Spm. nr. S 229

3) Til statsministeren af:

Carsten Hansen (S):

Vil statsministeren fortsat rejse rundt i Europa og promovere den danske flexicuritymodel, eller vil statsministeren - under hensyn til de forslag til forringelser, som regeringen har fremlagt i forhold til beskæring af dagpengeperioden m.v. - fremover anbefale forringelser af den danske model på sine mange rejser?

Det er hr. Carsten Hansen, der har stillet spørgsmålet, og statsministeren starter med at svare.

Jeg skal spørge, om der er medspørger. Det er der ikke. Det er sådan, at vi har fået at vide, at der kunne være medspørger, og det ville være rart at vide det, fordi vi har det princip, at hovedspørgeren får lov til at få det sidste spørgsmål, så for at yde den service til hovedspørgeren er det rart at vide, om der er en medspørger.

Der er en medspørger på vej. Så venter vi og ser, om det lykkes.

I hvert fald starter statsministeren med at svare.

Jeg er meget enig med hr. Carsten Hansen i, at den berømte danske flexicuritymodel, altså kombinationen af fleksibilitet på arbejdsmarkedet og høj social sikkerhed, er værdifuld. Den skal vi værne om, og det gør regeringen.

Så er det hr. Carsten Hansen.

Når jeg spørger, er det, fordi statsministeren jo sagde på Venstres landsmøde i 2004, og jeg citerer:

En af grundene til, at vi har sådan et fleksibelt system, er, at det for danske arbejdsgivere er nemt at ansætte og afskedige medarbejdere. Sådan kan det kun være, fordi vi også har en høj grad af social sikkerhed. Citat slut.

Nu står vi med regeringens fremlagte dagpengeforslag i virkeligheden i en situation, hvor det kun er et flexsystem og ikke et securitysystem. Når statsministeren ifølge alle analyser, senest den 15. marts 2008, var så begejstret for topmødet i Bruxelles, var det jo, fordi EU officielt anbefalede den danske flexicurity-arbejdsmarkedsmodel som et forbillede for modeller i alle lande. Men mener statsministeren, det et forbillede for modeller i alle lande, når man kommer som en tyv om natten og forkorter dagpengeperioden til det halve, gør det sværere at blive optaget i en a-kasse, gør det sværere overhovedet at komme ind i den og i øvrigt forringer vilkårene generelt for danske lønmodtagere i en situation, hvor flere og flere bliver fyret under den finansielle krise?

Statsministeren.

Jeg kan sige til hr. Carsten Hansen, at det, der har været regeringens hensigt, faktisk har været at få den danske flexicuritymodel til at fungere endnu bedre.

Hr. Carsten Hansen.

Det er jo interessant, at det vil fungere endnu bedre, når man forkorter dagpengeperioden til det halve, altså fra 4 til 2 år. Det er ifølge statsministerens opfattelse en god model for at få flexicuritymodellen til at fungere bedre.

Jeg tror, at ganske mange opfatter det her som et løftebrud. Statsministeren sagde jo, så vidt jeg husker i 2004, at omfattende reformer på området her ikke skal komme som en tyv om natten, og hvad er det, der er sket? Forslaget var ikke forberedt nogen steder, og det kom som en tyv om natten, fordi statsministeren manglede en afstemning om euroforbeholdet og derfor fremrykkede hele dagpengesagen.

Nu er det selvfølgelig faldet på gulvet, fordi man ikke turde, og fordi Dansk Folkeparti ikke turde være med, men jeg må da gå ud fra, at statsministeren mener, at de 16 forslag, der blev lagt frem, ville have været med til at forbedre flexicuritymodellen. Jeg skal bare have bekræftet, at statsministeren synes, det er en voldsom forbedring, og også have bekræftet, at fagbevægelsen var dybt uenig med statsministeren.

Statsministeren.

Jo, men hr. Carsten Hansen er forhåbentlig opmærksom på, at regeringens forslag jo også gik ud på at fremrykke det tidspunkt, hvor folk får tilbudt et job. Det er da i høj grad med til at forbedre flexicuritymodellen at forhindre, at folk bliver låst fast i langvarig ledighed, men tværtimod kommer i gang på arbejdsmarkedet så hurtigt som overhovedet muligt.

Ja tak. Så er der første medspørger, og det er hr. Morten Messerschmidt, og bagefter er det hr. Bjarne Laustsen som medspørger, før hr. Carsten Hansen får sidste spørgsmål. Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Ja tak, formand. Jeg synes jo, det er et meget interessant tema, som bliver rejst her, om netop statsministerens promovering af flexicuritymodellen rundtomkring, særlig i EU, for det, vi har set det sidste års tid, er jo, at EU’s forskellige instanser i den grad prøver på at ødelægge den model, vi normalt kender fra det danske arbejdsmarked. Jeg tænker selvfølgelig på den række af domme, der er faldet fra EF-Domstolen, hvor man går ind og underkender den aftalemodel, vi har i Danmark, hvor man altså mellem arbejdstagerne på den ene side og arbejdsgiverne på den anden side selv aftaler grundbetingelserne for, hvordan arbejdet skal udføres i forhold til løn og arbejdsmiljø osv.

Det ville være - synes jeg - meget befriende, om statsministeren her ville komme med en klar udmelding om, at han ikke synes, at der må herske tvivl om den nordiske aftalemodel, fordi det er en så integreret del af flexicuritymodellen, at vi i et eller andet omfang må have sat alle de domme, som EF-Domstolen afsiger, til side, så der i hvert fald ikke sås tvivl om den danske aftalemodel.

Statsministeren.

Jeg vil gerne bekræfte over for hr. Morten Messerschmidt, at den nordiske model, men lad os nu bare holde os til den danske flexicuritymodel, skal vi stå vagt om. Det er det ene.

Det andet er, at man selvfølgelig må rette sig efter de domme, der afsiges af EF-Domstolen. Der, hvor der så bliver en umiddelbar konflikt, må man så finde løsninger, og det har vi også gjort, således at vi kan bevare de meget værdifulde elementer, som er i den danske flexicuritymodel.

Så er det hr. Morten Messerschmidt for det sidste korte spørgsmål.

Fremtiden vil jo vise, om de ændringer, man har valgt nu med udstationeringsdirektivet eller -loven, reelt vil have den effekt. Men vil statsministeren ikke godt indrømme, at der da er et stort problem i, at EF-Domstolen, når det gælder vores arbejdsmarkedspolitik, hvor vi i øvrigt siden vores indmeldelse i 1973 fik et klart løfte om, at EF-Domstolen eller EU generelt aldrig ville blande sig i noget sådant, så - på trods af de løfter - går ind og underkender helt centrale dele af overenskomsterne, helt centrale dele af hele vores system, som jo stammer tilbage fra 1899. Vil statsministeren i det mindste ikke indrømme, nu hvor han ikke vil tilsidesætte domme, at det er et problem, at EF-Domstolen også på dette område går ud over sine beføjelser og underkender de løfter og hensigter, som vi oprindelig var blevet stillet i udsigt?

Statsministeren.

Jamen jeg anerkender ikke, at EF-Domstolen går ud over sine beføjelser. Jeg vil tro, at hr. Morten Messerschmidt tænker på den såkaldte Lavaldom. Den har vi behandlet, der er i et godt samarbejde med arbejdsmarkedets parter fundet en national løsning, som efter vores klare opfattelse er i overensstemmelse med EU-retten, og den bliver nu indført. På den måde kan vi stå vagt om den meget værdifulde danske flexicuritymodel.

Og så er det hr. Bjarne Laustsen som medspørger. To korte spørgsmål, værsgo.

Tak. Der er jo tale om et løftebrud, når vi ved, at statsministeren gentagne gange har sagt, at man ikke rører dagpengene. Beskæftigelsesministeren har sagt, at hvis man sænker dagpengeperiodens længde, så svarer det til nøjagtig det samme, som statsministeren har givet en garanti om, nemlig at man ikke rører ved dagpengene.

Så vil jeg gerne spørge, om ikke statsministeren er enig i, at det, der er vigtigt, er rådigheden, at de ledige står til rådighed for anvist arbejde, og at der er meget skrappe sanktioner i vores dagpengesystem, hvis man ikke tager anvist arbejde. Er det ikke også korrekt, at det, det handler om, er en fremrykning af aktiveringen? Det er noget af det, der har virket. Det var noget, den tidligere SR-regering stod for, at man fik fremrykket aktiveringen i stedet for, at folk bare passivt skulle gå ledige, og det tredje element i det handler om uddannelse, at man sørger for, at de, der går ledige, bruger ledighedsperioden til at uddanne sig i, og derfor er det jo fuldstændig vanvittigt, at man f.eks. skærer i muligheden for uddannelse, når folk er ledige, også når det drejer sig om folk i beskæftigelse, især for voksenlærlinge.

Statsministeren.

Jeg er da enig med hr. Bjarne Laustsen i, at det må være en selvfølge, at når man modtager offentlige ydelser og i øvrigt er i stand til at klare et arbejde, så skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg er også enig med hr. Bjarne Laustsen i, at det at fremrykke tidspunktet for, hvornår man bliver aktiveret, er en god ting for at forebygge, at mennesker bliver låst fast i langvarig ledighed.

Hr. Bjarne Laustsen, sidste korte spørgsmål.

Det er jeg glad for at høre, men så er det også underligt, at man stadig væk arbejder på at fjerne dagpengene. Det var syv-otte punkter eller sådan noget, regeringen kom med, som jo bl.a. betød, at man ville gøre det sværere at få fat i dagpengene, man ville gøre det lettere at falde ud og ryge over på kontanthjælp, så der var andre, f.eks. kommunerne, der måtte overtage forsørgelsen. Det er derfor, det er underligt, at man, samtidig med at der ikke er penge til voksenlærlingeordningen, ikke sørger for, at de, der i dag går arbejdsløse, får nogle af de uddannelser og de kompetencer, der skal bruges, hvor der er mangel på arbejdskraft, i stedet for at fokusere på at skære i dagpengeperiodens længde. Så det, det kunne være interessant at høre, er, hvorfor man ikke opprioriterer de ting, man ved virker, når der kun er 800 ledige i Danmark, som har gået ledige i mere end 3 år. Hvorfor kigger man ikke på det? Der er jo langt mere at hente ved at fremrykke indsatsen og sørge for, at folk har en uddannelse, som matcher de ledige job, der nu er i dag og også vil være i fremtiden.

Statsministeren.

Jeg er da enig med hr. Bjarne Laustsen i, at uddannelse, omskoling, opkvalificering er vigtige ting for at sikre, at der er fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet. Jeg er fuldstændig enig. Men det er tankevækkende, at når vi kigger på, at vi har en rekordlav ledighed - vi er nede på 45.000 - så er der ifølge statistikken alligevel 10.000, som går ledige i mere end 2 år. Det må vi da kunne gøre bedre. Det er da en ulykke for dem menneskeligt, at de går ledige i så lang tid, og det er da et stort tab for samfundet, hvor man skriger på arbejdskraft på sygehuse, plejehjem. Mange offentlige institutioner og private virksomheder mangler arbejdskraft. Så er det da ikke godt, at der er 10.000, som er arbejdsløse i mere end 2 år. Det skal vi da gøre noget ved og få dem i job.

Så er det hr. Carsten Hansen for et sidste spørgsmål.

Det sidste er jeg fuldstændig enig i. Men at man skulle forringe dagpengesystemet på den konto og halvere dagpengeperioden og gøre det meget sværere at komme ind i en a-kasse og sværere for unge at komme ind med dimittendsats, og jeg skal komme efter dig, påvirker det ikke.

Er det ikke korrekt, vil jeg spørge statsministeren, at Finansministeriet har beregnet, at den umiddelbare effekt af de her forslag vil give 2.400 ekstra mennesker på arbejdsmarkedet i forhold til de arbejdsløse? Det er jo sygedagpenge og alt muligt andet, man skal tage sig af, og her har regeringen en meget lidt ambitiøs model med 4.000 ekstra ud af 150.000, der er på sygedagpenge hver dag. Var det ikke dér, man skulle tage fat?

Så det sidste spørgsmål i denne omgang: Statsministeren mener, at de 16 fremlagte forslag om en halvering af dagpengeperioden, og at det bliver sværere at komme ind i og ud af en a-kasse osv., er en klar forbedring af flexicuritymodellen, og det skal jeg bare lige have konstateret at statsministeren er enig med sig selv i.

Statsministeren.

Nej, for hr. Carsten Hansen giver jo en fuldstændig skæv fremstilling af regeringens forslag. Men bortset fra det er hr. Carsten Hansens spørgsmål jo en lille smule uaktuelt, fordi regeringen som bekendt har taget forslagene af bordet.

Tak til hr. Carsten Hansen og øvrige medspørgere. Hermed sluttede spørgsmål nr. 3.

Spørgsmål nr. 4 er også til statsministeren af hr. Carsten Hansen.