|
|
|
Dato: |
||
Kontrol- og Analyseenheden |
||
Besvarelse |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. S 398 stillet af folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 18. november 2008.
Spørgsmål:
â€Hvad mener ministeren om den begrundelse, som EF-Domstolen leverer i C453/07, præmis 29: â€Navnlig er det vigtigt ikke at fratage en sÃ¥dan person vedkommendes opholdsret netop pÃ¥ det tidspunkt, hvor han gennem den frie adgang til beskæftigelse efter eget valg har mulighed for pÃ¥ varig mÃ¥de at blive integreret i værtsmedlemsstatenâ€, og er ministeren ikke enig i, at udvisningen i disse sager snarere er en konsekvens af den manglende integration?â€
Svar:
I 1963 indgik Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en aftale om associering med hjemmel i EØF-traktatens artikel 238 (herefter Associeringsaftalen). Aftalen betragtes som en retsakt fra en af Fællesskabets institutioner, og på den baggrund kan EF-domstolen besvare præjudicielle spørgsmål om fortolkning af bestemmelser i associeringsaftalen.
Det følger af aftalens art. 12, at parterne enes om – på grundlag af EØF-traktatens artikler 48, 49 og 50 – gradvist indbyrdes at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.
Associeringsaftalen vedrører ikke det grundlag, som en tyrkisk statsborger eller dennes familiemedlemmer oprindeligt indrejser – det er udelukkende et nationalt anliggende. Associeringsaftalen giver efter indrejsen visse rettigheder i relation til fortsættelse af arbejde og deraf følgende opholdsret (dette sidste er fastslået i domspraksis fra EF-domstolen).
Jeg vil vende tilbage til sagen i forbindelse med besvarelse af spørgsmål nr. 37-39 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik på vegne af spørgeren den 18. november 2008.