette lever ikke op til Kommissionens oprindelige ambitioner, hvorefter det var
forventet, at der var vedtaget krav for 14 produktgrupper. Danmark vil tilkendegive sin positive
holdning overfor Ecodesign-direktivet, og samtidig fremføre sit ønske om at de forsinkede
produktgrupper fremmes mest muligt.
2. Baggrund
Den 6. juli 2005 blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for fastlæggelse af
krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter vedtaget.
Kommissionen fremsatte i juli måned 2008 en bæredygtighedspakke for bæredygtig produktion og
forbrug samt bæredygtig industripolitik. Pakken omfatter bl.a. ecodesign, energimærkning,
miljømærkning og grønne indkøb. Med hensyn til Ecodesign-direktivet, som er et rammedirektiv,
lægger pakken op til, at direktivet udvides fra at omfatte energiforbrugende produkter til at omfatte
energirelaterede produkter. Energirelaterede produkter kan medvirke til energibesparelser, når de
anvendes, som eksempelvis termovinduer.
EU’s formandskab har formodentlig på grund af forslaget om udvidelse af rammedirektivet
besluttet at fremføre en status for implementering af Ecodesign-direktivet på rådsmødet den 8.
december.
3. Hjemmelsgrundlag
Rammedirektivet har hjemmel i artikel 95 (indre marked) og vedtages efter proceduren i traktatens
artikel 251 om fælles beslutningstagen.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
5. Formål og indhold
Ecodesign-direktivet har til formål at fastsætte minimumseffektivitetskrav til energiforbrugende
produkter. Der er udvalgt en række produktgrupper, som hver især skal have et vist
markedsvolumen, dvs. normalt udgøre mere end 200.000 enheder om året, samt have en væsentlig
miljøpåvirkning. For hver af disse produktgrupper udarbejdes der en omfattende
baggrundsdokumentation og gennemføres åbne konsultationer for interesseorganisationer forud for,
at der vedtages gennemførelsesforanstaltning, som fastsætter minimumseffektivitetskrav for den
pågældende gruppe.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er i første omgang udpeget ca. 20 produktgrupper, hvor der er planlagt
gennemførelsesforanstaltninger. Yderligere forventes det, at udarbejdelse af
baggrundsdokumentation for ca. 10 produktgrupper kommer i udbud i starten af 2009.
Efter vedtagelsen af rammedirektivet er der foreløbigt vedtaget minimumseffektivitetskrav for 4
produktgrupper (tværgående standby-forbrug, tertiær belysning, simple digitalbokse til TV og
eksterne strømforsyninger). Den 5. produktgruppe for ikke-retningsbestemt belysning forventes
vedtaget den 8. december.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og
beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens holdning
Regeringen er generelt positiv overfor ecodesign-initiativerne. Regeringen finder, at
energieffektivisering er et vigtigt middel, når bæredygtighed, klimahensyn og de overordnede
Lissabon-målsætninger skal udmøntes i konkrete forslag.
Regeringen lægger vægt på, at fælles europæiske krav til energiforbrugende produkter vedtages så
hurtigt som muligt og bliver så ambitiøse som muligt, og er derfor positiv overfor de fire
gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget.
Der er dog en række af produktgrupper, hvor der er gennemført baggrundsstudier, og hvor
Kommissionen endnu ikke har fremsat forslag til minimumeffektivitetskrav. Ifølge tidligere planer
fra Kommissionen skulle der ved udgangen af 2008 være vedtaget gennemførelsesforanstaltninger
for 14 produktgrupper.
Regeringen ser gerne at vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger for de ventende
produktgrupper fremmes mest muligt for at fremskynde arbejdet med at udvikle
minimumseffektivitetskrav for nye produktgrupper.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ikke relevant.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
615125_0004.png
b: Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF om rammerne for
fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Ecodesign-
direktivet)
KOM(2008) 399 endeligt, af 16.07.2008
Revideret notat
1. Resumé
Den 16. juli fremlagde Kommissionen forslag til ændring af Ecodesign-direktivet, som er et
rammedirektiv, der har til formål at reducere energiforbruget i energiforbrugende produkter og
nedbringe anden miljøbelastning fra disse produkter. Forslaget indebærer en udvidelse af
direktivet, således at det fremover kommer til at omfatte energirelaterede produkter, i stedet for som
nu hvor det alene omfatter energiforbrugende produkter. Med denne ændring vil ikke-
energiforbrugende produkter, som har betydning for energiforbruget, når de anvendes, også blive
omfattet af direktivet. Forslaget er en del af Kommissionens handlingsplan for bæredygtig
produktion, bæredygtigt forbrug og bæredygtig industripolitik. Efter forhandlinger i rådsregi
fremlægger Formandskabet et forslag til udvidelse af direktivet til at omfatte energirelaterede
produkter, samt en evaluering af direktivet i 2012 som skal danne basis for en beslutning om
hvorvidt direktivet til den tid skal udvides til også at omfatte ikke-energirelaterede produkter.
2. Baggrund
Kommissionen har den 16. juli 2008 fremlagt et forslag til handlingsplan for bæredygtig
produktion, bæredygtigt forbrug og bæredygtig industripolitik. Formålet med forslaget er i EU og
på internationalt plan i øvrigt at fremme bæredygtigt forbrug og produktion samt støtte bæredygtige
produktionspolitikker.
Handlingsplanen indeholder ændringer af den eksisterende lovgivning inden for miljø- og
energiforbrugsområdet, herunder Ecodesign-direktivet, miljøledelsessystemet (EMAS), offentlige
grønne indkøb og udbud. Senere følger ændring af energimærkningsdirektivet, samt evt. grønne
afgiftsmekanismer.
Nærværende notat omhandler alene ændringen af Ecodesign-direktivet, samt de forslag til
ændringer der har været diskuteret i Rådets arbejdsgruppe siden fremsættelse af forslaget.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
615125_0005.png
3. Hjemmelsgrundlag
Rammedirektivet, der foreslås ændret, har hjemmel i artikel 95 (indre marked) og vedtages efter
proceduren i traktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen.
4. Nærhedsprincippet
Hvis det overlades til de enkelte medlemslande at fastsætte ecodesign-krav til produkter, vil der
være risiko for forskelligartede nationale bestemmelser og procedurer, som ikke stemmer overens
på tværs af landegrænserne inden for EU. Dette vil skabe barrierer for varernes frie bevægelse
indenfor Fællesskabet og skabe unødige omkostninger for erhvervslivet.
Handling på fællesskabsniveau er derfor den bedste måde at opnå forslagets mål, hvis det skal
sikres, at kravene til de markedsførte produkter er de samme i alle medlemslande. Derved vil den
frie bevægelse af varer inden for Fællesskabet også blive sikret. I overensstemmelse med
nærhedsprincippet bør tiltag inden for energirelaterede produkter derfor gennemføres på
fællesskabsniveau.
5. Formål og indhold
Formålet med ændringen er at udvide den gruppe af produkter, som vil kunne omfattes af
fælleseuropæiske bestemmelser i henhold til rammedirektivet. Ændringen indebærer, at
dækningsområdet ændres fra alene at være energiforbrugende produkter til at være energirelaterede
produkter. Forskellen er, at energirelaterede produkter omfatter energiforbrugende produkter
og
produkter, som ikke forbruger energi, men som, når de anvendes, har betydning for energiforbruget.
Som eksempel på ikke-energiforbrugende produkter, der vil blive omfattet et ændret direktiv,
nævner Kommissionen vinduer, døre, isoleringsmateriel og energibesparende vandhaner.
Desuden foreslår Kommissionen, at stillingtagen til eventuel revision af direktivet ændres fra 2010
til 2012, og at det i den forbindelse også vurderes, om der er grund til at udvide direktivet til også at
gælde ikke-energirelaterede produkter.
Ligesom det er tilfældet i det gældende Ecodesign-direktiv er transportmidler undtaget i
ændringsforslaget, fordi deres energieffektivitet og miljøbelastning reguleres gennem andre EU-
initiativer.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har på nuværende tidspunkt endnu ikke udtalt sig om forslaget om ændring af
Ecodesign-direktivet.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget medfører, at lov nr. 308 af 30. april 2008 om miljøvenligt design af energiforbrugende
produkter skal ændres, således at den ikke kun omfatter energiforbrugende produkter, men også
ikke-energiforbrugende produkter, som, når de anvendes, har betydning for energiforbruget.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og
beskyttelsesniveauet
Statsfinansielle konsekvenser
Gennemførelsesforanstaltningerne, der vil følge af rammedirektivet, vil kunne medføre
statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med fastsættelse af mindstekrav, markedsovervågning og
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
615125_0006.png
-kontrol af overholdelse af kravene for de ikke-energiforbrugende produkter, som bliver omfattet af
forslaget. Størrelsen af disse konsekvenser vil afhænge af omfanget af
gennemførelsesforanstaltninger for ikke-energiforbrugende produkter. Kommissionen anfører som
retningslinje for medlemslandenes merudgifter alene i forbindelse med fastsættelse af krav til nye
produkt-kategorier, at 10 lande, som er aktive i beslutningsprocesserne om ecodesign-krav samlet
set vil have et merforbrug af arbejdskraft svarende til 6 fuldtidsstillinger.
Omkostningerne er uafhængige af medlemslandets størrelse. Regeringen lægger vægt på, at der i
forbindelse med markedsovervågning og –kontrol findes en omkostningseffektiv løsning f.eks.
gennem samarbejde mellem EU’s medlemslande og EU-Kommissionen. Gennemførelses-
foranstaltningerne vil også kunne medføre statsfinansielle konsekvenser, såfremt de medfører tiltag
der ikke er omkostningseffektive for den danske stat, regioner eller kommuner, f.eks. på grund af
forceret udskiftning af produkter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det alene sætter rammerne for,
hvordan der efterfølgende kan udstedes gennemførselsforanstaltninger i form af energieffektivitets-
og miljøkrav for ikke-energiforbrugende produkter, som har betydning for energiforbruget, når de
anvendes.
De konkrete gennemførselsforanstaltninger fastsættes ud fra analyser af de samlede
livscyklusomkostninger og de mulige energibesparelser og miljøforbedringer i det enkelte produkts
livscyklus. Udgangspunktet er, at forslaget skal fremme anvendelsen af samfundsøkonomisk
attraktive produkter. Hvis dette sker, vil det have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i
form af lavere omkostninger og større velfærd. Erfaringerne viser, at der eksisterer produkter, som i
en livscyklusbetragtning er økonomisk attraktive for forbrugerne, men som i dag efterspørges og
anvendes i mindre omfang. De faktiske samfundsøkonomiske konsekvenser må imidlertid vurderes
i forbindelse med konkrete gennemførselsforanstaltninger.
Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederne
Producenter af energirelaterede produkter, der vil blive omfattet af gennemførelsesforanstaltninger i
henhold til forslaget, skal sikre, at deres produkter overholder forslagets bestemmelser, samt
dokumentere dette. Ændringen af direktivet vil betyde administrative byrder for de virksomheder,
som producerer energirelaterede produkter, der på baggrund af direktivændringen
fastlægges gennemførelsesforanstaltninger for. Omfanget vil imidlertid afhænge af udformningen af
gennemførelsesforanstaltningerne.
Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveau
Forslaget vil, forudsat der efterfølgende vedtages gennemførelsesforanstaltninger, medføre
reduktioner i energiforbruget og den miljøpåvirkning, som er forårsaget af de produkter, som der
vedtages gennemførelsesforanstaltninger for. Det vil have en positiv indvirkning på miljøet og
beskyttelsesniveauet både i Danmark og i EU som helhed. Omfanget af indvirkningen vil være
afhængig af omfanget og karakteren af de yderligere gennemførselsforanstaltninger, der vedtages i
medfør af det reviderede Ecodesign-direktiv.
Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, sundhed og forbrugerbeskyttelse
Forslaget forventes at være til gavn for danske virksomheders konkurrenceevne og vil derigennem
have positive konsekvenser for beskæftigelsen.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Høring
Forslaget blev sendt i ekstern høring den 6. august med svarfrist den 20. august 2008. I alt 87
høringsparter har modtaget høringsmaterialet. Energistyrelsen har i alt modtaget 10 høringssvar.
Svarene resumeres nedenfor:
Dansk Industri, Energibranchen (DI-E)
støtter udvidelse af direktivet, men undres over, at
udvidelsen sker på så tidligt et tidspunkt, inden man har set effekten af Ecodesign-direktivet.
Endvidere henviser DI-E til Kommissionens forslag til revision af byggevaredirektivet og foreslår,
at arbejdet i forbindelse med dette direktiv inddrages i udarbejdelsen af
gennemførselsforanstaltninger for byggematerialer i regi af Ecodesign-direktivet.
Dansk Energi (DAE)
støtter forslaget til udvidelse af Ecodesign-direktivet, og foreslår endvidere en
mere vidtgående udvidelse af direktivet, således at samtlige energiforbrugende produkter inkluderes
herunder transportrelaterede produkter. Yderligere foreslår DAE, at standarderne revideres hvert
tredje år.
Dansk Erhverv (DER)
deler Kommissionens ambition om bæredygtig erhvervspolitik, og ser
positivt på arbejdet med at koordinere og sammentænke de eksisterende politiske tiltag på området.
DER peger på de øgede omkostninger, der pålægges producenter og sælgere af de nye
produktkategorier, som omfattes forslaget. DER opfordrer til, at princippet om
omkostningseffektivitet bliver sat i fokus, bl.a. ved inddragelse af alle relevante erhvervsaktører.
DER efterlyser betydelige varslingstider og tidsfrister inden ikrafttrædelse af
gennemførselsforanstaltningerne. DER anbefaler, at udvidelsen af direktivets anvendelsesområde
sker ud fra gennemsnitlige kriterier og med udgangspunkt i de lavthængende frugter. Endeligt gør
DER opmærksomt på risikoen for uhensigtsmæssige handelsbarrierer og nævner som eksempel
EU’s særtold på energieffektive elpærer.
Bryggeriforeningen (BF)
har tre bemærkninger til Kommissionens forslag: 1.) Da Ecodesign-
direktivet, endnu ikke er afprøvet, er det efter BFs mening for tidligt at ændre direktivet. 2.)
Ecodesign-direktivet bør ikke omfatte forarbejdede fødevarer, herunder drikkevarer som øl og
læskedrikke, da disse i forvejen er omfattet af EU’s fødevarelovgivning. 3.) Den foreslåede
formulering af udvidelsen ”… ethvert produkt, der indvirker på energiforbruget under
anvendelse…”, er uklar og for bred. Formuleringen åbner for ”stort set enhver aktivitet eller
anvendelse af en vare…”.
Dansk Fjernvarme (DF)
støtter Kommissionens forslag. DF opfordrer til, at man husker at medtage
produkter relateret til varmeanlæg, såsom fjernvarmeunits. Ligeledes opfordrer DF til, at der i
gennemførselsforanstaltningerne også sættes krav til installationen af anlæggene, så de under samlet
drift lever op til de fastsatte krav.
Dansk Arkitektvirksomheder (DAV)
støtter Kommissionens forslag til udvidelsen af Ecodesign-
direktivet. DAV opfordrer til, at byggekomponenter inkluderes i de udvidede krav og at kravene til
produkter formuleres på en klar og entydig måde.
Dansk Varefakta Nævn
hilser Kommissionens forslag velkommen, og har ingen yderligere
bemærkninger.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
615125_0008.png
Energitjenesten Syd, v. Lars Campradt
mener, at alle el-apparater bør forsynes med afbryder.
Advokatsamfundet
og
Registrerede Revisorer, FRR
har begge svaret, at de ingen bemærkninger har.
Forslaget har endvidere været sendt i høring i Klima- og energipolitisk Specialudvalg. Kun Dansk
Industri har indsendt bemærkninger.
Dansk Industri finder det vigtigt, at man venter med at tage stilling til en yderligere udvidelse af
Ecodesign-direktivet til efter den planlagte evaluering i 2012.
Samlenotatet har været sendt i skriftlig høring i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 21.
november. Der var følgende bemærkninger.
Danske Maritime finder, at Ecodesign-direktivet ikke synes eksplicit begrænset til
forbrugerprodukter. Det er betænkeligt ift. den bebudede udvidelse. Selvom transportmidler og
skibe er undtaget fra direktivet synes en udvidelse til ”other environmentally significant products”
at være af så bred art, at det er vanskeligt at se begrænsningen i de muligheder Kommissionen gives
for at indføre krav til produkter. Danske Maritime formoder, at det ikke er hensigten at der skal
kunne stilles krav til komponenter der indgår i f.eks. skibe, der bygges i ikke-EU lande til ikke-EU
flag. Man så derfor gerne at direktivets anvendelsesområde blev nærmere defineret, f.eks. at det
blev begrænset til forbrugerprodukter.
Bryggeriforeningen mener, at en ændring af Ecodesign-direktivet, og dermed vurderingen af, om
direktivet bør omfatte ikke-energirelaterede produkter, bør udskydes til 2012, når der er høstet flere
erfaringer med det nuværende set-up. Derudover mener Bryggeriforeningen fortsat, at
Kommissionens handlingsplan ikke bør udstrækkes til også at omfatte fødevarer, herunder
drikkevarer.
Dansk Energi ser gerne en udvidelse af produktgrupper, dog kun i det omfang det drejer sig om
produkter, der anvender energi ved deres brug og derfor ikke hidrører fødevarer, vaskepulver mm.
Dette vil efter Dansk Energis opfattelse udvande direktivet.
Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) støtter klart, at Ecodesign-direktivet bliver ændret så
det bliver muligt at gennemføre mærkning af energirelaterede produkter frem for kun
energiforbrugende produkter. Det vil være en klar fordel for miljøet og samfundsøkonomien, at der
kommer EU-regler på dette område, fordi landene enten ikke vil eller kan gennemføre obligatorisk,
effektiv mærkning af disse produkter.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Regeringen er enig med Kommissionen
i, at energieffektivisering er et vigtigt middel, når bæredygtighed, klimahensyn og de overordnede
Lissabon-målsætninger skal udmøntes i konkrete forslag, og at dette med fordel kan gøres ved en
ændring af Ecodesign-direktivet. Regeringer finder, at Kommissionen har valgt en præcis og
hensigtsmæssig udvidelse af direktivets gyldighedsområde.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
615125_0009.png
Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag til ændring af Ecodesign-direktivet, således at
ikke-energiforbrugende produkter, som, når de anvendes, har betydning for energiforbruget, bliver
omfattet.
Regeringen lægger vægt på, at fælles europæiske krav til energiforbrugende produkter vedtages så
hurtigt som muligt og bliver så ambitiøse som muligt. Det er derfor vigtigt, at den foreslåede
udvidelse af Ecodesign-direktivet ikke fører til forsinkelser eller forringelser af kravene til
energiforbrugende produkter.
Regeringen støtter endvidere, at vurderingen af direktivet og de gennemførelsesforanstaltninger,
som gennemføres i henhold til direktivet udskydes fra 2010 til 2012, og at det i den forbindelse
vurderes, om det vil være relevant at udvide direktivet til også at omfatte ikke-energirelaterede
produkter.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været forhandlet i rådsregi. Under forhandlingerne har ingen lande udtrykt modstand
mod udvidelse af Ecodesign-direktivet fra energiforbrugende produkter til også at omfatte
energirelaterede produkter. En række medlemslande har dog bedt om at få energirelaterede
produkter nærmere defineret. Formandskabet er fremkommet med et forslag til præambeltekst,
hvori der nævnes eksempler på energirelaterede produkter, såsom isoleringsmaterialer, vinduer og
vandforbrugende produkter.
Flere lande har ligesom Danmark understreget vigtigheden af, at arbejdet med
gennemførelsesforanstaltninger ikke forsinkes af udvidelsen af direktivets anvendelsesområde.
Der er desuden bred enighed blandt medlemslandene om at udskyde en evaluering af direktivet fra
2010 til 2012. På basis af en sådan evaluering skal der tages stilling til, om direktivet skal udvides
til at omhandle ikke energirelaterede produkter.
Forhandlingssituationen vurderes ikke at give anledning til ændring i dansk holdning.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotatet er sendt til Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2008.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Internationale relationer
a) EU-Rusland partnerskabsrådet (PPC – Permanent Partnership Council)
b) Ministerkonference i Energifællesskabet
c) Andet
Nyt notat
1. Resumé
Formandskabet og Kommissionen forventes at orientere om status for de internationale
forhandlinger på energiområdet.
2. Baggrund
Orientering om status for internationale forhandlinger på energiområdet er et nærmest fast punkt på
energirådsmødernes dagsorden. Orienteringen gives af dels formandskabet, dels Kommissionen.
Der forventes ingen debat under dette punkt.
3. Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
5. Formål og indhold
Kommissionen og formandskabet forventes at orientere om status for arbejdet med en
partnerskabsaftale med Rusland. Det er forventningen, at man vil oplyse, at
partnerskabsforhandlingerne snart kan afsluttes. Kommissionen har oplyst, at Rusland er
konstruktiv i de igangværende forhandlinger og ønsker en styrkelse af energidialogen.
Kommissionen forventes videre at orientere om det kommende møde i Tirana den 11.12.2008 på
ministerniveau i Energifællesskabet. Et hovedspørgsmål forventes her at være vedtagelsen af
etableringen af et kontor for koordinerede auktioner for grænseoverskridende elhandel samt en
beslutning om den geografiske placering af kontoret. Flere lande, herunder Rumænien med styrke,
har budt ind på at huse det. Kommissionen har ingen foretrukken kandidat, men vil støtte den, der
får størst opbakning. Andre emner på dagsordenen er forsyningssikkerhed, oliespørgsmål, samt en
liste over prioriterede investeringsprojekter.
Kommissionen forventes endelig at orientere om status for forhandlingerne om optagelse af tre nye
medlemslande i Energifællesskabet, nemlig Ukraine, Moldova og Tyrkiet. Landene er ivrige efter at
blive optaget, og under forudsætning af at forhandlingerne ikke støder på uventede problemer kan
en optagelse være på plads omkring 1. juli 2010.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser samt
konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at energipolitiske udfordringer, herunder spørgsmål vedrørende
forsyningssikkerhed, bæredygtighed og udvikling af energimarkeder mv., indgår med vægt i
forhandlinger med tredjelande og i multilaterale fora. Regeringen støtter dialogen med Rusland og
vedtagelsen af en ny partnerskabsaftale. Endelig støtter regeringen optagelsen af nye medlemmer i
Energifællesskabet.
11. Forventninger til andre landes generelle holdninger
Ikke relevant.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sager vedr. internationale energirelationer har ofte været forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering.
11