Spm. nr. S 222

15) Til velfærdsministeren af:

Line Barfod (EL):

Hvad vil ministeren gøre for at sikre flere hænder i den offentlige sektor, så de ansatte ikke bliver slidt ned, og så borgerne kan få en god service?

Velfærdsministeren er her ikke. Er der nogen, der har set velfærdsministeren? Det er jo helt uacceptabelt, at ministeren ikke er til stede, når der er spørgsmål her i salen. Det er vist ikke første gang tror jeg.

O.k., jamen så bliver vi nødt til at afbryde mødet. Vi genoptager mødet i dag kl. 15.50, og så må vi se, om ministeren er kommet på det tidspunkt.

Mødet er udsat. (Kl. 15:40).

Vi genoptager spørgetiden, og det er spørgsmål nr. 15 til velfærdsministeren af fru Line Barfod.

Velfærdsministeren, værsgo.

Ud over det, som regeringen allerede har gjort med kvalitetsreformen, hvor der er en række initiativer, kan man sige, at det store, vigtige initiativ, jo er den arbejdsmarkedskommission, der netop er nedsat med det formål at komme med nogle forslag til, hvordan der mere varigt kan skaffes flere hænder i den offentlige sektor. Den kommer med sit udspil her i løbet af foråret, og regeringen vil selvfølgelig lytte til det. Det er sådan den mest håndfaste ramme for, hvordan vi vil sikre flere hænder på arbejdsmarkedet, og derfor er det meget vigtigt også at vente på de udspil, der kommer fra Arbejdsmarkedskommissionen.

Fru Line Barfod.

Arbejdsmarkedskommissionen ser jo på, hvordan man får flere mennesker på arbejdsmarkedet. Den ser jo ikke på, hvordan vi får flere hænder i den offentlige sektor. Ministeren er mig bekendt øverste minister for kommunerne og regionerne og må derfor være den, der har ansvaret for, hvordan vi får flere hænder, så jeg vil da gerne høre, om det er en ambition for ministeren, at der skal være flere ansatte i den offentlige sektor, end der er nu, så vi altså kan få arbejdet fordelt på flere hænder, så de kan sætte tempoet ned. Det er de krav, som flere hundrede tusinde offentligt ansatte var i konflikt for i foråret, hvor det ene selvfølgelig var højere løn, og at de gerne ville have ligeløn, og det andet jo var flere hænder, fordi de gerne ville have tid til at gøre deres arbejde. Sygeplejerskerne vil gerne have tid til at kunne give ordentlig pleje og omsorg, ældrepersonalet vil gerne have tid til at tage sig ordentligt af de ældre, pædagogerne vil gerne have tid til at tage sig ordentligt af børnene, HK'erne vil gerne have tid til ordentligt at kunne gøre det arbejde, de skal tage sig af osv., så jeg vil gerne høre, om det er en ambition for ministeren, at vi skal flere hænder i den offentlige sektor. Hvis det er det, hvad vil ministeren så gøre for det?

Velfærdsministeren.

Jamen det er jo regeringens ambition, at der skal være arbejdskraft til rådighed for de opgaver, der er i den offentlige sektor, men vi skriver ikke normeringer ind i lovgivningen. Det er jo en del af det kommunale selvstyre, at kommunerne løser de opgaver, der er, og de sørger for at ansætte tilstrækkeligt personale. Vi kan så bistå kommunerne ved at gøre en indsats for at nedbringe sygefraværet gennem kvalitetsreformen, sikre efteruddannelse og sikre bedre ledelse, hvilket også er en forudsætning for velfungerende arbejdspladser, der kan fastholde og tiltrække arbejdskraft. Hvordan de konkrete normeringer er, og hvad det er, der skal til for at løse opgaven i overensstemmelse med loven, er jo op til kommunerne at vurdere.

Fru Line Barfod.

Jo, men hvor mange man kan ansætte, afhænger i høj grad af de økonomiske rammer, og det er jo regeringen, der helt ned til de mindste decimaler fastlægger de økonomiske rammer for kommuner og regioner, og som i de senere år har dekreteret, at der stort set ikke må være nogen vækst i det offentlige forbrug, på trods af at udgifterne stiger - både fordi lønninger og andre udgifter stiger, og fordi behovet stiger. Så det er jo regeringen, der sætter rammerne for, at man ikke har råd til at ansætte flere ude i kommunerne, på trods af at man har brug for det. Vi ser jo i flere og flere kommuner, at man skærer ned, så normeringerne bliver dårligere både i forhold til børn, i forhold til ældre osv.

Derfor vil jeg gerne spørge: Vil ministeren tage nogle konkrete initiativer, og mener ministeren, at vi faktisk har brug for flere hænder, så vi kommer væk fra, at folk bliver slidt op? Vi ser jo, at der hvert år er 10.000-15.000, der forlader arbejdsmarkedet, fordi de bliver slidt ned, i stedet for at vi lavede et arbejdsmarked, hvor man kunne holde til at være hele livet. Så er det en ambition for ministeren at skaffe flere hænder, så man kan sætte tempoet ned og få lov til at gøre sit arbejde? For det, folk i høj grad bliver slidt ned af, er ikke at kunne få lov til at gøre deres arbejde. Det gælder hjemmehjælpere, der må gå hjem, uden at de har haft tid til at give den ordentlige omsorg, som de kan se at de mennesker, de tager sig af, har brug for, eller sygeplejersker, der oplever, at der er mennesker, der ligger og dør uden at have nogen til at holde dem i hånden. Det bliver man altså ødelagt af. Vil ministeren gøre noget ved det?

Velfærdsministeren.

Nu fremgik det jo ikke, hvad fru Line Barfod forestillede sig. Men hvis spørgeren forestiller sig, at man skal skrive ind i loven, hvilke normeringer der skal være, så er jeg ikke enig i det. Vi bistår kommunerne gennem aftaler om, hvilken økonomi der skal til for at løse opgaverne, og kommunerne har faktisk fået flere penge i realvækst år for år. Sådan er det også i år sammenlignet med sidste år. Så de har fået bedre rammer til at løse deres opgaver inden for.

OECD's undersøgelse på f.eks. dagtilbudsområdet viser jo også, at vi sammen med de andre nordiske lande ligger langt foran andre lande, når det gælder velfungerende dagsinstitutioner og også normeringerne for dem - langt foran. Hvis vi tager den graf, der er i OECD-undersøgelsen, og også læser, hvad der står i den, vil det fremgå, at vi har en kvalitet, der er lysår længere fremme end i andre lande. Den kvalitet skal vi selvfølgelig fastholde, og det er jo derfor, vi lavede en trepartsaftale med bl.a. de faglige organisationer på området. Når jeg snakker med dem, fremgår det, at de har været meget glade for de trepartsforhandlinger - også som et godt løft til kvaliteten og det at sikre, at man kan fastholde de medarbejdere, der er i institutionerne, og også få dem til at fungere bedre.

Fru Line Barfod.

Jeg har ikke sagt et ord om, at man skal lave lovgivning om normeringer. Det kan jo være nødvendigt, hvis det er den eneste måde til at tvinge regeringen til at sikre de nødvendige penge, men det var ikke det, jeg foreslog. Det, jeg spurgte om, var, om ministeren har en ambition om, at der skal være flere hænder til at løfte opgaven. Det synes jeg må være rimelig enkelt for ministeren at svare på. Skal der flere hænder til at løfte opgaven, så vi kan få sat tempoet ned, så folk kan holde til at være på arbejdsmarkedet hele livet, og så de også synes, at de kan lave et ordentligt stykke arbejde?

Det afhænger jo i høj grad af de økonomiske rammer, som regeringen fastsætter, og som velfærdsministeren er den ansvarlige minister for. Det afhænger også af, om man giver penge til, at der kan laves seniorordninger, at der er mulighed for fleksjob, skånejob og alt det andet, der kan være med til at få flere fastholdt på arbejdsmarkedet. Så er det en ambition for ministeren, at der skal være flere hænder?

Ministeren.

Jeg synes, det er en mærkelig måde at diskutere den offentlige sektor på. Altså, mener fru Line Barfod virkelig, at man år for år kan sige, at der skal være stadig flere ansatte? Vi ved jo, at en række forhold spiller ind, når man sammenligner institutioner. Det er hele den måde, man tilrettelægger arbejdet på, det er hele den måde, som en virksomhed bliver ledet på, og også de frihedsgrader, de ansatte har, som betyder utrolig meget for de ressourcer, der er på en arbejdsplads - og det gælder jo også en i offentlig institution.

Nu nævnte jeg OECD's tal for børnehaver, for daginstitutioner, og der kan man jo netop se, at vi ligger meget, meget højt. Så vi har jo også en opgave i på en ordentlig måde at udnytte de store ressourcer, der i forvejen er på området. Heldigvis kan vi jo også se, at forældrene er særdeles tilfredse med de børnehaver, de har, og borgerne med den ældrepleje, de får.

Det var slut på spørgsmål 15.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 16, er også stillet til velfærdsministeren af fru Line Barfod.