Europaudvalget 2008-09
S 166
Offentligt
605747_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
Eksp.nr. 582376
4. november 2008
Vedlagt fremsender jeg min besvarelse af spørgsmål S 166 stillet af Per
Clausen (EL) den 27. oktober 2008.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Med venlig hilsen
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
Lene Espersen
[email protected]
www.oem.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
605747_0002.png
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
4. november 2008
Besvarelse af spørgsmål S 166 stillet af Per Clausen (EL) den 27. okto-
ber 2008.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Spørgsmål S 166:
Mener ministeren, at det skyldes, at Sverige ikke er medlem af euroen, at
den svenske riksbank torsdag den 23. oktober 2008 sænkede renten fra
4,25 til 3,75 procent, og at det er af samme grund (at Danmark står udenfor
euroen), at den danske nationalbank fredag den 24. oktober hævede renten
fra 5 til 5,50 procent?
Svar:
Renteændringer i Sverige og Danmark sker på et forskelligt grundlag.
Sverige har en flydende valuta, og de pengepolitiske beslutninger sker med
udgangspunkt i et inflationsmål på 2 procent. De pengepolitiske
beslutninger i Danmark sker med henblik på at holde en fast kronekurs
over for euroen, hvilket betyder, at Danmarks Nationalbank normalt følger
Den Europæiske Centralbanks rentebeslutninger.
Sveriges Riksbank nedsatte den 23. oktober 2008 reporenten med 0,5
procentpoint til 3,75 med det sigte at dæmpe effekterne på realøkonomien
af den finansielle krise og samtidig overholde inflationsmålet på 2 procent.
Renteforhøjelsen i Danmark den 24. oktober på 0,5 procentpoint til 5,5
procent skal ses på baggrund af uroen på de finansielle markeder, der har
skabt et pres på mindre valutaer. I perioder med uro flygter investorer til de
store valutaer som fx dollar. Det ses blandt andet i den markante styrkelse,
der har været af dollaren trods problemerne i amerikansk økonomi. Det
giver en mindre efterspørgsel efter fx danske kroner.
Fastkurspolitikken indebærer, at Nationalbanken i situationer, hvor kronen
er under pres, må sætte renten op for at forsvare kronen uanset
rentebeslutningerne i ECB.
Lande, der ikke fører en fastkurspolitik, som fx Norge og Sverige, bliver
ramt af fald i valutakursen. Den svenske krone er eksempelvis faldet med
mere end 5 procent siden 1. september, og den norske krone endnu mere.
Valutakursfaldene i disse lande betyder, at forbrugerne skal betale
væsentligt mere for varer, der importeres fra udlandet. Det er også et
problem for erhvervslivet, at kursen på valutaen ligger og svinger.
Danmark har klare fordele af at holde en fast værdi af kronen over for
euroen, og fastkurspolitikken er en del af en stabilitetsorienteret dansk
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
økonomisk politik, som Danmark med succes har ført siden 1982.
Jeg henviser generelt til finansministerens svar på tidligere spørgsmål
vedrørende euroen, herunder i S 3543, S 3162, FIU spørgsmål 50 af 6. juni
2008 og EEU spørgsmål 123 af 18. august 2008, hvor blandt andet
følgende fremgår:
”Selvstændig pengepolitik er ikke foreneligt med den konsekvente fast-
kurspolitik, der kræver, at Danmark følger euroområdets pengepolitik, på
nær netop under danske kriser, hvor Danmark ikke har mulighed for at sæt-
te renten
ned,
men derimod må sætte renten
op.”