Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S<DOCUMENT_START> 1036, som medlem af Folketinget Benny Engelbrecht (S) har stillet til justitsministeren den 22. januar 2009.

 

 

Brian Mikkelsen   

/

Anette Arnsted


Spørgsmål nr. S 1036 fra medlem af Folketinget Benny Engelbrecht:

 

”Vil ministeren medvirke til, at der etableres et uvildigt klagesystem for parkeringsbøder, i stil med det der findes i Norge?”

 

Svar:

 

Jeg kan oplyse, at der med henblik på at gennemføre den del af regeringsgrundlaget, der vedrører bedre forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet, vil blive nedsat en arbejdsgruppe bestående af relevante myndigheder og organisationer, som vil få til opgave at komme med oplæg til nye regler på parkeringsområdet. Arbejdsgruppen forventes nedsat i løbet af februar måned.

 

Der arbejdes i øjeblikket på et kommissorium til arbejdsgruppen. I kommissoriet vil bl.a. indgå spørgsmålet om, hvorvidt der bør være en klageinstans på området, f.eks. i form af et klagenævn.