§ 20-spørgsmål S 292 Om forhøjet husleje for lejere.
Til: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Dato: 06-11-2008
Samling: 2008-09
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 06-11-2008
Endelig besvarelse 13-11-2008
Spørgsmålets ordlyd:
Synes ministeren, at det er retfærdigt, at lejere skal betale en forhøjet husleje som resultat af stigninger i dækningsafgiften, fordi de bor i en ejendom med erhvervslejemål, og mener ministeren ikke, at dette er et brud på skattestoppet?
Skriftlig begrundelse:
Skattestop gælder ikke for alle lejere. Mange erhvervslejere og beboelseslejere især i København oplever i disse år dramatiske lejestigninger, alene fordi der ikke er noget loft over stigninger i den såkaldte dækningsafgift. Dækningsafgiften er en kommunal afgift, som beregnes af erhvervslokalers værdi i ejendomme med erhvervslokaler. Da udlejeren har lov til at vælte alle skatter og afgifter over på ejendommens lejere, er det lejerne, der mærker det, når dækningsafgiften sættes i vejret, sådan som det er sket de seneste år. Hos Lejernes LO i Hovedstaden har man kendskab til en række tilfælde, hvor dækningsbidraget er steget voldsomt. Det glæder f.eks. for den ejendom, som Lejernes LO i Hovedstaden selv bor i. Her er dækningsafgiften fra 2007 til 2008 steget fra 297.510 til 545.167, hvilket svarer til en stigning på ikke mindre end 83 pct. Til sammenligning betyder skatteloftet for boligejere, at ejendomsskatten maksimalt må stige med 7 pct. om året, uanset stigningerne i ejendommens værdier. Et andet eksempel viser, at huslejen i en lejlighed i en ejendom i Studiestræde er steget med 18.000 kr. om året alene på grund af en stigning i dækningsafgiften fra 316.000 kr. til 524.000 kr. Sekretariatschef i Lejernes LO i Hovedstaden Claus Højte undrer sig over, hvorfor dækningsbidraget ikke er omfattet af skatteloftet. - Vi har i Lejernes LO i Hovedstaden det beskedne krav, at lejerne i ejendomme med erhvervslokaler får samme vilkår som alle andre: Et loft over deres boligbeskatning, siger Claus Højte. For Københavns Kommune har stigningen i ejendomsvurderingen alene i kommunens egne ejendomme med erhvervslokaler betydet en stigning fra 99 mio. kr. i 2007 til 180 mio. kr. i 2008, oplyser Lejernes LO i Hovedstaden (eller viser tal fra KK). /ritzau/

Endeligt svar

Dokumentdato:
13-11-2008
Modtaget:
13-11-2008
Omdelt:
13-11-2008

Fil(er)

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik