Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S<DOCUMENT_START> 1274, som medlem af Folketinget Marlene Harpsøe (DF) har stillet til justitsministeren den 9. februar 2009.

 

 

Brian Mikkelsen   

/

Anette Arnsted


Spørgsmål nr. S 1274 fra medlem af Folketinget Marlene Harpsøe (DF):

 

”Agter ministeren at tage initiativ til at lovliggøre besiddelse af peberspray hos lovlydige borgere som følge af de mange hjemme- såvel som gaderøverier, hvor sagesløse borgere risikerer livet, når de bliver holdt op med skarpladte våben og i nogle tilfælde tapes for luftvejene samt udsættes for vold med risiko for at miste livet?”

 

Svar:

 

Efter våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 11, er det forbudt uden tilladelse fra politidirektøren at erhverve, besidde, bære eller anvende spraydåser til selvforsvarsbrug, herunder tåregasampuller, -spraydåser og -patroner. Efter våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 2, må disse genstande endvidere kun overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse.

 

Efter fast praksis meddeles der i almindelighed afslag på privatpersoners ansøgninger om tilladelse til våben med henblik på selvforsvar, herunder tåregas- og pebersprays.

 

Baggrunden herfor er navnlig, at selvforsvarsvåben også kan anvendes som angrebsvåben. Brug af selvforsvarsvåben i en konkret konfliktsituation kan endvidere meget vel føre til, at konflikten optrappes. Hertil kommer, at udbredelse af selvforsvarsvåben kan anspore kriminelle til at udruste sig med yderligere og mere farlige våben.

 

Det er på den baggrund min opfattelse, at borgerne er bedst tjent med, at den nuværende restriktive administration af våbenlovgivningen opretholdes.

 

Jeg ser samtidig meget alvorligt på tilfælde, hvor folk udsættes for røverier, ikke mindst i deres eget hjem.

 

Politiet har da ogsÃ¥ gjort indsatsen mod netop røverier i private hjem til et særligt fokusomrÃ¥de, og Rigspolitiet indsamler og analyserer oplysninger fra hele landet om disse røverier, sÃ¥ efterforskningen kan mÃ¥lrettes sÃ¥ effektivt som overhovedet muligt. Â