Dato:

26. november 2008

Kontor:

Kontrol- og Analyseenheden

J.nr.:

2008/4010-393

Sagsbeh.:

sba

Fil-navn:

Besvarelse

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. S 398 stillet af folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 18. november 2008.

Spørgsmål:

”Hvad mener ministeren om den begrundelse, som EF-Domstolen leverer i C453/07, præmis 29: ”Navnlig er det vigtigt ikke at fratage en sådan person vedkommendes opholdsret netop på det tidspunkt, hvor han gennem den frie adgang til beskæftigelse efter eget valg har mulighed for på varig måde at blive integreret i værtsmedlemsstaten”, og er ministeren ikke enig i, at udvisningen i disse sager snarere er en konsekvens af den manglende integration?”

 

Svar:

 

I 1963 indgik Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en aftale om associering med hjemmel i EØF-traktatens artikel 238 (herefter Associeringsaftalen). Aftalen betragtes som en retsakt fra en af Fællesskabets institutioner, og på den baggrund kan EF-domstolen besvare præjudicielle spørgsmål om fortolkning af bestemmelser i associeringsaftalen.

 

Det følger af aftalens art. 12, at parterne enes om – på grundlag af EØF-traktatens artikler 48, 49 og 50 – gradvist indbyrdes at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.

 

Associeringsaftalen vedrører ikke det grundlag, som en tyrkisk statsborger eller dennes familiemedlemmer oprindeligt indrejser – det er udelukkende et nationalt anliggende. Associeringsaftalen giver efter indrejsen visse rettigheder i relation til fortsættelse af arbejde og deraf følgende opholdsret (dette sidste er fastslået i domspraksis fra EF-domstolen).

 

Jeg vil vende tilbage til sagen i forbindelse med besvarelse af spørgsmål nr. 37-39 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik på vegne af spørgeren den 18. november 2008.