Europaudvalget 2008-09
2917 - Landbrug og fiskeri Bilag 4
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer/JWP
Den 22. december 2008
FVM 618
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. december 2008
1. Grønbog om fødevarekvalitet
Der var en kort drøftelse af grønbogen, hvor medlemsstaterne generelt henviste til, at der ville blive
fremsendt høringssvar. Kommissionen ville derefter i foråret 2009 fremlægge en meddelelse om fø-
devarekvalitet, der ville blive drøftet under tjekkisk formandskab.
2. Forslag om brug af kemiske midler til at fjerne overfladeforurening fra fjerkrækød
Rådet afviste Kommissionens forslag om brug af kemiske midler til at fjerne overfladeforurening
fra fjerkrækød, idet 26 medlemsstater stemte imod og en medlemsstat undlod at stemme.
3. Rådskonklusioner om import af levnedsmidler, foder, dyr og planter
Der blev opnået enighed om rådskonklusioner uden debat.
4. Forslag om TAC/kvoter for 2009
Der blev med enstemmighed opnået politisk enighed om forslaget om TAC/kvoter for 2009 (kvote-
oversigt vedlagt). Forslaget implementerede fiskeriaftalen med Norge for 2009 og andre aftaler med
tredjelande. TAC’erne for torsk i Nordsøen og Skagerrak blev øget med 30 % kombineret med til-
tag mod discard, herunder blandet andet midlertidigt lukkede områder (real times closures) og et
forbud mod high grading. TAC’en for torsk i Kattegat blev reduceret med – 25 % kombineret med
det dansk/svenske tiltag med lukkede områder og perioder. Kommissionen vil tage stilling til en ef-
terfølgende justering af TAC’en i lyset af information om effekten af de lukkede områder, som
Danmark og Sverige nationalt implementerer i Kattegat med henblik på beskyttelse af torsken.
TAC’en for kuller blev reduceret med – 9 % i Nordsøen og Skagerrak. TAC’en for sej blev reduce-
ret med – 7 % i Nordsøen og Skagerrak. TAC’erne for makrel blev forhøjet med mere end 30 % i
Nordsøen, idet Danmarks forhøjelse blev på ca. 18 %, da der i tidligere år var taget hensyn til den
særlige danske makrelprioritet med en dansk mængde på minimum 25.000 tons. TAC’en for sild i
Nordsøen blev reduceret med – 15 % og med – 27 % i Skagerrak, mens TAC’en for den atlanto-
skandiske sild blev øget med ca. 8 %. TAC’en for blåhvilling blev reduceret med over – 50 %.
TAC’erne for hestemakrel forblev uændrede.
TAC’en for rødspætte i Nordsøen blev forøget med 13 %, mens TAC’en for rødspætte i Skagerrak
og Kattegat forblev uændret. TAC’en for tunge i Nordsøen blev øget med 9 %, mens TAC’en for
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tunge blev reduceret med – 15 % i Skagerrak, Kattegat og Østersøen. TAC’en for jomfruhummer i
Nordsøen blev reduceret med – 5 %, men TAC’en for jomfruhummer forblev uændret i Skagerrak
og Kattegat. TAC’en for lange forblev også uændret i Skagerrak, Kattegat og Østersøen.
Derudover blev der fastlagt en foreløbig TAC for tobis på 200.000 tons fra årets begyndelse for
Nordsøen til brug for moniteringsfiskeri fra 1. april til 6. maj. Der skal efter moniteringsfiskeriet
fastlægges en endelig TAC. Der blev endvidere fastsat en TAC for sperling på 26.250 tons samt en
TAC for brisling på 170.000 tons, hvor begge TAC’er kan ændres i løbet af året, når der foreligger
ny biologisk rådgivning.
Den hidtidige havdageordning bliver afløst af en kW-dageordning som fiskeriindsatsregulering.
Dette følger af vedtagelsen af den langsigtede plan for torsk i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat mv.
De danske lofter for fiskeriindsats bliver fastlagt med reference i årene 2004-2006. På basis heraf
bliver der så foretaget en reduktion i fiskeriindsatsen i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat på – 25 %.
Under
eventuelt
redegjorde Kommissionen for håndteringen af situationen med dioxin i irsk svine-
kød.
2